Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 401
Offentligt
2434957_0001.png
Marts 2021
2. halvår 2020
Tematilsyn om videoafhøring af børn
Anklagemyndigheden fører et særligt tilsyn med, om videoafhøring af børn foretages hurtigst
muligt efter politianmeldelsen - både for at sikre beviserne i sagen og for at skåne barnet mest
muligt.
Udgangspunktet er, at videoafhøring af børn skal foretages hurtigst muligt, og hvis det er
praktisk muligt som udgangspunkt inden for en uge fra anmeldelsen.
Tilsynet gennemføres i alle politikredse og omfatter 1. videoafhøring af børn under 15 år,
der er forurettede i en straffesag.
1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Anklagemyndighedens halvårlige status for sagsbehandlingstider i sager om videoafhøring af børn, fra justitsministeren
Tilsynets resultater
De regionale statsadvokater har fortsat ført tilsyn med sagsområdet efter ”Tra-
fiklys-modellen” i 2. halvår 2020.
Resultater og udvikling
I 2. halvår 2020 er der gennemført 1.113 videoafhøringer omfattet af tilsynet mod 923 i 1.
halvår 2020.
I 2. halvår 2020 har:
3 politikredse en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 7 dage
7 politikredse en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 14 dage
2 politikredse en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 3 uger
Ingen politikredse en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end 3 uger
Af de nævnte videoafhøringer blev:
Ca. 69 pct. gennemført indenfor 7 dage
Ca. 18 pct. gennemført indenfor 8 – 14 dage
Ca. 8 pct. gennemført indenfor 15 – 30 dage
Ca. 5 pct. gennemført efter mere end 30 dage
Til sammenligning var der i 1. halvår 2020:
1 politikreds med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 7 dage
6 politikredse med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 14 dage
5 politikredse med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 3 uger
Ingen politikredse med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end 3 uger
Af de nævnte videoafhøringer blev:
ca. 62 pct. gennemført indenfor 7 dage
ca. 22 pct. gennemført indenfor 8 – 14 dage
ca. 8 pct. gennemført indenfor 15 – 30 dage
ca. 8 pct. gennemført efter mere end 30 dage
Sager om vold, tvang eller lignende udgjorde ca. 70 pct., og sager om seksualforbrydelser
udgjorde ca. 19 pct. i 2. halvår 2020. Det svarer stort set til fordelingen i 1. halvår 2020, der
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Anklagemyndighedens halvårlige status for sagsbehandlingstider i sager om videoafhøring af børn, fra justitsministeren
2434957_0003.png
var hhv. 70 og 20 pct.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager omfattet af tilsynet er 10,5 dage på landsplan
i 2. halvår 2020. Der er således sket et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på ca. 2
dage, da den i 1. halvår 2020 lå på 12,4 dage på landsplan.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal ses i lyset af, at få sager med lange sagsbehand-
lingstider kan påvirke det samlede resultat i ikke ubetydelig grad.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2. halvår 2020 har kun i begrænset omfang været
påvirket af forhindringer for gennemførelse af videoafhøringer på grund af Covid-19-situati-
onen. Man har kun i begrænset omfang været forhindret i at foretage ”knibtangsmanøvrer”
på grund af lukkede skoler og institutioner, ligesom relevante parter i mindre omfang i for-
hold til situationen i 1. halvår 2020 har meldt afbud til afhøringer på grund af særlig risiko
for smitte.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 10,5 dage på landsplan, er således ikke påvirket
væsentligt af forsinkelser begrundet med Covid-19-udfordringer i 2. halvår 2020.
Det bemærkes, at fem afhøringer ikke indgår i ovenstående, idet der er tale om helt atypiske
sager (outliers). Sagerne var afsluttede, og videoafhøring skete først flere år senere som følge
af efterforskning i en anden sag. Politikredsen har redegjort nærmere for sagerne over for
statsadvokaten.
Politikredsenes årsagsangivelser
Som led i tilsynet er der fortsat skærpet fokus på at belyse de årsager, der kan henføres til
politiet og anklagemyndigheden som eksempelvis mangel på personaleressourcer, ekspedi-
tionsfejl mv. Kendetegnene for disse årsager er, at de ikke ses begrundet i vægtige hensyn til
barnets tarv, efterforskningen eller andre lignende saglige hensyn.
Politikredsenes angivelser af årsager til en sagsbehandlingstid ud over 7 dage fremgår af bilag
1. Af bilaget fremgår endvidere den procentvise fordeling af årsager for henholdsvis 1. halvår
og 2. halvår 2020 samt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hver kategori.
I en række sager har sagsbehandlingstiden baggrund i årsager, som politiet eller anklage-
myndigheden ikke har direkte indflydelse på. Det gælder eksempelvis sager, hvor afhørte er
forhindret i at deltage i videoafhøringen (ca. 18 pct.) eller sager, hvor yderligere efterforsk-
ning/oplysninger er påkrævet, førend videoafhøringen meningsfuldt kan gennemføres (ca.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Anklagemyndighedens halvårlige status for sagsbehandlingstider i sager om videoafhøring af børn, fra justitsministeren
2434957_0004.png
12 pct.).
I 2. halvår 2020 udgør mangel på ressourcer i politiet og visitations- og ekspeditionsfejl hen-
holdsvis ca. 7 pct. og ca. 8 pct. Til sammenligning udgjorde mangel på ressourcer i politiet og
visitations- eller ekspeditionsfejl henholdsvis ca. 7 pct. og ca. 4 pct. af årsagerne til en sags-
behandlingstid på mere end 7 dage i 1. halvår 2020.
Initiativer og udviklingstiltag
Der er i alle politikredse, også i 2. halvår 2020, fortsat blevet arbejdet på at forbedre sagsbe-
handlingstiden.
Angivelsen af mangel på ressourcer og visitations- og ekspeditionsfejl er drøftet nærmere
med de relevante politikredse, ligesom vigtigheden af korrekte årsagsangivelser er drøftet
nærmere med relevante politikredse.
Der arbejdes således videre med lokale initiativer, som de regionale statsadvokater løbende
har vurderet og drøftet med politikredsene.
”Trafiklyset”
Med henblik på at fastholde fokus i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden til et accep-
tabelt niveau i hver enkelt politikreds samt fokus på årsager, der kan henføres til politiet og
anklagemyndigheden, indførte Rigsadvokaten sammen med Rigspolitiet i 2019 en ny lands-
dækkende model for en målrettet opfølgning på området og en mere fokuseret indsats i forhold
til de udfordrede politikredse. Som anført ovenfor indebærer modellen, at de enkelte politi-
kredse indplaceres i tre forskellige kategorier – henholdsvis kategori grøn, kategori gul og
kategori rød.
På baggrund af resultaterne af tilsynet for 2. halvår 2020 er der foretaget følgende indplace-
ring af politikredsene:
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Anklagemyndighedens halvårlige status for sagsbehandlingstider i sager om videoafhøring af børn, fra justitsministeren
2434957_0005.png
I kategori grøn ligger Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi, Syd-
og Sønderjyllands Politi, Københavns Vestegns Politi og Bornholms Politi.
Politikredsene i denne kategori har alle en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på et stabilt og
tilfredsstillende niveau. Desuden er disse politikredse kendetegnet ved, at de angivne årsager
i sager med en sagsbehandlingstid på mere end 7 dage ses velbegrundede med baggrund i
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Anklagemyndighedens halvårlige status for sagsbehandlingstider i sager om videoafhøring af børn, fra justitsministeren
2434957_0006.png
f.eks. hensyn til barnet.
Det løbende tilsyn har været fortsat i forhold til disse politikredse, men der har ikke været
iværksat yderligere tiltag.
I kategori gul ligger Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
samt Midt- og Vestsjællands Politi.
I denne kategori indgår for det første politikredse, som har en gennemsnitlig sagsbehand-
lingstid på et bekymrende niveau. I denne kategori indgår også politikredse kendetegnet ved,
at de angivne årsager i sager med en sagsbehandlingstid på mere end 7 dage for en vis dels
vedkommende er begrundet i forhold, politikredsen har direkte indflydelse på. Herudover
indgår politikredse, som har haft en positiv udvikling i sagsbehandlingstiden, men som
endnu ikke har opnået et stabilt og fuldt tilfredsstillende niveau.
Tilsynet har været skærpet for disse politikredse. De regionale statsadvokater har afholdt
møder med ledende personale i politikredsene for at drøfte udviklingen. Desuden er de alle-
rede iværksatte initiativer i politikredsen blevet gennemgået og vurderet, ligesom behovet for
eventuelle yderligere tiltag er drøftet.
I kategori rød ligger Nordsjællands Politi og Københavns Politi.
Politikredsene i denne kategori har en sagsbehandlingstid på et stærkt bekymrende niveau,
og årsager til sager med en sagsbehandlingstid på mere end 7 dage ses for en stor dels ved-
kommende at have baggrund i forhold, politikredsene har direkte indflydelse på.
Tilsynet har været skærpet væsentligt for disse politikredse. Der er blevet afholdt møder mel-
lem øverste ledelse i politikredsene og den regionale statsadvokat. Kredsene har i den for-
bindelse lagt planer for, hvordan sagsbehandlingstiderne kan nedbringes samt planer for,
hvilke eventuelle yderligere tiltag der skal iværksættes på området.
De regionale statsadvokater og Rigspolitiet har ved indgangen til hvert nyt kvartal gennemgået
samtlige politikredse og foretaget indplacering i forhold til de nævnte kategorier. De enkelte
politikredse har således løbende haft mulighed for at blive kategoriseret bedre afhængigt af
udviklingen.
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Anklagemyndighedens halvårlige status for sagsbehandlingstider i sager om videoafhøring af børn, fra justitsministeren
2434957_0007.png
Opfølgning og yderligere initiativer
De regionale statsadvokater og Rigspolitiet bruger ”Trafiklys-modellen” til at fremme best
practice samt udlede og dele læringspunkter med alle politikredse.
Som yderligere opfølgning siden afrapporteringen af september 2020 har der været foretaget
følgende initiativer i de mest udfordrede kredse:
Nordsjællands Politi har lagt en plan for uddannelse af flere videoafhørere, og man for-
venter, at Rigspolitiets uddannelsesaktiviteter, der har været sat bero i meget vidt om-
fang i 2020, genoptages i løbet af 2021 således at man kan få uddannet yderligere 2 vi-
deoafhørere. Politikredsen har indført nye procedurer og har udarbejdet et actioncard
med henblik på at sikre hurtig og korrekt visitation af sager til videoafhøring, ligesom
sektionen for personfarlig kriminalitet dagligt screener indkomne sager. Man har ende-
lig arbejdet internt på at udbrede kendskabet til afdelingens ”overgrebstelefon”, hvor
øvrige medarbejdere til enhver tid kan få sparring og vejledning i behandling af sager
vedrørende børn.
I Københavns Politi har indsatsen på området i indeværende år været præget af util-
strækkelig koordinering og styring til dels som følge af sygdom/udskiftninger af nøgle-
personer blandt andet i advokaturen for personfarlig kriminalitet. Der er stort ledelses-
mæssigt fokus på sagsområdet igen, og afdelingen er bemandet med de nødvendige res-
sourcer, så det er forventningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil forbedres
fremover.
Statsadvokaternes bemærkninger
Statsadvokaterne bemærker, at den positive udvikling, der kunne spores i 1. halvår 2020, er
fortsat i løbet af 2. halvår 2020. Der er i alle kredse fortsat stort ledelsesmæssigt fokus på
sagsområdet. Det er efter statsadvokaternes vurdering meget positivt, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på landsplan de seneste 5 år har været stadig faldende, og det således
alene er enkelte politikredse, som fortsat er udfordrede.
Statsadvokaterne finder, at der fortsat fremadrettet bør være opmærksomhed i alle kredse på
at undgå visitations- og ekspeditionsfejl, ligesom der bør være opmærksomhed på, at der af-
sættes de fornødne ressourcer til sagsområdet, og at man løbende får uddannet det nødven-
dige antal videoafhørere.
Det er samlet set statsadvokaternes vurdering, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
landsplan har nået et tilfredsstillende niveau.
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Anklagemyndighedens halvårlige status for sagsbehandlingstider i sager om videoafhøring af børn, fra justitsministeren
2434957_0008.png
Bilag 1 – Politikredsenes årsagsangivelser
1
Gennemsnitlig
1. halvår
Årsag
2020
sagsbehandlingstid
1. halvår 2020
2. halvår
2020
Gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
2. halvår 2020
Yderligere informa-
tion eller efterforsk-
ning påkrævet
Mangel på ressourcer i
politiet
Anden begrundelse
Planlægning af knib-
tangsmanøvre
Afhørte forhindret
Hensyn til afgørende
koordinering i sagen
Mangel på afhørings-
faciliteter
Nødvendig deltager
forhindret
Visitations- eller ek-
speditionsfejl
Revurdering af beho-
vet for afhøring
Hjemmebesøg priori-
teret
Mangel på ressourcer i
anklagemyndigheden
11 pct.
Ca. 28 dage
15 pct.
Ca. 23 dage
7 pct.
9 pct.
10 pct.
25 pct.
5 pct.
Ca. 12 dage
Ca. 32 dage
Ca. 14 dage
Ca. 25 dage
Ca. 32 dage
7 pct.
11 pct.
10 pct.
18 pct.
5 pct.
Ca. 15 dage
Ca. 14 dage
Ca. 18 dage
Ca. 18 dage
Ca. 15 dage
15 pct.
Ca. 23 dage
5 pct.
Ca. 12 dage
5 pct.
Ca. 13 dage
7 pct.
Ca. 15 dage
4 pct.
Ca. 16 dage
8 pct.
Ca. 25 dage
2 pct.
Ca. 79 dage
6 pct.
Ca. 77 dage
5 pct.
Ca. 11 dage
7 pct.
Ca. 10 dage
0 pct.
0 sager
1 pct.
Ca. 15 dage
Politikredsene indsender månedligt manuelle indberetninger til Rigspolitiet, hvor kredsene redegør for samtlige sager
med en sagsbehandlingstid på mere end 7 dage. Til brug for disse indberetninger benyttes et standardiseret registrerings-
ark, som blev implementeret nationalt i 2018.
1
Rigspolitiet opgør data om gennemførte videoafhøringer omfattet af tilsynet på baggrund af de løbende manuelle indbe-
retninger fra politikredsene. Politikredsenes data er dynamiske, idet der bl.a. tages hensyn til korrektion af indtastnings-
fejl og forsinkede opdateringer. Datatræk for en given periode kan derfor være korrigeret ved senere udtræk i forhold til
tidligere udtræk. Datatræk til brug for denne afrapportering og ovenstående tabel er opgjort per henholdsvis 3. juli 2020
og 11. januar 2021. Tallene for Københavns Politi er korrigeret den 15. april 2021.
8