Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 131
Offentligt
2284051_0001.png
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget
J.nr. $dossier_f2casenumber$
Den 18. november 2020
./.
Jeg fremsender hermed min redegørelse vedrørende baggrund for og beslutning
om strategi til bekæmpelse af spredning af COVID-19 i danske minkbesætninger.
I forbindelse med håndteringen af situationen omkring Covid-19 i mink, har der
været kritik af, at regeringen ikke har ageret rettidigt på de advarsler, som er
kommet fra sundhedsmyndighederne. I det fremsendte redegøres der for, hvordan
der er fulgt op på de informationer og risikovurderinger, som løbende er
tilkommet mit ministerium.
Redegørelsen viser, at jeg har handlet hver gang, jeg er blevet forelagt nye
anbefalinger på baggrund af opdaterede risikovurderinger fra sundheds- og
veterinærmyndighederne. Også i de tilfælde, hvor der har været berettet om
mutationer og forskellige niveauer af bekymring herfor, er der handlet ved at
iværksætte de tiltag, som er blevet anbefalet af myndighederne. Mit ministerium
har således løbende bedt om opdaterede vurderinger og forslag til handling i
forhold til at holde smitten fra minkfarmene nede.
Det var en politisk beslutning at slå de første tre smittede minkbesætninger ned,
hvorefter jeg af sundheds- og veterinærmyndighederne blev anbefalet at gå over til
en inddæmningsstrategi. Det må i den forbindelse fremhæves, at der ikke fra
politisk hold har været lagt en præmis om at minkerhvervet skulle bestå, ned over
sundheds- og veterinærmyndighedernes arbejde.
Inddæmningsstrategien viste sig efterfølgende ikke at have den fornødne effekt.
Derfor valgte regeringen, også på anbefaling fra myndighederne, først at forstærke
den eksisterende indsats, og derefter ændre strategien til at slå både smittede
minkbesætninger ned samt raske mink inden for en anbefalet sikkerhedszone.
Disse beslutninger er alle truffet i umiddelbar forlængelse af, at anbefalingerne er
modtaget fra sundheds- og veterinærmyndighederne.
Beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned blev ligeledes truffet på baggrund
af en klar risikovurdering der sagde, at fortsat minkavl i Danmark under en Covid-
19-pandemi ville være en betydelig risiko for folkesundheden.
Med venlig hilsen
Mogens Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk