Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 114
Offentligt
2326585_0001.png
NOTAT
Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold (social dumping) fra 2012 til 1.
halvår 2020
J.nr. 20205100544
OEB/DOH
Baggrund
Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social dumping.
Med den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-
bejdsmarkedet i april 2019 blev den fælles myndighedsindsats forlænget til og med 2022 på
samme niveau som i 2019. Derudover er der med aftale om finansloven for 2020 afsat yderli-
gere midler til den fælles myndighedsindsats. Med den styrkede bevilling vil der i 2020 yderli-
gere være særligt fokus på en række områder, herunder store bygge- og anlægsprojekter. Re-
sultaterne af dette vil kunne følges i kommende afrapporteringer.
Politiets del af bevillingen på finansloven for 2020 er videreført i forbindelse med flerårsafta-
len for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, der blev indgået den 15.
december 2020 mellem regeringen, DF, RV, SF, EL, K og NB.
Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold fra 2019-2022 i
mio. kr.
2019
2020
2021
2022
I alt
73,9
123,7
121,7
121,7
Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi, bortset fra de 9,1 mio. kr. i 2020, som politiet fik tildelt i forbindelse med FL20. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2020.
Tallene for perioden 2012-2019 findes i bilag 3, tabel 1.a.
Sammenfatning
Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med
udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører
fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.
Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, så ressourcerne bruges der, hvor effekten
af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndighederne også løbende med at
indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel.
For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og virksom-
hedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher
og virksomheder prioriteres højest.
Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet stadig bliver bedre til at
understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndighederne er
bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mistanke om en overtrædelse
på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndighederne blevet bedre til at gennemføre
kontrolbesøg på virksomheder sammen og til at sikre, at myndighederne kommer hjem med de
oplysninger, der er nødvendige for den videre sagsbehandling.
Indhold
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
Denne afrapportering indeholder følgende elementer:
1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politi
2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping
4. Politiets indsats mod social dumping
5. Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
Bilag 1 Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater
Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser
Bilag 3 Årsopdelte opgørelser fra 2012
Bilag 4 Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)
1. Styrket myndighedssamarbejde
For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsaftale mellem
Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger rammerne for
samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighederne har den nødvendige
kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske
virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange si-
den, senest i januar 2020.
Myndighedsindsatsen er primært målrettet virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, land-
brug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen, rengøring, autobranchen og avis-
distribution, hvor der erfaringsmæssigt ses social dumping, anvendelse af illegal arbejdskraft
mv.
I 1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet gennemført 2 landsdækkende
aktioner og 10 regionale aktioner. Der er ved udgangen af 1. halvår 2020 gennemført hen-
holdsvis 64 landsdækkende aktioner og 249 regionale aktioner i alt siden 1. marts 2012.
Som en del af nedlukningen i Danmark på grund af COVID-19 blev offentligt ansatte hjem-
sendt fra d. 12. marts, herunder de ansatte i Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen. Nedlukningen
medførte, at de planlagte fællesaktioner med deltagelse af Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og
politiet blev aflyst i nedlukningsperioden. De fælles myndighedsaktioner blev genoptaget d
11. juni 2020. Aflysningen af de fælles aktioner i nedlukningsperioden har medført en juste-
ring af antallet af fælles myndighedsaktioner, som gennemføres i 2020. Justeringen betyder, at
der i 2020 er gennemført i alt 6 landsdækkende aktioner og 29 regionale aktioner.
Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter over
for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at forholdene ikke
er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med udenlandske virksomheder,
som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmeldelser til Arbejdstilsynets hotline om
udenlandske virksomheder eller via Arbejdstilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel.
Skattestyrelsen har ligeledes løbende gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og
arbejdstagere på baggrund af anmeldelser eller udsøgninger mv.
Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, som skal
sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt der på et kon-
trolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de andre myndigheders lovom-
råde, hvor dette indberettes til den pågældende myndighed.
2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der etableret tre
planlægningsgrupper (en i hver af Arbejdstilsynets tilsynscentre), hvor repræsentanter for Ar-
bejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv
udsøgning af virksomheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af akti-
onernes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og aktio-
ner optimeres lokalt.
Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte mere overord-
nede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Endelig holder Arbejdstilsynet,
Skattestyrelsen og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarkedets parter om indsatsen
for
ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i
Danmark (den styrkede ind-
sats over for social dumping).
2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder overholder den
danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at
udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i RUT, og at anmeldelsen er fyldestgø-
rende og korrekt i forhold til reglerne.
Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende aktiviteter:
Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de fælles
landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.
Som et led i den daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske virksomheder,
der er anmeldt i RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også tilsyn med udenlandske virk-
somheder, der ikke er anmeldt i RUT, fx via opsøgende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der
bygges privat.
Arbejdstilsynet har en risikobaseret tilgang til tilsynet med udenlandske virksomheder, der
er anmeldt i RUT. Virksomheder i brancher, hvor der vurderes at være risiko for arbejds-
miljøproblemer og/eller RUT-overtrædelser, og som Arbejdstilsynet ikke kender i forvejen,
vil få et tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet øger tilsynet med de virksomheder, hvor der er kon-
stateret problemer på tilsynsbesøgene, og genbesøger virksomhederne, indtil de konstate-
rede problemer er løst. Der føres tilsyn med virksomhederne i de resterende brancher på
stikprøvebasis i forbindelse med RUT-anmeldelsen. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at
reglerne overholdes, udtages virksomheden ikke til nye automatisk genererede besøg i to
år.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 blev der afsat midler til at kontrollere virk-
somheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske virksomheder og der-
med ikke skal anmeldes i RUT, og hvor der er en formodning om, at arbejdsmiljøet er dår-
ligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at udsøge relevante virksomheder i
CVR og føre kontrol med dem.
Borgere, hvervgivere eller virksomheder kan kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline
om udenlandske virksomheder, fx ved mistanke om, at en udenlandsk virksomhed udfører
arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT.
3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0004.png
Resultater af de landsdækkende fællesaktioner
De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit af arbejds-
steder i udvalgte brancher fordelt over hele landet.
Nedenfor (tabel 2.0) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med de lands-
dækkende fællesaktioner. Der er gennemført 6 landsdækkende aktioner i 2012, 8 i hvert af
årene 2013-2019, samt 2 i 1. halvår 2020. Det lavere antal landsdækkende aktioner i 1. halvår
af 2020 skyldes, at det i perioden med nedlukning som følge af corona-pandemien ikke var
muligt at gennemføre fællesaktioner.
Siden 2012 har der været ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der er undertiden gennem-
ført aktioner med anvendelse af færre aktionshold under de landsdækkende aktioner. Der har i
planlægningen af udvalgte aktionssteder bl.a. været fokus på at besøge større arbejdssteder og
virksomheder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende regelefterlevelse
end på helt små byggepladser. Dette har medført en faldende tendens i antallet af besøgte ar-
bejdssteder, da besøg på store arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressourcer. Dog har
der i 2019 været en stigning i antallet af reaktioner pr. besøgt virksomhed.
Tabel 2.0 Resultater af de 62 landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012
30. juni 2020
Fælles kontrolaktion
2012-2015
2016
2017
2018
2019
1. halvår
2020
I alt
Besøg
Antal besøgte arbejdssteder
Antal besøgte virksomheder
2654
3568
1682
497
246
90
139
2272
1296
212
1437
554
452
556
143
145
79
20
65
390
166
26
230
62
455
504
246
75
29
44
61
311
193
47
221
40
418
464
224
88
20
30
56
307
157
21
190
59
392
443
233
33
61
27
39
267
208
27
229
85
111
113
72
4
7
11
17
70
43
5
59
8
4. 482
5. 680
2. 600
842
442
222
377
3.617
2.063
338
2.366
808
Besøg fordelt på branche
Bygge/anlæg
Service, restauration og ren-
gøring
Det grønne område
2
Industri
Øvrige
Virksomhedernes nationalitet
Danske
Udenlandske
Mulige straffesager ift. RUT
Mulige straffesager ift. RUT
Antal arbejdsmiljøreaktioner
Danske virksomheder
1
Udenlandske virksomheder
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3 tabel 2.0.a.
1
Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft.
2
Landbrug, skovbrug mv.
På de 64 gennemførte fælles landsdækkende aktioner, der er gennemført i perioden fra 2012 til
1. halvår 2020, har Arbejdstilsynet i alt besøgt 5.680 virksomheder, som i alt har fået 3.174 ar-
bejdsmiljøreaktioner.
På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit fået færre
reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virksomheder i de besøgte
brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft, fx i form af udenlandske en-
4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0005.png
keltmandsvirksomheder uden ansatte. Eventuelle arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den dan-
ske virksomhed, mens besøget
og en eventuel RUT-tiltaleindstilling
registreres på den
udenlandske virksomhed.
Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder
I perioden 2012-1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet ført tilsyn med 25.079 udenlandske virk-
somheder på 34.951 arbejdssteder. I alt har Arbejdstilsynet besøgt 58.436 arbejdssteder for at
kontrollere udenlandske virksomheder i perioden, inklusiv de forgæves kørsler, hvor Arbejds-
tilsynet ikke har truffet virksomheden på arbejdsstedet. Besøgene er gennemført som led i Ar-
bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktioner. Ne-
denfor (tabel 2.1) ses Arbejdstilsynets samlede antal tilsyn med danske virksomheder og uden-
landske virksomheders arbejdssteder i indsatsen for ordnede forhold i 2012-1. kvartal 2020.
Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) i
indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012
30. juni 2020
2012-2015
2016
2017
2018
2019
1)
1.
halvår
I alt
1)
2020
Danske
5.545
1.587
1.819
1.365
3.366
1.369
15.051
Udenlandske
17.263
3.964
4.207
3.827
3.955
1.735
34.951
I alt
22.808
5.551
6.026
5.192
7.387
3.104
50.002
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
1) Besøg vedrørende det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-HOT) er talt med, selvom disse tal kræ-
ver en manuel optælling. I 2019 drejer det sig om ca. 66 besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder og 2007 danske virksom-
heder for så vidt gælder SD-HOT. For 1. halvår 2020 er tallene hhv. 26 og 822.
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.1.a
Som det fremgår af tabel 2.1 er antallet af Arbejdstilsynets besøg steget kraftigt fra 2018 til
2019. Dette skyldes stigningen i besøgte danske virksomheder som følge af besøg vedrørende
det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-HOT). 1. halvår 2020
ligger lidt under niveauet for 1. halvår 2019, hvilket bl.a., at skyldes ændringer af tilsynet hen-
over foråret som følge af situationen med COVID-19. I den første del af perioden med nedluk-
ning gennemførte AT kun tilsyn på baggrund af alvorlige ulykker og klager, og under den
gradvise genåbning gennemførte AT et særligt tilsyn med fokus på smitterisiko i brancher med
social dumping.
I bilag 1 findes antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på brancher
(tabel 2.1.1), og i bilag 3 er antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på
regioner (tabel 2.1.2).
Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomhe-
der.
Tabel 2.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2020
Antal reaktioner
Forbud Strakspåbud
Påbud Vejledninger +
andet
Ulykkesrisici
508
4.084
11
89
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
1
717
1.640
66
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
21
1041
20
41
Ergonomisk arbejdsmiljø
10
345
10
66
Støj
0
206
5
3
Bygherre, udbyder mv.
0
19
1
1
Hudbelastninger
0
5
0
2
I alt
4.692
2.424
1.123
431
214
21
7
5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0006.png
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven
(dvs. rygelov)
Andet
I alt
0
0
0
540
9
140
334
6.900
5
34
10
1.736
2
0
21
291
16
174
365
9.467
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
I alt er der over perioden 2012
1. halvår 2020 givet 9.467 reaktioner til udenlandske virk-
somheder. Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktioner givet til danske virksomhe-
der. Fx er mange tilsyn med udenlandske virksomheder på små byggepladser, hvor der kun
udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange tilsyn med danske virksomheder er på større
virksomheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Dermed er der stor forskel
på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 2.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om
alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og strakspåbud).
Tabel 2.3 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2020.
2012-2015
2016
2017
2018
2019
1.
halvår
I alt
2020
Forbud
228
70
67
64
80
31
540
Strakspåbud
3.530
874
772
785
669
270
6.900
Påbud
1.265
206
104
106
42
13
1.736
Vejledninger
143
34
41
36
29
8
291
I alt
5.166
1.184
984
991
820
322
9.467
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.3.a
Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til arbejds-
miljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten.
En ikke uvæsentlig del af de registrerede virksomheder i RUT fungerer dog som indlejet ar-
bejdskraft og vil derfor sjældent få en afgørelse, da den vil gå til den virksomhed, der fungerer
som deres arbejdsgiver.
I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.
Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel 2.3.1.
Det fremgår, at antallet af Arbejdstilsynets reaktioner til udenlandske virksomheder i 1. halvår
2020 forholdsmæssigt ligger lidt under niveauet i de foregående år. Arbejdstilsynet vurderer,
at faldet bl.a. skyldes ændringen af tilsynet henover foråret som følge af situationen med CO-
VID-19.
De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling
Tabel 2.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt efter virk-
somhedernes nationalitet. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat
hører til polske og tyske virksomheder.
6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0007.png
Tabel 2.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012
30. juni 2020
2012-2015
2016
2017
2018
2019
1. halvår
2020
Polen
Tyskland
Litauen
Italien
Sverige
Storbritannien
Slovakiet
Tjekkiet
Holland
Letland
Rumænien
Øvrige (fx sydeuropæiske lande)
I alt
40,7 %
20,7 %
6,5 %
2,5 %
2,8 %
2,1 %
3,4 %
1,6 %
1,9 %
1,4 %
1,0 %
15,4 %
37,1 %
17,1 %
5,8 %
4,4 %
3,1 %
3,0 %
2,6 %
2,2 %
2,0 %
1,7 %
1,1 %
19,9 %
38,0 %
20,2 %
5,3 %
2,9 %
3,1 %
2,7 %
4,7 %
2,0 %
1,9 %
1,3 %
1,2 %
16,7 %
38,6 %
18,3 %
5,4 %
3,2 %
2,7 %
5,0 %
3,7 %
2,4 %
1,7 %
1,9 %
1,7 %
15,4 %
43,0 %
17,2 %
5,3 %
4,0 %
2,2 %
2,6 %
5,5 %
4,9 %
2,0 %
1,5 %
1,5 %
12,9 %
49,2 %
17,8 %
8,1 %
1,9 %
1,9 %
1,9 %
3,1 %
2,0 %
2,7 %
1,2 %
1,1 %
9,1 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100 %
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.4.a
RUT
Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at en udenlandsk virksomhed ikke har foretaget korrekt an-
meldelse i RUT, udarbejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden,
eller Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres Skattestyrel-
sen og politiet om forholdet via informationsmodulet i RUT.
I perioden 2012- 1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet sendt 1.753 tiltaleindstillinger for mang-
lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om retslig tiltale, jf. tabel
2.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i RUT, mens de
øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 1.741 admini-
strative bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013,
hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforelæg på udstatione-
ringsområdet.
Tabel 2.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT
1. januar 2012
30. juni 2020.
2012-2015
Antal tiltaleindstillinger
Antal administrative bødeforelæg
I alt
1.097
692
1.789
2016
138
255
393
2017
173
277
450
2018
164
214
378
2019
136
232
368
1. halvår
2020
45
71
116
I alt
1.753
1.741
3.494
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.5.a
Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller
mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 2.5.2.
Antallet af straffesager for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT ligger i 1.halvår
2020 er lidt under niveauet i forhold til niveauet i den tilsvarende periode de tidligere år, jf.
tabel 2.5. Arbejdstilsynet vurderer, at faldet primært kan forklares ved naturlige udsving, der
vil kunne forekomme inden for de enkelte år, ligesom den særlige situation med COVID-19
også kan have en betydning. Det kan ikke afvises, at Kommissionens åbningsskrivelse vedrø-
rende anmeldepligten til RUT for selvstændige uden ansatte også kan have medført et lavere
7
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0008.png
antal sager, da Arbejdstilsynet som følge af sagen indtil videre har ændret praksis i forhold til
afgørelser til selvstændige vedrørende RUT-anmeldekravet
*
.
I nedenstående tabel (tabel 2.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for RUT-
overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet udstedte bø-
deforelægget.
Tabel 2.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013
30. juni 2020.
2013-2015
2016
2017
2018
2019
1.
halvår I alt
2020
Antal RUT administrative bødefo-
1.746
695
255
277
214
234
71
relæg i alt
Antal vedtagne og betalte admini-
745
246
99
144
98
128
30
strative bødeforelæg
Antal vedtagne, men ikke betalte,
130
75
18
12
12
8
5
administrative bødeforelæg
Frist for vedtagelse/betaling ikke
40
1
4
7
4
5
18
overskredet
Henlagt af AT pga. nye oplysninger
62
23
8
12
8
7
5
Antal sager overgivet til politiet pga.
manglende vedtagelse eller indsi-
gelse til administrative bødeforelæg
769
350
126
102
92
86
13
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.6.a. Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administra-
tivt bødeforelæg den 1. juli 2013
.
I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg
fx hvis der er
uklarhed om, hvem bøden skal sendes til
fremsender Arbejdstilsynet en tiltaleindstilling til
politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende udenlandske virksomhed
for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 2.5.
Arbejdstilsynet fik fra den 1. juli 2018 mulighed for at give virksomheder et strakspåbud om at
anmelde sig til RUT og pålægge den udenlandske virksomhed daglige tvangsbøder, hvis på-
buddet ikke efterkommes. Virksomheden vil dagligt kunne få en bøde på mindst 1.500 kr.,
indtil anmeldelsen sker. I 3. kvartal 2018
1. halvår 2020 er der sendt 461 strakspåbud og op-
rettet 87 sager, hvor der foretages en juridisk vurdering af, om der er grundlag for at pålægge
virksomheden tvangsbøder.
De foreløbige resultater viser, at der kun bliver givet få tvangsbøder, mens ca. tre fjerdedele af
de virksomheder, som får et strakspåbud om anmeldelse i RUT, efterfølgende anmelder sig i
RUT. Dermed bortfalder grundlaget for at indlede en sag om tvangsbøder. I seks af sagerne
har Arbejdstilsynet udstedt daglige tvangsbøder. I alle seks tilfælde har virksomheden forladt
Danmark uden at anmelde sig til RUT. Ingen af bøderne er blevet betalt. Arbejdstilsynet vil
følge udviklingen og om det høje niveau af efterfølgende anmeldelser fortsætter.
*
Arbejdstilsynets ændringer af praksis er beskrevet i EEU 72
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/euu/spm/72/svar/1603147/2098248/index.htm
8
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0009.png
Hotline om udenlandske virksomheder
Arbejdstilsynet har som nævnt oven for etableret en hotline om udenlandske virksomheder i
Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elektroniske anmeldelser
via Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdstilsynet har modtaget 5.776 henvendelser til hotlinen om udenlandske virksomheder
samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 2.7. Typisk drejer henven-
delserne om udenlandske personer eller udenlandske virksomheder, der arbejder men ikke er
anmeldt i RUT.
Opkaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således for perioden 2012- 1. halvår
2020:
Fra faglige organisationer: 3.082
Fra private hvervgivere: 49
Fra professionelle hvervgivere: 56
Fra andre (fx fra borgere): 2.589
Tabel 2.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2020.
2012-2015 2016
2017
2018
2019
1.
halvår
I alt
2020
Antal opkald og anmeldelser
3.840
768
664
332
159
13
5.776
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.7.a
Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder fin-
des i bilag 2, tabel 2.7.1.
Antallet af anmeldelse i 1. halvår 2020 er væsentlig lavere end hidtil. Dette kan muligvis skyl-
des situationen med COVID-19.
Hotlinen er et godt redskab for Arbejdstilsynet, fordi anmeldelser er med til at gøre det nem-
mere for Arbejdstilsynet at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenland-
ske virksomheder. Antallet af henvendelser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virk-
somheder samt elektroniske anmeldelser fra arbejdsmarkedets parter er faldet de seneste år.
Arbejdstilsynets erfaringer
Erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på elektroniske og manuelle opgø-
relser:
Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at virksomheder, der anmelder sig i RUT, får færre
alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud) end virksomheder, der ikke an-
melder sig i RUT.
Som en del af den daglige drift inden for social dumping har Arbejdstilsynets Tilsynscenter
Øst siden august 2017 i fastlagte perioder kørt opsøgende kørsel i geografisk afgrænsede
villavejsområder
(de såkaldte ”villavejsaktioner”).
Formålet med den opsøgende kørsel er
at afdække, om der er udenlandske virksomheder, som ikke er eller er mangelfuldt anmeldt
i RUT, samt at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på selv samme virksomheder. Under den op-
søgende kørsel bliver der også truffet udenlandske ansatte, som er ansat i danske virksom-
heder. Ved disse besøg bliver der kun fokuseret på arbejdsmiljøet. I alt er der gennemført
9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0010.png
293 besøg, der samlet set har resulteret i 98 RUT-overtrædelser og 355 arbejdsmiljøafgø-
relser. Som følge af situationen med COVID-19 har der ikke været gennemført villavejsak-
tioner i 1. halvår 2020.
Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj 2017 til 1. halvår 2020 kontaktet politiet 113
gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse lavet 37 indberetninger om
illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 206 personer er blevet anholdt på bag-
grund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i de konkrete sager. I resten af landet har Ar-
bejdstilsynet kontaktet politiet 14 gange fra 4. kvartal 2018 til 1. halvår 2020, og Arbejds-
tilsynet har viden om, at 22 personer er blevet anholdt på den baggrund.
Fra medio marts 2017 til 1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst besøgt 125
arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den forbindelse har Arbejdstilsy-
net konstateret, at i alt 244 personer er stukket af. Arbejdstilsynet noterer de arbejdssteder,
hvor det gør sig gældende og lader det indgå i planlægningen af fremtidige aktioner. Det
drejer sig primært om arbejdssteder i byggeriet. I resten af landet er 44 personer forsvundet
fra 17 arbejdssteder fra 3.kvartal 2018
1. halvår 2020.
Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i hele landet.
Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjælland, jf. Bilag 3, tabel
2.1.2.
Endvidere har Arbejdstilsynet erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på til-
synsførendes daglige oplevelser, når de fører tilsyn med udenlandske virksomheder.
De deltagende myndigheder oplever, at myndighedssamarbejdet fortsat fungerer til-
fredsstillende inden for alle tre geografier (opdelt efter Arbejdstilsynets tre tilsynscen-
tre). Møder i planlægningsgrupperne, der koordinerer og planlægger de konkrete akti-
oner, er stadig en væsentlig og vigtig del af myndighedssamarbejdet. Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration (SIRI) deltager fortsat på aktioner, hvor det
menes at være relevant, fx bygge- og anlægsbranchen samt restaurationsbranchen og
rengøringsbranchen.
Der ses mange eksempler på, at arbejdsmiljøet hos de udenlandske virksomheder sva-
rer til det hos de danske.
Arbejdstilsynet ser fortsat eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender foræl-
dede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af teknolo-
gisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.
Desuden ser Arbejdstilsynet stadig eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft ikke til-
bydes velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet og badefaciliteter m.m.) og
bor på arbejdsstedet under meget dårlige forhold. Arbejdstilsynet har kun adgang til
indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde
af, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på et arbejdssted ser, at der foregår over-
natning under uacceptable forhold, kontakter Arbejdstilsynet kommunen. I øjeblikket
vejleder Arbejdstilsynet om bl.a. boligforhold, når Arbejdstilsynet møder virksomhe-
Erfaringerne opdateres årligt. De er sidst opdateret i 2. kvartal 2019.
10
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
der med vandrende arbejdstagere. Vejledningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrel-
sens retningslinjer om forebyggelse af smittespredning med ny coronavirus i boliger
for tilrejsende arbejdskraft.
Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, landbruget, autobranchen samt ho-
tel- og restaurationsbrancherne viser fortsat, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er
direkte ansat i danske virksomheder. Desuden er nogle af virksomhederne registreret i
CVR som enkeltmandvirksomheder, men har reelt ansatte, hvorfor det er relevant for
Arbejdstilsynet at føre tilsyn med de ansattes arbejdsmiljø.
På nogle af de byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer, har Arbejdstil-
synet oplevet, at kommunikationen er mangelfuld eller dårligt fungerende. Det gælder
dog langt fra på alle byggepladser med udenlandske virksomheder.
Endvidere oplever Arbejdstilsynet fortsat på en del arbejdssteder, at både udenlandske
ansatte og arbejdsgivere kun i begrænset omfang ønsker at udtale sig. Arbejdstilsynet
arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under tilsynene.
3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping
Skattestyrelsens indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regel-
efterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod bran-
cher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være stor. Der er i myndigheds-
samarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med henblik på at sikre,
at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Som led i indsatsen har Skattestyrelsen gennemført følgende aktiviteter:
Skattestyrelsens særlige indsatsprojekt mod social dumping
Skattestyrelsen har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave vedrørende
social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbehandling mv. på
landsplan. I dette projekt har Skattestyrelsen gennemført det konkrete indsatssamarbejde
med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed, har stor synlighed og
medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.
Fremadrettet effekt og vejledning
I tilknytning til kontrolindsatsen foretages ændring i virksomheders registrerings- og afreg-
ningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse fremadrettet. Skattestyrelsen hjælper
gennem vejledning virksomhederne i en række forhold, så indberetningen af skat og moms
bliver korrekt. Der vejledes endvidere om registrering for moms, specielt når der arbejdes
for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere vejledes om registrering af an-
satte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje, om anvendelse af uden-
landsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt om skiltningsregler på er-
hvervsmæssigt anvendte varevogne.
Ressourcer mv.
Skattestyrelsen anvendte ca. 53 årsværk i 2019 til den fælles myndighedsindsats for ordnede
forhold. Dette var til dels finansieret af politisk afsatte bevillinger og til dels prioriteret inden
11
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0012.png
for Skattestyrelsens egen ramme. I 2020 er den politisk afsatte bevilling på 48,1 mio. kr. sva-
rende til ca. 66 årsværk til indsatsen i 2020
.
Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbejde, når
Skattestyrelsen undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller afgifter. Det
kan fx være i tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virksomhed eller person reelt
er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kon-
takt til skattemyndighederne i virksomhedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengein-
stitut, korrespondance med virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resulta-
tet heraf viser sig derfor ofte først på længere sigt.
Kontroller og beregnet nettoprovenu
Skattestyrelsen definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-
son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår.
Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligtige ind-
komst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det fakti-
ske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af reguleringerne. I opgørelsen er
reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, fratrukket nedsættel-
ser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hensyn til, om en forhøjelse, der
medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er inddri-
velig. Opgørelsen medtager endvidere ikke kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrettede
adfærd og regelefterlevelse.
Det samlede antal gennemførte kontroller og nettoprovenu for perioden 2015 til og med 30.
juni 2020, som er opgjort efter de nævnte metoder, fremgår af nedenstående tabel 3.1.
Tabel 3.1 Antal kontroller, træfprocent og nettoprovenu i projektet social dumping 2015 - 30. juni 2020
1
2012-14
2
2015
2016
2017
2018
2020
I alt
2019
pr. 30/6
Antal kontroller
Antal kontroller med
Regulering
Træfprocent
Beregnet nettoprovenu
(mio. kr.)
3.708
1.184
3.428
1.210
2.831
1.240
3.225
1.499
2.847
1.410
1.120
649
17.159
7.192
31,9 pct. 35,3 pct. 43,8 pct. 46,5 pct. 49,5 pct. 57,9 pct.
41,9 pct.
123
290
134
191
239
142
1.119
Kilde: Skattestyrelsen
Anm.: Idet Skattestyrelsen løbende afslutter kontrolsager, kan der over tid forekomme ændringer i opgørelsen af kontroller, regulerin-
ger mv. Af hensyn til kontinuiteten er opgørelsen baseret på tidligere afrapporteringer af den fælles myndighedsindsats, og data for
2020 er baseret på et udtræk af d. 03-08-2020.
1
En kontrol er defineret som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart foretaget på ét CPR-/CVR-nummer i ét indkomstår.
2
Skattestyrelsen har i 2015 ændret opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu, hvorfor antal kontroller og beregnet nettopro-
venu er ikke opgjort for perioden 2012-2014. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere afrapporteringer indeholder denne afrap-
portering ligeledes den tidligere anvendte opgørelsesmetode i tabel 3.2.
Antallet af kontroller vil variere fra år til år. Det skyldes bl.a., at antal kontroller er påvirket af
antal skatte- og afgiftsarter samt af antal virksomheder/personer i de enkelte sagskomplekser.
Fx kan få store sagskomplekser med statuering af skattepligt medføre et stort antal afsluttede
kontroller - bl.a. i relation til lønmodtagere, der var tilknyttet virksomhederne.
Skattestyrelsen opgør antal årsværk ud fra timeforbrug eller pris. Årsværk er her opgjort ud fra årsværksforbruget,
som er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har registreret på opgave-
løsningen.
12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0013.png
Det bemærkes ligeledes, at antal kontroller med reguleringer er steget procentvis over hele pe-
rioden. Den procentvise stigning i antal kontroller med reguleringer indikerer, at Skattestyrel-
sen hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer. Omvendt be-
tyder stigningen også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekrævende, og at sags-
behandlingstiden kan blive længere.
Som del af nedlukningen i Danmark på grund af COVID-19 blev offentligt ansatte hjemsendt
fra d. 12. marts 2020, herunder de ansatte i Skattestyrelsen. Det medførte, at de planlagte kon-
trolaktioner i perioden medio marts til medio juni 2020 blev aflyst. Under nedlukningen har
Skattestyrelsen bl.a. fokuseret på at få afsluttet flest mulige af de igangværende opfølgnings-
kontroller (fra tidligere udgående kontroller), herunder få afsluttet større og mere komplice-
rede kontroller og at udsøge og gennemføre relevante skrivebords-kontroller. Dette vurderes at
have medvirket til, at andelen af reguleringer og reguleringsbeløb har været stigende i perio-
den. Indsatsens fokus, og det at aktionerne erfaringsmæssigt afføder et antal sager, der efter en
kort sagsbehandling kan afsluttes uden reguleringer, har betydet at Skattestyrelsen ikke har fo-
retaget gennemgang af det samme antal kontroller i perioden.
Antal kontrollerede virksomheder/personer og reguleringer
fordelt på brancher (ma-
nuel opgørelse).
I tabel 3.2 fremgår en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på hovedbrancher. I pe-
rioden fra 2012 til 30. juni 2020 er det samlede antal af kontrollerede 13.746 og det samlede
reguleringsbeløb er på 1.832 mio. kr.
Tabel 3.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012
30. juni 2020
1
2012-2016
2017
2018
2019
2020 pr 30/6
I alt
Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.
Antal Mio. kr.
Bygge og 4.909
407
777
108
835
161
645
187
285
123
7.451
985
anlæg
Service
1.534
102
412
61
384
44
265
74
159
33
2.754
315
Det grønne 922
52
85
8
92
7
113
14
45
17
1.257
98
område
Øvrige
1.373
203
258
51
278
34
260
120
115
24
2.284
434
I alt
8.738
764 1.532
228 1.589
246 1.283
396
604
197
13.746
1.832
Kilde: Skattestyrelsen
Anm.: Skattestyrelsen har i 2015 ændret opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu, jf. tabel 3.1. I tabel 3.2. fremgår den tidli-
gere anvendte opgørelsesmetode på baggrund af manuelle registreringer af, hvor mange virksomheder/personer der er kontrolleret.
Reguleringerne, der er forbundet med indsatsen, fremgår i tabellen. Skattestyrelsen har holdt fast i denne opgørelsesmetode for at
bevare kontinuiteten i afrapporteringen, og fordi det bl.a. gør det muligt at opgøre resultaterne fordelt på brancher, som det fremgår af
tabel 3.2. Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger
1
For en opgørelse over de enkelte år i perioden 2012 - 30. juni 2020 henvises der til bilag 3, tabel 3.2.a
Udsvinget på reguleringer i enkelte år skyldes bl.a., at der i disse år har være enkelte større
sagskomplekser med store reguleringer.
Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,
eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretagne
reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.
Det skal dertil bemærkes, at de opgjorte reguleringer i tabel 3.2 ikke svarer til det skattemæs-
sige merprovenu forbundet med indsatsen. Det skyldes, at:
Reguleringer af skattepligtig indkomst måles på indkomstreguleringer og ikke på de
afledte skatter (reguleringer på moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsudleje-
skat mv. medtages med den faktuelle skat/afgift til betaling).
13
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
Både forhøjelser og nedsættelser medtages som reguleringer.
En del af sagerne vil give sig udslag i restancer, som ikke nødvendigvis kan inddrives
på grund af manglende betalingsevne hos skyldneren (Dette gør sig også gældende for
det opgjorte nettoprovenu i tabel 3.1).
Som det fremgår af tabel 3.2, er ca. halvdelen af reguleringerne og afsluttede sager tilknyttet
bygge- og anlægsbranchen. Over halvdelen af de udenlandske medarbejdere, der er registreret
i RUT-registeret, er tilknyttet bygge- og anlægsbranchen, hvorfor der er særlig kontrolmæssig
fokus på branchen.
Sagstyper og risikoområder
I forbindelse med kontrollerne gennemfører Skattestyrelsen ofte både regulering af indkomst
og moms mv. samt ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold.
Det forekommer typisk i sager, der omhandler:
Virksomhedsejers, selskabers eller ansattes manglende angivelse og/eller selvangivelse.
Kontrolindsatsen har endvidere ofte en fremadrettet virkning for de berørte virksomheder/per-
soners afregningsforhold, idet Skattestyrelsen i forbindelse med kontrollerne ofte får deres re-
gistreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
arbejdsudlejeskat på plads. Kontrolindsatsen fremmer dermed deres mulighed for korrekt an-
givelse fremover.
Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 30. juni 2020 er i alt 1.170 udenlandske virksom-
heder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudlejeskat eller ændret
fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at være lønansat i dansk firma
med indeholdelse af A-skat mv.,
jf. tabel 3.3.
De typiske sager handler her om:
Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede enkelt-
mandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden
er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes, om samarbejdsforhol-
det skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter den danske hvervgiver skal
indeholde A-skat mv.
Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i den
udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæssigt problem,
hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entreprise. I disse tilfælde kon-
trolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal være omfattet af arbejdsudlejebeskat-
ning, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.
Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Som det
fremgår af tabel 3.3, er der i disse sager i perioden 2012 til 30. juni 2020 foretaget bagudret-
tede reguleringer på i alt ca. 584 mio. kr. (beløbet indgår i det samlede reguleringsbeløb på 1.
832 mio. kr.,
jf. tabel 3.2).
Ca. 32 pct. af det samlede reguleringsbeløb på 1.832 mio. kr. i peri-
oden fra 2012 til 30. juni 2020 kan derfor henføres til denne type sager, der også kan inde-
holde reguleringer for fx moms. De typiske sager handler her om:
Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med henblik på
korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.
14
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0015.png
Endvidere udveksler Skattestyrelsen oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Det
kan ske ved, at der sendes spontane kontroloplysninger eller der indhentes konkrete oplysnin-
ger hos de udenlandske skattemyndigheder vedr. en udenlandsk virksomhed/person med akti-
vitet i Danmark. I sager hvor der kan være tale om ansvarspådragende forhold, sendes sagerne
til vurdering hos Skattestyrelsens straffesagsenheder.
I tabel 3.3. nedenfor fremgår de ovenfor beskrevne resultater af Skattestyrelsens indsats.
Tabel 3.3 Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012
30. juni 2020
1
2012-2016
2017
2018
2019 2020 pr.
I alt
30/6
Oplysninger sendt til udlandet, antal sager
661
89
97
71
27
945
Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje,
656
103
158
157
96
1.170
antal sager
Ansvarssager, antal sager
320
132
106
90
39
687
Skattepligtsager, antal sager
745
131
203
71
69
1.219
Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)
368
57
59
49
52
584
Kilde: Skattestyrelsen
Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den en-
kelte sag. Reguleringer omfatter Reguleringer af skattepligtig indkomst måles på indkomstreguleringer og ikke på de afledte skatter
(reguleringer på moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsudlejeskat mv. medtages med den faktuelle skat/afgift til betaling). Både
forhøjelser og nedsættelser medtages som reguleringer. Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
1
For en opgørelse over de enkelte år i perioden 2012
30. juni 2020 henvises der til bilag 3, tabel 3.3.a
Afsluttede sager efter nationalitet
På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er
underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbejdere, der
er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en kontrol af de dan-
ske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underentreprenører. Derfor figure-
rer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksomheders og personers nationalitet,
jf.
tabel 3.4
(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2019 er der af-
sluttet sager på 44 forskellige nationaliteter.
15
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0016.png
Tabel 3.4 Afsluttede sager efter nationalitet 2012
30. juni 2020 (antal
og pct.)
2012-2016
2017
2018
2019
2020 pr. 30/6
I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Antal Pct.
Danmark
4.827
55
809
53
842
53
738
57
348
58
7.564
55
Polen
1.660
19
270
18
261
16
229
18
99
17
2.519
18
Tyskland
399
5
41
3
37
2
44
3
26
4
547
4
Rumænien
255
3
91
6
71
4
43
3
15
3
475
3
Litauen
421
5
53
3
47
3
39
3
26
4
586
4
Tjekkiet
41
1
6
0
29
2
23
2
3
1
102
1
Storbritannien
193
2
23
1
12
1
17
1
8
1
253
2
Letland
106
1
10
1
11
0
15
1
7
1
149
1
Sverige
70
1
16
1
20
1
12
1
5
1
123
1
Italien
172
2
12
1
18
1
11
1
1
0
214
2
Tyrkiet
20
0
7
1
11
0
11
1
0
0
49
0
Slovakiet
38
0
16
1
13
1
7
1
19
3
93
1
Bulgarien
42
1
12
1
11
0
7
1
2
0
74
1
Nederlandene
89
1
19
1
5
0
7
1
0
0
120
1
Kina
27
0
3
0
2
0
7
1
2
0
41
0
Øvrige
378
4
144
9
199
16
73
5
43
7
837
6
I alt
8.738
100 1.532
100 1.589
100 1.283
100
604
100 13.746
100
Kilde: Skattestyrelsen
Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den en-
kelte sag.
Skattestyrelsens erfaringer og fremadrettede initiativer
Skattestyrelsen oplever fortsat udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsområ-
det hos såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i Danmark og
beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat:
manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt
fejl i og manglende angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet bl.a. om-
kring forhold som:
o
Indeholdelsespligt af A-skat og am-bidrag
o
Status som selvstændig eller lønmodtager
o
Arbejdsudleje, herunder også beregningsgrundlag
o
Udenlandske virksomheders skattepligt
o
Udenlandske virksomheder momspligt
o
Omvendt betalingspligt (reverse charge)
o
Udenlandske medarbejderes rejse- og befordringsfradrag
Der er også andre brancher ud over byggeri, service og det grønne område, som fremstår som
risikobetonede, idet der også her jævnligt konstateres fejl og mangler. Her kan bl.a. nævnes
transportbranchen, autobranchen, industri, skrot, restaurationsbranchen og detail-/engroshan-
del m.m.
Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder og ar-
bejdstagere, hvilket kan give udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog mv.
Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et område, hvor
regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende sagsbehandling er
kompleks og ressourcekrævende.
16
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0017.png
Skattestyrelsen har samtidig fokus på virksomheder og arbejdstagere, der kommer fra lande,
hvor Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der vil i visse situationer
straks indtræde skattepligt ved aktiviteter i Danmark.
Som følge af den øgede bevilling til indsatsen er der igangsat initiativer på en række fokusom-
råder; herunder:
Større offentlige og private anlægsarbejder, hvor der sigtes efter et tættere samarbejde
bl.a. via iværksættelse af en tidlig vejlednings- og informationsindsats med henblik på
egenkontrol. Hvor det er relevant vil informationsindsatsen blive fulgt op af kontrol,
bl.a. på baggrund af oplysninger modtaget fra byggepladserne som følge af dialogen
med hovedentreprenørerne.
Fokus på udstedte skattekort uden anvendelse. Der er ved enkelte større anlægsarbej-
der konstateret, at der er udstedt et antal skattekort, som ikke er anvendt, selvom med-
arbejderne arbejder her i landet.
Fokus på transportbranchen, hvor der er konstateret en række overtrædelser i forbin-
delse med bl.a. udflagning, hvor en dansk virksomhed flytter lastbiler og ansatte til et
udenlandsk datter- eller søsterselskab. Der ses bl.a. fejl omkring skattepligtsforhold,
hvor ledelsens sæde er i Danmark, og virksomheden derfor er skattepligtig hertil.
Samtidigt ses der fejl og mangler omkring angivelse og beregning af arbejdsudleje-
skat. Skattestyrelsen deltager igen i 2020 i enkelte af politiets tungvognskontroller.
Øget fokus på arbejdsudlejeskat, herunder også om beregningsgrundlaget på angivne
arbejdsudlejeskatter opgøres korrekt.
Det kan konstateres, at der i de senere år har været et fald i både antallet af virksomhe-
der, der indberetter arbejdsudlejeskat og den indberettede arbejdsudlejeskat. Da der i
samme periode har været et stigende antal udenlandske arbejdere i Danmark, undrer
udviklingen, og Skattestyrelsen vil derfor have øget
fokus på området.
U
dlejning og formidling af udenlandsk arbejdskraft fra danske vikarbureauer. Der
kontrolleres for korrekt indeholdelse af A-skat og eller arbejdsudlejeskat og am-bidrag
hos henholdsvis vikarbureauet og hvervgiver.
U
denlandske lønmodtageres rejse- og befordringsfradrag samt udbetalte skattefrie
godtgørelser.
Der gennemføres også i 2020 målrettede vejledningsinitiativer som supplement til kontrolind-
satsen. Fx kan både virksomheder og personer, der vil udføre aktiviteter i Danmark, søge in-
formationer, bl.a. på flere fremmedsprog, om, hvad de skal foretage sig for at leve op til det
gældende regelgrundlag på Skatteforvaltningens hjemmeside
www.skat.dk.
Derudover er der
udarbejdet vejledningsmateriale på relevante fremmedsprog, som typisk uddeles i forbindelse
med kontrolaktionerne. Skattestyrelsen har også afholdt informationsmøder flere steder i lan-
det for virksomheder, arbejdstagere og deres interesseorganisationer. Vejledningsinitiativerne
skal samlet set bidrage til, at de virksomheder og ansatte, som gerne vil følge reglerne, er in-
formeret korrekt. Skattestyrelsen arbejder løbende på at udvikle nye vejledningstiltag og har
bl.a. særlig fokus på at komme tidligt ud med vejledning til store offentlige og private anlægs-
arbejder med henblik på at begrænse evt. større provenutab som følge af ukorrekte angivelser
m.v.
17
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0018.png
Skattestyrelsen anvender i vidt omfang erfaringerne fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i
udviklingen af vejledningstiltagene. Fx har der i 2019 været gennemført en række kombine-
rede vejlednings- og kontroltiltag rettet mod virksomheder på større anlægsarbejder. Indsatsen
er forebyggende og tilstræbes påbegyndt så tidligt i projekternes forløb som muligt.
I 2020 gennemføres der særligt to vejledningstiltag, der har fokus på bekæmpelse af social
dumping, og som medvirker til at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet:
En vejledningsindsats, der målrettes borgere, der bestiller ydelser hos danske og uden-
landske virksomheder, således at borgerne får forbedrede muligheder for at kontrollere
regelefterlevelsen inden der indgås aftale med virksomheden. Dette initiativ er gen-
nemført som en tjekliste, der nemt kan nås via
www.skat.dk
En vejledningsindsats, primært målrettet danske virksomheder, der anvender uden-
landske underleverandører eller udenlandsk arbejdskraft. Dette initiativ er under ud-
vikling og forventes implementeret ultimo 2020/primo 2021.
Social Dumping og sort arbejde er en udfordring på tværs af landegrænser, og Skattestyrelsen
deltager derfor i internationalt samarbejde omkring bekæmpelse af manglende regelefterle-
velse på skatte- og afgiftsområdet for udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.
Dette sker gennem initiativer, der er forankret hos EU-Kommissionen, samt ved initiativer der
bilateralt forsøges at udvikles med relevante lande. Der arbejdes på at udvikle fælles bilaterale
vejlednings- og informationsinitiativer.
I EU-regi deltager Skattestyrelsen fortsat i udvikling af fælles målrettede tiltag til bekæmpelse
af sort/udeklareret arbejde på EU-plan. I forbindelse med de bilaterale initiativer er der opnået
direkte kontakt med de rumænske skattemyndigheder, der har udtrykt interesse for at indgå i et
mere formaliseret samarbejde om sådanne vejledningsinitiativer.
Som en del af dette arbejde har Skattestyrelsen sammen med Arbejdstilsynet deltaget i en
kampagne, der udgår fra EU-kommissionen, under navnet Fair Work, Fair Play
#EU4Fair-
Work. Kampagnen har haft til formål at sætte fokus på fordelene ved deklareret arbejde og
konsekvenserne af social dumping, og har været i gang siden marts 2020 i samtlige EU-lande
samt Norge og Island. Initiativerne har været mangeartede og med forskelligt indhold, og er
fortrinsvis foregået på sociale medier
Som et særligt initiativ
var der i foråret 2020 planlagt afholdelse af kampagnen ”Week of Ac-
tion” i EU samt Norge og Island. Pga. Corona-pandemien
blev aktionsugen flyttet til uge 39.
Planlægning af aktionsugen indeholdt gennemførelse af forskellige aktiviteter mod sort ar-
bejde og social dumping på de sociale medier. Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet bidrog
blandt andet med særlige informationstiltag, der tog udgangspunkt i en af de velkendte lands-
dækkende kontrolaktioner.
4. Politiets indsats mod social dumping
Politiets opgaver består i at yde bistand til Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets administrative
kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt efterforske
formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de fælles kontrolaktio-
ner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmeldepligten til RUT.
18
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0019.png
Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan til brug
for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i 2020. Operationsplanen om-
fatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse for ansvarsfordelingen i politiet i relation
til indsatsens udførelse samt retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.
I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012
–1.
halvår 2020
registreret følgende:
Tabel 4.1 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
2012-2015
2016
2017
2018
2019
1. halvår
2020
Tjenesteyder
992
122
130
135
138
45
Hvervgiver
459
80
103
66
77
26
Kilde: Politiet
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.1.a
I alt
1562
811
Tabel 4.2 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
2012-2015
2016
2017
2018
2019
1. halvår
2020
Tjenesteyder
839
93
95
117
96
96
Hvervgiver
398
64
63
89
37
36
Kilde: Politiet
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.2.a
I alt
1336
687
Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
hhv. an-
meldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 4.1.1 og 4.2.1.
Tallene for 2012-1. halvår 2020 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. de-
cember i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.
Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) som
grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet med usikkerhed, da
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem, og
datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.
Tabel 4.3 Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden 2012
1. halvår 2020.
1.halvår
Øvrige sager
2012-2015
2016
2017
2018
2019
2020
Frihedsberøvelse
129
30
58
48
119
21
Ulovligt arbejde/arbejdstager
Ulovligt arbejde/arbejdsgiver
Ulovligt ophold
Andre sager
115
53
38
94
29
19
9
10
67
26
10
18
48
17
16
13
115
35
23
32
24
7
3
2
Kilde: Politiet
Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.3.a
Det bemærkes, at øvrige sager omfatter de tilfælde, hvor politiet har konstateret en mulig over-
trædelse af anden gældende lovgivning end Registret for Udenlandske Tjenesteydere, fx ud-
lændingeloven og straffeloven, ligesom det kan omfatte eftersøgninger til fremstilling i foged-
19
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0020.png
retten m.v. Frihedsberøvelse omfatter alle de tilfælde, hvor det har været nødvendigt for poli-
tiet at foretage en frihedsberøvelse i sagen. Tallene er baseret på manuelle indberetninger fore-
taget af politikredsene umiddelbart efter aktionernes gennemførelse.
Det bemærkes endvidere, at indstillingen af nationale og regionale aktioner i perioden medio
marts til medio juni 2020
som følge af situationen under COVID-19
har haft en indvirk-
ning på antallet af registrerede sager i 1. halvår 2020.
5. Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)
EU’s transportregler giver
vognmænd hjemmehørende i EU mulighed for midlertidigt at køre
vognmandskørsel (cabotage) i andre EU-lande inden for nærmere definerede regler. Bestem-
melserne giver som hovedregel transportvirksomheder adgang til at udføre tre cabotagekørsler
inden for syv dage med samme køretøj efter afslutningen af en international transport fra et
andet land til værtsmedlemsstaten.
Siden 1. januar 2014 har de tre etablerede, regionale og specialiserede tungvognscentre vareta-
get kontrolindsatsen med overholdelse af reglerne for cabotagekørsel i Danmark.
Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel er en integreret del af politiets samlede tungvognskon-
trol, hvilket betyder, at et udenlandsk køretøj, som standses i forbindelse med indsatsen, ikke
kun kontrolleres for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel. Kontrollen omfatter fx også
kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne mv.
Der er ikke fastsat egentlige målkrav for politiets indsats på cabotageområdet, men det er for-
udsat i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019, at politiets indsats
mod cabotagekørsel videreføres. Tungvognscentrene forventes i denne forbindelse at opret-
holde en passende operativ indsats i videst mulige omfang på et niveau svarende til 2015, hvor
der blev kontrolleret 5.000 køretøjer.
Politiet har i 2018 standset 5.589 køretøjer i forbindelse med indsatsen overfor cabotagekørsel.
Tallet for 2019 udgør 5.677 standsede køretøjer. Tallet for de første to kvartaler af 2020 udgør
3.475, hvilket er højere end tilsvarende periode i både 2018 og 2019.
Derudover fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2018:
Anmeldelser
Sigtelser
Fældende afgørelser
Ikke-fældende afgørelser
86
112
76
71
Endvidere fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2019:
Anmeldelser
Sigtelser
Fældende afgørelser
Ikke-fældende afgørelser
170
258
187
34
Endvidere fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 1. og 2. kvartal 2020:
20
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0021.png
Anmeldelser
Sigtelser
Fældende afgørelser
Ikke-fældende afgørelser
100
89
71
7
Et samlet overblik over antallet af standsede køretøjer og Rigsadvokatens registreringer af
henholdsvis antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-fældende afgørelser for
overtrædelse af reglerne om cabotage for perioden 2015 til og med 2. kvartal 2020 fremgår af
bilag 4.
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012- 2. kvartal
2020 deltaget i 148 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale fællesak-
tioner. I 1. halvår 2020 har SIRI deltaget i 11 aktioner samt en ad hoc aktion. SIRI bistår poli-
tiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder
arbejdsgivere om reglerne herom.
På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere
uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet har foretaget anholdel-
ser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra
politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er generelt målrettet bran-
cher, hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget flest tredjelandsstatsborgere.
21
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0022.png
Bilag 1
Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater
Tabel 2.1.1 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt
på brancher siden 2012. Som det fremgår af tabellen, er størstedelen af Arbejdstilsynets tilsyn
med udenlandske virksomheders arbejdssteder gennemført inden for bygge- og anlægsbran-
chen. Dette skyldes dels, at hovedparten af de tjenesteydelser, som anmeldes i RUT, er inden
for bygge- og anlægsbranchen, dels at Arbejdstilsynets opsøgende kørsel er målrettet bl.a.
bygge- og anlægsbranchen, da der her konstateres relativt mange overtrædelser af arbejdsmil-
jøloven og reglerne om anmeldelse i RUT.
Tabel 2.1.1 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) fordelt på brancher 2012
1.
halvår 2020
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019 1. halvår
I alt
2020
Bygge/anlæg
2.422
3.275
3.350
3.309
2.905
2.877
2.484
2.603
1.211
24.436
Hotel og restauration
Rengøring
Det grønne område
Godstransport inkl.
avisdistribution
Øvrige
I alt
8
33
160
24
1.154
3.801
13
20
161
34
896
4.399
53
45
140
23
1.149
4.760
9
26
117
31
811
4.303
9
31
101
17
901
3.964
11
35
118
30
1.136
4.207
9
19
109
51
1.155
3.827
6
27
71
36
1.212
3.955
3
8
24
23
466
1735
121
244
1001
269
8.880
34.951
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid
Fordeling af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012
1. halvår 2020.
2.2.1 Byggeri
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-
nelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Bygherre, udbyder mv.
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-
gelov
Andet
I alt
Forbud
430
1
11
9
0
0
0
0
0
0
451
Strakspåbud
3.571
530
789
292
147
18
4
8
128
300
5.787
Påbud Vejledninger +
andet
11
81
1.348
44
13
5
2
1
0
4
34
8
1.426
29
49
3
1
2
2
0
17
228
I alt
4.093
1.923
842
355
152
20
6
14
162
325
7.892
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0023.png
2.2.2 Det grønne område
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-
nelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-
gelov
Andet
I alt
Forbud
4
0
1
1
0
0
0
0
0
6
Strakspåbud
30
7
3
6
8
0
0
1
9
64
Påbud Vejledninger +
andet
0
0
50
0
0
1
0
0
0
0
0
51
4
0
0
0
0
0
2
6
I alt
34
57
8
8
8
0
0
1
11
127
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2.2.3 Hotel og restauration
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-
nelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-
gelov
Andet
I alt
Forbud
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Strakspåbud
0
1
2
0
0
0
0
0
0
3
Påbud
0
4
0
0
0
0
0
0
0
4
Vejledninger +
andet
0
2
0
2
0
0
0
0
0
4
I alt
0
7
2
2
0
0
0
0
0
11
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2.2.4 Rengøring
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-
nelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-
gelov
Andet
I alt
Forbud
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Strakspåbud
7
1
7
0
1
0
0
0
0
16
Påbud Vejledninger +
andet
0
0
11
2
0
0
0
0
0
0
0
11
0
1
0
0
0
0
1
4
I alt
7
14
7
1
1
0
0
0
1
31
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0024.png
2.5.1 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT fordelt
på brancher, 2013
1. halvår 2020
1
Byggeri
Det grønne
område
Antal tiltaleindstillin-
ger
Antal administrative
bødeforlæg
I alt
1.192
1.524
2.716
10
21
31
Hotel og
Godstrans-
restauration
port inkl.
avisuddeling
1
0
4
5
2
2
Andet/
ukendt
111
190
301
I alt
1.314
1.741
3.055
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
1
2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret ultimo 2012 til de hovedgrupper, der
fremgår af tabellen.
24
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0025.png
Bilag 2
Kvartalsvise opgørelser
Arbejdstilsynets kvartalsopgørelser
Tabel 2.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014
Forbud
12
22
8
16
9
12
26
19
20
15
Strakspåbud
Påbud
I alt
97
17
126
3. kv.
2015
14
166
47
227
1. kv.
2019
21
173
18
212
148
47
217
4. kv.
2015
11
218
49
278
2. kv.
2019
25
174
5
204
141
56
205
1. kv.
2016
12
211
43
266
3. kv.
2019
19
148
14
181
283
146
445
2. kv.
2016
19
258
63
340
4. kv.
2019
15
174
5
194
214
132
355
3. kv.
2016
20
213
59
292
1. kv.
2020
12
134
3
201
202
128
342
4. kv
2016
19
192
41
252
2. kv.
2020
19
136
10
208
253
81
360
1. kv.
2017
13
238
32
283
I alt
540
6.900
1.736
9.176
278
95
392
2. kv.
2017
15
188
26
229
263
87
370
3. kv.
2017
23
157
23
203
264
80
359
4. kv.
2017
16
189
23
228
3. kv.
2014
17
308
77
402
1. kv.
2018
11
199
27
237
4. kv.
2014
7
223
74
304
2. kv.
2018
17
212
31
260
1. kv.
2015
7
233
62
302
3. kv.
2018
20
181
23
224
2. kv.
2015
13
239
87
339
4. kv.
2018
16
193
25
234
Forbud
Strakspåbud
Påbud
I alt
Forbud
Strakspåbud
Påbud
I alt
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-
meldelse i RUT
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2015
Antal tiltale-
100
112
102
125
81
87
70
45
52
45
62
72
36
indstillinger
Antal admini-
-
-
-
-
-
-
22
92
65
70
71
107
53
strative bøde-
forlæg
I alt
100
112
102
125
81
87
92
137
117
115
133
179
89
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.
2015 2015 2016
2016 2016 2016 2017
2017 2017 2017 2018 2018 2018
Antal tiltale-
40
46
28
27
58
25
46
48
36
43
36
40
32
indstillinger
Antal admini-
63
83
60
83
50
62
57
53
70
97
39
67
63
strative bøde-
forlæg
I alt
103
129
88
110
108
87
103
101
106
140
75
107
95
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. I alt
2019
2019 2019
2019 2020 2020
Antal tiltale-
32
22
56
26
35
10
1.753
indstillinger
Antal admini-
39
76
72
45
43
28
1.741
strative bøde-
forlæg
I alt
71
98
128
71
78
38
3.494
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2. kv.
2015
22
66
88
4. kv.
2018
56
45
101
25
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0026.png
Tabel 2.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014
Antal opkald
173
308
293
373
211
316
312
258
172
188
243
230
og anmeldel-
ser
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
2015 2015 2016
2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018 2018
Antal opkald
211
172
170
223
198
177
168
192
181
123
93
105
og anmeldel-
ser
1. kv. 2. kv. 3. kv.
4. kv.
1. kv. 2. kv. I alt
2019
2019 2019
2019
2020 2020
Antal opkald
49
52
31
27
10
3
5.776
og anmeldel-
ser
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
1. kv. 2. kv.
2015 2015
167
213
3. kv. 4. kv.
2018 2018
63
71
Politiets kvartalsopgørelser
Tabel 4.1.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014
Tjenesteyder
49
110
95
110
77
92
59
38
62
47
Hvervgiver
14
23
41
20
39
31
33
57
25
30
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1.kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017
Tjenesteyder
52
28
21
28
55
18
45
36
29
20
Hvervgiver
23
25
28
21
14
17
27
16
22
38
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
I alt
2019 2019 2019 2019 2020 2020
Tjenesteyder
37
18
54
30
33
12
1562
Hvervgiver
15
19
35
8
16
10
811
3. kv.
2014
66
35
1. kv.
2018
18
14
4. kv.
2014
42
22
2. kv.
2018
28
15
1. kv.
2015
37
13
3. kv.
2018
30
21
2. kv.
2015
28
28
4. kv.
2018
59
16
Kilde: Politiet
Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.
Tabel 4.2.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014
Tjenesteyder
21
47
66
78
77
75
91
45
65
51
Hvervgiver
4
21
19
28
26
33
45
29
50
18
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
1. kv. 2. kv.
3. kv. 4. kv.
2015 2015 2016 2016 2016 2016
2017 2017
2017 2017
Tjenesteyder
28
8
23
24
22
24
30
15
24
26
Hvervgiver
20
17
19
21
17
7
17
14
6
26
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
I alt
2019 2019 2019 2019 2020 2020
Tjenesteyder
41
29
12
14
45
51
1336
Hvervgiver
12
8
8
10
20
16
687
3. kv.
2014
52
24
1. kv.
2018
38
38
4. kv.
2014
45
22
2. kv.
2018
19
14
1. kv.
2015
60
28
3. kv.
2018
29
20
2. kv.
2015
30
14
4. kv.
2018
31
17
Kilde: Politiet
Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.
26
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0027.png
Bilag 3
Årsopdelte opgørelser fra 2012
Afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats mod social dumping
Tabel 1.a Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2012 - 2020 i mio. kr.
2019
2020
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
73,9
123,7
I alt
59,7
60,1
76,3
93,2
73,2
82,4
74,0
Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet i perioden 2016-2019, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets
og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1.a er pl-reguleret til 2020.
Arbejdstilsynets opgørelser
Tabel 2.0.a Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012
30. juni 2020.
Fælles kontrolak-
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
tion
2020
I alt
Besøg
Antal besøgte ar-
bejdssteder
Antal besøgte virk-
somheder
Bygge/anlæg
Service, restauration
og rengøring
Det grønne område
2
Industri
Øvrige
Danske
Udenlandske
Mulige straffesager
ift. RUT
Danske virksomhe-
der
1
Udenlandske virk-
somheder
590
845
687
1005
766
942
611
776
452
556
455
504
418
464
392
443
111
113
4.482
5.680
Besøg fordelt på branche
417
107
44
8
14
539
306
73
539
11
94
18
25
574
431
59
458
197
47
16
48
647
295
54
268
182
61
48
52
512
264
26
143
145
79
20
65
390
166
26
246
75
29
44
61
311
193
47
224
88
20
30
56
307
157
21
233
33
61
27
39
267
208
27
72
4
7
11
17
70
43
5
2.600
842
442
222
377
3.617
2.063
338
Virksomhedernes nationalitet
Mulige straffesager ift. RUT
Antal arbejdsmiljøreaktioner
192
87
362
209
485
168
398
90
230
62
221
40
190
59
229
85
59
8
2.366
808
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. arbejdssteder (lokationer) med udenlandske virksomhe-
der i indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012
30. juni 2020.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
1)
1.
I alt
halvår
2020
1
Danske
1.680
821
1.552
1.492
1.587
1.819
1.365
3.365
1369 15.051
Udenlandske
3.801
4,399
4.760
4.303
3.964
4.207
3.827
4.021
1761 35.043
I alt
5.481
5.220
6.312
5.795
5.551
6.026
5.192
7.386
3130 50.094
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
1) Besøg vedrørende det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-HOT) er talt med, selvom disse tal kræ-
ver en manuel optælling. I 2019 drejer det sig om ca. 66 besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder og 2007 danske virksom-
heder for så vidt gælder SD-HOT. For 1. halvår 2020 er tallene hhv. 26 og 822.
Tabel 2.1.2 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt
på regionerne pr. år siden 2012. Det fremgår, at en stor andel af tilsynene med udenlandske
27
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0028.png
virksomheders arbejdssteder er inden for Region Hovedstaden. Det er Arbejdstilsynets erfa-
ring, at udenlandske virksomheder er særligt koncentrerede i Københavnsområdet og Nord-
sjælland.
Tabel 2.1.2 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på regionerne 2012
1. halvår 2020.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Ukendt
1.485
334
661
552
214
555
1.795
529
879
790
279
127
2.021
565
907
807
319
141
1.755
412
908
723
241
264
939
217
507
295
117
1889
1.610
430
901
904
325
37
1.355
395
939
813
322
3
1.136
554
931
922
409
3
1.
halvår
2020
549
162
420
397
207
1735
I alt
12.645
3.598
7.053
6.203
2.433
3.019
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
De ukendte skyldes dels anmeldelse ved hjælp af geokoordinater dels datakvalitet (uoverensstemmelse mellem adressen i Arbejdstil-
synets journalsystem og vejnavnsregisteret).
Tabel 2.3.a Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2020.
2012 2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
1.
halvår I alt
2020
Forbud
58
66
59
45
70
67
64
80
31
540
Strakspåbud
669
947
1.058
856
874
772
785
669
270
6.900
Påbud
266
436
318
245
206
104
106
42
13
1.736
I alt
993
1.449 1.435
1.146
1.150
943
955
791
314
9.176
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.4.a Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012
30. juni 2020.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
1. halvår
2020
Polen
41,9 %
Tyskland
19,7 %
Litauen
7,4 %
Italien
1,8 %
Sverige
2,7 %
Storbritannien
2,0 %
Slovakiet
5,7 %
Tjekkiet
1,9 %
Holland
1,6 %
Letland
2,3 %
Rumænien
0,9 %
Øvrige (fx sydeuro- 12,1 %
pæiske lande)
I alt
100,0 %
38,7 %
22,3 %
7,7 %
2,7 %
3,9 %
2,0 %
3,2 %
1,1 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
14,4 %
39,5 %
22,0 %
5,0 %
2,7 %
2,5 %
2,8 %
2,0 %
1,9 %
2,1 %
1,1 %
0,4 %
18,0 %
42,6 %
18,8 %
5,8 %
2,8 %
2,0 %
1,5 %
2,8 %
1,4 %
2,3 %
0,8 %
1,2 %
18,0 %
37,1 %
17,1 %
5,8 %
4,4 %
3,1 %
3,0 %
2,6 %
2,2 %
2,0 %
1,7 %
1,1 %
19,9 %
38,0 %
20,2 %
5,3 %
2,9 %
3,1 %
2,7 %
4,7 %
2,0 %
1,9 %
1,3 %
1,2 %
16,7 %
38,6 %
18,3 %
5,4 %
3,2 %
2,7 %
5,0 %
3,7 %
2,4 %
1,7 %
1,9 %
1,7 %
15,4 %
43,0 %
17,2 %
5,3 %
4,0 %
2,2 %
2,6 %
5,5 %
4,9 %
2,0 %
1,5 %
1,5 %
12,9 %
49,2 %
17,8 %
8,1 %
1,9 %
1,9 %
1,9 %
3,1 %
2,0 %
2,7 %
1,2 %
1,1 %
9,1 %
100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %
100 %
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.5.a Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT
1. januar 2012 - 30. juni 2020
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019 1. halvår
2020
Antal tiltaleindstillinger
439
283
231
144
138
173
164
136
45
Antal administrative
-
114
313
265
255
277
214
232
71
Bødeforlæg
I alt
1.753
1.741
28
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0029.png
I alt
439
397
544
409
393
450
378
368
116
3.494
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.6.a Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013
30. juni 2020
1
2013 2014 2015 2016 2017 2018
2019
1.
halvår
2020
Antal RUT administrative bødefore-
114
313
268
255
277
214
234
71
læg i alt
Antal vedtagne og betalte administra-
34
109
103
99
144
98
128
30
tive bødeforelæg
Antal vedtagne, men ikke betalte,
15
25
35
18
12
12
8
5
administrative bødeforelæg
Frist for vedtagelse/betaling ikke
0
1
1
4
7
4
5
18
Overskredet
Henlagt af AT pga. nye oplysninger
3
9
10
8
12
8
7
5
Antal sager overgivet til politiet pga.
manglende vedtagelse eller indsi-
gelse til administrative bødeforelæg
62
169
119
126
102
92
86
13
I alt
1.746
745
130
40
62
769
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
1
Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013
.
Tabel 2.7.a Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2020
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Antal opkald og anmeldelser
1.147
1.097
833
763
768
664
332
159
1.
I alt
halvår
2020
13 5.763
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Skattestyrelsens opgørelser
Tabel 3. Bevilling afsat til fælles myndighedsindsats for ordnede forhold i SKAT/Skattestyrelsen, 2012-2020
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
I alt (mio. kr.)
21,3
21,9
25,4
31,5
29,5
33,6
29,5
29,5
48,1
Kilde: Skattestyrelsen. Det bemærkes, at der er derudover i perioden 2013-2019 prioriteret yderligere midler til indsatsen, som er finan-
sieret inden for Skattestyrelsens egen ramme. Tallene i tabellen er pl-reguleret til 2019.
Tabel 3.2.a Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012
1. halvår 2020
2012
2013
2014
2015
2016
Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.
Bygge og anlæg
568
10
1.069
31
1.312
52
1.150
89
810
225
Service
186
16
118
8
247
17
407
28
576
33
Det grønne område
139
6
208
6
177
16
229
12
169
12
Øvrige
157
6
182
11
203
14
549
108
282
64
I alt
1.050
38
1.577
56
1.939
99
2.335
237
1.837
334
2017
Antal Mio. kr.
777
108
412
61
85
8
258
51
1.532
228
2018
Antal Mio. kr.
835
161
384
44
92
7
278
34
1.589
246
2019
Antal Mio. kr.
645
187
265
74
113
14
260
120
1.283
396
1. halvår 2020
I alt
Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.
285
123
7.451
985
159
33
2.754
315
45
17
1.257
98
115
24
2.284
434
604
197 13.746
1.832
Bygge og anlæg
Service
Det grønne område
Øvrige
I alt
Kilde: Skattestyrelsen
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
29
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0030.png
Tabel 3.3.a Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012
1. halvår 2020
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
1.
I alt
halvår
2020
Oplysninger sendt til
45
68
195
198
155
89
97
71
27
945
udlandet, antal sager
Entreprise ændret til
63
165
150
115
163
103
158
157
96
1.170
løn/arbejdsudleje, antal
sager
Ansvarssager, antal sa-
7
37
76
95
105
132
106
90
39
687
ger
Skattepligtsager, antal
13
48
74
457
153
131
203
71
69
1.219
sager
Regulering, ændret
19
18
32
118
181
57
59
49
52
584
skattepligt (mio. kr.)
Kilde: Skattestyrelsen
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
Politiets opgørelser
Tabel 4.1.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
2019
1.
I alt
halvår
2020
Tjenesteyder
364
266
217
145
122
130
135
138
45
1562
Hvervgiver
98
160
112
89
80
103
66
77
26
811
Kilde: Politiet.
Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.
Tabel 4.2.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
2019
Tjenesteyder
Hvervgiver
212
72
288
133
213
114
126
79
93
64
95
63
117
89
96
37
1.
I alt
halvår
2020
96
1336
36
687
Kilde: Politiet.
Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.
Tabel 4.3.a Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i 2012
2019
Øvrige sager
2012-13 2014
2015
2016
2017
2018
2019
Frihedsberøvelse
Ulovligt arbejde/arbejdstager
Ulovligt arbejde/arbejdsgiver
Ulovligt ophold
Andre sager
40
27
13
9
40
35
33
16
17
20
54
55
24
12
34
30
29
19
9
10
58
67
26
10
18
48
48
17
16
13
119
115
35
23
32
1.halvår
2020
21
24
7
3
2
Kilde: Politiet
Tallene er baseret på indberetningsskemaer fra politikredsene.
30
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0031.png
Bilag 4
Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)
Rigspolitiets og Rigsadvokatens registreringer af henholdsvis antal standsede køretøjer samt
antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-fældende afgørelser for overtrædelse
af reglerne om cabotage i 2014- 2. kvartal 2020 viser følgende:
2014
Antal standsede køretøjer (*):
1. kvt.
2. kvt.
1.110
1.077
2015
Antal standsede køretøjer (*):
1. kvt.
2. kvt.
1.348
1.395
2016
Antal standsede køretøjer (*):
1. kvt.
2. kvt.
1.156
929
2017
Antal standsede køretøjer (*):
1. kvt.
2. kvt.
1.302
1.079
2018
Antal standsede køretøjer (*):
1. kvt.
2. kvt.
1.159
1.683
2019
Antal standsede køretøjer (*):
1. kvt.
2. kvt.
1.683
1.644
2020
Antal standsede køretøjer (*):
1. kvt.
2. kvt.
1.702
1.742
3. kvt.
1.735
4. kvt.
996
I alt
4.918
3. kvt.
1.020
4. kvt.
1.177
I alt
4.940
3. kvt.
972
4. kvt.
962
I alt
4.019
3. kvt.
850
4. kvt.
819
I alt
4.050
3. kvt.
1.398
4. kvt.
1.349
I alt
5.589
3. kvt.
1.144
4. kvt.
1.206
I alt
5.677
3. kvt.
4. kvt.
I alt
3.444
*
Det bemærkes, at udtrækket er excl. fokusområdet traktor/motorredskab. Færdselsdatabasen beror på manuelle indberetninger fra
politikredsene og tungvognscentrene. Der er ikke tale om låste tal, hvorfor det registrerede antal standsede køretøjer i et år kan ændre
sig i forbindelse med efterfølgende indberetninger, opdateringer eller korrektioner. Derudover bemærkes det, at seneste tal fra 2019 og
2020 er opdateret med et udtræk fra Rigspolitiets færdselsdatabase pr. 6. juli 2020.
De registrerede anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel i 2015, 2016,
2017, 2018, 2019 samt 1. halvår 2020 fordeler sig således:
1. kvartal
2015
50
52
34
4
2. kvartal
2015
50
49
22
1
3. kvartal
2015
57
57
28
4
4. kvartal
2015
18
16
18
7
1. kvartal
2016
99
100
26
2
2. kvartal
2016
31
29
36
7
3. kvartal
2016
27
27
4
4
4. kvartal
2016
13
13
23
49
Anmeldelser
Sigtelser
Fældende
afgørelser
Ikke-fældende
afgørelser
Anmeldelser
Sigtelser
1. kvartal
2017
78
67
2. kvartal
2017
60
72
3. kvartal
2017
10
10
4. kvartal
2017
64
37
1. kvartal
2018
8
8
2. kvartal
2018
23
48
3. kvartal
2018
15
15
4. kvartal
2018
40
41
31
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats 1. halvår af 2020, fra beskæftigelsesministeren
2326585_0032.png
Fældende
afgørelser
Ikke-fældende
afgørelser
48
21
1. kvartal
2019
17
17
42
4
60
18
2. kvartal
2019
24
22
68
3
28
0
3. kvartal
2019
72
73
41
27
17
2
4. kvartal
2019
57
146
36
0
13
37
1. kvartal
2020
65
65
44
6
23
32
2. kvartal
2020
35
24
27
1
8
2
32
0
Anmeldelser
Sigtelser
Fældende
afgørelser
Ikke-fældende
afgørelser
Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområdet i POLSAS, hvorfor
data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på
baggrund af POLSAS, bearbejdet i Qlikview efter anklagemyndighedens ledelsessystem. Der tages for-
behold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, for-
sinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange
personer pr. journalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Der tages forbehold for, at der er en
periodevis forskydning af data, idet antallet af afgørelser kan vedrøre sigtelser, der er rejst i tidligere pe-
rioder. Det bemærkes endvidere, at bødeforelæg registreres som fældende afgørelser i POLSAS i det
øjeblik, de sendes fra politiet. I de tilfælde, hvor bøden ikke vedtages, vil der ske en periodemæssig for-
skydning af afgørelsesdatoen, når sagen afgøres i retten, ligesom afgørelsen vil kunne ændres fra fæl-
dende til frifindende. Data er opdateret den 18. juli 2020.
Fældende afgørelser dækker over indenretlige afgørelser, bødeforelæg og tiltalefrafald. Ikke-
fældende afgørelser omfatter frifindende domme og påtaleopgivelser, jf. retsplejelovens § 721.
32