LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til direktiv om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

E-mail:

[email protected], [email protected]

Sagsnr. 21-1014

Vores ref. DOAN

Deres ref

Den 19. marts 2021

Høringssvar vedr. direktivforslag om styrkelse af anvendelsen af princippet

om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme

værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

Med henvisning til mail af 5. marts 2021 fremsender Fagbevægelsens Hovedorganisation her-

med høringsvar til Kommissionens direktivforslag om styrkelse af ligelønsprincippet,

COM(2021)93.

Idet de interne beslutningsprocesser ikke er afsluttede, forbeholder FH sig muligheden for at

eftersende et supplerende høringssvar. Nærværende svar forholder sig til de mere generelle

aspekter med et politisk forbehold.

Ligeløn og lønåbenhed

Ifølge FH skal ligeløn sikres, og der skal gøres op med det kønsopdelte arbejdsmarked. Derfor

ser FH positivt på Kommissionens forslag ud fra et ligestillingspolitisk perspektiv.

FH arbejder nationalt og europæisk på at sikre partsaftaler eller regler, som sikrer ligeløn mel-

lem mænd og kvinder, samt for at skabe mere klarhed omkring begrebet

”arbejde af samme

værdi”,

og hvordan dette begreb kan anvendes til at minimere kønsbestemte lønforskelle. For-

slagets artikel 4 giver medlemsstaterne en grad af fleksibilitet i valget af værktøjer og meto-

der, hvilket FH har efterspurgt i tidligere svar til Kommissionen.

Set i et ligestillingspolitisk perspektiv

er direktivets formål ”

at tackle den vedvarende utilstræk-

kelige håndhævelse af den grundlæggende ret til lige løn og sikre, at denne ret overholdes i

hele EU, ved at indføre standarder for løngennemsigtighed for at sætte arbejdstagere i stand

til at gøre deres ret til lige

løn gældende”

Dette mål ligger godt i tråd med FH’s mål for udviklingen af en ny ’ligelønsmodel’. Det står

nemlig klart, at den nuværende danske lovgivning om ligelønsstatistikker ikke er tiltrækkelig til

at sikre ligeløn, og der således er behov for yderligere tiltag.

FH mener, at en effektiv vej til at fremme ligeløn er gennem lønåbenhed og ved at udbrede

anvendelse af kønsopdelte lønstatistikker til at gælde for flere virksomheder og derved flere

lønmodtagere. Principperne om ligeløn og åbenhed bør gælde for alle og ikke kun ansatte på

de største virkomheder. Derfor bør det samlede antal i artikel 8 også reduceres.

Respekten for den danske model

–

forslaget set i et kollektivretligt perspektiv

Det danske arbejdsmarked fungerer ved, at det er parterne, der i fællesskab forhandler, ind-

går og håndhæver aftaler om løn og arbejdsvilkår. Det er derfor et grundlæggende krav fra

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til direktiv om at styrke anvendelsen af ligelønsprincippet ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, fra beskæftigelsesministeren

FH’s side,

at de regler og rettigheder, som følger af EU-initiativer fuldt ud respekterer den

måde, vi har indrettet det danske arbejdsmarked på.

I dette kollektivretlige perspektiv ser FH flere kritiske mangler og problemer ved forslaget.

Flere gange i direktivforslaget anvendes udtrykket ”arbejdstagerrepræsentanter” (workers re-

presentatives) og ikke fagforeninger eller tillidsvalgte. Det er stærkt bekymrende, da det er

fagforeninger, der repræsenterer medarbejderne.

Begrebet ”arbejdstagerrepræsentanter” er

desuden vagt, og reelt kan arbejdsgiveren selv ind-

sætte disse arbejdstagerrepræsentanter for at omgå fagforeningerne og dermed indgå lempe-

ligere aftaler. Begrebet ”arbejdstagerrepræsentanter” kan derfor udvande fagforeningens rolle

i ligelønsspørgsmålet uagtet forslagets artikel 27.

Direktivforslaget mangler i høj grad anerkendelse af fagbevægelsens rolle i forhold til fx at

håndhæve ligeløn og repræsentere medarbejderne ved førelse af sager.

Det er helt afgørende for FH, at de faglige organisationer og tillidsvalgte medarbejderrepræ-

sentanter sikres fuld inddragelse og indflydelse. Som eksempel kan nævnes artikel 7, hvor det

er afgørende, at fagforeninger og tillidsvalgte får samme rettigheder som medarbejderne, og

at der ikke bliver lagt restriktioner på, i hvilket omfang de kan dele information om løn med

kollegaer og fagforening.

Forslaget synes også at ville give andre eksterne, statslige organer og organisationer flere be-

føjelser, hvilket FH finder bekymrende og ønsker nærmere belyst.

Ønsker en fagforening i dag at rejse en sag udsprunget af en overenskomst på vegne af et

medlem, kræver dette ud fra et dataretligt synspunkt ikke medlemmets samtykke, eftersom

det er fagforeningen, der ”ejer” overenskomsten, jf. også databeskyttelsesloven § 12. Det

samme gælder sager om ligeløn på et overenskomstdækket område. Det er uklart, om be-

stemmelsen med nuværende ordlyd fremadrettet kræver et samtykke fra medlemmet, hvilket i

så fald vil være yderst kritisabelt.

Sammenligningsgrundlag for lønniveau

Med den nuværende lovgivning jf. artikel 4 i direktiv 2006/54/EF gælder der i dag et direkte

forbud mod forskelsbehandling for ”samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme

værdi…”. Ved vurderingen af, om medarbejdere udfører et arbejde, der må tillægges samme

værdi, må det i dag undersøges ud fra en helhed af faktorer. Det gælder arbejdets art, uddan-

nelseskrav, og om de pågældende medarbejdere kan anses for at befinde sig i en sammenlig-

nelig situation.

Med det nye forslag lægges der op til, at sammenligningsgrundlaget for lønniveau skal udvi-

des, så det er

”… tilladt

at foretage en sammenligning med en hypotetisk sammenligningsfak-

tor eller anvende andre beviser, der gør det muligt at formode, at der angiveligt foreligger for-

skelsbehandling”

, jf. forslagets art. 4, punkt 4.

Det er positivt, at muligheden for ligeløn udvides, men det er meget uklart

–

og problematisk

– hvad der ligger i en ”hypotetisk sammenligningsfaktor”.

Generelt bør det understreges, at løn i Danmark er fastsat igennem en overenskomst mellem

arbejdsmarkedets parter, hvor lønnen fastsættes ud fra en fælles forståelse eller konsensus

om det enkelte fags lønniveau. Den enkelte overenskomst kan derefter give rum for yderligere

løntillæg igennem lokal forhandling eller lignende.

Side 2 af 3

Med formuleringen ”hypotetisk sammenligningsgrundlag” lægges der op til,

at der ved en vur-

dering af en medarbejders løn kan skeles til andre områder eller en anden overenskomst, end

den der er gældende for medarbejderen.

Vil sammenligningen betyde, at lønnen ændres, vil den del af forslaget være en direkte kon-

frontation på lønfastsættelsen i den gældende overenskomst. En løn, der i fællesskab er ac-

cepteret og et resultat af en forhandling imellem arbejdsgiver- og lønmodtagerpart.

Det er positivt, at man i art. 27 anerkender arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle, indgå

og håndhæve kollektive overenskomster samt til at tage kollektive skridt. Art. 27 ændrer dog

ikke på, at der kan være en sandsynlighed for efterregulering af en overenskomstfastsat løn

og dermed også en konfrontation mod overenskomsten.

Dette er en kritisk situation, som FH tager forbehold overfor og desuden søger nærmere be-

lyst.

Sammenfatning

Ifølge FH skal ligeløn sikres og mere lønåbenhed kan være et godt værktøj. I et ligestillingspo-

litisk perspektiv ser FH derfor positivt på Kommissionens forslag.

I et kollektivretligt perspektiv ser FH imildertid flere kritiske mangler og problemer i forslaget,

som vil skulle ændres/løses i det kommende forhandlingsforløb for at forslaget vil komme til at

respektere den danske aftalemodel, herunder ikke mindst parternes (fagbevægelsen, tillids-

valgte) inddragelse og autonomi. Det er en grundlæggende præmis for FH, at EU

–

hvis der

skal reguleres

–

sikrer fuld respekt for parternes autonomi og nationale aftalemodeller.

Med venlig hilsen

Dorthe Andersen

Side 3 af 3