SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 284: Henvendelse af 17/5-21 fra LGBT komiteen om "Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet"

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 284
Offentligt

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

17. maj 2021

Social- og ældreminister Astrid Krag

Kopi: Folketingets Social- og Ældreudvalg

Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet

LGBT komiteen er i kontakt med flere regnbuefamilier, der har fået afvist anerkendelse af forældreskab

registreret i andre lande:

1. Afvist anerkendelse af et forældreskab registreret i et andet EU-land

2. Afvist anerkendelse af en fødselsattest fra et land udenfor EU

Afvisningerne begrundes med, at svangerskabsdonation – surrogatmoderskab – er forbudt i Danmark, og

at man ved at anerkende forældreskabet derved ville sanktionere svangerskabsdonation.

LGBT komiteen finder, at den danske praksis tilsidesætter børnenes rettigheder og i øvrigt ikke er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Anerkendelse af regnbueforældre i Danmark

Danmark har gennem tiden været på forkant med beskyttelsen af børns rettigheder i regnbuefamilier. I

1999 blev Danmark det første land, som gjorde det muligt for et barn at have to juridiske forældre af

samme køn. På det tidspunkt var der i Danmark et forbud mod assisteret reproduktion til lesbiske og

enlige, og alligevel indførtes adgangen til stedbarnsadoption for par af samme køn, nærmere bestemt for

par i registreret partnerskab. Et flertal af lovgiverne var altså dengang imod, at disse børn blev til, men

når først de var der, så måtte deres rettigheder sikres.

I 2013 skrev Danmark igen historie ved at gøre det muligt for en mand, en kvinde og dennes kvindelige

partner at aftale, om det skal være manden eller partneren, der skal anses som forælder til et barn, som

manden og kvinden får med hinanden. Bevæggrunden for denne bestemmelse er, at regnbuefamilier er

planlagte familier, hvor parterne før befrugtningen har en intension om at få et barn. Det er denne

intention, bestemmelsen beskytter. På basis af denne aftale vil den intentionelle forælder blive anerkendt

ved barnets fødsel eller idømt forældreskabet, hvis vedkommende forsøger at undslå sig dette.

En sådan beskyttelse af intentionelle forældre ses generelt i bestemmelserne om assisteret reproduktion,

hvor en kvindes partner skal samtykke til behandlingen (uanset partnerens køn).

Forældreskab ved svangerskabsdonation

Social- og Indenrigsministeriet udgav i 2016 en analyse af forældreskab i børneloven

, hvor forholdene

vedrørende svangerskabsdonation behandles indgående. Heri beskrives blandt andet den nyere

udvikling af retspraksis ved menneskerettighedsdomstolen og i vores nabolande. Udviklingen peger

entydigt i retning af en større grad af anerkendelse af de intentionelle forældre.

Forældreskab i børneloven - en analyse af hvem der er barnets forældre, maj 2016, Social- og Indenrigsministeriet

(https://sm.dk/media/8301/analyse-om-foraeldreskab-i-boerneloven.pdf)

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 284: Henvendelse af 17/5-21 fra LGBT komiteen om "Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet"

Blandt andet omtales

Mennesson vs. Frankrig

ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRD),

en sag fra 2014 om, hvorvidt en stat kan afvise at anerkende det juridiske forældreskab i det tilfælde, en

mand og en kvinde har anvendt svangerskabsdonation i udlandet, i dette tilfælde i Californien. EMRD

fandt, at forældrenes og børnenes ret til familieliv ikke var blevet krænket ved afvisningen, men at

børnenes ret til privatliv var krænket, som følge af den franske stats ikke-anerkendelse af den retlige

relation mellem dem og deres forældre, hvilket anses for ikke at være til børnenes bedste. I forlængelse

heraf bemærkes, at der er en særlig dimension i det forhold, at der er et biologisk bånd mellem den

intentionelle far og børnene, idet han samtidig er deres genetiske far. Som følge heraf afgjorde EMRD, at

staten overtrådte sin skønsmargin, når den i sin lovgivning udelukkede etablering af en retlig relation

mellem børnene og faren.

Menneskerettighedsdomstolens vejledende udtalelse

Mennesson-sagen

fik et efterspil, idet den franske domstol, som genoptog sagen, anmodede EMRD om

en vejledende udtalelse

i forhold til den intentionelle mor: 1) Hvis den intentionelle og genetiske far

anerkendes som retlig forælder, mens moren ikke anerkendes, overskrider Frankrig så sin skønsmargin i

forhold til Artikel 8 i konventionen? 2) Såfremt der svares bekræftende på første spørgsmål, er en adgang

til stedbarnsadoption for moderen så tilstrækkelig til at være i overensstemmelse med konventionen?

EMRD udtaler: 1) at børnenes ret til privatliv i medfør af Artikel 8 kræver en mulighed for retlig

anerkendelse af den intentionelle mors forældreskab. 2) Adoption er en tilstrækkelig måde at etablere

den retlige anerkendelse under forudsætning af, at den kan foretages hurtigt og effektivt til barnets

bedste.

I forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen har domstolen udført en sammenligning af lovgivningen i

43 lande. Det er ikke hele analysen, der er tilgængelig i udtalelsen, men ud fra udtalelsen er det muligt at

opstille nedenstående tabel. Summerne i de første tre linjer kan uddrages, mens der på landeniveau kun

kan uddrages de med ’Ja’ og ’Nej’ anførte oplysninger.

Som det fremgår af tabellen, har vores nabolande redskaber til at anerkende begge intentionelle

forældres retlige forældreskab.

I den akademiske litteratur er argumenteret for, hvordan et mandligt par, som anvender

svangerskabsdonation, må sidestilles med parret af modsat køn i EMRDs udtalelse

EU's LGBTI-strategi

EU-kommissionens LGBTI-strategi

har blandt andet fokus på regnbuefamilier.

Kommissionen vil presse på for en gensidig anerkendelse af familierelationer i EU. Hvis du er

forælder i ét land, er du det i alle lande. Kommissionen vil i 2022 foreslå et horisontalt

lovgivningsinitiativ til støtte for gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne,

f.eks. at en anerkendelse af forældreskab i én medlemsstat er gyldig i en anden medlemsstat.

[fra afsnit 3.2 Forbedring af regnbuefamiliers retlige beskyttelse i grænseoverskridende situationer]

Det er væsentligt her at bemærke, at grundlaget for dette initiativ er respekten for den fri bevægelighed

og ikke familieretlig harmonisering. Det falder således ikke ind under Danmarks retsforbehold.

Der er således en bevægelse i gang på flere planer, i retning af en anerkendelse af retlige

forældreskaber, der er etableret i udlandet.

Advisory opinion concerning the recognition in domestic law of a legal parent-child relationship between a child born

through a gestational surrogacy arrangement abroad and the intended mother. Requested by the French Court of

Cassation, 10 April 2019 (http://hudoc.echr.coe.int/spa?i=003-6380464-8364383)

Lydia Bracken: The ECtHR’s first advisory opinion: Implications for cross-border surrogacy involving male intended

parents, Medical Law International, 2021, Vol. 21(1) 3–18

(https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/09685332211002592)

En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 [COM(2020) 698 final]

(https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020DC0698&from=EN)

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 284: Henvendelse af 17/5-21 fra LGBT komiteen om "Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet"

Oplysninger uddraget af EMRDs vejledende udtalelse. Landesektionen er ufuldstændigt udfyldt.

Antal lande fordelt

Svanger-

Juridisk

Aner-

Mulighed Mulighed for

efter forbud eller ikke

skabs-

aner-

kendelse af

for

anerkendelse

forbud mod

donation

kendelse

kendelse af udenlandsk

adoption ved retten

svangerskabsdonation

forbudt

af far

mor

fødselsattest

(andet end

adoption)

Tilladt/Tolereret

19*

Forbudt

Total

*Tilladt: 9, tolereret: 10

Land

Finland

Norge

Sverige

Island

Belgien

Bulgarien

Cypern

Estland

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

Andorra

Liechtenstein

Monaco

Storbritannien

Albanien

Bosnien-

Herzegovina

Montenegro

Nordmakedonien

Serbien

Armenien

Azerbaijan

Georgien

Moldova

Rusland

Tyrkiet

Ukraine

Nej

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 284: Henvendelse af 17/5-21 fra LGBT komiteen om "Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet"

Familier har i dag problemer ved flytning til Danmark

LGBT komiteen er i kontakt med flere regnbuefamilier, der er flyttet til Danmark og har oplevet, at få

annulleret et forældreskab af de danske myndigheder eller ikke har fået anerkendt nogen af deres

forældreskaber. Det efterlader familierne, og ikke mindst børnene, i et familieretligt vakuum, hvor de står

betydeligt ringere beskyttet end før, de flyttede til Danmark.

Det er ofte i disse situationer umuligt at falde tilbage på en stedbarnsadoption. Hvis ens forældreskab

allerede er anerkendt i udlandet, ville man skulle adoptere sit eget barn, hvilket ikke er muligt i Danmark.

Det er ofte heller ikke en løsning alene at registrere den ene af de intentionelle forældre i det land, hvor

svangerskabsdonationen har fundet sted, idet lovgivningen her ofte er således indrettet, at

svangerskabsdonoren ikke registreres som forælder. Der er således ingen til at give samtykke til

adoption.

LGBT komiteen er klar over, at disse forhold også gælder andre familier end regnbuefamilier. Men, der er

blot uforholdsmæssigt mange regnbuefamilier, som i praksis rammes af reglerne.

LGBT komiteen finder det urimeligt, at Danmark ikke anerkender udenlandske retlige forældreskaber,

som er resultatet af lovlig svangerskabsdonation, og hvor forældrene netop er de intentionelle forældre.

Der er tale om planlagt familieforøgelse, hvor de, der var tiltænkt at drage omsorg for barnet og opfostre

dette, også er de, der gør det.

LGBT komiteen skal derfor spørge:

1. Om du vil tage skridt til at ændre praksis på området, således at børn, der er blevet til ved

svangerskabsdonation, og hvor begge intentionelle forældre er registreret som juridiske forældre i

et andet EU-land, kan opretholde deres juridiske slægtskab med deres forældre og dermed opnå

sikkerhed og den beskyttelse af deres privatliv, som er kernen i EMRD i afgørelser og i den

vejledende udtalelse.

2. Om du vil gøre noget tilsvarende hvor de intentionelle forældre er registreret som juridiske forældre

i et land udenfor EU?

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Søren Laursen

Martin Christensen

Tina Thranesen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen