LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Udtalelse o æ dri g af juridisk

kø for i dreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

INDHOLD

Indledning ................................................................................................................. 3

Rådets anbefalinger .................................................................................................. 4

Forhistorie til den aktuelle diskussion og sammenhængen med kønskorrigerende

behandling ................................................................................................................ 8

Argumenter for at være imødekommende: selvbestemmelse, anerkendelse og

retten til at blive hørt .............................................................................................. 14

Argumenter for at være tilbageholdende: normer, modning og rummelighed ..... 17

Udtalelse om ændring af juridisk køn for mindreårige

ISBN: 978-87-92915-26-9

www.etiskraad.dk

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

INDLEDNING

Folketingets Ligestillingsudvalg har forespurgt, om Det Etiske Råd vil udtale sig om

ændring af juridisk køn for mindreårige. Baggrunden for henvendelsen er regerings-

udspillet Frihed til forskellighed:

styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-

perso er

. Dette udspil rummer et forslag om at udstrække muligheden for at æn-

dre juridisk køn til også at gælde mindreårige.

Det Etiske Råd besvarer henvendel-

sen med denne udtalelse.

Den eksisterende lovgivning tillader kun en ændring af det juridiske køn for borgere

der er fyldt 18 år. En ændring af det juridiske køn indebærer en ændring af kønsbe-

tegnelsen, af personnummeret og evt. af fornavnet, og er således ikke forbundet

med kønskorrigerende behandling. Spørgsmålet om en ændring af det juridiske køn

angår i udgangspunktet personer, som oplever et udtalt misforhold mellem deres

fødselstildelte køn (det køn der konstateres ved fødslen og derefter tildeles det ny-

fødte barn) og det oplevede køn (det køn som personen identificerer sig med).

Kønsidentitet betragtes i dag som et komplekst produkt af bio-psyko-sociale pro-

cesser. En række teorier peger på, at der med stor sandsynlighed er en biologisk

prægning, hvor genetiske, hormonelle eller neurologiske mekanismer spiller en

rolle. Mere konstruktivistiske tilgange understreger dog, at sociale og kulturelle mil-

jøers indflydelse har omfattende betydning. Der er således stor usikkerhed om hvad

der styrer udviklingen af kønsidentitet og hvilke faktorer der er involveret.

Spørgsmålet om ændring af juridisk køn for mindreårige hænger sammen med en

større diskussion om normer for køn og kønsidentitet. Vi lever i en brydningstid

hvad angår selvforhold og køn, og den bredere diskussion spiller derfor ind på be-

dømmelsen af spørgsmålet og gør, at det kan betragtes som alt

–

fra en uproble-

matisk ændring af det sidste ciffer i en praktisk registerordning, til en del af et poli-

tisk motiveret opgør med fundamentale biologiske kategorier. Det er for eksempel

omstridt, hvilke begreber der overhovedet er dækkende for problemstillingen. Bør

det køn, der i udgangspunktet refereres til, beskrives som det fødselstildelte køn,

det oprindelige køn, det biologisk køn eller det naturlige køn? Valget af ord vil være

med til at bestemme, hvorledes man overhovedet forstår spørgsmålet.

Endelig udgør det et særligt træk ved dilemmaet, at det drejer sig om mindreårige.

På den ene side er der i dansk lovgivning, og i samfundet generelt, en stor opbak-

ning til ideen om, at børn har rettigheder, og at børn har retten til at blive hørt i

forhold der angår dem selv. På den anden side er der også bred opbakning til tanken

Regeri ge :

Frihed til forskellighed: styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-perso

er ,

august 2020, s. 9-11. https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/lgbt_publika-

tion_skaermlaesbar.pdf

Kaltiala-Heino, Riittakerttu et.al. (2018):

Ge der dysphoria i adoles e e: urre t perspe ti es

Adolescent Health, Medicine and Therapeutics

2018: 9, s. 32.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

om, at børn og unge er særligt sårbare og derfor har krav på beskyttelse. Dette gør,

at forældre og myndigheder har et særligt ansvar for at tage vare på disse.

Rådets udtalelse består af fire dele. Først præsenteres rådets anbefalinger. Deref-

ter beskrives forhistorien til den aktuelle diskussion og hvorledes denne hænger

sammen med muligheden for at få foretaget kønskorrigerende behandling. Der-

næst beskrives en række argumenter for at være imødekommende i forhold til at

ændre den nuværende lovgivning. Afsluttende beskrives en række argumenter for

at være tilbageholdende med at ændre den nuværende lovgivning.

RÅDETS ANBEFALINGER

Til en start skal det siges, at Det Etiske Råd i sine diskussioner har været yderst op-

mærksomme på den førnævnte samfundsdiskussion om kønsidentitet. Muligheden

for at ændre juridisk køn kan spille en rolle i udviklingen af og dannelsen af en pas-

sende selvforståelse

–

og det kan for børn og unge være en vældig opgave. Det

Etiske Råd er opmærksom på, at en eventuel mulighed for at ændre juridisk køn,

kan indebære en udvidelse af mindreåriges refleksionsliv om køn og identitet

–

at dette kan være på både godt og ondt. Centralt for overvejelserne har således

været balancen mellem hensynet til at hjælpe et mindretal i deres udvikling af køns-

identitet og hensynet til ikke at vanskeliggøre en udvikling af kønsidentitet for et

flertal.

I tråd hermed ønsker Det Etiske Råd at gøre opmærksom på, at hele området om-

kring kønsidentitet og kønskorrigerende behandling kalder på mere forskningsba-

seret viden. På få år har der indfundet sig en kraftig stigning i antallet af henvisnin-

ger til sexologiske klinikker i kombination med en pludselig stigning i antallet af hen-

vendelser fra mindreårige piger. Begge dele uden at nogen egentlig ved, hvad årsa-

gen er hertil.

Det Etiske Råd ønsker desuden, i forbindelse med diskussionen om ændring af juri-

disk køn for mindreårige, at advare om, at diskussionen om mindreårige med køns-

ubehag isoleres til at være et spørgsmål om at ændre juridisk køn. Uanset om man

ændrer eller bibeholder den eksisterende lovgivning, vil dette næppe løse alle de

problemer, som mindreårige kan opleve, og som måtte have sin grund i fordomme

om kønsroller.

Rådsmedlemmerne opfordrer derfor til, at en eventuel ret til eller mulighed for at

ændre juridisk køn ikke får lov at stå alene. Hvis valget er vigtigt, betyder det også

noget, at det er rigtigt, og derfor er der brug for andre og yderligere støttemulighe-

der for de mindreårige og deres familier, som oplever at skulle tackle kønsubehag.

Et flertal af Det Etiske Råds medlemmer (Anne-Marie Axø Gerdes, Jacob Giehm Mik-

kelsen, Leif Vestergaard Pedersen, Rune Engelbreth Larsen, Merete Nordentoft,

Henrik Nannestad Jørgensen, Lise Müller, Søren Møller, Knud Kristensen, Berit An-

dersen, Christian Gamborg, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Mette Reissmann, Mia

Amalie Holstein, Grete Christensen, Eske Willerslev) anbefaler en sænkning af al-

dersgrænsen for ændring af juridisk køn. Rådsmedlemmerne har lagt vægt på, at

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

den manglende mulighed for børn og unge under 18 år til at få foretaget ændring

af det juridisk køn kan bevirke, at der opstår forklaringsproblemer, mistro, udeluk-

kelse eller sågar chikane i mødet med omverdenen. Dette fåtal af mindreårige, som

lider af vedvarende kønsubehag, kan hjælpes med forholdsvist få omkostninger for

resten af samfundet.

Rådsmedlemmerne peger på, at også mindreårige formes af hvilke holdninger de

mødes med i hverdagen. Børn og unges kønsubehag, følelsesmæssige erfaringer og

forståelser af hvad der er vigtigt for kønsidentiteten, kan næppe siges at være min-

dre relevante blot fordi de er mindreårige. At åbne for en grad af selvbestemmelse

tillader således, at mindreårige kan blive hørt, og at deres ønsker om personlig in-

tegritet og en sammenhæng mellem selvopfattelsen, og hvordan man fremtræder,

kan respekteres.

Rådsmedlemmerne lægger endvidere vægt på, at en ændring af juridisk køn ville

kunne omgøres. Sammenlignet med irreversibel kønskorrigerende behandling ud-

gør en ændring af det juridiske køn en mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer

med et socialt kønsskifte.

Rådsmedlemmerne stiller sig dog forskelligt til spørgsmålet om en evt. alders-

grænse.

Et flertal af rådets medlemmer (Anne-Marie Axø Gerdes, Jacob Giehm Mikkelsen,

Leif Vestergaard Pedersen, Rune Engelbreth Larsen, Merete Nordentoft, Henrik

Nannestad Jørgensen, Lise Müller, Søren Møller, Knud Kristensen, Berit Andersen,

Christian Gamborg, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Mette Reissmann, Grete Chri-

stensen) anbefaler, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkes til 10–12-

års alderen. Ind til den mindreårige bliver 15 år bør en ændring af juridisk køn ske

med forældres samtykke. Ønsket om denne aldersgrænse er motiveret af, at be-

slutningen om at ændre juridisk køn har store konsekvenser for den enkelte, også

selv om beslutningens reversible karakter tages i betragtning.

Det må anses for tvivlsomt, om børn før puberteten kan gennemskue de grundlæg-

gende årsager til, og overskue konsekvenser af, en mulig ændring af juridisk køn.

En sådan stillingtagen kræver et vist mål af modenhed og bevidsthed om de mulige

konsekvenser. Det kræver, at oplevelser og følelser kan bearbejdes og kognitivt for-

stås i et perspektiv, der rækker ud over den umiddelbare oplevelse og erfaring. På

en sådan baggrund kan man danne sig mere faste og realistiske forestillinger om

egen kønsidentitet. Endelig er det også vigtigt, at man er i stand til sprogligt at vi-

dereformidle meget særlige oplevelser af sig selv og sin kønsidentitet.

En yderligere begrundelse for en aldersgrænse ved 10–12 år lyder, at dette er alde-

ren, hvor eventuel behandling med stophormoner ofte vil kunne besluttes og

iværksættes.

Et mindretal af rådets medlemmer (Anne-Marie Axø Gerdes, Jacob Giehm Mikkel-

sen, Rune Engelbreth Larsen, Merete Nordentoft, Lise Müller, Knud Kristensen,

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

Mette Reissmann) anbefaler desuden, at der indføres en dispensationsmulighed,

hvor mindreårige ned til 6 år, som vurderes ubetvivleligt at lide af kønsdysfori, får

adgang til ændring af juridisk køn. En sådan mulighed bør gives undtagelsesvist, på

baggrund af en myndighedsvurdering, og bør således ikke være en automatisk ret.

Et mindretal af rådets medlemmer (Eske Willerslev) anbefaler, at muligheden for

ændring af juridisk køn udstrækkes til alle mindreårige uden aldersgrænse. Ind til

den mindreårige bliver 15 år bør en ændring af juridisk køn ske med forældres sam-

tykke.

Rådsmedlemmet anfører, at den aktuelle udfordring, når det angår mindreårige der

oplever kønsubehag er, at sikre støtte til de, der af forældre eller omgivelser, pres-

ses til at leve op til det fødselstildelte køn. Muligheden for at ændre juridisk køn vil

være med til at sikre en vej for de, som er ramt af kønsubehag i en særlig grad. En

sådan håndsrækning vil udgøre et vigtigt signal om accept af forskellighed og un-

derstrege, at transkønnede har lige så stor ret til at være en del af samfundet som

alle andre borgere. Lovgivning kan være med til at ændre kulturen, og i dette til-

fælde: hvorvidt en bestemt kønsopfattelse er legitim i samfundet, og derfor også

udgør en almindelig, ukontroversiel beslutning placeret hos individ og familie.

Et mindretal af rådets medlemmer (Mia Amalie Holstein) anbefaler, at aldersgræn-

sen for ændring af juridisk køn sænkes til 15 år. Efter denne opfattelse er situatio-

nen for unge med udtalt kønsubehag at sammenligne med situationen for unge,

der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Efter sundhedsloven kan en patient,

der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv give informeret samtykke til behandling.

Dette er bl.a. begrundet i, at unge under 18 år i vidt omfang, fuldt ud er i stand til

at forstå den behandlingssituation, de måtte stå i. Beslutning om behandling tages

dog ikke alene af den unge, men sammen med en sundhedsperson. Det betyder, at

unge der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv kan træffe beslutning om behand-

ling for kønsidentitetsforhold uden deres forældres samtykke, svarende til § 17 i

Sundhedsloven. Det ville være naturligt at lade en ændring af juridisk køn flugte

med de eksisterende regler herom i Sundhedsloven.

Et mindretal af rådets medlemmer (Morten Bangsgaard) anbefaler, at man fasthol-

der den nuværende lovgivning, hvorefter det fortsat vil være en betingelse, at man

ved ansøgning om ændring af det juridiske køn er fyldt 18 år.

Dette medlem anerkender, at en lovliggørelse af ændring af juridisk køn for min-

dreårige vil udgøre en hjælp for et fåtal af mindreårige, men anfører, at der vil være

store omkostninger for det øvrige samfund. Gevinsterne for et fåtal ved en eventuel

lovændring, skal derfor holdes op mod samfundets bredere normer for køn, og

hvad der er i alle børns interesse. Børn har i udpræget grad brug for hjælp og støtte,

og et yderligere fokus på kønsidentitet risikerer at fremprovokere identitetskriser,

som muligvis ikke ville være opstået på anden vis.

Spørgsmålet om ændring af juridisk køn indebærer en afvejning af hensynet til de

mange børn og unge, der påføres en mulighed som vil indebære overvejelser, der

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

let kan fejlfortolkes eller udgøre en belastning. Der er således stor forskel på, at

samfundet udviser den fornødne rummelighed med hensyn til kønsroller og køns-

identitet, og så at tilbyde en ændring af det juridiske køn. Børn og unges opbygning

af egen kønsidentitet kan være en skrøbelig affære, og sammenlignet med kom-

pleksiteterne i denne modningsproces, er det at skulle vælge mellem to køn en for-

simpling af udfordringerne forbundet med kønsubehag. Rådsmedlemmet anbefa-

ler, at man ikke pålægger alle mindreårige en urealistisk forventning om afklaring.

I stedet bør man værne om barnets åbne udvikling og undlade at gøre en mulig

ændring af juridisk køn til en del af ansvaret ved at være barn.

Endvidere anbefales det, at der indføres en dispensationsmulighed, hvor mindre-

årige ned til 6 år, som vurderes ubetvivleligt at lide af kønsdysfori, får adgang til

ændring af juridisk køn. En sådan mulighed bør gives undtagelsesvist, på baggrund

af en myndigheds vurdering, og bør således ikke være en automatisk ret.

Rådets medlemmer stiller sig forskelligt til spørgsmålet om en evt. vurdering af an-

søgere. Rådet har drøftet, men ikke taget stilling til, hvorvidt en børnefaglig rådgiv-

ning bør være af lægelig, psykologisk eller pædagogisk karakter.

Et flertal af rådets medlemmer (Anne-Marie Axø Gerdes, Jacob Giehm Mikkelsen,

Merete Nordentoft, Henrik Nannestad Jørgensen, Søren Møller, Knud Kristensen,

Berit Andersen, Christian Gamborg, Mette Reissmann, Lise Müller, Grete Christen-

sen) anbefaler en

’erklæri gs odel’,

som svarer til den nuværende ordning, der er

gældende for personer over 18 år. En sådan model vil indebære en ret til at ansøge

om ændring af juridisk køn, men

med et krav

om, at en ændring af juridisk køn kun

kan forekomme efter, at den mindreårige samt familie har modtaget en børnefaglig

rådgivning.

Et mindretal af rådets medlemmer (Leif Vestergaard Pedersen, Rune Engelbreth

Larse , Eske Willersle a efaler e ’erklæri gs odel’ so s arer til de u æ-

rende ordning, der er gældende for personer over 18 år. En sådan model vil inde-

bære en ret til at ansøge om ændring af juridisk køn

uden krav

om rådgivning eller

krav om en myndighedsvurdering. Der skal alene vedlægges en erklæring om, at

ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det anbefales

dog, at der oprettes et tilbud om rådgivning i forbindelse med ændring af juridisk

køn, og at der fra myndigheders side opfordres til, at man gør brug af et sådant

tilbud.

Et mindretal af rådets medlemmer (Morten Bangsgaard, Bolette Marie Kjær Jør-

gensen, Mia Amalie Holstein) anbefaler, at adgang til at ændre juridisk køn kun kan

ske på baggrund af en given myndigheds vurdering. Det anbefales således ikke, at

der etableres en generel ret til at ændre juridisk køn, men alene en mulighed for at

søge om adgang til at ændre juridisk køn. Et udredningsforløb af læge- eller børne-

faglig karakter vil give mulighed for en efterprøvelse af, om ansøgningen er velbe-

grundet og stemmer overens med, at personen har en kønsidentitet, som ikke pas-

ser med det fødselstildelte køn.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

Det Etiske Råd har også drøftet, hvorvidt aldersgrænsen for ændring af juridisk køn

burde sænkes til 6 år, uden at dette synspunkt har mødt tilslutning. På dette tids-

punkt, lyder et argument, er familiens rummelighed ikke længere enerådende. Bar-

net skal ved skolestart stå sin første større prøve i et fællesskab og begynde at indgå

i aktiviteter, hvor kønslig kategorisering spiller en vigtig rolle for selvforståelsen.

vedvarende ønske om at skifte køn i denne alder må dog regnes for usædvanligt.

Man må formode, at intet førskolebarn selv kan formulere et ønske om ændret

juridisk køn, om end det sandsynligvis kan kommunikere et kønsubehag på forskel-

lig vis. At efterspørge en decideret ændring af det juridiske køn, vil derfor næppe

alene

ære ’ ar ets ste

e’, e

inkluderer forældrenes, i en bestræbelse på at

tage vare på barnets tarv. I de tilfælde hvor barn og forældre føler sig sikre på be-

hovet for at ændre juridisk køn, kan det muligvis udgøre en betydelig hjælp for bar-

nets videre færd.

FORHISTORIE TIL DEN AKTUELLE DISKUSSION OG SAMMENHÆNGEN

MED KØNSKORRIGERENDE BEHANDLING

Forhistorie til den aktuelle diskussion

I 2014 blev det muligt for alle borgere over 18 år at ændre deres juridiske køn. Den

centrale passage fra loven lyder:

Øko

omi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt person-

nummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling

af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig er-

klæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at

tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6

måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er

endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt

år.

Forarbejdet til lovgivningen diskuterede forskellige modeller, bl.a. om der skulle

være et krav om en diagnose eller en lægefaglig vurdering for at få tilladelse til æn-

dri g af det juridisk kø . Ma e dte dog ed e ’erklæri gs odel’,

ifølge hvilken

der kan opnås en ændring af det juridiske køn uden krav om deltagelse i et obser-

vationsforløb, om en stillet diagnose eller anden lægefaglig vurdering eller om

kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling eller kirurgi.

I argumentationen for en lovændring blev det fremhævet, at fraværet af krav om

en diagnose og kønsmodificerende behandling indebar den væsentlige fordel, at

den transkønnede hermed ville få mulighed for at gennemføre de reversible (juri-

diske og sociale) aspekter af et kønsskifte fuldt ud inden de irreversible (hormon-

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister ,

LOV nr 752 af 25/06/2014.

Rapport fra ar ejdsgruppe o juridisk kø sskifte . Justits i isteriet, . fe ruar

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2014/Rap-

port%20om%20juridisk%20k%C3%B8nsskifte.pdf

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

behandling er delvis irreversibel, og kirurgi er irreversibel). Det ville mindske risi-

koen for, at der tages irreversible skridt, som fortrydes. En anden væsentlig fordel

beskrevet var, at de transkønnede, som alene ønsker at skifte køn juridisk, og som

således ikke ønsker kønsmodificerende behandling, ikke tvinges til en sådan be-

handling for at opnå en ændring af det juridiske køn.

En yderligere begrundelse for at adskille en ændring af det juridiske køn fra et krav

om en kønsmodificerende behandling lød, at den daværende praksis, som krævede

kønsmodificerende behandling for at en ændring af det juridiske køn kunne gen-

nemføres, muligvis var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

og domme fra Menneskerettighedsdomstolen.

Menneskerettighedsdomstolen pegede således i 2002 på, at:

[…] der ka opstå al orlig i dgri e i pri atli et i tilfælde, h or retstilsta de er

i strid

ed et igtigt træk ed de perso lige ide titet […]. Det pres og de

fremmedgørelse der opstår på baggrund af et misforhold, mellem den måde en

kønskorrigeret transseksuel fremtræder i samfundet, og en status tildelt af en

lov, som nægter at anerkende kønsskiftet, kan efter rettens mening ikke betrag-

tes som en mindre ubelejlighed opstået på baggrund af en formalitet. Der er

opstået en konflikt mellem den sociale virkelighed og loven, som sætter den

transseksuelle i en udsat position (anomalous position), hvor han eller hun risi-

kerer at opleve en følelse af sårbarhed, ydmygelse og angst.

Det er muligt at fortsætte dette ræsonnement og spørge, om ikke også transkøn-

nede

–

og transkønnede mindreårige

–

der ikke har fået foretaget en kønskorrige-

rende operatio

, ku e siges at efi de sig i e såda a o alous positio i og

med, at de i forskellige situationer bliver konfronteret med, at der ikke er overens-

stemmelse mellem det oplevede og det fødselstildelte køn.

Spørgsmålet om, hvorvidt et sådant menneskerettighedsperspektiv også åbnede

for, at en ændring af det juridiske køn skulle muliggøres for personer under 18 år,

blev berørt i det tværministerielle arbejde, der gik forud for lovændringen. På da-

værende tidspunkt var man i sundhedsvæsenet i færd med at udvikle et målrettet

udrednings- og behandlingstilbud til unge transkønnede under 18 år. Da det endnu

ikke var afklaret, hvilket udrednings- og behandlingstilbud man skulle tilbyde, und-

lod man i 2014 at vurdere, om der burde indføres mulighed for ændring af juridisk

køn for personer under 18 år.

Lovændringen genererede en række praktiske udfordringer. CPR-registrering er

brugt omfattende og i forskellige sammenhænge. En ændring af det juridiske køn

har derfor en række afledte effekter, blandt andet i relation til adgangen til nyt CPR-

nummer, kønsmarkering i pas og anden identifikation mv., rettigheder i ligebe-

handlingslovgivningen og ligestillingsloven, kønskorrekthed ift. navneændring og

Rapport fra ar ejdsgruppe o

juridisk kø sskifte , s.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

fastsættelse af forældreskab mv. En række lignende problematikker må forventes

at dukke op i forbindelse med en evt. udvidelse af retten til at ændre juridisk køn.

Et eksempel fra sundhedsområdet er de kønsspecifikke screenings- og vaccinetil-

bud, som er bundet op på CPR-registret. En ændring af det juridiske køn indebærer,

at personer med juridisk kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, de har skif-

tet til, og herefter ikke længere vil modtage de kønsspecifikke screenings- og vacci-

netilbud, der relaterer sig til deres fødselstildelte køn. Denne gruppe af personer

med ændret juridisk køn bliver i stedet gjort opmærksom på, at de ikke længere

automatisk vil blive indkaldt til screeninger og vaccinationer. De bevarer retten til

disse tilbud, men er selv ansvarlige for at udnytte dem.

En række af sådanne problematikker kan forventes at dukke op i forbindelse med

mindreåriges ændring af juridisk køn.

Der er således en balance der skal findes, mellem et veletableret CPR-register, der

anvender fødselstildelt køn, og undtagelser for et mindretal af befolkningen.

Det

Etiske Råd vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at indeværende problemstil-

ling i vidt omfang skyldes det kønsopdelte CPR-nummer. Det er muligvis en beko-

stelig affære, og der eksisterer en række fordele for samfundet ved et kønnet CPR-

nummer, men det er muligt at overveje, om man bør indføre et kønsneutralt CPR-

nummer.

Ændring af juridisk køn for mindreårige i Norge og Sverige

I Norge gennemførtes der i 2016 lovgivning, som giver adgang til ændring af juridisk

køn for personer, der oplever at tilhøre det modsatte køn. Muligheden for ændring

af juridisk køn gælder både for personer over og under 18 år.

Personer på 16 år og derover har i Norge en selvstændig adgang til at ændre juridisk

køn, dvs. uden krav om forældremyndighedsindehavernes samtykke.

Børn mellem 6 og 16 år kan ansøge om ændring af juridisk køn med forældremyn-

dighedsindehaverens samtykke. Der er ikke krav om en lægefaglig udredning forud

for ændring af juridisk køn, og den transkønnede skal blot erklære at opleve sig som

tilhørende det modsatte køn. Der er ikke tilknyttet en refleksionsperiode til ansøg-

ningen.

I Sverige kan personer under 18 år kun ansøge om ændring af juridisk køn, hvis der

er tale om en medfødt afvigelse i kønsudviklingen. En ændring af personens køn

skal både være fore

eligt ed kø side titete og ’ edst fore eligt’ ed perso e s

Social- og Indenrigsministeriet har i perioden fra den 1. september 2014 til den 31. august 2019

modtaget 1247 ansøgninger om juridisk kønsskifte og meddelt nyt personnummer i 948 sager. For-

skellen mellem de to tal er først og fremmest udtryk for ansøgere, som afventer udløbet af refleksi-

onsperioden. I samme periode har man i 24 sager gentildelt en person vedkommendes oprindelige

personnummer, dvs. annulleret afgørelsen om juridisk kønsskifte som følge af, at det juridiske køns-

skifte er fortrudt.

Gennemgang af lovgivningen på LGBTI-o

rådet . Miljø-

og Fødevareministeriet,

20. august 2020, s. 93.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

kropslige tilstand. For personer under 18 år skal der ved vurdering af ansøgningen

tages hensyn til personens vilje, alder og modenhed. I Sverige pågår der drøftelser

om lovgivningen både i forhold til spørgsmålet om, hvilke krav man skal stille til

ændring af juridisk køn samt til spørgsmålet om aldersgrænse.

Sammenhæng med kønskorrigerende behandling

Det vurderes, at ca. 0,5 % af befolkningen, alt efter opgørelsesmetode, ikke trives

med det fødselstildelte køn.

Tilsta de eteg es so ’kø su ehag’ eller ’kø sdys-

fori’, og dækker o er e

udtalt

inkongruens mellem personens oplevede kønsiden-

titet og det tildelte køn samt et

stærkt

ønske om at leve og blive accepteret ud fra

det oplevede køn. Med

orde e ’udtalt’ og ’stærkt’ peges der på, at kø su ehaget

har en intensitet og udstrækning over tid, som adskiller sig fra den usikkerhed på

kønsroller- og status, som kan opstå livet igennem.

Nogle af de, der træffes af kønsdysfori,

karakteriseres so ’tra skø ede’ og til-

sta de so ’tra skø ethed’. Tra skø ethed reg es ikke læ gere for e syg-

domstilstand, men det er muligt at søge lægelig behandling for at komme til at ligne

det foretrukne køn mest muligt. Transkønnede har ofte problematiske og smerte-

fulde oplevelser af ikke at høre til noget sted. Dette giver anledning til markant hø-

jere forekomster af ensomhed, angst, depressioner, selvskade, selvmordsforsøg og

andre diagnosticerbare tilstande inden for psykiatrien.

Et udrednings- og behandlingstilbud i sundhedsvæsnet til personer under 18 år blev

etableret i 2016. Varigheden af et gennemsnitligt udredningsforløb er ca. 6 måne-

der og består af 6–8 ambulante besøg. Kontakt med sundhedsvæsenet vedrørende

kønsidentitetsforhold kan groft sagt deles op i to hovedgrupper: de meget tidlige,

som altid har haft en stærk følelse af, at kønsidentiteten ikke stemte overens med

kroppen, og de, som først oplever kønsdysfori i forbindelse med pubertetens ind-

træden. For en oversigt over det samlede antal personer

henvist

til sygehusvæsenet

vedrørende kønsidentitetsforhold blandt børn og unge fra 0–17 år, henvises til

denne opgørelse

Ge e ga g af lo gi i ge på LGBTI-o rådet . Miljø-

og Fødevareministeriet, 20. august 2020,

s. 103.

Frisch, Morten et.al. (2019):

Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt Sexus 2017-2018,

s. 281. https://fi-

les.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf

Frisch, Morten et.al. (2019):

Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt Sexus 2017-2018,

s. 747-754.

https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf

Becerra-Culqui, T.A.; Liu Y.; Nash R. et al. (2018): Mental Health of Transgender and Gender Non-

conforming Youth Compared With Their Peers

Pediatrics

2018;141(5).

s. 91.

e ga g af lo gi i ge på LGBTI-o rådet . Miljø-

og Fødevareministeriet, 20. august 2020,

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

Tabel: Antal personer henvist til sygehusvæsenet vedr. kønsidentitetsforhold blandt børn

og unge (0-17 år)

Alder

0 år

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

I alt

2010

–

2011

–

2012

–

2013

–

2014

–

2015

–

2016

–

136

2017

–

181

2018

–

158

Kilde:

Landspatientregisteret version 10. juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

Opgørelsen er baseret på en af diagnosekoderne DZ768E*, DF640, DF642, DF648, DF649, DF651

registreret som henvisningsdiagnose ved kontakt (skadestuebesøg, ambulant besøg eller indlæggelse)

til det psykiatriske eller somatiske sygehusvæsen. Året angiver året for henvisningsdatoen. Tabellen

indeholder en opgørelse for personer som henvises til minimum én af de tre afdelinger: "Klinik for

Vækst og Reproduktion", "Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center" eller "Sexologisk Klinik". Alderen

henviser til personens alder ved henvisningsdatoen. Da en person godt i løbet af et år kan henvises til

minimum én af de tre afdelinger før og efter sin fødselsdag det pågældende år, kan én person godt

indgå

i op til to alderstrin og tallene summerer derfor ikke nødvendigvis til "i alt" i tabel 1. Værdier

mellem 1-4 er diskretioneret og angivet med (–) og totalerne i kolonner med diskretionerede værdier

er afrundet til nærmeste 5.

Som det fremgår, har der på få år indfundet sig en kraftig stigning i antallet af hen-

visninger. Ingen ved rigtig, hvad årsagen er, om end der ofte peges på to velkendte

muligheder: enten er mindreårige transkønnede, som en konsekvens af større ac-

cept og et målrettet behandlingstilbud, blevet mere synlige i dag, eller også har en

bredere samfundsudvikling ført til, at flere er villige til, at betegne eget oplevede

kønsubehag som dysfori eller som et tilfælde af transkønnethed. Det synes værd at

medtænke, om stigningen bør have konsekvenser for behandlingen af spørgsmålet

om en udvidelse af retten til at ændre juridisk køn for mindreårige.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

Med til billedet hører, at udforskningen af kønsidentitet blandt unge synes at tage

til. Der er fx et stigende antal unge, som i undersøgelser ikke besvarer, hvilket køn

de tilhører, mens andre ønsker at identificere sig som ikke-binær.

På få år har der

indfundet sig en kraftig stigning i antallet af henvisninger til sexologiske klinikker i

kombination med en tydelig stigning i antallet af henvendelser fra mindreårige pi-

ger. Således er der blandt 11–17-årige henvist

103 piger mod 38 drenge til Sexolo-

gisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri. Hos Center for Kønsidentitet under

Sexologisk Center i Aalborg, som tager imod personer over 18 år, var der tidligere

en stor overvægt af mænd på ventelisten. Nu er der en stor overvægt af unge kvin-

der. Nærmere bestemt er 200 kvinder og 136 mænd i alderen 18–22 år blevet hen-

vist de seneste to år.

Hvorvidt kønsdysfori er blivende (persistens) eller fortager sig (desistens), viser sig

ofte i alderen 10-13 år, men kan forekomme både før og senere. Opfølgningsstudier

har vist, at ca. 20 % af præpubertære børn, som opfylder diagnosekriterierne for

kønsdysfori, havde et vedvarende ønske om kønsbekræftende behandling.

I rap-

porte Ge e ga g af lo gi i ge på LGBTI-o rådet fre hæ es det, at der:

I forskellige studier er angivet estimater på mellem 40-80 %. At et højt antal

ikke ønsker eller frafalder ønske om behandling, er imidlertid ikke det samme

som fortrydelse, men snarere et tegn på, at observations- og udredningsforløb

har vist, at barnets eller de unges kønslige uoverensstemmelse og evt. kønslige

ubehag ikke var vedvarende, hvorfor der følgelig ikke fandtes behov for sund-

hedsfaglig intervention. Den relativt høje andel, der stopper forløbet efter endt

udredning, er desuden baggrunden for, at man fagligt anbefaler at følge bar-

ets ud ikli g tæt ’ at hful aiti g’ sa t af e te ed iga gsættelse af kø s-

modificerende hormonbehandling, indtil puberteten indtræder.

Kønsmodificerende behandling bliver tilbudt som medicinsk behandling med hor-

moner. I første omgang stophormoner (ofte, men ikke på alle områder reversibelt),

og senere i form af krydshormoner (ofte irreversibelt).

Ud over tilbud om udredning og behandling, kan transkønnede børn og unge skifte

fornavn til et kønsneutralt eller ikke-kønskorrekt fornavn. Da der er en nedre al-

dersgrænse for ændringen af det juridiske køn, men ingen nedre grænse for køns-

Frisén, Louise; Söder, Olle & Rydelius, Per-A

ders

ar o h u ga i

Läkartidningen

9-10/2017.

: Kraftig ök i g a kö sdysfori la d

Langt flere piger end drenge ønsker kønsskifte. I forskningen har de kort sagt ingen anelse om

h orfor .

Information,

16. januar 2021.

Kaltiala-Heino, Riittakerttu et.al. (2018): Gender dysphoria in adolescence: current perspectives

Adolescent Health, Medicine and Therapeutics

2018: 9, s. 33.

Ge e ga g af lo gi i ge på LGBTI-o rådet . Miljø-

og Fødevareministeriet, 20. august 2020,

s. 91. https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/Gennemgang_af_lovgiv-

ning_paa_LGBTI-omraadet_august_2020.pdf

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

modificerende behandling, kan transkønnede børn og unge således have et køns-

udtryk, navn og fysisk fremtoning, der ikke stemmer overens med deres person-

nummer.

I 2017 blev diagnosebetegnelserne ændret med den specifikke begrundelse, ikke at

ville patologisere identitet og for at undgå den stigmatisering, der historisk har ramt

transkønnede. Tidligere baserede diagnoser sig alene på et lægeligt skøn, mens

grundlaget for udredning og behandling i dag lyder, at en person bedst selv kan

føle, hvorvidt der foreligger kønsinkongruens eller ej. Den sundhedsfaglige op-

gave er dermed skiftet til primært at afklare, om der foreligger kønsligt ubehag i

en sådan grad, at behandling er påkrævet eller om der er afgørende forhold (fx

psykisk sygdom), som taler imod et terapeutisk indgreb.

ARGUMENTER FOR AT VÆRE IMØDEKOMMENDE: SELVBESTEMMELSE,

ANERKENDELSE OG RETTEN TIL AT BLIVE HØRT

Anerkendelse og inklusion

En række institutioner og praksisser gør brug af det binære personnummer i forbin-

delse med opdelinger, første møder og forventninger til kønsadfærd. En ofte an-

vendt begrundelse for, at muligheden for at ændre juridisk køn bør udstrækkes til

mindreårige lyder, at også de formes af, hvilke holdninger de mødes med i hverda-

gen. Den manglende mulighed for børn og unge under 18 år til at få foretaget æn-

dring af det juridisk køn, kan bl.a. bevirke, at der kan opstå forklaringsproblemer,

når barnet eller den unge skal opgive sit personnummer på biblioteket, til læge,

tandlæge mv., og modtageren grundet barnets kropslige udtryk ikke mener, at bar-

net eller den unge opgiver et korrekt personnummer. Børn og unge kan generelt

møde udfordringer i paskontrollen, på arbejdspladsen og blandt mennesker, der

insisterer på at fastholde deres køn ud fra pas, sygesikringskort, lønsedler m.m.,

mens barnet eller den unge selv fysisk fremstår og hævder sig som værende et an-

det køn, end dokumentet indikerer.

Et andet eksempel kan være instanser og institutioner, der benytter personnum-

mer til inddeling eller indkaldelse af klasser, grupper m.m., så barnet eller den unge

bliver fejlplaceret i forhold til sin kønsidentitet. Der kan også være tale om, at bar-

net eller den unge udelukkes fra foreningsliv og social interaktion med kammerater

i tilfælde, hvor deltagelse er kønsopdelt på baggrund af personnummer.

Der kan således argumenteres for, at hvis der mellem den mindreårige og foræl-

drene kan etableres en klarhed om en alternativ kønsidentitet, så kan det hjælpe

et barn eller en ung forholdsvist meget ikke at skulle løbe ind i en række af disse

problemer. En ændring af det juridisk køn vil muligvis ikke skabe aldeles ro omkring

s. 89.

e ga g af lo gi i ge på LGBTI-o rådet . Miljø-

og Fødevareministeriet, 20. august 2020,

Et eksempel på denne udvikling er,

at diag ose DF

Tra sseksualis e er le et erstattet af

eha dli gskode DZ

E Ko takt pga. tra skø ethed og at diag ose DF

Kø side titets-

forstyrrelse UNS (ude

ær ere spe ifikatio , er le et erstattet af eha dli gskode DZ

Ko takt pga. kø side titetsforhold UNS

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

og anerkendelse af en anderledes fremtoning, men det vil givetvis bidrage til at løse

en indre konflikt hos den mindreårige selv. Dermed handler ændring af juridisk køn

også om selvbestemmelse og egen integritet.

Selvbestemmelse

Det forekommer rimeligt, at en 8-årig ikke selv kan bestemme, at hun vil færdes

ude om natten, mens det at forhindre en voksen i at gøre det ville være etisk angri-

beligt. Men hvordan ser det ud, hvis der er tale om en 15-årig? Allerede med dette

lille eksempel bliver det klart, at vi ikke uden videre anser mindreårige for at be-

sidde autonomi på samme måde, som voksne kan siges at gøre. Det bliver dog også

tydeligt, at det at være mindreårig er at være undervejs. En 15-årig bør kunne be-

stemme selv på en anden måde end en 8-årig. Endelig kan det næppe siges, at den

8-årige eller den 15-årige er moralsk mindreværdige på grund af deres alder. Børn

og unges kønsubehag, følelsesmæssige investeringer og forståelser af, hvad der er

afgørende vigtigt, kan næppe siges at være mindre relevante, blot fordi de er min-

dreårige.

At anskue spørgsmålet om ændring af juridisk køn for mindreårige som et spørgs-

mål om selvbestemmelse, åbner således for at mindreårige

–

på en eller anden

måde

–

gøres ligeværdige, når det fx gælder ønsket om personlig integritet og en

sammenhæng mellem selvopfattelsen, og hvordan man fremtræder. At lægge

mærke til et behov for autonomi af denne type hos mindreårige, synes at indebære

en respekt for mindreåriges bedømmelser af sig selv og deres rolle i verden. Har

den 11-årige, eller den 14-årige, ikke det samme behov for at leve et liv i overens-

stemmelse med sig selv, som den 19-årige har?

Behovet for integritet og et sammenhængende selv bør dog sammenholdes med,

retten

til selvbestemmelse også må afspejle en

evne

til selvbestemmelse. Auto-

nomi, kan man hævde, er ikke noget der uden videre besiddes, det er resultatet af

en modningsproces og betegner i et vist omfang opnåelsen af en kompetence til at

beslutte ting, til at bedømme egne forhold og til at forstå deres samspil med om-

verdenen. Man kan således tale om et minimum af kompetence, som skal være til

stede for at have evnen til selvbestemmelse. Det ville være en person der:

som minimum ser sig selv

–

og sine interesser og projekter

–

som noget der va-

rer ved over tid, og som kan reflektere over sine nuværende præferencer i lyset

af hvad der er i personens egen fremtidige interesse, egne personlige værdier

og hvad der fundamentalt optager personen. En sådan person har hvad vi

kunne kalde evnen til selvbestemmelse.

Når det drejer sig om mindreårige, skal retten til selvbestemmelse balanceres af,

hvad der er i barnets egen interesse eller barnets tarv. Det er således ikke urimeligt,

at afvise barnets ret til selv at vælge, med henvisning til en formodning om, hvad

der måtte være i barnets sande interesse. Barnets eller den unges aktuelle ønsker

Wiesemann, Claudia (2016):

Moral Equality, Bioethics, and the Child.

Springer, s. 21.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

skal balanceres af et mere langsigtet perspektiv, som forældre eller myndigheder

er ansvarlige for at anlægge.

En sådan forståelse af selvbestemmelse lægger stor vægt på personens rationelle

evne til at forholde sig til fremtidige konsekvenser af en beslutning. Man kan dog

hævde, at for strenge krav til, hvornår børn og unge er tilstrækkeligt i stand til at

udøve kvalificeret selvbestemmelse, risikerer at ofre det nuværende barns ønsker

til fordel for en endnu ikke kendt fremtidig person. Man kunne endvidere argumen-

tere for, at det så langt fra alene bør være den mindreåriges evne til at reflektere

rationelt over egen fremtid, der afgør graden af medbestemmelse, men at det sna-

rere graden af sårbarhed, der i transkønnedes tilfælde giver dem retten til både at

komme med og udleve vurderinger om egen kønslige identitet.

Man bør således overveje balancen mellem på den ene side den skade, som min-

dreårige med kønsdysfori kan lide ved ikke fuldt ud at forstå konsekvenserne af at

ændre sit juridisk køn for sit fremtidige selv, og den skade, som den mindreårige

her og nu vil lide ved ikke at blive tilstrækkeligt respekteret som en selvstændig

moralsk person.

Endelig skal det måske tilføjes, at de etiske spørgsmål om mindreåriges selvbestem-

melse ofte opstår ud af nød. Børn kan blive tvunget, af omstændigheder de ikke

selv er herre over, til at skulle medvirke i store beslutninger om egen sundhed og

krop, fx i tilfælde af leukæmi, hvor piger skal medvirke til at tage stilling til nedfrys-

ningen af egne æggestokke og drenge af egen sæd, eller i tilfælde af skilsmisse, hvor

børn skal høres og dermed tage stilling til hvilken forælder, man foretrækker at bo

hos. Der er tale om svære valg, som er påtvungne af ydre omstændigheder, men

når det nu ikke kan være anderledes, betragtes det stadig som et gode, at børn

bliver hørt og er med til at tage stilling til disse vanskelige spørgsmål.

Retten til at blive hørt

FN’s Børnekonvention

indeholder en række grundlæggende principper om ikke-dis-

krimination (artikel 2), om barnets bedste (artikel 3), om retten til livet (artikel 6),

og om retten til at blive hørt (artikel 12), som alle i sig selv udgør selvstændige ret-

tigheder for mindreårige. Børnekonventionens artikel 12 har til formål overordnet

at fremhæve, at både forældre og myndigheder i forhold vedrørende barnet, skal

tage hensyn til barnets egne synspunkter alt efter barnets alder og modenhed.

Der er dog stor forskel på, hvad det vil sige, at blive hørt på en alderssvarende

måde. Man kan have

medindflydelse

i familien, hvor barnets ideer og holdninger

kan inddrages, lige fra købet af en bil til langt større ting. Man kan have

retten til at

sige fra

og dermed opleve at kunne gå egne veje. Sammenlignet med disse to er

retten til selvbestemmelse

en anderledes avanceret ting.

Wiesemann, Claudia (2016):

Moral Equality, Bioethics, and the Child.

Springer, s. 36.

Ge e ga g af lo gi i ge på LGBTI-o rådet . Miljø-

og Fødevareministeriet, 20. august 2020,

s. 100.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

Der findes en række eksempler på, at mindreårige udfolder en stigende grad af selv-

bestemmelse i takt med alderen. For eksempel kan et barn, der er fyldt 10 år, an-

mode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndig-

heden, barnets bopæl eller samvær. Barnet har en egen initiativret til at gøre for-

ældrene opmærksomme på sine ønsker i de situationer, hvor forældrene ikke sør-

ger for at finde løsninger, der er hensigtsmæssige for barnet. Større børn på 15 år

kan i visse forhold endda råde på egen hånd. Fx i sundhedslovens § 17, hvor perso-

ner, der er fyldt 15 år, kan give informeret samtykke til behandling. I tilfælde af

uenighed mellem forældrene og den unge, er kompetencen til at samtykke ende-

gyldigt lagt hos den unge.

ARGUMENTER FOR AT VÆRE TILBAGEHOLDENDE: NORMER, MODNING

OG RUMMELIGHED

Det forekommer væsentligt at overveje en evt. lovgivnings samspil med samfun-

dets bredere normer for køn, og hvad der kan tænkes at være i barnets eller den

unges interesse. Samfundet af i dag er mere åbent over for eksperimenter med

livsstil og kønsidentitet. Det åbner for spørgsmålet om, hvor meget oplevet køns-

ubehag blandt mindreårige der skyldes samfundets manglende anerkendelse af

grænsesøgende kønsadfærd. Man kan her argumentere for, at en ændring af det

juridiske køn næppe løser alle de problemer, som mindreårige kan opleve, og som

har sin grund i fordomme om kønsroller.

Man kan således argumentere for vigtigheden af, at der for mindreårige, som ople-

ver kønsubehag, er rummelige normer for, hvad det vil sige at være dreng og pige,

og at voksne kan rumme afvigelser fra normen, dvs. formår at reagere positivt på

afsøgninger af grænserne for kønnet, uden at børn og unge føler sig forkerte.

Endvidere kan man argumentere for, at dette er vigtigere for mindreårige, end det

er at få den juridiske mulighed for at ændre sit køn. Der er forskel på at udvise

rummelighed og så at tilbyde en ændring af det juridiske køn, og det er vigtigt at

videreudvikle samfundets muligheder for at være rummelige over for mindreåriges

kønsidentiteter, førend man tilbyder et valg. Børn og unge bør forstås som

under-

vejs

i at opbygge en social forståelse og en forståelse af sig selv. Sammenlignet med

kompleksiteterne i denne modningsproces, og sammenlignet med den nævnte

åbenhed over for mere eksperimenterende livsstile, kan det at skulle

vælge

mellem

to køn forekomme restringeret. Man kan spørge, hvorfor børn eller unge skal pres-

ses til et binært valg. Er det ikke vigtigere at blive hørt i forbindelse med tvivl, usik-

kerhed og kønsubehag, end at blive tilbudt et valg mellem to køn? Spørgsmålet er,

om mindreårige risikerer at påtvinges en valgsituation, som ikke er en naturlig følge

af et oplevet kønsubehag.

Omvendt bør muligheden for at ændre det juridiske køn muligvis anskues som en

del af en undersøgende, selvdannende periode i livet, og derfor som et værdifuldt

Ge e ga g af lo gi i ge på LGBTI-o rådet . Miljø-

og Fødevareministeriet, 20. august 2020,

s. 87-88.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Henvendelse af 8/3-2021 fra Det Etiske Råd om udtalelse om ændring af juridisk kønsskifte for mindreårige

DET ETISKE RÅDS UDTALELSE OM ÆNDRING AF JURIDISK KØN FOR MINDREÅRIGE

redskab i børn og unges kønsidentitetsafklaring. Netop fordi børn og unge er un-

dervejs i at

opbygge

en social forståelse og en forståelse af sig selv, kan det at

vælge

en kønsidentitet måske være en hjælp for de, der lider af kønsdysfori.

At være et stort barn eller ung i dag kan beskrives som et omfattende refleksivt

projekt: ’Er jeg de jeg urde ære?’ De i te si erede ’forholde

-sig’

for oder e

børn og unge bidrager til, at tvivlen omkring egen identitet bliver desto mere grund-

læggende. Med adgangen til at ændre juridisk køn risikeres der at sætte yderligere

fokus på en tvivl i forbindelse med kønsidentitet. Mere skeptisk kan man spørge,

om ikke muligheden for at ændre juridisk køn som led i en selvdannelse, kan risikere

at forstærke binære konklusioner blandt sårbare og umodne unge. Valget som mu-

lighed kan friste til en overdreven konklusion, i faser hvor kønsidentiteten modnes

og er u der ud ikli g ud fra de ise : ’H is a har pro le er ed at passe i d

la dt piger, å det ære fordi a ikke er pige’.

Spørgsmålet er således, hvorvidt mindreårige evner at sondre mellem kønsdysfori

og almindelig usikkerhed? Puberteten kan være en foranderlig tid med store sår-

barheder. Meget skal læres, og hvordan sikres det, at en beslutning om juridisk

kønsskifte er udtryk for klarhed og ikke en forvirret reaktion på fx homoseksualitet,

mobning, misbrug eller andet?

Endelig kan man argumentere for, at debatten om muligheden for at ændre juridisk

køn, er præget af en for stor lethed i omgangen med køn. Givet den store uenighed

på området, bør man muligvis udvise en større forsigtighed, når det gælder ændrin-

gen af det fødselstildelte køn. Er kønsidentitet virkelig så let udskiftelig en sag?

Burde man ikke have en større respekt for, at kønsidentitet er stærkt influeret af

biologi og dermed en langsom og meget gradvis udvikling, som først modnes sent?

At udvise forsigtighed når det drejer sig om børn og unges udvikling, er også at be-

skytte dem mod afprøvninger og eksperimenter på en baggrund af usikker viden.