Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2339651_0001.png
Click pictureplaceholder, insert picture via ImageShopper
Kulegravning af reglerne om særlig støtte
Præsentation af resultater
11-02-2021
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0002.png
Resultater fra kulegravningen
Oplæggets indhold:
1. Baggrund
• Fremgangsmåde og afgrænsning.
2. Resultater fra kulegravningen
• Oprids at de identificerede udfordringer og løsningsspor fordelt på 4 temaer.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0003.png
Afgrænsning og fremgangsmåde
•
Baggrund
• ØA 20
• Udført i et samarbejde mellem: KL,
Finansministeriet, Indenrigs- og
Boligministeriet, Social- og
Ældreministeriet
”Hvis udsatte børn skal løftes til at klare sige
bedre, skal vi have brudt de mønstre, der forringer
deres muligheder og fremtidsudsigter. Vi skal
investere i tidlige indsatser, vi skal handle på
baggrund af viden, og vi skal give socialrådgivere
og andre fagpersoner de bedste muligheder for at
sætte barnet og familien i centrum uden unødigt
bureaukrati. […]
Regeringen og KL er desuden enige om at sikre,
at reglerne understøtter, at barnet får den bedst
mulige indsats, og et fælles arbejde skal derfor
afdække regelgrundlaget og den kommunale
praksis på området.”
•
Fremgangsmåde og metode
• Kortlægning af reglerne om særlig støtte
til udsatte børn og unge
• Kortlægning af typiske sagsforløb
• Kommuneinterviews om reglerne og
sagsforløb
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0004.png
Afgrænsning - Temaer
• Kortlægning og kommuneinterviews
• Fire temaer
1. Faglig udredning af barnets og familiens problemer og ressourcer
2. Valg af indsats efter serviceloven
3. Opfølgning på valgte indsatser og opnåelse af målene med indsatsen
4. Inddragelse af barnet samt familie og netværk
• Tværgående temaer
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0005.png
Tværgående resultater
Udfordringer
•
Lovgivningens proceskrav afspejler
ikke, at der er stor forskel på behov
og ”tyngden” i konkrete sager
For mange proceskrav og frister
kan spænde ben for
socialfagligheden
Lovgivningen bygger på en
antagelse om, at sagsforløb altid
udvikler sig jævnt fremadskridende
i én retning.
2.
Løsningsspor
1.
Der bør være større fleksibilitet i lovgivningens
proceskrav, så kravene i højere grad afhænger af
sagens kompleksitet og en socialfaglig vurdering
af det konkrete behov i den enkelte sag.
Lovgivningen bør have færre faste frister og
større fleksibilitet i de lovgivningsbestemte
sagsskridt.
Lovgivningen bør tage højde for, at barnets trivsel
og udvikling løbende kan ændre sig.
•
•
3.
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0006.png
Tema 1: Udredning
Udfordringer
•
•
Der går i dag for lang tid før
indsatsen for barnet kommer i gang.
Den børnefaglige undersøgelse bliver
i dag et meget omfattende dokument
og samtidig et statisk øjebliksbillede.
Der efterlyses større fleksibilitet i
udredningen alt efter den konkrete
sag.
Proceskravene giver ikke rum for
løbende socialfaglige vurderinger af
barnets behov.
Løsningsspor
1.
2.
En udredning i to dele – inddelt i en mindre
omfattende ”socialfaglig vurdering” og ved
behov, en mere dybdegående undersøgelse.
Barnets liv og udvikling er ikke statisk og
lovgivningen bør derfor understøtte brug af
løbende ”socialfaglige vurderinger”, der kan
gøre udredning af barnets situation og
opfølgning på barnets behov mere dynamisk.
Større fleksibilitet til tilpasning af den konkrete
indsats kan give et bedre forløb for barnet - fx
ved bedre mulighed for at tilpasse indsatsen
hurtigere efter udviklingen i barnets behov
uden krav om ny udredning.
•
3.
•
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0007.png
Tema 2: Valg af indsats, mål og handleplan
Udfordringer
• Lovgivningen understøtter ikke, at
handleplanen også bliver barnets og
familiens redskab.
• Handleplanen er ikke altid
anvendelig og relevant hele vejen
igennem et sagsforløb.
• Det nuværende tidspunkt for
handleplanens udarbejdelse
understøtter ikke inddragelse af
barnet og familien i at opstille mål for
forandring og for formålet med
indsatsen.
2.
Løsningsspor
1.
Lovgivningen, herunder tidspunktet for
handleplanens udarbejdelse, skal i højere
grad understøtte, at barnet og familien får
ejerskab til handleplan og mål. Konkrete mål
for indsatsen skal formuleres sammen med
barnet og familien.
Lovgivningen skal understøtte handleplanen
som et mere fleksibelt og dynamisk værktøj
og skal derfor have et minimum af formkrav
– og skal fx understøtte en kontinuerlig
opfølgning, der kan ske løbende.
7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0008.png
Tema 3: Opfølgning
Udfordringer
• Opfølgning handler ikke nok om
progression, og om hvorvidt barnet og
familien mestrer eget liv.
• De lovfastsatte frister for opfølgning
indebærer stor kontrol med sagerne, men
står i vejen for den socialfaglige vurdering af
barnets behov i den enkelte sag.
Løsningsspor
1.
Lovgivningen skal i højere grad
understøtte fokus på barnets progression
og trivsel i opfølgningen.
Lovgivningen bør afspejle, at behovet for
opfølgning er forskelligt fra sag til sag.
2.
8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0009.png
Tema 4: Inddragelse
Udfordringer
• Lovgivningen understøtter ikke
en løbende inddragelse, fordi
inddragelsen bindes meget
konkret op på fastlåste
tidspunkter for inddragelse.
• Der er behov for mere fokus på
kvaliteten af inddragelse.
Inddragelsen skal desuden i
højere grad ske på barnets
præmisser og tage højde for
børns forskellige behov.
Løsningsspor
1.
Børneinddragelse bør være en dynamisk,
løbende proces (fremfor særligt fastlagte
nedslagspunkter), hvor barnet inddrages i
væsentlige beslutninger om eget liv.
Lovgivningen bør understøtte, at inddragelse
kan ske på forskellige måder, og er mere end en
børnesamtale.
Kvaliteten af inddragelsen kan styrkes med en
stærkere relation mellem sagsbehandler og
barn og mere fokus på feedback til rådgiver.
9
2.
3.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339651_0010.png
Afslutning på afrapportering
•
ØA 21:
”Resultater af KL og regeringens
samarbejde om kulegravningen på
området vil indgå i arbejdet med Barnets
Lov for at sætte børnene i centrum bl.a.
gennem smidigere arbejdsgange samt at
flytte tid fra dokumentation og proceskrav
til arbejdet med børnene og familien.
Arbejdet vil inddrage kommunale
erfaringer, herunder erfaringerne fra de
igangværende frikommuneforsøg.”
•
Resultaterne af arbejdet med
kulegravningen indgår nu i det videre
arbejde i regeringens forslag til
Barnets Lov i Børnene Først.
10