SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Frikommune-netværk

”Børn som vigtigste ressource”

2017 - 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge

Serviceloven: Lag-på-lag-lovgivning

•

Lovgivningen bærer tydeligt præg af de børnesager, der har været

•

Frikommune-netværket ”Børn som vigtigste ressource” ønsker en

forenkling, der går på, at rådgiverne i højere grad får mulighed for

at bringe deres faglige kompetencer og viden i spil

Hvad er kvalitet i sagsbehandlingen?

Børn og unge profiterer ikke af, at deres

rådgiver sidder bag et skrivebord, og at der

er lange sagsbehandlingstider. De profiterer

af, at man som rådgiver kan handle hurtigt

og mere effektivt, og at der er tid til at

mødes, så ofte der er brug for

(Rådgiver i Gladsaxe Kommune, midtvejsevaluering 2019)

I frikommuneforsøget arbejder vi med:

Fra dokumentation til relationsarbejde med familierne

Via:

•

Hurtigere afklaring og iværksættelse af hjælp og støtte

•

Tættere involvering af familierne i deres egen sag

•

Hyppigere dialog og kontakt end lovgivningen foreskriver for opfølgning

•

Rådgiverne yder selv kortere råd og vejledningsforløb til familierne (SEL § 11

stk. 3)

FIT (Feedback Informed Treatment) kvalitetssikrer

vores relation til børn og familier og sikrer, at hjælpen

virker

ORS: Outcome Rating Scale

Måler effekten af forløbet fra

gang til gang

SRS: Session Rating Scale

Vurderer alliancen mellem

borgeren og rådgiveren

Netværksmøder og indsatser erstatter lange

undersøgelsesperioder

Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til

udsatte børn

Slut-evalueringen (januar 2021) viser, at det virker:

•

I Gladsaxe Kommune skaber frikommuneforsøget en positiv udvikling i

børnenes trivsel fra sagen starter til den afslutter (FIT-data på et aggregeret

niveau)

•

I Gladsaxe er sagslængden forkortet med i alt

51 %

fra der blev modtaget en

underretning til der blev iværksat støtte ude i familien

•

I Ikast-Brande er sagslængden forkortet med i alt

72 %

fra der blev modtaget en

underretning til der blev iværksat støtte ude i familien

•

Rådgivernes arbejde er omlagt fra primært administration til tættere og

hyppigere dialog med familierne

Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til

udsatte børn

Slut-evalueringen (januar 2021) viser, at det virker:

•

Mange familier føler sig inddraget og tager medejerskab for løsning af

udfordringerne

•

Rådgiverne oplever, at børnene får en stærkere stemme, og at de bliver

inddraget på nye måder, der passer bedre til børns forudsætninger

•

Antallet af tvangssager og klagesager er faldet markant (egne data fra Gladsaxe

og Ikast-Brande)

•

Stor arbejdsglæde og faglig tilfredshed blandt rådgiverne

Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til

udsatte børn

Slut-evalueringen (januar 2021) viser, at det virker:

Ikast-Brande har spurgt lidt over 150 børn om deres oplevelse med at blive

inddraget og kontakten til kommunen gennem frikommuneforsøget.

•

80 pct. fik sagt alt det, de havde behov for, mens 1 pct. slet ikke fik sagt det, de havde behov

for at sige

•

84 pct. oplever, at socialrådgiveren lyttede til dem, mens 0 pct. (1 respondent) oplevede, at der

slet eller næsten ikke blev lyttet til dem

•

74 pct. synes, at de talte om det, der var vigtigt for det pågældende barn at tale om 0 pct. (1

respondent) har scoret mellem 1 og 3

•

70 pct. syntes godt om at mødes på den måde, de gjorde, mens 3 pct. ikke syntes om at mødes

på denne måde eller hellere ville mødes på en anden måde

•

71 pct. oplevede, at socialrådgiveren forstod deres situation godt, mens 2 pct. oplevede, at

socialrådgiveren slet ikke forstod deres situation.

Der er alene fokuseret på de børn som svarer 9-10 (de mest positive svar) og de børn som har

svaret 1-3 (de mest negative svar)

Hvordan opleves forsøget i Gladsaxe (slutevaluering)?

Med frikommuneforsøget

og fritagelsen fra diverse

paragraffer er vi blevet

socialrådgivere modsat

før, hvor vi var

sagsbehandlere

(rådgiver)

Jeg har oplevet, at familierne har

fået hurtigere hjælp og støtte, og

har faktisk også oplevet, at en

ung, som muligvis godt kunne

være blevet anbragt tidligere,

kunne blive hjemme hos sin

familie, da vi kom langt hurtigere

ind og hjalp denne familie

(rådgiver)

Jeg kan se, at rådgiverne har

fået bedre tid, og at de er

kommet tættere på deres

familie. Både når de

fremlægger sager, og når man

drøfter dem (...) De er

tydeligvis tættere på

(leder)

En familie fra Gladsaxe Kommune

svarer på, om rådgiver er til at

komme i kontakt med:

Ork ja! Og hun siger også: Jeg er ikke

længere væk end et opkald. Og man

kan altid lægge en besked om, at hun

skal skynde sig at ringe tilbage, og så

gør hun det. Der er slet ikke noget. Jeg

har altid fået den hjælp, jeg gerne ville

have.

Vi har haft to opsigelser

på et år – den ene skulle

på pension

(leder)

En forælder beskriver,

hvordan man arbejder sammen om

dokumenterne:

For eksempel det forløb, jeg lige har været i. Så

kigger vi på de mål til hvert møde og

opfølgningssamtale. Og så her til

afslutningssamtalen, der kiggede vi på de mål,

og de er opfyldt (…) hvis vi ændrer

handleplanen, så sender hun den til mig. For

eksempel hvis vi satte et nyt mål på, eller hvis et

af målene var opfyldt, og vi så skulle fokusere

lidt mere på det andet. Så retter hun det og

sender til mig på e-boks”

Retssikkerheden er styrende, fordi de er så meget

inde i deres egen sag. Tingene er mere

transparente, og vi bestræber os på at lave nogle

dokumenter, som er kortfattede og til at forstå,

fremfor at lave nogle af de her skrivelser, der har

gentagelser hele tiden, og som ikke giver nogen

mening til sidst. Vi bruger også tiden på at sikre os,

at borgerne er indforståede med og forstår, hvad

det er, vi laver, hvad næste skridt er, og hvad

konsekvenserne af ting kan være. En del af den

frigivne tid er jo, udover at skabe relationer og

arbejde med dem, at informere dem om, hvad er

det her for noget

(leder i Gladsaxe Kommune)

Retssikkerhed i slutevaluering

Synergien af nye arbejdsgange og en ny kultur i

måden at gå til arbejdet på, virker til at fremme

børns og forældres retssikkerhed i børnesagerne

Hvilke paragraffer omfatter

frikommuneforsøget?

•

Procesreglerne omkring afholdelse af børnesamtaler (§ 48 i Lov om social

service)

•

Fritagelse for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse og deraf afledte

proceskrav omhandlende indhold, form og tidsfrister (§ 50 i Lov om

social service)

•

En række procedurer vedr. forældrehandleplan (§ 54, stk. 2, 3. pkt. i Lov

om social service)

•

Beskrivelse af formålet med støtten (§ 140 stk. 1 og 3-7 i Lov om social

service).

•

At melde tilbage til underretter i udvalgte sager

•

Procesregler omkring opfølgning (§ 70 i Lov om social service)

* Sager omhandlende anvendelse af bestemmelser, der vedrører tvang, indgår ikke i frikommuneforsøget.