Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 488
Offentligt
2374583_0001.png
d. 15.04.2021
Svar på opfølgende spørgsmål fra
Miljø- og fødevareudvalget
Miljø- Og fødevareudvalget har stillet nogle opfølgende spørgsmål ift. Professor Lars
Gårn Hansens oplæg den 7. april:
Hvordan vil den generelle drivhusgasafgift på 1.200 kr. per ton CO2e påvirke prisen på
danskproducerede fødevarer? Både gennemsnitligt set og hvis muligt på enkelte
varegrupper?
Tabel 1. Prisændringer i 2030 ved en generel drivhusgasbeskatning på 1.200 kr. per ton CO
2
e
Danskproducerede Fødevarer i
Branchenavn
Produkteksempler
fødevarer
alt
Vegetabilske produkter
Foder, frugt, grøntsager
+14%
+6%
Kvæg
Råmælk, slagtekvæg
+33%
-
Svin
Slagtesvin
+9%
-
Fjerkræ, pelsdyr mv.
Slagtekyllinger, æg
+4%
-
Fiskeri
Frisk fisk
+8%
+2%
Slagterier (kvæg)
Oksekød
+17%
+13%
Slagterier (svin)
Svinekød
+5%
+2%
Slagterier (fjerkræ mv.)
Kyllingekød
+1%
+1%
Fiskeindustri
Fiskemel, makrel i tomat
+1%
+0%
Mejerier
Mælk, ost
+14%
+10%
Bagerier, brødfabrikker
mv.
Rugbrød
+1%
+1%
Anden fødevareindustri
Forårsruller
+2%
+1%
I alt, vægtet efter
Forbrug i DK, uden adfærd
+7,6%
+3,8%
Forbrug i DK, med adfærd
+7,3%
+3,7%
Produktion i DK, uden adfærd
+9,6%
-
Produktion i DK, med adfærd
+8,9%
-
Anmærkninger:
-
Den første kolonne i tabellen angiver ændringer i output- og forbrugerpriser på danskproducerede
fødevarer. Den anden kolonne angiver ændringer i forbrugerpriser på fødevarer i alt
(danskproducerede plus importerede fødevarer).
-
I alt ”uden adfærd” angiver de sammenvægtede prisændringer med vægte baseret på produktion
hhv. forbrug i grundscenariet. I alt ”med adfærd” angiver de sammenvægtede prisændringer, hvor
der tages højde for ændringer i produktion hhv. forbrug som følge af drivhusgasafgiften.
-
Tabellen viser effekterne scenarie (2) i rapporten, hvor eksisterende energiafgifter udfases, og
hvor reformen finansieres af en mindsket lumpsum-overførsel til husholdningerne.
-
Prisændringerne er angivet ekskl. avancer i engros- og detailhandelen. Da priserne i engros- og
detailhandelen falder med ca. 1 pct. i det pågældende scenarie, er den samlede prisstigning inkl.
avancer lidt mindre end de angivne prisændringer.
x2374583_1_0.DOCX
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 488: Konsekvenser af drivhusgasskat, fra Det Miljøøkonomiske Råd
2374583_0002.png
Hvad vil prisstigningen betyde for efterspørgslen og produktionen af dansk producerede
fødevarer?
Tabel 2. Ændring i produktion i 2030 ved en drivhusgasafgift på 1.200 kr. per ton CO
2
e
Branchenavn
Produkteksempler
Vegetabilske produkter
Foder, frugt, grøntsager
-31%
Kvæg
Råmælk, slagtekvæg
-37%
Svin
Slagtesvin
-23%
Fjerkræ, pelsdyr mv.
Slagtekyllinger, æg
-15%
Fiskeri
Frisk fisk
-27%
Slagterier (kvæg)
Oksekød
-32%
Slagterier (svin)
Svinekød
-17%
Slagterier (fjerkræ mv.)
Kyllingekød
-5%
Fiskeindustri
Fiskemel, makrel i tomat
-6%
Mejerier
Mælk, ost
-34%
Bagerier, brødfabrikker mv.
Rugbrød
-3%
Anden fødevareindustri
Forårsruller
-12%
I alt
-22%
Anmærkninger:
-
Tabellen viser ændringen i produktionen i Danmark i mængder (og ikke værdier).
-
Tabellen viser effekterne i scenarie (2) i rapporten, hvor eksisterende energiafgifter udfases, og
hvor reformen finansieres af en mindsket lumpsum-overførsel til husholdningerne.
-
Der er en betydelig usikkerhed knyttet til beregningerne. Eksempelvis overvurderes
produktionsændringerne i det omfang, at der en positiv ressourcerente i hhv. det vegetabilske
landbrug og i fiskeriet
.
Kan det konkretiseres, hvor meget prisen på eksempelvis et kilo danskproduceret
havregryn kommer til at stige for forbrugerne, hvis der indføres en generel
drivhusgasbeskatning på 1.200 kr. per ton CO2e?
Vi kan ikke gå længere ned i detaljeringsniveau end svarende tabel 1 (svaret på første
spørgsmål).
Hvordan er priselasticiteten på -0,42
pct. for ”fødevarer i alt” fremkommet, og hvad er
usikkerhedsspændet for denne elasticitet? (Der henvises til tabel 1 i notatet om effekter
på fødevareproduktionen ved en drivhusgasafgift i Danmark, jf. MOF alm. del
–
bilag
451).
Den pågældende priselasticitet er baseret på elasticiteterne i forbrugsfunktionen i den
danske model REFORM (https://dreamgruppen.dk/reform/). Elasticiteterne i REFORM
er i høj grad baseret på den danske makroøkonomiske model ADAM, som er estimeret
på
danske
forbrugsdata
og
dokumenteret
på
ADAMs
hjemmeside
(https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM). Priselasticiteten fremkommer med udgangs-
punkt i omstående figur:
-2-
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 488: Konsekvenser af drivhusgasskat, fra Det Miljøøkonomiske Råd
2374583_0003.png
Figuren viser, hvordan forbrugerne antages at fordele det samlede forbrug (øverst i
figuren) på forskellige
forbrugskomponenter. Figuren kan både læses ”oppe fra og ned”
og ”nede fra og op”. I hver ”split” antages forbrugeren at vælge mellem to
forbrugsbundter: Fødevarer er således en del af bundtet ”Forarbejdede fødevarer og
drikkevarer”.
Valget mellem de to dele af forbrugsbundet afhænger blandt andet af den
relative pris på de to dele (fx prisen på fødevarer ift. prisen på drikkevarer). Tallet med
rødt indikerer, hvor prisfølsomt fordelingen er: Jo højere tal, mere vil man skifte mellem
de to bundter, når prisen på den ene stiger ift. den anden.
Den samlede priselasticitet for fx fødevarer afhænger af alle disse følsomheder op
igennem hele ”forbrugstræet”, idet følsomheder indgår en vægt, der afspejler de forskelle
forbrugskomponenters relative størrelse. Konkret kan fødevarers egenpriselasticitet
beregnes som: -0,1 + (0,1-0,5)*53/72 + (0,5-0,6)*53/561 + (0,6-0,5)*53/740 + (0,5-
0,3)*53/818
+ (0,3-1)*53/1.037 = -0,42.
Forbrugstræet og beregningen afslører, at der er en relativt begrænset prisfølsomhed i
valget mellem fødevarer og drikkevarer
(-0,1),
mens prisfølsomheden er noget større i
valget mellem ”Fødevarer og drikkevarer” og ”Andre varer
(-0,5).
Figur 1. Husholdningernes forbrug i den generelle ligevægtsmodel for Danmark
Anm.: Tallene i parentes angiver forbrugskomponentens størrelse i 2016 i mia. kroner
Det er ikke muligt at angive et usikkerhedsbånd de parametre, der indgår i begregningen,
af prisfølsohemden
-3-