SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 260
Offentligt

8. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. juni 2021

1) Forordning for kryptoaktiver og pilotregime for markeder baseret på en distribueret ho-

vedbog

KOM(2020) 593, KOM(2020) 594, KOM(2020) 596

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

KOM (2020) 595

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018) 20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Momsfritagelser af varer med almen interesse

KOM (2021) 181

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM (2021) 530

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

KOM(2021)500-527, KOM(2021)529

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Aldringsrapporten for 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Forberedelse af G20-finansministermøde, 7.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 2 af 15

Dagsordenspunkt 3:

Enslydende regler for anvendelse af reducerede

momssatser i EU

KOM(2018)20

1. Resume

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der skal sikre, at EU-landene har ens mu-

ligheder for at anvende reducerede momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser, og at mu-

lighederne gøres mere fleksible.

Forslaget indebærer konkret, at EU-landene

–

ud over den eksisterende forpligtelse til at anvende

en normalsats for moms på minimum 15 pct. og en mulighed for at anvende to reducerede moms-

satser på minimum 5 pct.

–

kan indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én

nulsats. Den superreducerede sats og nulsatsen kan ligesom de reducerede satser alene anvendes på

udvalgte varer og ydelser.

Forslaget skal ses i lyset af, at Kommissionen ikke længere ser behov for øget harmonisering af

EU-landenes momssatser. Det skyldes den udvidede anvendelse af forbrugslandsmoms, som bl.a.

følger af Rådets beslutning af 5. december 2017 om nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg til

forbrugere i EU. Forbrugslandsmomsen indebærer, at der betales moms i det EU-land, hvor køber

befinder sig, og efter dette lands regler og satser. De nye regler for elektronisk salg, som træder i

kraft 1. juli 2021, udvider forbrugslandsprincippet og indebærer, at reglerne for elektronisk handel

i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der altid betales moms efter den sats og

de regler, som gælder i det EU-land, hvor butikken er beliggende. Reglerne indebærer bl.a., at fx

en tysk virksomhed, som sælger varer og ydelser online til en dansk forbruger, skal betale dansk

moms af salget, hvis virksomhedens samlede salg af varer og ydelser til forbrugere i andre EU-

lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Siden forslaget blev fremsat 18. januar 2018 har det alene været behandlet på teknisk niveau,

hvor der fortsat er udeståender. ECOFIN ventes 18. juni 2021 at have en politisk drøftelse af

forslaget pba. formandskabets seneste kompromis.

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige konkurrence og

indebærer færrest hhv. administrative omkostninger for myndighederne og erhvervsøkonomiske byr-

der. Regeringen er derfor generelt kritisk over for anvendelsen af reducerede satser, superreducerede

satser og nulsatser. Regeringen kan dog

–

givet den udvidede brug af forbrugslandsmoms

–

støtte

et forslag på linje med det aktuelle kompromis.

2. Baggrund

Oprindeligt indebar EU's fælles momsregler ikke nogen nedre grænse for

momssatsen. Med etableringen af det indre marked var det i udgangspunktet muligt

for virksomheder at etablere sig i et EU-land med lempelige momsregler og -satser

mhp. at udbyde konkurrencedygtige priser ifm. salg af varer og ydelser til købere i

andre EU-lande end hjemlandet. Derfor nødvendiggjorde etableringen af det indre

marked en overgangsordning for momsreglerne i EU.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 3 af 15

Overgangsordningen fastholdt, at momsen i udgangspunktet skulle betales efter

oprindelsesprincippet, dvs. i det EU-land, hvor den sælgende virksomhed er

etableret, og efter dette lands regler og satser. Overgangsordningen indebar som

noget nyt begrænsninger i EU-landenes muligheder for at anvende differentierede

momssatser, ligesom ordningen indebar generelle bestræbelser på at harmonisere

momsregler og -satser på tværs af EU-landene.

Bestræbelserne på harmonisering af momsområdet har dog i praksis givet anledning

til udfordringer. Derfor besluttede Rådet i 2012 at forlade oprindelsesprincippet og

i stedet arbejde for et momssystem, hvor momsen betales efter forbrugslandsprin-

cippet, dvs. i det EU-land, hvor forbrugeren befinder sig, og efter dette lands regler

og satser.

Forbrugslandsprincippet indebærer dermed, at to virksomheder etableret i to for-

skellige EU-lande (med forskellige momsregler) ved grænseoverskridende salg skal

efterleve de regler samt opkræve og afregne moms efter den sats, som gælder i for-

brugslandet.

Rådet vedtog 5. december 2017 pba. forslag fra Kommissionen nye fælles moms-

regler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU. Reglerne indebærer, at elektronisk

handel i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der altid betales

moms efter den sats og de regler, som gælder i det EU-land, hvor butikken er be-

liggende. Reglerne udvider således forbrugslandsprincippet og træder i kraft 1. juli

2021.

Med forslaget ændres bla. den såkaldte

fjernsalgsgrænse

for salg af varer til forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet. I dag skal en EU-virksomhed, der sælger

varer

til

en forbruger i et andet EU-land (fx Danmark), pålægges moms i forbrugslandet (fx

25 pct. dansk moms i Danmark), når virksomhedens salg til forbrugslandet ligger

over

forbrugslandets fjernsalgsgrænse

(fx 280.000 kr. i Danmark). Fjernsalgsgrænserne

fastsættes i dag nationalt, men skal ligge mellem 35.000 og 100.000 euro.

Med vedtagelsen af Kommissionens forslag om nye fælles momsregler ifm. elektro-

nisk varesalg til forbrugere i EU erstattes den nationale fjernsalgsgrænse med en

fælles EU-fjernsalgsgrænse

på 10.000 euro for salg til andre EU-lande end hjemlandet.

Således vil en EU-virksomhed, der sælger varer til en forbruger i et andet EU-land

(fx Danmark), betale moms i forbrugslandet (fx 25 pct. dansk moms i Danmark),

når virksomhedens samlede salg af varer og ydelser til forbrugere i andre EU-lande

end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Med forslaget ændres også regler ifm. salg af

ydelser,

således at de også vil være

omfattet af den nye fælles EU-fjersalgsgrænse. I dag skal en EU-virksomhed, der

sælger ydelser til en forbruger i et andet EU-land, pålægges moms i enten

forbrugslandet eller oprindelseslandet alt afhængig af, hvilke konkrete ydelser, der

er tale om. I dag pålægges salg af elektroniske ydelser, teleydelser samt restaurant-

og cateringydelser moms i forbrugslandet, mens øvrige ydelser i udgangspunktet

pålægges moms i oprindelseslandet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 4 af 15

De nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU indebærer såle-

des, at en virksomhed, som har grænseoverskridende salg af varer

og/eller

ydelser til

forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet, i højere grad skal pålægge salget moms

efter regler og satser i det land, hvor den enkelte forbruger befinder sig.

Konkret betyder det, at en EU-virksomhed, der sælger varer og/eller ydelser til en

forbruger i et andet EU-land (fx Danmark), pålægges moms i forbrugslandet (fx 25

pct. dansk moms i Danmark), hvis det samlede salg af varer og/eller ydelser til for-

brugere i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Kommissionen har desuden i en handlingsplan af 2016 foreslået at indføre et så-

kaldt

endeligt momssystem

baseret på forbrugslandsprincippet. Forslaget indebærer, at

en virksomhed i ét EU-land, der sælger varer eller ydelser til en

virksomhed

i et andet

EU-land, skal opkræve moms efter de momsregler og -satser, som gælder i det EU-

land, hvor køber befinder sig. Forslaget om det endelige momssystem er ikke ved-

taget i Rådet.

Kommissionen vurderer, at udvidelsen af forbrugslandsprincippet mindsker beho-

vet for harmonisering af momssatserne i EU. På den baggrund har Kommissionen

18. januar 2018 fremsat forslag om fælles EU-regler til anvendelse af reducerede

momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser. Forslaget skal sikre, at EU-

landenes muligheder for at anvende reducerede satser ligestilles og gøres mere flek-

sible.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

I det nuværende momssystem er EU-landene i udgangspunktet forpligtede til at

anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. Momsdirektivet giver i sin

aktuelle form mulighed for, at EU-landene

kan

anvende op til to reducerede satser

på minimum 5 pct.

Anvendelsen af reducerede satser er begrænset til udvalgte varer og ydelser, som

fremgår af en såkaldt

positiv

liste, der optegner de varer og ydelser, hvor det er tilladt

at anvende reducerede satser. Af den positive liste fremgår bl.a. levnedsmidler,

vandforsyning og farmaceutiske produkter.

I tillæg til de reducerede satser har en række EU-lande fået særlig bemyndigelse til

–

ud over de fælles regler, som giver mulighed for op til 2 reducerede satser

–

have landespecifikke undtagelser. De landespecifikke undtagelser indebærer, at

nogle lande kan anvende mere end to reducerede satser (minimum 5 pct.) og/eller

superreducerede momssatser på 0-5 pct. eller nulsatser og derved således afvige fra

de regler, der gælder generelt.

I Danmark anvendes ud over en normalsats for moms på 25 pct. bl.a. en nulsats på

aviser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 5 af 15

Kommissionens forslag

Kommissions forslag af 18. januar 2018 søger at indføre enslydende regler for an-

vendelse af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Kommissionens forslag fastholder, at EU-landene er forpligtede til at anvende en

normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har mulighed for at anvende op til

to reducerede momssatser på minimum 5 pct. Samtidig foreslår Kommissionen ens

regler blandt EU-landene mht. muligheden for yderligere afvigelser. Konkret inde-

bærer forslaget, at EU-landene i tillæg til normalsatsen og de reducerede satser

kan

indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats,

jf. tabel 1.

Anvendelsesområde

Kommissionen lægger i sit forslag op til, at den

positive liste,

der i dag optegner de

varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser, erstattes af en

såkaldt

negativ

liste, der optegner de varer og ydelser, hvor det

ikke

er tilladt at an-

vende reducerede satser, superreducerede satser eller nul-satser, og som derfor skal

pålægges normalsatsen på minimum 15 pct. Af den negative liste fremgår bl.a. al-

kohol, tobak og biler.

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

For at sikre, at anvendelsen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsat-

ser for moms ikke skaber utilsigtede konkurrenceforvridninger, foreslår Kommis-

sionen desuden som noget nyt at indføre en budgetklausul. Den indebærer, at den

gennemsnitlige vægtede momssats skal være mindst 12 pct. i hvert EU-land.

Løbende evaluering

Kommissionen forpligter sig med sit forslag til hvert femte år at forelægge Rådet

en gennemgang af den negative liste over varer og ydelser, som ikke er omfattet af

muligheden for reducerede momssatser, og som derfor skal pålægges normalsatsen

på minimum 15 pct. Revision af den negative liste skal ske ved et ændringsdirektiv.

Formandskabets kompromisforslag

Det portugisiske formandskab har senest 12. maj 2021 fremsendt et kompromis-

forslag om enslydende regler for anvendelsen af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Formandskabets kompromis fastholder Kommissionens forslag om, at EU-landene

er forpligtede til at anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har

mulighed for at anvende to reducerede momssatser på minimum 5 pct., én super-

reduceret sats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats.

Anvendelsesområde

Formandskabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag om at erstatte den

gældende positive liste med en negativ liste. Formandskabet foreslår i stedet at fast-

holde det i dag gældende princip om en positiv liste.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 6 af 15

Kompromisforslaget lægger op til en positiv liste, som er bredere end den, der gæl-

der i dag. Konkret udformes den positive liste, så varer og ydelser kan være omfattet

af muligheden for

reducerede momssatser,

hvis de fremmer klimamål eller social- og

sundhedspolitiske mål. Ligeledes kan varer og ydelser være omfattet af muligheden

for anvendelse af reducerede momssatser, hvis dette kan begrundes med geografi-

ske og territoriale hensyn, eller hvis det tjener mål af almen interesse og kommer

den almindelige forbruger til gode. Af den positive liste, formandskabet lægger op

til, fremgår dog også en række andre varer og ydelser, der ikke synes at falde under

disse kriterier. Det drejer sig om bl.a. import af kunst samt levering af heste og

ydelser ifm. hold af heste samt også visse varer, der belaster miljø og klima, herun-

der pesticider, gødning og brænde.

Formandskabets kompromis lægger op til en såkaldt solnedgangsklausul, der inde-

bærer, at muligheden for at anvende reducerede momssatser på visse varer og ydel-

ser skal udfases senest 1. januar 2035. Det gælder bl.a. varer, der belaster klima og

miljø, herunder pesticider, gødning og brænde.

Formandskabets kompromis lægger desuden op til, at

superreducerede satser og nulsatser

alene kan anvendes på en række udvalgte varer på positivlisten. Det drejer sig om

bl.a. levnedsmidler, vandforsyning, farmaceutiske produkter, aviser og magasiner

samt installation af solpaneler i private hjem.

For at sikre overblik over reglernes anvendelse, anfører kompromisforslaget, at EU-

landene senest 1. januar 2023 skal indberette de varer og ydelser, hvorpå de natio-

nalt vælger at anvende reducerede satser, superreducerede satser og nulsats.

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

Formandskabets kompromis forlader Kommissionens forslag om at indføre en

bud-

getklausul

for at begrænse graden af konkurrenceforvridning. I stedet foreslår for-

mandskabet at begrænse graden af konkurrenceforvridning ved, at

kun udvalgte varer

på positivlisten må pålægges superreducerede satser og nulsatser,

jf. ovenfor.

Løbende evaluering

Formandskabets kompromis fastholder, at Kommissionen forpligtes til hvert femte

år at forelægge Rådet en rapport med en gennemgang af den positive liste over varer

og ydelser, som er omfattet af muligheden for reducerede momssatser. Revision af

den positive liste skal ske ved et ændringsdirektiv.

Tabel 1

Regler for momssatser

–

gældende, iht. Kommissionens forslag og iht. formandskabets kompromis

Gældende regler

Satser

Normalsats,

min. 15 pct.

Første reducerede sats,

min 5 pct.

Anden reducerede sats,

min. 5 pct.

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromis

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 7 af 15

Superreduceret sats,

0-5 pct.

Nulsats,

0 pct.

Anvendelsesområde

Reducerede satser

Superreducerede /

nulsatser

varer og ydelser

på den

positive

liste

nationale

undtagelser*

varer og ydelser

ikke

på den

negative

liste

varer og ydelser

ikke

på den

negative

liste

varer og ydelser

på den

positive

liste

udvalgte varer og ydelser

på den

positive

liste

Sikkerhedsmekanisme

budgetklausul

udvalgte varer

på

den

positive

liste

Anm.: *Der findes i det gældende momsdirektiv mere end 250 landespecifikke undtagelser fra de generelle regler.

Kilde: Kommissionen

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 113. Europa-Parlamentet har godkendt Kommissionens forslag,

men har en række ønsker til ændringer.

5. Nærhedsprincippet

Regulering af EU-landenes muligheder for at anvende reducerede momssatser, su-

perreducerede satser og nulsatser kræver fælles EU-lovgivning. Regeringen vurde-

rer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark anvendes i udgangspunktet enhedsmoms, således at der ifm. levering af

alle varer og ydelser omfattet af momspligten anvendes en momssats på 25 pct.

Derudover anvender Danmark bl.a. nulsats på trykte og elektroniske aviser.

Den danske enhedsmoms fremmer det grundlæggende hensyn, at momsen er neu-

tral ift. virksomhedernes konkurrencesituation og ift. forbrugerens dispositioner.

Brugen af reducerede momssatser er i princippet et brud med neutraliteten i moms-

systemet.

Anvendelse af reducerede satser, en superreduceret sats eller udvidet omfang af

varer omfattet af nulsatsen vil det kræve en ændring af momsloven.

For en uddybende beskrivelse af dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 11. april 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

EU-lande, der vælger at gøre brug af øgede muligheder for reducerede momssatser

m.v. vil opleve negative statsfinansielle konsekvenser. Hvis Danmark ikke vælger at

gøre brug af muligheden for at anvende reducerede momssatser, vurderes forslaget

alene at påvirke de offentlige finanser i det omfang anvendelsen af reducerede

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 8 af 15

momssatser i andre EU-lande fører til ændringer i grænsehandlen. Et konkret skøn

herfor vil afhænge af eventuelle fremtidige ændringer i momssatserne i andre EU-

lande.

Desuden vurderes forslaget at medføre øgede administrative omkostninger i de EU-

lande, der vælger at gøre brug af mulighederne for at anvende flere og/eller forskel-

lige satser ift. i dag, idet myndighederne i EU-landene er forpligtede til ajourføre et

kan forslaget medføre øgede administrative omkostninger for myndighederne i

Danmark, fordi danske virksomheder kan få større behov for Skatteforvaltningens

rådgivning, i det omfang de lande, virksomhederne opererer i, vil anvende flere for-

skellige satser end i dag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvis Danmark ikke vælger at gøre brug af muligheden for at anvende reducerede

momssatser, vurderes forslaget i sig selv ikke at have samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de er-

hverv, som er påvirket af grænsehandel, fordi grænsehandel med varer pålagt redu-

cerede satser, superreducerede satser eller nulsatser virker konkurrenceforvridende.

Det ventes desuden, at forslaget kan medføre øgede administrative byrder for er-

hvervslivet, i det omfang andre EU-lande vælger at gøre brug af mulighederne for

at anvende flere forskellige satser end i dag. I så fald vil danske virksomheder skulle

tage højde herfor ved salg til andre EU-lande.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat

af 11. april 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har traditionelt været uenighed blandt EU-landene om udformning af fælles-

regler for momssatser. Der er således fortsat en række substantielle udeståender i

forhandlingerne.

Nogle lande trækker i retning af færre muligheder for anvendelse af reducerede sat-

ser, superreducerede satser og nulsatser samt hurtig udfasning af muligheder for at

anvendes reducerede satser på visse varer og ydelser, mens andre lande argumente-

rer for behovet for øget national fleksibilitet, herunder særligt ift. nationale særinte-

resser.

Samtidig ønsker nogle lande at genindføre Kommissionens forslag om, at en mere

fleksibel anvendelse af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser skal

ledsages af en sikkerhedsmekanisme, om end denne kan udformes mere hensigts-

mæssigt, end Kommissionen oprindeligt har foreslået. Andre lande er skeptiske

over for en sikkerhedsmekanisme, som kan begrænse den nationale fleksibilitet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 9 af 15

Derudover er der også uenighed om brugen af solnedgangsklausuler for udfasning

af reducerede satser på varer, der belaster klima og miljø. Nogle lande er skeptiske

over for anvendelsen af reducerede satser på disse varer, mens andre lande frem-

hæver, at varerne fortsat vigtige for deres økonomi, og at muligheden for at anvende

reducerede momssatser på disse varer derfor ikke skal udfases.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige

konkurrence samt indebærer færrest administrative og erhvervsøkonomiske byrder.

Regeringen står derfor fast på, at Danmark, som forslaget også giver mulighed for,

fastholder den nuværende danske enhedsmoms.

For at begrænse brugen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser

mest muligt, har regeringen arbejdet aktivt for at fastholde princippet om en positiv

liste, der optegner varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser

frem for Kommissionens forslag om en negativ liste, der optegner de varer og ydel-

ser, hvor det

ikke

er tilladt at anvende reducerede satser, og som derfor skal pålæg-

ges normalsatsen på minimum 15 pct.

Regeringen vurderer ikke, at reducerede momssatser er et effektivt værktøj til at

regulere forbrug og adfærd, idet forbrugeren sjældent får fuld gavn af reducerede

momssatser, som medfører samfundsøkonomiske tab. Regeringen vurderer, at re-

ducerede momssatser til fremme af andre politiske mål ikke er et effektivt instru-

ment og indebærer væsentlige administrative omkostninger, og at klimapolitiske,

sundhedspolitiske og socialpolitiske mål bedst fremmes gennem andre initiativer.

Regeringen arbejder for at begrænse muligheden for anvendelse af reducerede sat-

ser på varer og ydelser, som hæmmer EU's klimamål eller er til skade for miljøet,

eller alternativt for hurtig udfasning af denne mulighed.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at indføre en budgetklausul, som

begrænser konkurrenceforvridninger som følge af forslaget, om end denne kan de-

fineres på anden vis end ud fra den vægtede gennemsnitlige momssats. Regeringen

støtter ligeledes, at muligheden for at anvende superreducerede satser og nulsatser

begrænses mest muligt og alene omfatter udvalgte varer på den positive liste.

Regeringen støtter generelt et momssystem, der baseres på forbrugslandsprincippet,

da forbrugslandsbeskatning medfører, at virksomheder kan konkurrere på mere lige

vilkår og derfor skaber mindre behov for harmonisering af momsregler. Regeringen

kan på baggrund af den øgede anvendelse af forbrugslandsmoms som følge af nye

fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU acceptere formandska-

bets kompromis, men bemærker, at reducerede momssatser uanset øget forbrugs-

landsbeskatning kan skabe forvridninger i den fysiske grænsehandel.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 10 af 15

Dagsordenspunkt 4:

Momsfritagelser af varer med almen interesse

KOM(2021)181

1. Resume

Kommissionen har 12. april 2021 fremsat et forslag om, at Kommissionen og andre EU-agenturer

i særlige krisesituationer skal have mulighed for momsfri import fra lande uden for EU og leve-

ringer fra EU-virksomheder af visse varer og ydelser, som er i offentlighedens interesse, og som

hovedsageligt doneres til EU-landene som led i en koordineret EU-indsats. Kommissionens forslag

indebærer, at muligheden for momsfri import og leveringer er tidsubegrænset, men i den enkelte

krisesituation kræver et EU-mandat. Kommissionen begrunder forslaget med, at COVID-19-

krisen har understreget behovet for, at man i krisesituationer hurtigt og effektivt kan aktivere

særlige muligheder for momsfri import og leveringer mhp. at afbøde negative effekter af sådanne

kriser.

Kommissionen foreslår desuden, at muligheden for momsfri import og leveringer ledsages af et elek-

tronisk certifikat, som skal erstatte det papircertifikat, der anvendes i dag. Kommissionen og EU-

agenturer skal ifm. momsfri import og leveringer således sørge for, at certifikatet attesteres og over-

leveres til den virksomhed, som leverer varerne. Det elektroniske certifikat skal iflg. Kommissionen

sikre, at ordningen om momsfri import og leveringer er fremtidssikret.

Kommissionen foreslår, at muligheden for momsfri import og leveringer af varer og ydelser skal

gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021.

Regeringen er generelt enig i, at exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter,

herunder COVID-19-krisen, kræver, at man hurtigt og effektivt kan aktivere en ekstraordinær

indsats. I sådanne exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter, som det ikke

er muligt for de enkelte EU-lande at håndtere nationalt, kan håndteringen med fordel koordineres

mellem EU-landene. Regeringen vurderer dog, at Kommissionens forslag umiddelbart har et bre-

dere anvendelsesområde end sådanne exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karak-

ter. Regeringen arbejder derfor sammen med en række andre lande for en klar og mere snæver

definition af typen og omfanget af kriser, som er omfattet af forslaget.

Det portugisiske formandskab lægger op til, at ECOFIN 18. juni 2021 mhp. hurtig vedtagelse

skal drøfte muligheden for i første omgang at arbejde videre med en smal variant af forslaget, som

afgrænser muligheden for momsfri import og leveringer til COVID-19-krisen. Målet er dog fortsat

på sigt at udvide muligheden for momsfri import og leveringer til også at omfatte andre, fremtidige

kriser.

2. Baggrund

Til håndtering af COVID-19 har man i EU indført

midlertidige

tiltag, som sikrer, at

EU-landene har mulighed for at momsfritage levering af visse varer fra virksomhe-

der i EU og anvende reducerede momssatser, herunder også nulsatser, samt moms-

fritage import af visse varer fra lande uden for EU. Varer omfattet af muligheden

for momsfri levering og anvendelse af reducerede momssatser og nulsatser er fx

masker, testudstyr og respiratorer. Med virkning fra 1. januar 2021 er vacciner og

medicinsk udstyr til bekæmpelse af COVID-19 også omfattet af muligheden for

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 11 af 15

lempeligere momsregler. De midlertidige tiltag er indført mhp. at sikre, at EU-lan-

dene hurtigt og omkostningseffektivt kan håndtere COVID-19 og gælder frem til

31. december 2022.

Kommissionen og andre EU-agenturer har ifm. krisesituationer ikke tilsvarende

muligheder for at foretage momsfri indkøb af varer, som doneres til brug for be-

kæmpelse mv. af COVID-19 i EU-landene. Kommissionen og andre EU-agenturer

udgør offentlige myndigheder, hvorfor de i medfør af momsdirektivet anses som

endelige forbrugere, når de indkøber varer og ydelser. Kommissionen og andre EU-

agenturer har derfor efter gældende regler

ikke

fradragsret for købsmoms ifm. leve-

ring af varer og ydelser og er således omfattet af den momspligt, som gælder gene-

relt. Købsmomsen bliver således en direkte omkostning, som fordyrer indkøbene.

Momspligten betyder således i sidste ende, at Kommissionen og andre EU-agentu-

rer inden for samme budgetramme kan indkøbe færre og/eller billigere varer, end

det ville være tilfældet, hvis der havde været mulighed for at fradrage købsmomsen.

Kommissionen har derfor 12. april 2021 fremsat forslag, som indfører en

generel og

tidsubegrænset

mulighed for, at Kommissionen og andre EU-agenturer skal have mu-

lighed for momsfri leveringer fra virksomheder i EU og import fra lande uden for

EU ifm. indkøb af visse varer og ydelser i særlige krisesituationer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionen vurderer, at de lempelige momsregler har haft en positiv, om end

begrænset betydning for EU-landenes håndtering af COVID-19. Det skyldes dels,

at ikke alle EU-lande har gjort brug af mulighederne for momsfritagelse og anven-

delse af reducerede momssatser og dels, at tiltagene er midlertidige og efter planen

udfases med udgangen af 2022.

I det lys vurderer Kommissionen, at COVID-19 har understreget behovet for, at

man i krisesituationer hurtigt og omkostningseffektivt kan aktivere særlige mulig-

heder for momsfritagelser mhp. at afbøde negative effekter af sådanne kriser.

Kommissionen har derfor 12. april 2021 fremsat forslag om en

generel og tidsubegrænset

mulighed for, at Kommissionen og andre EU-agenturer i særlige krisesituationer (fx

naturkatastrofer, humanitære kriser og ekstraordinære situationer af tilsvarende om-

fang) får mulighed for momsfri levering af varer og ydelser fra virksomheder i EU

samt momsfri import af varer fra lande uden for EU, når leverancerne efterfølgende

hovedsageligt doneres til brug i kriseramte EU-lande. Kommissionen forslår, at mu-

ligheden for momsfri import og leveringer i udgangspunktet alene gælder, når Kom-

missionen og andre EU-agenturer på baggrund af et EU-mandat foretager indkøb

med henblik på efterfølgende donation til brug i kriseramte EU-lande.

Kommissionen foreslår konkret, at varer og ydelser, som er i offentlighedens inte-

resse, og som hovedsageligt doneres til EU-landene som led i en koordineret EU-

indsats ifm. krisesituationer, skal omfattes af muligheden for momsfri import og

leveringer. Varer og ydelser omfattet er bl.a.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 12 af 15

laboratorieudstyr, testudstyr, beskyttelsesudstyr og telte

fødevarer, tøj, sandsække og redningsudstyr

udvikling og produktion af nødvendige produkter

forskning

udveksling af ydelser fra lægevidenskabelige eksperter

administration af lagre, faciliteter for patienter, karantænefaciliteter og des-

infektion af områder og bygninger.

Kommissionen foreslår ligeledes, at muligheden for momsfri import og leveringer

ledsages af et elektronisk certifikat, som erstatter det papircertifikat, som anvendes

ifm. de momsfritagelser, som gælder i EU i dag. Kommissionen og andre EU-agen-

turer skal ifm. momsfri import og leveringer således sørge for, at certifikatet atte-

steres og overleveres til den virksomhed, som leverer varerne. Virksomheden har

pligt til herefter at opbevare certifikatet. Det elektroniske certifikat skal sikre, at

ordningen om momsfri import og leveringer er fremtidssikret.

Kommissionen foreslår, at forslaget skal gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. ja-

nuar 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 113. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

En ændring af mulighederne for momsfri import og leveringer for Kommissionen

og andre EU-agenturer kræver fælles EU-lovgivning.

Regeringen vurderer derfor, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danske virksomheder skal som udgangspunkt opkræve og afregne moms, når de

leverer varer og ydelser til offentlige myndigheder, herunder Kommissionen og an-

dre EU-agenturer.

Kommissionens forslag kræver således ændring af den danske momslov.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i form af dels et mindre momspro-

venu og dels et heraf afledt højere dansk BNI-bidrag til EU-budgettet.

Forslaget kan indebære et mindre dansk momsprovenu fra de varer og ydelser, som

danske virksomheder sælger til Kommissionen og EU's agenturer. Størrelsen af

mindre-provenuet vil afhænge af forslagets endelige udformning, herunder dets de-

finition af typen og omfanget af kriser, som er omfattet; hyppigheden af sådanne

fremtidige krisesituationer i EU, samt omfanget af varer og ydelser Kommissionen

og EU-agenturer vil købe fra danske virksomheder i en krisesituation.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 13 af 15

Fsva. EU-budgettet vil forslaget fjerne moms som en omkostningsfaktor for EU-

programmer. Med samme budget vil EU således kunne købe flere varer og ydelser.

Ved at indføre en ny momsfritagelse kan forslaget som nævnt mindske de moms-

indtægter, som EU-landene opkræver, og dermed de momsbaserede egne indtægter.

Dette vil ikke have negative virkninger for EU's budget, da EU-landenes BNI-bi-

drag kompenserer for udgifter, der ikke dækkes af de resterende indtægtskilder. Det

danske BNI-bidrag bliver til gengæld højere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vil først være muligt at foretage skøn af forslagets samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, når Kommissionen har foretaget en tilstrækkelig konsekvensanalyse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vil først være muligt at foretage skøn af forslagets erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, når Kommissionen har foretaget en tilstrækkelig konsekvensanalyse.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. maj 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt blandt EU-landende en forståelse for hensigten med forslaget, men

der er forud for ECOFIN 18. juni 2021 fortsat en række udeståender og ubesvarede

spørgsmål.

En række lande mener, at Kommissionens forslag umiddelbart er mere vidtræk-

kende end nødvendigt for at håndtere helt særligt krisesituationer, hvor det ikke er

muligt for de enkelte EU-lande at håndtere situationen nationalt. Disse lande har

derfor udtrykt ønske om en præcisering af definitionen af typen og omfanget af

kriser, som er omfattet af mulighed for momsfri import fra lande uden for EU og

leveringer fra virksomheder i EU.

Generelt er EU-landene skeptiske overfor Kommissionens forslag om, at moms-

fritagelsen skal gælde med tilbagevirkende kraft, hvilket både principielt og i praksis

skaber nationale udfordringer i EU-landene.

Endelig har nogle EU-lande stillet spørgsmål til det foreslåede elektroniske certifi-

kat, herunder systembehov og udviklingsomkostninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karak-

ter, herunder COVID-19-krisen, kræver, at man hurtigt og effektivt kan aktivere en

ekstraordinær indsats. I sådanne exceptionelle krisesituationer af særligt vidtræk-

kende karakter, som det ikke er muligt for de enkelte EU-lande at håndtere natio-

nalt, kan håndteringen med fordel koordineres mellem EU-landene. Regeringen

vurderer dog, at Kommissionens forslag umiddelbart er bredere end exceptionelle

krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter. Regeringen arbejder derfor for en

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 14 af 15

klar og mere snæver definition af typen og omfanget af kriser, som er omfattet af

forslaget, idet muligheden for momsfri import og leveringer bør begrænses til ex-

ceptionelle kriser af særligt vidtrækkende karakter.

Regeringen er umiddelbart skeptisk over for Kommissionens forslag om, at moms-

fritagelsen skal gælde med tilbagevirkende kraft og arbejder for, at udformningen af

den tilbagevirkende kraft ikke får nævneværdige negative administrative konsekven-

ser for virksomhederne. Samtidig er det væsentligt for regeringen, at EU-landene

tildeles en realistisk frist for gennemførelse af forslaget i national ret.

Regeringen støtter indførelsen af et elektronisk certifikat, men fremhæver behovet

for, at EU-landene tildeles tilstrækkelig implementeringstid og at der er et rimeligt

forhold mellem certifikatets merværdi og nationale it-omkostninger forbundet med

udarbejdelse heraf.

Endelig mener regeringen, at der fortsat udestår væsentlige vurderinger af forslagets

konsekvenser, herunder særligt Kommissionens skøn over forslagets økonomiske

effekter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 7. maj 2021.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 15 af 15