REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 425
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Økonomiske konsekvenser

af indsatser over for indsatte

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

1. delrapport

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Resumé

I denne rapport anvendes Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) til at beregne de

økonomiske konsekvenser af udvalgte indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse.

SØM bygger på en grundtanke om, at virksomme sociale indsatser ikke alene skal betragtes

som udgifter på det offentlige budget, men at de også skal betragtes som investeringer, der

kan lede til positive, økonomiske konsekvenser hos kommuner, regioner og/eller hos staten.

Justitsministeriet og Socialstyrelsen har i samarbejde udvidet SØM, således at det i en ny

version af modellen er muligt at foretage beregninger af de økonomiske konsekvenser af

indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse på baggrund af tre forskellige succesmål

vedrørende recidiv og beskæftigelse efter løsladelse. Der er en del usikkerheder forbundet

med SØM, hvilket betyder, at resultaterne ikke er præcise men estimater af de forventede

økonomiske konsekvenser af de konkrete indsatser.

Rapporten inkluderer nogle generelle estimater for de økonomiske konsekvenser af at fore-

bygge recidiv og forbedre beskæftigelsen efter løsladelse, som anvendes senere i rapporten

til at beregne de økonomiske konsekvenser af to indsatser over for indsatte. De generelle

estimater viser, at:

Der opnås positive, økonomiske konsekvenser svarende til ca. 505.300 kr. efter 10

år pr. person, der

ikke begår

ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse, sammen-

lignet med personer, der

begår

ny kriminalitet i de to år.

Der opnås positive, økonomiske konsekvenser svarende til ca. 764.000 kr. efter 10

år pr. person, der

ikke begår

ny og alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsla-

delse, sammenlignet med personer, der

begår

ny og alvorlig kriminalitet i de to år.

Med alvorlig kriminalitet menes kriminalitet, der har medført en ubetinget fængsels-

straf.

Der opnås positive, økonomiske konsekvenser svarende til ca. 556.800 kr. efter 10

år pr. person, der er i beskæftigelse eller under uddannelse i mere end halvdelen af

det første år efter løsladelse, sammenlignet med personer, der ikke er i beskæfti-

gelse/uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter løsladelse.

Det er ikke lykkedes at finde relevante og solide effektevalueringer af tiltag rettet mod ind-

satte i fængsler og arresthuse i Danmark. Der er derfor til brug for denne undersøgelse valgt

indsatser fra andre nordiske lande. Dette er muligt, da de nordiske lande i høj grad ligner

Danmark, hvad angår deres fængselssystem, det strafferetlige system og samfund i øvrigt, og

da det derfor er forventeligt, at Danmark vil kunne opnå effekter, der svarer til dem, der er

dokumenteret i andre nordiske lande. Den ene indsats i rapporten er fra Sverige og angår

udslusning af indsatte. Den anden er fra Finland og angår uddannelse af ind satte i fængsler

og arresthuse. Begge indsatser er effektevaluerede, og effektevalueringerne viser positive re-

sultater i forhold til henholdsvis recidiv og beskæftigelse. SØM-beregningerne vedrørende

de to indsatser giver estimater for, hvilke økonomiske konsekvenser tilsvarende indsatser

ville have i Danmark, hvis indsatserne blev implementeret her. Beregningerne vedrørende

disse indsatser skal ses som eksempler på, hvordan det er muligt at foretage beregninger af

økonomiske konsekvenser af virksomme indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Disse beregninger er behæftet med en række usikkerheder. Der er således ikke tale om en

eksakt videnskab, og de positive, økonomiske konsekvenser er ikke sikre gevinster .

Den svenske indsats, Utökad frigång, indebærer, at indsatte afsoner den sidste del af deres

straf i hjemmet med fodlænke. Det er et krav til deltagerne, at de deltager i beskæftigelse,

uddannelse eller behandling. Effektevalueringens af indsatsen viser, at:

Konsekvenserne af indsatsen er bl.a., at den reducerer deltagernes risiko for at begå

ny kriminalitet. Disse konsekvenser leder til positive, økonomiske konsekvenser

svarende til ca. 47.200 kr. pr. deltager efter 10 år. Denne beregning inkluderer ikke

udgifter til selve indsatsen eller sparede udgifter til eventuelle alternativer til indsat-

sen.

Når udgifter til selve indsatsen og sparede udgifter til alternativer til indsatsen ind-

regnes, så er det samlede, positive nettoresultat ca. 265.100 kr. pr. deltager efter 10

år. Dette afspejler, at fodlænkeordningen er billigere end afsoning i et fængsel, hvil-

ket forøger de positive, økonomiske konsekvenser.

Målgruppen for indsatsen er estimeret til 319 personer årligt, dvs. at der opnås et

samlet, positivt nettoresultat på ca. 84,6 mio. kr. efter 10 år.

Den finske uddannelsesindsats over for indsatte i fængsler og arresthuse giver de indsatte

mulighed for at gennemføre alt fra en grundskoleuddannelse til en videregående uddannelse.

Effektevalueringen af indsatsen viser, at:

Færdiggørelse af en uddannelse under indsættelse øger sandsynligheden for at opnå

beskæftigelse eller uddannelse efter løsladelse, hvilket leder til positive, økonomiske

konsekvenser svarende til ca. 21.200 kr. pr. deltager efter 10 år.

Målgruppen for indsatsen er estimeret til 38 personer årligt. Der opnås et samlet

positivt nettoresultat på ca. 806.400 kr. efter 10 år.

Det har ikke været muligt at få oplysninger om udgifterne til den finske indsats. Beregningen

skal derfor ses som et

break-even-estimat,

der angiver, hvad der kan investeres i indsatsen,

uden at den samlet set medfører et negativt nettoresultat.

Resultaterne i rapporten illustrerer, hvordan SØM-beregninger kan anvendes til at beregne

langsigtede, økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse

mere generelt, da der ikke tidligere har eksisteret en model, der kan udføre sådanne bereg-

ninger på en ensartet og systematisk måde i en dansk kontekst. SØM-beregninger er ganske

vist forbundet med en række usikkerheder, som beskrives nærmere i rapporten, men bereg-

ningerne kan give et kvalificeret bud på de økonomiske konsekvenser af en indsats, før i nd-

satsen finder sted, hvis indsatsen allerede er afprøvet og effektevalueret.

Justitsministeriet har tilrettelagt flere undersøgelser indeholdende SØM -beregninger. I den

undersøgelse, som rapporten omhandler, er der som nævnt taget udgangspunkt i eksisterende

indsatser i Sverige og Finland. Justitsministeriet planlægger at basere de efterfølgende un-

dersøgelser på nye effektevalueringer af indsatser over for indsatte i Danmark.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Indhold

Resumé

Indledning

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

2.1

2.2

2.3

2.4

Hvilke oplysninger indgår i SØM?

Økonomiske konsekvenser ved succes

Usikkerheder ved SØM-beregningerne

SØM-beregningernes anvendelighed

Økonomiske konsekvenser af recidiv og ringe

beskæftigelse blandt løsladte

3.1

3.2

3.3

Succesmål 1: Intet recidiv

Succesmål 2: Intet recidiv til ubetinget fængsel

Succesmål 3: Beskæftigelse og uddannelse

Økonomiske konsekvenser af virksomme indsatser

over for indsatte

4.1

4.2

Hvordan undersøger man bedst effekten af en indsats?

Udvidet frigang i Sverige

4.2.1 Hvem deltager i udvidet frigang?

4.2.2 Hvad indebærer udvidet frigang?

4.2.3 Effekten af udvidet frigang

4.2.4 Direkte udgifter og sparede udgifter for kriminalforsorgen

4.2.5 Økonomiske konsekvenser af indsatsens

beskæftigelsesaktiviteter og effekt

4.2.6 Det samlede nettoresultat af udvidet frigang

4.3

Uddannelse af indsatte i Finland

4.3.1 Hvem deltager i uddannelsesindsatsen?

4.3.2 Hvad indebærer uddannelsesindsatsen?

4.3.3 Effekten af uddannelse i de finske fængsler

4.3.4 Økonomiske konsekvenser af indsatsens effekt

4.3.5

Break-even-estimater

for indsatsen

Litteratur

Bilag 1: Oversigt over usikkerheder forbundet med

SØM-beregninger

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Indledning

I denne rapport beskrives de budgetøkonomiske forskelle, der eksisterer mellem indsatte, som

efter løsladelse opnår en kriminalitetsfri tilværelse og/eller beskæftigelse eller uddannelse,

og indsatte, der ikke gør det. De budgetøkonomiske forskelle angår udgifter til eksempelvis

retssystemet, sundhedsvæsenet, overførselsindkomster m.v. samt skatteindtægter. Forskel-

lene er beregnet af Socialstyrelsen i samarbejde med Justitsministeriet med det formål at ud-

vide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), således at modellen også omfatter

målgruppen

løsladte.

På baggrund af de beregnede forskelle samt eksisterende effektmål ved-

rørende kriminalitetsforebyggende indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse bereg-

nes det, hvordan sådanne indsatser kan påvirke den offentlige økonomi over tid.

Det er et vigtigt mål for kriminalforsorgen, at de indsatte ikke begår ny kriminalitet (recidi-

verer) efter løsladelse. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 3, hvor der står, at:

”Fuldbyrdelse

af en straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til

straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den

dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.”

Det er dog en kendsgerning, at mange indsatte recidiverer efter løsladelse. Ifølge oplysninger

fra kriminalforsorgen vender omtrent en tredjedel af de indsatte tilbage til kriminalforsorgens

institutioner eller ender i tilsyn inden for to år efter løsladelse (Direktoratet for

Kriminalforsorgen 2019).

Dette skal ses i sammenhæng med, at mange indsatte er socialt

udsatte og mangler fodfæste på bl.a. arbejdsmarkedet ved løsladelse (Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd 2009), og netop dårlig arbejdsmarkedstilknytning øger risikoen for at begå kri-

minalitet (Skardhamar og Telle 2012, Skardhamar og Savolainen 2014).

Recidiv til ny kriminalitet og ringe beskæftigelse blandt løsladte er forbundet med en række

negative konsekvenser for den enkelte, dennes familie, ofre for kriminalitet og for samfundet.

Nogle af disse konsekvenser er forbundet med økonomiske omkostninger. Politiet, anklage-

myndigheden, domstolene og kriminalforsorgen har udgifter, når tidligere indsatte begår ny

kriminalitet, og manglende beskæftigelse medfører som regel udgifter til indkomstoverførsler

samt tabte skatteindtægter. Der kan også være afledte økonomiske konsekvenser, f.eks. hvis

de personer, der recidiverer og/eller ikke er i beskæftigelse eller uddannelse, oftere anvender

sundhedsydelser, end de ellers ville have gjort. Med SØM estimeres de budgetøkonomiske

konsekvenser, der er forbundet med at forebygge ny kriminalitet og forbedre beskæftigelsen

blandt løsladte, ved at beregne forskellen i brug af ydelser og aktiviteter til de løsladte, der

Tal fra Danmarks Statistik viser, at omtrent to ud af tre afsonere begår ny kriminalitet inden for to år

efter løsladelse (Danmarks Statistik 2020). Danmarks Statistiks opgørelse vedrører alle fældende, straf-

feretlige afgørelser, mens opgørelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen alene vedrører de afgørelser,

der medfører indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner eller tilsyn fra kriminalforsorgen.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

henholdsvis recidiverer og ikke recidiverer, samt til de løsladte, der henholdsvis kommer og

ikke kommer i beskæftigelse eller starter på en uddannelse.

Kriminalitetsforebyggende indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse indgår i dag

alene som udgifter på det offentlige budget. SØM giver mulighed for at beregne, hvorvidt

virksomme indsatser over for indsatte i stedet kan betragtes som investeringer, der på længere

sigt leder til positive, økonomiske konsekvenser hos kommuner, regioner og/eller hos staten.

Hvis en indsats forebygger recidiv eller bringer løsladte i beskæftigelse eller uddannelse, så

vil det medføre en række positive, økonomiske konsekvenser, og hvis ikke udgifterne til ind-

satsen overstiger disse, så vil indsatsen påvirke den offentlige økonomi positivt over tid. De

budgetøkonomiske konsekvenser af en given indsats beregnes ved hjælp af modellen på bag-

grund af viden om indsatsens omkostninger og effekt.

I denne rapport foretages sådanne beregninger på baggrund af oplysninger om to effekteva-

luerede indsatser over for indsatte i henholdsvis Sverige og Finland. I afsnit 2 beskrives,

hvilke oplysninger der indgår i SØM, og hvordan modellen foretager beregninger på bag-

grund af oplysningerne. I afsnit 3 beskrives de økonomiske konsekvenser af, at indsatte opnår

en kriminalitetsfri tilværelse og/eller kommer i beskæftigelse eller uddannelse efter løsla-

delse. I afsnit 4 beskrives de to indsatser fra Sverige og Finland, og indsatsernes økonomiske

konsekvenser beregnes ved at indsætte oplysninger om indsatsernes omkostninger og effekt

i SØM.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Den Socialøkonomiske

Investeringsmodel

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et værktøj, der for bestemte grupper af

borgere belyser økonomiske forskelle mellem dem, der opnår et givent succesmål, og dem,

der ikke gør det. I denne rapport betegnes de budgetøkonomiske forskelle og konsekvenser

som økonomiske forskelle og konsekvenser.

I rapporten anvendes mål om, hvorvidt indsatte efter løsladelse opnår en kriminalitetsfri til-

værelse eller beskæftigelse/uddannelse. Modellen gør det endvidere muligt at sammenholde

omkostningerne ved en given indsats med de økonomiske konsekvenser, der kan forventes af

indsatsens effekter. Modellen beskriver således, om indsatsen kan forventes at have et posi-

tivt nettoresultat på et senere tidspunkt.

SØM er udviklet på baggrund af aftalen om Udmøntning af Satspuljen for 2016-2019 på

Social- og Indenrigsministeriets område. Den første udgave af SØM blev udviklet i 2016 af

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

–

og det økonomiske kon-

sulenthus Incentive, mens Socialstyrelsen er ansvarlig for at videreudvikle og opdatere SØM.

Til version 2.5 af SØM har Socialstyrelsen i samarbejde med Justitsministeriet videreudviklet

modellen, så det nu er muligt at beregne de langsigtede, økonomiske konsekvenser af indsat-

ser, der har en effekt over for indsatte i fængsler og arresthuse efter løsladelse.

I dette afsnit beskrives det først, hvilke oplysninger der indgår i SØM, samt hvordan de øko-

nomiske konsekvenser af en given indsats beregnes. Derefter beskrives de økonomiske kon-

sekvenser, der kan være af, at en indsat opnår en kriminalitetsfri tilværelse og/eller kommer

i beskæftigelse eller starter på en uddannelse efter løsladelse.

2.1

Hvilke oplysninger indgår i SØM?

SØM samler viden om en indsats’

omkostninger, deltagere, effekter og de økonomiske kon-

sekvenser af, at deltagerne i indsatsen opnår succes. Figur 1 viser Socialstyrelsens illustration

af, hvordan modellen foretager beregninger.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Figur 1.

Oversigt over, hvordan SØM anvender viden om en indsats til at beregne indsatsens økonomiske konsekvenser

INDSATS

Omkostninger

Deltagere

Effekt

Deltagere, der

opnår succes

Økonomiske konsekvenser

Konsekvenser

Ændringer i

ydelser og

aktiviteter

for deltagere

med succes

Priser

Pris pr. enhed

pr. aktør

Nettoresultat

Nutidsværdi

Succesrate

Det fremgår længst til venstre i figuren, at en indsats har en række omkostninger, deltagere

og effekter. Omkostningerne kan eksempelvis være udgifter til lokaler, materialer og løn til

de ansatte. En indsats har også et antal deltagere

–

ti personer i figuren

–

og en succesrate.

Succesraten angiver, hvor stor en andel af deltagerne, der opnår succes

som følge af

indsatsen

(indsatsens effekt) og ud fra et på forhånd defineret succesmål. Nogle af deltagerne ville også

opnå succes uden indsatsen, men hvis indsatsen øger andelen med eksempelvis 20 procent-

point, så betyder det, at yderligere to ud af de ti deltagere opnår succes

som følge af

indsatsen.

Det øgede antal deltagere, der opnår succes, kan have positive, økonomiske konsekvenser i

form af færre udgifter for kommune, region og/eller stat.

Figurens midterste del viser, hvordan modellen beregner de økonomiske konsekvenser af

deltagernes succes. De deltagere, der opnår succes

som følge af

indsatsen, kan eksempelvis

forventes at tilbringe færre dage i fængsel og/eller flere dage i beskæftigelse i fremtiden, end

de ellers ville have gjort. De økonomiske konsekvenser af én deltagers succes er estimeret ud

fra oplysninger om en historisk gruppe af personer i målgruppen (se afsnit 2.2). Konsekven-

serne opgøres i udgangspunktet i et antal ydelser og aktiviteter (f.eks. antal dage i fængsel/ar-

resthus, antal dage i beskæftigelse eller antal sengedage ved somatisk sygehusindlæggelse),

som efterfølgende omregnes til økonomiske konsekvenser for hver enkelt offentlig aktør ved

hjælp af oplysninger om gennemsnitlige priser pr. ydelse og aktivitet. Dette udgør de økono-

miske konsekvenser af én deltagers succes. For at beregne den økonomiske konsekvens af

indsatsens effekt ganges de økonomiske konsekvenser af én deltagers succes med antallet af

deltagere, der opnår succes

som følge af

indsatsen. Beregningen forudsætter således, at ind-

satsen er grundigt effektevalueret.

Når de økonomiske konsekvenser af indsatsen sammenholdes med de omkostninger, der er

forbundet med at gennemføre indsatsen, giver det et nettoresultat som vist længst til højre i

figur 1. Nettoresultatet kan beregnes for et antal år fra indsatsens iværksættelse, og udgifterne

til og de økonomiske konsekvenser af indsatsen kan opdeles efter, om de vedrører staten

(f.eks. politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg), regioner (f.eks. sundheds-

væsenet) eller kommuner (overførselsindkomster, beskæftigelsesindsatser m.v.). På den

måde kan det vurderes, om omkostningerne til indsatsen over for de ti deltagere i eksemplet

er større eller mindre end de positive, økonomiske konsekvenser, der er forbundet med, at

yderligere to personer opnår succes.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

2.2

Økonomiske konsekvenser ved succes

I SØM er det estimeret, hvilke konsekvenser det har for indsattes brug af offentlige ydelser

og aktiviteter, at de undgår recidiv og/eller opnår beskæftigelse eller uddannelse efter løsla-

delse. I det følgende beskrives, hvordan disse estimater er beregnet, da det gør det lettere at

forstå de beregninger, der præsenteres senere i rapporten.

Hvis en deltager opnår succes ud fra et givent succesmål, så har det en række konsekvenser,

der er estimeret på forhånd i SØM for en specifik målgruppe.

Målgruppen angår en historisk gruppe af personer, der opdeles efter, om de opnår succes i

forhold til succesmålet eller ej. Målgruppen,

løsladte,

består af alle personer over 18 år med

et dansk CPR-nummer, der er løsladt fra et fængsel eller et arresthus i 2008-2015 efter at

have afsonet en ubetinget frihedsstraf. Hvis den samme person løslades efter afsoning af en

ubetinget frihedsstraf mere end én gang i perioden, er der taget udgangspunkt i en tilfældig

løsladelse i perioden.

Der er tre succesmål i SØM for målgruppen

løsladte

–

to vedrørende recidiv og ét vedrørende

beskæftigelse og uddannelse.



Succesmål 1: En person har opnået succes, hvis personen ikke har begået ny kri-

minalitet inden for to år efter løsladelse. Det er yderligere sat som betingelse, at

den nye kriminalitet har ledt til en fældende strafferetlig afgørelse senest i det

tredje kalenderår efter løsladelsesåret.



Succesmål 2: En person har opnået succes, hvis personen ikke har begået ny og

alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsladelse. Det er yderligere sat som be-

tingelse, at den nye kriminalitet har medført en ubetinget frihedsstraf senest i det

tredje kalenderår efter løsladelsesåret.



Succesmål 3: En person har opnået succes, hvis personen har været i beskæftigelse

eller under uddannelse i mere end halvdelen af kalenderåret efter løsladelsesåret.

På baggrund af de ovennævnte kriterier opdeles målgruppen i dem, der opnår succes, og dem,

der ikke gør det. Da der er tale om tre forskellige succesmål, er der foretaget tre forskellige

opdelinger af målgruppen og dermed tre estimater af de økonomiske konsekvenser. De tre

estimater er foretaget ved at sammenligne brugen af ydelser og aktiviteter for de personer i

målgruppen, der opnår succes, og de personer i målgruppen, der ikke gør det.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at beregningerne ikke alene angår forskelle i brugen af

ydelser og aktiviteter, der er direkte relateret til succesmålet, men derimod forskelle i brugen

af ydelser og aktiviteter generelt. Dette betyder f.eks. for Succesmål 1, at der ikke alene ud-

regnes forskelle i antallet af fældende strafferetlige afgørelser. Forskellene på udgiftssiden

vedrører både kriminalitet, indkomstoverførsler, sundhed, uddannelse, sociale serviceydelser

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

samt skatteindtægter. Estimaterne udregnes under statistisk kontrol for en række andre for-

hold, herunder bl.a. køn, alder, herkomst og socioøkonomisk status, da disse forhold kan

påvirke målgruppens brug af ydelser og aktiviteter.

I SØM er de økonomiske konsekvenser af målopfyldelse (succes) ikke estimeret for den pe-

riode, hvor det afgøres, om en person i en indsats opnår succes eller ej men først fra og med

året efter. Det vil sige, at estimaterne af de økonomiske konsekvenser af indsatser, der fore-

bygger kriminalitet, er foretaget fra det tredje kalenderår efter løsladelse, jf. Succesmål 1 og

2, mens estimater af de økonomiske konsekvenser af indsatser, der øger beskæftigelsen, er

foretaget fra det andet kalenderår efter løsladelse, jf. Succesmål 3. Til brug for beregningerne

i denne rapport og de kommende SØM-rapporter fra Justitsministeriet har Socialstyrelsen

udarbejdet supplerende deskriptiv statistik vedrørende forskelle i antal strafferetlige afgørel-

ser og antal dage i fængsel i det første og det andet kalenderår efter løsladelse for de personer

i SØM’s målgruppe, der henholdsvis opnår og ikke opnår Succesmål 1 og 2.

Disse oplysnin-

ger gør det muligt at estimere udgifter til ny kriminalitet før det tredje kalender år efter løsla-

delse. Dette er afgørende, da estimaterne ellers ikke inkluderer de økonomiske konsekvenser,

der er forbundet med den recidivkriminalitet, der afgør, at dele af målgruppen ikke opnår

succes.

2.3

Usikkerheder ved SØM-beregningerne

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i SØM anvendes estimater baseret på én gruppe

af personer til at foretage beregninger vedrørende en anden lignende men ikke identisk

gruppe af personer.

Estimaterne af de økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte er baseret på for-

skelle, som er observeret i en historisk gruppe af personer, der har været indsat i et fængsel

eller arresthus. En indsats i kriminalforsorgen vil imidlertid ofte være målrettet en bestemt

gruppe af indsatte, der på vigtige punkter kan adskille sig fra den samlede gruppe af indsatte.

En beskæftigelsesindsats vil f.eks. primært være relevant for indsatte med ringe tilknytning

til arbejdsmarkedet. Derudover er målgruppen defineret historisk. Hvis der er sket ændringer

i, hvilke lovovertrædere der bliver idømt en ubetinget frihedsstraf, i afsoningsvilkår eller i

adgangen til sociale ydelser m.v., så kan dette medføre, at estimatet bliver mere upræcist. Det

skal derfor altid vurderes, om deltagerne i en given indsats adskiller sig fra den generelle og

på forhånd definerede målgruppe, der omfatter en bred gruppe af løsladte fra fængsler og

arresthuse, samt hvilken betydning eventuelle forskelle kan have for estimaterne af de øko-

nomiske konsekvenser af indsatsen.

Der kontrolleres for køn, alder, kalenderår, herkomst, vestlig eller ikke-vestlig oprindelse, socioøkono-

misk status året inden, uddannelse, antal hjemmeboende børn i alderen 0-24 år, om personen er sam-

boende samt for tidligere brug af den pågældende ydelse/aktivitet (Jacobsen et al. 2018). Alle kontrolva-

riablene angår året før afgrænsningen af målgruppen.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at effekten af en indsats kan være målt på en

måde, der ikke stemmer overens med definitionen af succesmålene i SØM. Hvis ikke der er

overensstemmelse mellem effektmålet og succesmålene i SØM, skal det nøje overvejes, hvor-

dan det påvirker beregningerne, inden modellen anvendes til at sige noget om de økonomiske

konsekvenser af den konkrete indsats.

De nævnte vurderinger kan foretages på baggrund af de formelle afgrænsninger af målgrup-

pen og succesmålene for løsladte samt ved at anvende oplysningerne i SØM om gruppen og

målene. Oplysningerne kan anvendes til at undersøge, om målgruppen og succesmålene i

SØM adskiller sig væsentligt fra indsatsernes målgrupper og effektmål.

Beregningerne bygger derudover på en antagelse om, at den økonomiske konsekvens af, at

én deltager i en indsats opnår succes, er den samme som den gennemsnitlige forskel mellem

en person i målgruppen, der opnår succes, og en person, der ikke gør det. Det er muligt, at

denne antagelse leder til en overestimering af indsatsens betydning.

Endeligt er det værd at være opmærksom på, at estimaterne er baseret på personhenførbare,

økonomiske konsekvenser, mens mere generelle eller overordnede økonomiske konsekvenser

ikke inddrages. På kriminalitetsområdet drejer dette sig f.eks. om udgifter til det generelle

kriminalpræventive arbejde samt udgifter afledt af den utryghed, som kriminalitet kan gene-

rere hos nogle borgere. I beregningerne indgår der heller ikke udgifter relateret til ofrene for

den kriminalitet, som målgruppen begår. Dette forhold bidrager til, at modellen i visse til-

fælde underestimerer de samlede omkostninger, der er forbundet med kriminalitet.

Der henvises til Bilag 1 for en nærmere beskrivelse af, hvilke forhold i SØM der risikerer at

underestimere eller overestimere de økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

i fængsler og arresthuse.

2.4

SØM-beregningernes anvendelighed

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et beregningsværktøj, der er udviklet

med det formål at kunne beregne, hvordan en konkret social indsats påvirker den offentlige

økonomi over tid. I denne rapport er SØM anvendt til at beregne de forventede økonomiske

konsekvenser, der kan være forbundet med at forebygge recidiv og øge andelen i beskæfti-

gelse eller under uddannelse blandt indsatte efter løsladelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på de usikkerheder og begrænsninger, der er i SØM , jf.

afsnit 2.3 og Bilag 1. Beregningerne er baseret på en række estimater af konsekvenser og

priser. Disse er behæftet med en række usikkerheder, da det ikke er sikkert, at de generelle

estimater er anvendelige i forhold til den konkrete indsats, som beregningerne skal belyse de

økonomiske konsekvenser af. Indsatsernes effekter er også estimater, der er behæftet med

alle de usikkerheder, som findes i effektevalueringerne af indsatserne i forhold til undersø-

gelsesdesign og overførbarheden af indsatser og effekter fra andre lande. Der er således ikke

tale om en eksakt videnskab, og de positive, økonomiske konsekvenser er ikke sikre gevin-

ster.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

SØM-beregninger er et kvalificeret bud på, hvordan de økonomiske konsekvenser af en given

indsats over for indsatte kan se ud. Beregningerne udmærker sig ved, at de kan gennemføres,

før

indsatsen finder sted, hvis indsatsen er afprøvet og effektevalueret et andet sted.

De forskere, der har været med til at udvikle modellen, fremhæver også, at SØM ikke er et

beslutningsgrundlag, men at beregningerne kan fungere som beslutningsstøtte i forbindelse

med konkrete indsatser (Jacobsen og Hummelgaard 2018).

Der kan herudover naturligvis være andre perspektiver end SØM-beregningernes budgetøko-

nomiske perspektiv, som kan være relevant at inddrage i sådanne beslutninger, herunder for-

hold, der kan være vanskelige at omsætte til kroner og øre.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser af recidiv

og ringe beskæftigelse blandt løsladte

I dette afsnit præsenteres estimaterne af de økonomiske konsekvenser af, at en løsladt 1) ikke

begår ny kriminalitet, 2) ikke begår ny kriminalitet, der medfører en ubetinget frihedsstraf,

og/eller 3) opnår beskæftigelse eller starter uddannelse efter løsladelse. Estimaterne af de

økonomiske forskelle mellem de løsladte, der opnår succes, og de løsladte, der ikke gør det,

gennemgås for hvert succesmål. Opgørelserne dækker en periode på 10 kalenderår fra løsla-

delsesåret, og der skelnes mellem udgifter for forskellige aktører: kommuner, regioner og

staten. Estimaterne danner grundlag for beregningerne af de økonomiske konsekvenser af de

konkrete indsatser, der præsenteres senere i rapporten.

3.1

Succesmål 1: Intet recidiv

Som nævnt i afsnit 2.2 har en person opnået Succesmål 1, når personen ikke har begået ny

kriminalitet inden for to år efter løsladelse. Det er yderligere sat som betingelse, at den nye

kriminalitet skal have ledt til en fældende strafferetlig afgørelse senest i det tredje kalenderår

efter løsladelsesåret.

Figur 2 viser estimater for den gennemsnitlige økonomiske konsekvens af, at en person

ikke

begår ny kriminalitet inden for to kalenderår efter, at vedkommende er løsladt fra et fængsel

eller arresthus. Den økonomiske konsekvens er de årlige forskelle i udgifter til de løsladte,

der recidiverer, og de løsladte, der ikke gør det, i de første 10 år efter løsladelsesåret. De

økonomiske konsekvenser er fordelt efter, om de tilfalder kommunerne, regionerne eller sta-

ten. Beregningerne i de to første kalenderår angår alene de konsekvensestimater, der er for-

bundet med kriminalitet, mens beregningerne fra og med År 3 angår de estimerede konse-

kvenser på alle områder i SØM, jf. afsnit 2.2.

Figuren viser, at der er positive, økonomiske konsekvenser forbundet med at en person ikke

recidiverer, svarende til ca. 69.700 kr. i År 1 og ca. 79.500 kr. i År 2. Stigningen fra År 1 til

2 kan hænge sammen med, at udgifterne til recidivisternes eventuelle afsoninger først falde r

efter en dom. Fra År 2 falder udgiftsforskellene mellem dem, der begår ny kriminalitet, og

dem, der ikke begår ny kriminalitet, således at den positive, økonomiske konsekvens i År 10

udgør ca. 25.700 kr. pr. person.

Langt størstedelen af de positive, økonomiske konsekvenser tilfalder staten, herunder hoved-

sageligt politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen, da det er mellem

68 og 82 pct. af de samlede økonomiske konsekvenser i År 3 til År 10.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Figur 2.

Økonomiske konsekvenser pr. løsladt, der opnår Succesmål 1, fordelt efter aktør og år efter løsladelse. Positive, økonomiske

konsekvenser.

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Region

Stat

År 7

År 8

År 9

År 10

Kommune

Figur 3 viser de kumulerede, økonomiske konsekvenser fra figur 2. Det fremgår, at de posi-

tive, økonomiske konsekvenser efter 10 år estimeres til ca. 505.300 kr., hvoraf 88 pct. tilfal-

der staten, herunder særligt politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.

Figur 3.

Kumulerede, økonomiske konsekvenser pr. løsladt, der opnår Succesmål 1, fordelt efter aktør og år efter løsladelse. Positive,

økonomiske konsekvenser.

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Region

Stat

År 7

År 8

År 9

År 10

Kommune

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

3.2

Succesmål 2: Intet recidiv til ubetinget fængsel

En person har opnået Succesmål 2, når personen ikke har begået ny og alvorlig kriminalitet

inden for to år efter løsladelse. Ny og alvorlig kriminalitet defineres som kriminalitet, der har

medført en ubetinget fængselsstraf senest i det tredje kalenderår efter løsladelsesåret.

Figur 4 viser den positive, økonomiske konsekvens af, at en person ikke begår ny kriminalitet,

der udløser en ubetinget fængselsstraf inden for to år efter, at personen er løsladt fra et fæng-

sel eller arresthus. Beregningerne i de to første kalenderår angår alene de konsekvensestima-

ter, der er forbundet med kriminalitet, mens beregningerne fra og med År 3 angår de estime-

rede konsekvenser på alle områder i SØM, jf. afsnit 2.2. De positive, økonomiske, krimina-

litetsrelaterede konsekvenser af, at en person afholder sig fra at begå ny og alvorlig krimina-

litet er estimeret til ca. 124.200 kr. i År 1 og ca. 145.000 kr. i År 2. I År 3 er de positive,

økonomiske konsekvenser estimeret til ca. 119.300 kroner pr. person. De positive, økonomi-

ske konsekvenser falder årligt til ca. 31.700 kr. pr. person 10 år efter løsladelsesåret.

De fleste positive, økonomiske konsekvenser opnås af staten, herunder særligt

–

og i endnu

højere grad end for succesmål 1

–

politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalfor-

sorgen, da mellem 85 og 99 pct. af de positive, økonomiske konsekvenser relaterer sig til

disse aktører.

Figur 4.

Økonomiske konsekvenser pr. løsladt, der opnår Succesmål 2, fordelt efter aktør og år efter løsladelse. Positive, økonomiske

konsekvenser.

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Stat

År 7

År 8

År 9

År 10

Kommune

Region

Figur 5 viser de kumulerede, økonomiske konsekvenser fra figur 4. De samlede positive,

økonomiske konsekvenser estimeres til ca. 764.000 kr. pr. person efter 10 år, hvoraf 98 pct.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

tilfalder staten, herunder som nævnt hovedsageligt politiet, anklagemyndigheden, domsto-

lene og kriminalforsorgen.

Figur 5.

Kumulerede, økonomiske konsekvenser pr. løsladt, der opnår Succesmål 2, fordelt efter aktør og år efter løsladelse. Positive,

økonomiske konsekvenser.

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Region

Stat

År 7

År 8

År 9

År 10

Kommune

3.3

Succesmål 3: Beskæftigelse og uddannelse

Succesmål 3 er opnået, når en person har været i beskæftigelse eller under uddannelse mere

end halvdelen af kalenderåret efter, at vedkommende blev løsladt fra et fængsel eller arrest-

hus. I modsætning til de to tidligere succesmål er der således ikke et direkte fokus på recidiv.

Figur 6 viser de positive, økonomiske konsekvenser af, at en person kommer i beskæftigelse

eller starter på en uddannelse efter indsættelse. I det første år er de positive, økonomiske

konsekvenser estimeret til ca. 100.400 kr. pr. person, der kommer i beskæftigelse eller starter

på en uddannelse. Herefter falder de positive, økonomiske konsekvenser årligt til ca. 31.700

kr. pr. person 10 år efter løsladelsesåret.

De positive, økonomiske konsekvenser fordeler sig mere jævnt mellem kommune og stat, end

det er tilfældet for Succesmål 1 og 2, mens konsekvenserne for regionerne fortsat er ganske

små. I År 1 tilfalder 61 pct. af de positive, økonomiske konsekvenser staten. Andelen falder

over årene til 54 pct. i År 10. Kommunernes andel vokser fra 35 pct. i År 1 til 46 pct. i År 10.

Dette skyldes bl.a., at kommunerne ikke har udgifter til indkomstoverførsler til løsladte, der

opnår succes i form af beskæftigelse.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Figur 6.

Økonomiske konsekvenser pr. løsladt, der opnår Succesmål 3, fordelt efter aktør og år efter løsladelse. Positive, økonomiske

konsekvenser.

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Stat

År 7

År 8

År 9

År 10

Kommune

Region

Figur 7 viser de kumulererede, økonomiske konsekvenser, der er ved, at en person kommer i

beskæftigelse eller starter på en uddannelse efter løsladelse. De samlede positive, økonomi-

ske konsekvenser estimeres til ca. 556.800 kr. pr. person efter 10 år, hvoraf 57 pct. tilfalder

staten, 37 pct. tilfalder kommunerne, og 4 pct. tilfalder regionerne.

Figur 7.

Kumulerede, økonomiske konsekvenser pr. løsladt, der opnår Succesmål 3, fordelt efter aktør og år efter løsladelse. Positive,

økonomiske konsekvenser.

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Region

Stat

År 7

År 8

År 9

År 10

Kommune

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser af

virksomme indsatser over for indsatte

Den økonomiske betydning af en indsats kan beregnes med SØM, hvis der er foretaget en

effektevaluering af indsatsen, f.eks. som i dette tilfælde, hvor effektevalueringer har vist, at

indsatserne leder til, at deltagerne afholder sig fra at begå ny kriminalitet eller kommer i

beskæftigelse eller uddannelse efter løsladelse.

I den følgende del af rapporten beskrives to virksomme indsatser over for indsatte i henholds-

vis Sverige og Finland. I forlængelse af beskrivelserne beregnes de forventede økonomiske

konsekvenser af indsatserne via SØM, da en effektevaluering af indsatsen i Sverige viser, at

indsatsen reducerer deltagernes recidiv, mens en effektevaluering af indsatsen i Finland viser,

at indsatsen øger andelen, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det te skal ses som

en illustration af muligheden for at beregne de langsigtede, økonomiske konsekvenser af kri-

minalitetsforbyggende indsatser over for indsatte. Denne mulighed er særligt interessant, da

der ikke tidligere har eksisteret en model, der gør det muligt at beregne sådanne konsekvenser

på en systematisk og ensartet måde i en dansk kontekst.

De to indsatser er udvalgt til at indgå i beregningerne i rapporten på baggrund af en søgning

efter effektevalueringer af indsatser over for indsatte i Danmark og i de øvrige nordiske lande.

Det er ikke lykkedes at finde solide effektevalueringer af indsatser over for indsatte i fængsler

og arresthuse i Danmark, der påviser en positiv effekt af indsatsen på deltagernes recidiv

og/eller beskæftigelse, inklusive uddannelse. Dette skal ikke forstås således, at der ikke er

nogen indsatser over for indsatte i Danmark, der virker efter hensigten. Det er snarere et

udtryk for, at der ikke er foretaget mange effektevalueringer af indsatser over for indsatte i

Danmark, hvilket bl.a. skyldes, at det er meget vanskeligt at foretage denne type af evalue-

ringer. De nordiske lande ligner i høj grad Danmark, hvad angår deres fængselssystem, det

strafferetlige system og samfund i øvrigt, og det er derfor forventeligt, at Danmark vil kunne

opnå effekter, der svarer til dem, der er dokumenteret i andre nordiske lande

–

i dette tilfælde

i Sverige og Finland.

Det første afsnit i kapitel 4 indledes med en kort beskrivelse af, hvilke metoder der kan an-

vendes i effektevalueringer, for at resultaterne anses for valide, og hvilke usikkerheder der

kan være forbundet med metoderne. Dernæst beskrives først den svenske indsats Utökad frig-

ång (udvidet frigang), samt beregningerne af de økonomiske konsekvenser af indsatsen, og

efterfølgende den finske uddannelsesindsats samt beregningerne af denne indsats’ økonomi-

ske konsekvenser.

4.1

Hvordan undersøger man bedst effekten af en indsats?

Effekten af en indsats angår, hvor stor en andel af deltagerne i indsatsen, som opnår succes

(f.eks. afholder sig fra at begå ny kriminalitet), og som ikke ville have opnået det, hvis ikke

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

de havde deltaget i indsatsen.

I dette afsnit redegøres der kort for nogle af de metoder, der

kan anvendes til at måle effekten af en indsats, med henblik på at tydeliggøre, hvordan me-

toderne kan påvirke resultaternes sikkerhed.

Den metode, der i mange sammenhænge anses for den bedste og mest anerkendte til at esti-

mere effekter af konkrete indsatser, er et randomiseret, kontrolleret forsøg (RCT, randomized

controlled trial), hvor personer ved tilfældig udvælgelse opdeles i dem, der modtager indsat-

sen, og dem, der ikke modtager indsatsen. Metoden sikrer, at de to grupper (eksperimental-

og kontrolgruppen) ligner hinanden mest muligt forudsat, at grupperne er tilstrækkeligt store.

Dette er nødvendigt for at afgøre, hvor stor en del af personerne i eksperimentalgruppen, der

opnår succes

som følge af

indsatsen (Angrist og Pischke 2008).

Nogle effektevalueringer er såkaldte kvasi-eksperimenter, hvor det med rimelighed kan an-

tages, at de personer, der indgår i eksperimenterne, fra start og uden indblanding fra evalue-

ringsteamet er tilfældigt fordelt i eksperimental- og kontrolgrupper, eller at fordelingen er

sket ud fra forhold uden betydning for effekten af det, der undersøges. Kvasi -eksperimenter

kan skyldes ydre omstændigheder, såsom naturkatastrofer, særlige praksisser i f.eks. sagsbe-

handling eller en særlig implementering af en indsats. Forskellen i andelen af personer i hen-

holdsvis eksperimental- og kontrolgruppen, der opnår succes (f.eks. afholder sig fra at begå

ny kriminalitet), kan i udgangspunktet tilskrives indsatsen. Resultaterne er dog ikke helt li-

geså sikre som i et randomiseret, kontrolleret forsøg, da det kan være, at fordelingen af per-

soner i eksperimental- og kontrolgrupper ikke er så tilfældig, som den umiddelbart synes.

Dette betyder, at der kan være systematiske forskelle mellem grupperne, som man ikke er

opmærksom på i sin analyse, og som kan påvirke resultaterne (Sherman et al. 2002).

Det er ikke altid muligt at anvende de nævnte undersøgelsesdesigns i evalueringer af konkrete

indsatser. Det er eksempelvis ikke lykkedes Justitsministeriet at finde effektevalueringer af

indsatser over for indsatte i Norden, hvori der anvendes et randomiseret, kontrolleret forsøg

eller et kvasi-eksperimentelt design med en tilfældig fordeling af indsatte i eksperimental- og

kontrolgrupper. I det svenske og det finske studie, der indgår i rapporten, anvender forskerne

eksperimental- og kontrolgrupper, der i udgangspunktet ikke er sammenlignelige (se beskri-

velsen af studierne i afsnit 4.2 og 4.3). Derfor foretager forskerne henholdsvis statistisk kon-

trol og matchning for at imødegå de systematiske forskelle, der findes mellem eksperimental-

og kontrolgrupperne. Dette sikrer, at grupperne er sammenlignelige på en række parametre,

herunder bl.a. med hensyn til alder og tidligere kriminalitet. Metoderne sikrer imidlertid ikke

kontrol af uobserverede forhold som f.eks. motivation for at deltage i indsatsen, da der ikke

findes oplysninger om dette i datamaterialet til undersøgelserne. Dette betyder, at de indsatte

i eksperimental- og kontrolgrupperne i det svenske og det finske studie kan adskille sig fra

hinanden på visse punkter. Det er derfor ikke helt sikkert, at hele forskellen i andelen, der

opnår succes i de to indsatser, skyldes deres deltagelse i indsatserne.

En effekt kan også måles på en kontinuert skalavariabel, eksempelvis årsindkomst, men i SØM måles

der alene effekter på diskrete, binære variable. Forklaringen er derfor målrettet den type effektmål.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

4.2

Udvidet frigang i Sverige

Utökad frigång (udvidet frigang) er en type af udslusning fra fængsler, der anvendes i Sve-

rige, hvor indsatte afsoner den sidste del af deres straf i hjemmet (typisk med elektronisk

fodlænke) under forudsætning af, at personerne deltager i beskæftigelse, uddannelse eller

behandling. Udslusning fra fængsler har generelt til formål at sikre indsatte en god overgang

fra tiden i fængsel til livet i friheden, bl.a. ved at gøre overgangen til friheden mere struktu-

reret og ved at sikre, at afsoneren i sin første tid uden for fængslet opbygger posit ive sociale

relationer og tilhørsforhold til sociale institutioner, såsom arbejdsmarkedet, uddannelsesin-

stitutioner mv. (Gill 2016).

En effektevaluering af udvidet frigang viser, at recidivet er mindre blandt ind satte, der har

afsonet den sidste del af deres straf i hjemmet, end blandt indsatte, der ikke har deltaget i

nogen udslusningsindsats (Forsman og Werner 2016).

4.2.1

Hvem deltager i udvidet frigang?

Udvidet frigang kan tilbydes til indsatte, som vurderes ikke at have nogen betydelig risiko

for at begå ny kriminalitet, at flygte eller i alvorlig grad at udvise and en problematisk opfør-

sel, eksempelvis ved gentagne gange at nægte at arbejde under indsættelse (Lundgren og

Sundström 2008). Indsatte skal problemfrit have gennemført en udgang, der omfatter en over-

natning. De skal have adgang til en bopæl, der muliggør afsoning med fodlænke, og de skal

være beskæftigede med arbejde, uddannelse eller behandling. Mindst halvdelen af straffen

skal være afsonet, dog mindst tre måneder, og indsatsen varer typisk frem til, at to tredjedele

af straffen er afsonet, hvorefter der kan gives prøveløsladelse (Sundström 2009, Holmberg et

al. 2017). Derudover foretages en konkret vurdering af, om der kan gives udvidet frigang, på

baggrund af en række forhold (Holmberg et al. 2017).

Personer med et betragteligt behov

for støtte, pleje og/eller behandling på grund af misbrugsproblemer eller andre problematik-

ker tilbydes i udgangspunktet ikke udvidet frigang (Lundgren og Sundström 2008, Holmberg

et al. 2017).

Indsatte visiteres til udvidet frigang igennem den svenske kriminalforsorgs, Kriminalvårdens,

udredning af den enkelte indsattes behov for pleje, behandling, uddannelse eller anden be-

skæftigelse inden løsladelse, den indsattes motivation og forudsætninger, samt den indsattes

risiko for recidiv eller anden overtrædelse af vilkårene ved udvidet frigang. På den baggrund

skal udredningen indeholde en anbefaling af, om (og i så fald hvordan) udvidet frigang skal

tilbydes. Udredningen og eventuel iværksættelse af udvidet frigang godkendes af den pågæl-

dende institutions leder samt af jurister i den svenske kriminalforsorgs hovedkontor

(Holmberg et al. 2017).

Dette omfatter den indsattes aktuelle og tidligere kriminalitet (herunder hensyn til ofre for kriminaliteten),

udfaldet af andre indsatser under afsoningen, straffens længde og den resterende afsoningstid, udvisning

eller i øvrigt ringe tilknytning til Sverige, om den indsatte indgår i en organiseret, kriminel gruppering eller

lignende, samt den indsattes personlige forhold i forhold til eksempelvis misbrug og mentalt helbred.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Det fremgår af Kriminalvårdens årsstatistik, at 568 indsatte påbegyndte udvidet frigang i

2019 (Kriminalvården 2019). En tilsvarende indsats i Danmark må forventes at have et min-

dre deltagerantal, da målgruppen for indsatsen må forventes at være mindre, idet den danske

befolkningen er mindre. Når der tages hensyn til befolkningsstørrelsen i henholdsvis Sverige

og Danmark ville en tilsvarende indsats i Danmark kunne forventes at have ca. 319 deltagere

årligt.

Deltagerne i udvidet frigang vurderes at være overvejende sammenlignelige med målgruppen

i SØM på baggrund af deres gennemsnitlige alder og kønsfordelingen. Recidivet for personer

i målgruppen for udvidet frigang er dog noget lavere end recidivet for personer i SØM’s

målgruppe. Dette skyldes antageligt, at kriterierne for deltagelse i udvidet frigang medfører,

at målgruppen er mindre belastet end målgruppen i SØM, der består af alle indsatte. Dette

forhold tilføjer en grad af usikkerhed til estimaterne.

4.2.2

Hvad indebærer udvidet frigang?

Udvidet frigang indebærer, at en indsat afsoner den sidste del af sin straf i hjemmet under

kontrollerede forhold. Klienten kan kun forlade sin bopæl på aftalte tidspunkter, hvilket ty-

pisk kontrolleres med en elektronisk fodlænke. Godt halvdelen af de indsatte i udvidet frigang

har et arbejde, mens de resterende typisk deltager i beskæftigelsesindsatser, ulønnet praktik

på samfundstjenestelignende vilkår eller er under uddannelse (Sundström 2009).

Udvidet frigang kan afbrydes, hvis klienten i alvorlig grad udviser dårlig opførsel (’missköta

sig’), hvilket omfatter flugt, ny kriminalitet, påvirkning af alkohol eller stoffer samt forsøg

på at ødelægge den elektroniske fodlænke (Holmberg et al. 2017). Kriminalforsorgen foreta-

ger flere gange ugentligt kontrol i form af hjemmebesøg med evt. alkohol - eller narkotikatest

samt ved kontakt til klientens beskæftigelses-, uddannelses- eller behandlingssted.

4.2.3

Effekten af udvidet frigang

Der er foretaget en effektevaluering af udvidet frigang, som tyder på en kriminalpræventiv

effekt af indsatsen (Forsman og Werner 2016).

Risikoen for recidiv er undersøgt for alle

38.354 indsatte, der blev løsladt i 2007-2013, og som ikke blev udvist eller overført til afso-

ning i udlandet. For denne gruppe undersøges det, om de begår ny kriminalitet fra tidspunktet

for løsladelse fra fængsel eller arresthus og frem til udgangen af 2013, eller til den løsladte

migrerer eller dør.

Recidivet blandt de indsatte, der deltager i udvidet frigang, er 9,3 procentpoint lavere end

recidivet blandt andre indsatte, der ikke deltager i en udslusningsindsats. I beregningen er der

Der er også foretaget en effektevaluering af den tidligere ordning med udslusning til afsoning i hjemmet

med elektronisk fodlænke. Denne ordning er kendt som intensivövervakning eller IÖV-utsluss. Evaluerin-

gen påviser en effekt af udslusning til afsoning i hjemmet med elektronisk fodlænke (Marklund og

Wennerberg 2007, Marklund og Holmberg 2009). Den bygger på et lidt mindre materiale end evaluerin-

gen af den nuværende ordning med udvidet frigang, og der kontrolleres for færre forhold. Evalueringens

design og resultater har dog i visse tilfælde relevans for den nyere undersøgelse. Dette kommenteres i

nærværende rapport, hvor det er relevant.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

foretaget statistisk kontrol for en række forhold, der kan have betydning for recidivet, se

beskrivelsen nedenfor. Forskellen er statistisk signifikant.

De løsladtes recidiv måles i perioder af varierende længde afhængig af løsladelsestidspunktet.

Måleperioden var i gennemsnit 776 dage for de løsladte i udvidet frigang (eksperimental-

gruppen) og 649 for de øvrige løsladte (kontrolgruppen). Evalueringsmetoden tager højd e for

forskellen i varighederne for de to grupper. Effekten af udvidet frigang er målt ved anven-

delse af Cox-regression, hvor det undersøges, hvad der påvirker risikoen for recidiv til ny

kriminalitet, herunder om der kan ses en betydning af udslusning til afsoning i hjemmet med

elektronisk fodlænke.

Undersøgelsens design og effektmål er overordnet set sammenlignelig

med definitionen af Succesmål 1 i SØM for målgruppen af løsladte.

Indsatte i udvidet frigang er ikke tilfældigt udvalgt og kan derfor ikke antages at være fuldt

sammenlignelige med andre indsatte, jf. afsnit 4.1.

I effektevalueringen foretager forskerne

statistisk kontrol af en række forhold, der indgår i vurderingen af, om udslusning til afsoning

i hjemmet kan komme på tale. Disse forhold inkluderer kriminalforsorgens vurdering af den

indsattes risiko for recidiv, straflængden, tidligere antal tiltaler (’lagföring’), psykiatriske di-

agnoser samt forhold relateret til misbrug af alkohol eller narkotika. Derudover kontrollerer

forskerne for forskelle i alder ved indsættelse, civilstand, fødeland samt kriminel debutalder.

Den målte effekt skyldes derved ikke forskelle vedrørende disse forhold.

Der kontrolleres ikke for alle relevante forhold i undersøgelsen, og dette udgør en central

svaghed. Der kontrolleres f.eks. ikke for beskæftigelse (i form af arbejde, uddannelse eller

behandling), bopæl efter løsladelse, om den indsatte tidligere har haft problemfri udgang samt

for tilhør til organiserede, kriminelle grupperinger eller lignende. Dette er a lle forhold, som

vedrører de formelle krav til, at indsatte kan tilbydes udvidet frigang, og som det derfor må

forventes i mindre grad at belaste eksperimentalgruppen end kontrolgruppen. Derudover kon-

I Sverige findes tre andre former for udslusning: ’frigang’, plejeophold (’vårdvistelse’) og udslusnings-

hjem (’halvvägshus’). Effektevalueringen af udvidet frigang belyser også, om disse former for udslusning

mindsker recidivet blandt løsladte, men der kan ikke påvises en statistisk signifikant effekt af de tre øvr ige

udslusningsindsatser.

Dette er i særlig grad tilfældet, da kontrolgruppen har afsonet i samme periode som eksperimentalgrup-

pen. Der kan således være personer i kontrolgruppen, der har fået foretaget en udredning med henblik

på udslusning i udvidet frigang, men hvor kriminalforsorgen har vurderet, at personerne

ikke

er egnede.

I et ældre studie af den tidligere ordning IÖV-utsluss har godt halvdelen af kontrolgruppen afsonet deres

domme i perioden op til indførelse af muligheden for IÖV-utsluss, mens den resterende del af kontrol-

gruppen har afsonet, mens IÖV-utsluss var en mulighed. Der er ikke statistisk signifikante forskelle i

recidivet mellem personerne i de to dele af kontrolgruppen (Marklund og Holmberg 2009). En samtidig

udvalgt kontrolgruppe udgør derfor ikke nødvendigvis et problem.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

trollerer forskerne ikke for, om de indsatte, der ikke tilbydes en udslusningsindsats, er moti-

verede for at indgå i en sådan indsats.

Det er således ikke sikkert, at eksperimental- og kon-

trolgrupperne er sammenlignelige på disse punkter eller med hensyn til andre forhold, som

der ikke kontrolleres for.

4.2.4

Direkte udgifter og sparede udgifter for kriminalforsorgen

For at beregne den økonomiske konsekvens af udvidet frigang er det nødvendigt at kortlægge

indsatsens udgifter samt udgifterne til den behandling, som de indsatte ville have fået, hvis

ikke de var i udvidet frigang.

Tabel 1 viser Kriminalvårdens oplysninger om udgifter til udvidet frigang samt de udgifter,

der er sparet ved, at de indsatte afsoner den sidste del af deres straf med fodlænke.

Udgifterne

er beregnet for en indsats med kun én deltager og med det estimerede antal deltagere ved en

tilsvarende indsats i Danmark, jf. afsnit 4.2.1.

Tabel 1

Direkte udgifter og sparede udgifter for kriminalforsorgen ved indsatsen

Ved 1 deltager

Udgifter

Drift af IT-system

Fodlænke mv.

Samlede udgifter

Sparede udgifter

Direkte nettoresultat

278.499 kr.

75.559 kr.

354.058 kr.

294.338 kr.

-59.720 kr.

Ved 319 deltagere

278.499 kr.

24.103.475 kr.

24.381.974 kr.

93.909.644 kr.

69.527.670 kr.

* Tallene i figuren er afrundede og udgifterne for 319 deltagere er derfor ikke præcist 319 gange højere end udgifterne for 1

deltager.

Kriminalvården har oplyst, at der er en fast udgift til drift af et IT-system på i alt 278.499

danske kr. årligt.

Denne udgift er uafhængig af, om én enkelt indsat deltager eller alle 319

En kvalitativ evaluering af udvidet frigang viser, at nogle klienter foretrækker at afsone i fængsel, da de

oplever, at afsoning i hjemmet er forbundet med et meget højt niveau af kontrol (Holmberg et al. 2017)

Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af udgifterne til den danske fodlænkeordning oplyst,

at Kriminalvårdens oplysninger om udgifterne til udvidet frigang i Sverige også forekommer reali stiske i

en dansk kontekst.

Kriminalvården har oplyst alle udgifter i svenske kroner (SEK). Disse er omregnet til danske kroner

(DKK) ud fra Nationalbankens kurs den 21. maj 2021.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

indsatte deltager i indsatsen. Derudover er der en række udgifter forbundet med forløbet i

udvidet frigang, idet afsoningen i hjemmet kræver fodlænke, alkoholkontrol, udredning og

udgifter til retshåndhævelse. Kriminalvården har oplyst, at et døgn i udvidet frigang koster

452 kr., og at et forløb i udvidet frigang i gennemsnit varer 167 dage. Et forløb i udvidet

frigang koster således i gennemsnit 75.559 kr., hvis der ses bort fra udgifterne til IT-systemet.

Når en indsat indgår i udvidet frigang, bortfalder udgifterne til afsoning i fængsel. Kriminal-

vården har oplyst, at et døgn i et svensk fængsel i gennemsnit koster 1.763 kr. Det vil sige,

at Kriminalvården i gennemsnit sparer udgifter for ca. 294.300 kr. pr. forløb.

En tilsvarende indsats i Danmark estimeres at ville have et deltagerantal på 319 indsatte pr.

år, jf. afsnit 4.2.1. Med dette deltagerantal forventes indsatsen at koste i alt ca. 24,4 mio. kr.,

mens der spares ca. 93,9 mio. kr. på afsoning i fængsler. Det direkte nettoresultatet af indsat-

sen forventes således at ville være ca. 69,5 mio. kr. for kriminalforsorgen i Danmark.

4.2.5

Økonomiske konsekvenser af indsatsens beskæftigelsesaktiviteter og effekt

Udvidet frigang medfører en række økonomiske konsekvenser. I det efterfølgende sammen-

holdes disse konsekvenser med de direkte udgifter og sparede udgifter for kriminalforsorgen,

som er nærmere beskrevet i afsnittet ovenfor. I beregningerne tages der udgangspunkt i, at

indsatsen har 319 deltagere årligt, jf. afsnit 4.2.1, og at de indirekte , økonomiske konsekven-

ser af indsatsen er forbundne med indsatsens effekt samt med de beskæftigelsesaktiviteter,

der er et krav til de indsatte for at kunne deltage i indsatsen.

Figur 8 viser de indirekte, økonomiske konsekvenser, der er relateret til udvidet frigang, i en

periode på 10 år fra løsladelsesåret. Omtrent halvdelen af personer i udvidet frigang er i be-

skæftigelse, mens de resterende deltagere indgår i beskæftigelsesindsatser, er i beskæftigelse

på samfundstjenestelignende vilkår eller indskrevet på en uddannelse (Sundström 2009). De

økonomiske konsekvenser af disse aktiviteter er indregnet i indsatsens første år. Det antages,

at personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse modtager offentlig forsørgelse i denne peri-

ode. Både de positive og de negative økonomiske konsekvenser af indsatsen udgør ca. 7,9

mio. kr., og aktiviteterne leder således ikke til en nævneværdig økonomisk konsekvens samlet

set. De positive og negative konsekvenser fordeler sig imidlertid forskelligt mellem kom-

mune, region og stat, idet kommunerne vil opleve en negativ, økonomisk konsekvens på 2,5

mio. kr. det første år efter indsatsen, mens staten vil opleve en tilsvarende positiv, økonomisk

konsekvens.

I de første to år er de økonomiske konsekvenser forbundet med indsatsens recidivforebyg-

gende effekt alene opgjort på kriminalitetsområdet, jf. afsnit 2.2. De økonomiske konsekven-

ser på kriminalitetsområdet viser samlet set et overskud på ca. 2,1 mio. kr. i År 1 og ca. 2,4

mio. kr. i År 2.

Fra og med År 3 anvendes konsekvensestimaterne i SØM til at beregne de økonomiske kon-

sekvenser, der er forbundet med indsatsens effekt. I År 3 er de positive, økonomiske konse-

kvenser i alt ca. 2,3 mio. kr., hvorefter de falder årligt til ca. 764.500 kr. i År 10. Langt

størstedelen af de positive, økonomiske konsekvenser tilfalder staten, herunder særligt poli-

tiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Figur 8.

Økonomiske konsekvenser forbundet med udvidet frigangs beskæftigelsesaktiviteter og effekt fordelt efter aktør og år fra løs-

ladelse. Positive og negative økonomiske konsekvenser.

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

År 1

-1.000.000

-2.000.000

-3.000.000

Kommune

Region

Stat

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

År 7

År 8

År 9

År 10

Figur 9 viser den kumulerede, økonomiske konsekvens af indsatsens beskæftigelsesaktivite-

ter og effekt. Det fremgår, at der 10 år efter indsatsen er opnået positive, økonomiske konse-

kvenser for ca. 15,1 mio. kr. eller gennemsnitligt ca. 47.200 kr. pr. deltager for samtlige

deltagere i indsatsen. De positive, økonomiske konsekvenser for politiet, anklagemyndighe-

den, domstolene og kriminalforsorgen er estimeret til ca. 12,5 mio. kr. efter 10 år.

Fra År 3 til År 10 er der estimeret positive, økonomiske konsekvenser af en øget skatteindtægt

for i alt ca. 1 mio. kr. samt konsekvenser af færre udgifter til sundhedsydelser for ca. 901.400

kr., færre udgifter til sociale serviceydelser for ca. 524.200 kr. og færre udgifter til indkomst-

overførsler for ca. 154.300 kr.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Figur 9.

Kumulerede, økonomiske konsekvenser af udvidet frigangs beskæftigelsesaktiviteter og effekt. Positive, økonomiske konse-

kvenser.

16.000.000

14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

År 7

År 8

År 9

År 10

4.2.6

Det samlede nettoresultat af udvidet frigang

Det samlede nettoresultat 10 år efter indsatsens start fås ved at lægge det direkte nettoresultat

af indsatsens udgifter og sparede udgifter for kriminalforsorgen sammen med de økonomiske

konsekvenser af indsatsens beskæftigelsesaktiviteter og effekt, jf. afsnit 4.2.4 og 4.2.5.

Figur 10 viser det samlede nettoresultat, herunder at de økonomiske konsekvenser af indsat-

sen ikke er ligeligt fordelt mellem kommune, region og stat. Dette ses tydeligt ved, at indsat-

sen medfører positive, økonomiske konsekvenser for staten for ca. 85,4 mio. kr. efter 10 år.,

hvoraf ca. 69,5 mio. kr. stammer fra det direkte nettoresultat af indsatsen for kriminalforsor-

gen, mens ca. 15,9 mio. kr. stammer fra de økonomiske konsekvenser af indsatsens beskæf-

tigelsesaktiviteter og effekt.

De negative, økonomiske konsekvenser for kommunerne i År 1, der skyldes nogle af de be-

skæftigelsesaktiviteter, som er et krav for, at en person kan deltage i udvidet frigang, bliver

kun delvist opvejet af de senere års positive, økonomiske konsekvenser, således at kommu-

nerne i År 10 samlet set har negative, økonomiske konsekvenser for ca. 1,3 mio. kr.

Regionerne opnår samlet set positive, økonomiske konsekvenser for ca. 504.100 kr. 10 år

efter indsatsens start. Dette skyldes et mindre forbrug af ydelser på sundhedsområdet.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Det samlede nettoresultat efter 10 år fra indsatsens start er således et overskud på ca. 84,6

mio. kr. Det vil sige, at der i gennemsnit er positive, økonomiske konsekvenser for ca.

265.100 kr. pr. deltager for alle deltagere i indsatsen.

Figur 10.

Samlet nettoresultat efter 10 år fordelt efter aktør.

90.000.000

80.000.000

70.000.000

60.000.000

50.000.000

40.000.000

30.000.000

20.000.000

10.000.000

504.100 kr.

-10.000.000

Kommune

- 1,3 mio. kr.

Region

85,4 mio. kr.

Stat

4.3

Uddannelse af indsatte i Finland

I Finland findes der en række tilbud om uddannelse til indsatte i landets fængsler. Uddannel-

sestilbuddene har til formål at styrke resocialiseringen af de indsatte ved at øge deres sociale

integration og sandsynligheden for beskæftigelse efter løsladelse.

Der er gennemført en effektevaluering af de uddannelsestilbud til indsatte, der findes i den

finske kriminalforsorg. Evalueringen finder, at indsatsen påvirker de indsattes beskæftigelse

positivt efter løsladelse. Sandsynligheden for beskæftigelse er 6,4 procentpoint højere et ka-

lenderår efter løsladelsesåret for de indsatte, der færdiggjorde en uddannelse, sammenlignet

med en kontrolgruppe bestående af indsatte, som ikke har færdiggjort en uddannelse under

indsættelse. I evalueringen er der foretaget statistisk kontrol af en række relevante faktorer

(Virtanen et al. 2020). Evalueringen finder ikke en kriminalpræventiv effekt af uddannelse i

de finske fængsler.

I det følgende beskrives uddannelsesindsatsen i de finske fængsler og effekteva lueringen af

indsatsen. Dernæst beregnes de økonomiske konsekvenser af indsatsens effekt via SØM.

Disse beregninger anvendes som et

break-even-estimat,

der angiver, hvor meget indsatsen

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

må koste, for at det samlede, økonomiske nettoresultat går i nul og at udgifterne dermed ikke

overstiger de samlede økonomiske konsekvenser.

4.3.1

Hvem deltager i uddannelsesindsatsen?

Alle afsonere har som udgangspunkt adgang til uddannelse i Finland. Afsonerne har (ligesom

i Danmark) en beskæftigelsespligt, ifølge hvilken de skal deltage i mindst en af flere bestemte

aktiviteter under afsoning, herunder eksempelvis uddannelse. Denne regel gør sig ikke gæl-

dende for varetægtsfængslede

–

de bestemmer selv, om de vil deltage i aktiviteter, f.eks.

uddannelse (Karsikas et al. 2009).

De indsatte i fængslerne har overordnet set et lavere uddannelsesniveau og gener elt større

indlæringsvanskeligheder end resten af befolkningen, og der er påvist en høj forekomst af

kognitive og psykiske lidelser blandt indsatte (Virtanen et al. 2020). Kognitive og psykiske

lidelser samt stofmisbrugsproblemer anses for at være vigtige at tage hånd om for at forbedre

den indsattes studiekompetencer. Den enkelte indsatte kan modtage flere støttende indsatser

samtidig med, at denne uddanner sig under indsættelsen (Virtanen et al. 2020). Det er derfor

muligt, at den indsattes øgede sandsynlighed for beskæftigelse efter løsladelse kan være på-

virket af andre indsatser end uddannelse. Det fremgår ikke af evalueringen, hvorvidt en større

andel indsatte i eksperimentalgruppen modtager supplerende indsatser end indsatte i kontrol-

gruppen.

I 2017 deltog 2.057 indsatte svarende til 27 pct. af alle indsatte i Finland i uddannelse under

afsoning, men kun en mindre del afsluttede uddannelserne (Virtanen et al. 2020). Dette skal

ses i lyset af, at det kan tage lang tid at færdiggøre en uddannelse, og at de indsatte, som

gennemfører en uddannelse under afsoning, derfor typisk afsoner lange domme (Virtanen et

al. 2020).

4.3.2

Hvad indebærer uddannelsesindsatsen?

Indsatte i fængsler i Finland er sikret adgang til grundskoleuddannelse. Derudover har de

mulighed for at tage en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse under indsættelse.

De fleste indsatte under uddannelse i 2017 deltog i grundskoleuddannelse eller erhvervsud-

dannelse. Indsatte kan deltage i uddannelse, som tilbydes i fængslet, og indsatte i åbne fængs-

ler kan herudover deltage i undervisning uden for fængslerne (Karsikas et al. 2009). Videre-

gående uddannelse, som f.eks. en universitetsuddannelse, tilbydes som online -undervisning

i fængslerne (Karsikas et al. 2009).

Det fremgår af Fængselsloven, at den indsatte skal støttes og vejledes i sin uddannelse , samt

at uddannelsen skal monitoreres.

4.3.3

Effekten af uddannelse i de finske fængsler

Der er som nævnt foretaget en effektevaluering af uddannelsesindsatsen i de finske fængsler

(Virtanen et al. 2020). I effektevalueringen konkluderer forskerne, at færdiggørelse af en ud-

dannelse i fængslet ikke mindsker de indsattes risiko for recidiv efter løsladelse, men at det

øger beskæftigelsen med 6,4 procentpoint ved udgangen af kalenderåret efter løsladelsesåret.

Der anvendes et kvasi-eksperimentelt design, hvor en eksperimentalgruppe bestående af 346

personer, som har færdiggjort en uddannelse under indsættelse og er blevet løsladt i 2007 -

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

2016, sammenlignes med en kontrolgruppe bestående af 1.038 personer, som ikke har fær-

diggjort en uddannelse under indsættelse. Blandt de indsatte i eksperimentalgruppen gennem-

førte 23,1 pct. grundskolen. 63,3 pct. færdiggjorde en erhvervsuddannelse, og 13,6 pct. fær-

diggjorde en videregående uddannelse.

For at udligne eventuelle forskelle mellem de indsatte i eksperimental - og kontrolgruppen er

alle de indsatte i eksperimentalgruppen matchet med tre indsatte i kontrolgruppen

på bag-

grund af følgende variable: køn, alder, højest fuldførte uddannelse, primær beskæftigelses-

type før indsættelse og variable relateret til kriminalitet og straf (antal tidligere fængsels-

straffe, indsættelsesår, løsladelsesår og straffens længde). Der anvendes en

Genetic Matching

Algorithm

til at identificere det bedste match til hver indsat fra eksperimentalgruppen, og

forskellene mellem eksperimental- og kontrolgruppe er marginale efter vægtningen (Virtanen

et al. 2020).

Det er en svaghed ved undersøgelsesdesignet, at der ikke kontrolleres for, om de indsatte, der

indgår i kontrolgruppen (det vil sige indsatte, der ikke gennemfører en uddannelse under

indsættelse), er eller ville være motiverede for at tage en uddannelse. Det vides således ikke,

om noget af effekten af indsatsen kan skyldes, at der er forskelle i eksperimental - og kontrol-

gruppernes grad af motivation med hensyn til at forbedre deres beskæftigelsessituation efter

løsladelse. Det kan heller ikke udelukkes, at der er andre relevante forhold, som er systema-

tisk forskellige i eksperimental- og kontrolgruppen, da der ikke er anvendt et design, hvor de

indsatte er tilfældigt fordelt i grupperne.

Analysen viser en statistisk signifikant forskel mellem eksperimental- og kontrolgruppen med

hensyn til beskæftigelse efter løsladelse. Ved udgangen af kalenderåret efter løsladelsesåret

var 26,9 pct. af personerne i eksperimentalgruppen i arbejde eller under uddannelse. For per-

sonerne i kontrolgruppen var den tilsvarende andel 20,5 pct. Resultaterne antyder, at uddan-

nelse under indsættelse forbedrer de indsattes mulighed for at finde beskæftigelse efter løs-

ladelse med 6,4 procentpoint.

Definitionen af effektmålet i effektevalueringen af uddannelsesindsatsen i de finske fængsler

og Succesmål 3 i SØM vedrørende beskæftigelse er ikke helt ens. I det finske studie er ind-

satsens effekt på beskæftigelse efter løsladelse målt som et punktestimat, idet den løsladtes

beskæftigelsessituation i slutningen af året efter løsladelsesåret er anvendt som mål for, om

den indsatte er i beskæftigelse (inkl. under uddannelse) eller ej. I SØM er succesmålet defi-

neret ved, at den løsladte skal have været i beskæftigelse eller under uddannelse i mere end

halvdelen af kalenderåret efter løsladelsesåret. Denne forskel er væsentlig, da det ikke er helt

sikkert, at effektstørrelsen ville være den samme, hvis effekten af uddannelsesindsatsen i de

finske fængsler var målt på baggrund af definitionen af succesmålet i SØM.

Den samme person kan udgøre kontrol for flere personer i eksperimentalgruppen, hvis personen i

kontrolgruppen har været indsat flere gange i undersøgelsesperioden. Den samme fængslingsperiode

kan imidlertid kun tjene som kontrol for én person i eksperimentalgruppen.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

4.3.4

Økonomiske konsekvenser af indsatsens effekt

I de følgende afsnit fokuseres der alene på de indirekte økonomiske konsekvenser af effekten

af uddannelsesindsatsen i de finske fængsler. De direkte udgifter, der måtte være til at ud-

danne indsatte, indgår således ikke i beregningerne.

I stedet udregnes et

break-even-estimat,

der angiver, hvor stor merudgiften til uddannelse af indsatte kan være for, at det økonomiske

nettoresultat går i nul forudsat, at uddannelse af indsatte øger sandsynligheden for beskæfti-

gelse efter løsladelse. Beregningsmetoden adskiller sig derved fra beregningen af de økono-

miske konsekvenser af udvidet frigang i afsnit 4.2, hvor der foretages en sammenligning af

udgifterne til indsatsen og den økonomiske konsekvens af indsatsens beskæftigelsesaktivite-

ter og effekt.

Når der foretages SØM-beregninger af den økonomiske konsekvens af uddannelsesindsatsens

effekt på de indsattes beskæftigelsessituation, så gøres det ud fra allerede beregnede konse-

kvenser af, at indsatte i SØM-målgruppen kommer i beskæftigelse eller uddannelse, jf. afsnit

2.2 og 3.3. Hvis deltagerne i uddannelsesindsatsen ikke ligner personerne i SØM -målgrup-

pen, så er det mindre sikkert, at de beregnede konsekvenser er retvisende. Derfor er der fore-

taget sammenligninger af gruppen af deltagere i uddannelsesindsatsen og SØM-målgruppen,

der viser, at grupperne overordnet set ligner hinanden med hensyn til alder, køn, beskæftigel-

sesgrad og uddannelsesniveau. Dog viser effektevalueringen, at indsatsen ikke har en reci-

divforebyggende virkning på målgruppen. Derfor er de økonomiske konsekvenser vedrø-

rende kriminalitet udeladt af SØM-beregningerne i dette afsnit.

Det fremgår af den finske effektevaluering af uddannelse af indsatte, at 346 indsatte færdig-

gjorde en uddannelse under indsættelse i perioden 2007-2016 (Virtanen et al. 2020). Dette

svarer til ca. 35 indsatte årligt. Korrigeres antallet af deltagere efter befolkningsstørrelse i

henholdsvis Finland og Danmark, svarer antallet til, at 38 indsatte færdiggør en uddannelse

efter den finske model under indsættelse i danske fængsler i 2021.

Figur 11 præsenterer de økonomiske konsekvenser over 10 år, som følger af, at færdiggørelse

af en uddannelse under indsættelse øger andelen af indsatte, som opnår beskæftige lse efter

Justitsministeriet har været i dialog med det finske kriminalforsorg,

Rikosseuraamuslaitos, keskushal-

lintoyksikkö,

angående de direkte udgifter til uddannelse af indsatte. Det finske kriminalforsorg estimerer,

at de direkte udgifter til at uddanne indsatte er

lavere,

end udgifterne til aktiviteter, som de indsatte ellers

ville have deltaget i (arbejde, behandling mv.). Dette estimat omfatter dog alene den del af udgiften, som

ligger hos det finske kriminalforsorg. Uddannelse af indsatte i Finland er ligele des forbundet med en

udgift, som hører under det finske Undervisnings- og Kulturministerium. Derudover kan der være udgifter

til de aktiviteter, som de indsatte ellers ville have deltaget i, hvis de ikke uddannede sig, som hører under

andre myndigheder. Det er således vanskeligt at opnå et fuldstændigt sammenligneligt billede af de finske

myndigheders udgifter til forskellige typer af aktiviteter, som finske indsatte kan deltage i. Direktoratet for

Kriminalforsorgen (DfK) har oplyst, at hele udgiften til uddannelse af indsatte i fængsler og arresthuse i

Danmark tilfalder kriminalforsorgen, og at det er vanskeligt at sammenligne udgifterne til de forskellige

indsatser, som de indsatte i Danmark kan deltage i. Ifølge DfK kostede en indsat fuldtidsstuderende år ligt

288.024 kr. i gennemsnit i 2020. Hvis de positive økonomiske konsekvenser ved at øge beskæftigelsen

blandt løsladte, fratrækkes udgifterne til uddannelse, opnås et estimat for, hvor meget en alternativ akti-

vitet maksimalt må koste, før uddannelse af indsatte er en bedre samfundsøkonomisk investering.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

løsladelse, med 6,4 procentpoint. Figuren viser, at de positive, økonomiske konsekvenser af

indsatsens effekt er størst det første år efter løsladelse, hvorefter omfanget af de positive,

økonomiske konsekvenser falder år for år. De samlede positive, økonomiske konsekvenser

for kommuner, regioner og stat i År 1 er ca. 137.300 kr., mens de positive, økonomiske kon-

sekvenser i År 10 er faldet til ca. 53.400 kr. De positive, økonomiske konsekvenser er i alle

10 år størst for kommunerne efterfulgt af staten, mens konsekvenserne for regionerne samlet

set er relativt beskedne.

De positive, økonomiske konsekvenser skyldes primært, at indsatsen medfører større indtæg-

ter fra skat af indkomst og færre udgifter til indkomstoverførsler.

Figur 11.

Økonomiske konsekvenser af effekten af uddannelse af indsatte i fængsler og arresthuse fordelt efter aktør og år efter løsla-

delse. Positive, økonomiske konsekvenser.

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Stat

År 7

År 8

År 9

År 10

Kommune

Region

Figur 12 viser de kumulerede, økonomiske konsekvenser af indsatsens effekt. Efter 10 år er

der opnået positive, økonomiske konsekvenser svarende til ca. 806.400 kr. for indsatsens 38

deltagere. Dette skyldes bl.a., at der efter 10 år er øgede indtægter fra skat af indkomst på ca.

345.900 kr. og færre udbetalinger af indkomstoverførsler for i alt ca. 311.600 kr. Det eneste

område, hvor der er en negativ, økonomisk konsekvens forbundet med uddannelse af indsatte,

er for ungdoms- og voksenuddannelse. Efter 10 år er den negative, økonomiske konsekvens

deraf i alt ca. 35.600 kr. Dette kan skyldes, at konsekvenserne er beregnet på baggrund af et

succesmål, der inkluderer deltagelse i beskæftigelse

eller

uddannelse. Hovedparten af de ne-

gative, økonomiske konsekvenser, der er forbundet med at indsatte deltager i ungdoms- og

voksenuddannelse, ligger i de første tre år efter løsladelse. Det kan ikke udelukkes, at den

ekstra uddannelse kan resultere i en højere løn på længere sigt og derved større offentlige

indtægter fra skat af indkomst.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Figur 12.

Kumulerede, økonomiske konsekvenser forbundet med effekten af uddannelse af indsatte i fængsler og arresthuse. Positive,

økonomiske konsekvenser.

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

År 7

År 8

År 9

År 10

4.3.5

Break-even-estimater

for indsatsen

Ovenstående beregninger viser, at hvis 38 indsatte tager en uddannelse under indsættelse, så

medfører effekten deraf, at det offentlige opnår en positiv, økonomisk konsekvens på ca.

806.400. kr. over 10 år. Dette svarer til, at der i gennemsnit opnås en positiv, økonomisk

konsekvens på ca. 21.200 kr. pr. indsat, der fuldfører en uddannelse. I de ca. 21.200 kr. er der

ikke taget hensyn til udgifterne til uddannelse indsatte, se evt. også fodnote 10. Den samlede

positive, økonomiske konsekvens af indsatsens effekt skal derved ses som et

break-even-

estimat, der angiver, hvor stor den direkte merudgift til at uddanne indsatte kan være for , at

det samlede økonomiske nettoresultat af indsatsen går i nul.

Effekten af uddannelse af indsatte i Finland er kun målt for indsatte, som har

afsluttet

uddannelse under indsættelse. Der er relativt mange indsatte, som under indsættelse

deltager

i et uddannelsesforløb uden at afslutte forløbet. Dette kan for nogle indsatte skyldes, at de

ikke når at færdiggøre uddannelsen inden løsladelse. Et estimat for udgifterne til indsatsen

bør omfatte udgifterne til begge grupper. De indsatte, der deltager i men ikke færdiggør en

uddannelse, har muligvis også større sandsynlighed for at opnå beskæftigelse eller deltage i

uddannelse efter løsladelse, end hvis de ikke havde deltaget i undervisning under indsættel-

sen. Dette tages der ikke højde for i effektevalueringen af den finske uddannelsesindsats i

fængslerne, og det er således ikke muligt at beregne de økonomiske konsekvenser heraf.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Litteratur

Angrist, J. D. og J.-S. Pischke (2008). Mostly

harmless econometrics: An empiricist's

companion, Princeton university press.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009). De

indsatte: Samfundets fjender eller

marginaliserede. København,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmarks Statistik (2020). "To ud af tre løsladte

begår kriminalitet inden to år." Nyt fra Danmarks

Statistik(372).

Direktoratet for Kriminalforsorgen (2019). Statistik

2019. København, Direktoratet for

Kriminalforsorgen

Forsman, M. og Y. Werner (2016). Utslussning

–

Effekt på återfall i brott. Norrköping,

Kriminalvården

Gill, C. (2016). Community interventions. What

works in crime prevention and rehabilitation. D.

Weisburd, D. P. Farrington and C. Gill, Springer:

77-109.

Holmberg, S., J. Kindgren og L. Littmann (2017).

Utslussning från anstalt - En uppföljning av

Kriminalvårdens arbete med de särskilda

utslussningsåtgärderna. Stockholm,

Brottsförebyggande Rådet

Jacobsen, R. H., J. N. Arendt, M. Verner, M. S.

Kollin, C. Halling og K. Kolstrup (2018).

Socialøkonomisk investeringsmodel (SØM) -

Dokumentation København, VIVE

Jacobsen, R. H. og H. Hummelgaard (2018). Den

Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke

perfekt

–

men den er det bedste bud. Mandag

Morgen. København.

Jacobsen, R. H. og J. T. Ibsen (2021).

Opdatering af priser til vidensdatabasen i SØM

–

Politi, retsvæsen og kriminalforsorg samt sociale

serviceydelser. København, VIVE - Viden til

Velfærd

Karsikas, V., K. Kuivajärvi og M. Mäki (2009).

Finland. Nordic Prison Education

A Lifelong Learning Perspective. T. Langelid, M.

Mäki, K. Raundrup and S. Svensson.

Copenhagen, Denmark, Norden.

Lundgren, M. og E. Sundström (2008). 2007 års

reform för bättre utslussning i Kriminalvården.

Vilka blev effekterna under det första året?

Stockholm, BRÅ

Marklund, F. og S. Holmberg (2009). "Effects of

early release from prison using electronic tagging

in Sweden." Journal of Experimental Criminology

41-61.

Marklund, F. og I. Wennerberg (2007). Utökad

användning av elektronisk fotboja inom

kriminalvården. Stockholm, Brottsförebyggande

rådet

Sherman, L. W., D. P. Farrington, B. C. Welsh og

D. L. MacKenzie (2002). Evidence-Based Crime

Prevention. London, Routledge.

Skardhamar, T. og J. Savolainen (2014).

"Changes in Criminal Offending around the time

of Job Entry: A Study og Employment and

Desistance " Criminology

52(2):

263-291.

Skardhamar, T. og K. Telle (2012). "Post-release

employment and recidivism in Norway." Journal

of Quantitative Criminology

28(4):

629-649.

Sundström, E. (2009). 2007 års reform av

utslussning i kriminalvården - Delrapport 2.

Stockholm, Brottsförebyggande rådet

Virtanen, M., M. Aaltonen, S. Tyni og J. Kivivuori

(2020). Vankilakoulutuksen Vaikutus

Uusintarikollisuuteen Ja Vapautumisen

Jälkeiseen Työssäkäyntiin

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Bilag 1: Oversigt over usikkerheder

forbundet med SØM-beregninger

SØM-beregningerne er behæftet med en række usikkerheder. Nedenfor listes de forhold, der

kan bidrage til, at SØM overestimerer eller underestimerer de økonomiske konsekvenser af

en given indsats, eller at estimaterne i øvrigt må anses for at være usikre.



Udgifter til indsatsen: For nogle indsatser er det svært at opgøre alle udgifter. Det

kan være vanskeligt at isolere udgifterne til indsatsen fra andre udgifter, og uden-

landske indsatser kan være forbundet med udgifter, som det er vanskeligt at over-

føre til en dansk kontekst. Derudover skal udgifterne til indsatsen fratrækkes ud-

gifterne til de aktiviteter, som deltagerne skulle have indgået i, hvis ikke de deltog

i indsatsen. Det er ikke altid nemt at afgøre, hvilke alternative aktiviteter deltagerne

skulle have indgået i, og hvad disse aktiviteter ville koste. Hvis udgifterne til selve

indsatsen angives for lavt og/eller udgiften til de alternative aktiviteter angives for

højt, så vil SØM overestimere indsatsens nettoresultat

–

og vice versa.



Effekten af indsatsen: Det er nødvendigt at kende effekten af en indsats for at kunne

beregne indsatsens økonomiske konsekvenser. Effektevalueringer kan være behæf-

tede med en række usikkerheder, jf. afsnit 4.1. Hvis eksperimental- og kontrol-

gruppen ikke er sammenlignelige på samtlige af de karakteristika, der påvirker ri-

sikoen for recidiv og/eller sandsynligheden for beskæftigelse, og det ikke er muligt

at kontrollere statistisk herfor, så vil den beregnede effekt af indsatsen være usik-

ker. Selv om forskerne har forsøgt at minimere risikoen, så kan det ikke udelukkes,

at der er systematiske forskelle mellem eksperimental- og kontrolgrupperne i ef-

fektevalueringerne af de indsatser, der beskrives i rapporten. Hvis effekten af ind-

satserne overvurderes, så vil SØM overestimere de positive, økonomiske konse-

kvenser af ved indsatserne

–

og vice versa.



Effektmål vs. succesmål: Hvis effektmålet fra effektevalueringen af en indsats ikke

er opgjort på samme måde som succesmålet for indsatsens målgruppe, så kan det

lede til usikkerhed om, hvorvidt den opnåede effekt vil have de estimerede konse-

kvenser.



Indsatsens målgruppe og målgruppen

løsladte

i SØM: I denne rapport er effekten

af kriminalitetsforbyggende indsatser over for indsatte målt for en gruppe af per-

soner, som i en bestemt periode har deltaget i en indsats under indsættelse i hen-

holdsvis Sverige og Finland. I SØM er de økonomiske konsekvenser af at undgå

recidiv eller opnå beskæftigelse efter løsladelse målt for personer over 18 år med

dansk CPR-nummer, som har afsonet en ubetinget frihedsstraf og er blevet løsladt

i Danmark i 2008-2015. Hvis deltagerne i indsatserne og SØM-målgruppen afviger

fra hinanden på individuelle karakteristika eller kontekstuelle forhold under og/el-

ler efter indsættelse/afsoningen, så kan det have indflydelse på, om effekterne af

indsatserne i Sverige og Finland vil være de samme for indsatte i Danmark, og om

de økonomiske konsekvenser af indsatserne vil være det.



Konsekvenser som gennemsnitsforskelle frem for marginale forskelle: I SØM er

de økonomiske konsekvenser ved succes udregnet som den gennemsnitlige forskel

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

mellem den del af målgruppen, som opnår et af succesmålene, og den del af mål-

gruppen, som ikke gør det, når en række andre forhold holdes konstante. Disse to

grupper adskiller sig således fra hinanden med hensyn til, om de opnår succes eller

ej, men de kan også adskille sig fra hinanden på andre punkter, som har økonomisk

betydning. Personer i gruppen, der opnår succes, er formentlig mindre socialt ud-

satte og mindre ressourcetunge end gruppen, der ikke opnår succes. En kriminali-

tetsforebyggende indsats, der ændrer den indsattes risiko for recidiv eller sandsyn-

lighed for beskæftigelse, ændrer muligvis ikke på andre karakteristika ved den ind-

satte, som har økonomiske konsekvenser, eller ændrer dem muligvis ikke i samme

grad som forskellen mellem den del af SØM-målgruppen, der recidiverer, og den

del af målgruppen, der ikke gør det. Der er således en risiko for, at forskellen mel-

lem de to grupper overestimerer den gennemsnitlige, økonomiske konsekvens af

effekten af indsatsen.



Opgørelse af de første konsekvenser af succes: De økonomiske konsekvenser af

målopfyldelse (succes) opgøres ikke i SØM i det år, hvor det afgøres, om en person

i en indsats opnår succes eller ej (År 1), men derimod fra og med året efter (År 2).

Dette skyldes, at aktiviteter i År 1, der er forbundet med udgifter, kan forekomme

før, det er afgjort, om personen opnår succes, og aktiviteterne kan udgøre årsager

til, at personen opnår succes frem for at være konsekvenser deraf. Eksempelvis kan

arbejdsløshed påvirke risikoen for recidiv, hvorved udgifterne til indkomstover-

førsler forud for et recidivforhold ikke bør ses som en konsekvens af recidivet. Da

det ikke er muligt at udarbejde retvisende konsekvensestimater for År 1, anvendes

konsekvensestimaterne for SØM-målgruppens År 2 i stedet til som et estimat af

udgiftsforskellene for År 1.

Når estimater vedrørende År 1 ikke inkluderes i

SØM, vil estimaterne dog ikke indeholde de umiddelbare økonomiske konsekven-

ser, der opstår som følge af, at nogle deltagere ikke opnår succes. I denne rapports

beregninger vedrørende kriminalitet søges dette imødegået ved at anvende deskrip-

tiv statistik, udarbejdet af Socialstyrelsen angående mængden af strafferetlige af-

gørelser og indsættelser i den periode, hvor det afgøres, om målgruppen opnår suc-

ces eller ej, således at de umiddelbare omkostninger til recidivet er inkluderet i År

1 og År 2 efter løsladelse.



Ikke-inkludererede udgifter/konsekvenser i SØM: SØM inkluderer kun visse per-

sonhenførbare udgiftsforskelle i beregningerne af de økonomiske konsekvenser af

en given indsats. Der indgår eksempelvis ikke personhenførbare udgiftsforskelle

til overførselsindkomster, der ikke er indkomsterstattende. Der indgår heller ikke

udgifter, som ikke kan henføres til personerne i målgruppen, herunder bl.a. nega-

tive, økonomiske konsekvenser forbundet med ofrene for den kriminalitet, som be-

gås af personerne i målgruppen. SØM inkluderer endvidere ikke udgifter, der po-

tentielt vil kunne blive påvirket af det generelle kriminalitetsniveau. Hvis en ind-

sats eksempelvis sænker den samlede mængde af vold i nattelivet i Danmark, så er

Dette forudsætter en måleperiode på ét år. Hvis måleperioden er to år, vil det efterfølgende år være

År 3.

Denne beskrivelse forudsætter, at man i SØM oplyser, at et forløb varer mindre end 1 år.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

det muligt, at der kan opnås positive, økonomiske konsekvenser relateret til visse

former for kriminalitetsforebyggelse, såsom politipatruljering og lignende.



Priser: Der er beregnet gennemsnitspriser for de enkelte konsekvenser i SØM, så-

ledes at et givent forbrug af en ydelse eller aktivitet kan omregnes til kroner og

øre. Disse gennemsnit kan være behæftet med usikkerheder. Det er f.eks. ikke sik-

kert, at alle personerne i målgruppen

–

særligt de personer, der opnår succes som

følge af indsatsen

–

har et gennemsnitligt ressourcetræk, når det offentlige har ud-

gifter til en given type af aktivitet forbundet med disse personer. Det er for eksem-

pel ikke sikkert, at den gennemsnitlige kontanthjælpssats for en person, der opnår

succes som en følge af en indsats, svarer til den gennemsnitlige kontanthjælpssats,

der anvendes i SØM. Desuden er overheadomkostninger til eksempelvis admini-

stration, bygninger m.v. i visse tilfælde estimerede ud fra en generel takst. På kri-

minalitetsområdet er de anvendte priser bl.a. baseret på en tidligere undersøgelse

fra Justitsministeriet, der vedrører rockere og bandemedlemmer, og som derfor kan

overestimere priserne for en bredere og mindre ressourcekrævende målgruppe.

Omvendt inkluderer priserne på kriminalitetsområdet ikke udgifter til biforhold i

forbindelse med en straffesag, hvilket leder til en underestimering af priserne. Der-

udover gøres en række andre antagelser, der kan lede til usikkerhed om, hvorvidt

priserne er retvisende, se (Jacobsen og Ibsen 2021) for yderligere information.

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Rapport om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra justitsministeren

Forfatter

Mikkel Møller Okholm

Maria Libak Pedersen

Malthe Øland Ribe

Dato

August 2021

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-59-4

Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte