SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 344
Offentligt

NOTAT

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 20

Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberetti-

gede restancer 2017-2019

Sammenfatning og konklusion ............................................................... 1

Om undersøgelsen ................................................................................. 4

Inddrivelsen af fortrinsberettigede krav .................................................. 5

3.1

3.2

3.3

Inddrivelsesressourcer.................................................................... 6

Inddrivelsesgrundlag....................................................................... 7

Inddrivelsesaktivitet ........................................................................ 9

Bilag: Spørgeskema vedr. kommunal inddrivelse 2017-2019 .............. 17

1. Sammenfatning og konklusion

1.1 Indledning

I 2017 gav Folketinget kommunerne mulighed for at overtage inddrivelses-

opgaven vedr. ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav. Lovæn-

dringen

var en følge af en aftale, som regeringen og KL indgik i april 2016

om at styrke inddrivelsen af restancer til kommunerne efter, at det blev be-

sluttet at lukke Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI.

Inddrivelsesaktiviteten var på det tidspunkt væsentligt nedsat, hvilket havde

betydelige konsekvenser for kommunernes krav, herunder de fortrinsberetti-

gede krav, der i særlig grad anses for at være inddrivelige som følge af kra-

venes fortrinsstilling. Rationalet bag aftalen var desuden, at det administra-

tivt gav god mening, at kommunerne varetog den samlede opkrævnings- og

inddrivelsesproces pga. de særlige og enkle inddrivelsesregler for disse

kravtyper.

Grundskyld og dækningsafgift (og ejendomsbidrag

) med påløbne renter er

efter gældende regler fortrinsberettigede krav, dvs. at kravene hæfter på den

faste ejendom i dens helhed uden tinglysning og forud for al anden pante-

gæld, men i en tidsbegrænset periode på maksimalt to år og tre måneder.

Jf. lov nr. 114 af 31. januar 2017 om ændring af lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgif-

ter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat.

Herunder fx rottebekæmpelsesgebyr, kommunens krav på dækning af ud-

gifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens bekostning og kom-

munens krav på bidrag til kystbeskyttelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Dato: 21. september 2021

Fortrinsretten betyder, at der som et særligt effektivt inddrivelsesredskab kan

gennemføres (kontor)udlæg i ejendommen, og ejendommen kan begæres

på tvangsauktion via advokat, hvor provenuet først dækker den skyldige

grundskyld og dækningsafgift og evt. fortrinsberettigede ejendomsbidrag.

Lovændringen betød derfor, at kommunerne kunne iværksætte inddrivelses-

skridt, herunder sætte ejendomme på tvangsauktion ved manglende betaling

af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav. Hvis restancerne ikke

opnåede fuld dækning efter en tvangsauktion, kunne kommunerne herefter

rette henvendelse til fogedretten med anmodning om at få foretaget udlæg i

skyldners øvrige aktiver.

Det ville ikke være muligt at involvere Gældsstyrel-

sen.

Kommunerne overtog ansvaret for inddrivelsen af de krav, der var i kommu-

nerne pr. 2. februar 2017, mens SKAT skulle færdigbehandle alle restancer

oversendt til SKAT inden den 2. februar 2017.

Af lovforarbejderne fremgår, at:

”Der

er en fælles forståelse om, at Skatteministeriet og KL foretager en eva-

luering af området, når kommunerne har varetaget inddrivelsesopgaven ved-

rørende de fortrinsberettigede kommunale fordringer i 2-3 år. Evalueringen

har til hensigt at foretage en endelig vurdering af omfanget af sager, hvor

tvangsauktion ikke er hensigtsmæssig, eller hvor kravet ikke kan dækkes,

samt analysere, om der er behov for igen at drøfte andre mulige alternativer,

herunder mindre justeringer i lovgivningen.”

Evalueringen af den kommunale inddrivelse er efter aftale med Skattemini-

steriet gennemført af KL med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

blandt alle landets kommuner. Evalueringen er gennemført med input fra

Skatteministeriet, der har været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af

såvel spørgeskema som afrapportering.

1.2 Konklusioner

Evalueringen af den kommunale inddrivelse af ejendomsskat og øvrige for-

trinsberettigede krav viser, at kommunerne har nedbragt de kommunale re-

stancer.

I forhold til udgangen af 2017 var restancerne ved indgangen til 2020 ned-

bragt med 60 pct., og flere kommuner havde reelt på det tidspunkt fået bugt

med alle restancer på området. Det har styrket likviditeten i kommunerne, og

ifølge bemærkningerne i evalueringen oplever flere kommuner, at opgaven i

dag er mindre ressourcekrævende end i perioden umiddelbart efter overta-

gelsen af opgaven, fordi der i dag er færre sager og sagsbehandlingen i for-

bindelse med køb og salg af fast ejendom er blevet forenklet.

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 20

Jf. lovbemærkningerne til lovforslag 102/2016 - Overdragelse af inddrivel-

sesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til kom-

munerne, pkt. 3.1.2.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Kommunerne har løftet opgaven, selvom opgaven blev overtaget med for-

holdsvis kort forberedelsestid og begrænsede ressourcer. I de fleste kom-

muner var der brug for opkvalificering af medarbejdere, nye arbejdsgange

og it-anskaffelser. Alligevel var de fleste kommuner godt i gang med inddri-

velsen allerede i anden halvdel af 2017.

Resultaterne skal ses i lyset af, at der på netop de områder, som kommu-

nerne fik mulighed for at inddrive, er særlige forudsætninger for inddrivelse,

fordi der er sikkerhed i ejendommen. Derfor kan resultaterne ikke opnås på

andre områder med samme succes. Resultaterne er dog opnået med relativt

få gennemførte tvangsauktioner og begrænset involvering af fogedretten i

perioden.

Med udgangspunkt i de indsamlede oplysninger fra kommunerne vurderer

KL, at alle kommuner samlet set har stået bag ca. 430 og 340 tvangsauktio-

ner i hhv. 2018 og 2019. Det svarer til ca. 15 pct. af alle tvangsauktioner.

bemærker i den forbindelse, at kommunerne også har bidraget til færre

tvangsauktioner, og at omfanget af tvangsauktioner i 2019 var 20 pct. lavere

end i 2016, hvor kommunerne ikke havde adgang til dette inddrivelsesred-

skab.

Skatteministeriet bemærker, at evalueringen viser, at kommunernes praksis i

opkrævnings- og inddrivelsesprocessen kan virke forskellig og uensartet.

Det gælder praksis for rykkerudsendelser, gennemførelse af kontorudlæg og

overdragelse af krav til advokat med henblik på begæring af tvangsauktion.

Der er mellem kommunerne variation i, hvor stort et krav der har givet anled-

ning til begæring af tvangsauktion. Krav på under 2.000 kr. har således givet

anledning til begæring af tvangsauktion.

Det kan endvidere have som konsekvens, at restanter

–

borgere og virksom-

heder

–

med sammenlignelige gældsforhold vedrørende ejendomsskatter

mv. bliver eller har risiko for at blive behandlet forskelligt afhængigt af bo-

pælskommune, hvilket ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning kan virke

uheldigt. Restanter, som samtidig har øvrig gæld til det offentlige, vil endvi-

dere være underlagt inddrivelse fra Gældsstyrelsen og skal derfor forholde

sig til og være i kontakt med to forskellige inddrivelsesmyndigheder. Disse

forhold

–

mere ensartet behandling, og at restanten skulle kunne nøjes med

at henvende sig til én inddrivelsesmyndighed

–

blev fremhævet i lovgivnin-

gen fra 2005 som en vigtig grund til samlingen af inddrivelsen i staten.

Det er samlet KL og Skatteministeriets vurdering, at evalueringen ikke giver

anledning til lovjusteringer.

Skatteministeriet bemærker dog, at evalueringen giver anledning til at hen-

lede kommunernes opmærksomhed på inddragelse af proportionalitetsprin-

cippet ved vurderingen af, om der

–

henset til inddrivelsesskridtets indgri-

bende karakter

–

skal begæres tvangsauktion, navnlig hvis tvangsauktionen

søges gennemført for at inddrive et beskedent beløb.

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 20

Opgjort i forhold til oplysninger om bekendtgjorte tvangsauktioner i hele

landet fra Danmarks Statistiks statistikbank (TVANG3).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Kommunen kan i sådanne tilfælde i stedet overveje, om kravet kan dækkes

ved mindre indgribende inddrivelsesskridt, fx ved udlæg i skyldnerens andre

aktiver via fogedretten eller ved at samle flere ubetalte ejendomsskatterater

mv., inden der begæres tvangsauktion. Der kan ikke fastsættes nogen kon-

kret beløbsgrænse, idet spørgsmålet i sidste ende må overlades til domsto-

lene efter en konkret vurdering i den enkelte sag.

Øget anvendelse af udlæg i skyldnerens andre aktiver til at omfatte disse si-

tuationer kan medføre et større ressourceforbrug i kommunerne end oprin-

deligt forudsat i forbindelse med overtagelsen af opgaven hvor muligheden

primært var tiltænkt situationer, hvor der ikke kunne opnås fuld dækning ved

salg af ejendommen.

KL er enig i, at kommunen altid af hensyn til proportionalitetsprincippet skal

overveje, hvornår en ejendom bør begæres på tvangsauktion af hensyn til

inddrivelsesredskabets indgribende karakter. KL finder dog ikke, at evalue-

ringen giver anledning til at rejse bekymring for borgernes og virksomheder-

nes retssikkerhed.

Det er de forskellige vilkår i kommunerne, som er den primære årsag til vari-

ationen i beløbsstørrelserne i forbindelse med begæring af tvangsauktion.

Det skyldes ikke, at kommunerne har fastsat forskellige mindstegrænser for

tvangsauktion. Det er ikke unormalt, at ejendomsskatten er under 1.000 kr.

pr. rate i visse dele af landet. Så selvom kommunen samler flere ubetalte

ejendomsskatterater før, ejendommen begæres på tvangsauktion, vil der

være tale om begrænsede beløb. Kommunen er dog nødt til at gøre op,

hvornår der skal begæres tvangsauktionen for at opretholde fortrinsretten,

så gælden ikke mistes helt.

KL har også været i dialog med fem af de 11 kommuner, som i perioden

2017-2019 har begæret ejendomme på tvangsauktion for beløb på under

2.000 kr. Der bliver i den forbindelse nævnt, at der er tale om sager med

nedrivningsværdige ejendomme, der udlejes af bolighajer uden at betale

ejendomsskat. Der er også eksempler på usælgelige landejendomme, hvor

borgeren allerede er fraflyttet, fx på plejehjem, eller skilsmissesager, hvor

begge parter er fraflyttet og stoppet med at betale, da salget af huset træk-

ker i langdrag.

Skatteministeriet opfordrer desuden til, at kommunerne er opmærksom på,

at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis der er for forskellig praksis, når det

kommer til rykkerproces, kontorudlæg og begæring af tvangsauktion.

Når det gælder kommunernes forskellige håndtering af rykkere, finder KL, at

det er inden for inddrivelseslovens rammer, at der i enkelte tilfælde rykkes

op til tre gange. KL bemærker endvidere, at samlingen af opgaven i 2017

har understøttet en mere enkel og sammenhængende opkrævnings- og ind-

drivelsesproces.

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 20

2. Om undersøgelsen

Der er udsendt spørgeskema til økonomichefer/-direktører i alle kommuner

den 28. september 2020. Sidste besvarelse er modtaget den 12. november

2020.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Dato: 21. september 2021

Kommunernes besvarelser er udarbejdet af ledere og medarbejdere i kom-

munernes økonomi-/opkrævningsfunktioner. 92 kommuner

har deltaget i

undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 94 pct. De 92 kommuner re-

præsenterer 97 pct. af alle landets indbyggere.

Den høje svarprocent er bemærkelsesværdig i betragtning af, at spørgeske-

maet har været forholdsvis ressourcekrævende at besvare. Der skal derfor

også lyde en stor tak til de kommunale medarbejdere, som har medvirket i

evalueringen.

Det er ikke alle kommuner, som har kunnet svare på alle spørgsmål i under-

søgelsen. Det skyldes blandt andet, at det i nogle kommuner ikke har været

muligt at udtrække data fra deres debitorsystem

–

enten fordi debitorsyste-

met ikke understøtter dette i dag eller fordi inddrivelsesindsatsen i 2017 ikke

har været systemunderstøttet. I det omfang, det har været muligt for kommu-

nen at foretage et kvalificeret skøn, har det derfor kunnet bruges som besva-

relse. Det indebærer derfor også, at der er en mindre usikkerhed, hvor kom-

munerne er blevet bedt om at angive konkrete værdier.

Det har i enkelte tilfælde været nødvendigt for KL at følge op med supple-

rende og opklarende spørgsmål i forbindelse med kvalitetssikringen af be-

svarelserne.

Der skal desuden gøres opmærksom på, at kommunernes udgangspunkt for

inddrivelsen af ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede krav ved overta-

gelsen af inddrivelsesopgaven i februar 2017 har været forskelligt. Således

gælder, at nogle kommuner indtil 2017 har oversendt restancer til inddrivel-

sesmyndigheden, og derfor kun har skullet foretage inddrivelse på krav fra 1.

rate 2017 og frem. En kommune har valgt at tilbageholde krav fra andet

halvår 2015 med henblik på, at kommunen selv kunne foretage inddrivelse

ved overtagelse af opgaven i 2017.

Resultaterne i 2017 skal desuden også ses i lyset af, at de fleste kommuner

først er påbegyndt inddrivelse af ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede

krav fra 2. halvdel af 2017 eller senere, fordi det har taget tid at få forudsæt-

ningerne på plads, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere samt it.

Evalueringen har kun fokus på udviklingen i de fortrinsberettigede krav un-

der inddrivelse i kommunerne. Evalueringen omfatter således ikke de for-

trinsberettigede krav, kommunerne har sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen,

tidligere SKAT, frem til 1. februar 2017.

Endelig skal bemærkes, at alle kronebeløb er angivet i løbende priser.

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 20

3. Inddrivelsen af fortrinsberettigede krav

Følgende kommuner har ikke deltaget i undersøgelsen: Allerød, Hørsholm,

Ishøj, Rudersdal, Samsø og Svendborg Kommune.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

3.1 Inddrivelsesressourcer

Ved overtagelsen af ansvaret for inddrivelsen af ejendomsskat og øvrige for-

trinsberettigede krav blev kommunerne kompenseret for merudgifter sva-

rende til ca. 35 årsværk. Undersøgelsen indikerer imidlertid, at kommunerne

bruger omkring 80 årsværk på opgaven, jf. figur 1.

Figur 1:

Årsværk til inddrivelsesopgaven (pantefogedopgaven) ift. primo 2017

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 20

Bem.: Baseret på besvarelser fra 92 kommuner, svarende til 97 pct. af alle borgere.

Af besvarelserne fremgår også, at inddrivelsesopgaven ofte er delt mellem

flere medarbejdere med bemyndigelse til at foretage udlæg mv., og at den

nye opgave har medført behov for nye arbejdsgange både internt i opkræv-

ningsfunktionen og eksternt i forhold til advokater og interessenter.

I forbindelse med overtagelse af inddrivelsesopgaven har næsten alle kom-

muner deltaget i kompetenceudvikling. 96 pct. af kommunerne angiver såle-

des, at kommunens opkrævningsmedarbejdere har deltaget i relevante kur-

ser hos COK og Kammeradvokaten siden 2017. Der udtrykkes generel til-

fredshed med de afholdte kurser.

Figur 2:

Har kommunens medarbejdere på inddrivelsesopgaven deltaget i kurser

vedr. kommunal inddrivelse i perioden 2017-2019?

Bem.: Baseret på besvarelser fra 92 kommuner, svarende til 97 pct. af alle borgere.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Overtagelsen af inddrivelsesopgaven har også medført it-omkostninger, da

de fleste kommuner, svarende til 77 pct. af kommunerne, har investeret i et

udlægs-/inddrivelsessystem, jf. figur 3.

20 pct. af kommunerne har ikke investeret i it, fordi de har vurderet, at opga-

ven kunne håndteres manuelt. Nogle af disse kommuner har dog angivet, at

de pt. overvejer at investere i en it-løsning.

Figur 3:

Har overtagelsen af inddrivelsesopgaven krævet omkostninger til it?

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 20

Bem.: Baseret på besvarelser fra 92 kommuner, svarende til 97 pct. af alle borgere.

3.2 Inddrivelsesgrundlag

Kommunernes inddrivelsesgrundlag pr. februar 2017, hvor de fik mulighed

for at inddrive ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede krav, har varieret

fra kommune til kommune. Nogle kommuner har oversendt restancerne til

inddrivelse i Gældsstyrelsen helt frem til 2017, og disse kommuner har der-

for udelukkende skulle inddrive restancer fra 2017 og frem. Andre kommu-

ner har tilbageholdt restancer fra andet halvår 2015

og 2016 i forventning

om, at de selv fik mulighed for at inddrive gælden. Disse kommuner har så-

ledes i udgangspunktet skulle inddrive en større mængde restancer end

førstnævnte gruppe af kommuner.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvor mange kommuner, der har startet

med et inddrivelsesgrundlag udelukkende baseret på 1. rate 2017, og hvor

mange som har samlet til bunke. På baggrund af kommunernes kommenta-

rer i spørgeskemaundersøgelsen er det dog vurderingen, at omkring en tred-

jedel af kommunerne har startet inddrivelsen op med restancer fra før 2017.

Ved udgangen af 2017 udgjorde de restancer, der lå til inddrivelse i de 85

kommuner, som har svaret på denne del af undersøgelsen, ca. 187 mio. kr.,

jf. figur 4.

Det skal ses i lyset af, at inddrivelsesindsatsen i mange kommu-

ner først er kommet i gang i 2. halvdel af 2017, da der i første halvår har væ-

ret behov for opkvalificering, rekruttering og tilpasninger af it mv.

Én enkelt kommune.

Undersøgelsen giver ikke mulighed for at afdække kommunernes inddrivel-

sesprovenu, samt i hvilken grad restancerne under kommunal inddrivelse er

blevet afskrevet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Dato: 21. september 2021

Ved udgangen af 2018 var restancerne under kommunal inddrivelse reduce-

ret til 104 mio. kr., svarende til en reduktion på 45 pct. Ved udgangen af

2019 var de kommunale restancer nedbragt yderligere til 74 mio. kr.

Sammenlignet med slutningen af 2017 er de kommunale restancer i de 85

kommuner således nedbragt med i alt 113 mio. kr., svarende til et samlet

fald på 60 pct.

Figur 4:

Status for fortrinsberettigede krav under inddrivelse i kommunerne ultimo

året

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 20

Bem.: Baseret på 85 kommuner, svarende til 91 pct. af alle borgere. Kommunens re-

stancer er opgjort pr. 31/12 i det pågældende år.

Når man ser på udviklingen på kommuneniveau siden slutningen af 2017,

har 76 kommuner nedbragt deres restancer med i alt 118 mio. kr., mens 9

kommuner har oplevet en samlet stigning på 4,7 mio. kr. Udviklingen på

tværs af kommunerne varierer fra en stigning i restancerne på ca. 400 pct. til

en reduktion i restancerne på 99 pct., jf. figur 5.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Figur 5:

Udvikling i fortrinsberettigede restancer fra 31/12-2017 til 31/12-2019 i pct.

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 20

Bem.: Baseret på besvarelser fra 85 kommuner, svarende til 91 pct. af alle borgere.

Blandt de kommuner, som har nedbragt restancerne, har 50 kommuner

mere end halveret gælden, og heriblandt er der flere kommuner, som næ-

sten har udryddet restancerne helt.

Blandt de ni kommuner, som har oplevet en stigning i restancerne fra udgan-

gen af 2017 til udgangen af 2019, er forklaringen generelt, at der er tale om

et meget lavt udgangspunkt i 2017, at der er et unormalt højt niveau i 2019

eller at tallet er påvirket af enkeltsager. En kommune har således forklaret,

at stigningen alene skyldes overgang til nyt debitorsystem, der har betydet,

at 1. rate er blevet pantet sammen med 2. rate i 2019, og at restancen i det

efterfølgende halvår er blevet mere end halveret. En anden kommune forkla-

rer, at restancen pr. 31/12 2019 er påvirket af et enkelt krav, som tegnede

sig for 70 pct. af de samlede restancer, og som blev betalt primo 2020.

3.3 Inddrivelsesaktivitet

3.3.1 Rykkeraktivitet

61 kommuner har opgjort, hvor mange rykkere de har udsendt, og hvor stort

et beløb, de har rykket for siden 2017. Af figur 6 fremgår, at der i 2017 blev

udsendt 152.000 rykkere for et samlet beløb på i alt 1,3 mia. kr. I 2018 blev

der udsendt lidt flere rykkere (157.000) for et nogenlunde tilsvarende beløb

som i 2017. I 2019 er rykkeraktiviteten faldet med knap 7 pct. til ca. 145.000,

ligesom det samlede rykkerbeløb er faldet til knap 1,2 mia. kr.

Udviklingen i antal rykkere og rykkerbeløb kan ses som udtryk for, at kom-

munernes opfølgningsaktivitet på ubetalte regninger fra 2017 slår igennem i

2019. Ifølge bemærkningerne i evalueringen er det kommunernes opfattelse,

at borgerne og virksomhederne via tidlig opfølgning er blevet mere opmærk-

somme på konsekvenserne ved manglende betaling, og at det bidrager til, at

flere betaler til tiden eller ved 1. rykker. Det er dog ikke muligt at konkludere

på dette med udgangspunkt i undersøgelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Figur 6:

Rykkeraktivitet 2017-2019

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 20

Bem.: Baseret på besvarelser fra 61 kommuner, svarende til 67 pct. af alle borgere.

Kommunernes opfølgning på ubetalt ejendomsskat mv. er forskelligt grebet

an. De fleste kommuner rykker i dag to gange pr. rate (inkl. påmindelse og

varsling), mens enkelte rykker op til tre gange pr. rate. Af undersøgelsen

fremgår også, at der i flere kommuner som supplement til rykkerskrivelserne

følges op med telefonopkald.

3.3.2 Modregning

84 kommuner (91 pct.) anmelder fortrinsberettigede krav til modregning i fx

overskydende skat. 8 kommuner (9 pct.) oplyser, at de ikke gør det. Det er

ikke ud fra evalueringen muligt at afdække den nærmere årsag til, at mod-

regningsmuligheden ikke har været benyttet i de 8 kommuner.

Figur 7 viser, hvor stort et årligt beløb de 92 kommuner, der har deltaget i

evalueringen, har modtaget ved modregning af fortrinsberettigede krav siden

2017.

I 2017 blev der modregnet for i alt godt 23 mio. kr., mens der i de efterføl-

gende år er modregnet for henholdsvis godt 10 mio. kr. (2018) og ca. 6 mio.

kr. (2019). Udviklingen skyldes formentlig, at det først er fra slutningen af

2017 og frem, at kommunerne for alvor igangsætter udlægsforretninger, som

vurderes som et mere effektivt inddrivelsesredskab, og at modregningsakti-

viteten derfor har fundet et mere naturligt niveau i 2018 og 2019.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Figur 7:

Totalbeløb modtaget ved modregning pr. år 2017-2019

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 20

Bem.: Baseret på oplysninger fra Gældsstyrelsen om de 92 kommuner i undersøgel-

sen, svarende til 97 pct. af alle borgere. Beløbene for samtlige kommuner var 24,9

mio. kr. (2017), 10,9 mio. kr. (2018) og 6,4 mio. kr. (2019).

3.3.3 Underretninger om udlæg

Figur 8 viser udviklingen i antal underretninger om udlæg fra 2017 til 2019

samt det samlede beløb, der er udsendt rykkere for i de enkelte år. Figuren

viser, at der er sket en stigning i antallet af underretninger om udlæg. Fra ca.

8.700 i 2017 til ca. 15.400 i 2019, svarende til en stigning på 76 pct. Samti-

dig er totalbeløbet, der er udsendt underretninger om udlæg for, steget fra

72 mio. kr. i 2017 til 107 mio. kr. i 2019, svarende til en stigning på 49 pct.

Udviklingen kan bl.a. ses som udtryk for, at flere kommuner først er begyndt

med udlægsforretninger i 2018, hvor underretninger om udlæg topper med

ca. 18.200 underretninger for i alt 125 mio. kr. Niveauet i 2017 kan dog også

være undervurderet, fordi kommunerne har haft svært ved at opgøre de ma-

nuelle underretninger, som de evt. har udsendt, indtil kommunens udlægs-

modul/inddrivelsessystem var på plads. Der er også kommuner, som i 2017

har udsendt underretninger om udlæg for både 1. og 2. rate under ét, fordi

indkøringen af inddrivelsesopgaven først har været på plads i 2. halvår,

mens der i 2018 og 2019 er udsendt underretninger om udlæg to gange for

hhv. 1. og 2. rate.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Figur 8:

Underretninger om udlæg udsendt fra kommunen pr. år 2017-2019

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 20

Bem.: Baseret på besvarelser fra 50 kommuner, svarende til 53 pct. af alle borgere.

Figur 9 viser omfanget af gennemførte udlægsforretninger pr. år fra 2017 til

2019 i de 43 kommuner, som har haft mulighed for at opgøre det. I 2017

blev der gennemført ca. 4.700 udlægsforretninger for et beløb på knap 44

mio. kr. I 2018 blev aktiviteten forøget med 91 pct. til knap 8.700 udlægsfor-

retninger for et beløb på ca. 67 mio. kr. I 2019 faldt antallet af udlægsforret-

ninger til knap 7.700 og det samlede beløb udgjorde ca. 56 mio. kr.

Figur 9:

Gennemførte udlægsforretninger pr. år 2017-2019

Bem.: Baseret på besvarelser fra 43 kommuner, svarende til 44 pct. af alle borgere.

En mulig forklaring på det høje niveau i 2018 kan være, at flere af kommu-

nerne først for alvor er kommet i gang med udlægsforretningerne i 2018, og

at ejendomsskat for 2017 og 2018 derfor er kørt sammen i 2018. Nogle kom-

muner gør også opmærksom på, at der i 2017 kun er foretaget udlæg ultimo

året for både 1. og 2. rate, mens der i 2018 og 2019 er foretaget udlæg to

gange for hhv. 1. og 2. rate.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Dato: 21. september 2021

3.3.4 Sager sendt til advokat

Det er ikke alle kommuner, som har været i stand til at opgøre, hvor mange

sager, de har sendt til advokat samt hvor stort et beløb, der har været tale

om. Derfor er kun medtaget de 53 kommuner, der har kunnet opgøre både

antal sager og totalbeløb for disse.

Af figur 10 fremgår, at der i de 53 kommuner i 2017 blev sendt knap 4.800

sager til kommunens advokat, og at sagerne havde en samlet værdi på 65,4

mio. kr. I 2018 og 2019 udgjorde antallet af sager til advokat hhv. ca. 7.600

og 6.500 sager, mens totalbeløbet faldet til hhv. 52,5 og 53,2 mio. kr. Den

gennemsnitlige værdi pr. sag er derfor også betydeligt større i 2017 end i

2018 og 2019. Det skal formentlig ses i lyset af, at de sager, der er over-

sendt til advokat i 2017, har indeholdt både 1. og 2. rate samt muligvis også

ejendomsskat fra tidligere år.

Når aktiviteten i 2017 ikke er større, hænger det sammen med, at mange

kommuner, som tidligere nævnt, først har påbegyndt udlægsforretninger i

2018, fordi de bl.a. har afventet, at udlægsmodulet/inddrivelsessystemet er

kommet på plads.

Figur 10:

Sager sendt til advokat 2017-2019

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 13 af 20

Bem.: Baseret på besvarelser fra 53 kommuner, svarende til 64 pct. af alle borgere.

Flere kommuner har i deres besvarelse oplyst, at restanterne i langt de fle-

ste tilfælde betaler, når advokaten tager kontakt.

3.3.5 Gennemførte tvangsauktioner

Tvangsauktioner er det mest indgribende inddrivelsesskridt og dermed også

et redskab, der først kommer i brug, når kommunen har afprøvet alle andre

muligheder.

67 kommuner kan opgøre antallet af gennemførte tvangsauktioner i perio-

den 2017 til 2019. Disse kommuner har oplyst, at der er gennemført i alt 763

tvangsauktioner i perioden, fordelt på 122 i 2017, 356 i 2018 og 285 i 2019,

jf. figur 11. 14 af de 67 kommuner (21 pct.) oplyser, at der ikke har været

tvangsauktioner i perioden.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Dato: 21. september 2021

Figur 11:

Gennemførte tvangsauktioner pr. år 2017-2019

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 14 af 20

Bem.: Baseret på besvarelser fra 67 kommuner, svarende til 80 pct. af alle borgere

Udviklingen fra 2017 til 2018 skal ses i lyset af, at kommunernes inddrivel-

sesaktivitet ikke har været i fulde omdrejninger i 2017, og at der formentlig

har været et efterslæb af sager fra 2017 og tidligere ind i 2018.

Knap halvdelen af de 67 kommuner (31 kommuner), har været i stand til at

opgøre, hvor stort et beløb der er gennemført tvangsauktioner for. Kommu-

nerne har oplyst, at der i 2017, 2018 og 2019 blev inddrevet for hhv. ca. 0,5

mio. kr., 2,2 mio. kr. og 1,2 mio. kr. via gennemførte tvangsauktioner, jf. figur

12. Det gennemsnitlige provenu pr. tvangsauktion er 9.200 kr. i 2017, 12.900

kr. i 2019 og 7.900 kr. i 2019.

Figur 12:

Totalbeløb for gennemførte tvangsauktioner pr. år 2017-2019

Bem.: Baseret på besvarelser fra 31 kommuner, svarende til 43 pct. af alle borgere.

Kommunerne er blevet bedt om at angive det gennemsnitlige beløb, som

kommunen har modtaget pr. sag, hvor tvangsauktionen er gennemført ved

bortsalg i hele perioden 2017-2019. Som det fremgår af figur 13, er det gen-

nemsnitlige beløb meget varierende. Fra ca. 2.000 kr. i en kommune til

120.000 kr. i en anden kommune.

Der kan ikke fastsættes en nedre beløbsgrænse herfor, men det er muligt,

at domstolene vil kunne vurdere, at iværksættelse af tvangsauktioner i visse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Dato: 21. september 2021

Figur 13:

Gns. beløb pr. tvangsauktion gennemført ved bortsalg i 2017-2019

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 15 af 20

Bem.: Baseret på 35 kommuner, svarende til 47 pct. af alle borgere.

Da der er tale om relativt få gennemførte tvangsauktioner i de enkelte kom-

muner, har den konkrete sag derfor stor betydning for opgørelsen. På tværs

af alle gennemførte tvangsauktioner i alle kommuner er det gennemsnitlige

beløb pr. sag ca. 10.500 kr.

Det mindste beløb som har ført til bortsalg på tvangsauktion i de enkelte

kommuner i perioden 2017 til 2019, fremgår af figur 14. Også her er der stor

variation mellem sagerne. Fra 750 kr. i en sag til 26.700 kr. i en anden sag.

Figur 14:

Mindstebeløb, der har ført til bortsalg på tvangsauktion 2017-2019

Bem.: Baseret på oplysninger fra 29 kommuner, svarende til 33 pct. af alle borgere.

situationer er i strid med proportionalitetsprincippet, hvis tvangsauktionen

søges gennemført for at inddrive et beskedent beløb.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

Dato: 21. september 2021

3.3.6 Involvering af fogedretten

Ud af de ca. 763 tvangsauktioner, som er gennemført i de 67 kommuner i

perioden 2017 til 2019, vurderer kommunerne, at omkring 77, svarende til 10

pct., er endt med, at kommunen ikke har opnået fuld dækning af de fortrins-

berettigede krav. En enkelt kommune oplyser, at kommunen i den forbin-

delse to gange har bedt fogedretten om at tvangsinddrive de fortrinsberetti-

gede krav i andre aktiver.

Undersøgelsen afdækker ikke kommunernes succesrate, når fogedretten

har forsøgt at tvangsinddrive de fortrinsberettigede krav i andre af skyldners

aktiver.

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 16 af 20

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

4. Bilag: Spørgeskema vedr. kommunal inddrivelse 2017-2019

Den 2. februar 2017 fik kommunerne lov til at inddrive ejendomsskat og øv-

rige fortrinsberettigede krav. Ved behandlingen af lovforslaget blev Folketin-

gets partier stillet i udsigt, at der ville blive gennemført en evaluering, når

kommunerne havde varetaget inddrivelsesopgaven vedrørende de fortrins-

berettigede kommunale fordringer i 2-3 år.

Evalueringen gennemføres af KL med udgangspunkt i en spørgeskemaun-

dersøgelse blandt alle landets kommuner. Opfølgende interview med ud-

valgte kommuner kan blive relevant. Evalueringsdesignet er drøftet med

Skatteministeriet.

Spørgeskemaet bedes besvaret elektronisk senest tirsdag den 27. oktober

2020.

Vi er klar over, at ikke alle kommuner kan trække historiske data fra it-syste-

met. Hvis det er tilfældet, kan besvarelsen ske med udgangspunkt i evt. årlig

restanceredegørelse eller evt. ved skøn.

Hvis du er i tvivl om forståelsen af de enkelte spørgsmål, er du velkommen til

at kontakte specialkonsulent Michael Møller (tlf. nr. 3370 3676 eller e-

mail [email protected]) eller chefkonsulent Lars Eckeroth (tlf. nr. 3370 3414 eller

e-mail [email protected]). Tekniske spørgsmål om spørgeskemaet kan rettes til stu-

dent Nikolaj Heldt Rønnow (tlf. nr. 3370 3943 eller e-mail [email protected]).

Vær opmærksom på, at du kan printe spørgeskemaet i sin fulde længde ved

klik på print-ikonet på denne side. Når du har besvaret alle spørgsmål, kan

du ligeledes printe din samlede besvarelse ved klik på print-ikonet på den

sidste side.

På forhånd tak for din besvarelse!

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 17 af 20

Baggrundsoplysninger

Kommunens navn:

Kontaktperson (navn):

Stillingsbetegnelse:

E-mail:

Direkte telefonnummer:

1) Hvor mange rater opkræver kommunen pr. år?

Flere end 4

Evt. kommentar

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

2) Angiv den restance vedr. fortrinsberettigede krav (fx ejendomsskat)

inkl. rente og gebyr, som kommunen selv skulle inddrive fra 2. feb.

2017:

Evt. kommentar:

3) Angiv den restance vedr. fortrinsberettigede krav inkl. rente og ge-

byr, som kommunen selv skulle inddrive pr. (angiv som et helt tal)

⎯

31/12-2017:

⎯

31/12-2018:

⎯

31/12-2019:

Evt. kommentar:

4a) Angiv samlet antal rykkere udsendt fra kommunen pr. år. i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

4b) Angiv totalbeløb, kommunen har rykket for pr. år i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

Evt. kommentar:

5) Anmelder kommunen fortrinsberettigede krav til modregning i fx

overskydende skat?

Nej

Ved ikke

5a) Angiv totalbeløb modtaget ved modregning i fx overskydende skat:

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

6a) Angiv samlet antal underretninger om udlæg udsendt fra kommu-

nen pr. år. i*

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

*underretninger til begge hæftere opgøres kun som én underretning

6b) Angiv total beløb, der er udsendt underretninger om udlæg for i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

Evt. kommentar:

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 18 af 20

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

7a) Angiv antal gennemførte udlæg pr. år. i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

7b) Angiv totalt beløb, der er foretaget udlæg for i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

Evt. kommentar:

8a) Angiv antal sager sendt til advokat i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

8b) Angiv totalbeløb for sager, der er sendt til advokat i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

Evt. kommentar:

9a) Kan kommunen opgøre antallet af gennemførte tvangsauktioner

(evt. et skøn)?

Nej

9b) Angiv antal gennemførte tvangsauktioner i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

9c) Angiv total beløb for gennemførte tvangsauktioner i

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

Evt. kommentar:

9d) Angiv et gennemsnit over beløbets størrelse for de krav, hvor

tvangsauktionerne er gennemført ved bortsalg i perioden til og med

2019:

9e) Angiv det mindstebeløb, der har ført til bortsalg på tvangsauktion i

perioden til og med 2019:

Evt. kommentar:

10a) Hvor mange gange er en tvangsauktion endt med, at kommunen

ikke har opnået fuld dækning af de fortrinsberettigede krav?

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 19 af 20

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Evaluering af kommunal inddrivelse af fortrinsberettigede restancer 2017-2019

NOTAT

10b) Hvis det er sket, hvor mange gange har kommunen været nødt til

at bede fogedretten om at tvangsinddrive de fortrinsberettigede krav i

andre aktiver?

Evt. kommentar:

11) Angiv, hvor mange medarbejdere (i fuldtidsstillinger i alt) kommu-

nen har ansat på inddrivelsesopgaven (pantefogedopgaven)

⎯

2017:

⎯

2018:

⎯

2019:

Evt. kommentar:

12) Har kommunens medarbejdere på inddrivelsesopgaven deltaget i

kurser vedr. kommunal inddrivelse (fx COK/kammeradvokaten) i perio-

den 2017-2020?

Nej

Ved ikke

Evt. kommentar:

13) Har overtagelsen af inddrivelsesopgaven krævet udviklingsomkost-

ninger til it-systemet?

Nej

Ved ikke

Evt. kommentar:

14) Hvad har de største udfordringer ved overtagelsen af inddrivelses-

opgaven været?

15) Hvad har de største gevinster/fordele ved overtagelsen af inddrivel-

sesopgaven været?

Tak for din besvarelse.

Dato: 21. september 2021

Sags ID: SAG-2020-02613

Dok. ID: 3019746

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 20 af 20