Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2365070_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 | 1060 København K
Att.: Cecilie Kisling
[email protected],
Torben Lorentzen på
[email protected]
Ledernes høringssvar om EU-Kommissionens forslag til nyt direktiv
om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af
løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer
Lederne har den 5. marts 2021 modtaget
direktivforslag om øget løngennemsigtighed.
EU-kommissionens
København
den 22. marts 2021
Direktivforslaget har med EU-Kommissionens ord til formål at styrke EU's
ligelønsprincip fra 1957, lov om ligeløn fra 1976, samt det omarbejdende
ligebehandlingsdirektiv fra 2006, ved at indføre tiltag om
løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.
Generelt om direktivforslaget
Lederne deler EU-kommissionens ønske om at mindske lønforskellene
mellem kønnene til at fremme ligestilling mellem kønnene. En mindre
lønforskel mellem kønnene er nemlig et udtryk for, at mandlige og
kvindelige talenter kommer i spil på mere ensartet vis på
arbejdsmarkedet, også på chefgangene. Hvis erhvervslivet skal have alle
talenter i spil uanset køn, har vi en stor interesse i at mindske lønforskellen
ved at fremme kvinders karriereudvikling.
Lederne mener dog ikke, at vejen frem til at løse denne udfordring er
detaljeret lovgivning fra EU. Reglerne er i bedste fald overflødige i en
dansk velfærdsstat med et velreguleret arbejdsmarked.
Derudover er Lederne bekymrede for, at direktivforslaget vil medføre
ekstra bøvl, bureaukrati og indskrænkning af ledernes muligheder for at
træffe de bedste beslutninger.
Konkrete bemærkninger
Nedenfor er et par konkrete bemærkninger til direktivet.
Både artikel 4 og artikel 5 i direktivforslaget stiller krav til, at
medlemsstaterne indfører såkaldte objektive og kønsneutrale kriterier,
som skal lægge til grund for vurdering af, hvorvidt ansatte får lige løn for
samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Indførelse af sådanne
kriterier bekymrer Lederne, særligt når det jf. forslaget skal være muligt at
sammenligne løn med lønmodtagere uden for den pågældende
arbejdsplads.
Løndannelse må være et anliggende for nationalstaterne, herunder
arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
Side
1
af
2
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til direktiv om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, fra beskæftigelsesministeren
2365070_0002.png
Lederne mener, at den enkeltes løn skal afspejle, hvilken værdi
medarbejderen har for arbejdspladsen, arbejdsindsats mm. og kan ikke
direkte sættes på formel.
Derfor deler Lederne ikke EU-Kommissionens
nødvendigheden af at indføre objektive kriterier.
vurdering
af
I artikel 6 foreslår EU-Kommissionen, at det skal gøres forbudt for ledere
ved en ansættelsessamtale at spørge til en mulig kommende ansats
tidligere løn.
Lederne har svært ved at se behovet for, at EU-Kommissionen skal
blande sig i, hvilke spørgsmål der konkret må stilles til en jobsamtale i
Danmark.
I Danmark pålægger loven om ligeløn virksomheder med 35 ansatte,
hvoraf 10 kvinder og 10 mænd har samme jobfunktion, at udarbejde en
årlig kønsopdelt lønstatistik eller at indgå en aftale med medarbejderne
om at udarbejde en redegørelse om ligeløn. Disse behandles f.eks. i
samarbejdsudvalg, og skal være tilgængelige for medarbejderne, hvis det
efterspørges.
Derfor er artikel 8 i direktivforslaget om redegørelse for lønforskelle
mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i virksomheder med mindst
250 ansatte overflødig. Det samme gør sig gældende for kravet om at
nedsætte et udvalg til behandling af konstaterede lønforskelle.
Med venlig hilsen
Niklas Praefke
Side
2
af
2