Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2339650_0001.png
Sammenfatning
Afrapportering Kulegravning
Februar 2021
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339650_0002.png
Sammenfatning
Regeringen og KL besluttede med Økonomiaftalen for 2020 at gennemføre et fælles
arbejde, der skulle afdække regelgrundlaget og den kommunale praksis på udsatte
børn- og ungeområdet.
Resultaterne vil indgå i arbejdet med
en ny ”Barnets
Lov” for at sætte børnene i cen-
trum bl.a. gennem smidigere arbejdsgange samt at flytte tid fra dokumentation og pro-
ceskrav til arbejdet med børnene og familien.
Socialrådgiverens tid skal bruges på at sætte barnet i centrum, og det skal regelgrund-
laget understøtte. Det handler også om at sikre barnets og familiens retssikkerhed.
Barnet og familien skal i mødet med kommunen opleve enkle og gennemskuelige reg-
ler og processer, som bidrager til at få barnet i positiv trivsel og udvikling.
Kulegravningen har særligt fokus på de regler, der vedrører:
1. Faglig udredning
2. Valg af indsats, mål og handleplan for barn og familie
3. Opfølgning på indsatsen
4. Inddragelse af barn og familie
Som led i kulegravningen har fem kommuner givet deres perspektiv på udfordringer
ved de nuværende regler og forslag til mulige løsninger, der kan understøtte det bedst
mulige forløb for barnet og sikre, at sagsbehandlerens tid bruges på det rigtige. Derud-
over har også to frikommuner (Gladsaxe og Ikast-Brande) bidraget med deres erfarin-
ger med at arbejde med ændrede
og færre krav til ”proces” i sagsbehandlingen.
Der er
således tale om det kommunale perspektiv på reglerne.
Helt overordnet efterspørger kommunerne større fleksibilitet i kravene til sagsbehand-
lingen afhængigt af tyngde, kompleksitet og behov i den enkelte sag. Kommunerne
fremhæver også, at reglerne bør understøtte løbende inddragelse af barnet og give
mere plads til socialfaglige vurderinger.
Nedenfor gengives de overordnede udfordringer og løsningsspor, som kommunerne
har peget på. Efterfølgende gengives en opsummering af resultaterne for hvert af de
fire ovenstående temaer, som afrapporteringen omfatter.
Overordnede udfordringer
Lovgivningens proceskrav afspejler ikke, at der er stor forskel på behov og
”tyngden” i konkrete
sager
Kommunerne peger på, at lovgivningens krav til sagsbehandlingen (formkrav til skrift-
lig dokumentation, tidsfrister mm.) ikke afspejler, at der er stor forskel på kompleksi-
teten og børnenes behov i sagerne. Kommunerne peger på, at lovgivningens proces-
krav i stedet
er indrettet efter de ”tunge” sager.
For mange proceskrav og frister kan spænde ben for socialfagligheden
Kommunerne peger på, at mange frister og krav til proces for sagsbehandlingen bidra-
ger til en oplevelse af overstyring og kontrol. De oplever, at frister og proceskrav mind-
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339650_0003.png
sker rummet for den socialfaglige vurdering, og medfører fokus på f.eks. formelle fri-
ster frem for på kvaliteten af det socialfaglige arbejde
bl.a. i forhold til at sikre en
reel inddragelse af barnet.
Lovgivningen bygger på en antagelse om, at sagsforløb altid udvikler sig
jævnt fremadskridende i én retning. Det afspejler ikke virkelighedens sags-
forløb, der ofte er mere komplekse med tilbageløb, nye behov og deraf brug
for ændringer i indsatsen mv.
Kommunerne peger på, at det bl.a. er en udfordring, at lovgivningen er bygget op efter
en antagelse om, at rækkefølgen for de forskellige sagsskridt forudsættes altid at være
de samme. Kommunerne efterspørger f.eks. bedre mulighed for løbende at vurdere
barnets og familiens behov, da behovene kan ændre sig løbende. De efterspørger også,
at opfølgningen på indsatsen bliver en mere kontinuerlig og inddragende proces end i
dag, så indsatsen hele tiden kan vurderes i forhold til barnets behov.
Overordnede løsningsspor
Løsningsspor A):
Der bør være større fleksibilitet i lovgivningens proceskrav, så kravene i højere grad af-
hænger af sagens kompleksitet og en socialfaglig vurdering af det konkrete behov i den
enkelte sag.
Løsningsspor B):
Lovgivningen bør have færre faste frister og større fleksibilitet i de lovgivningsbestemte
sagsskridt.
Løsningsspor C):
Lovgivningen bør tage højde for, at barnets trivsel og udvikling løbende kan ændre sig.
Lovgiv i ge skal være ere fleksibel i forhold til at ku e ”være” i de forskellige faser i
et sagsforløb.
Som en del af de overordnede løsningsspor efterspørger kommunerne, at reglerne un-
derstøtter en løbende inddragelse af barnet og familien. Kommunerne peger også på
muligheden for mere fleksibelt at kunne tilrettelægge, hvornår i sagsbehandlingen, de
inddrager barnet eller den unge.
Konkrete udfordringer og løsninger ift. den gældende lovgivning
Udover de tværgående løsningsspor peger kommunerne på en række mere konkrete
løsningsspor, der relaterer sig specifikt til de fire temaer ”inddragelse af barnet”, ”ud-
redning”, ”valg af indsats og mål” og ”opfølgning”, som indgår i afrapporteringen.
Disse er angivet i oversigten nedenfor.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339650_0004.png
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339650_0005.png
5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 201: Materiale fra orienteringsmøde hos social- og ældreministeren den 11/2-21 om kulegravning af reglerne og erfaringer fra frikommuneforsøgene på området for udsatte børn og unge
2339650_0006.png
Erfaringer fra Frikommuneforsøg
Frikommunenetværket
”Børn som vores vigtigste ressource”
gennemfører i perioden 2017-2020 forsøg
på det specialiserede børneområde. Her er kommunerne Guldborgsund, Ikast-Brande og Gladsaxe frita-
get for udvalgte procesregler i sagsbehandlingen. De er fortsat forpligtede til at sikre inddragelse, til-
strækkeligt oplyste sager samt beskrivelser af formål, metoder og opfølgning på indsatserne.
Formålet med frikommuneforsøget er, at socialrådgivere skal bruge mindre tid på dokumentation og
skrivebordsarbejde og mere tid på dialog med barnet og familien. En sagsbehandling med øget fokus på
faglighed, inddragelse og opfølgning skal bidrage til bedre trivsel hos barnet, og at den rette indsats gi-
ves i rette tid.
VIVE følger frikommuneforsøget, og de foreløbige resultater i frikommunerne fra midtvejsevaluerin-
gen* viser, at:
Der er blevet kortere tid mellem underretning og indsats, i nogle sager op til en halvering af
varigheden mellem underretning og indsats.
Der sker øget involvering og hyppigere og tættere dialog med familierne
Der er tegn på færre klagesager
Der opleves et bedre match mellem familiens udfordringer og løsninger i sagerne
Der er tegn på positiv udvikling i børnenes trivsel over tid
Socialrådgiverne oplever større arbejdsglæde og faglig tilfredshed
Gladsaxe og Ikast-Brande Kommune har være fritaget for en række administrative procedurer i det so-
cialfaglige arbejde med børn og familier, bl.a. i forhold til formkravene til udredning og handleplan for
barnet i dag. Til gengæld har kommunerne arbejdet med en styrket dialog og fokus på en stærkere rela-
tion mellem sagsbehandler og barn og familie. De to kommuner har deltaget i kulegravningens inter-
view. Her peger de på:
Enklere krav til f.eks. den børnefaglige undersøgelse opleves at frigive tid, som sagsbehandle-
ren i stedet bruger sammen med familien.
Friere rammer og en langt tættere relation og dialog mellem sagsbehandler og barn og familie
har medført en stærkere socialfaglighed i sagsbehandlingen.
En dialogbaseret tilgang
hvor sagsbehandleren er tættere på familien
er med til at gøre
sagsbehandlingen mere dynamisk og styrke inddragelsen af barnet og familie. Det giver ifølge
frikommunerne et bedre forløb for barnet og opleves at styrke retssikkerheden for familien.
Det er deres vurdering, at forsøgene samlet set har medført en styrket kvalitet i indsatsen.
Det har været positivt, at dokumentation og proceskrav kan justeres alt efter samarbejdet med
familien og problemstillingens tyngde i den konkrete sag.
__________
*Efter afslutningen af arbejdet med kulegravningen, er slutevalueringen af frikommuneforsøget udarbejdet og offentliggjort. Sluteva-
lueringen ”Fra dokumentation til relation i børnesager” kan findes her:
https://www.vive.dk/da/udgivelser/fra-dokumentation-til-
relation-i-boernesager-15787/.
6