Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 311
Offentligt
2328054_0001.png
Høringsnotat om bekendtgørelser om spildevandsselskabers
klimatilpasning m.v.
Kontor/afdeling
FOR/Vand
Dato
11. december 2020
J nr.
2020-12304
TSD m.fl.
Et udkast til følgende 5 bekendtgørelser blev sendt i offentlig høring den 9. oktober
2020 med frist for afgivelse af høringssvar den 6. november 2020:
Energistyrelsen:
Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til
klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til
projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre
parter i øvrigt (kaldet omkostningsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (kaldet ØR-
bekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandselskabers
deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vandsektorforliget)
MIM:
Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af
tag- og overfladevand (kaldet serviceniveaubekendtgørelsen)
Bilag 1 til samme bekendtgørelse - Den samfundsøkonomiske metode
Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (kaldet spildevandsbekendtgørelsen)
Energistyrelsen har modtaget i alt 23 høringssvar fra ikke-ministerielle parter.
Følgende 17 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget: BL
Danmarks Almene Boliger (BL), Dansk Industri (DI), Dansk Miljøteknologi (DMT),
DANVA, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning & Coast to Coast Climate
Challenge (DC), DTU Miljø, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,
Gladsaxe Kommune, HOFOR, KLAR Forsyning, Kommunernes Landsforening
(KL), Københavns Kommune (KK), Landbrug & Fødevarer (L&F),
Spildevandskomiteen, Aarhus Kommune og Aarhus Vand.
Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
bekendtgørelserne eller ikke ønsker at afgive høringssvar: Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Brøndejerforening, Danske Kloakmestre,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, FSR Danske Revisorer og Rigsrevisionen.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0002.png
I det følgende gennemgås indledningsvist en række emner, der går igen i flere
høringssvar. Herefter gennemgås de enkelte indkomne høringssvar. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets (KEFM) hhv. Miljøministeriets (MIM)
koordinerede bemærkninger er markeret med kursiv. Høringssvarene er alene
gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om indholdet henvises til
høringssvarene, som kan ses på Høringsportalen.
Tværgående emner
En række emner går igen i høringssvarene og behandles under følgende
overskrifter:
1. Generelt om bekendtgørelserne
2. Effektiviseringskrav
3. Samfundsøkonomimodel
4. Ikrafttrædelse og overgangsregler
5. Kontrol og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet
Ad 1. Generelt om bekendtgørelserne
DI, DTU Miljø, Frederiksberg Kommune, KL, L&F og Spildevandskomiteen støtter
grundlæggende op om intentionen om, at klimatilpasningen i højere grad
planlægges ud fra samfundsøkonomiske hensyn. DI finder det positivt, at kravet om
25 pct. medfinansiering fra kommunale og private aktører afskaffes. D&C, KL,
Spildevandskomiteen og Aarhus Kommune finder det desuden overordnet positivt,
at reglerne moderniseres og ensrettes.
Ad 2. Effektiviseringskrav
DI og Aarhus Kommune er generelt enige i, at effektiviseringskrav til vandsektoren
kan give værdi. L&F finder det yderst positivt, at der fremover stilles
effektiviseringskrav til alle klimatilpasningsprojekter, når selskaberne får mulighed
for at finansiere 100 pct. af de nødvendige omkostninger.
DI, DANVA, D&C, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, Aarhus Vand og
kommunerne Frederiksberg, København og Aarhus fremhæver dog, at
udbredelsen af effektiviseringskravet i sin nuværende form til alle
klimatilpasningsprojekter vil føre til investeringstilbageholdenhed. Interessenterne
påpeger, at der er brug for omfattende investeringer i klimatilpasning, og da
selskaberne har begrænsede muligheder for at effektivisere på de konkrete anlæg,
når de først er etableret, skal effektiviseringerne hentes på selskabernes drift,
hvilket presser selskabernes økonomi og forsyningssikkerheden.
KEFMs bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale fra maj 2020, at reglerne om effektiviseringskrav
skal ensrettes, så alle klimatilpasningsprojekter underlægges effektiviseringskrav.
Selskaberne foretager allerede investeringer i klimatilpasning efter andre regelsæt,
Side 2/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0003.png
fx i form af kloakseparering og skybrudstunneller, som de får stillet
effektiviseringskrav til. Med de nye regler fjernes en særregel for, hvordan
projekter, der i dag gennemføres som medfinansieringsprojekter, finansieres og
drives. Herefter vurderer KEFM ikke, at der er grundlag for at friholde disse
projekter fra effektiviseringskrav.
Spørgsmålet om mulighederne for at effektivisere på nye anlæg er efter KEFMs
vurdering ikke unik for vandsektoren, men modsvarer det konkurrenceudsatte
virksomheder oplever, når de foretager nyinvesteringer i fx nye kontorlokaler eller
maskiner, som anvendes mange år. De sammenlignelige brancher foretager også
nyinvesteringer, og nyinvesteringer indgår derfor i fastsættelsen af det generelle
effektiviseringskrav. Generelt stilles der krav til effektivisering af vandselskaberne,
fordi de som monopoler ikke er udsat for det pres for effektiviseringer som andre
virksomheder er på markeder med konkurrence. Effektiviseringskravet er fastsat ud
fra den realiserede effektivisering i konkurrenceudsatte brancher.
Reglerne understøtter, at selskaberne investerer i hensigtsmæssige og effektive
klimatilpasningsprojekter. Lovforslaget og bekendtgørelserne forpligter dog ikke
selskaberne til at øge deres årlige investeringer i klimatilpasning, idet selskaberne
fortsat kun er forpligtet til at leve op til det fastsatte serviceniveau, når de etablerer
nye anlæg. Selskaberne kan derfor fortsat i vid udstrækning styre deres
investeringshastighed og dermed taksternes udvikling.
Det fremgår af den politiske aftale, at det frem mod implementeringen af justeret
økonomisk regulering i 2022 skal overvejes, om der er behov for at ændre metoden
for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav for at sikre, at det er
retvisende.
Det generelle effektiviseringskrav omfatter langt størstedelen af selskabernes
investeringer (bortset fra de såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger), og der er
således ikke tale om overvejelser, der er særlige for klimatilpasningsprojekter.
Derfor vurderes det mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet håndteres i relation til
den generelle justerede økonomiske regulering af sektoren, som der forventes
fremsat lovforslag om i efteråret 2021. Der er behov for at gennemføre supplerende
analysearbejde, før der kan tages stilling til eventuelle ændringer af
effektiviseringskravet.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad 3. Samfundsøkonomimodel
Med lovforslaget og bekendtgørelserne lægges der op til, at ikke-markedsomsatte
skader og skader uden for selskabernes ansvarsområde, som fx tab af kulturelle
værdier og betydningen af klimatilpasning for stress og sygdom, ikke kan indgå i
samfundsøkonomiberegningen. DMT, D&C, Aarhus Vand samt kommunerne
Side 3/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0004.png
Frederiksberg, Gladsaxe og Aarhus kommune mener, at afgrænsningen er for
snæver og kan medføre underinvestering i klimatilpasning.
MIMs bemærkninger:
Den samfundsøkonomiske model regulerer hvilke klimatilpasningsprojekter, der
kan finansieres over spildevandsregningen. Spildevandsselskaberne har som
udgangspunkt ikke øget ansvar for at sikre særlige nationale, kulturelle eller
lignende værdier. Derfor kan disse værdier efter forslaget ikke medregnes.
Modellen er desuden afgrænset til markedsomsatte værdier for at gøre den
operationel og pålidelig. Det er således vanskeligt at fastsætte retvisende værdier
for ikke-markedsomsatte skader.
Bl.a. for at give en grad af fleksibilitet til at tage højde for ikke-markedsomsatte
værdier vil kommuner og selskaber i et begrænset omfang kunne fravige kravet om
at vælge det serviceniveau, der udviser bedst samfundsøkonomi, jf. bilaget til
serviceniveaubekendtgørelsen.
Ofte vil de konkrete ejere af de pågældende anlæg selv have mulighed for at sikre
egne anlæg, og ofte vil det også være billigere, at den enkelte ejer sikrer eget
anlæg, fremfor at der etableres en kollektiv løsning. Et eksempel herpå kunne
være, at en ejer selv flytter værdifuldt inventar fra kælderen til et mere sikkert sted
på ejendommen. Med forslaget lægges der dog op til, at kommuner og andre
private eller offentlige parter, som har interesse i særlig beskyttelse af disse
værdier, og som finder, at en kollektiv løsning er den billigste måde at gøre dette
på, kan indgå aftale med spildevandsselskabet om, at spildevandsselskabet sikrer
til et højere serviceniveau. Det forudsætter, at den anden part betaler
meromkostningerne.
Kommunerne kan fortsat stille mål til selskaberne om fx klimarelaterede forhold
inden for selskabernes almindelige drift og ansvarsområde, som ikke vedrører
håndtering af tag- og overfladevand, og selskaberne vil som hidtil efterfølgende
kunne få tillæg hertil.
Ad 4. Ikrafttrædelse og overgangsregler
DI samt kommunerne Frederiksberg og København mener på baggrund af
reglernes omfang og kompleksitet, at de helt eller delvist bør træde i kraft senere
end 1. januar 2021, eller at der bør være en længere indfasningsperiode. D&C
samt kommunerne Frederiksberg og København påpeger, at nogle kommuner og
selskaber allerede har lagt planer om klimatilpasning, i nogle tilfælde på baggrund
af samfundsøkonomiberegninger, og at de nye regler kan indebære, at
eksisterende planlægning og investeringer går tabt.
Side 4/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0005.png
DI og Københavns Kommune peger herunder på, at særligt reglerne om
udbredelse af effektiviseringskravet bør udskydes til de nye regler om økonomisk
regulering træder i kraft 1. januar 2022.
KEFMs bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale, at de nye regler skal træde i kraft d. 1. januar
2021. Selvom der vil være en række andre forhold, der først behandles i
forbindelse med implementeringen af en generel justeret økonomisk regulering, vil
en hurtig implementering skabe øget klarhed for sektoren om de forhold, der er
omfattet af nærværende forslag. Det vil indebære, at selskaber og kommuner kan
begynde at planlægge efter de nye regler, og har vished om, hvilke
overgangsordninger der gælder for allerede igangsatte klimatilpasningsprojekter.
Det er hensigten på den ene side at sikre en overgang til de nye regler inden for en
overskuelig periode, og på den anden side at sikre, at væsentlige investeringer ikke
går tabt. Selskaberne vil i en indfasningsperiode frem til 1. januar 2027 kunne
igangsætte projekter efter de eksisterende regler, hvis selskabet inden 1. januar
2021 har foretaget irreversible investeringer eller fået tillæg til projekterne, uanset
om der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger eller ej. Projekter, der i
overgangsperioden gennemføres efter de eksisterende medfinansieringsregler,
pålægges ikke effektiviseringskrav.
Hvis der er en sådan hydraulisk sammenhæng mellem to eller flere projekter, at en
irreversibel investering i det ene projekt i væsentligt omfang vil være spildt, hvis et
eller flere andre projekter ikke kan realiseres som planlagt pga. de nye regler, vil
den irreversible investering kunne anses for at omfatte alle de pågældende
projekter.
KEFM vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at indføre en midlertidig
undtagelse fra effektiviseringskravet for klimatilpasningsprojekter, da det giver
risiko for overinvesteringer i den mellemliggende periode.
Ad 5. Kontrol og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet
DI hilser kravet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet velkommen.
DMT, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, HOFOR og KL finder
generelt, at niveauet af kontrol er unødigt omfattende. DMT, KL samt kommunerne
Frederiksberg og København finder særligt kravet om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet unødigt og administrativt tungt.
KEFMs bemærkninger:
Kontrollen med, om selskaberne agerer omkostningseffektivt, har til formål at sikre
forbrugerbeskyttelsen. Det skal ses i lyset af dels de meget store investeringer, der
skal foretages fremover, og dels de mange andre aktører og interesser, der ofte er
Side 5/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0006.png
knyttet til selskabernes klimatilpasning og fælles projekter i øvrigt, og som derfor
kan give et pres på selskaberne for at vælge andre løsninger end de for selskabet
billigste. Kravet er en videreudvikling af kravet om dokumentation for
omkostningseffektivitet i medfinansieringsreglerne, og skal bl.a. også understøtte
en hensigtsmæssig fordeling mellem skattefinansiering og takstfinansiering,
herunder sikre overholdelse af grundlovens § 43.
Det fremgår herudover af aftalen fra maj 2020, at der skal føres tilsyn med de nye
regler, herunder at forbrugerne ikke skal betale for klimatilpasning, der
samfundsøkonomisk er uhensigtsmæssig, eller omkostninger der ikke er begrundet
i vandselskabernes klimatilpasning.
Høringssvar
BL Danmarks Almene Boliger hilser lovforslaget velkommen.
Dansk Industri (DI) hilser bortfaldet af kravet om min. 25 pct. kommunal/privat
finansiering for visse medfinansieringsprojekter velkommen. DI støtter generelt
effektiviseringskrav til vandsektoren som monopolsektor, men er kritiske over for
effektiviseringskravets virkning i forhold til klimatilpasningsprojekter, der er præget
af store anlægsinvesteringer med begrænset mulighed for efterfølgende
effektivisering, og foreslår på den baggrund kravet udskudt til den kommende
revision af vandsektorloven, som forventes i 2021.
DI støtter desuden op om, at klimatilpasningsprojekter vurderes i forhold til deres
samfundsøkonomi, men er bekymret for omfanget og kompleksiteten af modellen.
DI opfordrer til, at ikrafttræden af effektiviseringskrav og samfundsøkonomikrav
implementeres via en smidig overgangsordning.
Omkostningsbekendtgørelsen:
DI bakker op om kravet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, men
opfordrer til at der stilles klare og enkle vejledninger til rådighed pga. kravets
kompleksitet.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
DI efterspørger i forbindelse med fastsættelsen af serviceniveau en definition af,
hvornår en skade er så stor, at den er
væsentlig i forhold til begrebet ”hvor ofte
regn- og spildevand må forekomme på terræn i mængder, der forvolder
skade”.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Omkostningsbekendtgørelsen:
Reglerne om dokumentation af selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet vil blive
uddybet i den kommende vejledning.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Side 6/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0007.png
Serviceniveauet er en angivelse af, hvor ofte vand fra kloakker i gennemsnit må
forekomme på terræn i mængder, der forvolder skade. Heri indgår, at ikke alt vand
på terræn er relevant, idet vandet f.eks. skal have en vis dybde for at forvolde
skade. Vand kan altså forekomme på terræn oftere end det fastsatte serviceniveau,
såfremt det ikke forvolder skade. Det vil afhænge af de konkrete forhold.
Samfundsøkonomimodellen skelner i øvrigt ikke mellem væsentlige og ikke-
væsentlige skader, idet alle skader jf. serviceniveaubekendtgørelsens bilag 1
indgår i samfundsøkonomiberegningen. Det vil bero på en konkret vurdering på
hvilket detaljeringsniveau skader kan opgøres og indgå i beregningerne. Der
henvises til den kommende vejledning.
Vedr. effektiviseringskrav og indfasning af de nye regler henvises til tværgående
emne 2 og 4 i dette høringsnotat.
Dansk Miljøteknologi (DMT) henviser til tidligere høringssvar vedr. lovforslaget.
DMT fremhæver den tidligere opfordring til, at den økonomiske metode også
kommer til at afspejle værdien af de effekter, som klimatilpasningsprojekter har i
forhold til miljø og natur. Desuden opfordres fortsat til omhyggelighed ved
udformningen af de kommende effektiviseringskrav, så de ikke kommer til at
modarbejde hensigten bag den politiske aftale.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Konkret peges på enkelte uklarheder om, hvilke elementer der skal indgå i
skadesomkostningerne i samfundsøkonomiberegningen.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Hvorledes forstyrrelse af forretning og produktion skal indgå i den
samfundsøkonomisk analysevil blive uddybet i vejledningen. Det er præciseret i
bekendtgørelsens bilag, at der menes tabt arbejdstid og ikke forstyrrelse af
transport.
Vedr. hhv. effektiviseringskravet og samfundsøkonomimodellen henvises til
tværgående emne 2 og 3 i dette høringsnotat.
DANVA mener, at udformningen af effektiviseringskravet så vel som de nye
dokumentationskrav vil bremse klimatilpasningen. DANVA peger på, at det er
vigtigt at afskrivningstiden for overjordiske anlæg passer til levetiden, der typisk at
kortere end for ledningsanlæg. Desuden foreslås det, at det fremgår eksplicit af
loven, at de nye regler skal evalueres efter 3 år. Endelig bør det fremgå af
bekendtgørelserne, at en forøgelse af serviceniveauet vurderes ud fra det faktiske
nuværende niveau og ikke det oprindeligt dimensionerede niveau.
Side 7/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0008.png
Omkostningsbekendtgørelsen:
DANVA finder, at dokumentationskravene om omkostningseffektivitet, kontrakt og
omkostningsfordeling er unødigt omfattende og vil omfatte projekter, hvor der ikke
vil være andre interesser end selskabets. DANVA foreslår på den baggrund, at
anlæg etableret ved ekspropriation eller ekspropriationslignende vilkår også skal
fritages for dokumentationskravene.
DANVA foreslår, at anmeldelsesfristen for projekter, der ønskes omfattet af
overgangsordningen, forlænges til 15. april. DANVA finder, at
dokumentationskravet ved anmeldelse er overflødigt for projekter, hvor
Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om tillæg.
Endelig spørger DANVA til anvendelsen af Finansministeriets diskonteringsrente
for samfundsøkonomiske analyser.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
DANVA finder antallet af beregninger i samfundsøkonomimodellen omfattende, og
foreslår at der indføres en bagatelgrænse på projekter op til 10 mio. kr. DANVA
finder det misvisende at pålægge de samfundsøkonomiske beregninger
nettoafgiftsfaktor og skatteforvridning.
ØR-bekendtgørelsen:
DANVA finder at de nye indberetningskrav i § 6, stk. 3, er meget omfattende, da en
del af oplysningerne allerede er indberettet i medfør af § 6 a.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Vedr. de afskrivningsmæssige udfordringer henviser KEFM til, at
Forsyningssekretariatet inden for de eksisterende regler i den økonomiske
regulering kan fastsætte en levetid for projekter, der ikke har en standardlevetid.
Evalueringen af reglerne efter 3 år fremgår af aftalen og lovforslagets
bemærkninger. KEFM og MIM vurderer på den baggrund, at det ikke er nødvendigt
at fastsætte dette yderligere i love eller bekendtgørelser.
Vedr. effektiviseringskravet og kontrollen med bl.a. kravet om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet henvises til tværgående emne 2 og 5 i dette høringsnotat.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Det er præciseret i omkostningsbekendtgørelsen, at en forøgelse af
serviceniveauet vurderes ud fra det faktiske nuværende niveau.
§ 4, stk. 2, nr. 3, afgrænser, hvilke typer projekter, der er omfattet af
dokumentationskravene i bekendtgørelsens kapitel 3, selv om de ikke har nytte for
andre eller er indgået efter betalingslovens § 1, stk. 5. Denne afgrænsning er
Side 8/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0009.png
ændret. Bestemmelsen omfatter således kun åbne anlæg til håndtering af tag- og
overfladevand på fremmed grund, således at fx ledningsanlæg og bygningsanlæg
såsom pumpestationer ikke er omfattet. KEFM vurderer, at en afgrænsning baseret
på ekspropriation, ikke vil være hensigtsmæssig, da det vil kunne omfatte projekter,
hvor der er et behov for tilsyn med, at selskabet ikke afholder omkostninger, der
ikke vedrører selskabets opgaver. Det bemærkes, at dokumentationskravene til
projekter omfattet af nr. 3 ikke er identiske med dokumentationskravene for de
øvrige typer af projekter omfattet af § 4, stk. 2.
Fristen for at anmelde projekter til overgangsordningen er forlænget til 15. april
2021 som foreslået, og det er præciseret, at kravet om anmeldelse ikke omfatter
projekter, der er sat i drift inden 1. januar 2021. Ligeledes er det præciseret, at
anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af formål og indhold i projektet foruden
begrundelsen for, at projektet er omfattet af overgangsordningen. Endelig er det
præciseret, at Forsyningssekretariatet efterfølgende kan bede om yderligere
dokumentation. Det er KEFMs vurdering, at selskaberne på den baggrund vil have
mulighed for at kunne nå at indsende de fornødne anmeldelser inden fristen, idet
det konkrete dokumentationskrav i selve anmeldelsen er begrænset.
Det er præciseret i bilaget til omkostningsbekendtgørelsen, at selskabet skal
anvende den gældende diskonteringsrente som fastsat af Finansministeriet ved
opgørelse af nutidsværdier i forbindelse med beregning af selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet, medmindre selskabet dokumenterer, at en anden rentesats
er mere retvisende for selskabet. Det er herudover præciseret i bilaget til
serviceniveaubekendtgørelsen, at ved beregning af nettonutidsværdi i
samfundsøkonomiberegningen skal den gældende diskonteringsrente fra
Finansministeriet anvendes.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
MIM vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre en bagatelgrænse
for, hvornår der skal udarbejdes samfundsøkonomiske analyser, bl.a. for at undgå
uheldige incitamenter mht. opdeling af projekter i mindre dele. Den foreslåede
trappemodel, hvor antallet af analyser stiger med projektets omfang, giver et
differentieret omfang af opgaven. Jf. bemærkningerne til høringssvar fra Gladsaxe
Kommune er trappemodellen justeret på baggrund af høringssvarene.
Det er præciseret i bilaget, at der kun skal regnes med nettoafgiftsfaktor og
skatteforvridning i det omfang, det er relevant, jf. Finansministeriets vejledning.
ØR-bekendtgørelsen:
I forhold til de nye indberetningskrav i § 6, stk. 3, bemærkes det, at selskaber med
en årligt debiteret vandmængde under 800.000 m
3
ikke tidligere har skullet
indberette oplysningerne. Der er tale om oplysninger, som vedrører
driftsomkostninger, finansielle omkostninger og investeringsomkostninger. Det er
Side 9/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0010.png
oplysninger, som selskaberne kan opgøre ud fra årsregnskaberne for de
pågældende år. KEFM vurderer på den baggrund, at det ikke pålægger
selskaberne en uhensigtsmæssig stor administrativ byrde at skulle indberette
oplysningerne.
Det Nationale Netværk for Klimatilpasning & Coast to Coast Climate Challenge
(D&C)
D&C hilser den politiske aftale og en revision og harmonisering af reglerne
velkommen.
D&C frygter, at effektiviseringskravet vil bremse klimatilpasningen, og ser det som
en udfordring, at selskaberne ikke kan være sikker på at få tillæg til den
klimatilpasning, de er forpligtet til jf. spildevandsplanen. D&C efterspørger en
stillingtagen til udfordringerne fra højtstående grundvand. Endelig opfordrer D&C til,
at lovforslaget tænkes sammen med den kommende justering af den økonomiske
regulering, og der indføres et regelsystem med mindre grad af kontrol og mere
helhedstænkning.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
D&C anbefaler, at flere værdier såsom natur, biodiversitet og CO
2
-reduktion skal
kunne indregnes i samfundsøkonomiberegningen, bl.a. under henvisning til EU's
klimatilpasningsstrategi. D&C mener, at overgangen til de nye regler giver risiko for,
at kommuner og selskaber, der allerede har igangsat klimatilpasning, kan have
spildt deres investeringer.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Jf. om selskabet kan få tillæg til overholdelse af serviceniveauet henvises til
bemærkningerne til høringssvar fra Frederiksberg Forsyning.
Det indgår ikke i den politiske aftale, at selskabernes ansvarsområde udvides til
håndtering af højtstående grundvand. Stillingtagen hertil forudsætter overvejelser
om flere forhold, herunder blandt andet om relevante myndigheders
planlægningsmuligheder samt finansieringen af evt. investeringer. Spørgsmålet vil
indgå i regeringens arbejde med en national handlingsplan for klimatilpasning, jf.
bemærkningerne til høringssvar fra KL
Vedr. hhv. effektiviseringskravet, ikrafttræden (herunder overgangsordning), og
kravet om kontrol med bl.a. selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet henvises til
tværgående emne 2, 4 og 5 i dette høringsnotat.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Vedr. samfundsøkonomimodellens afgrænsning henvises til tværgående emne 3 i
dette høringsnotat.
Side 10/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0011.png
DTU Miljø støtter generelt op om intentionerne i de nye regler om, at
samfundsøkonomiske beregninger får en mere fremtrædende rolle i forbindelse
med planlægningen af klimatilpasning.
Der henvises til formålsparagraffen i vandsektorloven, hvor det beskrives at
selskaber skal drives på en sådan måde så det understøtter innovation og
demonstration og eksport af vandteknologi.
DTU Miljø finder dog, at oplandsinddelingen, og de kriterier som lægges til grund
herfor, synes at give et meget stor råderum til at foretage oplandsinddeling, som
kan være uhensigtsmæssig og forskelsbehandle borgere. Der stilles endvidere
spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke kan fastsættes ét serviceniveau for hele
kommunen.
Det kritiseres, at der kun kan bruges den maksimale nettonutidsværdi som
parameter for den samfundsøkonomiske vurdering. Andre parametre, som f.eks.
investeringseffektivitet, bør overvejes. Det bør endvidere overvejes, hvordan
ansvaret mellem den enkelte grundejer og det samfundsmæssige ansvar
afgrænses fornuftigt.
Skadesomkostninger med udgangspunkt i forsikringsdata vil underestimere de
faktiske skadesomkostninger, og der bør derfor laves et egentlig katalog med
enhedspriser. DTU Miljø stiller sig i den forbindelse til rådighed for det videre
arbejde.
Det er ligeledes vigtigt at sammentænke fremtidig byudvikling med klimatilpasning,
da dette er den mest effektive form for tiltag. Der efterlyses kobling til kommune- og
lokalplaner i det nuværende lovforslag.
DTU Miljø henviser desuden til sit høringssvar til lovforslaget.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Oplandsinddelingen skal begrundes sagligt med baggrund i hydrologi eller
kloakoplande. Herudover er arealanvendelsen også accepteret til underopdeling og
til mindre justeringer af de hydrologiske oplandsgrænser. MIM vurderer derfor ikke,
at de nye regler vil medføre forskelsbehandling af borgere ud fra ikke-saglige
kriterier.
Jf. den politiske aftale skal spildevandsselskabernes klimatilpasning fremover ske
til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau bestemt ud fra nettogevinsten af
tiltagene. Der vil i særlige tilfælde være mulighed for at afvige fra den maksimale
nettogevinst, jf. tværgående emne 3 i dette høringsnotat, men det vurderes ikke
hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at udvide modellen med andre kriterier
Side 11/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0012.png
såsom investeringseffektivitet, jf. bemærkningerne til høringssvar fra Gladsaxe
Kommune. Selskaberne skal dokumentere selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet ved valg af løsninger. Se endvidere bemærkningerne til
høringssvar fra Gladsaxe Kommune om samme punkt.
Afgrænsningen af kritiske sundhedsfunktioner er holdt snæver, da udgangspunktet
er, at de enkelte grundejere har ansvaret for at sikre egen ejendom. Det er derfor
også kun sikring af adgangsvejene til kritiske sundhedsfunktioner, hvor
samfundsøkonomikravet kan fraviges. Det er således almindeligvis den konkrete
ejer af et kritisk infrastrukturanlæg, der har ansvaret for at foretage særlig sikring af
eget anlæg. MIM vurderer desuden, at det ofte vil være både muligt og samlet set
den mest omkostningseffektive løsning. Den konkrete ejer kan dog indgå aftale
med spildevandsselskabet om et højere serviceniveau hvis ejeren måtte ønske det,
f.eks. hvis det er den billigste måde for ejeren at sikre anlægget. Det forudsætter, at
ejeren af anlægget afholder meromkostningerne hertil.
Den samfundsøkonomiske beregningsmetode, herunder de parametre, der skal
indgå, er beskrevet i bekendtgørelsen. Der er derudover udarbejdet et statsligt
katalog over standardskadespriser og løsningsomkostninger, der løbende vil kunne
revideres.
Arbejdet med koordinering af forskellige sektorer og lovgivning indgår i regeringens
arbejde med en national handlingsplan for klimatilpasning, jf. bemærkningerne til
høringssvar fra KL
Frederiksberg Forsyning finder det bekymrende, at bekendtgørelser udstedes
uden at lovforslaget er fremlagt i Folketinget, og at effektiviseringskravet fortsat er
en del af regelsættet. Frederiksberg Forsyning er ligeledes kritisk over for den
øgede administration til dokumentation og beregninger, der ikke findes at skabe
værdi. Frederiksberg Forsyning opfordrer til mere tillid til at selskaber og kommuner
i fællesskab kan finde de gode løsninger. Det påpeges desuden, at der kan
forventes flere ansøgninger om forhåndsgodkendelser, hvilket giver risiko for en
sagspukkel hos Forsyningssekretariatet.
Frederiksberg Forsyning påpeger, at der ikke er nogle retningslinjer for hvilke
serviceniveauer, kommunen regner på for at finde det niveau, der har den højeste
nettogevinst, hvilket kan lede til misvisende resultater.
Frederiksberg Forsyning finder det betænkeligt, at staten kan ændre den
kommunale beslutning om et ønsket serviceniveau, og finder ikke, at de nye regler
tager hensyn til, at kommunernes og selskabernes planlægning i praksis kan
foregå i et tæt samarbejde. Desuden efterspørges en stillingtagen til hvorledes
medfinansieringsprojekter håndteres, når selskabernes afbetaling er slut og
anlæggene skal fornys.
Side 12/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0013.png
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Frederiksberg Forsyning efterspørger eksempler i bilaget, og undrer sig over
brugen af begrebet ”anvendelsesområde”, der ikke er forklaret
nærmere. Der
efterspørges også en anvisning af, hvordan beregningen af skadesomkostninger
laves.
Frederiksberg Forsyning peger på, at punktet, om at der skal tages højde for
eksisterende og planlagte klimatilpasningstiltag, giver risiko for, at den samlede
plan for Frederiksberg Kommune skrider, idet selskabet og kommunen allerede er i
gang med at implementere tiltag. Det konstateres desuden, at selskabet ikke er
forpligtet til at anvende den løsning, kommunen har anvendt i sine beregninger.
Endelig efterspørger Frederiksberg Forsyning en vejledning vedr. adgangsveje til
kritiske sundhedsfunktioner, og rejser spørgsmålet om hvorvidt alle veje ud af
Frederiksberg Kommune til nabokommuners hospitaler kan betragtes som
adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner, eftersom kommunen inden for en
årrække ikke længere vil have et hospital inden for kommunegrænsen.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Frederiksberg Forsyning påpeger, at det følger af bekendtgørelserne, at alle
projekter, der hæver serviceniveauet, skal anmeldes, hvilket giver en risiko for at et
eller flere projekter i selskabets anlægsplan ikke kan godkendes. Selskabet finder
derfor, at det er nødvendigt at få screenet hele anlægsplanen hos
Forsyningssekretariatet, da konsekvenserne ved manglende godkendelse er for
høje.
Frederiksberg Forsyning finder desuden, at kravet om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet risikerer at medføre, at selskabet ikke kan opfylde sin
forpligtelse i fht. at opfylde et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau i
spildevandsplanen. Det foreslås at kravet kun skal gælde, hvis selskabet vælger en
anden løsning end den, kommunen har foreslået.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Det er naturligvis en forudsætning for bekendtgørelsernes udstedelse at
lovforslaget vedtages, og at eventuelle ændringer heri vil skulle afspejles i
bekendtgørelserne. Den parallelle proces er bl.a. en følge af, at man i den politiske
aftale aftalte, at reglerne skal træde i kraft 1. januar 2021.
Lovforslaget og bekendtgørelserne lægger til grund, at Forsyningssekretariatet får
tilført ressourcer til den øgede tilsynsopgave for at afspejle den øgede
opgavebyrde.
Det er i høj grad en forudsætning i de nye regler, at kommune og selskab
samarbejder, bl.a. om at levere data og forudsætninger. Der er intet i de nye regler,
Side 13/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0014.png
der hindrer kommune og selskab i at samarbejde om den langsigtede planlægning,
så længe de øvrige regler vedr. bl.a. selskabets finansiering overholdes.
Forsyningssekretariatet fører kontrol med, at den statslige metode er anvendt
korrekt af kommunen eller selskabet ved fastsættelsen af serviceniveauet. Hvis
selskabet er i tvivl om et projekt er i overensstemmelse med reglerne, kan
selskabet søge om forhåndsgodkendelse af tillæg hos Forsyningssekretariatet.
Vedr. eksisterende medfinansieringsprojekter skal de nye regler finde anvendelse
ved fornyelse/reinvestering. Det vil blive uddybet i vejledningen. Det bemærkes, at
når selskabets nuværende afdrag til projektejer afsluttes, vil evt. fremtidige tillæg til
investeringer blive omfattet af de nye regler vedr. effektiviseringskrav.
Vedr. effektiviseringskravet og kravene til kontrol henvises til tværgående emne 2
og 5 i dette høringsnotat.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Det fremgår bl.a. af bilaget, at serviceniveauer i samfundsøkonomiberegningen
skal vælges, så de er egnede til at belyse, hvilket serviceniveau, der er det
samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige. Det er intentionen at vejledningen vil
indeholde eksempler.
Begrebet ”anvendelsesområde”
er præciseret i bekendtgørelsens bilag og vil blive
uddybet i vejledningen, hvor også beregningen af skadesomkostninger vil blive
uddybet. Herudover stiller staten standardtal for skadesværdier til rådighed.
I forhold til allerede igangsatte klimatilpasningsprojekter og planlægningen heraf
henvises til overgangsordningen og mulighederne for at etablere konkrete projekter
efter de nuværende regler. For samfundsøkonomiberegninger efter de nye regler
skal der tages hensyn til allerede besluttede tiltag, når serviceniveauet beregnes,
idet de skal indgå i statusscenariet.
Begrebet adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner vil blive uddybet i
vejledningen, men udgangspunktet er, at det er snævert afgrænset til at omfatte
adgangsveje, hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse. F.eks. skal
redningskøretøjer kunne komme frem til en brugbar indgang (forventeligt ofte
hovedindgangen) til hospitaler, skadestuer og plejehjem. Veje ind og ud af en
kommune kan således ikke omfattes af begrebet, med mindre de konkrete veje
opfylder kravene. En relevant fagmyndighed, som kan vurdere nødvendigheden af
sikring af adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner, inddrages i forbindelse med
udpegningen af adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Reglerne i omkostningsbekendtgørelsen skal overholdes for alle projekter, hvor
serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand hæves. Der er imidlertid
Side 14/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0015.png
ikke i omkostningsbekendtgørelsen krav om indberetning med henblik på tilsyn i
forhold til klimatilpasningsprojekter, hvor der ikke søges om tillæg, medmindre
projektet er omfattet af reglerne om projekter uden for selskabets egne anlæg eller
med andre parter i øvrigt. Kravet i ØR-bekendtgørelsen om indberetning af alle
klimatilpasningsprojekter medfører ikke, at der skal føres kontrol med de
pågældende projekter ud over hvad der følger i øvrigt af reglerne. Hvis selskabet er
i tvivl om, hvorvidt selskabet kan få tillæg til et projekt, kan selskabet søge om
forhåndsgodkendelse hos Forsyningssekretariatet.
Kravet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet forhindrer ikke selskabet i at
leve op til det serviceniveau, kommunen måtte have fastsat i spildevandsplanen.
Kravet medfører alene, at selskabet kun må betale for den billigste løsning, der
opfylder serviceniveauet. Det følger også heraf, at selskabet ikke er forpligtet til at
vælge den løsning, kommunen måtte have lagt til grund for sin beregning af
serviceniveauet.
Frederiksberg Kommune anfører, at der er anlagt en stram tidsplan, hvilket set i
lyset af reglernes kompleksitet findes uhensigtsmæssigt. Kommunen opfordrer
derfor til, at behandlingen af lovforslaget udskydes, så det i stedet følger processen
for implementeringen af en justeret økonomisk regulering for vandsektoren i 2021.
Frederiksberg Kommune foreslår, at overgangsperioden forlænges frem til 2036 og
anmeldelsesfristen for projekter på overgangsordningen forlænges mindst til 1.
marts 2022, for at sikre, at kommunen og selskabet ikke har spildt hidtidige
investeringer i klimatilpasning. Alternativt bør det sikres, at igangsat klimatilpasning
kan gennemføres under det nuværende regelsæt.
Frederiksberg Kommune foreslår desuden, at kommuner, der har anvendt
samfundsøkonomiske beregninger efter Finansministeriets principper fortsat skal
kunne anvende disse beregninger under de nye regler.
Frederiksberg Kommune er enig i, at klimatilpasningen skal være
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Kommunen er dog kritiske over for
afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen.
Frederiksberg Kommune er kritisk over for øgede krav om dokumentation og
kontrol, herunder kravet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, der
opfattes som unødvendigt.
Endelig opfordrer Frederiksberg Kommune til, at effektiviseringskravet udgår af de
nye regler og afventer den kommende justering af den økonomiske regulering af
vandsektoren i 2021.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Side 15/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0016.png
Vedr. anmeldelsesfristen for projekter til overgangsordningen henvises til
bemærkningerne til høringssvaret fra DANVA.
For at sikre gennemsigtighed og ensartet anvendelse af reglerne på tværs af
kommuner og selskaber skal den statslige model for samfundsøkonomiske
beregninger anvendes fremover, jf. dog overgangsordningen.
For bemærkninger om effektiviseringskravet, afgrænsning af
samfundsøkonomimodellen, ikrafttrædelse, herunder overgangsordningen og
niveauet af kontrol, herunder kravet om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet, henvises hhv. til tværgående emne 2, 3, 4 og 5 i dette
høringsnotat.
Gladsaxe Kommune finder det kritisabelt, at bekendtgørelserne sendes i høring
inden lovforslaget er fremsat, og henviser til deres høringssvar til lovforslaget.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Gladsaxe Kommune finder definitionen af serviceniveauet uhensigtsmæssig, da
skader godt kan opstå oftere end serviceniveauet. Det bør fremgå tydeligere, at
adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner også er omfattet af kritiske
sundhedsfunktioner. Det påpeges, at oversvømmelser fra kloaksystemet ikke
behøver at være udløst af kapacitetsproblemer, men naturligt vil ske når
serviceniveauet overskrides. Derudover påpeges det, at kravet om offentliggørelse
af alle samfundsøkonomiske beregninger er for omfattende, og kan
suppleres/erstattes af en anmodning om aktindsigt.
Gladsaxe Kommune finder det hensigtsmæssigt, at begrænsningen på 25 pct. for
justering af områdeinddeling fjernes. Det foreslås endvidere, at kravet om at kendte
ændringer i overfladen skal indarbejdes erstattes af et krav om at der skal
anvendes den nyeste udgave af den statslige hydrologisk tilpassede højdemodel
for området.
For værdikortlægningen påpeger Gladsaxe Kommune, at placeringen af værdier
normalt ikke fremgår af selve værdikortet, og at der bør kunne anvendes flere
skadesværdier for virksomheder, da én gennemsnitlig skadesværdi er for
ufleksibelt. Det efterspørges, hvilke ændringer i overfladen (ud over ændret
arealanvendelse) der skal indarbejdes i værdikortlægningen.
Gladsaxe Kommune finder, at der bør kunne indgå andre værdier end de direkte
markedsomsatte i samfundsøkonomiberegningen, herunder CO
2
-reduktion.
Det påpeges at udviklingen i nedbør er den eneste klimaændring, der skal
indarbejdes i kortlægningen.
Side 16/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0017.png
Gladsaxe Kommune foreslår, at trappemodellen for kravene til fastlæggelsen af
serviceniveau reduceres i omfang og gøres mere fleksibel, og der indføres en
bagatelgrænse.
Der stilles spørgsmålstegn ved om skatteforvridningsfaktoren og Finansministeriets
gældende diskonteringsrente skal anvendes ved samfundsøkonomiberegningerne.
Gladsaxe Kommune ønsker at kunne fastsætte et serviceniveau på hvert 10. år
uden at det kræver samfundsøkonomiberegninger, uanset kloakeringsprincippet.
Det påpeges, at reglerne for hvilke statslige værdier, der skal anvendes, er
uhensigtsmæssige, og foreslår dem justeret. De statslige enhedspriser bør
herudover angives så der er mulighed for at udføre en Monte-Carlo simulering
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Serviceniveauet kobles til skadesomfanget, da dette er målestok for, hvor meget
det kan betale sig at investere i klimatilpasning. Hvorvidt en skade udløses ved en
lavere tærskel end 10 cm, er udtryk for, at det faktiske skadesomfang er det, som
bør styre investeringsniveauet. Der henvises til den kommende vejledning.
Det er præciseret i bekendtgørelsen og bilaget, at det er adgangsveje til kritiske
sundhedsfunktioner, der er fritaget for samfundsøkonomiberegninger.
Formuleringen
”oversvømmelser som følge
af
kapacitetsproblemer”
er ændret i
bekendtgørelsen for at afspejle, at der er tale om alle oversvømmelser, som
skyldes overskridelse af kapaciteten.
Vedr. kravet om offentliggørelse af alle samfundsøkonomiske beregninger er
bekendtgørelsen ændret således, at der nu kan vælges at dele al information eller
nogle konkrete informationer, der som minimum skal fremgå af kommunens hhv.
selskabets hjemmeside, herunder hvor evt. resterende materiale kan rekvireres.
Den valgte model for oplandsinddeling, som bl.a. sætter krav om maksimalt 25 pct.
af et sammenhængende område kan indgå i et andet hydrologisk opland, vurderes
at være tilstrækkelig for at give kommuner og selskaber de nødvendige
frihedsgrader til at foretage en fornufttig oplandsinddeling.
Vedr. trappemodellen for analyseomfanget er bekendtgørelsens bilag ændret
således, at trappemodellens trin er udvidet for delvist at tilgodese høringssvarene
herom. Modellen sikrer dog fortsat, at antallet af analyser stiger med omfanget af
projektet, for at give bedre sikkerhed for større investeringer.
Side 17/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0018.png
Vedr. en bagatelgrænse for samfundsøkonomiberegninger henvises til
bemærkningerne til høringssvar fra DANVA.
Kendte ændringer i overfladen skal indarbejdes i det omfang, det er muligt - omend
det ikke forventes, at selskaberne eller kommunerne laver droneoverflyvninger.
Men det bemærkes, at ændringer på overfladen er af mindst lige så stor betydning
som ændringerne i klimaet, og de skal derfor så vidt det er muligt tænkes med i den
fremtidige planlægning. Bekendtgørelsen er præciseret i forhold til dette, og
eksempler vil fremgå af vejledningsmateriale. Ændringer i klima omfatter både
nedbør, men også øget havvandsstand og vandstand i recipienter, som kan påvirke
afløbssystemet.
Vedr. skatteforvridningsfaktor er det præciseret i bekendtgørelserne, at det kun skal
anvendes, hvor det er relevant.
Modellen for samfundsøkonomi anvender nettogevinst som kriterium. Det er i
teorien muligt at anvende andre kriterier, såsom cost-effectiveness eller
investeringseffektivitet. På nuværende tidspunkt vurderer KEFM og MIM imidlertid,
at alternativerne ikke er tilstrækkeligt belyst til at anvende frem for eller som
supplement til nettogevinsten, der bl.a. er belyst i Spildevandskomiteens Skrift 31.
Ved at begrænse modellen til en enkelt parameter for klimatilpasning, sikres
samtidig en mere ensartet anvendelse af reglerne på tværs af kommuner og
selskaber. Når der er et vedtaget mål om et serviceniveau (som fx kommunen
fastsætter), så skal selskabet opfylde dette så billigt som muligt pga. kravet om
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, og dermed sikres, at målet opnås på
den mest omkostningseffektive måde, da selskabet ikke er forpligtet af de
løsninger, som er lagt til grund i de samfundsøkonomiske beregninger.
For bemærkninger om samfundsøkonomimodellens afgrænsning henvises til
tværgående emne 3 i dette høringsnotat.
HOFOR vil gerne have bekræftet, at kommunen fortsat kan vælge at være
projektejer for fælles projekter, og efterspørger, at det sikres, at der fortsat er
automatisk låneadgang for kommunerne på samme måde som for de nuværende
medfinansieringsregler.
HOFOR efterspørger, at det sikres, at selskabet kan afskrive sin del af fælles
anlæg selvom selskabet ikke er anlægsejer. Det foreslås desuden, at selskabets
adgang til lån med kommunal garanti udvides ud over projekter på kommunale
arealer og anlæg til alle typer anlæg, uanset ejerskab.
HOFOR er kritiske over for, at effektiviseringskravet udbredes til at omfatte alle
klimatilpasningsprojekter.
Side 18/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0019.png
Omkostningsbekendtgørelsen:
HOFOR foreslår, at selskabets mulighed for at lave supplerende tiltag i
spildevandsplanen gøres generel frem for at være for konkrete projekter.
HOFOR foreslår, at dokumentationskravene i § 3, stk. 4, nr. 5, slækkes, f.eks. ved
at selskaberne kun skal levere dokumentationen hvis Forsyningssekretariatet
ønsker det.
HOFOR opfatter § 4, stk. 2, nr. 1, således, at projekter skal have fælles nytte,
hvilket anses for uhensigtsmæssigt, da en del af disse projekter fortsat kun vil have
nytte for selskabet. Yderligere opfattes § 7, stk. 5, således, at den anden part ikke
må have nytte af projektet, hvilket anses for uhensigtsmæssigt, da en del af disse
projekter fortsat vil have fælles nytte.
HOFOR peger på, at § 8 vedr. vandløbsloven bør præciseres.
HOFOR efterspørger desuden en definition af væsentlighed i forhold til irreversible
investeringer.
HOFOR anser det for unødvendigt at anmelde projekter, hvor der allerede er truffet
afgørelse ved Forsyningssekretariatet om tillæg, til overgangsordningen. Desuden
opfordres til at forlænge fristen for indberetning til 1. januar 2022.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
HOFOR peger på uklare formuleringer i definitionen af oversvømmelseskort, og
mener, at der børe være krav om samfundsøkonomisk analyse hvis kommunen
vælger et serviceniveau lavere end svarende til Skrift 27.
HOFOR peger på, at muligheden for at udføre separate
samfundsøkonomiberegninger på afgrænsede dele af oplande ikke bør åbne op for
at fordelingen af ansvar mellem selskabet og infrastrukturforvaltere forskydes,
således at selskabet overtager en del af det ansvar, infrastrukturforvaltere efter
separat lovgivning har for at sikre egne anlæg. Der stilles desuden spørgsmålstegn
ved brugen af Finansministeriets diskonteringsrente.
HOFOR påpeger, at selskabet skal kunne få tillæg til omkostninger forbundet med
beregninger af serviceniveau og oversvømmelseskort. HOFOR finder det uklart,
om det er selskabet eller kommunen, der foretager områdeinddelingen i det
tilfælde, hvor kommunen pålægger selskabet at foretage de samfundsøkonomiske
beregninger.
HOFOR efterspørger, hvornår et projekt kan betegnes som allerede besluttet i
forhold til fastlæggelse af statusscenario. Endelig opfordrer HOFOR til, at
afstanden mellem trinnene i modellen for sammenhæng mellem analyser af
Side 19/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0020.png
serviceniveau og investeringsomfang øges, idet langt de fleste
klimatilpasningsplaner overstiger 20 mio. kr.
Spildevandsbekendtgørelsen:
HOFOR opfordrer til, at det præciseres, at de nye regler medfører, at
spildevandsplanen skal revideres.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Det er ikke intentionen med lovforslaget eller bekendtgørelserne at ændre ved
kommunens mulighed for at agere projektleder. Selskab og kommune kan således
fremover selv aftale, om kommunen eller selskabet skal være projektleder for
projekter, der foregår på kommunale anlæg, i modsætning til tidligere, hvor
kommunen i alle tilfælde skulle være projektleder. Reglernes anvendelse i forhold
til disse projekter vil være ens, uanset hvilken part der påtager sig rollen som
projektleder.
Vedr. vandselskabers låneadgang har Social- og Indenrigsministeriet oplyst, at
lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1, nr. 19 om automatisk låneadgang for
vandselskaberne vil blive konsekvensrettet for så vidt angår
medfinansieringsprojekter ved næste ændring af bekendtgørelsen. I denne
forbindelse vil der blive taget stilling til omfanget af ændringer.
Lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, regulerer at: ”den del af lån optaget af
vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold til investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og
investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg, samt garanti herfor,
henregnes ikke til kommunens låntagning”. Kommunens adgang til at stille garanti
herfor reguleres således ikke af lånebekendtgørelsen § 3, stk. 3, som derimod
regulerer hvad der ikke skal henregnes til kommunens låntagning i forbindelse
hermed. Sikringen af, at der kan stilles kommunal garanti til lån efter de nye
bestemmelser sikres i ressortlovgivningen, jf. vandsektorlovens § 16. Social- og
Indenrigsministeriet har oplyst, at bestemmelsen, som afspejler ordlyden af den
oprindelige § 16 i vandsektorloven, vil blive konsekvensrettet ved den næste
ændring af bekendtgørelsen.
Det er intentionen, at kommunens godkendelse i spildevandsplanen af, at
selskabet kan lave mindre, supplerende tiltag, er generel og ikke for konkrete
projekter. Det er præciseret i spildevandsbekendtgørelsen og
omkostningsbekendtgørelsen.
Selskabernes omkostninger til samfundsøkonomiberegninger, uanset om selskabet
eller kommunen udfører beregningerne, kan selskabet få dækket via de
eksisterende regler om tillæg.
Side 20/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0021.png
Vedr. afskrivningsmulighederne henvises til bemærkningerne til høringssvar fra
DANVA.
Vedr. effektiviseringskravet henvises til tværgående emne 2 i dette notat.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Vedr. dokumentationskravet i § 3, stk. 4, nr. 5, bemærkes det, at det vedrører
omkostningseffektivitet for et supplerende tiltag. Denne dokumentation skal -
ligesom den øvrige dokumentation - foreligge, før selskabet udfører tiltaget, da
selskabet ellers ikke ved, om det vil være lovligt at afholde omkostninger til det eller
ej. Dokumentationen vil i medfør af ØR-bekendtgørelsen skulle indsendes til FS,
hvis selskabet ansøger om tillæg eller ønsker forhåndsgodkendelse af tillæg,
hvilket vurderes nødvendigt for, at Forsyningssekretariatet kan behandle
tillægsansøgningen. Indsendelsen til Forsyningssekretariatet vurderes at være en
begrænset opgave. Hvis der ikke søges tillæg til rammen, indeholder
bekendtgørelserne ikke noget krav om indsendelse af denne dokumentation til
Forsyningssekretariatet. Vedr. det generelle niveau af kontrol henvises til
tværgående emne 5 i dette notat.
Vedr. i hvilket omfang projekter kan eller skal have nytte for andre parter, er det
intentionen, at selskaberne fremover skal have mulighed for at lave de mest
effektive projekter, uanset om det har fælles nytte for andre parter eller ej, og
uanset hvor de placeres. Ordlyden i bekendtgørelsen er justeret for at klargøre, at
det hverken er et krav, at en anden part har nytte af et projekt, eller udelukket at
andre parter må have nytte, og at dette også gælder vandløbsprojekter.
I § 8 om forholdet til vandløbsloven er det præciseret, at undtagelsen fra
vandløbslovens regler kun gælder i forhold til projektet, for at klargøre, at
vandløbslovens omkostningsfordelingsregler stadig gælder for den almindelige
vandløbsvedligeholdelse m.v., som ikke har med projektet at gøre, og som dermed
ikke er omfattet af aftalen om omkostningsfordeling m.v. efter
omkostningsbekendtgørelsen.
Hvad der kan anses for væsentligt i forhold til irreversible investeringer vil blive
uddybet i en vejledning om overgangsordningen. Det er præciseret i
bekendtgørelsen hvilke kriterier der bl.a. kan lægges til grund for vurderingen af,
om en irreversibel investering er væsentlig.
Mht. overgangsordningen er det i overensstemmelse med det fremsatte lovforslag
fastsat i bekendtgørelsen, at kravet om at anmelde projekter kun omfatter projekter,
som ikke er idriftsat før 1. januar 2021. Projekter, der allerede er givet tillæg til efter
de nugældende regler, er derfor automatisk omfattet af overgangsordningen fsva.
den fortsatte drift. Projekter, der er givet tillæg til efter de før 2016 gældende regler
på baggrund af budgetterede omkostninger, og som ikke er idriftsat før 1. januar
Side 21/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0022.png
2021 vil skulle anmeldes. Vedr. fristen for anmeldelse henvises til bemærkningerne
til høringssvar fra DANVA.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
For så vidt angår formuleringen vedr. oversvømmelser som stammende fra
kapacitetsproblemer henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Gladsaxe
Kommune.
Der stilles i reglerne ikke krav om samfundsøkonomisk analyse for serviceniveauer,
der ikke overstiger, hvad der svarer til Skrift 27. Niveauet i Skrift 27 er almindelig
praksis, og niveauer lavere end dette vurderes at kunne medføre væsentlige
sundhedsrisici, så af den grund vurderes det ikke sandsynligt, at det vil ske i
praksis.
Vedr. muligheden for at udføre separate samfundsøkonomiberegninger på
afgrænsede dele af oplande, så vil den samfundsøkonomiske analyse fortsat være
afgrænset således, at kun opgaver og effekter, der ligger inden for selskabets
ansvarsområde, kan indregnes.
Det er præciseret i bilaget, at ved beregning af nettonutidsværdi skal den gældende
diskonteringsrente fra Finansministeriet anvendes. Øvrige samfundsfaglige
parametre i den samfundsøkonomiske analyse, såsom skatteforvridning og
nettoafgiftsfaktor, skal fastlægges med udgangspunkt i Finansministeriets
anbefalinger, såfremt disse er relevante.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at det er selskabet, der foretager
områdeinddelingen såfremt kommunen har besluttet, at selskabet udfører
samfundsøkonomiberegningen og fastsætter serviceniveauet.
Mht. hvornår et projekt kan betegnes som besluttet ift. til at fastsætte
statusscenariet, vil det blive uddybet i vejledningen. Der skal dog være en vis
sikkerhed for, at projektet gennemføres som planlagt, da det ellers kan medføre så
væsentlig en ændring af grundlaget for samfundsøkonomiberegningen, at der skal
genberegnes. For trappemodellen henvises til bemærkningerne til høringssvar fra
Gladsaxe Kommune.
Spildevandsbekendtgørelsen:
Der indføres ikke nye krav om revidering af spildevandsplanen, ud over hvad der
allerede fremgår af lovgivningen i dag. Bekendtgørelserne har regler for den
situation, hvor kommunen ikke har justeret spildevandsplanen efter de nye regler.
KLAR Forsyning bakker op om DANVAs tidligere høringssvar til lovforslaget.
Side 22/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0023.png
Herudover opfordrer KLAR Forsyning til, at det bliver muligt at fastsætte et
serviceniveau svarende til en 10 års hændelse uden at beregne det
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, dvs. en skærpelse af niveauet i
Skrift 27. Baggrunden er, at selskabet i flere år har arbejdet med dette niveau for
hele forsyningsområdet, og en ændring af denne praksis vil medføre, at borgerne
vil blive stillet forskelligt afhængig af om deres område klimatilpasses efter de
nuværende eller nye regler.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Jf. den politiske aftale skal reglerne understøtte et samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt serviceniveau. Niveauet i Skrift 27 er almindelig praksis og
betragtes som et accepteret basisniveau ud fra forskellige kriterier, herunder
sundhed og hygiejne. Alle niveauer herover omfattes derfor af kravet om
samfundsøkonomiske beregninger for at finde det rette niveau. MIM finder ikke, at
der er grundlag for at ændre på det generelle minimumsniveau svarende til Skrift
27 på nuværende tidspunkt. Indførelse af nye regelsæt kan ofte medføre, at
borgere stilles forskelligt afhængig af om de kommer ind under et gammelt eller et
nyt regelsæt. Der henvises herudover til overgangsordningen.
KL finder det positivt, at reglerne for klimatilpasningsprojekter ensartes, at der
søges transparens i grundlaget for fastlæggelsen af serviceniveauet, og at
overgangsordningen er udvidet til 2027. Desuden findes det positivt, at
serviceniveauet skal fremgå af spildevandsplanen, samt at der nu fastlægges et
minimumsniveau. KL finder dog, at der fortsat er behov for en regelforenkling på
klimatilpasningsområdet, og fremhæver, at det nye regelsæt medfører øgede
administrative byrder hos selskaber og kommuner. KL finder også, at fristen for
anmeldelse af projekter til overgangsordningen er for kort og bør forlænges.
Herudover henviser KL til sit høringssvar til lovforslaget.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
KL finder det for omfattende, at kommunerne skal offentliggøre alle
samfundsøkonomiberegninger, og foreslår, at kommunerne selv kan vurdere, hvad
der er relevant.
KL efterspørger en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at et givent
serviceniveau er opretholdt, og finder det overordnet en mangel, at der ikke
foreligger en vejledning eller et gennemregnet eksempel på en
samfundsøkonomisk beregning.
KL finder den angivne statslige metode til beregning af samfundsøkonomi
beregningstung og krævende, og foreslår, at det skal være muligt at bruge simplere
metoder end en hydrodynamisk model som grundlag for oversvømmelseskort, og
samfundsøkonomiske håndberegninger for en del af de beregninger, der skal laves
Side 23/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0024.png
for at effektevaluere løsninger. Desuden efterspørges, hvad der menes med at
”regnhændelser beskrives efter bedst tilgængelig viden”.
Omkostningsbekendtgørelsen:
KL foreslår at man i stedet for de øgede administrative byrder i bekendtgørelsen
har tillid til, at selskaber og kommuner løfter opgaven ansvarligt.
KL påpeger, at selskaberne kan have omkostninger til klimatilpasning, som ikke er
nykloakering, hvilket selskaberne skal have mulighed for at få dækning for.
KL finder kravet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for omfattende, og
finder det vigtigt, at det præciseres, at de nye regler ikke finder anvendelse på
allerede indgåede medfinansieringsaftaler.
Spildevandsbekendtgørelsen:
KL spørger, om kommunen er tvunget til at lave samfundsøkonomiske beregninger
for at fastsætte et hensigtsmæssigt serviceniveau for adgangsveje til kritiske
sundhedsfunktioner, hvis kommunen i øvrigt har fastsat et serviceniveau svarende
til Skrift 27.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Med de nye regler er tilstræbt en balance mellem behovet for at føre tilsyn med
selskabernes store investeringer og operationalitet i anvendelsen af reglerne. Der
henvises til tværgående emne 5 i dette høringsnotat. Vedr. anmeldelse af projekter
til overgangsordningen henvises til bemærkningerne til høringssvar fra DANVA.
I forhold til kommentarerne til de generelle regler om klimatilpasning kan det
oplyses af den kommende nationale klimatilpasningsplan blandt andet vil afdække
den eksisterende lovgivning og beslutningsstruktur til håndtering af klimatilpasning.
Der skal blandt andet tages stilling til, om de ansvarlige myndigheder har de
relevante redskaber mv. til at håndtere klimatilpasningsudfordringer.
Der foretages separat høring af lovforslagets økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Vedr. offentliggørelse af resultater af samfundsøkonomiberegningerne henvises til
bemærkningerne til høringssvar fra Gladsaxe Kommune.
Det har desværre ikke været muligt at udarbejde en vejledning parallelt med
bekendtgørelserne, men det er intentionen, at den kommende vejledning vil have
eksempler. I fælles projekter vil selskabet bl.a. have mulighed for at bruge de
obligatoriske kontrakter til at sikre sig, at et fælles anlæg fortsat lever op til den
forudsatte dimensionering. Herudover kan de obligatoriske, årlige drøftelser mellem
selskab og kommune også bruges til bl.a. at drøfte status for fælles projekter.
Side 24/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0025.png
MIM vurderer ikke at det er uproportionalt at skulle anvende hydrodynamiske
modeller i kloakkerede områder, hvor det er forsyningens ansvar at efterleve
relevante serviceniveauer. Mht. omfanget af effektberegninger for forskellige
løsninger og serviceniveauer medfører trappemodellen, at antallet af beregninger
følger opgavens samlede størrelse. Løsningsalternativer skal være på et sådant
niveau, at det er muligt at give en overslagspris for at kunne dokumentere, at det
valgte serviceniveau er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, og at
løsningsalternativer er overvejet.
Vedr. hvilke regndata, der skal anvendes, fastlægges det ikke nærmere i
bekendtgørelsen for at give kommuner og selskaber fleksibilitet til at vælge de mest
retvisende data. Området vil blive uddybet i den kommende vejledning.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Vedr. det administrative niveau i de nye regler, herunder kravet om
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, henvises til svar ovenfor og
tværgående emne 5 i dette høringsnotat.
Bekendtgørelsen er præciseret så der ikke kan opstå tvivl om, at selskabernes
mulighed for at finansiere klimatilpasning ikke kun omfatter nykloakering, men alle
projekter, der hæver serviceniveauet i overensstemmelse med reglerne om
fastsættelse af serviceniveau.
Spildevandsbekendtgørelsen:
Hvis kommunen vælger at udpege adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner, skal
der fastsættes separate serviceniveauer for dem. Serviceniveauet fastlægges, jf.
bilaget til bekendtgørelse om serviceniveau, bl.a. ved inddragelse af relevant
fagmyndighed.
Københavns Kommune (KK) finder det positivt, at der indføres tvungne
minimumskrav til definition af serviceniveauer, og at kommunen kan udpege
afgrænsede adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner, hvor serviceniveauet kan
fastlægges højere end i resten af oplandet. Det findes desuden positivt, at
overgangsperioden er forlænget frem til 2027.
KK finder dog, at tidsplanen for ikrafttræden er meget kort, og foreslår, at
ikrafttræden udskydes. KK påpeger vigtigheden af overgangsordningen, men finder
omfanget af overgangsordningen
uklart, herunder hvad der udgør ”irreversible
investeringer” og ”væsentlige omkostninger”, og finder det uhensigtsmæssigt, at
allerede gennemførte samfundsøkonomiske beregninger ikke fortsat kan
anvendes.
Side 25/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0026.png
KK er kritisk over for, at effektiviseringskravet udbredes til at gælde alle
klimatilpasningsprojekter, og foreslår, at beslutningen om effektiviseringskravet
udskydes.
KK spørger til, om selskabet fortsat vil have diverse dokumentationsforpligtelser i
de tilfælde, hvor kommunen vælger at forestå projektledelsen af konkrete projekter,
eller om opgaven i de situationer ligger hos kommunen.
Endelig opfordrer KK til, at lånebekendtgørelsen fsva. låneadgang til
medfinansieringsprojekter konsekvensrettes.
Omkostningsbekendtgørelsen:
KK finder reglerne om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet
uhensigtsmæssige og foreslår, at de udgår. KK finder det desuden
uhensigtsmæssigt, at det er et krav, at andre parter skal have nytte af et projekt.
Der efterspørges en uddybning af, hvilke omkostninger selskabet må afholde ved
fælles projekter. KK finder desuden, at fristen for anmeldelser af projekter til
overgangsordningen til 1. marts 2021 er for kort og foreslår den forlænget.
Spildevandsbekendtgørelsen:
KK påpeger, at opgaven med at udpege adgangsveje til kritiske
sundhedsfunktioner vil medføre et stort ressourcebehov. KK undrer sig desuden
over, at oplysninger om omkostninger til opfyldelse af serviceniveau for
adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner skal fremgå af spildevandsplanen.
Desuden efterspørger KK en række andre justeringer og tiltag på bekendtgørelsens
område og spildevandsområdet generelt.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Når det fremgår af reglerne, at selskabet har en dokumentationspligt, vil det også
være tilfældet i de situationer, hvor en anden part agerer projektleder. Andre parter
kan således ikke overtage selskabets forpligtelser i disse regler. Der ikke er noget
til hinder for, at f.eks. kommunen kan bidrage til selskabets dokumentation, hvis det
aftales mellem parterne.
Vedr. lånebekendtgørelsen henvises til bemærkningerne høringssvar fra HOFOR.
Vedr. effektiviseringskravet og ikrafttræden af reglerne, herunder
overgangsordningen, henvises til hhv. tværgående emne 2 og 4 i dette
høringsnotat.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Vedr. spørgsmålet om, hvorvidt andre parter skal have nytte af et projekt, henvises
til bemærkningerne til høringssvar fra HOFOR.
Side 26/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0027.png
Vedr. fristen for anmeldelse af projekter til overgangsordningen henvises til
bemærkningerne til høringssvar fra DANVA.
Det forventes, at den kommende vejledning bl.a. vil give en nærmere beskrivelse
af, hvilke aktiviteter selskabet kan betale for ved fælles projekter.
Vedr. kravet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet henvises til
tværgående emne 5 i dette høringsnotat.
Spildevandsbekendtgørelsen:
Det er ikke et krav, at kommunen udpeger adgangsveje til kritiske
sundhedsfunktioner i spildevandsplanen, og kommunens ressourceforbrug vil
derfor afhænge af, om kommunen vælger at benytte denne mulighed eller ej.
Bekendtgørelsen er ændret således, at redegørelsen for omkostningerne for det
eventuelt fastsatte serviceniveau for de afgrænsede adgangsveje til kritiske
sundhedsfunktioner skal fremgå af kommunens hjemmeside frem for at stå i
spildevandsplanen.
I øvrigt takker MIM for input ift. ændringer af spildevandsbekendtgørelsen, der
imidlertid ikke kan imødekommes ved denne ændring af bekendtgørelsen. De
rejste problematikker vil blive vurderet i forbindelse med den næste ændring af
bekendtgørelsen.
Landbrug og Fødevarer (L&F) hilser udbredelsen af effektiviseringskravet og
brugen af samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med planlægningen af
klimatilpasningen velkommen.
L&F finder, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet bør præciseres, og
ønsker, at der stilles krav om, at de samfundsøkonomiske analyser også belyser de
økonomiske konsekvenser for forbrugerne, foruden at beslutninger om
gennemførelse af klimatilpasningsprojekter skal ledsages af fremlæggelse af de
afledte takststigninger for forbrugere og beslutningstagere.
L&F påpeger behovet for, at tilsynet tilføres flere kompetencer og ressourcer for at
kunne løfte tilsynsopgaven tilstrækkeligt, og opfordrer til, at forligskredsen jævnligt
forelægges implementeringen for at sikre, at de politiske hensigter bliver fulgt.
L&F opfordrer til, at der indføres et regnvandsbidrag eller et fast klimabidrag, for at
sikre en mere rimelig byrdefordeling mellem forbrugerne for omkostningerne til
spildevandsselskabernes klimatilpasning.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget og bekendtgørelserne er beskrevet i
selve lovforslaget. Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at belyse
de økonomiske konsekvenser nærmere, navnlig da de økonomiske konsekvenser i
vid udstrækning vil afhænge af lokale forhold og beslutninger.
Side 27/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0028.png
I forbindelse med samfundsøkonomianalysen ses der alene på det samlede
omfang af investeringer til opnåelse af serviceniveauet. Effekten på taksterne
afhænger af, hvor hurtigt projekterne efterfølgende implementeres. Kommunerne
godkender hvert år spildevandsselskabernes takster, og i forbindelse hermed, er
der mulighed for, at kommunerne kan indgå i dialog med selskaberne om, hvad en
øget klimatilpasningsindsats i givne områder har af betydning for taksterne.
Bekendtgørelserne lægger til grund, at Forsyningssekretariatet tilføres ressourcer i
forbindelse med implementeringen. Det fremgår af aftaleteksten, at forligskredsen
løbende skal orienteres om implementeringen og om resultatet af evalueringen
efter 3 år.
Spildevandsselskabernes takststruktur, herunder hvorledes selskabernes
omkostninger til klimatilpasning fordeles mellem forbrugerne, er ikke en del af den
politiske aftale, lovforslaget og bekendtgørelserne.
Spildevandskomiteen ser det som en styrke, at der sker en ensretning af tilgangen
til klimatilpasning i Danmark, der ligger tæt op af Spildevandskomiteens skrift 31.
Spildevandskomiteen finder også, at det giver god mening at supplere den
hydrologiske inddeling i oplande med arealanvendelse, men advarer imod, at
borgerne kan føle en vis forskelsbehandling ved underopdeling, der ikke er meget
grundigt fagligt belyst.
Spildevandskomiteen anbefaler, at staten i f.eks. vejledningerne henviser til
anbefalingerne fra Spildevandskomiteen, særligt ifm. implementering af detaljerne i
beregningsarbejdet, og tilbyder samarbejde med MIM og KEFM om
forudsætningerne og rammer ved beregning af nutidsværdier ved klimatilpasning.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Vedr. områdeinddelingen, anvendelse af retningslinjer fra Skrifter og tilbuddet om
samarbejde henvises til bemærkningerne til høringssvar fra DTU Miljø.
Aarhus Kommune hilser det samlede regelsæt på området velkommen.
Kommunen anerkender at det skal sikres, at forbrugerne ikke betaler unødigt
meget for klimatilpasningen, men finder, at effektiviseringskravet vil bremse
klimatilpasningsindsatsen.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Aarhus Kommune ønsker at det skal være muligt i spildevandsplanen at fastsætte
et minimumskrav svarende til Skrift 27 med mulighed for at udføre supplerende
tiltag.
Side 28/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0029.png
Kommunen påpeger herudover i forhold til § 4, stk. 2, nr. 3, at selskaberne ikke kun
skal have mulighed for at arbejde med egne nedgravede anlæg.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Aarhus Kommune ønsker, at det skal være muligt for kommunen at fastsætte,
hvorledes serviceniveauet defineres, så det ikke nødvendigvis sker efter den
statslige metode.
Aarhus Kommune efterspørger desuden anvisning på hvorledes der regnes
samfundsøkonomi for nye byområder, og ønsker, at også grønne effekter som
CO
2
-reduktion og biodiversitet kan indregnes i samfundsøkonomiberegningerne.
Spildevandsbekendtgørelsen:
Aarhus Kommune ønsker, at muligheden for at udføre supplerende tiltag skal
kunne gøres bindende for selskabet i spildevandsplanen.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Vedr. effektiviseringskravet henvises til tværgående emne 2 i dette høringsnotat.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Det er intentionen, at kommune i spildevandsplanen kan give selskabet mulighed
for at foretage mindre, supplerende tiltag ud over det i øvrigt fastsatte
serviceniveau. Dette serviceniveau skal som udgangspunkt beregnes til det
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, men kommunen kan vurdere, at niveauet
svarende til Skrift 27 er hensigtsmæssigt og fastsætte serviceniveauet hertil uden
samfundsøkonomiske beregninger.
§ 4, stk. 2, nr. 3, afgrænser ikke, hvilke anlæg selskabet kan arbejde med.
Bestemmelsen angiver kun, hvilke projekter der er omfattet af kravene i
bekendtgørelsens kapitel 3, selv om andre parter ikke har nytte af dem. Vedr.
afgrænsningen heraf henvises til bemærkningerne til høringssvar fra DANVA og
HOFOR.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Vedr. samfundsøkonomiberegninger for nye områder vil det blive uddybet i
vejledningen. I praksis vil det tage udgangspunkt i bl.a. forventet anvendelse, som
typisk er kendt på tidspunktet hvor der skal tages stilling til afløbssystem og
klimatilpasningsløsninger for nye byområder.
Vedr. afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen henvises til tværgående emne
3 i dette høringsnotat. Det bemærkes i den forbindelse, at det er intentionen, at
definitionen af serviceniveau skal være ens på tværs af kommuner og selskaber for
at sikre ensartet anvendelse af reglerne.
Side 29/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0030.png
Spildevandsbekendtgørelsen:
Muligheden for selskabet for at lave mindre, supplerende tiltag er frivillig for
selskabet. Dette er dels for at bevare fokus på hovedmetoden, som er fastsættelse
af et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau, og dels fordi det kan
være meget ressourcekrævende for selskabet, hvis det er obligatorisk at tjekke for
mindre, supplerende tiltag uanset situationen. Det vil desuden i praksis være
vanskeligt på en meningsfuld måde at sikre, at selskabet følger beslutningen.
Aarhus Vand er kritisk over for, at effektiviseringskravet udbredes til at gælde alle
klimatilpasningsprojekter.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Det er vigtigt for Aarhus Vand fortsat at have muligheden for at lave supplerende
tiltag. Det findes uklart hvorledes dokumentationskravet er afgrænset i forhold til
selskabernes egne, åbne anlæg.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Aarhus Vand påpeger, at der i forbindelse med beregning af samfundsøkonomi i
praksis ikke regnes to fuldt færdige løsninger for projektområder
–
i praksis regnes i
iterationer, der munder ud i det endelige projekt. Desuden påpeges, at tærsklen på
20. mio. for antal løsninger/serviceniveau, der skal regnes på, kommer til at blive
overskredet ofte, hvilket er ressourcekrævende.
Aarhus Vand foreslår, at der frem for at regne ét gældende serviceniveau ud for et
større område, der efterfølgende er bindende for alle projekter, skal der
efterfølgende kunne finjusteres på serviceniveau for konkrete projekter, dvs.
afviges fra det overordnede serviceniveau. Aarhus Vand er desuden kritisk over for
afgrænsningen af samfundsøkonomimodellen, så gevinster såsom CO
2
-reduktioner
ikke kan indregnes, og er ikke enige i, at der skal lægges skatteforvridning og
nettoafgiftsfaktor på klimatilpasningsprojekter.
Aarhus Vand efterspørger anvisning på, hvorledes der regnes samfundsøkonomi
for nye byområder, og påpeger, at oversvømmelser også vil ske fra kloaksystemer
uden kapacitetsproblemer.
Aarhus Vand finder, at kravet om fuld offentliggørelse af beregninger er for
omfattende, og efterspørger desuden, at det fremgår eksplicit, at selskaberne kan
få tillæg til deres omkostninger til opfyldelse af kravene i de nye regler som en ikke-
påvirkelig omkostning.
KEFMs og MIMs bemærkninger:
Vedr. effektiviseringskrav henvises til tværgående emne 2 i dette høringsnotat.
Omkostningsbekendtgørelsen:
Side 30/31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelser om spildevandsselskabernes klimatilpasning
2328054_0031.png
De nye regler giver mulighed for at selskabet kan udføre mindre, supplerende tiltag
som foreslået, hvis kommunalbestyrelsen har tilladt det i spildevandsplanen. Vedr.
afgrænsningen af, hvilke anlæg, der er omfattet af dokumentationskrav, er det
præciseret i bekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til høringssvar fra DANVA.
Selskaberne kan få tillæg til deres afholdte omkostninger jf. bemærkningerne til
høringssvar fra HOFOR, men KEFM finder ikke grundlag for at optage dem på
listen over ikke-påvirkelige omkostninger, da disse omkostninger ikke adskiller sig
fra andre engangsomkostninger, som er tillægsberettigede uden at være undtaget
fra effektiviseringskrav.
Serviceniveaubekendtgørelsen:
Vedr. beregningerne af forskellige løsninger for samfundsøkonomi skal det
understreges, at der kun er krav om et overslag over omkostningerne ved en
alternativ løsning
–
ikke et fuldt færdigudarbejdet projekt. Mht. niveauerne for antal
løsninger, der skal regnes på, henvises til bemærkningerne til høringssvar fra
Gladsaxe Kommune.
Samfundsøkonomimodellen giver ikke mulighed for efterfølgende at fravige
serviceniveauet, når det er beregnet efter den statslige metode. Dette er for at sikre
ensartet og gennemsigtig anvendelse af reglerne. Hvis forudsætningerne for
beregningerne efterfølgende ændres, herunder hvis der ændres på
områdeinddelingen, skal der genberegnes for alle de ændrede områder. Hvis der
er områder med væsentligt afvigende skadesværdier, kan der regnes
samfundsøkonomi på disse områder separat, jf. bilaget til
serviceniveaubekendtgørelsen. Selskabet kan herudover lave mindre, supplerende
tiltag.
Vedr. samfundsøkonomiberegninger for nye byområder henvises til
bemærkningerne til høringssvar fra Aarhus Kommune. Fsva. hvilke
oversvømmelser fra kloak, der skal medtages, er bekendtgørelsen præciseret jf.
bemærkningerne til høringssvar fra Gladsaxe Kommune.
Vedr. offentliggørelse af samfundsøkonomiske beregninger er det justeret i
bekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til høringssvar fra Gladsaxe Kommune.
Vedr. afgrænsningen af samfundsøkonomi henvises til tværgående emne 3 i dette
høringsnotat.
Side 31/31