Henvendelse til Folketingets Socialudvalg, Indenrigsudvalg og
Retsudvalg - om landspolitisk ansvar og nødvendige reformer for
retssikkerhed på socialområdet
– med afsæt i Rigsrevisionens beretning 2. juni 2025
Den 22. juli 2025
Med udgangspunkt i Rigsrevisionens beretning og egne omfattende observationer
præsenterer vi konkrete anbefalinger til lovændringer, styrket tilsyn og forøget
tilsynskapacitet. Formålet er at sikre, at landets mest sårbare borgere får den
retssikkerhed, de har krav på.
Kære udvalg
Pa vegne af #enmillionstemmer ønsker vi at gøre opmærksom pa de væsentlige og
principielle svagheder i Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes sagsbehandling pa
socialomradet.
Rigsrevisionens seneste beretning af 2. juni 2025 dokumenterer omfattende systemfejl og
manglende effektivitet i tilsynet, som vi tidligere har bidraget til at afdække. Trods dette
fastholder Ankestyrelsen en tilsynsmodel, hvor der kun reageres ved konkrete borgerklager,
og hvor tilsynets kapacitet pa socialomradet med kun 4 medarbejdere er utilstrækkelig til
at sikre lovgivningens overholdelse. Tilsynets kompetence rækker ikke til at undersøge den
generelle tilsynssag om overholdelsesprocenten, hvor næsten alle kommuner erkender at
de ikke kan fremlægge dokumentation for at de fastsatte og offentliggjorte
sagsbehandlingsfrister overholdes i praksis af kommunen.
Særligt problematisk er den fortsatte praksis med, at kommuner kan offentliggøre upræcise
eller generaliserede sagsbehandlingsfrister for sagsomrader uden specifik
paragrafangivelse, hvilket svækker borgernes retssikkerhed og muligheden for reel kontrol.
Vi opfordrer til, at Folketingets udvalg pa tværs af ressortomrader tager stilling til en
styrkelse af det samlede tilsyn, herunder en klar ansvarsplacering og udvidet kompetence
til Ankestyrelsen, sa tilsynet kan føre et reelt, kritisk og bagudrettet tilsyn – ikke kun et
formelt reaktionstilfælde.
Vi henviser til den vedlagte detaljerede redegørelse, som underbygger behovet for politisk
handling for at sikre retssikkerheden for borgerne pa socialomradet.
Med venlig hilsen
Pa vegne #enmillionstemmer – om retssikkerhedsloven § 3, stk. 2
Peter Hansen og Elizabeth Christensen