LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til direktiv om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 68
Offentligt

NOTAT

Bilag til høringssvar - direktiv om styrkelse af

anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og

kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme

værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og

håndhævelsesmekanismer

Nedenfor findes KL’s konkrete bemærkninger til udvalgte betragtninger og

artikler.

Dato: 22. marts 2021

Sags ID: SAG-2020-00113

Dok. ID: 3063755

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3481

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

Artikel 3 Definitioner

Stk. 1, litra (g):

Det er KL’s opfattelse, at denne definition er særdeles uklar.

Definitionerne skal skabe klarhed over direktivets begreber og bør derfor

være selvforklarende. KL betragter det som uhensigtsmæssigt, når man i en

definition henviser til andre artikler – her artikel 4. Det er desuden ikke klart,

hvilken del af artikel 4, der henvises til. Såfremt Kommissionen har til hensigt

at henvise til artikel 4, stk. 3, bør det præciseres. Alternativt åbnes der op for

meget vide fortolkningsmuligheder. KL opfordrer til, at man tydeliggør

definitionen af ”kategori af arbejdstagere”.

Artikel 4 Samme arbejde og arbejde af samme værdi

Stk. 1:

Der henvises til afsnittet om lønfastsættelsesmekanismer og

lønstrukturer i de generelle bemærkninger.

Stk. 2 og 3:

Værktøjer og metoder til at vurdere og sammenligne arbejdets

værdi, der skal sikre ligeløn, er efter KL’s opfattelse forhold, der i Danmark

sædvanligvis håndteres af arbejdsmarkeds parter uden statslig indblanding.

Derfor anser KL det som et brud med den danske tradition, hvis Staten

gennem dette direktiv forpligtes til at fastsætte metoder og værktøjer, som

skal bruges på tværs af det danske arbejdsmarked.

Stk. 4:

I artikel 4, stk. 4, 1. pkt. anvendes begrebet ”kilde”, som KL

bemærker, ikke er nærmere afgrænset. KL anser det som afgørende, at det

tydeliggøres, hvad der menes med ”kilde”. Set i en kommunal kontekst

fastsættes lønvilkårene først og fremmest i overenskomsterne for de enkelte

fagområder, hvorfor KL’s læsning af direktivet er, at disse vil være kilden i

direktivets forstand. Men også andre overenskomster og aftaler har

indflydelse på lønfastsættelsen på det kommunale område. Hvordan

sådanne overenskomster og aftaler eller tilfælde med flere kilder har

indflydelse på vurderingen, synes ikke at fremgå klart af direktivet. Hvordan

begrebet ”kilde” defineres, kan derfor have vidtrækkende konsekvenser. I og

med det ikke i direktivets nuværende form er nærmere fastlagt, er det lagt op

til domstolens fortolkning, hvilket KL mener er uhensigtsmæssigt.

KL er af den opfattelse, at artikel 4, stk. 4, 2. pkt. omkring ”hypotetisk

sammenligningsfaktor” er åbenbar urimelig for arbejdsgiver. KL kender ikke

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til direktiv om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

til andre direktiver, forordninger, love eller lignende, hvor den ene af sagens

to parter tillades at konstruere hypotetiske eksempler, forhold eller

situationer, der kan anvendes som beviser i en retssag. Det er KL’s

holdning, at retssager må bygge på faktiske beviser og ikke beviser, som

ensidigt kan konstrueres. KL anser denne del af artiklen som en mærkbar

forringelse af arbejdsgiveres retssikkerhed, og den bør derfor udgå.

Artikel 7 Ret til oplysninger

Stk. 2:

På det kommunale område har alle arbejdstagere – mandlige og

kvindelige – adgang til oplysninger om deres gennemsnitlige lønniveau, der

også kan fordeles på køn. Oplysningerne kan både indhentes på

overenskomstniveau og på tværs af det kommunale område. KL er glad for,

at gennemsigtigheden i forhold til lønnen på det kommunale område er

vidtrækkende. Dog anser KL artikel 7, stk. 2, som værende formålsløs.

Denne del af direktivet vil generere stor administration og bureaukrati, som

fremstår uproportionelt sammenholdt med hensigten. KL foreslår på den

baggrund, at stk. 2 tages ud.

Artikel 8 Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige

arbejdstagere

Stk. 1:

Kommissionen redegør i betragtning 26 for, at redegørelser om løn

bør gøre det muligt for arbejdsgiverne at evaluere og overvåge deres

lønstruktur og -politikker og give arbejdsgivere mulighed for at overholde

princippet om ligeløn. På det kommunale område indrapporterer alle 98

kommuner løndata til Kommunerne og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Da denne data er offentligt tilgængelig, kan alle ansatte på det kommunale

område tilnærmelsesvis indhente den data, som artikel 8, stk. 1 omhandler.

KL henviser dog til de generelle bemærkninger til definitionen af ”kategori af

arbejdstagere” i artikel 3. Denne opfatter KL som nævnt som uklar, hvilket

bevirker, at artikel 8 stk. 1 opfattes som uklar.

Stk. 2.

KL forstår ikke nødvendigheden af og formålet med denne

bestemmelse, og foreslår den udgår.

Stk. 5:

Der henvises til afsnittet om Arbejdstilsynets rolle i de generelle

bemærkninger.

Stk. 7:

Der henvises til afsnittet om Arbejdstilsynets rolle i de generelle

bemærkninger.

Herudover bemærker KL, at adgangen til at anmode om yderligere

oplysninger opfattes som værende for vidtgående. KL anerkender, at der i

nogle situationer skal være adgang til yderligere præciseringer af og

oplysninger om de angivne data. Det er dog KL’s opfattelse, at anmodningen

om yderligere oplysninger må bero på et objektivt og sagligt grundlag. I

forlængelse heraf foreslår KL, at der i artiklen stilles krav om, at det skal

sandsynliggøres, at lønforskellen skyldes forskelsbehandling på baggrund af

køn, førend der kan anmodes om yderligere data.

Artikel 9 Fælles lønvurdering

Grundlæggende bemærker KL, at artikel 9 er en kompleks artikel, der rejser

mange spørgsmål og problemstillinger. Gennemføres artikel 9 i sin

nuværende form, gør KL opmærksom på, at den er i direkte modstrid med

Dato: 22. marts 2021

Sags ID: SAG-2020-00113

Dok. ID: 3063755

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3481

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

NOTAT

den danske model, samt at artiklen vil generere store administrative byrder

for kommunerne som arbejdsgivere.

KL opfatter artikel 9 som værende i modstrid med den danske model, idet

der lægges op til, at Staten inddrages som part i drøftelser om

lønfastsættelse og lønspørgsmål, som traditionelt i Danmark håndteres af

arbejdsmarkedets parter. Fastholder Kommissionen direktivets artikel om

fælles lønvurderinger, opfordrer KL til, at direktivet forpligter

arbejdsmarkedets parter til at drøfte, hvordan situationer med lønforskelle,

der af arbejdsgiver ikke objektivt kan begrundes, håndteres.

Stk. 2:

Der henvises til bemærkningerne til artikel 3 og begrebet ”kategori af

arbejdstagere”. KL bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at

gennemskue rækkevidden af artikel 9, stk. 2, litra a, b og c, samt de

administrative omkostninger forbundet hermed.

Stk. 3 og 4:

Der henvises til afsnittet om Arbejdstilsynets rolle i de generelle

bemærkninger.

Herudover bemærker KL, at der er en uoverensstemmelse mellem

direktivets artikel 9 og betragtning 19 vedrørende jobklassificeringssystemer.

I betragtning 19 lægges der op til, at jobklassificeringssystemer er et muligt

værktøj, som kan anvendes, hvor det i artikel 9 fremstår som en forpligtelse

til indførelse i forlængelse af parternes fælles lønvurdering. KL opfordrer til,

at artikel 9 ændres således, at ”skal” i sidste punktum ændres til ”kan”.

Artikel 11 Social dialog

I direktivets nuværende form er det KL’s opfattelse, at artikel 11 forekommer

udhulet.

Kapitel III Retsmidler og håndhævelse

Artikel 12 Klageadgang

KL lægger vægt på, at der stilles krav om, at et krav skal rejses overfor

arbejdsgiveren først, og at der er tid til at forholde sig til og forhandle om

kravet, før der kan rejses en sag.

Artikel 13: Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere

Stk. 1:

KL har ikke indvendinger imod muligheden for inddragelse af

mandatar, men der må være krav om, at der har været rejst et krav overfor

arbejdsgiveren med mulighed for håndtering og forhandling, før der indledes

retslige eller administrative procedurer.

Stk. 2:

Det er som sådan ikke et problem med kollektive søgsmål, men det

må være et krav, at hver enkelt lønmodtager kan identificeres og redegøre

særskilt for sit krav, så arbejdsgiveren også har mulighed for at håndtere

sagerne individuelt.

Artikel 14 Ret til erstatning

Stk. 1:

Denne artikel ændrer efter KL’s opfattelse ikke på retstilstanden om

arbejdsgiverens forpligtelse vedrørende princippet om ligeløn til mænd og

kvinder. Der kan efter KL’s opfattelse opstå en udfordring, hvis begrebet

Dato: 22. marts 2021

Sags ID: SAG-2020-00113

Dok. ID: 3063755

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3481

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

NOTAT

”arbejde af samme værdi” påberåbes på tværs af sektorer, jf. ovenstående

bemærkninger.

Stk. 3:

KL er ikke bekendt med, at immateriel skade er et begreb, der

sædvanligvis anvendes i dansk ret. Det bør i givet fald afgrænses meget

præcist - helst undlades.

Stk. 4:

KL har ikke indvendinger mod, at der ikke på forhånd må fastsættes

et maksimumsbeløb, så længe domstolene kan indføre retningsgivende

niveauer.

Artikel 15 Andre retsmidler

Artiklen virker meget vidtrækkende og indgribende, og det er noget, der ikke

er kendt i dansk retspraksis, men minder mere om en opgave indenfor

Arbejdstilsynets kompetence.

Særligt opfattes artikel 15, stk. 1, litra (b) som ekstremt vidtrækkende. Det er

svært at forstille sig, at en domstol skal kunne påpege meningsfulde,

strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger, som skal fungere på en

arbejdsplads. Herudover er det uklart, hvem der skal påse, at det efterleves.

Artikel 16 Omvendt bevisbyrde

Stk. 2:

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at en tilsidesættelse af nogle

af pligterne (fx til at udlevere oplysninger af egen drift) skal føre til omvendt

bevisbyrde, uden at det er sandsynliggjort, at der har fundet ulovlig

forskelsbehandling sted. Sådanne konsekvenser er for vidtrækkende. Der

må i sådanne tilfælde være en mulighed for arbejdsgiver at rette fejlen

(nachfrist), før det får denne konsekvens.

Stk. 3:

Dette virker meget vidtrækkende, at

enhver eventuel tilbageblivende

tvivl skal komme sagsøger til gode.

Det er KL’s holdning, at sagsøger må

kunne dokumentere sit krav.

Artikel 17 Adgang til bevismateriale

Stk. 2:

Det er KL’s opfattelse, at artikel 17, stk. 2, indfører en ny praksis, og

det må klart kræves, at domstolene sikrer fortrolighed af sådanne

oplysninger – hvilket kan stride imod åbenhed i retsplejen.

I afsnittet

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

under artikel 17 fremgår det, at fortrolige oplysninger kan tage form af

juridisk rådgivning til ledelsen. KL er meget bekymret, hvis artikel 17 skal

forstås som fremlagt i redegørelsen, da KL er af den opfattelse, at det strider

mod grundlæggende rettigheder, da rådgivning af ledelsen skal kunne

foregå i et fortroligt rum, uden at der er krav om at disse oplysninger skal

videregives til domstolen.

KL peger på, at det er vigtigt, at eventuelle krav om oplysninger sagligt

begrundes fra sagsøgers side.

Artikel 18 Forældelsesfrister

Stk. 2:

I Danmark løber forældelsen for hver ydelses forfaldstidspunkt –

typisk ved hver måneds udgang. Man kan som udgangspunkt ikke få

medhold i lønkrav, hvor forfaldstidspunktet ligger mere end 5 år tilbage i

tiden. KL forstår stk. 2 sådan, at forældelsen ikke kan begynde at løbe, før

Dato: 22. marts 2021

Sags ID: SAG-2020-00113

Dok. ID: 3063755

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3481

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

NOTAT

overtrædelsen er ophørt, herunder overtrædelsen af forpligtelser i henhold til

direktivet. Det vil i praksis betyde, at krav ikke er forældet, hvis blot de er

indgivet senest 3 år efter ophøret af fx forskelsbehandlingen. Det virker

meget vidtrækkende, og kan i princippet gennembryde den absolutte

forældelsesfrist på 10 år, som gælder for lønkrav i henhold til den danske

forældelseslov. KL forstår det sådan, at det gælder, uanset at den

pågældende lønmodtager har været klar over kravets eksistens. KL mener

ikke, at dette er rimeligt, og det strider mod princippet i forældelsesloven. KL

er klart imod en sådan retstilstand.

Artikel 19 Sagsomkostninger

Det forekommer åbenbart urimeligt, at arbejdsgiveren, der vinder en sag,

ikke kan få tilkendt sagsomkostninger. KL opfatter det desuden som helt

uacceptabelt i sager, hvor sagsøger er repræsenteret af en faglig

organisation eller af fx ligebehandlingsnævnet, som både er professionelle

aktører og som har midler til at dække omkostningerne.

Artikel 20 Sanktioner

Stk. 2:

Bøder er ikke sædvanligt i Danmark og må forudsætte forsætlig

overtrædelse af reglerne. KL foreslår, at det som minimum må være muligt

at rette for sig uden at ifalde bøde ved uagtsomhed (nachfrist).

Stk. 3:

Ved særlig sanktion for gentagelser er det endnu mere vigtigt, at der

er fastslået forsæt hos arbejdsgiveren.

Artikel 21 Ligelønsspørgsmål i forbindelse med offentlige kontrakter eller

koncessioner – betragtning 44

Generelt er uklart, hvor langt artikel 21 - og tilhørende betragtning 44 -

rækker i forhold til krav til offentlige myndigheder i forbindelse med udbud.

Stk. 1:

Her fremgår, at de passende foranstaltninger medlemsstaterne skal

træffe …..skal

omfatte foranstaltninger til sikring af, at økonomiske aktører

ved udførelsen af offentlige kontrakter eller koncessioner overholder

forpligtelserne vedrørende ligeløn til mænd og kvinder for samme arbejde

eller arbejde af samme værdi.

Hvis det skal forstås, som kommunerne

fremadrettet skal sikre, at de økonomiske aktører lever op til direktivets krav,

er det KL’s opfattelse, at der er sket en udvidelse af kravene i forbindelse

med udbud.

Stk. 2:

KL forstår det sådan, at stk. 2, kraftigt opfordrer til, at

medlemsstaterne indfører regler, der pålægger de ordregivende

myndigheder, hvor det er relevant, at indføre sanktioner og

opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om ligeløn ved

udførelsen af offentlige kontrakter. Ligeledes lægges der op til, at der på

medlemsstatsniveau indføres regler, der kan udelukke enhver økonomisk

aktør fra deltagelse i en offentlige udbudsprocedure, hvis det på passende

vis kan påvises en overtrædelse af de forpligtelser, der lægges ned i forhold

til løngennemsigtighed og ligeløn.

KL er af den opfattelse, at hvis der skal indføres nye krav til udbud, bør dette

ske via udbudsdirektiverne for at udgå uklarheder i lovgivningen. Det er

vigtigt, at kommunerne har politisk rum til selv at fastlægge, hvilke kriterier

der skal indgå i et udbud. I afsnittet

Nærmere redegørelse for de enkelte

Dato: 22. marts 2021

Sags ID: SAG-2020-00113

Dok. ID: 3063755

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3481

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

NOTAT

bestemmelser i forslaget

fremgår det under redegørelsen af artikel 21, at

medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger, og at de bør sikre, at

de økonomiske aktører har lønfastsættelsesmekanismer. KL vil derfor finde

det hensigtsmæssigt, hvis ”skal” i artikel 21 bliver erstattet med et ”bør” eller

optimalt udgår af direktivteksten.

Betragtning 44:

Det er uklart, hvor langt betragtning 44 rækker. Det fremgår

at…

overholde disse forpligtelser for så vidt angår retten til ligeløn bør

medlemsstaterne sikre, at de økonomiske aktører ved udøvelsen af en

offentlig kontrakt … har lønfastsættelsesmekanismer…

KL fortrækker at bør

udskiftes med et kan. Så det er tydeligt, at det ikke er en forpligtelse for

medlemsstaterne at indføre regler for, at de økonomiske aktører har

lønfastsættelsesmekanismer.

Ligeledes fremgår det af betragtningen, at medlemsstaterne kan indføre

kædeansvar i forhold til overholdelsen af ligelønsprincippet. KL foreslår, at

dette slettes og lægges over i de vejledninger/guidelines, EU-Kommissionen

udarbejder til brug for udbud.

KL vil ikke anbefale, at der bliver indført en forpligtelse for kædeansvar. Det

bør være op til en enkelte kommune at vurdere, hvilke forpligtelser/kriterier

der skal indgå i et udbud. Hvis en kommune ønsker at indføre kædeansvar,

har kommunen muligheden for at tage konkret stilling til, hvor langt ud

kædeansvaret rækker og prisen for kontrol af kædeansvar.

Artikel 22 Viktimisering og beskyttelse mod dårligere behandling

KL er enig i artiklen. Dog må beskyttelsen ikke række så vidt, at de samme

arbejdstagere er beskyttet mod tiltag, som er sagligt begrundet i noget helt

andet.

Artikel 23 forhold til direktiv 2006/54/EF

KL finder det vanskeligt at gennemskue rækkevidden af denne artikel.

Dato: 22. marts 2021

Sags ID: SAG-2020-00113

Dok. ID: 3063755

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3481

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6