Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 781
Offentligt
Kære Signe Munk (SF), Søren Pape Poulsen (K), Karin Gaardsted (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Ulla
Tørnæs (V), Per Larsen, Uffe Elbæk (UFG) og Mai Villadsen (EL).
Vi kan se at regeringen i finanslovsforslaget ikke har fundet plads til at fjerne de årlige 2%-nedskæringer
i myndighedsbetjeningen på klima- og miljøområdet. Som vi har gjort de relevante ministre opmærksom
på i løbet af foråret, er det ødelæggende for vores muligheder for at kunne bidrage med vigtig forskning
til omstillingen af landbruget til at være klimaneutralt.
Vi er opmærksomme på, at det kan være kompliceret at forstå hvordan nedskæringerne i disse
basisbevilli ger ra
er ”dobbelt”,
da vi som forskere for mindsket vores muligheder for at hjemtage
eksterne midler. Derfor vil vi gerne stille op til en virtuel drøftelse med repræsentanter for jeres partier
for at forklare hvordan dette hænger sammen, og hvorfor vi mener det er absolut nødvendigt at presse
regeringen til at fjerne disse nedskæringer i den kommende finanslov hvis de vil lægge handling bag
ordene om en grøn omstilling af landbruget. Det handler om et relativt lavt beløb i de samlede
bevillinger som for tiden gives til landbrugs/klima/miljø-forskning, men denne basisfinansiering er
afgørende for at vi har mulighed for at bedrive forskning og hente eksterne midler hjem i fremtiden.
Siden 2009 er 30% af basismidlerne blevet beskåret, og for yngre forskere er det svært at se en fremtid
inden for dette felt når midlerne svinder så drastisk ind. Vi kan allerede nu se hvordan mange af vores
kollegaer søger andre hen. Vi mener det er et yderst kritisk tab for fremtidens forskning inden for
bæredygtige løsninger inden for områderne landbrug, klima og miljø.
Med venlig hilsen
Esben Øster Mortensen & Jim Rasmussen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Brevet er sendt i kopi til Fødevare- og miljøudvalget og Uddannelses- og Forskningsudvalget.