Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 401
Offentligt
2432194_0001.png
Forslag
til
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde og flere andre love
1
(Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning)
§1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 1 i lov nr. 2110 af 22. december 2020, § 2 i lov nr. 2223 af 29.
december 2020, § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021, og § 4 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
2.
I
§ 5, stk. 1, nr. 71,
ændres: »19-22 eller 23-26« til: »19-22, 23-26 eller 26 b-e«.
§ 7, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Følgende har eneret til fra offentligheden at modtage indlån og andre midler, der
skal tilbagebetales:
1) Pengeinstitutter.
2) Udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, §§ 30 eller 31.
3) Sparevirksomheder.
4) Staten.
5) Danmarks Nationalbank.
Stk. 3.
Følgende kan fra offentligheden modtage andre midler, der skal tilbagebetales, bort-
set fra indlån:
1) Realkreditinstitutter.
2) Et skibsfinansieringsinstitut.
3) KommuneKredit.
4) Projektejere, såfremt de modtagne midler er modtaget som led i et crowdfundingudbud
omfattet af reglerne i forordning 2020/1503 af 7. oktober 2020.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16.
april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20.
januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26 side 19, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om
ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349.
1
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0002.png
5) Virksomheder, såfremt modtagelse af andre midler, der skal tilbagebetales, eller udlåns-
virksomhed ikke er en væsentlig del af virksomhedens drift.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
3.
4.
I
§ 7, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
I
§ 77 d, stk. 4,
udgår: »i årsrapporten «, og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»Virksomheden skal i årsrapporten angive, hvor oplysningerne i henhold til 1. pkt. kan fin-
des. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den
seneste årsrapports offentliggørelse.«
§ 125 h, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Erhvervsministeren vurderer minimum hvert andet år, om en systemisk buffersats fastsat i
medfør af stk. 1 eller 2 fortsat er berettiget og genfastsætter i givet fald buffersatsen.«
I
§ 211, stk. 2,
ændres »§ 7, stk. 6,« til: »§ 7, stk. 7,«.
I
§ 234 a, 2. pkt.,
ændres »konkurslovens §§ 93 og 94« til: »konkurslovens §§ 93-95«.
I
§ 234 a
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Fordringer registreret i skadesforsikringsselskabets regnskaber omfattet af kon-
kurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, og gyldigt stiftede panterettigheder skal til enhver tid
modsvares af aktiver svarende til værdien af fordringerne nævnt i konkurslovens § 95, stk.
1, nr. 1 og 4, og de gyldigt stiftede panterettigheder. Disse aktiver må ikke allerede være
bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §§ 126 e og 126 f, eller det
af selskabet opgjorte krav til minimumsbasiskapital, solvenskapitalkravet eller minimums-
kapitalkravet, jf. § 126 og §§ 126 c og 126 d.«
Efter
§ 245 b
indsættes:
Ȥ 245 c.
Finanstilsynet skal vurdere, om et pengeinstitut er i stand til at tilbagebetale et
indskud, hvis Finanstilsynet får godtgjort, at pengeinstituttet ikke har udbetalt et indskud,
som er forfaldet til betaling.
Stk. 2.
Vurderingen skal foretages hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage efter, at det er
godtgjort over for Finanstilsynet, at et indskud, der er forfaldet til betaling, ikke er tilbage-
betalt.
Stk. 3.
Finanstilsynet giver straks meddelelse til Garantiformuen, hvis Finanstilsynet konsta-
terer, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der er direkte forbundet
med pengeinstituttets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddelbar udsigt til
at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet.«
§ 308, stk. 2,
affattes således:
5.
6.
7.
8.
9.
10.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0003.png
»Stk.
2.
Et pengeinstitut og et realkreditinstitut, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI), hvis den beregnede systemiskhed for instituttet, jf. stk. 6, overskrider 100 basispoint
i to på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4.«
11.
I
§ 308, stk. 3,
ændres »en eller flere af indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3, uagtet indikatorerne i
henhold til stk. 2 ikke har været overskredet« til: »100 basispoint ved beregning af institut-
tets systemiskhed, jf. stk. 6, uagtet den beregnede systemiskhed for instituttet ikke har
overskredet 100 basispoint«.
I
§ 308, stk. 4,
ændres »ligge under indikatorerne, jf. stk. 2,« til: »have en beregnet syste-
miskhed, jf. stk. 6, under 100 basispoint«.
I
§ 308, stk. 5,
ændres »indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3« til: »100 basispoint ved beregning af
systemiskheden for instituttet, jf. stk. 6«.
§ 308, stk. 6-8,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk.
6.
Finanstilsynet skal beregne institutternes systemiskhed opgjort i basispoint ved at
opgøre det enkelte instituts andel af den samlede værdi for alle danske penge- og
realkreditinstitutter og væsentlige filialer i Danmark af udenlandske penge- og
realkreditinstitutter for hver af indikatorerne i nr. 1-12. Disse andele vægtes med de i nr. 1-
12 angivne vægte, hvorefter de vægtede andele summeres og ganges med 10.000.
1) Samlede aktiver vægtet med 6/24.
2) Værdien af nationale betalingstransaktioner vægtet med 2/24.
3) Indlån i Danmark vægtet med 2/24.
4) Udlån i Danmark vægtet med 2/24.
5) Nominel værdi af derivater, som ikke er noteret på et reguleret marked (OTC-derivater)
vægtet med 2/24.
6) Passiver på tværs af jurisdiktioner vægtet med 2/24.
7) Aktiver på tværs af jurisdiktioner vægtet med 2/24.
8) Udestående gældsudstedelser vægtet med 2/24.
9) Passiver inden for det finansielle system (hele verden) vægtet med 1/24.
10) Aktiver inden for det finansielle system (hele verden) vægtet med 1/24.
11) Passiver inden for det finansielle system (Danmark) vægtet med 1/24.
12) Aktiver inden for det finansielle system (Danmark) vægtet med 1/24.
Stk. 7.
På baggrund af beregningen af systemiskhed, placeres institutterne i en af fem
kategorier af systemiskhed:
12.
13.
14.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0004.png
1) Kategori 1: Institut med en systemiskhed på 100 basispoint og op til 300 basispoint.
2) Kategori 2: Institut med en systemiskhed på 300 basispoint og op til 1.000 basispoint.
3) Kategori 3: Institut med en systemiskhed på 1.000 basispoint og op til 2.000 basispoint.
4) Kategori 4: Institut med en systemiskhed på 2.000 basispoint og op til 4.000 basispoint.
5) Kategori 5: Institut med en systemiskhed på 4.000 basispoint og derover.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.
15.
16.
17.
I
§ 334, stk. 1, nr. 2,
udgår »eller«.
I
§ 334, stk. 1, nr. 3,
ændres ».« til: », eller«.
I
§ 334, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
»4) projektejere, hvis de modtagne midler er omfattet af et crowdfundingudbud omfattet af
reglerne i forordning 2020/1503 af 7. oktober 2020.«
I
§ 343 s, stk. 3,
indsættes som
nr. 6:
»6) udtale sig til erhvervsministeren om, hvorvidt anvendelsen af finansielle instrumenters
og finansielle kontrakters erstatningsbenchmarks i henhold til Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 kan medføre systemiske finansielle risici,
der kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, jf. § 212, stk. 4, i lov om
kapitalmarkeder.«
I
§ 343 s, stk. 7,
udgår »statistiske«.
I
§ 343 q, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke for datacentraler, der har tilladelse som operatør af et detailbetalings-
system, jf. § 180 a, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.«
I
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af
18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
I
§ 344, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »hos de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende
kapital på mere end 250 mio. kr.« til: »hos realkreditinstitutter og de pengeinstitutter, der
er i gruppe 1-3 eller 6 i Finanstilsynets størrelsesgruppering.«
§ 353
ophæves.
Efter § 353 indsættes:
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0005.png
Ȥ 353 a.
Er en sag om god skik m.v. omfattet af Finanstilsynets bestyrelses beslutnings-
kompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, er følgende dokumenter undtaget aktindsigt ef-
ter lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), indtil bestyrelsen har truffet
sin beslutning:
1) Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning om at overgive en
sag til politimæssig efterforskning.
2) Udtalelser afgivet af parten til Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast
til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning.
3) Supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til
afgørelse af en sag eller udkastet til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-
forskning.«
25.
I
§ 355, stk. 1,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.
november om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydel-
ser« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og reg-
ler udstedt i medfør heraf og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af
18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
I
§ 355, stk. 2, nr. 11,
ændres »§ 7, stk. 4,« til: »§ 7, stk. 5,«.
I §
355, stk. 2, nr. 12,
ændres »§ 7, stk. 1, 2 og 3,« til: »§ 7, stk. 1-4,«.
I
§ 361, stk. 2,
indsættes som
nr. 15:
»En operatør af et detailbetalingssystem betaler kr. 725.000«.
I
§ 363 a, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »Overstiger filialens balance, filialens udlån i Danmark el-
ler filialens indlån i Danmark en eller flere af indikatorerne i« til: »Overstiger filialens be-
regnede systemiskhed 100 basispoint, jf.«
I
§ 363 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »summen af filialernes balancer, udlån i Danmark eller
indlån i Danmark overstiger en eller flere af indikatorerne i« til: »den beregnede syste-
miskhed opgjort samlet for filialerne overstiger 100 basispoint, jf.«
I
§ 363 a, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »summen af filialernes og penge- og realkreditinstitutter-
nes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller flere af indikato-
rerne i« til: »den beregnede systemiskhed opgjort samlet for filialerne og penge- og real-
kreditinstitutterne overstiger 100 basispoint, jf.«
26.
27.
28.
29.
30.
31.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0006.png
32.
I
§ 372, stk. 1,
ændres »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tje-
nesteydelser og regler udstedt i medfør heraf« til: », Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige in-
vesteringer og regler udstedt i medfør heraf«.
I
§ 372 a, stk. 1,
indsættes efter » bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for fi-
nansielle tjenesteydelser,«: » Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af
18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer,«.
I
§ 373, stk. 1,
ændres »§ 7, stk. 1 og 2-5,« til: »§ 7, stk. 1-6,«.
I
§ 373, stk. 1,
indsættes efter »artikel 6, 7, 9 og 18-26,«: » artikel 26 b-e,«.
I §
373, stk. 9,
ændres »§ 7, stk. 1-3,« til: »§ 7, stk. 1-4,«.
§ 386
ophæves.
I
bilag 10, nr. 1,
udgår
»at
multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med nr.
2 i nærværende bilag, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med nr. 3 i nær-
værende bilag.«
33.
34.
35.
36.
37.
38.
§2
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14.
oktober 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 369 af 9. april 2019, § 9 i lov nr. 1563 af 27. december
2019, § 2 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 og § 5 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, og § 5 i lov nr.
1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 20, stk. 2, nr. 5,
ændres »3 år« til: »4 år«, og »4 år« ændres til: »5 år«, og »3 og 4 år«
ændres til »4 og 5 år«.
I
§ 22, stk. 3,
udgår: »i årsrapporten «, og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»Forvalteren skal i årsrapporten angive, hvor oplysningerne i henhold til 1. pkt. kan findes.
Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den
seneste årsrapports offentliggørelse.«
2.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0007.png
3.
§ 137, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
I
§ 155, stk. 1, 6. pkt.,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU
af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
I
§ 189
ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni
2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
I
§ 168, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgivning,« til: »den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,«.
I
§ 168 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgivning,« til: »den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,«.
I
§ 190, stk. 1,
ændres »§ 137, stk. 5,« til: »§ 137, stk. 4«.
4.
5.
6.
7.
8.
§3
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, og § 6 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
2.
3.
I
§ 10, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 39« til: »§ 57«.
I
§ 48 a, stk. 1, nr. 5,
ændres »3 år« til: »4 år«, og »4 år« ændres til: »5 år«.
I
§ 48 c, stk. 4,
udgår: »i årsrapporten «, og indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Investeringsforeningen skal i årsrapporten angive, hvor oplysningerne i henhold til 1. pkt.
kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet
for den seneste årsrapports offentliggørelse.«
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0008.png
4.
I
§ 161, stk. 1,
indsættes som
nr. 9
og
10:
»9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæg-
gelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.«
I
§ 179, stk. 1,
ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tje-
nesteydelser eller regler udstedt i medfør heraf« til: », Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige in-
vesteringer eller regler udstedt i medfør heraf,«.
I
§ 189
ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. no-
vember 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjeneste-
ydelser« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser
eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæg-
gelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
5.
6.
§4
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020, som ændret ved § 5
i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 3 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, og § 4 i lov nr. 2110 af 22.
december 2020, og § 8 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel indsættes efter »EU-tidende 2019, nr. L 334, s. 1«: »og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-tidende 2021, nr.
L 68, s. 14«.
I
§ 1
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
Reglerne i kapitel 32 a gælder for operatører af detailbetalingssystemer.«.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
I
§ 3
indsættes efter nr. 28 som nye numre:
»29) Detailbetalingssystem: Et betalingssystem, hvormed der i væsentligt omfang udføres
clearing af betalinger i danske kroner mellem fysiske personer, virksomheder og offentlig
myndigheder og mellem disse personer indbyrdes, bortset fra betalinger mellem finansielle
virksomheder, operatører af markedspladser, værdipapircentraler (CSD’er)
og centrale mod-
parter (CCP’er) og mellem disse personer indbyrdes.
2.
3.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0009.png
30) Operatør af et detailbetalingssystem: En fysisk eller juridisk person, der er meddelt til-
ladelse efter § 180 a, som udfører it-drift af et detailbetalingssystem.«
Nr. 29-34 bliver herefter nr. 29-36.
4.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter nr. 35 som nyt nummer:
»36) Landbrugsråvarederivater: Derivatkontrakter vedrørende produkter anført i artikel 1
og bilag I, del I til XX og XXIV/1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rå-
dets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr.
1234/2007 og produkter anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse
af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000.«
I
§ 26
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Årsrapporter skal udarbejdes i et fælles elektronisk rapporterings-format i overens-
stemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/815 af 17. december
2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk
rapporteringsformat.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
I
§ 57, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For betalingssystemer, der er registreret af Danmarks Nationalbank, jf. § 180, skal revisi-
onsprotokollaterne indsendes til Danmarks Nationalbank.«
Overskriften
før § 127 a ophæves.
§ 127 a
ophæves.
I
§ 128, stk. 1,
ændres »et råvarederivat, der handles gennem handelskontrakter på en mar-
kedsplads« til: »landbrugsråvarederivater og kritiske eller væsentlige råvarederivater, der
handles på markedspladser«, og som
2. pkt.
indsættes:
»Råvarederivater anses for at være kritiske eller væsentlige, hvor summen af alle slutposi-
tionsindehaveres nettopositioner udgør størrelsen af deres åbne positioner og udgør mindst
300.000 partier i gennemsnit over en periode på et år, jf. dog stk. 2.«
§ 129, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Følgende positioner skal ikke medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition
som nævnt i stk. 1:
5.
6.
7.
8.
9.
10.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0010.png
1) Positioner, der besiddes af eller på vegne af en ikkefinansiel enhed, og som reducerer de
risici, der er direkte knyttet til den ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet.
2) Positioner, der besiddes af eller på vegne af en finansiel enhed, der indgår i en overve-
jende kommerciel koncern, såfremt den finansielle enhed handler på vegne af en ikkefinan-
siel enhed i koncernen, og positionerne reducerer de risici, der er knyttet til den pågæl-
dende ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet.
3) Positioner, der besiddes af finansielle og ikkefinansielle modparter, og som hidrører fra
transaktioner, der er indgået for at opfylde en forpligtelse til at tilføre en markedsplads li-
kviditet.
4) Værdipapirer som nævnt i § 4, nr. 1 litra c), i denne lov, der vedrører en råvare eller et
underliggende aktiv som nævnt i § 4, nr. 10, i denne lov.«
11.
I
§ 130, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »det underliggende marked,«: » herunder positioner i
råvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika
på andre markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter via medlem-
mer og deltagere,«.
I
§ 132
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Kravet i stk. 1 om positionsrapportering finder ikke anvendelse på øvrige værdi-
papirer, som er nævnt i § 4, nr. 1 litra c), i denne lov, der vedrører en råvare eller et un-
derliggende aktiv som nævnt i § 4, nr. 10, i denne lov.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Overskriften
før § 140 a ophæves.
§ 140 a
ophæves.
I
§ 177
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Udøver et udenlandsk betalingssystem virksomhed i Danmark, kan Finanstilsynet,
når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kræve, at det udenlandske betalingssystem skal etablere
en virksomhed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret, jf. § 178,
stk. 1, nr. 1, hvorefter det kan registreres efter stk. 1, 1. pkt.«
I
§ 178
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Finanstilsynet kan fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag
og stille krav om, at det udfærdiger en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre
kontinuiteten i dets kritiske operationer.«
Efter kapitel 32 indsættes:
»Kapitel 32 a
12.
13.
14.
15.
16.
17.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0011.png
It-drift af et detailbetalingssystem
§ 180 a.
It-drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, må
ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt operatøren tilladelse hertil.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 meddeles, når
1) operatøren har etableret en virksomhed med hjemsted i Danmark,
2) medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en operatør af et
detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i §§ 180 e og
f, og
3) ansøgeren opfylder kravene i §§ 180 c-i.
Stk. 3.
En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødven-
dige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder
kravene i §§ 180 c-i, herunder en driftsplan for it-driften af detailbetalingssystemet, en or-
ganisationsplan, forretningsgange for it-driften af detailbetalingssystemet, politikker for it-
sikkerhed og
–risikostyring
og beredskabs- og forretningskontinuitetsplaner. Påtænker en
virksomhed at outsource væsentlige processer, tjenesteydelser eller aktiviteter, skal ansøg-
ningen også indeholde en outsourcingpolitik.
Stk. 4.
Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter
modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse
senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder
efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren
indbringe sagen for domstolene.
Stk. 5.
Drives en operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en besty-
relse eller direktion, finder stk. 2, nr. 1, og stk. 3 tilsvarende anvendelse for den eller de
ledelsesansvarlige.
§ 180 b.
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a, når
1) operatøren udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,
2) it-driften af detailbetalingssystemet ikke er påbegyndt senest 12 måneder efter, at tilla-
delsen er meddelt,
3) it-driften af detailbetalingssystemet ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
4) operatøren har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uret-
mæssig vis,
5) operatøren ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt,
6) der er rejst tiltale mod indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en
enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 180 e, stk. 1, nr. 3, eller
7) operatøren groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller reg-
ler fastsat i medfør af loven eller påbud i henhold til kapitel 37.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0012.png
Stk. 2.
Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyl-
delse af kravene i § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180 f og inddragelse i henhold til stk. 1, nr.
6, kan af indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net senest 4 uger efter at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen
anlægges i den borgerlige retsplejes former.
§ 180 c.
Bestyrelsen i en operatør af et detailbetalingssystem skal sikre en effektiv og for-
svarlig ledelse af operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager
sine opgaver i forbindelse med it-driften af detailbetalingssystemet på en betryggende måde
og i overensstemmelse med operatørens forpligtelser i medfør af § 180 g.
Stk. 2.
Drives en operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en besty-
relse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.
Stk. 3.
Drives en operatør af et detailbetalingssystem som enkeltmandsvirksomhed, skal in-
dehaveren sikre en effektiv og forsvarligledelse af operatøren.
§ 180 d.
Bestyrelsen i en operatør af et detailbetalingssystem skal sikre, at dens medlem-
mer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ope-
ratørens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Stk. 2.
Drives en operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en besty-
relse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.
Stk. 3.
Stk. 1. gælder ikke for operatører af detailbetalingssystemer, der er enkeltmands-
virksomheder.
§ 180 e.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et detailbetalingssystem
eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksom-
hed,
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hver-
vet eller stillingen,
2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og til-
strækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgiv-
ning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at ved-
kommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering, og
5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et detailbetalingssystem
skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0013.png
indtræden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene
efterfølgende ændres. En operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse
med ansøgning om tilladelse, jf. § 180 a, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 3.
Drives en operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en besty-
relse eller en direktion, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesan-
svarlige.
§ 180 f.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et detailbetalingssystem
eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksom-
hed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågældende
operatør.
Stk. 2.
Drives en operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en besty-
relse eller en direktion, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvar-
lige.
§ 180 g.
En operatør af et detailbetalingssystem er ansvarlig for, at it-driften af det pågæl-
dende detailbetalingssystem udføres på en betryggende måde.
Stk. 2.
En operatør af et detailbetalingssystem skal
1) kunne styre de risici, som it-driften af detailbetalingssystemet indebærer, herunder
kunne påvise alle væsentlige risici, og indføre effektive foranstaltninger til at modvirke
disse risici, og
2) have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en operatør
af et detailbetalingssystem skal træffe for at have betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger på it-området, jf. stk. 2, nr. 2.
§ 180 h.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om intern it-revision og om systemrevisio-
nens gennemførelse for en operatør af et detailbetalingssystem.
§ 180 i.
§ 56-58 a og § 62 finder tilsvarende anvendelse for en operatør af et detailbetalings-
system.
18.
I
§ 212, stk. 1,
indsættes efter »registrerede betalingssystemer«: » og operatører af detailbe-
talingssystemer«.
I
§ 212
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Erhvervsministeren vurderer i henhold til artikel 23 b, stk. 5, litra a, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016, om et erstatningsbench-
mark ikke længere afspejler eller afviger væsentligt fra det underliggende marked eller den
19.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0014.png
økonomiske realitet, som det ophørende benchmark er beregnet til at måle, og om anven-
delsen af erstatningsbenchmarket kan have negative konsekvenser for den finansielle stabi-
litet.«
20.
I
§ 214, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »og godkendte indberetningsmekanismer (ARM), der er und-
taget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet,«
til: », godkendte indberetningsmekanismer (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr.
600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, og operatører af et detailbeta-
lingssystem«.
I
§ 221, stk. 1, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 9,
indsættes efter »en operatør af et reguleret marked«:
»eller en operatør af et detailbetalingssystem«.
I
§ 221, stk. 1
og
2,
ændres »eller § 69« til: »§ 69 eller § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180
f«.
I
§ 221, stk. 2, og stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »en operatør af et reguleret marked«: »eller
i en operatør af et detailbetalingssystem«.
I
§ 221, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 68, stk. 1, nr. 3«: » eller § 180 e, stk. 1, nr. 3,«.
I
§ 221, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgivning,« til: »den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,«.
I
§ 221, stk. 5,
ændres »eller § 69« til: »§ 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller § 180 f,«.
I
§ 221, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »operatøren af et reguleret marked«: », operatøren af
et detailbetalingssystem«.
I
§ 221, stk. 8, 2. pkt.,
indsættes efter»§ 60, stk. 1, nr. 5,«: » og § 180 b, stk. 1, nr. 5,«
I
§ 221, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »operatøren af et reguleret marked«: »eller operatø-
ren af et detailbetalingssystem«, og efter »§ 60, stk. 1, nr. 5«: » og § 180 b, stk. 1, nr. 5,«.
I
§ 224, stk. 4,
indsættes efter »et registreret betalingssystem«: », en operatør af et detailbe-
talingssystem«.
I
§ 225, stk. 1, nr. 8, 1. pkt.,
og
nr. 12, § 226, nr. 6
og
11,
og
§ 227, nr. 5,
ændres »og et re-
gistreret betalingssystem« til: », et registreret betalingssystem og en operatør af et detailbe-
talingssystem«.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0015.png
32.
I
§ 225, stk. 1, nr. 10,
ændres »eller et registreret betalingssystem« til: », et registreret beta-
lingssystem eller en operatør af et detailbetalingssystem«.
I
§ 242,
indsættes efter »en værdipapircentral (CSD)«: », en operatør af et detailbetalings-
system«.
I
§ 246, stk. 1,
indsættes som
nr. 10:
»10) operatører af et detailbetalingssystem«.
I
§ 247, stk. 1,
udgår »§ 127 a,« og », § 140 a«.
I
§ 247, stk. 1,
indsættes efter »§§ 140, 140 a«: », § 178, stk. 3, § 180 a, stk. 1, § 180 c, §
180 d, stk. 1 og 2, § 180 e, stk. 2, og § 180 e, stk. 3, jf. stk. 2, § 180 g, stk. 1 og 2, «, og »§
26, stk. 1 og 3« ændres til: »§ 26, stk. 1, 3 og 4«, og »§ 132, stk. 1 og 4« ændres til: »§
132, stk. 1 og 5«.
I
§ 254, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »et registreret betalingssystem«: », en operatør af et
detailbetalingssystem«.
I
§ 254, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »en operatør af et reguleret marked«: »eller i en ope-
ratør af et detailbetalingssystem«.
I
§ 254, stk. 3,
og
§ 256, stk. 1,
indsættes efter »et registreret betalingssystem,«: »en opera-
tør af et detailbetalingssystem,«.
I
§ 256, stk. 3,
indsættes efter »en operatør af et reguleret marked«: »eller en operatør af et
detailbetalingssystem«.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
§5
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvasklo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19. maj 2021, som ændret ved § 302 i lov nr. 1155 af 8. juni
2021, og § 7 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »følgende virksomheder og personer«: », herunder filialer,
distributører og agenter af disse her i landet«.
§ 1, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10-27 bliver herefter nr. 9-26.
I
§ 1, stk. 1, nr. 17,
og
§ 2, nr. 12,
ændres »nr. 14-16« til: »nr. 13-15«.
2.
3.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0016.png
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
I
§ 1, stk. 6,
ændres » 19« til: »18«.
I
§ 2, nr. 4, litra b,
ændres to steder »nr. 1-13 eller 19« til: »nr. 1-12 eller 18«.
I
§ 2, nr. 11,
ændres »nr. 1-11 og 19« til: »nr. 1-10 eller 18«.
I
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »10, 11, 19 og 23-27« til: »9, 10 ,18 og 22-26«.
I
§ 7, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »nr. 14« til: »nr. 13«.
I
§ 14, stk. 6, 2. pkt.,
og
§ 27, stk. 3,
ændres »nr. 14-17« til: »nr. 13-16«.
I
§ 27, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »nr. 15« til: »nr. 14«.
I
§ 35, stk. 1, 1. pkt., § 35 a, stk. 1,
og
§ 36, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og 11« til: »og 10«.
I
§ 35, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 36, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »nr. 13-20 og 22-27« til: »nr. 12-19 og
21-26«.
I
§ 35 a, stk. 1,
ændres »nr. 13-20« til: »nr. 12-19«.
I
§ 38, stk. 3,
ændres »nr. 1-13, 19 eller 23-27« til: »nr. 1-12, 18 eller 22-26«.
I
§ 38, stk. 5,
ændres »nr. 14, 15 og 17« til: »nr. 13, 14 og 16«.
I
§ 38, stk. 6,
ændres »nr. 1-15, 17, 19, 21 og 23-27« til: »nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26«.
I
§ 38, stk. 7,
ændres »nr. 17« til: »nr. 16«.
I
§ 41
ændres »nr. 19« til: »nr. 18«.
I
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 49, stk. 1, 1. pkt., § 51, § 53
og
§ 54, stk. 1
og
2,
ændres
»nr. 1-13, 19 og 23-27« til: »nr. 1-12, 18 og 22-26«.
I
§ 47, stk. 3,
og
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
udgår: »nr. 9,«.
I
§ 48, stk. 2,
ændres »nr. 23-27« til: »nr. 22-26«.
I
§ 49, stk. 6,
indsættes efter »de«: »udenlandske«.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0017.png
23.
24.
I
§ 50, stk. 2,
ændres »nr. 1-13, og 23-27« til: »nr. 1-12, og 22-26«.
I
§ 51 a, stk. 1,
ændres »ikke har tilstrækkelig godt omdømme eller personens adfærd giver
grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde, jf. § 7, stk.
2, 4. pkt.« til: »efter § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke kan bestride stillingen.«
I
§ 51 a, stk. 1,
og
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »10, 11, 19 og 23-27« til: »9, 10, 18 og 22-
26«.
Efter
§ 51 b
indsættes:
Ȥ 51 c.
Finanstilsynet kan påbyde en valutavekslingsvirksomhed at afsætte en direktør
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 45, stk. 1, ikke kan bestride
stillingen. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af
bestyrelsen i en valutavekslingsvirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde en valutavekslingsvirksomhed at afsætte en direktør, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 45, stk. 1, nr. 3.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under
samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en
valutavekslingsvirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
Stk. 3.
Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1, 2. pkt., på baggrund af § 45, stk. 1, nr. 2
og 4-6, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 4.
Påbud meddelt efter stk. 1 og 2 kan af valutavekslingsvirksomheden og den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde påbud meddelt
efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse,
kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning
om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der
er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at
Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
25.
26.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0018.png
Stk. 6.
Har valutavekslingsvirksomheden ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist,
kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 46, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet
kan endvidere inddrage valutavekslingsvirksomhedens tilladelse, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, hvis
et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 1, 2. pkt. og stk.
2, 3. pkt.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden
ledelsesansvarlige, når en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller direktion.«
27.
28.
I
§ 52
ændres » og 23-27« til: » og 22-26«.
I
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
to steder i
stk. 4,
og i
stk. 5, 1. pkt.,
og
stk. 6, § 59, stk. 1
og
2,
og
§ 60
ændres »nr. 15-18 og 22« til: »nr. 14-17 og 21«.
I
§ 57, stk. 2,
ændres »nr. 17« til: »nr. 16«.
I
§ 58, stk. 1
og
6,
og
§ 61
ændres »nr. 18« til: »nr. 17«.
I
§ 64, stk. 1, 1. pkt.,
to steder i
stk. 3,
og i
stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 5,
ændres »nr. 14« til: »nr.
13«.
I
§ 65, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 5, § 66, stk. 1,
og
§ 73
ændres »nr. 20« til: »nr. 19«.
I
§ 79
indsættes som
2. pkt.:
»Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 51 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt.«
I
§ 80
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Undlader en valutavekslingsvirksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør
af § 51 a, stk. 1, eller § 51 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., kan virksomheden pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.«
Stk. 2-6 bliver herefter til stk. 3-7.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
§6
I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse
nr. 379 af 2. april 2020, som ændret ved § 8 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0019.png
»En
investeringsrådgiver skal endvidere snarest muligt underrette Finanstilsynet om ændrin-
ger i kvalificerede ejerandele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed med henblik på
Finanstilsynets vurdering af, om kriterierne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
er opfyldt.«
2.
I
§ 11, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter » forsikringsbaserede investeringsprodukter til detail-
investorer (PRIIP’er)«: » og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tje-
nesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.«
I
§ 14, stk. 3, 1. pkt.,
ændres » eller den finansielle lovgivning,« til: », den finansielle lov-
givning eller anden relevant lovgivning,«.
I
§ 16
indsættes efter »eller regler udstedt i medfør heraf«: » eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede op-
lysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.«
I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter »eller regler udstedt i medfør af denne lov«: » eller Europa-
Parlamentet og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtig-
hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i
medfør heraf.«
3.
4.
5.
§7
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 378 af 2. april 2020, som ændret ved § 6 i
lov nr. 641 af 19. maj 2020, og § 6 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
2.
I
§ 1, stk. 4,
udgår »og«, og der indsættes efter »§ 4, stk. 5,«: » og § 13, stk. 3,«.
I
§ 2
indsættes efter nr. 13 som nye numre:
»14) Filial: En formidlers agentur eller filial, der er beliggende på en anden medlemsstats
område end hjemlandets.
15) Primær forretningssted: Det sted, hvorfra hovedaktiviteterne administreres.«
I
§ 13, stk. 3,
indsættes efter »En forsikringsformidler«: » eller et forsikringsselskab«.
I
§ 24
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
For udenlandske forsikrings- eller genforsikringsformidlere og accessoriske forsik-
ringsformidlere, hvis primære forretningssted er beliggende i Danmark, kan Finanstilsynet
indgå aftaler med den kompetente myndighed i det pågældende hjemland, om at Finanstil-
synet handler som kompetent myndighed i forhold til de forpligtelser, der følger af kapitel
3.
4.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0020.png
4-7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsik-
ringsdistribution, og som er gennemført ved bestemmelser i denne lov og regler udstedt i
medfør heraf. Den kompetente myndighed i det pågældende hjemland orienterer straks for-
sikrings- eller genforsikringsformidleren eller den accessoriske forsikringsformidler og EI-
OPA herom. Finanstilsynet har ansvaret for at sikre, at de tjenesteydelser der leveres i Dan-
mark, er i overensstemmelse med kapitel 4 i denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet har desuden ret til at gennemgå etableringsordninger og til at kræve de æn-
dringer, der er nødvendige for at den kompetente myndighed kan håndhæve forpligtelserne
i forhold til de tjenesteydelser eller aktiviteter, som leveres eller udføres i Danmark.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
5.
6.
I
§ 24, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2 og 4«.
I
§ 27, stk. 3, 1. pkt.,
og
stk. 7, 1. pkt.,
og
§ 28, stk. 2., 1. pkt.,
ændres »denne lov eller an-
den finansiel lovgivning,« til: »den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgiv-
ning,«.
I
§ 43, stk. 1,
indsættes efter »i medfør af«: »§ 8 og«.
7.
§8
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1719 af 27. november 2020, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1940 af 15. december 2020, og § 11 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 134, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgivning,« til: »den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,« og »hvidvaskforebygelse« ændres til:
»hvidvaskforebyggelse«.
I
§ 134 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgivning,« til: »den fi-
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,«.
2.
§9
I lov om betalingskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 1805 af 12. december 2018, som ændret ved lov nr.
1563 af 27. december 2019, og § 10 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Ordforklaringen skal affattes i et klart, utvetydigt og ikke-teknisk sprog, og må ikke være
vildledende.«
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0021.png
2.
I
§ 13, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 1, 3 eller 6« til: »stk. 1 eller 3«.
§ 10
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 355 af 2. april 2020, som ændret ved § 7 i lov
nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 97, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. no-
vember 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjeneste-
ydelser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
I
§ 98, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgivning,« til »den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,«.
I
§ 104, stk. 1,
indsættes efter »simpel, transparent og standardiseret securitisering«: », Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af
en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
I
§ 112, stk. 1,
indsættes efter » simpel, transparent og standardiseret securitisering«: », Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af
en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
2.
3.
4.
§ 11
I lov om forbrugslånsvirksomheder, jf. lov nr. 450 af 24. april 2019, som ændret ved § 11 i lov nr.
1563 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 801 af 9. juni 2020, og § 9 i lov nr. 1940 af 15. december
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 17, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning,« til: »den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,«.
§ 12
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0022.png
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 14. oktober 2019, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 12 i lov nr. 1563 af 27. december 2019 og § 10 i lov
nr. 1940 af 15. december 2020, og § 9 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 14, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »denne lov eller anden finansiel lovgivning« til: »den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning«.
§ 13
I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 107, stk. 4,
udgår »i årsrapporten «, og som
2. og 3. pkt.
indsættes:
»Virksomheden skal i årsrapporten angive, hvor oplysningerne i henhold til 1. pkt. kan findes.
Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste
årsrapports offentliggørelse.«
2.
I
§ 219, stk. 2,
indsættes som
nr. 11:
»11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse
af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf.«
3.
I
§ 259, stk. 1,
indsættes efter »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser«: » og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020
om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.
4.
I
§ 275, stk. 1,
indsættes som
nr. 7:
»7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse
af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf.«
5.
I
§ 276
indsættes som
nr. 6:
»6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse
af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf.«
§ 14
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 2. april 2020, fo-
retages følgende ændringer:
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0023.png
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres: »i tilfælde af rekonstruktionsbehandling eller konkurs« til: »i tilfælde af
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller i tilfælde, hvor Garantiformuen har modtaget
meddelelse fra Finanstilsynet i medfør af § 245 c, stk. 2 i lov om i finansiel virksomhed, og
Finansiel Stabilitet har vurderet, at betingelserne for afvikling, jf. § 4 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, er opfyldt «.
2.
I
§ 6, stk. 1,
ændres: »i tilfælde af, at et bidragspligtigt institut tages under
rekonstruktionsbehandling eller går konkurs« til: »i tilfælde af, at et bidragspligtigt institut
tages under rekonstruktionsbehandling, går konkurs eller i tilfælde hvor Garantiformuen har
modtaget meddelelse fra Finanstilsynet i medfør af § 245 c, stk. 2 i lov om i finansiel
virksomhed«.
3.
I
§ 16, stk. 1,
ændres: »rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden« til:
»rekonstruktionsbehandlingens, konkursens indtræden eller tidspunktet hvor
Garantiformuen har modtaget meddelelse fra Finanstilsynet i medfør af § 245 c, stk. 2 i lov
om i finansiel virksomhed«.
4.
I
§ 16, stk. 2,
ændres: »rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden« til:
»rekonstruktionsbehandlingens, konkursens indtræden eller tidspunktet hvor
Garantiformuen har modtaget meddelelse fra Finanstilsynet i medfør af § 245 c, stk. 2 i lov
om i finansiel virksomhed«.
5.
I
§ 16, stk. 6,
ændres: » rekonstruktionsbehandling eller konkurs samt om indskyderes og
investorers anmeldelse af krav til Garantiformuen« til: »rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller tilfælde hvor Finanstilsynet har vurderet, at instituttet ikke er i stand til at tilbagebetale
et indskud, og Garantiformuen har fået meddelelse herom, jf. § 245 c, stk. 2 i lov om i
finansiel virksomhed samt om indskyderes og investorers anmeldelse af krav til
Garantiformuen«.
6.
I
§ 17
ændres: »konkurs eller afvikles efter lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder« til: »konkurs, hvor Finanstilsynet har vurderet, at instituttet ikke
er i stand til at tilbagebetale et indskud, og Garantiformuen har fået meddelelse herom, jf. §
245 c, stk. 2 i lov om i finansiel virksomhed eller afvikles efter lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder«.
§ 15
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som
senest ændret ved lov nr. 1159 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0024.png
1.
I
§ 27, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.
»Derudover påser Finanstilsynet overholdelsen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredyg-
tighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentet
og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme
af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf.«.
2.
I
§ 27, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »kapitler og bestemmelser i denne lov« til: »regler«.
3.
I
§ 27 e
ændres »eller regler udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af lo-
ven, Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæ-
redygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parla-
mentet og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til
fremme af bæredygtige investeringer eller regler udstedt i medfør heraf.«.
4.
Efter
§ 27 l
indsættes:
Ȥ
27 m.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser finder an-
vendelse på ATP.«
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
Datacentraler, der ved lovens ikrafttræden udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for
den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan fortsætte med
at drive denne virksomhed uden tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem i henhold til § 180
a, i lov om kapitalmarkeder, som foreslået ved denne lovs § 1, nr. 6, indtil den 1. juli 2022. Ønsker
en datacentral at ansøge om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem, skal Finanstilsynet
modtage ansøgning herom senest den 1. januar 2022.
Stk. 3.
Forlængelsen af udskydelsesperioden i § 48 a, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger
m.v., finder anvendelse for variabel løn optjent fra optjeningsperioden efter lovens ikrafttræden, jf.
stk. 1.
Stk. 4.
Forlængelsen af udskydelsesperioden i § 20, stk. 2, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., finder anvendelse for variabel løn optjent fra optjeningsperioden efter lovens
ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 26, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1767
af 27. november 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 26, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder, som ændret ved denne lovs § 4, nr. 5.
Stk. 6.
Regler fastsat i medfør af § 308, stk. 8-10, i lov om finansielle virksomheder, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1447 af 11. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0025.png
udstedt i medfør af § 308, stk. 8 og 9, i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 14.
§ 17
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-14 og § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færø-
erne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0026.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2.
2.1.
Lovforslagets hovedpunkter
Ledelsesregler
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.4.3.
2.5.
2.5.1.
2.5.2.
2.5.3.
2.6.
Ensretning af aflønningsreglerne
Ændringer som følge af taksonomiforordningen
Modtagere af indlån, og andre midler, der skal tilbagebetales
Manglende tilbagebetaling af forfaldne indlån
Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7.
STS-forordningen
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.7.1.
2.7.2.
2.7.3.
2.8. Ophævelse af krav om, at mulighed for etablering af andelsklasser skal fremgå af afdelingers
navne
2.8.1.
Gældende ret
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0027.png
2.8.2.
2.8.3.
2.9.
2.9.1.
2.9.2.
2.9.3.
2.11.
2.11.1.
2.11.2.
2.11.3.
2.12.
2.12.1.
2.12.2.
2.12.3.
2.13.
2.13.1.
2.13.2.
2.13.3.
2.14.
2.14.1.
2.14.2.
2.14.3.
2.15.
2.15.1.
2.15.2.
2.15.3.
2.16.
2.16.1.
2.16.2.
2.16.3.
2.18.
2.18.1.
2.18.2.
2.18.3.
2.19.
2.19.1.
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Finanstilsynets bestyrelses behandling af sager om god skik m.v.
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Udenlandske betalingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer
Positionslofter på råvarederivater
Udarbejdelse af årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat
Præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde
Indberetning af kvalificerede ejerandele for investeringsrådgivere
Forsikringsdistributionsdirektivet
Ændring i lov om betalingskonti om krav til ordforklaringer
Ændringer i lov om betalingskonti om opsigelse af rammeaftaler
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0028.png
2.19.2.
2.19.3.
2.20.
2.20.1.
2.20.2.
2.20.3.
2.21.
2.21.1.
2.21.2.
2.21.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Disclosureforordningen
ATP
Implementering af solvens II-direktivet
2.22.
Udpegning af relevant myndighed til at vurdere finansielle instrumenter og finansielle
kontrakters erstatningsbenchmark
2.22.1.
2.22.2.
2.22.3.
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.23.
Ophævelse af reglerne om oplysninger til offentligheden om kvaliteten af udførelse af
transaktioner
2.23.1.
2.23.2.
2.23.3.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Gældende ret
Erhvervsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0029.png
1. Indledning
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen) vil det blive lettere for er-
hvervsdrivende at rejse kapital på tværs af EU/EØS-lande til deres miljømæssigt bæredygtige aktivi-
teter, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier, således
at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Med nær-
værende lovforslag foreslås det, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse fi-
nansielle markedsdeltageres overholdelse af bestemmelserne i taksonomiforordningen, der fastsætter
yderligere krav til de oplysninger, som finansielle markedsdeltagere skal give forud for indgåelse af
en aftale og i periodiske rapporter i medfør af disclosureforordningen.
Lovforslaget har yderligere til formål at gennemføre de ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP-loven), der er nødvendige for, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-
sielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) kan finde anvendelse på ATP, idet det er blevet be-
sluttet, at ATP i medfør af artikel 16, stk. 1, skal være underlagt de krav, der gælder efter disclosure-
forordningen på linje med andre finansielle markedsaktører. Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet
som kompetent myndighed til at påse ATP’s overholdelse af disclosureforordningen. Formålet med
disclosureforordningen er at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-fak-
torer) i investerings- og rådgivningsprocesser.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank til enhver
tid vil kunne føre tilsyn med betalingssystemer, der er systemisk vigtige for den danske betalingsin-
frastruktur, og it-driften heraf, uanset om betalingssystemet eller den virksomhed, der udfører it-drift
af et detailbetalingssystem, er beliggende i et andet land inden for eller uden for EU/EØS. Lovforsla-
get sikrer hermed tilsynet med betalingssystemer, der er af afgørende betydning for, at udbetaling af
løn og pension, betaling for køb af varer og betaling af regninger kan foretages uden væsentlige for-
sinkelser.
Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at kræve, at et udenlandsk betalings-
system, der udøver virksomhed i Danmark, skal etablere en virksomhed med hjemsted i Danmark og
udøve sin virksomhed under dansk ret. Derudover foreslås det, at en virksomhed, der udfører it-drift
af et detailbetalingssystem skal have tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem, hvilket bl.a.
forudsætter, at operatøren har etableret en virksomhed med hjemsted i Danmark. Disse krav kan alene
stilles, såfremt det vurderes, at betalingssystemet eller det detailbetalingssystem, på hvilket der udfø-
res it-drift, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning. Desuden foreslås det at fastsætte en række krav til en operatør af et detailbetalingssystems
governancestruktur, såsom betryggende kontrol og sikringsforanstaltninger på it-området og egnet-
og hæderlighedskrav til ledelsen og ejerne af en sådan virksomhed. En operatør af et detailbetalings-
system vil også blive underlagt de samme krav til outsourcing af væsentlige aktivitetsområder som
andre virksomheder på det finansielle område.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0030.png
Med forslaget præciseres Finanstilsynets mulighed for at gribe ind overfor ledelsesmedlemmer, som
er tiltalt i straffesager for overtrædelse af anden relevant lovgivning end straffeloven og den finan-
sielle lovgivning. Det kunne f.eks. være overtrædelse af skattelovgivningen. Endvidere udvides Fi-
nanstilsynets mulighed for at afsætte direktøren i en valutavekslingsvirksomhed, så Finanstilsynet har
denne mulighed frem for at skulle inddrage tilladelsen til at drive virksomhed i tilfælde, hvor et le-
delsesmedlem ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Lovforslaget indeholder videre et forslag til en ny bestemmelse, der vil undtage enkelte dokumenter
i sager om god skik m.v. fra aktindsigt i en begrænset tidsperiode, når Finanstilsynets bestyrelse skal
træffe beslutning i sagen. Bestemmelsen er begrundet i hensynet til Finanstilsynets bestyrelses be-
handling af de konkrete sager om god skik m.v., da bestyrelsens beslutningskompetence følger af de
pågældende sagers særlige karakter, hvilket f.eks. kan være et udkast til politianmeldelse af en virk-
somhed.
Lovforslaget har til formål at lempe de eksisterende regler for positionslofter for råvarederivater med
hensigten at forbedre likviditeten på markederne for afledte finansielle instrumenter.
Formålet med lovforslaget er desuden at styrke gennemsigtigheden på kapitalmarkederne ved at har-
monisere data og gøre dem tilgængelige for analytikere, investorer og andre interessenter på hensigts-
mæssig vis på tværs af EU. Det vil blandt andet gøre det lettere, at rejse kapital uden for det børsno-
terede selskabs eget hjemland. Dette sker ved at indsætte en bestemmelse om, at udstedere af værdi-
papirer optaget til handel på et reguleret marked skal udarbejde deres årsrapporter i det fælleseuro-
pæiske elektroniske rapporteringsformat, der følger af Kommissionens delegerede forordning (EU)
2018/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles
elektronisk rapporteringsformat (ESEF-forordningen).
Med forslaget ændres modellen for udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer), så
den tager udgangspunkt i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) model for udpegning af
SIFIer. Der inddrages med forslaget flere indikatorer i modellen, der kan påvirke et instituts
systemiskhed, således at modellen i højere grad tager højde for forhold, der er relevante ved
udpegning af SIFIer.
Bestemmelserne om, hvem der i Danmark har eneret til at modtage indlån og andre midler, foreslås
udvidet til også at omfatte projektejere, der modtager midler omfattet af forordning 2020/1503 af 7.
oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet. Dette sikrer, at pro-
jektejere kan søge finansiering igennem crowdfunding uden pengeinstituttilladelse. Det understøtter
en bredere finansiering af mindre erhvervsdrivende.
Der foreslås indsat en bestemmelse i § 245 c, der sætter Finanstilsynet i stand til at kunne konstatere,
at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale indlån, der er forfaldet til betaling. En sådan konstatering
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0031.png
medfører, at Garantiformuen kan dække indskud omfattet af denne. Det giver borgerne en udvidet
adgang til dækning under Garantiformuen og bidrager derfor yderligere til at skabe tryghed for bor-
gernes placering af midler i pengeinstitutter.
Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre de ændringer, der med 2020/0151(COD) foreta-
ges i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel
ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardi-
seret securitisering (STS-forordningen). Formålet med ændringerne er at fremme brugen af balance-
førte syntetiske securitiseringer, hvilket er securitiseringer, hvor eksponeringerne, eksempelvis udlån,
forbliver på balancen hos et pengeinstitut, inden for rammerne af STS-securitiseringer. Herudover
skal ændringerne fremme securitiseringer af misligholdte eksponeringer, hvilket er securitiseringer
af eksponeringer, hvor det er konstateret, at låntager har misligholdt sin betalingsforpligtigelse over
for pengeinstituttet. Ændringerne skal sikre, at de finansielle institutter har bedre mulighed for at
håndtere misligholdte eksponeringer og yde finansiering til virksomhederne. Dette er særligt vigtigt
i kølvandet på det økonomiske chok forårsaget af COVID-19 pandemien.
Lovforslaget har videre til formål at udpege erhvervsministeren som relevant myndighed til at vurdere
erstatningsbenchmarks egnethed, når en interesseret part anmoder herom, i henhold til benchmark-
forordningen. Den relevante myndighed vurderer, om finansielle instrumenters og finansielle kon-
trakters erstatningsbenchmark for et ophørende benchmark ikke længere afspejler eller afviger væ-
sentligt fra det underliggende marked eller den økonomiske realitet, det ophørende benchmark er
beregnet til at måle, og om anvendelsen af erstatningsbenchmarket kan have negative konsekvenser
for den finansielle stabilitet. Det foreslås, at erhvervsministeren kan anmode Det Systemiske Risi-
koråd om at forholde sig til, om selve anvendelsen af det erstatningsbenchmark, der skal vurderes,
kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.
Endeligt har lovforslaget til formål at skabe administrative lettelser for markedspladser, systematiske
internalisatorer og fondsmæglerselskaber, der er prisstillere, ved at ophæve kravet om, at disse
virksomheder mindst en gang om året vederlagsfrit skal stille oplysninger til rådighed for
offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ledelsesregler
2.1.1. Gældende ret
Bestyrelsen og direktionen i virksomheder på det finansielle område skal opfylde krav om egnethed
og hæderlighed. For enkelte virksomheder finder tilsvarende krav også anvendelse for indehaveren
af en virksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksom-
heden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, og ansatte, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i virksomheden.
Det følger af egnetheds- og hæderlighedskravene, at en person, der varetager en af de overfornævnte
funktioner, skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at bestride hvervet eller
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0032.png
stillingen. Derudover skal personen til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise
hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Videre må personen ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at personen ikke
kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis. Personen må ikke have indgivet begæring
om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under sådanne former for in-
solvensbehandling. Hvor det er relevant, må personen ikke på grund af sin økonomiske situation eller
via et selskab, som vedkommende ejer eller har væsentlig indflydelse på, have påført den finansielle
virksomhed tab eller risiko for tab.
Endelig må personen ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende
ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis. Ved vurderingen af om en person lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden
til den finansielle sektor.
Finanstilsynet har for de fleste virksomheder på det finansielle område bemyndigelse til at påbyde
virksomheden at afsætte et medlem af direktionen eller en nøgleperson og til at påbyde et medlem af
bestyrelsen at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlighedskra-
vene. Dette følger eksempelvis af § 351 i lov om finansiel virksomhed.
Ved lov nr. 2110 af 22. december 2020 blev Finanstilsynets mulighed for at gribe ind overfor ledel-
sesmedlemmer præciseret i lov om finansiel virksomhed, således at Finanstilsynet kan gribe ind over-
for et ledelsesmedlem, som er tiltalt i en straffesag for overtrædelse af anden relevant lovgivning, og
ikke kun hvor vedkommende er tiltalt for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning.
Opfylder indehaveren af en finansiel virksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke længere
egnetheds- og hæderlighedskravene, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse til at drive
virksomhed. Finanstilsynet har en tilsvarende beføjelse til at inddrage en virksomheds tilladelse, hvis
Finanstilsynets påbud om at afsætte en person fra sin stilling eller Finanstilsynets påbud til et besty-
relsesmedlem om at nedlægge sit hverv, ikke efterleves inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I finansielle virksomheder kan Finanstilsynet gribe ind overfor ledelsesmedlemmer, som er tiltalt i en
straffesag for overtrædelse af anden relevant lovgivning og ikke kun hvor vedkommende er tiltalt for
overtrædelse af straffeloven og den finansielle lovgivning. Anden relevant lovgivning kunne f.eks.
være overtrædelse af skattelovgivningen. Med nærværende lovforslag foreslås denne præcisering
bredt ud til de øvrige love på de finansielle område.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0033.png
I lighed med, at Finanstilsynet i dag kan gribe ind, hvis et ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed
har overtrådt straffeloven eller den finansielle lovgivning, vil det være hensigtsmæssigt, at Finanstil-
synet kan gribe ind, hvis et ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed bliver tiltalt i en straffesag for
overtrædelse af anden relevant lovgivning, der ikke er straffeloven eller finansiel lovgivning. Det
kunne f.eks. være, hvis den pågældende tiltales for overtrædelse af skattelovgivningen.
En række af de gældende bestemmelser, der giver imidlertid kun Finanstilsynet bemyndigelse til at
afsætte ledelsesmedlemmer, hvis de tiltales i en straffesag og hvis straffesagen vedrører overtrædelse
af straffeloven eller finansiel lovgivning. Der skal desuden være tale om tilfælde, hvor domfældelse
vil indebære, at ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravene, dvs., hvis overtrædelsen in-
debærer risiko for, at personen ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis. Finans-
tilsynet kan efter bestemmelserne påbyde en virksomhed at afsætte direktionen eller påbyde et besty-
relsesmedlem at nedlægge hvervet, indtil straffesagen er afgjort.
Der er tilfælde, hvor domfældelse i en straffesag for overtrædelse af anden relevant lovgivning lige-
ledes kan føre til, at et ledelsesmedlem ikke længere opfylder hæderlighedskravene. Finanstilsynet
bør også i disse tilfælde, have mulighed for at gribe ind allerede ved en tiltale på samme måde, som
Finanstilsynet vil kunne gribe ind, hvis der var tale om en overtrædelse af straffeloven eller den fi-
nansielle lovgivning. En sådan tilpasning er foretaget i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 2110
af 22. december 2020.
Det er centralt, at den hvidvaskansvarlige har de rette kompetencer til at varetage stillingen, da der
ellers vil være risiko for, at vedkommende ikke kan løfte ansvaret. Det vil medføre øget risiko for
misbrug af virksomheden til hvidvask eller terrorfinansiering. Erhvervsministeriet finder det derfor
relevant at sikre, at Finanstilsynet har mulighed for at afsætte en ansat, der er udpeget som hvidvask-
ansvarlig, hvis vedkommende ikke har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask
og terrorfinansiering. Tilliden til den finansielle sektor vil lide skade, hvis Finanstilsynet ikke kan
gribe ind i sådanne tilfælde, hvor virksomheden ikke selv gør det. Der skal være tale om alvorlige
svigt, hvor Finanstilsynet vurderer, at det ikke er muligt at rette op på den manglende egnethed inden
for rimelig tid.
Endvidere bør Finanstilsynet kunne afsætte et medlem af direktionen og bestyrelsen i en valutaveks-
lingsvirksomhed, hvis det pågældende medlem ikke lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Denne mulighed har Finanstilsynet ikke i dag. Det betyder, at hvis Finanstilsynet vurderer, at et med-
lem af direktion eller bestyrelse i en valutavekslingsvirksomhed ikke lever op til egnetheds- og hæ-
derlighedskravene, og vedkommende ikke selv trækker sig, vil Finanstilsynet i sidste ende være nød-
saget til at inddrage virksomhedens tilladelse. En mulighed for at afsætte et ledelsesmedlem eller
påbyde virksomheden at gøre det vil være mindre indgribende og vil svare til Finanstilsynet bemyn-
digelse i forhold til de øvrige virksomheder på det finansielle område.
2.1.3. Lovforslagets indhold
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0034.png
Det foreslås at sikre, at Finanstilsynet kan gribe ind, hvis et ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed
bliver tiltalt i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning, der ikke er straffeloven
eller finansiel lovgivning. Ændringen er foretaget i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 2110 af
22. december 2020, og foreslås bredt ud til de øvrige finansielle love.
Det foreslås, at give Finanstilsynet bemyndigelse til at afsætte en ansat, der er udpeget til hvidvask-
ansvarlig, hvis vedkommende ikke har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask
og terrorfinansiering. Der skal være tale om alvorlige svigt, hvor Finanstilsynet vurderer, at det ikke
er muligt at rette op på den manglende egnethed inden for rimelig tid.
Det foreslås, at give Finanstilsynet til at gribe ind over for et ledelsesmedlem i en valutavekslings-
virksomhed, indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, eller
den eller de ledelsesansvarlige i en valutavekslingsvirksomhed, der drives som en juridisk person
uden en bestyrelse eller en direktion, hvis vedkommende ikke opfylder egnetheds- og hæderligheds-
kravene. Dette svarer til Finanstilsynets bemyndigelse til at gribe ind over for personer omfattet af
egnetheds- og hæderlighedskravene i de øvrige love på det finansielle område.
2.2. Ensretning af aflønningsreglerne
2.2.1. Gældende ret
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde og i en inve-
steringsforening samt ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens og forenin-
gens risikoprofil, er i dag omfattet af udbetalingsbegrænsninger af variabel løn, herunder et krav om,
at udbetalingen af en større del af en variabel løn skal udskydes i en periode på mindst tre år for
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens og foreningens risikoprofil.
Videre er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol-
dingvirksomheder, fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde og investeringsforeninger forpligtet til at offentliggøre det samlede vederlag
for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende har optjent fra virksom-
heden i det pågældende regnskabsår.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Formålet med denne del af lovforslaget er at ensrette aflønningsreglerne på tværs af den finansielle
sektor, sådan at der gælder samme aflønningsregler for ledelsesmedlemmer og nøglepersoner.
Ved lov nr. 1447 af 22. december 2020 blev udskydelsesperioden for udbetaling af variabel løn i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder forlænget, således at udbetaling af variabel løn til ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomheden risikoprofil, skal ske over en periode på mindst 4
år, mens udbetaling af variabel løn til medlemmer af ledelsen skal ske over en periode på mindst 5
år.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0035.png
Med den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor
blev det besluttet at skærpe aflønningskravene på tværs af den finansielle sektor. Det blev besluttet,
at både regler, der gennemførte bestemmelser i CRD III og nationale fastsatte krav, foruden at finde
anvendelse for virksomheder omfattet af CRD III (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber) også skulle finde anvendelse for forsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og virksomheder omfattet af
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Med baggrund i et udgangspunkt om ens af-
lønningsregler på tværs af den finansielle sektor foreslås forlængelse af udskydelsesperioden indført
i lov om investeringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Derudover foreslås det, at ændre offentliggørelseskravet vedrørende de enkelte ledelsesmedlemmers
samlede vederlag, således at offentliggørelsen ikke længere skal ske i årsrapporten. Ændringen sker
af hensyn til databeskyttelsesreglerne, hvorefter sådanne oplysninger skal kunne fjernes efter 10 år.
Årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen, som vil være i besiddelse af oplysningerne til evig tid,
hvorfor offentliggørelsen af individuelle lønforhold ikke bør ske i årsrapporten. Det foreslås i stedet
at det af årsrapporten skal fremgå, hvor oplysningerne om ledelsesmedlemmers individuelle lønfor-
hold kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for
årsrapportens offentliggørelse.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forlænge udskydelsesperioden for udbetaling af variabel løn til medlemmer af ledel-
sen og ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil i både lov om
investeringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Derudover foreslås det at ændre kravet om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers individuelle løn-
forhold i lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
aktiviteter, lov om investeringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Det foreslås således, at offentliggørelsen ikke skal ske i årsrapporten, men at det af årsrapporten
skal fremgå, hvor oplysningerne om ledelsesmedlemmers individuelle lønforhold kan findes. Oplys-
ningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for årsrapportens offentlig-
gørelse.
2.3. Ændringer som følge af taksonomiforordningen
2.3.1. Gældende ret
I dag gælder der en række oplysningsforpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen). Disclosureforordningen stiller krav til finan-
sielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere om at integrere miljømæssige, sociale og ledelses-
mæssige forhold (ESG-faktorer) i de oplysningsforpligtelser, der gælder ved investerings- og rådgiv-
ningsprocesser.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0036.png
Ved finansielle markedsdeltagere forstås bl.a. et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der yder
porteføljepleje eller et forsikringsselskab, der udbyder et forsikringsbaseret investeringsprodukt.
Ved finansielle rådgivere forstås bl.a. et penge- eller realkreditinstitut, der yder investeringsrådgiv-
ning, eller en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investe-
ringsprodukter.
Disclosureforordningen har indført to former for bæredygtige finansielle produkter; et produkt der
bl.a. fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse, jf. artikel 8 i
disclosureforordningen, og et produkt der har bæredygtige investeringer eller en reduktion af CO2-
emissioner som sit mål, jf. artikel 9 i disclosureforordningen. For disse to typer bæredygtige finan-
sielle produkter gælder der yderligere oplysningsforpligtelser.
Ved finansielle produkter forstås bl.a. en investeringsportefølje eller en alternativ investeringsfond.
Reglerne i disclosureforordningen har fundet anvendelse fra den 10. marts 2021 bortset fra reglerne
i disclosureforordningens artikel 11, stk. 1-3, der vedrører oplysninger i periodiske rapporter om et
produkts opfyldelse af miljømæssige eller sociale karakteristika eller samlede bæredygtighedsrelate-
rede indvirkning, der skal finde anvendelse fra den 1. januar 2022.
Taksonomiforordningen finder anvendelse den fra 1. januar 2022, for så vidt angår de miljømål, der
vedrører modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Med hensyn til miljømål,
der vedrører bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirku-
lær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiver-
sitet og økosystemer, finder taksonomiforordningen først anvendelse for disse fra den 1. januar 2023.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen) blev vedtaget i juni 2020.
Formålet med taksonomiforordningen er at skabe ensartede kriterier for, hvilke økonomiske aktivite-
ter der kan karakteriseres som miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på tværs af EU. På den måde vil
erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapital til deres miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, idet
investorerne vil få mulighed for at udvælge disse som underliggende aktiver for miljømæssigt bære-
dygtige investeringer.
Taksonomiforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gennemføres i national
lovgivning. Det er nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler, som sikrer, at der kan føres et
effektivt tilsyn med overholdelsen af taksonomiforordningen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0037.png
Taksonomiforordningens artikel 21 pålægger medlemsstaterne at sikre, at de kompetente myndighe-
der, omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen, påser, at de finansielle markedsdeltagere
overholder artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen.
Taksonomiforordningen supplerer disclosureforordningen ved at fastsætte yderligere krav til de op-
lysninger, som finansielle markedsdeltagere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske
rapporter i medfør af disclosureforordningen, når finansielle markedsdeltagere stiller finansielle pro-
dukter i medfør af artikel 8 og artikel 9 i disclosureforordningen til rådighed, eller når finansielle
markedsdeltagere stiller et finansielt produkt til rådighed, der ikke er omfattet af artikel 8 eller artikel
9 i disclosureforordningen.
Af artikel 5 i taksonomiforordningen fremgår det, at hvis finansielle produkter, som omhandlet i ar-
tikel 9, i disclosureforordningen, investerer i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømål, som
omhandlet i artikel 2, nr. 17, i disclosureforordningen, skal de oplysninger, der skal gives forud for
aftaleindgåelse og i periodiske rapporter, omfatte oplysninger om det eller de miljømål, som fastsat i
artikel 9 i taksonomiforordningen, som den investering, der ligger til grund for det finansielle produkt,
bidrager til. Desuden skal oplysningerne omfatte en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, er i økonomiske aktiviteter, der kvalifi-
ceres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i taksonomiforordningen.
Videre fremgår det af artikel 6 i taksonomiforordningen, at hvis finansielle produkter, som omhandlet
i artikel 8, i disclosureforordningen, fremmer miljømæssige karakteristika, skal de oplysninger, der
skal gives forud for aftaleindgåelse og i de periodiske rapporter, ledsages af en erklæring om, at prin-
cippet om ikke at gøre væsentlig skade kun gælder for de investeringer, der ligger til grund for det
finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. Det skal samtidig fremgå af erklæringen, at de investeringer, der ligger til grund for den
tilbageværende andel af disse finansielle produkter, ikke tager højde for EU-kriterierne for miljømæs-
sigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Af artikel 6 i taksonomiforordningen fremgår det, at hvis et finansielt produkt, som omhandlet i arti-
kel 8 i disclosureforordningen, fremmer miljømæssige karakteristika, finder artikel 5 i taksonomifor-
ordningen tilsvarende anvendelse.
Af artikel 7 i taksonomiforordningen fremgår det, at er der tale om finansielle produkter, der ikke er
omfattet af artikel 8 eller 9, i disclosureforordningen, skal oplysningerne, der gives forud for aftale-
indgåelse og i de periodiske rapporter, ledsages af en erklæring om, at de investeringer, der ligger til
grund for dette finansielle produkt, ikke tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige
økonomiske aktiviteter.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0038.png
Taksonomiforordningen indeholder desuden ændringer til disclosureforordningen, j. artikel 25 i tak-
sonomiforordningen. Hovedparten af disse ændringer til disclosureforordningen følger af de yderli-
gere oplysningsforpligtelser, som er blevet indført med artikel 5-7 i taksonomiforordningen.
For at sikre et effektivt tilsyn med taksonomiforordningen er det fundet hensigtsmæssigt, at Finans-
tilsynet bør udpeges som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdeltageres overholdelse
af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Finanstilsynet foreslås at få alle de nødvendige tilsyns-
beføjelser til at påse overholdelsen af de nævnte artikler. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får
mulighed for at reagere over for manglende overholdelse af de supplerende oplysningsforpligtelser,
taksonomiforordningen introducerer. Herunder er det vigtigt, at Finanstilsynet vil kunne benytte sig
af de reaktionsmuligheder, der allerede udgør et led i Finanstilsynets almindelige tilsynsudøvelse i
medfør af nuværende sektorspecifik lovgivning og lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har i
dag bl.a. mulighed for at give påbud og påtaler for manglende overholdelse af gældende krav og
regler.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdel-
tageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen.
På baggrund af ovenstående foreslås de eksisterende tilsynsbestemmelser i § 344, stk. 1, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, § 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., § 155, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde mv., § 97, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, § 215, stk.
2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter
og § 27, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilpasset i overensstemmelse hermed.
Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet vil kunne give påbud eller påtaler for manglende over-
holdelse af de krav, taksonomiforordningens artikel 5, 6 og 7 stiller til virksomhedernes oplysnings-
forpligtelser, der gives forud for indgåelse af en aftale og i periodiske rapporter.
Det foreslås videre at tilpasse § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 179, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., § 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser og § 248, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der bestemmer, hvem der kan anses for
at være parter i forhold til de afgørelser, Finanstilsynet har truffet eller vil træffe over for virksomhe-
der i medfør af taksonomiforordningen.
Det foreslås endvidere at tilpasse § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 189 i lov om inve-
steringsforeninger m.v., § 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 112, stk. 1,
i lov om firmapensionskasser, § 264, stk. 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter
og § 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter afgørelser truffet af Fi-
nanstilsynet i medfør af taksonomiforordningen vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0039.png
Endeligt foreslås det at tilpasse § 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 265 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter,
så erhvervsministeren kan fastsætte reg-
ler, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som Kommissio-
nen eventuelt måtte vedtage i medfør af taksonomiforordningen.
2.4. Modtagere af indlån, og andre midler, der skal tilbagebetales
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter, staten, Danmarks
Nationalbank, udenlandske kreditinstitutter, udstedere af elektroniske penge og sparevirksomheder
må modtage indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden.
Derudover må realkreditinstitutter, Danmarks Skibskredit A/S og KommuneKredit modtage andre
midler, der skal tilbagebetales. Der er desuden adgang til, at virksomheder kan modtage andre midler,
der skal tilbagebetales, hvis denne virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af
virksomhedens drift jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske
crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet stiller krav om, at projektejere omfattet af
forordningen ikke må blive underlagt krav om tilladelse som et pengeinstitut. Projektejere optager
lånebaseret crowdfunding gennem crowdfundingudbud omfattet af forordningen.
En projektejers modtagelse af midler ved et crowdfundingudbud svarer til modtagelse af andre midler
fra offentligheden, der skal tilbagebetales. Disse projektere skal derfor tilføjes til listen over
modtagere af andre midler, der skal tilbagebetales, som undtages fra bestemmelsens tilladelseskrav.
Det er vigtigt, at bestemmelsen kun tillader projektejere at modtage andre midler, der skal
tilbagebetales under de særlige regler, der gælder i forordningen.
Denne tilføjelse medfører ikke, at midler lånt til en projektejer er omfattet af Garantiformuen i tilfælde
den pågældendes konkurs. Krav mod projektejer vil således følge konkurslovens regler.
Den nuværende udformning af § 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er til en vis grad blevet
uoverskuelig. Bestemmelsen bør derfor moderniseres og gøres mere overskuelig. Det foreslås gjort
ved at opsplitte bestemmelsen i to separate stykker, hvor det ene oplister virksomheder, der fra
offentligheden må modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales, og den anden, der
indeholder en oplistning af virksomheder, der må modtage andre midler, der skal tilbagebetales.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 2, således at denne indeholder en overskuelig liste over modtagere,
der lovligt fra offentligheden må modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0040.png
Den foreslåede ændring af lovens § 7, stk. 2, vil medføre, at bestemmelsen er mere overskuelig.
Det foreslås herudover at tilføje et nyt stk. 3, således at denne indeholder en overskuelig liste over
modtagere, der fra offentligheden lovligt kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales.
Til det nye stk. 3 foreslås samtidig tilføjet projektejere, der modtager midler gennem et
crowdfundingudbud omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7.
oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet. Som
konsekvensrettelse er denne tilføjet til undtagelsen for tilladelse som sparevirksomhed i § 334 i lov
om finansiel virksomhed.
Der er desuden foretaget en konsekvensrettelse, hvorved udstedere af elektroniske penge er fjernet
fra bestemmelsen. Det skyldes, at disse i dag er reguleret i lov om betalinger. Det følger af § 19, stk.
2, i lov om betalinger, at e-pengeinstitutter ikke må modtage indlån eller andre
tilbagebetalingspligtige midler. Bestemmelsen implementerer artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed
som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (e-pengedirektivet). På det
grundlag foreslås udstedere af elektroniske penge fjernet fra listen over virksomheder, der lovligt må
modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales
For nærmere om affattelsen af § 7, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.5. Manglende tilbagebetaling af forfaldne indlån
2.5.1. Gældende ret
Der findes ikke gældende regler om pengeinstitutters manglende tilbagebetaling af forfaldne indlån i
situationer uden for afvikling af pengeinstitutter.
I henhold til gældende ret dækker Garantiformuen indskud op til visse beløbsgrænser, når et
pengeinstitut tages under konkursbehandling eller træder i rekonstruktion. Denne udbetaling sker som
udgangspunkt senest syv arbejdsdage efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det danske krisehåndteringssystem for nødlidende eller potentielt nødlidende finansielle
virksomheder, som Garantiformuen indgår i, indebærer, at myndighederne kan sætte tidligt ind for at
sikre videreførsel af kritiske funktioner i usunde eller nødlidende finansielle virksomheder og
samtidig minimere negative virkninger på samfundsøkonomien og det finansielle system. Det betyder
i praksis, at det er højst usandsynligt, at der kan opstå en situation, hvor indskyderne ikke kan få deres
indskud udbetalt fra et pengeinstitut.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0041.png
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger
(DGSD) forudsætter, at udbetaling fra Garantiformuen kan ske, uanset om pengeinstituttet konkret er
under konkurs eller rekonstruktionsbehandling. For at sikre en direktivnær implementering og
juridisk klarhed omkring beskyttelsen af de danske indskydere, bør de danske regler tilpasses til også
at omfatte tilfælde uden for konkurs eller rekonstruktionsbehandling.
Der lægges med lovforslaget derfor op til en mere direktivnær implementering af DGSD artikel 2,
stk. 1, nr. 8, og artikel 3, stk. 2, 2. pkt., hvorefter de relevante administrative myndigheder får
beføjelse til at konstatere, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et forfaldent indskud af årsager,
der er direkte forbundet med instituttets finansielle situation, og at instituttet ikke umiddelbart har
udsigt til at blive i stand til det.
En sådan konstatering skal foretages senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at
pengeinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til betaling, og skal medføre, at
Garantiformuen skal iværksætte udbetaling af et dækkede indskud til pengeinstituttets indskydere.
Foretages en sådan konstatering vil Finanstilsynet samtidig vurdere andre foranstaltninger overfor
pengeinstituttet, herunder om pengeinstituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at give Finanstilsynet beføjelse til at vurdere, om et pengeinstitut kan udbetale et indskud,
hvis Finanstilsynet godtgør, at pengeinstituttet ikke har udbetalt et indskud, som er forfaldet til
betaling.
Vurderingen skal danne grundlag for konstateringen af, hvorvidt pengeinstituttet kan udbetale sine
indskud eller ej. Hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet ikke kan tilbagebetale indskuddet
af årsager, der er forbundet med pengeinstituttets finansielle situation, skal Finanstilsynet orientere
Garantiformuen.
Konsekvensen af Finanstilsynets konstatering af, at pengeinstituttet ikke kan tilbagebetale sit
indskud, er at Garantiformuen iværksætter udbetaling af dækkede indskud. Der foreslås derfor
samtidig gennemført konsekvensændringer i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Henset til den alvorlige karakter som manglende udbetaling af indskud har, foreslås en tidsfrist for
Finanstilsynets vurdering på højst fem arbejdsdage, hvilket indebærer en direktivnær implementering
af fristen fastsat i DGSD.
For nærmere om affattelsen af § 245 c i lov om finansiel virksomhed henvises til lovforslagets § 1,
nr. 9, og bemærkningerne hertil.
2.6. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0042.png
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger senest den 30. juni hvert år systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i
Danmark, jf. § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
visse fondsmæglerselskaber kan udpeges som SIFI.
Et institut udpeges som SIFI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller flere af de tre
fastsatte SIFI-indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. De tre
indikatorer for udpegning af SIFIer er, hvorvidt instituttets balance udgør mere end 6,5 pct. af
Danmarks bruttonationalprodukt, hvorvidt instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af de
danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark, og hvorvidt instituttets indlån i
Danmark udgør mere end 3 pct. af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark.
Et institut, der er udpeget som SIFI, skal ligge under grænseværdierne for alle tre indikatorer i tre på
hinanden følgende år for at ophøre med at være et SIFI, jf. § 308, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Erhvervsministeren kan udpege et institut som SIFI, hvis dette væsentligt overskrider grænseværdien
for en af indikatorerne, selvom overskridelsen ikke har fundet sted i to på hinanden følgende år, jf. §
308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Erhvervsministeren kan tilsvarende beslutte, at et institut
ikke længere skal være udpeget som SIFI, hvis indikatorerne ligger væsentlig under indikatorerne i §
308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, selvom SIFI-instituttet ikke har ligget under
grænseværdierne i tre på hinanden følgende år, jf. § 308, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til § 308, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet parallelt med
udpegningen af SIFIer udregne et mål for graden af systemiskhed i institutter, som et gennemsnit af
faktorerne oplistet i § 308, stk. 6. Faktorerne er hhv. instituttets balance i pct. af danske penge- og
realkreditinstitutters samlede balance, instituttets udlån i Danmark i pct. af det samlede penge- og
realkreditudlån i Danmark og instituttets indlån i Danmark i pct. af det samlede pengeinstitut-indlån
i Danmark.
SIFIerne placeres i en af fem kategorier af systemiskhed på baggrund af beregningen. Kategorierne
er bestemmende i forhold til, hvilken SIFI-buffersats instituttet skal opfylde. SIFI-buffersatserne
fastsættes af erhvervsministeren i henhold til § 125 g, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet
kan
fastsætte
nærmere
regler
for,
hvordan
og
hvilket
virksomhedskonsolideringsniveau, der skal foretages beregning af de indikatorer og faktorer, der
bruges til hhv. udpegning af SIFIer og beregning af graden af systemiskhed, jf. § 308, stk. 8 og 9, i
lov om finansiel virksomhed.
Reglerne for SIFIer blev indført i forbindelse med implementering af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV), jf. Folketingstidende 2013-14, A, L
133 som fremsat. SIFI-indikatorerne er fastsat ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0043.png
regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFIer) samt krav til alle penge- og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet (Bankpakke 6).
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
SIFIer har stor betydning for samfundsøkonomien. Det skyldes deres størrelse, og at de varetager
kritiske funktioner i de finansielle markeder, f.eks. betalingsformidling, pengemarkedslån eller
værdipapirtransaktioner.
For at understøtte den finansielle stabilitet stilles der ekstra krav til SIFIers kapitalisering, således at
de bedre vil kunne absorbere tab end ikke-SIFIer. SIFIer skal derfor opfylde et højere samlet
kapitalkrav og et højere krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) i forhold til institutter, der
ikke er udpeget som SIFIer. Herudover er SIFIer underlagt et mere omfattende tilsyn.
Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i Danmark har fulgt en model med tre
indikatorer siden introduktionen af SIFI-indikatorerne.
Langt de fleste EU-lande benytter en variant af den model, der anbefales af Den Europæiske
Bankmyndighed (EBA). EBAs model er anført i retningslinjer vedrørende kriterierne for fastsættelse
af betingelserne for anvendelse af artikel 131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber (CRD IV), i forbindelse med vurderingen af andre systemisk vigtige institutter
(O-SII'er) af d. 16. december 2014. EBAs model har minimum ti indikatorer, hvilket giver mulighed
for en robust model, som kan opfange flere relevante forhold end den danske model, der kun
indeholder tre indikatorer.
Det vurderes, at Danmark med fordel kan anvende en model for udpegning af SIFIer, der tager
udgangspunkt i EBAs model for udpegning af SIFIer.
Denne vurdering er baseret på, at modellen for det første opfanger flere dimensioner af systemiskhed
hos institutterne end den nuværende model som følge af inddragelsen af flere indikatorer. F.eks. måles
systemiskhed ift. grænseoverskridende aktiviteter ikke i den nuværende model.
Modellen er for det andet mere robust over tid ved at udpege SIFIer ud fra et samlet mål for
systemiskhed, der herudover gøres mindre følsom overfor udsving i enkelte indikatorer ved at
inddrage flere indikatorer ved beregning af systemiskhed. I den nuværende model, hvor udpegning
som SIFI afhænger af, hvorvidt grænseværdien for én af de tre indikatorer overskrides, kan f.eks. en
stigning i indlån resultere i udpegning som SIFI, hvis grænseværdien overskrides, også selvom de
øvrige indikatorer er uændrede eller falder.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0044.png
Modellen tager for det tredje udgangspunkt i EBAs model for udpegning af SIFIer, og er derfor mere
konsistent med SIFI-udpegningen i andre EU-lande, f.eks. Tyskland og Frankrig.
EBAs retningslinjer omhandler en model for udpegning af SIFIer, der indeholder to trin i
udpegningsprocessen. Trin 1 i udpegningen skal identificere de største og mest systemisk vigtige
finansielle institutter. Dette sker ved at beregne et mål for institutternes systemiskhed med
udgangspunkt i 10 indikatorer, som er udvalgt med henblik på at beskrive institutternes størrelse,
vigtighed, kompleksitet og sammenkobling med det øvrige finansielle system.
De 10 indikatorer er: samlede aktiver; værdi af nationale betalingstransaktioner; privat indlån; privat
udlån; nominel værdi af derivater, som ikke er noteret på et reguleret marked (OTC-derivater);
passiver på tværs af jurisdiktioner; aktiver på tværs af jurisdiktioner; passiver inden for det finansielle
system i hele verden; aktiver inden for det finansielle system i hele verden og udestående
gældsudstedelser.
Beregningen indebærer, at hver indikatorer opgøres som instituttets andel af sektorens samlede
størrelse, og sammenvægtes til den beregnede systemiskhed med en nærmere angiven vægt. Den
beregnede systemiskhed opgøres i basispoint, hvor ét basispoint svarer til 0,01 pct.
EBA anser i deres retningslinjer som udgangspunkt en beregnet systemiskhed på 350 basispoint som
en passende grænse for udpegning af SIFIer. Det vil i Danmark alene være Danske Bank, Nykredit
Realkredit og Jyske Bank, som overskrider denne grænse.
Finanstilsynet foretager hvert år beregningen efter trin 1, og indberetter resultatet til EBA.
Trin 2 giver myndighederne mulighed for at tage hensyn til særlige forhold, som de vurderer kan
være vigtige i forhold til at identificere systemisk vigtige institutter. Dette sker ved at inddrage
yderligere indikatorer i beregningen af systemiskheden, som myndighederne vurderer tager passende
højde for systemisk risiko i deres nationale sektor eller EUs økonomi. I forhold til udpegning af
systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark vurderes det, ved beregning af institutternes
systemiskhed, at være hensigtsmæssigt at inkludere to supplerende indikatorer - passiver inden for
det finansielle system i Danmark og aktiver inden for det finansielle system i Danmark- som særligt
beskriver institutternes sammenkobling med den øvrige finansielle sektor i Danmark.
Der kan ved inddragelsen af de yderligere indikatorer i henhold til EBAs retningslinjer fastsættes en
passende grænse for udpegning af systemiske institutter, som eventuelt er lavere end 350 basispoint.
Det vurderes, at en grænse for den beregnede systemiskhed på 100 basispoint er den mest egnede i
forhold til at indramme de systemisk vigtige institutter i Danmark. Det indebærer, at der med den
foreslåede model udpeges samme institutter, som ved de gældende regler, dvs. Danske Bank,
Nykredit Realkredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank, DLR Kredit og Spar Nord.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0045.png
Finanstilsynet foretager både beregning af systemiskhed efter trin 1 og trin 2. Alle institutter som vil
blive udpeget efter trin 1 vil også blive udpeget efter trin 2. I praksis udpeges danske institutter dermed
efter trin 2.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i § 308, stk. 2, vil medføre, at udpegningen af SIFIer tager udgangspunkt
i et beregnet mål for institutternes systemiskhed. Et finansielt institut udpeges som systemisk vigtigt,
hvis det i to på hinanden følgende år har en beregnet systemiskhed over 100 basispoint.
Den foreslåede bestemmelse i § 308, stk. 6, vil medføre, at systemiskheden beregnes med udgangs-
punkt i 12 indikatorer, der beskriver forskellige dimensioner af institutternes systemiskhed. Bereg-
ningen indebærer, at indikatorerne opgøres som instituttets andel af sektorens samlede størrelse, og
sammenvægtes til den beregnede systemiskhed med en nærmere angiven vægt. Den beregnede syste-
miskhed opgøres i basispoint, hvor ét basispoint svarer til 0,01 pct. Indikatorer og vægte fremgår af
§ 306, stk. 1, nr. 1-12.
Den foreslåede bestemmelse i § 308, stk. 7, vil medføre, at et institut, der udpeges som SIFI,
indplaceres i en af fem kategorier for systemiskhed afhængigt af størrelsen af den beregnede
systemiskhed. Erhvervsministeren fastsætter i henhold til § 125 g, stk. 3 og 4, i lov om finansiel
virksomhed for hver kategori af systemiskhed, hvilken SIFI-buffersats SIFIerne skal overholde.
Det vurderes, at der ved de gældende regler sker en retvisende indplacering af systemisk vigtige
institutter i kategorier for systemiskhed, og at institutterne derigennem pålægges en passende SIFI-
buffersats. Fastsættelsen af grænserne for intervallerne i de fem kategorier for systemiskhed
indebærer således, at eksisterende SIFIer indplaceres i samme kategorier som ved gældende regler,
og således også pålægges samme SIFI-buffersats.
Den foreslåede ændring af § 308, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at de
eksisterende bestemmelser tilrettes, så de afspejler, at udpegningen af SIFIer med lovforslaget tager
udgangspunkt i en beregnet systemiskhed ud fra 12 indikatorer i stedet for de tre indikatorer, der
anvendes i henhold til gældende ret. Herudover ændres der ikke på bestemmelsernes indhold.
2.7. Ændringer vedr. STS-forordningen
som
led i den Europæiske genopretningspakke for kapi-
talmarkederne
2.7.1. Gældende ret
STS-forordningen, der har fundet anvendelse siden 1. januar 2019, fastsætter en generel ramme for
securitisering og en specifik ramme for STS-securitisering (simpel, transparens og standardiseret se-
curitisering), der er med til at sikre mere simple og gennemsigtige finansielle instrumenter. Securiti-
sering dækker over en finansieringsmetode, hvor eksempelvis et pengeinstitut samler en række ens
udlån i en pulje, der tilbydes til investorer. Forordningen giver investorer flere oplysninger om de
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0046.png
underliggende udlån, således at der skabes gennemsigtighed omkring de risici, der er forbundet med
de finansielle instrumenter.
STS-forordningen indeholder en definitionen af securitisering, krav om undersøgelse af risici ved
securitisering, krav til tilbageholdelse af risici hos et udstedende institut, krav til transparens i forhold
til hvilke parter der deltager i securitiseringen og krav til salg af securitiseringer til detailkunder.
STS-forordningen indeholder regler om, at tredjeparter, der er godkendt af de nationale kompetente
myndigheder (STS-certificeringsbureauer), kan kontrollere og certificere, at en securitisering opfyl-
der kravene til STS-securitiseringer.
STS-forordningen finder anvendelse de virksomheder, der udfører securitiseringsaktivitet i medfør af
forordningens artikel 2, nr. 1. Eksempler på securitisieringsaktiviteter kan være at samle flere udlån
med samme karakteristika i en pulje. Securitiseringsaktiviteter udøves typisk af pengeinstitutter,
fondsmæglerselskaber og institutionelle investorer som f.eks. pensionsselskaber.
Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber kan deltage i udstedelsen af securitiseringer ved at levere
eksponeringer typisk i form af lån eller ved at varetage en organiserende rolle i securitiseringen i form
af formidling. Forordningen kan også finde anvendelse på ikke finansielle virksomheder, der leverer
de underliggende eksponeringer til en securitisering.
STS-forordningen sætter krav om due diligence for institutionelle investorer, såfremt de investerer i
securitiseringer.
Finanstilsynet er kompetent myndighed til at påse overholdelsen af STS-forordningen, og Finanstil-
synet giver tilladelse til at drive virksomhed som STS-certificeringsbureau.
Overtrædelse af en række af STS-forordningens artikler er strafbelagte.
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
På EU-plan blev der vedtaget en række hjælpeforanstaltninger under betegnelsen Genopretningspak-
ken for kapitalmarkederne, der skal forbedre kriseramte virksomheders adgang til likviditet og finan-
siering.. Fra dansk side blev initiativerne til genopretningen fra det økonomiske chok forårsaget af
covid-19-pandemien støttet.
Genopretningspakken for kapitalmarkederne foretager bl.a. ændringer i STS-forordningen. Ændrin-
gerne har til formål at forbedre rammerne for, at en række finansielle virksomheder kan stille likvi-
ditet til rådighed for virksomheder, der er ramt af den økonomiske krise, som følge af COVID-19
pandemien, ved at forbedre eller opgradere et udvalg af de redskaber, der gør det muligt for en række
finansielle virksomheder at bevare og øge deres kapacitet til at yde lån til realøkonomien, navnlig til
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0047.png
små og store virksomheder (SMV'er). Ved at omdanne lån til omsættelige værdipapirer kan securiti-
sering frigøre kapital til yderligere långivning og give en bredere vifte af investorer mulighed for at
finansiere den økonomiske genopretning.
De målrettede ændringer i STS-forordningen har potentiale til at bidrage til finansiering af genopret-
ning af økonomien og har samtidig for øje ikke at svække finansielle virksomheders egen robusthed
og derved den finansielle stabilitet.
Med ændringerne til STS-forordningen indføres en ny kategori af securitiseringer, kaldet balanceførte
STS-securitiseringer. Forskellen mellem balanceførte STS-securitiseringer og traditionelle STS-se-
curitiseringer er bl.a., at der i forbindelse med balanceførte STS-securitiseringer opnås risikooverfør-
sel via en aftale om kreditrisikoafdækning i stedet for, som ved en traditionel securitisering, ved et
salg af de underliggende aktiver. Ved de nye balanceførte STS-securitiseringer sker der derfor ikke
et reelt ejerskifte af de underliggende aktiver, men der foreligger alene en aftale mellem to parter
omkring overførsel af kreditrisikoen.
Flere af de krav, der i dag gælder for traditionelle STS-securitiseringer, dvs. securitiseringer hvor
ejerskab af de underliggende eksponeringer overdrages, fungerer ikke for balanceførte STS-securiti-
seringer. Derfor fastsætter artikel 26 b-e krav, der gælder specifikt for balanceførte STS-securitise-
ringer, herunder er særlige regler for at aftalen om kreditrisikoafdækning er struktureret med henblik
på at afdække både det eksponeringsleverende instituts og investorens position på passende vis.
Yderligere har ændringerne til STS-forordningen til formål at fjerne reguleringsmæssige hindringer
for securitisering af misligholdte udlån, særligt fordi forordningen i dag ikke tager højde for de sær-
lige karakteristika for misligholdte udlån, hvilket skaber utilsigtede ugunstige forhold for securitise-
ringen af denne type aktiver.
De nye bestemmelser i STS-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gen-
nemføres i national lovgivning. Det er nødvendigt, at der indføres regler, som sikrer, at der kan føres
et effektivt tilsyn med overholdelsen af reglerne.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at definitionen af et STS-certificeringsbureau i § 5, stk. 1, nr. 71, i lov om finansiel
virksomhed udvides således, at STS-certificeringsbureauet, ud over kravene i STS-forordningens ar-
tikel 19-22 eller 23-26, kan kontrollere og erklære, om en securitisering opfylder kriterierne i STS-
forordningens artikel 26 b-e.
Med lovforslaget foreslås videre, at de nye bestemmelser om kravene til balanceførte STS-securiti-
seringer i artikel 26 b-e i STS-forordningen strafbelægges med bøde eller fængsel i § 373 i lov om
finansiel virksomhed. Dette foreslås, fordi STS-forordningen kræver, at medlemsstaterne kan sankti-
onere overtrædelser af de pågældende artikler i forordningen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0048.png
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og 35, og bemærkningerne hertil.
2.8. Ophævelse af krav om, at mulighed for etablering af andelsklasser skal fremgå af afdelingers
navne
2.8.1. Gældende ret
Det følger af § 137, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at
det for kapital-
foreninger og AIF-SIKAV’er skal fremgå af deres afdelingers navne, hvis bestyrelsen kan etablere an-
delsklasser i afdelingen.
Etablering af afdelinger giver mulighed for at underopdele kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er
med
henblik på at tilbyde investorerne forskellige investeringsstrategier. En yderligere underopdeling af
afdelinger i andelsklasser giver mulighed for at andelsklasserne har forskellige karakteristika og kan
dermed målrettes bestemte typer af investorer.
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Reglerne om etablering af andelsklasser er nationale regler. Formålet med at indføre andelsklasser er
at give danske kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er
mulighed for produktudvikling og sikre, at danske
kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er er konkurrencedygtige på det europæiske marked. Kapitalfor-
eninger og AIF-SIKAV’er er typer af alternativ investeringsfonde.
Bestemmelsen om, at det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser
i afdelingen, blev indført af hensyn til styring af administrative systemer i SKAT.
SKAT har oplyst til Finanstilsynet, at der ikke længere er tekniske eller administrative årsager til
opretholdelse af kravet om, at det af afdelingens navn skal fremgå, hvis bestyrelsen kan etablere an-
delsklasser i afdelingen.
Erhvervsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at ophæve kravet. Det vil gøre det
lettere for kapitalforeningen og AIF-SIKAV’en,
da det ikke fremover vil kræve ændring
af afdelin-
gens navn, hvis afdelingen fremadrettet skal kunne have andelsklasser, eller hvis der ikke længere
skal kunne være andelsklasser i afdelingen.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 137, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremadrettet ikke længere skal fremgå af navnet i afdelin-
ger i kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er, at der kan etableres andelsklasser i den pågældende afde-
ling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0049.png
2.9. Udenlandske betalingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer
2.9.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan i henhold til § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder registrere et betalingssystem,
der er undergivet dansk ret og har mindst en deltager med hovedsæde i Danmark. I medfør af § 177,
stk. 2, kan Finanstilsynet kræve, at et betalingssystem lader sig registrere, hvor væsentlige hensyn til
betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette. Registreringen medfører,
at det pågældende betalingssystem kommer under tilsyn af Finanstilsynet. En sådan registrering har
desuden den virkning, at nettingaftaler vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold
til § 163, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Efter § 163, stk. 1, kan overførselsordrer afvikles selv i en
situation, hvor en part i aftalen i form af en deltager i betalingssystemet går konkurs eller tages under
rekonstruktionsbehandling.
Formålet med § 177, stk. 2, er, at et betalingssystem, der f.eks. har væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning for håndtering af udbetaling af løn, pension, betaling for køb af varer og betaling af regninger,
kommer under tilsyn af Finanstilsynet, og at en konkurs hos en deltager i et sådant registreret beta-
lingssystem ikke risikerer at medføre en nedlukning af systemet.
Efter § 180 i lov om kapitalmarkeder udøves beføjelserne efter §§ 176-179 i loven om et registreret
betalingssystem af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet
af Danmarks Nationalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3. Det følger af § 212, stk. 3, at Danmarks
Nationalbank overvåger registrerede betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væ-
sentlig betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelsen af Danmarks Nationalbanks penge-
politiske transaktioner.
For at kunne føre effektivt tilsyn med registrerede betalingssystemer, kan Danmarks Nationalbank i
henhold til § 217 anvende en række af de tilsynsbeføjelser, som Finanstilsynet kan anvende i sit tilsyn
med aktørerne på kapitalmarkederne. Dette gælder eksempelvis tilsynsbeføjelsen i § 214, stk. 1. Dan-
marks Nationalbank kan indhente de oplysninger hos et registreret betalingssystem, som Danmarks
Nationalbank skønner nødvendige til afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af de regler, der
gælder for registrerede betalingssystemer.
Detailbetalinger i danske kroner cleares og afvikles i dag i Sum-, Intradag- og Straksclearingen. De
benævnes under et som detailclearingerne, idet de i dag forestår de elektroniske betalinger mellem
borgere og virksomheder for varer og tjenesteydelser. Eksempelvis køb i butikker og på internettet
og udbetaling af løn og pension i Danmark. I Sumclearingen cleares betalinger med bl.a. Dankort og
Betalingsservice, mens konto til konto-overførsler, som f.eks. netbankoverførsler, lønudbetalinger og
offentlige udbetalinger, cleares i Intradagclearingen. I Straksclearingen gennemføres konto til konto-
overførsler på få sekunder døgnet rundt alle ugens dage, hvilket bl.a. understøtter betalinger, der gen-
nemføres via MobilePay. Detailclearingerne ejes af Finans Danmark, med Mastercard Payment Ser-
vices som leverandør. Systemerne er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning. Danmarks
Nationalbank fører dermed tilsyn med, at infrastrukturens centrale systemer og løsninger efterlever
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0050.png
internationale standarders krav til sikkerhed og effektivitet. Finanstilsynet fører it-tilsyn med Master-
card Payment Services' drift af detailclearingerne efter reglerne om fælles datacentraler i kapitel 20 c
i lov om finansiel virksomhed. Således samarbejder Danmarks Nationalbank med Finanstilsynet om
at sikre en effektiv og sikker finansiel infrastruktur i Danmark.
Clearing af detailbetalinger er i fuldt omfang baseret på it-infrastruktur. Det er derfor muligt at drive
omfattende og systemisk vigtig virksomhed i Danmark med et selskab og en it-infrastruktur, der kan
være beliggende i et hvilket som helst andet land. Den nuværende regulering på området tager ikke
højde for dette. Der er i lovgivningen ikke noget til hinder for, at detailclearinger i Danmark kan
forestås af en enhed i et andet land henholdsvis inden for eller uden for EU/EØS. Såfremt it-driften
sker uden for Danmark, vil det ikke være muligt for Finanstilsynet at føre tilsyn med systemernes it-
sikkerhed. Det skyldes bl.a., at der ikke er noget krav om at opnå tilladelse som en fælles datacentral
eller som datacentral for den fælles betalingsinfrastruktur. Såfremt denne type virksomhed udføres i
Danmark, vil virksomheden automatisk blive omfattet af reglerne for fælles datacentraler, jf. § 343
q, stk. 2, hvorefter virksomheder, der udfører drift og udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur
er underlagt tilsyn på linje med fælles datacentraler. Såfremt virksomheden er beliggende i et andet
land inden for EU/EØS eller i et tredjeland, finder reglerne derimod ikke anvendelse. Derfor er det
muligt at drive et detailbetalingssystem, der udgør en central og systemisk vigtig del af den finansielle
infrastruktur i Danmark, uden at være under tilsyn af danske myndigheder. Der er heller ikke nogen
gældende EU-regler, der giver mulighed for fælles international kontrol og tilsyn, som det kendes fra
pengeinstitut- og kapitalmarkedsområdet, hvor der er rammer for tilsynet i virksomhedernes hjemland
henholdsvis værtsland, herunder for oprettelse af tilsynskollegier og lignende.
Bestemmelserne om registrering af betalingssystemer i lov om kapitalmarkeder implementerer Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings-
systemer og værdipapirafviklingssystemer (finalitydirektivet). Direktivet har bl.a. til formål at be-
skytte afviklingen i betalings- og værdipapirafviklingssystemer i en situation, hvor der indledes in-
solvensbehandling mod en deltager. Det følger af direktivets artikel 10, at medlemsstaterne kan be-
stemme, at der skal føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres
kompetence. Dette er tilfældet, hvis systemet er undergivet dansk ret og har en deltager med hoved-
sæde i Danmark. Som beskrevet ovenfor fastsætter direktivet imidlertid ikke, hvilke tilsynsbeføjelser
et værtsland har i tilfælde, hvor et system drives af en virksomhed beliggende i en anden medlemsstat.
De internationale standarder, som Danmarks Nationalbank anvender ved overvågningen og tilsynet
med betalingssystemer, indeholder krav om, at systemer såsom detailclearingerne bør identificere,
overvåge og styre sine forretningsrisici og holde tilstrækkelige likvide nettoaktiver afdækket med
egenkapital til at dække potentielle forretningstab. Formålet hermed er, at systemet kan fortsætte drif-
ten og udøve sine services, hvis sådanne tab materialiseres. De internationale principper indeholder
videre krav om, at et system bør udarbejde og løbende vedligeholde en holdbar plan for økonomisk
reetablering, velordnet afvikling eller omstrukturering af dets aktiviteter. Disse krav har i dag ikke en
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0051.png
specifik lovhjemmel, men følger af Danmarks Nationalbanks generelle overvågningsforpligtelse i
henhold til § 212, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med muligheden for grænseoverskridende tjenesteydelser inden for EU/EØS er det ikke usædvanligt,
at virksomheder på det finansielle område, der før var beliggende i ét land, på grund af eksempelvis
kommercielle årsager, vælger at flytte deres virksomhed til et andet land. For de fleste finansielle
virksomhedstyper er der derfor også i de EU-retlige direktiver og forordninger fastsat krav til at kunne
udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser. Sådanne krav er eksempelvis fastsat i MiFID II og Mi-
FIR for så vidt angår fondsmæglerselskaber. Desuden er der også fastsat fælles krav til at opnå tilla-
delse til at drive en bestemt type virksomhed, ligesom direktiver og forordninger i mange tilfælde
også indeholder regler om det tilsyn, virksomheden er underlagt i henholdsvis hjemlandet og værts-
landet.
Det bør være muligt for danske myndigheder at udøve myndighedskontrol over et udenlandsk beta-
lingssystem, der varetager væsentlige danske detailbetalinger, og leverandørerne til it-driften af sy-
stemet. Dette skyldes deres samfundskritiske funktion. Det er af afgørende betydning for danske bor-
gere og virksomheder, at betalingssystemer fungerer sikkert og effektivt, da dette er en forudsætning
for, at udbetaling af løn og pension, betaling for køb af varer og betaling af regninger kan foretages
uden væsentlige forsinkelser.
For betalingssystemer findes der ikke retlige rammer, der giver mulighed for fælles international kon-
trol og tilsyn, som det kendes fra andre finansielle områder, hvorigennem danske myndigheder ville
kunne få indsigt i systemernes drift.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det bør sikres, at der også fremover vil være dansk tilsyn med de
virksomheder, der driver danske detailbetalingssystemer. Det vurderes også hensigtsmæssigt, at mu-
ligheden for at stille krav til sådanne systemers egenkapital og tiltag, der kan sikre en fortsættelse af
deres drift, bør udmøntes i lovgivning, i stedet for blot at fremgå af internationale standarder.
Der bør stilles krav om, at en virksomhed, der udfører it-drift for et detailbetalingssystem, der har
væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betydning, bliver un-
derlagt krav om tilladelse hertil, herunder krav om etablering af virksomhed i Danmark. Der bør
stilles en række krav til virksomhedens governancestruktur, såsom at virksomheden skal have betryg-
gende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og til ledelsen og ejerne af en sådan type
virksomhed. Derudover bør det sikres, at en sådan virksomhed bliver underlagt de samme krav til
outsourcing af væsentlige aktivitetsområder som andre virksomheder på det finansielle område. Fi-
nanstilsynet vil fortsat kunne føre tilsyn med og håndhæve de krav, der vil blive stillet til virksomhe-
den, uanset om der er sket outsourcing heraf til en virksomhed i et andet EU/EØS-land eller et land
uden for EU/EØS.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0052.png
2.9.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet kan stille krav om, at udenlandske betalingssystemer, der udøver virk-
somhed i Danmark, skal etablere en virksomhed i Danmark og udøve deres virksomhed under dansk
ret, hvorefter de kan registreres efter kapitalmarkedsloven. Et sådant krav vil kunne stilles, hvis be-
tingelserne i § 177, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder er opfyldt, dvs. hvor væsentlige hensyn til beta-
lingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn tilsiger dette. En sådan virksomhed vil blive under-
lagt dansk lovgivning, hvilket giver Danmarks Nationalbank mulighed for at føre tilsyn med virk-
somheden, jf. §§ 180 og 217, i lov om kapitalmarkeder.
Der henvises i øvrigt til § 4, nr. 15, i lovforslaget og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at krav i henhold til internationale standarder til egenkapital
og etablering af genopretningsplaner for registrerede betalingssystemer kan indføres. Det vil give
Finanstilsynet eller Danmarks Nationalbank forbedret muligheder for at håndhæve de internationale
principper herom over for udbydere af betalingssystemer. Sådanne krav kan tænkes indført, hvis de-
tailbetalingerne organiseres i et selskab med begrænset hæftelse. Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 4, i
lovforslaget og bemærkningerne hertil.
Desuden foreslås det, at en virksomhed, der ønsker at udføre it-drift af et detailbetalingssystem, som
Finanstilsynet finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller væsentlig samfundsmæs-
sig betydning, skal have tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem, og etablere en virksom-
hed med hjemsted i Danmark.
Den virksomhed der udfører it-driften for systemet og driver den infrastruktur, i hvilken betalingssy-
stemet fungerer, anses for at være operatør. Det er operatøren, der har ansvaret for, hvordan den
operationelle risikostyring for it-infrastrukturen tilrettelægges og gennemføres. Registranten af et be-
talingssystem kan også varetage rollen som operatør af et detailbetalingssystem, men der kan også
være tale om to forskellige virksomheder. Registranten er ansvarlig for systemets regler for deltagere
og deres adgang til systemet og for håndtering af finansielle risici i tilknytning til betalingernes en-
delighed. Operatøren er ansvarlig for driften af det it-system hvormed betalingerne gennemføres i
praksis. Disse to hovedfunktioner stiller meget forskellige krav til kompetencer og organisering, hvor-
for de normalt ikke udføres af den samme virksomhed. Der er imidlertid ikke noget til hinder for
dette.
Det foreslås med lovforslaget, at der indføres krav om, at en operatør af et detailbetalingssystem skal
have en effektiv virksomhedsstyring. Kravet indebærer bl.a., at virksomheden skal have en klar or-
ganisatorisk indretning, skal kunne styre de risici som it-driften af detailbetalingssystemet indebærer
og have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-driften af detailbetalingssystemet. Der
bliver desuden indsat hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltnin-
ger, som en operatør af et detailbetalingssystem skal træffe for at have betryggende kontrol- og sik-
ringsforanstaltninger på it-driften af detailbetalingssystemet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0053.png
Det foreslås derudover, at medlemmer af ledelsen i en operatør af et detailbetalingssystem eller inde-
haveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, til enhver tid
skal være egnede og hæderlige og afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres hverv eller stilling i
operatøren. Derudover skal ledelsen henholdsvis indehaveren besidde tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå operatørens aktiviteter og sikre effektiv og forsvarlig
ledelse af virksomheden.
Med lovforslaget foreslås det, at reglerne om outsourcing i § 62 i lov om kapitalmarkeder skal finde
anvendelse på operatører af detailbetalingssystemer. Hermed sikres det, at en operatør af et detailbe-
talingssystem fortsat bærer ansvaret for de opgaver, der udføres hos leverandøren i tilfælde af out-
sourcing, og at Finanstilsynet fortsat kan udøve effektivt tilsyn. Reglerne fastsætter således, hvordan
operatøren skal sikre, at en opgave varetages i henhold til gældende lovgivning, selvom den er henlagt
til en leverandør.
Med lovforslaget foreslås det, at flere af de regler og krav, der gælder for andre virksomhedstyper i
lov om kapitalmarkeder, der også er væsentlige for den finansielle infrastruktur, såsom operatører af
regulerede markeder og værdipapircentraler
(CSD’er), skal finde anvendelse for operatører af detail-
betalingssystemer. Det drejer sig bl.a. om reglerne om tavshedspligt, og krav om at virksomheden
skal oprette en whistleblowerordning.
De foreslåede krav til en operatør af et detailbetalingssystem følger af forslaget til §§ 180 a-i. For
nærmere om affattelsen af § 180 a-i henvises til lovforslagets § 4, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet vil i sit tilsyn med operatører af detailbetalingssystemer kunne udøve alle de tilsyns-
kompetencer, der er nødvendige for denne type af virksomhed. Finanstilsynet vil eksempelvis kunne
indhente alle oplysninger m.v., som Finanstilsynet skønner nødvendige for Finanstilsynets virksom-
hed eller til afgørelse af, om der er sket overtrædelse af de regler, der vil gælde for operatører af
detailbetalingssystemer. Desuden vil Finanstilsynet kunne udstede påbud og give påtaler for mang-
lende overholdelse heraf.
Endelig foreslås strafbestemmelsen i § 247, stk. 1, ændret, så overtrædelse af det foreslåede § 178,
stk. 3, jf. § 1, nr. 4, i lovforslaget, og § 180 a, stk. 1, § 180 c, § 180 d, stk. 1 og 2, § 180 e, stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 180 g, stk. 1 og 2, jf. § 1, nr. 5, i
lovforslaget, vil kunne straffes med bøde. For nærmere om affattelsen af strafbestemmelsen henvises
til lovforslagets § 4, nr. 36, og bemærkningerne hertil.
2.10. Ophævelse af årlig rapportering til erhvervsministeren om status for udarbejdelse af reg-
ler om god skik
2.10.1. Gældende ret
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0054.png
Det følger af § 353 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet i samarbejde med Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen årligt afgiver en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og
regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse til erhvervsministeren.
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Bestemmelsen om, at Finanstilsynet i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt
skal afgive en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om prisoplysning blev indsat
i lov om finansiel virksomhed med lovforslaget L 173, Folketingsåret 2001-02, 2. samling, samtidig
med at kompetencen til at føre tilsyn med finansielle virksomheders efterlevelse af god skik blev
overført til Finanstilsynet fra Forbrugerombudsmanden.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at den skærpede tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed, som
Finanstilsynet er underlagt, på daværende tidspunkt fandt anvendelse på god skik området. Det med-
førte, at Finanstilsynet ikke kunne oplyse, hvilke sager Finanstilsynet havde behandlet på god skik
området. Ligeledes var Finanstilsynet ikke forpligtet til at oplyse offentligheden om de sager, som
Finanstilsynet havde behandlet.
Med lovforslaget L 124, Folketingsåret 2007-2008, 2. samling, blev der indsat regler, der sikrede
større åbenhed omkring Finanstilsynets arbejde på forbrugerområdet. Efter lovforslagets vedtagelse
fandt den skærpede tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed ikke længere anvendelse på god skik
området, ligesom Finanstilsynet blev forpligtet til at orientere offentligheden om sager, behandlet af
Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning
for forståelsen af følgende bestemmelser.
Finanstilsynet offentliggør således i dag afgørelser af generel interesse og vejledende udtalelser på
god skik området på sin hjemmeside. På hjemmesiden er det desuden muligt at tilmelde sig et ny-
hedsbrev, hvorefter man modtager relevante nyheder f.eks. på god skik området. Finanstilsynet in-
formerer således grundigt på området gennem sin hjemmeside og nyhedsbreve.
Som led i en gennemgang af lov om finansiel virksomhed med henblik på opdatering m.v., og idet
der ikke længere er et behov for at fastholde et krav om, at Finanstilsynet skal udarbejde en årlig
rapport over status for udstedelse af regler om god skik samt regler om prisoplysning, foreslås det, at
bestemmelsen indeholdende dette krav ophæves.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget at ophæve § 353 i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf vil
Finanstilsynet ikke længere være forpligtet til at afgive rapport om nye regler og afgørelser på god
skik området til Erhvervsministeriet. Den fornødne information på god skik området vil fremadrettet
alene fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, ligesom offentligheden har mulighed for at få aktindsigt
i Finanstilsynets afgørelser på området.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0055.png
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.
2.11. Finanstilsynets bestyrelses behandling af sager om god skik m.v.
2.11.1. Gældende ret
Finanstilsynets bestyrelse har kompetence til at træffe beslutning i sager om god skik m.v., hvis sa-
gerne kan medføre politianmeldelse, er af principiel karakter eller har videregående betydelige følger.
Det følger af § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsens beslutningskom-
petence sikrer en løbende kontrol med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, herunder tilsynet med for-
brugerområdet og overholdelsen af god skik m.v. på det finansielle område. Forbrugerombudsman-
den bliver indkaldt, når bestyrelsen behandler sager om god skik m.v.
Finanstilsynets ansatte er som udgangspunkt underlagt en skærpet tavshedspligt og dermed forpligtet
til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirk-
somheden. Tavshedspligten omfatter ikke oplysninger i sager om god skik m.v., jf. § 354, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed. Formålet med at undtage disse oplysninger fra tavshedspligten er at øge
offentligheden og gennemsigtighed på forbrugerområdet. Tilsvarende bestemmelser om undtagelse
af oplysninger i sager god skik m.v. fra Finanstilsynets tavshedspligt findes også i de øvrige dele af
den finansielle lovgivning, der indeholder regler om god skik m.v.
Offentligheden kan få aktindsigt i Finanstilsynets sager om god skik m.v. på forbrugerområdet efter
de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven, herunder de sager, hvor Finanstilsynets be-
styrelse skal træffe beslutning i sagen, med de undtagelser der følger af offentlighedslovens §§ 19-
34. Det betyder, at Finanstilsynet f.eks. kan undtage en sag om god skik m.v. fra retten til aktindsigt,
hvis sagen skal overgives til politiet, jf. offentlighedslovens § 19. Tilsvarende vil Finanstilsynet kunne
undtage interne dokumenter fra retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 23.
Undtagelsen til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter, der er afgivet til udenforstående. Efter
§ 23 i offentlighedsloven mister et internt dokument sin interne karakter, når det bliver afgivet til
udenforstående, f.eks. personer eller virksomheder, som Finanstilsynet vil træffe afgørelse overfor.
Udgangspunktet er, at et udkast til afgørelse mister sin interne karakter, når det i forbindelse med en
partshøring bliver sendt til den virksomhed eller person, der skal træffes afgørelse overfor, fordi det
er afgivet til en udenforstående i forhold til Finanstilsynet. Dokumentet bevarer imidlertid sin interne
karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde, f.eks. hvis Finanstilsynet ved lov er forpligtet til at
afgive dokumentet, da der i sådanne tilfælde ikke er givet afkald på beskyttelsen af dokumentet.
Når der skal foretages partshøring i en sag, der skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, herunder
sager om god skik m.v., er det efter Finanstilsynets faste praksis hele udkastet til afgørelse eller be-
slutning, der sendes i partshøring. Denne praksis følger også af forarbejderne til lov om finansiel
virksomhed, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 187, og § 35, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 1543 af 30. oktober 2020 om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0056.png
Hensigten er at styrke retssikkerheden for bl.a. de virksomheder, som Finanstilsynets bestyrelses af-
gørelse vil rette sig mod, så virksomhederne kan gøre sig bekendt med Finanstilsynets vurderinger
forud for bestyrelsens behandling af sagen. Det skal også ses i sammenhæng med, at den pågældende
virksomhed har ret til foretræde for Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 36 i bekendtgørelse nr. 1543 af
30. oktober 2020 om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet. Ved foretræde har en virk-
somhed mulighed for at deltage i bestyrelsesmødet i forbindelse med bestyrelsens behandling af det
relevante dagsordenspunkt med henblik på at fremlægge sine bemærkninger for bestyrelsen.
Efter forvaltningsloven er Finanstilsynet forpligtet til at partshøre over oplysninger om en sags fakti-
ske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som en part ikke kan antages at være bekendt med,
og som er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Finanstilsynet forplig-
telse til partshøring i sager, der skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, går således videre end
kravene i forvaltningsloven.
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Den gældende retstilstand indebærer, at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i sager om
god skik m.v. Det omfatter også sager, hvor Finanstilsynets bestyrelse skal træffe beslutning i sagen,
men endnu ikke har fået sagen forelagt med henblik på endelig stillingtagen. Retstilstanden kan der-
ved være uhensigtsmæssig i forhold til den beslutningskompetence, som Finanstilsynets bestyrelse er
tillagt ved lov.
Finanstilsynets kompetencer og beføjelser er siden den finansielle krise blevet styrket for at fremme
den finansielle stabilitet og sikre en effektiv og velfungerende tilsynsvirksomhed, der kan imødegå
fremtidige kriser. De styrkede kompetencer og beføjelser kræver en stærk og effektiv organisation,
der på et sagligt grundlag kan træffe indgribende beslutninger overfor virksomheder og personer i
den finansielle sektor. På baggrund heraf blev Finanstilsynets bestyrelse etableret i 2014, og den træf-
fer i dag bl.a. beslutning i de tilsynssager, der kan medføre politianmeldelse, er af principiel karakter
eller har videregående betydelige følger. Finanstilsynets bestyrelse har kompetence til at træffe be-
slutning i sager om god skik m.v., fordi sagsområdet er omfattet af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed
på det finansielle område.
At retten til aktindsigt i dokumenter i sager om god skik m.v. i nogle tilfælde ikke kan begrænses med
henvisning til dokumentets interne eller foreløbige karakter gør, at sagens omstændigheder og Fi-
nanstilsynets overvejelser og vurderinger kan blive genstand for omtale i offentligheden forud for
Finanstilsynets bestyrelses stillingtagen. Det omfatter eksempelvis udkast til afgørelser eller politian-
meldelser, der som udgangspunkt ikke længere har karakter af interne dokumenter, når udkastet i sin
helhed er afgivet til udenforstående i forbindelse med partshøring, medmindre afgivelsen af udkastet
til afgørelse eller politianmeldelse sker af retlige grunde, f.eks. en forpligtelse efter loven. Selvom et
udkast til afgørelse eller politianmeldelse vil beholde sin interne karakter på trods af afgivelsen til
udenforstående i forbindelse med partshøring, kan øvrige dokumenter, der reflekterer såvel udkastets
indhold som konklusioner og dermed Finanstilsynets foreløbige overvejelser i den konkrete sag, blive
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0057.png
genstand for aktindsigt. Væsentlige oplysninger i sager om god skik m.v. kan dermed komme til
offentlighedens kendskab på trods af, at Finanstilsynets bestyrelse endnu ikke har fået sagen forelagt
og truffet sin beslutning, da der ikke er hjemmel til at undtage oplysninger om Finanstilsynets over-
vejelser eller vurderinger efter offentlighedsloven. Denne adgang til oplysninger i sager, hvor Finans-
tilsynets bestyrelse skal træffe beslutning, men endnu ikke har fået sagen forelagt, kan have uhen-
sigtsmæssige konsekvenser for bestyrelsens beslutningsproces og dens kontrolfunktion, da lovgiv-
ningen ikke tager højde for den særlige kontrolfunktion, Finanstilsynets bestyrelse udøver, når sager
kan medføre politianmeldelse, er af principiel karakter eller har videregående betydelige følger.
Når Finanstilsynets bestyrelse skal træffe beslutning i sager, der kan have indgribende konsekvenser
for adressaterne og den finansielle sektor i øvrigt, er det væsentligt, at virksomheden får det fulde
udkast i høring med henblik på at kunne frembringe sine bemærkninger i relation til den foreslåede
reaktion, men også at bestyrelsens handlen og stillingtagen til enhver tid fremstår uafhængig og sag-
ligt funderet, så bestyrelsen kan udøve sin kontrolfunktion. Den eksisterende adgang til oplysninger
i sager om god skik m.v. kan påvirke bestyrelsens beslutningsproces ved bl.a. at skabe forudindtagede
indtryk og konklusioner i en sag.
Under hensyntagen til Finanstilsynets bestyrelses uafhængighed og effektive beslutningsproces bør
nogle enkelte dokumenter i sager om god skik m.v. derfor være undtaget aktindsigt, indtil bestyrelsen
har truffet sin beslutning i den konkrete sag. Det vil mere konkret dreje sig om Finanstilsynets udkast
til afgørelse eller politianmeldelse, partens høringssvar til udkastet til afgørelse eller politianmeldelse
og supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgørelse
eller politianmeldelse. Undtagelsen til aktindsigt vil være afgrænset til disse dokumenter, da de re-
flekterer Finanstilsynets foreløbige overvejelser og vurderinger af sagens faktiske og retlige omstæn-
digheder, inden den konkrete sag bliver forelagt Finanstilsynets bestyrelse. Samtidig har dokumen-
terne en sådan karakter, at afgivelsen af udkastet til afgørelse eller politianmeldelse i sin helhed i
forbindelse med Finanstilsynets partshøring ikke bør have den konsekvens, at der gives afkald på
beskyttelsen af dokumentets indhold af hensyn til bestyrelsens beslutningsproces. Endelig relaterer
dokumenterne sig til Finanstilsynets tilsynsmæssige overvejelser og vurderinger i den konkrete sag
om god skik m.v., hvorfor den foreslåede undtagelse ikke vil have indvirkning på Forbrugerombuds-
mandens arbejde og behandling af sager på forbrugerområdet.
Hensynet til gennemsigtighed og offentlighed i forvaltningen taler for en tidsmæssig begrænsning af
den periode, hvor dokumenterne er undtaget aktindsigt, så der fortsat er den ønskede gennemsigtighed
og offentlighed på forbrugerområdet. Såvel borgere som virksomheder under tilsyn har en væsentlig
interesse i at blive bekendt med baggrunden for og udfaldet af sager om god skik m.v. Som følge
heraf bør dokumenterne alene være undtaget aktindsigt i den periode, hvor sagen er underlagt Finans-
tilsynets bestyrelses beslutningskompetence, og indtil bestyrelsen har truffet sin beslutning. Derefter
vil der være adgang til aktindsigt heri efter offentlighedslovens bestemmelser.
2.11.3. Den foreslåede ordning
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0058.png
Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der und-
tager nogle bestemte dokumenter i sager om god skik m.v. fra aktindsigt efter offentlighedsloven, når
den pågældende sag er omfattet Finanstilsynets bestyrelses beslutningskompetence, fordi sagen kan
medføre politianmeldelse, er af principiel karakter eller har videregående betydelige følger. De do-
kumenter, der vil være undtaget aktindsigt, er Finanstilsynets udkast til afgørelse eller politianmel-
delse, partens høringssvar til udkastet til afgørelse eller politianmeldelse og supplerende korrespon-
dance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgørelse eller politianmeldelse.
De pågældende dokumenter vil efter den foreslåede bestemmelse kun være undtaget aktindsigt fra
det tidspunkt, hvor sagen og dens omstændigheder gør, at den er underlagt Finanstilsynets bestyrelses
beslutningskompetence, og indtil bestyrelsen har truffet sin beslutning i sagen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.
2.12. Positionslofter på råvarederivater
2.12.1. Gældende ret
Finanstilsynet har ved bekendtgørelse nr. 1229 af 24. november 2017 om fastsættelse af grænser for
besiddelse af råvarederivater fastsat regler for, hvor stor en nettoandel eller
–position
en fysisk eller
juridisk person må eje i et råvarederivat. Ved et råvarederivat forstås et afledt finansielt instrument,
hvis pris afhænger af prisudviklingen på en råvare som eksempelvis olie, elektricitet, landbrugsvarer
og metaller.
Formålet med reglerne er at undgå, at enkelte aktører har så store positioner, at de potentielt har
mulighed for at manipulere prisen på et råvarederivat. Ved opgørelsen af en nettoposition medregnes
alle de positioner, som en fysisk eller juridisk person selv besidder, og de positioner der besiddes på
koncernniveau.
For at sikre overholdelse af fastsatte positionslofter på råvarederivater, skal en operatør af en mar-
kedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater, foretage positionsforvaltningskontrol i medfør af
§ 130 i lov om kapitalmarkeder og dagligt indsende en oversigt til Finanstilsynet over de positioner,
samtlige personer besidder på den pågældende markedsplads, jf. § 132, stk. 1, nr. 2.
Tilsvarende skal et fondsmæglerselskab i medfør af § 133, stk. 1, i lov kapitalmarkeder, mindst en
gang dagligt indberette en oversigt til Finanstilsynet over egne, kunders og disses kunders positioner
i råvarederivater, der er optaget til handel på en markedsplads, og som fondsmæglerselskabet handler
uden for markedspladsen, Tilsvarende gælder for OTC-derivater (Over-The-Counter), hvilket dækker
over bilateral handel.
Yderligere skal medlemmer af en markedsplads mindst en gang dagligt meddele operatøren af den
pågældende markedsplads detaljerede oplysninger om egne, kunders og disses kunders positioner
indgået i råvarederivater på den pågældende markedsplads.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0059.png
Der er en række markedsdeltagere, der er ikkefinansielle virksomheder, der bruger råvarederivater til
at afdække deres risici. Det kan eksempelvis være et energiselskab, der afdækker udsving i energi-
priserne. De eksisterende regler giver derfor mulighed for at ikkefinansielle virksomheder, der bruger
derivaterne til afdækning, kan undtages fra positionslofterne.
Visse ikkefinansielle virksomheder har imidlertid registreret den del af virksomheden, der handler
derivaterne, som en finansiel virksomhed. Disse virksomheder har derfor med de nuværende regler
ikke mulighed for at blive undtaget for positionslofterne, selvom derivaterne bruges til at afdække
gruppens risici.
Råvarederivater bliver i dag kun udstedt og handlet på Nasdaq Copenhagen i mængder under positi-
onslofterne.
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Som følge af COVID-19’s økonomiske konsekvenser blev der på EU-plan i december 2020 færdig-
behandlet en genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet. Formålet med pakken er at understøtte
investeringer i realøkonomien og ny kapital til virksomheder, samt fjerne byrder for virksomhederne,
der ikke er strengt nødvendige og samtidig bevare markedsintegriteten. En del af pakken var et forslag
til justering af MiFID II, herunder reglerne om tilpasning af reglerne om positionslofter i råvarederi-
vater i direktivets artikel 57 og 58.
Forslaget blev vedtaget den 16. februar 2021 som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav,
produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår
deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter
COVID-19-pandemien (CMRP MiFID II-del).
De nuværende regler om grænser for besiddelse af råvarederivater er ufleksible, hvilket kan påvirke
markedet negativt i form af manglende likviditet, specielt under markedsuro som i COVID-19-pan-
demien, og gøre det sværere at få gang i omsætningen for nye råvarederivater. Desuden giver positi-
onslofterne administrative byrder for investorerne, idet de løbende skal bruge ressourcer på at over-
våge, om de overskrider positionslofterne og i givet fald reducere deres beholdning.
I overensstemmelse med ændringerne til MiFID II i CMRP MiFID II-del foreslås det derfor at lempe
reglerne for positionslofter, således at de fremover kun skal omfatte landbrugsråvarederivater som
eksempelvis hvedefutures og væsentlige og kritiske råvarederivater. At positionslofter på disse råva-
rederivater bevares, afspejler, at en prispåvirkning her har størst realøkonomisk effekt, eller at deres
pris er mere følsom over for en virksomheds dominerende position i derivatet, og dermed risiko for
prismanipulation.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0060.png
2.12.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ny definition i lov om kapitalmarkeder, således at der bliver indsat en defi-
nition på landbrugsråvarederivater.
Det foreslås, at reglerne for positionslofter, ændres, således at de regler, som Finanstilsynet kan fast-
sætte vedrørende positionslofter, kun kommer til at gælde for visse landbrugsvarederivater og for
væsentlige og kritiske råvarederivater. Dermed lempes reglerne for de øvrige typer af råvarederivater,
der ikke er omfattet af denne afgrænsning.
Desuden foreslås det at ændre § 129, stk. 2, således at opgørelsen af positioner, der ikke skal med-
regnes i opgørelsen af en persons nettoposition, bliver udvidet. Dermed vil visse finansielle virksom-
heder fremover have mulighed for at blive undtaget fra reglerne om positionslofter, såfremt handlen
med derivaterne er objektivt risikoreducerende for de kommercielle aktiviteter i den ikkefinansielle
del af koncernen.
Videre foreslås det at ændre § 130 således, at en operatør af en markedsplads,
hvorpå der handles med
råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, der
skal kontrollere og indberette til Finans-
tilsynet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om de enkelte posi-
tionslofter, får adgang til at indhente den korrekte information til brug herfor hos de handlende fysiske
og juriske personer.
Endvidere foreslås det at ændre § 132, således at visse fysiske og juridiske personer kan blive undtaget
fra reglerne om positionslofter, hvis deres positioner stammer fra likviditetstilførende aktiviteter og
understøtter handel mellem en køber og en sælger af finansielle instrumenter, som eksempelvis et
råvarederivat.
2.13. Udarbejdelse af årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat
2.13.1. Gældende ret
Det følger af § 26 i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse 1767 af 27. november 2020, at
udstedere har pligt til at offentliggøre deres årsrapporter. Bestemmelsen indeholder nærmere krav til
årsrapporten, herunder at en udsteder senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb skal offentliggøre
en årsrapport.
En årsrapport fra en udsteder af værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked, der er
moderselskab, skal indeholde et revideret koncernregnskab udarbejdet efter internationale regnskabs-
standarder (IFRS) som godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.
Selskabsregnskabet, der er indeholdt i årsrapporten, skal, afhængigt af de nationale regler, være ud-
arbejdet efter nationale regnskabsregler fastsat efter EU’s regnskabsdirektiv (Europa-Parlamentets
og
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0061.png
Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhø-
rende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF) eller efter IFRS
som godkendt af EU. Efter årsregnskabsloven er det valgfrit for udstedere, om selskabsregnskabet
udarbejdes efter nationale regnskabsregler (årsregnskabsloven) eller efter IFRS som godkendt af EU.
En udsteder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke er moderselskab, og som derfor ikke udarbejder
koncernregnskab, skal i alle tilfælde udarbejde selskabsregnskab efter IFRS som godkendt af EU.
For finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, gælder, at årsregnskabet i
alle tilfælde skal udarbejdes i overensstemmelse med nationale regnskabsregler. Finansielle virksom-
heder, som ikke er omfattet af årsregnskabsloven, er virksomheder, som i stedet er omfattet af regn-
skabsregler udarbejdet af Finanstilsynet. Det er eksempelvis kreditinstitutter, forsikringsselskaber og
pensionskasser.
Årsregnskabsloven og bekendtgørelsen nr. 771 af 2. juni 2020 om indberetning til og offentliggørelse
af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen og kommunikation i forbindelse hermed (indsendelsesbe-
kendtgørelsen) regulerer udarbejdelsen og indberetningen af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.
I medfør af disse regler skal virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D anvende opmærk-
ninger og forskellige taksonomier. De virksomheder, der udarbejder regnskab efter IFRS, kan vælge
at benytte ESEF-taksonomien, mens virksomheder, der udarbejder regnskaber efter danske regn-
skabsregler, kan anvende den danske ÅRL-taksonomi. Der er derfor på nuværende tidspunkt udste-
dere, som allerede anvender ESEF-taksonomien til udarbejdelse og indberetning af årsrapporten til
Erhvervsstyrelsen. ESEF står for European Single Electronic Format.
Finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, indberetter årsrapport til Er-
hvervsstyrelsen i pdf-format.
Lov om kapitalmarkeder regulerer ikke, i hvilket format årsrapporten skal udarbejdes og indberettes
til Finanstilsynet og offentliggøres til markedet.
Udstedere, der skal offentliggøre årsrapporter, udarbejder på nuværende tidspunkt typisk årsrapporten
i pdf-format, der godkendes af bestyrelsen i den enkelte virksomhed, hvorefter årsrapporten bliver
indsendt til Finanstilsynet og offentliggøres via Nasdaq til markedet efter bestyrelsesmødet.
Overtrædelse af indsendelsesbekendtgørelsen straffes med bøde jf. bekendtgørelsens § 33.
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0062.png
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked
(EU’s gennemsigtighedsdirektiv)
fastsætter, at alle årsrapporter for
udstedere, der har værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder, skal udarbejdes i et fælles
elektronisk rapporteringsformat. Derudover fremgår det, at Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
at specificere det elektronisk rapporteringsformat.
Denne reguleringsmæssige tekniske standard er udmøntet i ESEF-forordningen, der fastsætter regler
for de filformater og den digitale struktur, årsrapporter skal udarbejdes i.
Hensigten med ESEF-forordningen er at styrke gennemsigtigheden på kapitalmarkederne ved at har-
monisere data og gøre det tilgængeligt for analytikere, investorer og andre interessenter på hensigts-
mæssig vis. Med forordningen bliver der indført et krav om, at regnskabstal m.v. skal udarbejdes i et
struktureret og ensartet dataformat, så årsrapporter i højere grad bliver maskinlæsbare. Det skal bl.a.
sikre, at det bliver nemmere at sammenligne oplysninger i forskellige årsregnskaber, selvom de er
udarbejdet på forskellige sprog.
Virksomheder i EU, der er børsnoterede, eller på anden måde er udstedere af finansielle instrumenter
optaget til handel på regulerede markeder pr. 1. januar 2021 og frem, skal fremadrettet udarbejde og
offentliggøre årsrapporter i det nye format European Single Electronic Format (ESEF). De nye regler
gælder for udstedere omfattet af kapitel 5 i lov om kapitalmarkeder. Reglerne i kapitel 5 gælder for
udstedere, som har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Kapitel 5 gælder også med de fornødne tilpasninger for
udstedere, som har hjemland i et EU/EØS-land, og hvis omsættelige værdipapirer kun er optaget til
handel på et reguleret marked her i landet og ikke i udsteders hjemland.
ESEF-forordningen blev offentliggjort i EU-Tidende den 29. maj 2019 og trådte formelt i kraft den
18. juni 2019. Oprindeligt skulle de nye krav have været gældende for regnskabsår begyndende fra
1. januar 2020. Som følge af COVID-19’s effekt på realøkonomien og de finansielle markeder blev
der på EU-plan i december 2020 færdigforhandlet en genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet,
hvorefter medlemslandene kunne vælge at udskyde implementeringen af ESEF-reglerne med et år,
hvilket Danmark valgte at gøre. ESEF-kravene kommer dermed til at gælde for alle virksomheder
med hjemsted i Danmark, der er børsnoteret eller på anden måde er udstedere af finansielle instru-
menter optaget til handel på regulerede markeder i EU pr. 1. januar 2021 og frem. Årsrapporter, der
skal udarbejdes i ESEF-formatet, omfatter de udstedere med regnskabsår begyndende den 1. januar
2021 og frem, hvilke offentliggøres første gang i 2022. Det vil være valgfrit for berørte udstedere,
om de vil udarbejde og offentliggøre årsrapporterne for 2020 efter reglerne i ESEF-forordningen.
Det bør fremgå af lov om kapitalmarkeder, at det er et krav, at årsrapporter skal udarbejdes i et fælles
elektronisk rapporteringsformat i overensstemmelse med ESEF-forordningen, hvilket Finanstilsynet
kommer til at føre tilsyn med..
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0063.png
Det er videre vurderingen, at overtrædelse af den foreslåede ordning, skal straffes på samme måde,
som den nuværende § 26, stk. 1 og 3, om kravene til udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporten.
2.13.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 26 i lov om kapitalmarkeder at indsætte ESEF-forordningens krav om, at årsrapporter
skal udarbejdes i ESEF-format.
ESEF-forordningen medfører, at bestyrelsesgodkendte årsrapporter, der i medfør af gennemsigtig-
hedsdirektivet skal indberettes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse til markedet, skal ud-
arbejdes i xHTML, som er et format, der kan åbnes af alle standard webbrowsere. Årsrapporter med
koncernregnskaber aflagt efter IFRS, der kræves opmærket med InlineXBRL-teknologi (iXBLR) ef-
ter ESEF-taksonomien, skal udgives samlet i én zip fil.
Med lovforslaget vil Finanstilsynet kunne føre tilsyn med, om virksomhederne overholder reglerne
om det nye ESEF-format, for så vidt angår indberetningen til Finanstilsynet og offentliggørelse til
markedet.
Videre foreslås det at ændre strafbestemmelsen i lov om kapitalmarkeder, således at det bliver straf-
bart, i form af en bøde, ikke at udarbejde årsrapporter i overensstemmelse med ESEF-forordningen.
0.
De
r henvises til lovforslagets § 4, nr. 5 og 36, og bemærkningerne hertil.
2.14. Præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde
2.14.1.
Gældende ret
Hvidvaskloven er baseret på et territorialprincip. Det betyder, at de virksomheder og personer, der er
nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, og udøver virksomhed i Danmark, skal overholde hvidvasklovens
regler.
Hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreskriver, at filialer, distributører og agenter af udenlandske fi-
nansielle virksomheder, der udøver den i nr. 1-7, 10 og 11, nævnte virksomhed, ligeledes er omfattet
af hvidvaskloven.
Virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-7, 10 og 11, omfatter, forsikringsformidlere, når de formidler
livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer, investeringsforvaltningsselskaber og
forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt, samt
danske UCITS og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt.
Inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finan-
sielle område, er det som udgangspunkt hjemlandets tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med en filial
mv. af en udenlandsk virksomhed, der udøver den i nr. 1-7, 10 og 11, nævnte virksomhed. Det er
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0064.png
således ikke tilsynsmyndigheden i det land, hvor filialen udøver virksomhed, der fører tilsyn med
filialen.
Bestemmelsen i hvidvasklovens §1, stk. 1, nr. 9, indebærer derfor, at det er Finanstilsynet, der fører
tilsyn med, at disse virksomheder overholder hvidvaskloven. Hvis eksempelvis en tysk bank etablerer
en filial i Danmark, er det således Finanstilsynet, der fører tilsyn med filialen.
2.14.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
Bestemmelsen om filialer har været gældende siden 1993 og er gennem årene blevet tilpasset i hvid-
vaskloven i takt med, at nye virksomhedstyper er blevet omfattet af hvidvaskreguleringen.
Det har givet anledning til en vis tvivl om, hvordan bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 9, skal forstås,
herunder om der skal sluttes modsætningsvis, for så vidt angår de filialer mv. af de virksomheder, der
ikke bliver henvist til i bestemmelsen.
For at undgå usikkerhed om bestemmelsens forståelse, og dermed for at skabe en klarere retstilstand,
er det vurderet hensigtsmæssigt at foretage en præcisering af § 1, stk. 1, hvorved det tydeliggøres, at
samtlige filialer, distributører og agenter af udenlandske virksomheder og personer, der er nævnt i
hvidvasklovens § 1, stk. 1, og som udøver virksomhed her i landet, skal overholde den danske hvid-
vasklov og er underlagt de danske tilsynsmyndigheders tilsyn.
2.14.3.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at
§ 1, stk. 1,
ændres således, at det indsættes i bestemmelsen, at loven også finder
anvendelse på filialer, distributører og agenter af de oplistede virksomheder og personer her i landet.
Samtidig ophæves den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 9.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5, nr. 1-8, nr. 9-18, og nr. 19-21 og nr. 32, i lovforsla-
get og bemærkningerne hertil.
2.15. Indberetning af kvalificerede ejerandele for investeringsrådgivere
2.15.1. Gældende ret
Efter lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditrådgivere, skal en virksom-
hed, der udøver investeringsrådgivning, have Finanstilsynets tilladelse som investeringsrådgiver. Fi-
nanstilsynet giver tilladelse, når virksomheden opfylder en række kriterier, herunder har hjemsted i
Danmark, forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, ansvarsforsikring eller tilsvarende
garanti mod erstatningskrav m.v.
For investeringsrådgivere gælder videre, at virksomheden for at opnå tilladelse skal opfylde kriteri-
erne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, om kvalificerede ejerandele. Kriterierne i § 61 a,
stk. 1, omfatter bl.a. den påtænkte erhververs omdømme samt økonomiske forhold, om virksomheden
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0065.png
fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen og om der i forbindelse med den påtænkte er-
hvervelse er grund til at formode, at der vil ske hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme,
jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I dag gælder der et krav om, at Finanstilsynet godkender kvalificerede ejerandele i forbindelse med
virksomhedens ansøgning om tilladelse som investeringsrådgiver. Det vurderes hensigtsmæssigt at
udvide denne godkendelsesadgang til også at omfatte de situationer, hvor der sker ændringer i kvali-
ficerede andele. Et sådan krav gælder for eksempel efter lov om finansiel virksomhed, hvor en finan-
siel virksomhed skal underrette Finanstilsynet om ændringer i kvalificerede ejerandele. Hensynet
bagra Det vurderes hensigtsmæssigt for Finanstilsynets tilsyn med investeringsrådgivere, at Finans-
tilsynet også i de løbende ændringer i kvalificerede ejerandele skal godkende, om kriterierne i § 61 a,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er opfyldt.
2.15.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at en virksomhed der har tilladelse som investeringsrådgiver skal ind-
hente Finanstilsynets godkendelse af, at virksomheden opfylder kriterierne i § 61 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, hvis der sker ændringer i kvalificerede ejerandele. Kravet om Finanstilsynets
godkendelse foreslås dermed udvidet i forhold til den gældende model, hvor det alene er i forbindelse
med ansøgning om tilladelse som investeringsrådgiver, at virksomheden skal have Finanstilsynets
godkendelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1.
2.16. Forsikringsdistributionsdirektivet
2.16.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution
(forsikringsdistributionsdirektivet) trådte i kraft den 22. februar 2016. Direktivet blev implementeret
ved en ny lov om forsikringsformidling og en række bekendtgørelser, der trådte i kraft den 23. februar
2018.
Forsikringsdistributionsdirektivet fastsætter en række krav til de virksomheder, der udøver forsik-
ringsdistribution, og har bl.a. til formål at sikre forbrugerne den samme beskyttelse, uanset om de
køber deres forsikringer direkte fra forsikringsselskabet eller en forsikringsformidler.
Lov om forsikringsformidling, som implementerer direktivet, indeholder derfor en række krav til for-
sikringsformidlere, herunder krav om registrering og tilladelse, egnetheds- og hæderlighedskrav,
kompetencekrav, informationspligt, god skik, aflønning, m.v.
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Efter en gennemgang af Danmarks implementering af forsikringsdistributionsdirektivet kan det kon-
stateres, at forsikringsdistributionsdirektivet ikke fuldt ud er gennemført i dansk ret. Der er derfor
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0066.png
behov for at foretage en række ændringer for at sikre en korrekt implementering af direktivet. Det
gælder bl.a. i relation til definitionen på ”filial” og ”primær forretningssted”, ligesom der indføres
mulighed for, at Finanstilsynet kan udøve værtstilsyn i forhold til virksomheder, der udøver grænse-
overskridende virksomhed i Danmark.
Finanstilsynet er i sit tilsyn med forsikringsformidlere afhængig af de oplysninger, virksomhederne
af egen drift eller på opfordring er forpligtet til at indsende. Det er afgørende, at Finanstilsynet har
tilstrækkelige værktøjer, hvis virksomheder ikke efterlever denne indberetningspligt. Som følge heraf
vurderes det, at der er behov for at skærpe Finanstilsynets reaktionsmuligheder ved manglende efter-
levelse af indberetningspligten.
2.16.3. Den foreslåede ordning
Enkelte af forsikringsdistributionsdirektivets definitionsbestemmelser er ikke gennemført i lov om
forsikringsformidling, hvorfor det med
lovforslaget foreslås at indsætte direktivets definition på ”fi-
lial” og ”primær forretningssted” i lov om forsikringsformidling.
Videre foreslås det at gennemføre forsikringsdistributionsdirektivets bestemmelse om mulighed for
at fordele tilsynskompetence mellem myndigheder i henholdsvis hjemland og værtsland. Der indsæt-
tes derfor en bestemmelse, der giver mulighed for, at Finanstilsynet kan indgå aftale med den kom-
petente myndighed i hjemlandet om, at Finanstilsynet som værtsland udøver rollen som kompetent
myndighed i forhold til en udenlandsk forsikringsformidler.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2 og 4.
Lov om forsikringsformidling foreskriver, at en forsikringsformidler og en accessorisk forsikrings-
formidler skal sikre, at aflønningsstrukturen ikke strider mod forpligtelsen til at handle i kundens
bedste interesse, herunder god skik-reglerne og regler udstedt i medfør heraf. Med henblik på at sikre
en korrekt implementering af artikel 17, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet foreslås det at ud-
vide bestemmelsen i § 13, stk. 3, så forsikringsselskaber, der udøver forsikringsdistribution gennem
en accessorisk forsikringsformidler, der er undtaget fra loven, også er forpligtet til at sikre, at den
accessoriske forsikringsformidler har passende og forholdsmæssige ordninger i relation til, at afløn-
ningsstrukturen ikke strider mod kundernes interesser.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 3.
Efter § 8 i lov om forsikringsformidling er forsikringsformidlere forpligtet til årligt at indberette virk-
somhedens omsætning og antal formidlede forsikringspolicer til Finanstilsynet. Manglende efterle-
velse heraf kan efter loven straffes med bøde. Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for som
tvangsmiddel at pålægge en forsikringsformidler tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterlever
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0067.png
pligten til at indberette omsætning og antal formidlede forsikringspolicer til Finanstilsynet. En tilsva-
rende adgang har Finanstilsynet allerede i dag i forhold til de øvrige krav i loven om at indsende
oplysninger til Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 7.
2.17. Ændring i lov om betalingskonti om krav til ordforklaringer
2.17.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, i lov om betalingskonti, at betalingstjeneste-
udbyderen til enhver tid skal stille et gebyroplysningsdokument og en dertil hørende ordforklaring til
rådighed for forbrugerne på en let tilgængelig måde i betalingstjenesteudbyderens forretningslokale
og på betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderen skal endvi-
dere på forbrugerens anmodning vederlagsfrit udlevere gebyroplysningsdokumentet med ordforkla-
ringen på papir eller andet varigt medium.
Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, indeholder ikke krav til affattelsen af ordforklaringen.
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det følger af art. 4, stk. 4, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli
2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti
og adgang til betalingskonti med basale funktioner, at medlemsstaterne fastsætter en forpligtelse for
udbydere af betalingstjenester til at stille et glossar (ordforklaring) til rådighed for forbrugerne.
Det følger af art. 4, stk. 4, 2. afsnit, at medlemsstaterne sikrer, at den i henhold til første afsnit udar-
bejdede ordforklaring, herunder andre eventuelle definitioner, affattes i et klart, utvetydigt og ikke-
teknisk sprog, og at det ikke er vildledende.
Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at ordforklaringen, som en udbyder af betalingstjenester
skal stille til rådighed for forbrugerne, skal affattes i et klart, utvetydigt og ikke-teknisk sprog, og den
må ikke må være vildledende. Dettefølger ikke udtrykkeligt af den gældende bestemmelse i § 3, stk.
3, i lov om betalingskonti. Herved sikres en tekstnær implementering af direktiv 2014/92/EU.
2.17.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 3, stk. 3, i lov om betalingskonti, således der indsættes et nyt 3. pkt., hvor det
præciseres, at ordforklaringen skal affattes i et klart, utvetydigt og ikke-teknisk sprog og ikke må
være vildledende.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 3, i lov om betalingskonti vil medføre, at ordforklaringen skal
være letforståelig for en almindelig forbruger, ligesom fagtermer skal undgås. Kravet, at ordforkla-
ringen skal være utvetydigt affattet og ikke vildledende, betyder, at ordforklaringen skal være entydig
formuleret og skal sikre en korrekt forståelse af det forklarede ord.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0068.png
Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.18. Ændringer i lov om betalingskonti om opsigelse af rammeaftaler
2.18.1. Gældende ret
I § 13, stk. 1, nr. 1-8, i lov om betalingskonti opregnes otte alternative betingelser for, at et pengein-
stitut kan opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal betalingskonto.
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, giver pengeinstituttet adgang til at opsige rammeaftalen, hvis for-
brugeren har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet derfor vil forhindre
forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
Det fremgår af § 13, stk. 2, 1. pkt., at et pengeinstitut, der opsiger en rammeaftale, skal meddele
forbrugeren begrundelsen for opsigelsen vederlagsfrit enten i papirform eller på andet varigt medium
med mindst 2 måneders varsel.
Det fremgår af § 13, stk. 2, 3. pkt., at en opsigelse begrundet i en af de i stk. 1, nr. 1, 3 eller 6, anførte
grunde har øjeblikkelig virkning.
2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Art. 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlig-
nelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-
lingskonti med basale funktioner oplister de tilfælde, hvor et kreditinstitut kan opsige en rammeaftale
ensidigt.
Det følger af direktivets art. 19, stk. 3, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere begrænsninger og
specifikke tilfælde, hvor en rammeaftale om en betalingskonto med basale funktioner kan opsiges
ensidigt af kreditinstituttet ud over de tilfælde, der er opregnet i art. 19, stk. 2.
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i lov om betalingskonti er en national fastsat opsigelsesgrund, som
er indført med hjemmel i direktivets art. 19, stk. 3.
Det følger af direktivets art. 19, stk. 4, 1. pkt., at en opsigelse, der er begrundet med en nationalt
fastsat opsigelsesgrund skal ske mindst 2 måneder før opsigelsen får virkning.
Det er vurderet, at henvisningen til § 13, stk. 1, nr. 6, bør udgå i § 13, stk. 2, 3. pkt., så opsigelser i
disse tilfælde skal ske med 2 måneders varsel og ikke har øjeblikkelig virkning, som det følger af
glædende ret. Dette skyldes, at § 13, stk. 1, nr. 6, er en nationalt fastsat opsigelsesgrund.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0069.png
Herved sikres en korrekt implementering af art. 19, stk. 4, 1. pkt., i direktiv 2014/92/EU, hvorefter
en opsigelse af en aftale om en basal betalingskonto på baggrund af en national fastsat opsigelses-
grund skal ske mindst 2 måneder inden opsigelsen får virkning.
2.18.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at henvisningen til § 13, stk. 1, nr. 6, udgår i
§ 13, stk. 2, 3. pkt.
Det vil medføre, at opsigelser af en rammeaftale om en basal betalingskonti fremover skal ske med 2
måneders varsel, hvis begrundelsen for opsigelsen er, at forbrugeren har begået strafbare handlinger
mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at
have adgang til en basal betalingskonto.
Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.19. Disclosureforordningen
ATP
2.19.1. Gældende ret
ATP er i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension forpligtet til at udarbejde og offentligøre
en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan ATP integrerer aktivt ejerskab i investeringsstra-
tegien. Politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan ATP overvåger selskaber, hvori der in-
vesteres, inden for relevante områder, herunder strategi, finansielle og ikkefinansielle resultater, ri-
siko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse.
Desuden er ATP underlagt en række oplysningsforpligtelser angående bl.a. sociale forhold og miljø-
og klimamæssige forhold i bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, jf. bekendtgørelse nr. 570 af 2. juni 2016. I medfør af bekendtgørelsen er ATP forpligtet til
at supplere sin ledelsesberetning med en redegørelse om samfundsansvar på koncernniveau, jf. § 22,
stk. 1, 1. pkt. Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn til bl.a. menneskeret-
tigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold og bekæmpelse af korruption i deres for-
retningsstrategi og forretningsaktiviteter, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om finansielle rap-
porter for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Såfremt ATP ikke har politikker for samfundsansvar, herunder som minimum for miljø, sociale- og
medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse, skal dette op-
lyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de anførte områder,
jf. § 22, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtigheds-
relaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) blev vedta-
get i november 2019. Disclosureforordningen har fundet anvendelse fra den 10. marts 2021, bortset
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0070.png
fra reglerne i forordningens artikel 11, stk. 1–3, der vedrører oplysninger i periodiske rapporter om et
produkts opfyldelse af miljømæssige eller sociale karakteristika eller samlede bæredygtighedsrelate-
rede indvirkning. Reglerne herom skal finde anvendelse fra den 1. januar 2022.
Disclosureforordningen stiller krav til finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere om at
integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i de oplysningsforplig-
telser, der gælder ved investerings- og rådgivningsprocesser. Disclosureforordningen finder således
anvendelse på finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, der defineres i artikel 2, stk. 1,
nr. 1, og artikel 2, stk. 1, nr. 11, i disclosureforordningen.
Ved finansielle markedsdeltagere forstås bl.a. en producent af et pensionsprodukt.
Ved finansielle rådgivere forstås bl.a. en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om for-
sikringsbaserede investeringsprodukter.
Ved finansielle produkter forstås bl.a. et pensionsprodukt.
De virksomheder, der er omfattet af disclosureforordningen, skal overholde reglerne om finansielle
markedsdeltagere, når de producerer finansielle produkter, herunder yder porteføljepleje, og de skal
overholde reglerne om finansielle rådgivere, når de yder investeringsrådgivning eller forsikringsråd-
givning. I tilfælde af at virksomheder både udøver aktiviteter som finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere, bør de derfor betragtes som finansielle markedsdeltagere, når de handler som
producenter af finansielle produkter, og som finansielle rådgivere, når de yder forsikrings- eller inve-
steringsrådgivning.
ATP er ikke direkte omfattet af disclosureforordningens anvendelsesområde, idet ATP ikke falder
ind under definitionerne af finansielle markedsdeltagere eller finansielle rådgivere. Medlemsstaterne
kan beslutte at anvende disclosureforordningen på producenter af pensionsprodukter, der administre-
rer nationale sikringsordninger omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004/EF
af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-ordninger og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. artikel 16, stk. 1, 1. pkt., i
disclosureforordningen. I så fald vil producenter af pensions-produkter, der administrerer nationale
sociale sikringsordninger, blive underlagt disclosureforordningen på linje med andre finansielle mar-
kedsdeltagere, der er direkte omfattet af disclosureforordningen, jf. artikel 16, stk. 1, 2. pkt., jf. artikel
2, nr. 1, litra d, i disclosureforordningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt
at omfatte ATP af disclosureforordningens krav i medfør af artikel 16, stk. 1. Det skyldes bl.a., at
Danmark skal spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling, hvorfor det er væsentligt, at vigtige
aktører i Danmark, herunder ATP som Danmarks største pensions- og administrationsselskab, bliver
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0071.png
omfattet af disclosureforordningen. Det er samtidig relevant, at der med lovforslaget indføres regler,
som sikrer, at Finanstilsynet kan føre et
effektivt tilsyn med ATP’s overholdelse
af disclosureforord-
ningen. Finanstilsynet er allerede udpeget som kompetent myndighed til at påse finansielle markeds-
deltageres overholdelse af disclosureforordningen i medfør af lov nr. 2110 af 22. december 2020 og
lov nr. nr. 1940 af 15. december 2020. ATP anses for at være en producent af pensionsprodukt, der
administrerer en national social sikringsordning omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning 987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til gen-
nemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, og ATP
vil efter disclosureforordningen blive anset for at være en finansiel markedsdeltager, jf. artikel 16,
stk. 1, 2. pkt., jf. artikel 2, nr. 1, litra d i disclosureforordningen.
Formålet med disclosureforordningen er at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige for-
hold (ESG-faktorer) i investeringsbeslutningstagning og i rådgivningsprocesser.
Eksempelvis vil ATP på deres hjemmeside skulle offentliggøre oplysninger om deres politik for in-
tegration af bæredygtighedsrisici i deres investeringsbeslutningsproces, jf. artikel 3 i disclosurefor-
ordningen.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til
at påse ATP’s overholdelse
af lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For at sikre et effektivt tilsyn med
disclosureforordningen er det vurderet hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet udpeges som kompetent
myndighed til at påse ATP’s
overholdelse af disclosureforordningen og reglerne udstedt i medfør
heraf.
Finanstilsynet bør få alle de nødvendige tilsynsbeføjelser til at påse overholdelsen af disclosurefor-
ordningen og reglerne udstedt i medfør heraf. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får mulighed for
at reagere over for manglende overholdelse af de oplysningsforpligtelser, disclosureforordningen in-
troducerer. Herunder er det vigtigt, at Finanstilsynet vil kunne benytte sig af de reaktionsmuligheder,
der allerede i medfør af nuværende sektorspecifik lovgivning udgør et led i Finanstilsynets alminde-
lige tilsynsudøvelse. Finanstilsynet har i dag bl.a. mulighed for at give påbud for manglende overhol-
delse af gældende krav og regler.
2.19.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der efter § 27 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, indsættes § 27 m, hvorefter
disclosureforordningen finder anvendelse på ATP.
Det foreslås yderligere,
at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse ATP’s over-
holdelse af disclosureforordningen. På den baggrund foreslås den eksisterende tilsynsbestemmelse i
§ 27, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilpasset.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0072.png
Med lovforslaget vil Finanstilsynet bl.a. kunne give påbud for manglende overholdelse af de krav,
disclosureforordningen stiller til ATP’s oplysningsforpligtelser.
Det foreslås videre at tilpasse § 27 e, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter afgørelser
truffet i medfør af disclosureforordningen vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, nr. 1, 2 og 3 og 4, og bemærkningerne hertil.
2.20. Implementering af solvens II-direktivet
2.20.1. Gældende ret
Hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs, så følger det af den gældende § 234 a i lov om finansiel
virksomhed, at kurator forlods skal sikre forsikringstagerne og de sikrede gennem skadesforsikrings-
selskabets aktiver Forsikringstagerne og de sikrede har ikke forrang for fordringer nævnt i konkurs-
lovens §§ 93 og 94. Konkurslovens §§ 93 og 94 omfatter blandt andet omkostninger ved konkursens
indtræden, omkostninger ved boets behandling og omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en
samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på an-
den måde.
Artikel 275 i Solvens II-direktivet indeholder to modeller for behandling af forsikringskrav i tilfælde
af et forsikringsselskabs konkurs. Begge modeller har til formål at sikre, at forsikringstagerne og de
sikrede ikke lider væsentlige økonomiske tab i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs.
Den ene model fastsat i artikel 275, stk. 1, litra a, og stk. 3, kræver tilstedeværelse af en gruppe af
aktiver, som selskabet skal føre et register over for at sikre tilstrækkelig identifikation til at garantere
en fortrinsret for forsikringstagerne. Gruppen af aktiver skal have en samlet værdi, der til enhver tid
mindst skal svare til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Denne model
finder anvendelse for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, jf. gældende § 167 i lov
om finansiel virksomhed.
Den anden model fastsat i artikel 275, stk. 1, litra b, kræver, at forsikringstagerne og de sikrede har
en fortrinsret til fyldestgørelse i et forsikringsselskabs samlede aktiver, med enkelte undtagelser.
Denne model har efter indførelse af gældende § 234 a i lov om finansiel virksomhed med lov nr. 552
af 07/05/2019 fundet anvendelse for skadesforsikringsselskaber siden 1. juli 2019.
Den gældende § 234 a i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 275, stk. 1, litra b, og stk.
2, i Solvens II-direktivet i dansk ret for skadesforsikringsselskaber.
Det følger af artikel 278 i Solvens II-direktivet, at de medlemsstater, der vælger metoden i artikel
275, stk. 1, litra b, i Solvens II-direktivet, skal kræve, at de omfattede forsikringsselskaber, skal sikre,
at fordringer, der kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1, litra b, i Solvens
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0073.png
II-direktivet, og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af
en eventuel likvidation skal modsvares af aktiver.
Hvis et skadesforsikringsselskab f.eks. vælger at pantsætte et aktiv, så er det i medfør af bestemmel-
sen et krav, at selskabet sikrer, at der i den forbindelse er aktiver til stede i selskabet, der modsvarer
pantsætningens eller fordringens værdi. Bestemmelsen indebærer dermed i forbindelse med f.eks. en
fordring efter konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, eller en pantsætning et krav om yderligere aktivers
tilstedeværelse hos forsikringsselskaber, der er omfattet af muligheden i artikel 275, stk. 1, litra b, i
Solvens II-direktivet. Kravet skal ses i sammenhæng med, at Solvens II-direktivets to modeller for
behandling af forsikringskrav i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs skal være ækvivalente, det
vil sige modellerne skal sikre den samme beskyttelse af forsikringstagerne og de sikrede.
Det bemærkes afslutningsvist, at i henhold til § 5 i gældende lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber, så vil garantifonden i tilfælde af en konkurs i et skadesforsikringsselskab dække er-
statningskrav til en række forsikringstagere, der har tegnet forbrugerforsikringer, og øvrige sikrede.
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber vil i henhold til § 9 i lov om en garantifond for skades-
forsikringsselskaber indtræde, i det omfang den har ydet dækning, i forsikringstagerens eller den sik-
redes krav mod det forsikringsselskab, der er gået konkurs.
2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Ved en ændring af lov om finansiel virksomhed i 2019 (Lov nr. 552 af 07/05/2019) blev loven ændret
for skadesforsikringsselskaber, så skadesforsikringsselskaberne ikke længere skulle have og føre et
register over en gruppe af aktiver, hvis værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af forsikrings-
selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Der blev i stedet indført en fortrinsret for for-
sikringstagere og sikrede til fyldestgørelse i et skadesforsikringsselskabs samlede aktiver, med en-
kelte undtagelser, i tilfælde af konkurs. Ændringen skete med indførelse af den gældende § 234 a i
lov om finansiel virksomhed.
Dermed blev artikel 275, stk. 1, litra b, og stk. 2, i Solvens II-direktivet gennemført i dansk ret for
skadesforsikringsselskaber.
Ved en fejl blev artikel 278 i Solvens II-direktivet ikke gennemført i dansk ret i forbindelse med
ændringen af lov om finansiel virksomhed i 2019, hvor modellen i artikel 275, stk. 1, litra b, og stk.
2, i Solvens II-direktivet blev gennemført for skadesforsikringsselskaber. Det er derfor vurderet, at
artikel 278 skal implementeres i dansk ret for at sikre den samme beskyttelse af forsikringstagerne og
de sikrede.
Det er videre vurderet, at forsikringstagere og sikrede også fremadrettet skal vige for krav på løn,
feriegodtgørelse og andet vederlag for arbejde.
2.20.3. Den foreslåede ordning
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0074.png
Det foreslås at indsætte en henvisning til konkurslovens § 95 i § 234 a, 2. pkt., så forsikringstagere
og sikrede også viger for krav på løn, feriegodtgørelse og andet vederlag for arbejde.
Der foreslås endvidere at indføre en regel i § 234 a, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter fordrin-
ger registreret i skadesforsikringsselskabets regnskaber omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1
og 4, og gyldigt stiftede panterettigheder til enhver tid skal modsvares af aktiver svarende til værdien
af fordringerne nævnt i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, og de gyldigt stiftede panterettigheder.
Disse aktiver må ikke allerede være bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §§
126 e og 126 f, eller det af selskabet opgjorte krav til minimumsbasiskapital, solvenskapitalkravet
eller minimumskapitalkravet, jf. § 126 og §§ 126 c og 126 d.
2.21. Udpegning af relevant myndighed til at vurdere finansielle instrumenter og finansielle kon-
trakters erstatningsbenchmark
2.21.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges
som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle
investeringsfondes økonomiske resultater (benchmarkforordningen) fastsætter en retlig ramme og
dermed harmoniserede fælleseuropæiske regler for fastsættelse af benchmarks på EU-plan.
Et benchmark er et indeks, der bruges som reference ved fastlæggelse af det beløb, som skal betales
i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller ved fastlæggelse af værdien af et
finansielt instrument, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds økonomiske resul-
tater med det formål at spore udbyttet af et sådant indeks, fastsætte allokeringen af aktiver for en
portefølje eller beregne de resultatbetingede gebyrer. Med indeks forstås i benchmarkforordningen et
tal, som offentliggøres regelmæssigt på basis af f.eks. en beregning ud fra forskellige priser eller
værdier. Når et indeks er brugt som referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kon-
trakt, udgør det et såkaldt benchmark. Mest anvendt er rentebenchmarks, som bruges bredt af både
husholdninger og finansielle såvel som ikke-finansielle virksomheder. De danske referencerenter be-
nyttes eksempelvis til at bestemme renten på mange kunders boliglån. Ud over referencerenterne
findes der mange andre typer af benchmarks, bl.a. aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks, hvor
benchmarks danner grundlag for prissætningen i valutahandler, f.eks. ved brug af kurssikring, hvor
to valutaer handles til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt i fremtiden.
Formålet med forordningen er at øge investorbeskyttelsen og modvirke interessekonflikter samt ma-
nipulation i forbindelse med fastsættelsen af benchmarks.
Forordningen stiller en række krav til benchmarks integritet og pålidelighed, herunder governance-
og kontrolkrav for administratorer af benchmarks og fysiske eller juridiske personer, der bidrager
med inputdata til brug for fastsættelse af benchmarks. Forordningen fastsætter desuden regler for de
data der bruges til fastsættelse af benchmarks, metodologi for fastsættelse af benchmarks og indbe-
retning af overtrædelser samt krav om adfærdskodeks for stillere til benchmarks. Der stilles også
visse krav til forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed af eksempelvis beregningsmetoder.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0075.png
Kravene varierer mellem forskellige typer af benchmarks. Der gælder eksempelvis særlige krav til
benchmarks baseret på regulerede data, referencerenter (rentebenchmarks) og råvarebenchmarks, li-
gesom der gælder forskellige krav, alt efter hvor vigtigt et givent benchmark er for den finansielle
stabilitet, herunder om benchmarket er såkaldt kritisk, væsentligt eller ikke-væsentligt i henhold til
fastlagte kriterier.
Endelig stiller forordningen krav til godkendelse eller registrering af og tilsyn med administrator, der
udbyder et benchmark, ligesom der er særlige krav for benchmarks, der er leveret af en administrator
i et tredjeland, førend benchmarket kan bruges inden for EU.
Finanstilsynet er udpeget som den kompetente myndighed, der påser overholdelsen af benchmarkfor-
ordningen. Finanstilsynet fører hermed tilsyn med benchmarkadministratorer og deres overholdelse
af kravene.
2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/168 af 10. februar 2021 om ændring af forord-
ning (EU) 2016/1011, for så vidt angår undtagelsen for visse valutaspotbenchmarks fra tredjelande
og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks, som snart ophører, og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (ændringsforordningen) indeholder ændringer af benchmarkforordningen vedrø-
rende visse valutaspotbenchmarks fra tredjelande og erstatningsbenchmark for visse benchmarks,
som ophører.
Benchmarks kan bl.a. ophøre med at blive leveret, hvis de ikke længere måler den markedsøkonomi-
ske realitet, som de skal. Benchmarks er designet til at måle et bestemt marked eller en økonomisk
realitet. Kan benchmarket ikke længere måle den økonomiske realitet, kan det ikke længere bruges.
Artikel 1, stk. 5, i ændringsforordningen indsætter bl.a. en ny artikel 23 b i benchmarkforordningen
vedrørende erstatning af et benchmark i medfør af EU-retten.
Kommissionen kan under visse forudsætninger udpege et eller flere erstatningsbenchmarks for et
benchmark, der er ophørende, jf. artikel 23 b, stk. 2. Kommissionen kan udpege et erstatningsbench-
mark for EU-kritiske benchmarks, benchmarks baseret på inputdata og tredjelandsbenchmarks med
systemisk betydning, hvis ophør medfører væsentlige økonomiske forstyrrelser i Unionen, jf. bestem-
melsens anvendelsesområde i stk. 1. På nuværende tidspunkt er de EU-kritiske benchmarks EURI-
BOR, EONIA og LIBOR.
Anvender en kontrakt et kritisk benchmark, som ophører, skal det af Kommissionen fastsatte erstat-
ningsbenchmark anvendes i stedet, såfremt kontrakten enten ikke indeholder nogen fallback-bestem-
melse eller ikke indeholder en egnet fallback-bestemmelse, jf. artikel 23 b, stk. 3, som indsat ved
artikel 1, stk. 5, i ændringsforordningen. En fallback-bestemmelse om benchmark fastsætter hvilket
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0076.png
benchmark, der skal anvendes som erstatning, hvis det oprindeligt anvendte benchmark ophører. En
egnet fallback-bestemmelse i en kontrakt fører til, at kontrakten anvender et erstatningsbenchmark,
som fallback-bestemmelsen foreskriver. En uegnet fallback-bestemmelse fører til, at kontrakten an-
vender det erstatningsbenchmark, som Kommissionen har fastsat. Parterne har dog aftalefrihed, og
kan derfor genforhandle kontraktens fallback-bestemmelse.
En kontrakts fallback-bestemmelse vil ikke være egnet, hvis fallback-bestemmelsen foreskriver an-
vendelse af et erstatningsbenchmark, som ikke længere afspejler eller afviger væsentligt fra den un-
derliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som det benchmark, der ophører, har til for-
mål at måle, og anvendelsen heraf kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.
Efter de nye regler er det op til en relevant national myndighed at vurdere, om anvendelsen af det
kontraktligt aftalte erstatningsbenchmark for et ophørende EU-kritisk benchmark ikke længere af-
spejler eller afviger væsentligt fra det underliggende marked eller den økonomiske realitet, som det
ophørende benchmark er beregnet til at måle, og at anvendelsen af det kan have negative konsekven-
ser for den finansielle stabilitet. Hvert medlemsland udpeger en relevant myndighed, der kan foretage
denne vurdering.
Vurderingen skal foretages på baggrund af en begrundet anmodning fra mindst én interesseret part,
og fallback-bestemmelsen skal være almindeligt anvendt. Det vil sige, at vurderingen skal foretages
på baggrund af en horisontal vurdering af en bestemt type kontraktmæssig ordning. Der er derfor ikke
tale om en vurdering i forhold til hver enkelt kontrakt. En fallback-bestemmelse, der er almindeligt
anvendt, kan f.eks. være, at kontrakten som erstatning skal anvende en rente, der er baseret på histo-
riske data, f.eks. den sidste tilgængelige rentesats for det ophørende benchmark. Det kan medføre, at
en kontrakt med variabel rente overgår til at have en fast rente, som over tid kan vise sig ikke længere
at afspejle den økonomiske realitet, som det ophørte benchmark havde til formål at måle.
Kravet om en begrundet anmodning fra en interesseret part medfører, at den udpegede relevante myn-
dighed ikke skal foretage løbende overvågning af et benchmarks egnethed til at afspejle den under-
liggende økonomi. Den relevante myndighed skal alene foretage vurderingen, når en interesseret part
anmoder om det, og den relevante myndighed skal da forholde sig til den begrundelse, som den eller
de interesserede parter fremfører.
Vurderer den relevante myndighed, at anvendelsen af et kontraktligt aftalt erstatningsbenchmark ge-
nerelt ikke er en egnet løsning, kan et erstatningsbenchmark, som Kommissionen fastsætter, anvendes
i kontrakter i stedet for det aftalte erstatningsbenchmark.
Den relevante nationale myndighed skal således foretage en vurdering af det aftalte erstatningsbench-
mark ved ophør af det anvendte benchmark, men det er ikke den relevante myndigheds opgave at
fastsætte et nyt erstatningsbenchmark, hvis myndigheden vurderer, at det aftalte erstatningsbench-
mark ikke er egnet. Et sådant erstatningsbenchmark skal fastættes af Kommissionen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0077.png
Ved at anvende det af Kommissionen fastsatte erstatningsbenchmark i stedet for det aftalte erstat-
ningsbenchmark vil der ske en omfordeling mellem kontraktens parter i forhold til det, der oprindeligt
var aftalt i kontrakten om erstatningsbenchmark. Det vil betyde, at den ene part vil tabe penge på, at
erstatningsbenchmarket fastsat af Kommissionen anvendes i stedet for det aftalte erstatningsbench-
mark, mens den anden part vil vinde herved. Potentielt kan der være tale om betydelige beløb, der
samlet set flyttes mellem parterne.
Medlemslandene skal udpege den relevante myndighed senest 14. august 2021, jf. artikel 23 b, stk.
7, i benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk. 5, i ændringsforordningen.
Selvom benchmarkforordningen gælder umiddelbart i Danmark, og derfor ikke skal gennemføres i
national lovgivning, er det nødvendigt, at Danmark har udpeget en relevant myndighed. Det er er en
forpligtelse i medfør af artikel 23 b, stk. 7, i benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk. 5,
i ændringsforordningen.
Vurderingen af det mellem kontraktparterne aftalte erstatningsbenchmark i forhold til det ophørende
benchmark vil kræve en meget grundig og bred finansiel forståelse, herunder især forståelse af de
underliggende markeder bag det ophørende benchmark henholdsvis det aftalte erstatningsbenchmark
og deres udvikling de senere år. Makroprudentiel indsigt og forståelse for de afledte forhold af at
anvende det aftalte erstatningsbenchmark er nødvendig, da den relevante myndighed bl.a. skal vur-
dere, om brugen af det aftalte erstatningsbenchmark i stedet for det ophørende benchmark vil kunne
have negativ betydning for den finansielle stabilitet. . Afhængigt af de berørte kontrakter kan brugen
af det aftalte erstatningsbenchmark potentielt have betydning for forskellige forhold som boligmar-
kedet, tilliden til realkreditobligationer, finansielle institutioners balance og risikoafdækning, krone-
markedet og ikke mindst samspillet imellem disse forhold. I Danmark er det erhvervsministeren, der
fastsætter niveauet af den kontracykliske kapitalbuffer for kreditinstitutter, jf. § 125 f i lov om finan-
siel virksomhed. Dermed agerer erhvervsministeren allerede i dag makroprudentiel myndighed på det
område.
Med ovennævnte for øje, herunder særligt opgavens makroprudentielle karakter, foreslås det, at er-
hvervsministeren udpeges til at varetage den nye opgave med at vurdere et erstatningsbenchmarks
egnethed, hvis en interesseret part henvender sig med en begrundet anmodning herom. Det foreslås
samtidig, at Det Systemiske Risikoråd får til opgave at udtale sig til erhvervsministeren om, hvorvidt
brugen af et erstatningsbenchmark kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet til
erhvervsministeren.
2.21.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udpege erhvervsministeren til at vurdere, om anvendelsen af det kontraktligt aftalte
erstatningsbenchmark ikke længere afspejler eller afviger væsentligt fra det underliggende marked
eller den økonomiske realitet, som det ophørende benchmark er beregnet til at måle, og om anven-
delsen kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet. Vurderingen foretages, når en
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0078.png
interesseret part henvender sig herom med en begrundet anmodning. Der er ikke tale om en løbende
overvågning af benchmarks egnethed. På den baggrund foreslås det at indsætte et stk. 4 i § 212 i lov
om kapitalmarkeder. Det foreslås samtidig, at erhvervsministeren kan anmode Det Systemiske Risi-
koråd om en vurdering af, om anvendelsen af finansielle instrumenters og finansielle kontrakters er-
statningsbenchmark kan medføre systemiske finansielle risici, der kan have negative konsekvenser
for den finansielle stabilitet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 18, og § 4, nr. 19, og bemærkningerne til disse bestem-
melser.
2.22. Ophævelse af reglerne om oplysninger til offentligheden om kvaliteten af udførelse af trans-
aktioner
2.22.1. Gældende ret
Det fremgår i dag af §§ 127 a og 140 a i lov om kapitalmarkeder, at markedspladser, systematiske
internalisatorer og fondsmæglerselskaber, der er prisstillere, mindst en gang om året vederlagsfrit
skal stille oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med
finansielle instrumenter. Oplysningerne skal gives for alle kategorier af finansielle instrumenter og
skal indeholde oplysninger om pris, omkostninger, hurtighed og sandsynlighed for udførelsen.
Kravene til det specifikke indhold og format samt hyppigheden af oplysninger om udførelsen af or-
drer vedrørende finansielle instrumenter, som de ovennævnte handelssteder skal offentliggøre, er
nærmere specificeret i Kommissionens delegerede forordning 2017/575 af 8. juni 2016 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle in-
strumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om de oplysninger, som skal
offentliggøres af handelssteder om kvaliteten af udførelsen af transaktioner (herefter
”delegerede
for-
ordning 2017/575”).
Handelsstedet skal således under iagttagelse af reglerne i den delegerede forordning periodisk offent-
liggøre best execution rapporter, dvs. rapporter, der bl.a. indeholder oplysninger om type af handels-
sted og finansielt instrument, oplysninger om prisen for transaktioner og oplysninger om omkostnin-
ger, som handelsstedet pålægger sine medlemmer eller brugere.
§ 127 a og 140 a, der blev indsat ved lov nr. 1547 af 19. december 2017 om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige an-
dre love, implementerer dele af artikel 27, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Baggrunden for
artiklen var ifølge betragtning 96 i præamblen til MiFID II, at skærpe de betingelser der gælder for
investeringsselskabers forpligtelse til at udføre ordrer på de for kunderne gunstigste vilkår i overens-
stemmelse med MiFID II.
2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0079.png
Som reaktion på COVID-19-pandemiens økonomiske konsekvenser præsenterede Kommissionen
den 24. juli 2020 forslag til en genopretningspakke med fokus på EU’s kapitalmarkeder.
Formålet
med pakken er at understøtte investeringer i realøkonomien og ny kapital til virksomheder. Desuden
er et af formålene at lette arbejdsprocesser i forbindelse med rapporteringskrav. En del af pakken er
et forslag til justering af MiFID II, herunder rapporteringskravet i artikel 27, stk. 3.
Som en del af genopretningspakken blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af
16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktsty-
ring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anven-
delse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter COVID-19-
pandemien
(herefter ”ændringsdirektivet”) vedtaget den 16. februar 2021. Direktivet
har bl.a. til for-
mål at fjerne byrder for virksomhederne, der ikke er strengt nødvendige og samtidig bevare investor-
beskyttelsen i MiFID II.
I medfør af artikel 1, nr. 6, i ændringsdirektivet bliver der foretaget en ændring til artikel 27 stk. 3,
hvormed der tilføjes et ekstra afsnit. Det fremgår heraf, at de periodiske rapporteringskrav overfor
offentligheden i medfør af artikel 27, stk. 3, først finder anvendelse fra den 28. februar 2023. Desuden
fremgår det, at Kommissionen vil foretage en omfattende gennemgang af hensigtsmæssigheden af
rapporteringskravene og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar
2022.
Ændringen til artikel 27, stk. 3, kommer på baggrund af, at de offentliggjorte periodiske rapporter
indeholder store mængder detaljerede kvantitative oplysninger om handelsstedet, det finansielle in-
strument, prisen, omkostningerne og sandsynligheden for udførelse. Rapporterne bliver derfor sjæl-
dent læst, og at de ikke giver investorer og andre brugere mulighed for at foretage meningsfulde
sammenligninger på grundlag af de oplysninger, de indeholder, jf. betragtning 9 i præamblen til æn-
dringsdirektivet.
Forslag der kan sikre en hurtig økonomisk genopretning efter COVID-19-pandemien, herunder ved
at justere regler, så der sikres balance mellem investorbeskyttelsen og målet om at målrette informa-
tionsmængden så den ønskede effekt opnås og uden unødige administrative byrder støttes generelt.
2.22.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve bestemmelserne om markedspladsers, systematiske internalisatorers og pris-
stilleres periodiske offentliggørelse af de oplysninger om kvaliteten af udførelsen af transaktioner,
som virksomhederne skal offentliggøre i medfør af henholdsvis § 127 a og 140 a i lov om kapital-
markeder og som skal have et indhold, der følger de reguleringsmæssige tekniske standarder fastlagt
i delegerede forordning 2017/575.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0080.png
Den foreslåede ændring vil medføre, at de nævnte handelssteder ikke er forpligtede til periodisk at
stille RTS-27-oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner
med finansielle instrumenter.
Afhængig af indholdet af den rapport om rapporteringskravene, som Kommissionen skal forelægge
for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2022, vil Erhvervsministeriet vurdere, om §§
127 a og 140 a skal indsættes på ny i sin nuværende form i lov om kapitalmarkeder og i givet fald
træde i kraft igen den 28. februar 2023.
Som en konsekvens af ovennævnte ændringer foreslås det desuden at ændre strafbestemmelsen i §
247 i lov om kapitalmarkeder, hvormed overtrædelser af §§ 127 a og 140 a ikke længere vil være
strafbelagte.
For nærmere om de enkelte ændringer henvises til lovforslagets § 4, nr. 1,7,8,13, 14 og 35 samt
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet som følge af, at Finans-
tilsynet skal føre tilsyn med finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til
fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), hvilket er nye tilsynsopgaver. Her-
udover vil der formentligt være behov for at centralisere og strukturere den omfattende data, der
forventes genereret som følge af taksonomiforordningen, i en database, som kan danne grundlag for
tilsynet med taksonomiforordningen.
I forlængelse af implementeringen
af EU’s gennemsigtighedsdirektiv træder
Kommissionens delege-
rede forordning (EU) 2018/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præci-
sering af et fælles elektronisk rapporteringsformat (ESEF-forordningen) i kraft. Tilsynet med de nye
krav vil eventuelt ske ved brug af nyt it-værktøj. Det kan kræve yderligere ressourcer til Finanstilsynet
at føre tilsyn med overholdelsen af ESEF-forordningen.
Forslaget vil medføre begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige som følge af en
potentielt øget sagsbehandling for Finanstilsynet i relation til forslaget om udøvelse af værtslandstil-
synskompetence for udenlandske forsikringsformidlere og i relation til forslaget om at udvide kravet
om godkendelse af kvalificerede ejerandele for investeringsrådgivere.
Finanstilsynet fører i dag tilsyn med overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0081.png
sielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), og med lovforslaget vil Finanstilsynet skulle føre til-
syn med endnu en aktør, nemlig ATP. Lovforslaget vurderes ikke at skabe et yderligere ressourcebe-
hov.
Lovforslaget som helhed vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Overgangen fra den nuværende model for udpegning af SIFIer til den nye model vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser for de SIFIer, der allerede i dag er udpeget som SIFIer, så længe
deres forretningsmodel og markedsandel er uændret. Det skyldes, at de nuværende SIFIer fortsat vil
blive udpeget som SIFIer, ligesom de vil blive mødt med de samme kapitalkrav. Forslaget skønnes
ikke at føre til, at nye institutter udpeges som SIFIer på nuværende tidspunkt.
Beregninger af indikatorerne baserer sig i høj grad på oplysninger, institutterne allerede indberetter
og oplysninger fra Danmarks Nationalbank. Derudover vil Finanstilsynet indhente de fornødne
indberetninger fra de mest systemiske kreditinstitutter, hvilket kan medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet. De fornødne indberetninger vil omfatte indberetninger af de
indikatorer, hvor eksisterende indberetninger ikke vurderes at være præcise nok. For at undgå at
bebyrde sektoren unødigt indhentes kun nye indberetninger fra de mest systemiske institutter, mens
de øvrige institutter estimeres ud fra eksisterende data.
Forslagene om at udvide STS-rammen og fjerne barrierer for NPE securitiseringer kan potentielt
frigøre kapital i bankerne, hvilket vil øge bankernes kapacitet til at finansiere erhvervslivet. Forslaget
vil dermed have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis markedsaktørerne gør brug af de
udvidede muligheder for securitisering.
Såfremt Finanstilsynet anvender den foreslåede beføjelse til at indføre krav til et registreret betalings-
systems kapitalgrundlag, og krav om at betalingssystemet udfærdiger en genopretningsplan, vil dette
medføre efterlevelsesomkostninger for virksomheden. Finanstilsynet fører allerede i dag tilsyn med
fælles datacentraler, som er underlagt det samme tilsyn, som en operatør af et detailbetalingssystem
foreslås underlagt, såfremt denne foretager it-drift på et detailbetalingssystem. En fælles datacentral,
der i dag udfører it-drift af et detailbetalingssystem, som Finanstilsynet finder har væsentlig betydning
for betalingsafviklingen, vil fremover skulle have tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem.
Dette vil medføre efterlevelsesomkostninger for virksomhederne.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0082.png
Overholdelse af positionslofter pålægger administrative byrder for positionsholdere, idet de løbende
skal bruge ressourcer på at overvåge, om de overskrider positionsloftet, og i givet fald skal reducere
deres beholdning.
Implementering af de nye krav til elektronisk format for årsrapporteringer, der følger ved kommissi-
onens delegerede forordning om supplerende regler til transparensdirektivet om tekniske standarder
til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat 2018/815 af 17. december 2018, vil med-
føre økonomiske- og administrative konsekvenser for børsnoterede virksomheder. De administrative
konsekvenser vurderes primært at være til stede det første år, som følge af ændrede arbejdsgange i
forbindelse med udarbejdelse af regnskabet, da opmærkningsdelen vil være omfattet af revisorpåteg-
ningen.
For så vidt angår økonomiske omkostninger, vil der være engangsomkostninger i forbindelse med
overgangen og løbende omkostninger. Engangsomkostningerne vurderes at være i mindre størrelses-
orden for udstedere af værdipapirer, der allerede anvender XBRL. For finansielle virksomheder, der
ikke allerede anvender XBRL til opmærkning, vil engangsomkostningerne være større.
Forslaget vil medføre begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet investerings-
rådgivere i forbindelse med ændringer i kvalificerede ejerandele skal ansøge Finanstilsynet om god-
kendelse heraf. Derudover skal forsikringsselskaber, der udøver forsikringsformidling gennem en ac-
cessorisk forsikringsformidler, fremadrettet sikre, at forsikringsformidleren har passende og forholds-
mæssige ordninger i relation til at aflønningsstrukturer ikke strider mod kundernes interesser.
Da ATP af egen drift er begyndt at arbejde med den grønne dagsorden og de eksisterende nationale
krav indeholder en række offentliggørelseskrav, som ATP skal overholde, vurderes det, at lovforsla-
get ikke vil medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for ATP.
I forhold til principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes forslaget ikke at påvirke virksom-
hedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke overimplementering af EU-lovgivning.
Med lovforslaget foreslås de fornødne ændringer i lov om finansiel virksomhed og i de relevante
sektorlove som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2020/852 af 18. juni
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0083.png
2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen).
De foreslåede ændringer indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i for-
hold til at påse finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordnin-
gen.
Med de foreslåede ændringer sikres det bl.a., at Finanstilsynet kan give påbud eller påtaler for finan-
sielle markedsdeltageres manglende overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. De
foreslåede ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som følge af taksonomiforordningen.
Taksonomiforordningen finder anvendelse fra den 1. januar 2022, for så vidt angår de miljømål, der
vedrører modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Med hensyn til miljømål,
der vedrører bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirku-
lær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiver-
sitet og økosystemer, finder taksonomiforordningen først anvendelse for disse fra den 1. januar 2023.
Forslaget til § 245 c i lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel 3,
stk. 2, 2. pkt. i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskuds-
garantiordninger (DGSD). Frist for gennemførelse af bestemmelsen i dansk ret var den 3. juli 2015.
Med forslaget lægges op til en helt direktivnær implementering for at en sikre juridisk klarhed om-
kring beskyttelsen af de danske indskydere. Forslaget er ikke i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regulering.
I forslaget til § 7, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed gives adgang til, at projektejere fra offentlig-
heden kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Forslaget medfører, at projektejere kan op-
tage lån gennem en crowdfundingplatform uden konflikt med grænserne for modtagelse af andre
tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. Forslaget afgrænser adgangen således, at det kun
gælder et crowdfundingudbud, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet. For-
ordningen lægger til grund, at disse projektejere ikke bør blive underlagt tilladelseskrav som penge-
institut. På det grundlag foreslås det lovliggjort, at projektejere modtager andre midler fra offentlig-
heden. Forordningen finder anvendelse fra den 10. november 2021. Som konsekvensrettelse er pro-
jektejere også undtaget fra krav om tilladelse som sparevirksomhed i § 334.
De foreslåede bestemmelser om udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter er i
overensstemmelse med EBAs retningslinjer vedrørende kriterierne for fastsættelse af betingelserne
for anvendelse af artikel 131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU (CRD IV) i forbindelse med vurderingen
af andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er) af den 16. december 2014.
Lovforslaget supplerer kravene i de nye artikler 26b-26e og ændringerne til artikel 28(1) i STS-for-
ordningen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0084.png
I medfør af forslaget til § 177, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 1, nr. 3, i lovforslaget, kan
Finanstilsynet kræve, at et udenlandsk betalingssystem skal etablere et aktieselskab med hjemsted i
Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret. Desuden følger det af forslaget til § 180 a, stk.
2, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 1, nr. 5, i lovforslaget, at en betingelse for, at en operatør kan
opnå tilladelse til at udføre it-drift af et detailbetalingssystem, som Finanstilsynet finder har væsentlig
betydning for betalingsafviklingen, er, at operatøren har etableret en virksomhed med hjemsted i
Danmark. Da der i begge forslag er tale om et etableringskrav, har erhvervsministeriet overvejet,
hvorvidt disse bestemmelser er i overensstemmelse med reglerne om fri bevægelighed i TEUF, her-
under navnlig retten til fri udveksling af tjenesteydelser.
De frie bevægeligheder i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) kan begræn-
ses af hensyn til bl.a. den offentlige orden og sikkerhed og alment tvingende hensyn under iagttagelse
af proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at sådanne begrænsninger skal
være egnede til at opfylde formålet hermed og ikke må gå udover, hvad der nødvendigt for at opfylde
dette formål. Det er ministeriets vurdering, at de nævnte etableringskrav er begrundet i alment tvin-
gende hensyn, idet bestemmelserne er med til at sikre, at der kan føres et nationalt tilsyn med kritisk
betalingsinfrastruktur i Danmark, herunder tilsyn med udførelse af it-drift af kritisk betalingsinfra-
struktur. Det er vurderingen, at de nævnte bestemmelser er egnet til at opfylde dette formål og ikke
går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette formål.
Bestemmelserne anses derfor ikke for at være i strid med reglerne om fri bevægelighed i TEUF. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagene til § 177, stk. 3, og § 180 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 1, nr.
3 og 5, i lovforslaget.
Lovforslaget implementerer artikel 7, stk. 4, i
EU’s
gennemsigtighedsdirektiv i og med, at Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) 2018/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat (ESEF-forordningen) træder i
kraft.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. ja-
nuar 2016 om forsikringsdistribution og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4.
februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om
ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.
De foreslåede ændringer af lov om betalingskonti sikrer en tekstnær og korrekt implementering af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af ge-
byrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med
basale funktioner.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0085.png
Med lovforslaget foretages de fornødne ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som
følge af beslutningen om at udstrække Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2088
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjeneste-
ydelser (disclosureforordningen) til ATP i medfør af artikel 16, stk. 1. De foreslåede ændringer inde-
bærer bl.a., at Finanstilsynet
udpeges som kompetent myndighed i forhold til at påse ATP’s overhol-
delse af disclosureforordningen.
Med de foreslåede ændringer sikres det bl.a., at Finanstilsynet kan give påbud for ATP’s manglende
overholdelse af disclosureforordningen. De foreslåede ændringer går ikke videre end det, der er nød-
vendigt som følge af disclosureforordningen. Disclosureforordningen har fundet anvendelse fra den
10. marts 2021, med undtagelse af disclosureforordningens artikel 11, stk. 1-3, som skal finde anven-
delse fra den 1. januar 2022. Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2022.
Lovforslaget er en følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/168 af 10. februar
2021 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår undtagelsen for visse valutaspot-
benchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks, som snart ophører, og
om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16.
februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring
og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse
på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter COVID-19-pande-
mien.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Negative konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Forslag om at Finanstil-
synet skal føre med Tak-
sonomiforordningen vil
medføre et yderligere
ressourcebehov hos Fi-
nanstilsynet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0086.png
Forslaget medfører be-
grænsede administrative
konsekvenser for det of-
fentlige som følge af en
potentielt øget sagsbe-
handling for Finanstilsy-
net i relation til udøvelse
af
værtslandstilsyns-
kompetence for uden-
landske forsikringsfor-
midlere og i relation til
forslaget om at udvide
kravet om godkendelse
af kvalificerede ejeran-
dele for investeringsråd-
givere.
Forslag om at Finanstil-
synet skal føre tilsyn
med ATP vurderes ikke
at skabe et yderligere
ressourcebehov for Fi-
nanstilsynet.
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Tilsyn med overholdelse
af taksonomiforordnin-
gen vil medføre et øget
ressourcebehov for Fi-
nanstilsynet
Forslag om ny model for
SIFI-udpegning vil :
medføre
begrænsede
merudgifter for Finans-
tilsynet.
Økonomiske konsekvenser Ændringer som følge af STS-forord- Forslag om ny model for
for erhvervslivet
ningen: Potentielt bedre mulighed for SIFI-udpegning vil med-
at opnå finansiering.
føre mindre omstillings-
omkostninger og mindre
En ophævelse af de periodiske rappor- løbende omkostninger
teringskrav for henholdsvis markeds- for erhvervslivet.
pladser, systematiske internalisatorer
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0087.png
og fondsmæglerselskaber, der er pris- Forslag til at Finanstilsy-
stillere, vil medføre besparelser for net kan fastsætte krav til
virksomhederne.
et registreret betalings-
systems kapitalgrundlag
og krav om, at betalings-
systemet udfærdiger en
genopretningsplan vil
medføre efterlevelses-
omkostninger for virk-
somheden, hvis Finans-
tilsynet anvender befø-
jelsen. Forslag om at en
virksomhed, der udfører
it-drift af et detailbeta-
lingssystem, som Fi-
nanstilsynet finder har
væsentlig betydning for
betalingsafviklingen,
skal have tilladelse som
operatør af et detailbeta-
lingssystem vil medføre
efterlevelsesomkostnin-
ger for fælles datacentra-
ler, der i dag udfører it-
drift af et detailbeta-
lingssystem, som Fi-
nanstilsynet finder har
væsentlig betydning for
betalingsafviklingen.
Da ATP af egen drift er
begyndt at arbejde med
den grønne dagsorden og
de eksisterende natio-
nale krav indeholder en
række offentliggørelses-
krav, som ATP skal
overholde, vurderes det,
at lovforslaget ikke vil
medføre væsentlige øko-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0088.png
nomiske eller admini-
strative
konsekvenser
for ATP.
Administrative konsekven- En ophævelse af de periodiske rappor- Forslaget vil medføre
ser for erhvervslivet
teringskrav for henholdsvis markeds- begrænsede administra-
pladser, systematiske internalisatorer tive konsekvenser for er-
og fondsmæglerselskaber, der er pris- hvervslivet, idet investe-
stillere, vil medføre administrative let- ringsrådgivere i forbin-
telser for virksomhederne.
delse med ændringer i
kvalificerede ejerandele
skal ansøge Finanstilsy-
net om godkendelse
heraf, ligesom forsik-
ringsselskaber, der udø-
ver forsikringsformid-
ling gennem en accesso-
risk forsikringsformid-
ler, fremadrettet skal
sikre, at forsikringsfor-
midleren har passende
og forholdsmæssige ord-
ninger i relation til at af-
lønningsstrukturer ikke
strider mod kundernes
interesser.
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Med lovforslaget foreslås nødvendige ændringer i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension
med henblik på ATP’s overhol-
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrela-
terede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser
(disclosureforordningen).
Lovforslaget implementerer artikel 7, stk. 4, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirektivet) i og
med, at Kommissionens delegerede forordning 2018/815 af 17.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0089.png
december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektro-
nisk rapporteringsformat (ESEF-forordningen) træder i kraft.
Finanstilsynet foreslås udpeget som relevant tilsynsmyndighed
i forhold til at påse finansielle markedsdeltageres overholdelse
af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme
til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordnin-
gen).
I medfør af forslaget til § 177, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder,
jf. § 4, nr. 15, i lovforslaget, kan Finanstilsynet kræve, at et
udenlandsk betalingssystem skal etablere en virksomhed med
hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret.
Desuden følger det af forslaget til § 180 a, stk. 2, nr. 1, i lov om
kapitalmarkeder, jf. § 4, nr. 17, i lovforslaget, at en betingelse
for, at en operatør kan opnå tilladelse til at udføre it-drift af et
detailbetalingssystem, som Finanstilsynet finder har væsentlig
betydning for betalingsafviklingen, er, at operatøren har etable-
ret en virksomhed med hjemsted i Danmark. Da der i begge for-
slag er tale om et etableringskrav, der er med til at sikre et nati-
onalt tilsyn med kritisk betalingsinfrastruktur i Danmark, her-
under tilsyn med udførelse af it-drift af kritisk betalingsinfra-
struktur, anses bestemmelserne ikke for at være imod princippet
om fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til TEUF. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagene til § 177, stk.
3, og § 180 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 4, nr. 15 og 17, i lovforslaget.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring
af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav,
produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og
(EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på
investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til
genopretningen efter COVID-19-pandemien.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/168 af
10. februar 2021 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for
så vidt angår undtagelsen for visse valutaspotbenchmarks fra
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0090.png
tredjelande og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks,
som snart ophører, og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012.
Er i strid med de principper
for implementering
af erhvervsrettet EU-regule-
ring/
Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
Ja
Nej
X
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0091.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, nr. 71, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 1, nr. 71, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september
2020, fastsætter definitionen af STS- certificeringsbureau. Det følger således af bestemmelsen, at et
STS-certificeringsbureau er en juridisk person omfattet af artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om op-
rettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-forordnin-
gen), der kontrollerer og erklærer, om en securitisering opfylder kriterierne i STS-forordningens ar-
tikel 19-22 eller 23-26.
Det foreslås, at
§ 5, stk. 1, nr. 71,
ændres således, at et STS-certificeringsbureau fremover defineres
som en juridisk person, der er omfattet af artikel 28 i STS-forordningen, der kontrollerer og erklærer
om en securitisering opfylder kriterierne i STS-forordningens artikel 19-22, 23-26 eller artikel 26 b-
e.
Ændringen skyldes, at der med ændringerne til STS-forordningen, jf. artikel 26 b-e i Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) 2021/557 af 31. marts 2021 om ændring af forordning (EU)
2017/2402 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til genopretningen efter CO-
VID-19-pandemien, blev indført en ny kategori af securitiseringer, som er balanceførte STS-securi-
tiseringer, der er defineret som syntetiske securitiseringer, jf. ny artikel 26 b-e, i STS-forordningen.
Den nye kategori af securitiseringer adskiller sig fra de traditionelle securitiseringer ved bl.a. at der i
forbindelse med balanceførte STS-securitiseringer opnås risikooverførsel via en aftale om kreditrisi-
koafdækning, i stedet forsalg af de underliggende aktiver ved en traditionel securitisering.
Balanceførte securitiseringer skal opfylde kravene i artikel 26 b-e i STS-forordningen. Kravene inde-
bærer bl.a., at STS-rammen kun er rettet mod balanceførte syntetiske securitiseringer, og at aftalen
om kreditrisikoafdækning er struktureret med henblik på at afdække både det eksponeringsleverende
instituts og investorens position på passende vis.
Med ændringen vil et securitiseringsbureau ud over at kontrollere og erklære, om en traditionel secu-
ritisering opfylder kriterierne i STS-forordningens artikel 19-22 eller 23-26, også få mulighed for at
kontrollere og erklære, om en balanceført securitisering opfylder kravene i artikel 26 b-e.
Bestemmelsen supplerer ændringen til artikel 28, stk. 1, første punktum, i STS-forordningen, jf. arti-
kel 1, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/557 af 31. marts 2021 om æn-
dring af forordning (EU) 2017/2402 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0092.png
specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til
genopretningen efter COVID-19-pandemien.
Til nr. 2 (§ 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter, staten, Danmarks Nati-
onalbank, udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, ud-
stedere af elektroniske penge samt sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modtage
indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Realkreditinstitutter, Danmarks Skibskredit A/S og
KommuneKredit kan dog modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virksomheder, der ikke
modtager indlån fra offentligheden, kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales, såfremt denne
virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af virksomhedens drift.
Det foreslås, at nyaffatte
§
7,
stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter de virksomheder mv.,
der er anført i nr. 1-5, har eneret til fra offentligheden at modtage indlån og andre midler, der skal
tilbagebetales. Bestemmelsen indeholder en liste over de pågældende.
Det foreslåede medfører, at pengeinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank, udenlandske kreditin-
stitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31 og sparevirksomheder må modtage
indlån og andre midler, der skal tilbagebetales.
Indlån og andre midler, der skal tilbagebetales, er f.eks. indskud, hvor indskyderen har krav på at få
indskuddet tilbagebetalt i sin helhed. Dette gælder, uanset modtagerens økonomiske stilling.
Forudbetalinger af præmier til et forsikringsselskab er således ikke omfattet. Ligeledes er forudbeta-
ling af varer eller tjenesteydelser ikke omfattet af begrebet. Forudbetalinger af præmier til et forsik-
ringsselskab er således ikke omfattet. Ligeledes er forudbetaling af varer eller tjenesteydelser ikke
omfattet af begrebet. Konti etableret med henblik på at foretage og modtage betaling for varer og
tjenesteydelser i virksomheden er heller ikke omfattet af begrebet. Dette kan f.eks. være spilkonti
omfattet af bekendtgørelse om onlinekasino. Ligeledes betragtes e-pengeinstitutters og betalingsin-
stitutters modtagelse af midler ikke som omfattet af begrebet, jf. §§ 19 og 20 i lov om betalinger.
Hvorvidt der er tale om indlån eller andre midler beror på en konkret afvejning, om et indskud er et
indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. I afvejningen indgår blandt andet rentebetingelser,
løbetid, tilbagebetalingsbetingelser og fordringens form.
Indlån kan f.eks. være lønkonti, andre anfordringsindskud og puljeindskud. Som udgangspunkt kan
indskyder således modtage sit indskud udbetalt på anfordring, når der er tale om indlån.
Typeeksemplet på andre midler, der skal tilbagebetales, er massegældsbreve. Optagelse af obligati-
onslån, realkreditobligationer, erhvervsobligationer m.v. er således andre midler, der skal tilbagebe-
tales. Ligeledes vil optagelse af lån gennem en crowdfundingplatform kunne betragtes som andre
midler, der skal tilbagebetales.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0093.png
Det foreslås i
nr. 1,
at pengeinstitutter fra offentligheden må modtage indlån og andre midler, der skal
tilbagebetales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Det er netop pengeinstitutternes
kerneopgave at modtage indlån fra offentligheden.
Det foreslås i
nr. 2,
at udenlandske kreditinstitutter fra offentligheden må modtage indlån og andre
midler, der skal tilbagebetales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Forslaget omfatter filialer af kre-
ditinstitutter fra et land uden for den Europæiske Union, jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
filialer af kreditinstitutter fra et andet EU-land, jf. § 30 i lov om finansiel virksomhed eller kreditin-
stitutter fra et andet EU-land der tilbyder grænseoverskridende tjenesteydelser ind i Danmark, jf. §
31 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
nr. 3,
at sparevirksomheder fra offentligheden må modtage indlån og andre midler, der
skal tilbagebetales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Sparevirksomheder er reguleret i
kapitel 20 i lov om finansiel virksomhed. Sparevirksomheder adskiller sig fra pengeinstitutter ved, at
sparevirksomheder ikke kan foretage udlån.
Det foreslås i
nr. 4,
at staten fra offentligheden må modtage indlån og andre midler, der skal tilbage-
betales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Staten skal forstås bredt, og inde-
holder også institutioner drevet af staten. Det kan f.eks. være et fængsels administration af indsattes
midler.
Det foreslås i
nr. 5,
at Danmarks Nationalbank fra offentligheden må modtage indlån og andre midler,
der skal tilbagebetales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Nationalbanken modtager fra of-
fentligheden indlån og andre midler f.eks., når der sker deponering i Danmarks Nationalbank, jf. § 6
i lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering (deponeringsloven).
Det fremgår af § 7, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Realkreditinstitutter, Dan-
marks Skibskredit A/S og KommuneKredit kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virk-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0094.png
somheder, der ikke modtager indlån fra offentligheden, kan modtage andre midler, der skal tilbage-
betales, såfremt denne virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af virksomhedens
drift.
Det foreslås at indsætte et nyt § 7,
stk. 3,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Realkreditinstitutter,
Danmarks Skibskredit A/S, KommuneKredit og at projektejere, såfremt de modtagne midler er mod-
taget som led i et crowdfundingudbud omfattet af reglerne i forordning 2020/1503, må modtage andre
midler, der skal tilbagebetales.
Det foreslåede medfører, at de oplistede virksomheder må modtage andre midler, der skal tilbagebe-
tales. Bestemmelsen adskiller sig fra forslaget til § 7, stk. 2, ved, at virksomhederne efter stk. 3, ikke
må modtage indlån.
Typeeksemplet andre midler, der skal tilbagebetales, er massegældsbreve. Optagelse af obligations-
lån, realkreditobligationer, erhvervsobligationer m.v. er således andre midler, der skal tilbagebetales.
Ligeledes vil optagelse af lån gennem en crowdfundingplatform kunne betragtes som andre midler,
der skal tilbagebetales.
Det foreslås i
nr. 1,
at realkreditinstitutter fra offentligheden må modtage andre midler, der skal til-
bagebetales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Realkreditinstitutter modtager an-
dre midler, der skal tilbagebetales, ved at udstede realkreditobligationer, som anvendes til at yde lån
mod registreret pant i fast ejendom, jf. § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
nr. 2,
at skibsfinansieringsinstitutter fra offentligheden må modtage andre midler, der
skal tilbagebetales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Et skibsfinansieringsinstitut mod-
tager andre midler, der skal tilbagebetales, idet instituttet har mulighed for at udstede obligationer, jf.
§ 2 a-2 c i lov om et skibsfinansieringsinstitut.
Det foreslås i
nr. 3,
at KommuneKredit fra offentligheden må modtage andre midler, der skal tilba-
gebetales.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. KommuneKredit modtager andre
midler, der skal tilbagebetales idet instituttet finansierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapi-
talmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter, jf. § 4 i lov om kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0095.png
Det foreslås i
nr. 4,
at projektejere, såfremt de modtagne midler er modtaget som led i et crowdfun-
dingudbud omfattet af reglerne i forordning 2020/1503, fra offentligheden kan modtage andre midler,
der skal tilbagebetales.
Det foreslåede medfører, at projektejere kan modtage midler fra offentligheden, som skal tilbagebe-
tales, hvis midlerne modtages som led i et crowdfundingudbud, der er omfattet af reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503 (crowdfundingforordningen).
Det følger af artikel 1, stk. 3, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503, at pro-
jektejere ikke må underlægges krav om tilladelse som kreditinstitut eller anden individuel tilladelse,
fritagelse eller dispensation i forbindelse med udbud af lånebaseret crowdfunding. Derfor foreslås
disse undtaget fra krav om tilladelse som pengeinstitut, jf. § 7, stk. 1, og sparevirksomhed, jf. § 334,
stk. 1.
Projektejer defineres i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503, artikel 2, stk. 1, litra h,
som ”enhver fysisk eller juridisk person, der søger finansiering gennem en crowdfundingplatform”.
Det er alene crowdfundingudbud, der lever op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/1503, der ikke skal have tilladelse som pengeinstitut eller sparevirksomhed. Dette medfører, at
udbuddet skal vedrøre et projekt, der opfylder kravene i forordningens bilag 1, og foretages gennem
en crowdfundingplatform som er meddelt tilladelse efter artikel 11.
Crowdfundingforordningen finder ikke anvendelse på crowdfundingudbud med en værdi på over
5.000.000 euro, jf. artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503. Dermed
vil projektejere af disse crowdfundingudbud skulle ansøge om tilladelse som f.eks. pengeinstitut eller
sparevirksomhed. Ved vurdering af grænsen, kan Finanstilsynet ud fra en konkret vurdering medtage
flere fysiske og juridiske personer, hvis de reelt drives samlet, eksempelvis ved sammenfald i ejer-
eller ledelseskredsen.
Det vil derfor som udgangspunkt kun være enkeltstående finansieringer gennem lånebaseret crowd-
funding, der ikke kræver tilladelse som pengeinstitut eller sparevirksomhed. Forretningsmodeller, der
baserer sig på løbende og væsentlig finansiering via crowdfunding vil skulle ansøge om tilladelse
som pengeinstitut eller sparevirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse på aktivitet som projektejer. Det vil forsat falde
under tilladelseskrævende virksomhed, hvis en projektejer udøver pengeinstitutvirksomhed ved sam-
tidig at yde udlån for egen regning. Finanstilsynet kan derfor fortsat konkret vurdere, hvorvidt en
forretningsmodel baseret på lånefinansieret crowdfunding er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, vedrørende krav om tilladelse som pengeinstitut.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0096.png
Det foreslås i
nr. 5,
at virksomheder kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales, hvis modta-
gelse af andre midler, der skal tilbagebetales, eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af virk-
somhedens drift fra offentligheden.
Det foreslåede medfører ingen ændring i forhold til gældende ret. Formålet med denne bestemmelse
er at bevare retten for private virksomheder til at udstede erhvervsobligationer og lignende. Ved vur-
dering af væsentlighed lægger Finanstilsynet vægt på balancens sammensætning og virksomhedens
hovedaktivitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 7, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 7. De gældende stk. 3-7 bliver
herefter stk. 4-8.
Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 6, i
§ 7, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres til en henvisning
til stk. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 4 (§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 77, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber
og
finansielle
holdingvirksomheder skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen
og direktionen i årsrapporten.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 4, 1.pkt.,
at lade kravet om, at oplysningerne om bestyrelsesmedlemmers og
direktionsmedlemmers samlede vederlag skal
fremgå af årsrapporten, udgå.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere stilles krav om, at offentliggørelsen af
oplysninger om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag skal ske i årsrapporten.
Med den foreslåede ændring sikres det, at offentliggørelsen af oplysninger om bestyrelsens og
direktions individuelle vederlag kan ske i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra e, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
Bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra e, indebærer, at personoplysninger, som udgangspunkt skal
slettes eller anonymiseres når de ikke længere er nødvendige. Personoplysninger er eksempelvis
oplysninger om bestyrelsens eller direktions individuelle vederlag.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0097.png
Virksomheden er fortsat forpligtet til at offentliggøre oplysninger om det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har optjent fra
virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har optjent
som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 4, 2. pkt.,
at virksomheden skal angive i årsrapporten, hvor oplysningerne i
henhold til 1. pkt. kan findes.
Der stilles ikke krav til, hvor i årsrapporten virksomheden skal angive, hvor oplysningerne
bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag er offentliggjort. Virksomheden kan eksempelvis
offentliggøre oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i vederlagsrapporten med en note
herom i årsrapporten.
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 4, 3. pkt.,
at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år
fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.
Det følger af det foreslåede, at oplysningerne om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag
skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse.
Det foreslåede vil sikre, at virksomhedens kunder og investorer mv. får vederlagsoplysningerne
samtidig med den seneste årsrapport.
Offentliggørelse af oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i en periode efter årsrapportens
offentliggørelse er nødvendig for, at aktionærer, potentielle investorer og interessenter bedre kan
vurderer, hvordan virksomheden aflønner sin ledelse.
Til nr. 5 (§ 125 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 125 h, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren en gang
årligt vurderer den systemiske buffersats fastsat i medfør af § 125 h, stk. 1 eller 2.
Den systemiske buffer blev indtil den 28. december 2020 anvendt til årligt at fastsætte SIFI-
bufferkrav til de danske SIFIer. Den 28. december 2020 blev der indført en særskilt SIFI-buffer, som
kan afdække systemiske risici.
Den systemiske buffer er mere fleksibel end SIFI-bufferen, som fastsættes i medfør af § 309. Den
systemiske buffer kan fastsættes på grupper og undergrupper af eksponeringer og institutter jf.
bekendtgørelse nr. 2145 af 22. december 2020 om opgørelse af systemisk buffer. Herudover bruges
den systemiske buffer til at anerkende andre landes systemiske buffere jf. § 125 h, stk. 2, hvilket for
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0098.png
nuværende kun vil kunne ske en gang årligt jf. § 125 h, stk. 4. Den systemiske buffer implementerer
artikel 133 og 134 i CRD V.
Det foreslås i
§ 125 h, stk. 4, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren minimum
hvert andet år vurderer, hvorvidt en systemisk buffersats fastsat i medfør af stk. 1 eller 2 fortsat er
berettiget og genfastsætter i givet fald buffersatsen.
Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren senest 2 år efter fastsættelsen eller genfastsættelsen
af en systemisk buffersats skal vurdere, hvorvidt den pågældende systemiske buffersats skal
opretholdes, fjernes eller ændres. Ministeren har dog mulighed for at foretage denne vurdering inden
for de 2 år. De to år tæller fra den dag, hvor bufferen træder i kraft. Det vil sige, at hvis en buffer i
kraft 1. januar 2022, skal ministeren senest 31. december 2024 have foretaget vurderingen.
Formålet med ændringen er at sikre, at den systemiske buffer kan fastsættes, når der identificeres
systemiske risici, som bør afdækkes med denne buffer.
Den foreslåede ændring sikrer også en mere direktivnær implementering af artikel 133, stk. 8, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878 af 20. maj 2019 (CRD V).
Til nr. 6 (§ 211, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 7. De gældende stk. 3-7 bliver
herefter stk. 4-8.
Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 7, stk. 6, i
§ 211, stk. 2,
ændres til en hen-
visning til § 7, stk. 7.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 7 (§ 234 a, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 234 a i lov om finansiel virksomhed, at kurator forlods skal sikre for-
sikringstagerne og de sikrede gennem skadesforsikringsselskabets aktiver, dog har forsikringstagerne
og de sikrede ikke forrang for fordringer nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94. Konkurslovens §§ 93
og 94 omfatter blandt andet omkostninger ved konkursens indtræden, omkostninger ved boets be-
handling og omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomi-
ske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde.
Det foreslås at ændre
§ 234 a, 2. pkt.,
således at konkurslovens §§ 93 og 94 ændres til konkurslovens
§§ 93-95.
Det foreslåede medfører, at forsikringstagere og sikrede viger for krav på løn, feriegodtgørelse og
andet vederlag for arbejde efter konkurslovens § 95.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0099.png
Ændringen af bestemmelsen skal sikre, at fordringer fra arbejdstagere bliver dækket af konkursboet.
Til nr. 8 (§ 234 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 234 a i lov om finansiel virksomhed, at kurator forlods skal sikre for-
sikringstagerne og de sikrede gennem skadesforsikringsselskabets aktiver, dog har forsikringstagerne
og de sikrede ikke forrang for fordringer nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94. Konkurslovens §§ 93
og 94 omfatter blandt andet omkostninger ved konkursens indtræden, omkostninger ved boets be-
handling og omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomi-
ske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 234 a, stk. 2,
hvorefter fordringer registreret i skadesforsikringssel-
skabets regnskaber omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, og gyldigt stiftede panteret-
tigheder til enhver tid skal modsvares af aktiver svarende til værdien af fordringerne nævnt i kon-
kurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, og de gyldigt stiftede panterettigheder. Disse aktiver må ikke
allerede være bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §§ 126 e og 126 f, eller
det af selskabet opgjorte krav til minimumsbasiskapital, solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet, jf. § 126 og §§ 126 c og 126 d.
Bestemmelsen gennemfører artikel 278 i Solvens II-direktivet og skal ses i sammenhæng med den
gældende § 234 a, stk. 1, som gennemfører artikel 275, stk. 1, litra b, og stk. 2, i Solvens II-direktivet,
for skadesforsikringsselskaber.
Den foreslåede ændring betyder, at skadesforsikringsselskaber skal sikre en tilstedeværelse af aktiver,
som medfører, at forsikringstagerne ikke bliver dårligere stillet i dækningen af forsikringskravene på
trods af skadesforsikringsselskabernes forpligtelser på lønkrav, feriegodtgørelse og andet vederlag
for arbejde, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, da disse krav skal modsvares af aktiver. Bag-
grunden for, at bestemmelsen kun henviser til fordringer omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1
og 4, omfattende krav på løn og feriegodtgørelse, er at det er et krav i artikel 278 i solvens II-direkti-
vet, at de fordringer, der skal modsvares af aktiver, skal være registreret i forsikringsselskabets regn-
skaber.
I forhold til et skadesforsikringsselskabs pantsætning af aktiver, så medfører den foreslåede ændring,
at skadesforsikringsselskabet skal sikre en tilstedeværelse af aktiver svarende til pantsætningens
værdi, som medfører, at forsikringstagerne ikke bliver dårligere stillet i dækningen af forsikringskra-
vene som følge af skadesforsikringsselskabernes gyldigt stiftede panterettigheder. Det foreslåede be-
stemmelse skal dermed sikre, at skadesforsikringsselskaber ikke kan pantsætte alle selskabets aktiver
med den konsekvens, at der er færre aktiver, og i tilfælde af et stort omfang af pantsætning måske få
eller ingen aktiver tilbage til at dække forsikringstagernes og de sikredes krav.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0100.png
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med §§ 126 e og 126 f i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter forsikringsselskaber til enhver tid skal være i besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæs-
sige hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre be-
gunstigede efter forsikringsaftalerne.
Det følger af den foreslåede ændring, at de pågældende aktiver ikke allerede må være bestemt til
dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §§ 126 e og 126 f, eller det af selskabet opgjorte
krav til minimumsbasiskapital, solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet, jf. § 126 og §§ 126
c og 126 d. For at efterleve den foreslåede bestemmelse om at have aktiver, der modsvarer fordringer
registreret i skadesforsikringsselskabets regnskaber omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4,
og gyldigt stiftede panterettigheder, skal skadesforsikringsselskabet dermed anvende aktiver, der ikke
anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, minimumsbasiskapitalkravet, solvenska-
pitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Skadesforsikringsselskabet kan dermed ikke bruge de samme aktiver til dækning flere gange, da det
indebærer en risiko for forsikringstagerne via en forringelse af værdien af de midler, der medgår til
at dække de forsikringsmæssige hensættelser, minimumsbasiskapitalkravet, solvenskapitalkravet el-
ler minimumskapitalkravet.
Har et skadesforsikringsselskab dermed aktiver, der ikke benyttes til at dække skadesforsikringssel-
skabets forsikringsmæssige hensættelser, kravet til minimumsbasiskapital, solvenskapitalkravet eller
minimumskapitalkravet, så kan disse aktiver f.eks. pantsættes, uden at skadesforsikringsselskabet
skal efterleve kravet i den foreslåede ændring.
Artikel 278 i Solvens II-direktivet stiller krav vedrørende de fordringer, der kan have forrang for
forsikringskrav nævnt i artikel 275, stk. 1, litra b, i Solvens II-direktivet. De fordringer der er nævnt
i artikel 275, stk. 1, litra b, i Solvens II-direktivet er fordringer fra arbejdstagere, som følger af ar-
bejdsaftaler og arbejdsforhold, skattekrav fra offentlige organer, fordringer fra sociale sikringsord-
ninger og fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed. Forpligtelsen i § 234
a, stk. 2, gælder derfor kun i forhold til fordringer nævnt i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, og
gyldigt stiftede panterettigheder, da det kun er disse fordringer, der er omfattet af 275, stk. 1, litra b,
i Solvens II-direktivet og dermed artikel 278 i Solvens II-direktivet. Fordringer nævnt i konkurslovens
§§ 93-94 er ikke omfattet af kravet i det foreslåede stk. 2, da fordringer omfattet af konkurslovens §§
93-94 ikke fremgår af artikel 275, stk. 1, litra b, i Solvens II-direktivet.
Til nr. 9 (§ 245 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Gældende ret indeholder ikke en bemyndigelse til Finanstilsynet til at vurdere og konstatere, om et
pengeinstitut kan tilbagebetale et indskud.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0101.png
Det foreslås i
§ 245 c, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet bemyndiges til at vur-
dere, om et pengeinstitut er i stand til at tilbagebetale et indskud, hvis Finanstilsynet får godtgjort, at
pengeinstituttet ikke har udbetalt et indskud, som er forfaldent til betaling.
Det foreslåede medfører, at en indskyder i et pengeinstitut kan rette henvendelse til Finanstilsynet,
hvis de mener, at pengeinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der var forfaldent til betaling. Det
foreslåede medfører også, at Finanstilsynet skal vurdere, om et pengeinstitut kan tilbagetale et ind-
skud.
For at godtgøre, hvorvidt et pengeinstitut ikke har udbetalt et indskudt, som er forfaldent til betaling
kan Finanstilsynet anmode indskyderen om yderligere oplysninger. En sådan indsamling af oplysnin-
ger vil blive indsamlet i overensstemmelse med de gældende regler om databeskyttelse i medfør af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Hvis det er godtgjort, at pengeinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der var forfaldent til beta-
ling, skal Finanstilsynet vurdere, om det pågældende pengeinstitut er i stand til at tilbagebetale det
pågældende indskud.
Ved denne vurdering anvendes oplysninger, som Finanstilsynet modtager i sin egenskab af tilsyns-
myndighed. Derudover kan Finanstilsynet kontakte pengeinstituttet for en udtalelse om, hvorvidt pen-
geinstituttet er i stand til at tilbagebetale indskuddet.
Finanstilsynets vurdering skal afdække, hvorfor pengeinstituttet ikke har tilbagebetalt indskuddet.
Det foreslås i
stk. 2,
at vurderingen skal foretages hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage efter, at
det er godtgjort overfor Finanstilsynet, at et indskud ikke er tilbagebetalt, da det forfaldt til betaling.
Det er indgribende overfor en indskyder, hvis denne ikke har adgang til sit indskud. Derfor opstilles
en absolut frist på højst fem arbejdsdage for Finanstilsynet til at gennemføre sin vurdering.
Det medfører, at Finanstilsynets konstatering efter det foreslåede stk. 1, skal foreligge hurtigst muligt
og senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at et pengeinstitut ikke har tilbagebetalt et ind-
skud, der er forfaldent til betaling.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet orienterer Garantiformuen, hvis Finanstilsynet konstaterer, at et
pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der er direkte forbundet med pengeinstitut-
tets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at tilba-
gebetale indskuddet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0102.png
Hvis Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 resulterer i, at Finanstilsynet konstaterer, at manglende
tilbagebetaling af et indskud skyldes pengeinstituttets finansielle situation, skal Finanstilsynet orien-
tere Garantiformuen. Det er en forudsætning for orientering af Garantiformuen, at Finanstilsynet vur-
derer, at pengeinstituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet.
Konsekvensen af orienteringen af Garantiformuen er, at Garantiformuen iværksætter udbetaling af
dækkede indskud til indskyderne i pengeinstituttet, jf. forslag til ændring af lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
Skyldes den manglende tilbagebetaling andre årsager, f.eks. en tvist omkring forfaldsdato eller ret til
indskuddet, skal Finanstilsynet ikke orientere Garantiformuen og Garantiformuen vil ikke kunne
dække indskuddet.
Foretager Finanstilsynet en konstatering efter forslaget til stk. 3, må det forventes, at pengeinstituttet
er i alvorlige finansielle vanskeligheder, hvilket også vil medføre reaktion fra Finanstilsynets side i
forhold til tilsynsmæssige beføjelser som tidlig indgriben efter § 243 a-243 c i lov om finansiel virk-
somhed eller vurdering af, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende efter § 224 a i lov
om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel 3, stk. 2, 2. pkt., i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at et institut udpeges som et SIFI, hvis
instituttet i to på hinanden følgende år overskrider en eller flere af følgende indikatorer:
1) Instituttets balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt
2) Instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters
samlede udlån i Danmark
3) Instituttets indlån i Danmark udgør mere end 3 pct. af de danske pengeinstitutters samlede indlån
i Danmark
Det foreslås i § 308,
stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut og et realkreditinstitut,
der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, udpeges som et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI), hvis den beregnede systemiskhed for instituttet, jf. stk. 6, overskrider 100
basispoint i to på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0103.png
Den foreslåede ændring medfører, at udpegningen af et finansielt institut som SIFI fremover skal tage
udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets systemiskhed. Systemiskhed opgøres efter
metoden foreslået i § 308, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Bestemmelsens omfatter pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber. De institutter, der er omfattet af bestemmelsen, er således
uændret i forhold til gældende ret.
Et finansielt institut skal udpeges som SIFI, hvis det beregnede mål for instituttets systemiskhed
overstiger 100 basispoint i to på hinanden følgende år.
Reglerne for udpegning af SIFIer blev indført i forbindelse med implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV), jf.
Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som fremsat.
Til nr. 11 (§ 308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 308, stk. 3, i lov om finansiel, at erhvervsministeren kan udpege et institut som SIFI,
hvis det væsentligt overskrider mindst en af indikatorerne, som angives i § 308, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, også selvom overskridelsen ikke har fundet sted i to på hinanden følgende år.
Det foreslås at ændre
§ 308, stk. 3,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter erhvervsministeren kan
udpege et institut som nævnt i stk. 1 som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), som væsentligt
overskrider 100 basispoint ved beregning af instituttets systemiskhed, jf. stk. 6, uagtet at den
beregnede systemiskhed for instituttet ikke har overskredet 100 basispoint i to på hinanden følgende
år.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at udpegningen af SIFIer foreslås fremover at skulle
tage udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets systemiskhed, som beskrevet i
bemærkningerne til § 308, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i stedet for de tre indikatorer, der
anvendes i henhold til gældende ret.
Til nr. 12 (§ 308, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 308, stk. 4. i lov om finansiel virksomhed, at et SIFI i tre på hinanden følgende år
skal have ligget under indikatorerne, som er angivet i den gældende § 308, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, for at ophøre med at være et SIFI.
Det foreslås at ændre
§ 308, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) skal have en beregnet systemiskhed, jf. stk. 6, under 100 basispoint i tre på
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0104.png
hinanden følgende år for at ophøre med at være et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. dog
stk. 5.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at udpegningen af SIFIer foreslås fremover at skulle
tage udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets systemiskhed, som beskrevet i
bemærkningerne til § 308, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i stedet for de tre indikatorer, der
anvendes i henhold til gældende ret.
Til nr. 13 (§ 308, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 308, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren efter anmodning
fra et institut kan beslutte, at et SIFI ikke længere er systemisk, hvis SIFIet ligger væsentlig under
alle indikatorerne, som angives i § 308, stk. 2, selvom instituttet ikke har ligget under indikatorerne i
tre på hinanden følgende år.
Det foreslås at ændre § 308, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter erhvervsministeren
uanset stk. 4
efter anmodning fra instituttet kan beslutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) ikke længere er systemisk, hvis det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) ligger
væsentligt under 100 basispoint ved beregning af systemiskheden for instituttet, jf. stk. 6.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at udpegningen af SIFIer foreslås fremover at skulle
tage udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets systemiskhed, som beskrevet i
bemærkningerne til § 308, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i stedet for de tre indikatorer, der
anvendes i henhold til gældende ret.
Til nr. 14 (§ 308, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 308, stk. 6, i lov om finansiel, at Finanstilsynet skal udregne et mål for graden af
systemiskhed i institutter, som et gennemsnit af faktorerne efter nr. 1-3. Faktorerne er instituttets
balance i pct. af danske penge- og realkreditinstitutters samlede balance, instituttets udlån i Danmark
i pct. af det samlede penge- og realkreditudlån i Danmark og instituttets indlån i Danmark i pct. af
det samlede pengeinstitutindlån i Danmark. Systemiskheden skal beregnes parallelt med udpegningen
af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste
årsregnskab.
Det foreslås i
§ 308, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
at Finanstilsynet skal beregne institutternes systemiskhed
opgjort i basispoint ved at opgøre det enkelte instituts andel af den samlede værdi for alle danske
penge- og realkreditinstitutter og væsentlige filialer i Danmark af udenlandske penge- og
realkreditinstitutter for hver af indikatorerne i nr. 1-12. Disse andele vægtes med de i nr. 1-12 angivne
vægte, hvorefter de vægtede andele summeres og ganges med 10.000.
Finanstilsynet vil beregne systemiskheden på baggrund af seneste årsberetninger sendt til
Finanstilsynet og seneste årsdata fra Nationalbanken.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0105.png
Bestemmelsen fastsætter, at for hver af indikatorerne i nr. 1-12 opgøres værdien for det enkelte institut
og den samlede værdi for alle danske penge- og realkreditinstitutter og væsentlige filialer i Danmark
af udenlandske penge- og realkreditinstitutter. Ud fra disse oplysninger beregnes for hver af
indikatorerne i nr. 1-12, hvor stor en andel værdien for det enkelte institut udgør af den samlede værdi
for alle institutter. De opgjorte andele for hver af indikatorerne i nr. 1-12 vægtes med de angivne
vægte.
Har et institut f.eks. samlede aktiver på 0,5 mia. kr. og værdien af samlede aktiver for alle institutter
udgør 5 mia. kr., opgøres en andel på 0,1 for indikator nr. 1
samlede aktiver. Denne vægtes derefter
ved at gange med vægten på 6/24, hvilket giver en vægtet andel på 0,025.
For hvert institut summeres derefter de beregnede vægtede andele for hver af indikatorerne i nr. 1-
12.
Da bestemmelsen fastsætter, at det beregnede mål for graden af systemiskhed i institutter opgøres i
basispoint, skal de beregnede vægtede andele omregnes til basispoint ved at gange med 10.000. Det
skyldes, at der med basispoint forstås 0,01 pct., dvs. at 100 basispoint svarer til 1 pct. Der omregnes
derfor fra andele til procent ved at gange resultatet med 100, og der omregnes videre til basispoint
ved igen at gange med 100.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 1,
at en af indikatorerne er samlede aktiver, hvilket
vægtes med 6/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på et mål for de samlede aktiver. Størrelsen af et insti-
tuts samlede aktiver er et udtryk for balancens størrelsen. Set i forhold til de samlede aktiver/balance
i penge- og realkreditinstitutter kan det indikere, hvor stort et institut er set i forhold det samlede
marked, da balancen indfanger stort set alle instituttets aktiviteter. Denne indikator giver dermed et
mål for hvor svært det vil være at krisehåndtere det pågældende institut, og hvor hårdt en krisehånd-
tering af instituttet generelt vil kunne ramme samfundsøkonomien.
Målet indgår i beregningen af systemiskheden med en vægt på 6/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 2,
at en af indikatorerne er værdien af nationale
betalingstransaktioner, hvilket vægtes med 2/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på et mål for værdien af nationale betalingstransaktio-
ner foretaget i indberetningsåret. Jo større det enkelte instituts andel af værdien af nationale betalings-
transaktioner udgør, jo hårdere går det ud muligheden for at gennemføre betalingstransaktioner i til-
fældet af at instituttet afvikles, hvilket kan have konsekvenser for forbruget og aktiviteten i samfun-
det. Målet indgår i beregningen af systemiskheden med en vægt på 2/24.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0106.png
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 3,
at en af indikatorerne er indlån i Danmark,
hvilket vægtes med 2/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på indlån i Danmark. Indskydere, der ikke er dækkede
af indskydergarantien, må forventes at lide tab i en afvikling, og sådanne tab til husholdninger og
virksomheder kan begrænse deres forbrug og investeringer og kan i yderste fald betyde, at de ikke er
i stand til at honorere deres forpligtigelser. Det risikerer at skabe en negativ spiral mellem den øko-
nomiske udvikling og udviklingen i den finansielle sektor. Målet indgår i beregningen af systemisk-
heden med en vægt på 2/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 4,
at en af indikatorerne er udlån i Danmark,
hvilket vægtes med 2/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på udlån i Danmark, De danske kreditinstitutter
både
penge- og realkreditinstitutter
har udlånsaktiviteter som et helt centralt forretningsområde. Udlån
udgør aktiviteter, som det kan være vanskeligt eller umuligt for andre kreditinstitutter at overtage
eller erstatte i betydeligt omfang på kort sigt. Ydelse af udlån forudsætter bl.a., at instituttet har til-
strækkelig likviditet og kapital til at leve op til lovens krav også efter at have ydet lånene, samt for
nogle kunde- eller produktsegmenter en højt specialiseret kreditfaglig ekspertise. Den kreditfaglige
ekspertise vil i nogen udstrækning potentielt kunne tiltrækkes eller overtages fra det nødlidende in-
stitut. Det må forventes, at jo større udlånet er, jo sværere vil det være at overtage for andre institutter.
Væsentlige tab i og efterfølgende afvikling af et SIFI kan derfor indebære en indskrænkning af ud-
lånskapaciteten i sektoren
mest mærkbart i forhold til muligheden for at yde nye udlån
særligt i
en situation, hvor der, som følge af den økonomiske konjunktur, i forvejen er risiko for indskrænkning
af udlånet. Dette kan begrænse den økonomiske vækst. Af disse grunde vurderes udlån at være svært
at substituere og at have særlig væsentlig systemisk karakter. Målet indgår i beregningen af syste-
miskheden med en vægt på 2/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 5,
at en af indikatorerne er den nominel værdi af
derivater, som ikke er noteret på et reguleret marked, også kendt som Over The Counter derivater
(OTC- derivater), hvilket vægtes med 2/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på den nominel værdi af derivater, som ikke er noteret
på et reguleret marked (OTC- derivater) f.eks. swaps, forwards og optioner. Dette indikerer hvor
kompleks instituttets forretningsmodel er, hvilket har betydning for omkostninger ved afvikling af
instituttet, og derigennem instituttets systemiskhed. En større kompleksitet kan også være med til at
øge usikkerheden ved handel mellem institutterne, hvis sektoren udsættes for stress f.eks. ved et øko-
nomisk tilbageslag. Målet indgår i beregningen af systemiskheden med en vægt på 2/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 6,
at en af indikatorerne er passiver på tværs af
jurisdiktioner, hvilket vægtes med 2/24.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0107.png
Udpegningen skal således delvis være baseret på passiver på tværs af jurisdiktioner, dvs. over for
udlandet, da jo flere grænseoverskridende aktiviteter et institut har, jo sværere er det at koordinere
afvikling, og jo mere udbredte vil konsekvenserne være, hvis instituttet skulle blive nødlidende. End-
videre vil omkostningerne ved afvikling af et instituttet med betydelige grænseoverskridende aktivi-
teter øge de operationelle risici og presse det tidsmæssige aspekt af krisehåndteringen på grund af
behovet for koordination mellem nationale myndigheder. Målet indgår i beregningen af systemisk-
heden med en vægt på 2/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 7,
at en af indikatorerne er aktiver på tværs af
jurisdiktioner, hvilket vægtes med 2/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på aktiver på tværs af jurisdiktioner, dvs. over for ud-
landet, af samme årsag som inddragelsen af passiver på tværs af jurisdiktioner.
Det foreslås, at det skal fremgå af §
308, stk. 6, nr. 8,
at en af indikatorerne er udestående gældsud-
stedelser, hvilket vægtes med 2/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på udestående gældsudstedelser, dvs. egne udstedte
gældsinstrumenter herunder særligt dækkede obligationer. Forbundenhed via kontraktuelle forplig-
telser øger generelt sandsynligheden for, at finansielle problemer hos et institut kan sprede sig til
andre institutter. Der fokuseres med denne indikator på instituttets gældsoptagelse, hvilket ofte vil
være med andre institutter som långiver. Målet indgår i beregningen af systemiskheden med en vægt
på 2/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af §
308, stk. 6, nr. 9,
at en af indikatorerne er passiver inden for det
finansielle system (hele verden), hvilket vægtes med 1/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på de af institutternes passiver der er ejet af andre dele
af det finansielle system på verdensplan. Forbundenhed via kontraktuelle forpligtelser øger generelt
sandsynligheden for, at finansielle problemer hos et institut kan sprede sig til andre institutter. Med
denne indikator inddrages forbundenhed med andre dele af det finansielle på verdensplan. Målet ind-
går i beregningen af systemiskheden med en vægt på 1/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 11,
at en af indikatorerne er aktiver inden for det
finansielle system (Danmark), hvilket vægtes med 1/24.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0108.png
Udpegningen skal således delvis være baseret på de af institutternes passiver der er ejet af andre dele
af det finansielle system i Danmark. Forbundenhed via kontraktuelle forpligtelser øger generelt sand-
synligheden for, at finansielle problemer hos et institut kan sprede sig til andre institutter, og der
fokuseres med denne indikator på forbundenhed med andre dele af det finansielle system i Danmark.
Målet indgår i beregningen af systemiskheden med en vægt på 1/24.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 6, nr. 12,
at en af indikatorerne er aktiver inden for det
finansielle system (Danmark), hvilket vægtes med 1/24.
Udpegningen skal således delvis være baseret på de af institutternes aktiver der er ejet af andre dele
af det finansielle system i Danmark af samme årsag som ved inddragelsen institutternes passiver der
er ejet af andre dele af det finansielle system i Danmark. Målet indgår i beregningen af systemiskhe-
den med en vægt på 1/24.
Finanstilsynet fastsætter i henhold til den gældende bestemmelse i § 308, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed, som forslås fremover at skulle være stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, nærmere regler
for hvordan de enkelte faktorer defineres, og hvordan der foretages beregning af indikatorernes andel
af de samlede indikatorværdier for de danske penge- og realkreditinstitutter og væsentlige filialer i
Danmark af udenlandske penge- og realkreditinstitutter.
Bestemmelsen omfatter pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der er omfattet af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber. Fastlæggelsen af, hvilke institutter der er omfattet af bestemmelsen,
er således uændret i forhold gældende ret.
Formålet med bestemmelsen er at foretage en beregning af institutternes systemiskhed til brug for
udpegningen af SIFIer, jf. § 308, stk. 2, og fastlæggelsen af, hvilken kategori af systemiskhed de
enkelte SIFIer skal indplaceres i, jf. § 308, stk. 7.
Formålet med ændringen er at inddrage flere faktorer i opgørelsen af systemiskheden og dermed øge
modellens robusthed over tid ved at tage udgangspunkt i EBAs model for udpegning af SIFIer.
Det fremgår af § 308, stk. 7, 1. pkt., i lov om finansiel, at SIFIer indplaceres i en af fem kategorier af
systemiskhed, som afhænger af den beregnede grad af systemiskhed. De fem katogier er oplistet i §
308, stk. 1, nr. 1-5.
Systemiskheden bliver efter gældende ret beregnet efter § 308, stk. 6.
Det foreslås i
§ 308, stk. 7,
i lov om finansiel virksomhed, at på baggrund af beregningen, skal
institutterne placeres i en af fem kategorier af systemiskhed.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0109.png
Formålet med bestemmelsen er at foretage en indplacering af SIFIerne i kategorier for systemiskhed,
som kan bruges til at fastsætte, hvilken SIFI-buffersats, der skal gælde for de enkelte SIFIer. SIFI-
buffersatserne fastsættes af erhvervsministeren i henhold til § 125 g, stk. 3 og 4, i lov om finansiel
virksomhed.
Som beskrevet i bemærkningerne til § 308, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, så skal det beregnede
mål for graden af systemiskhed fremover opgøres i basispoint. Dermed skal § 308, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed tilrettes, så intervallerne i de enkelte kategorier for systemiskhed opgøres i
basispoint.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 7, nr. 1,
at et institut med en systemiskhed på 100
basispoint og op til 300 basispoint indplaceres i kategori 1.
Institutter, der indplaceres i kategori 1 vil skulle opfylde den laveste SIFI-buffersats, som fastsættes
af erhvervsministeren, der aktuelt udgør 1 pct.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 7, nr. 2,
at et institut med en systemiskhed på 300
basispoint og op til 1.000 basispoint indplaceres i kategori 2.
Institutter som indplaceres i kategori 2 vil skulle opfylde en SIFI-buffersats, som fastsættes af
Erhvervsministeren, som aktuelt udgør 1,5 pct.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 7, nr. 3,
at et institut med en systemiskhed på 1.000
basispoint og op til 2.000 basispoint indplaceres i kategori 3.
Institutter, der indplaceres i kategori 3 vil skulle opfylde en SIFI-buffersats, som fastsættes af
erhvervsministeren, der aktuelt udgør 2,0 pct.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 7, nr. 4,
at et institut med en systemiskhed på 2.000
basispoint og op til 4.000 basispoint indplaceres i kategori 4.
Institutter der indplaceres i kategori 4 vil skulle opfylde en SIFI-buffersats, som fastsættes af
erhvervsministeren, der aktuelt udgør 2,5 pct.
Det foreslås, at det skal fremgå af
§ 308, stk. 7, nr. 5,
at et institut med en systemiskhed på 4.000
basispoint og derover indplaceres i kategori 5.
Institutter som indplaceres i kategori 5 vil skulle opfylde den højeste SIFI-buffersats, som fastsættes
af Erhvervsministeren, som aktuelt udgør 3 pct.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0110.png
Op til skal forstås således, at tallet ikke inkluderes. F.eks. intervallet i nr. 1 på 100 basispoint op til
300 basispoint inkluderer ikke 300 basispoint.
Det fremgår af § 308, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for, hvordan og på hvilket virksomhedskonsolideringsniveau, der skal foretages beregning af
de indikatorer, der bruges til udpegning af SIFIer. Bemyndigelsen er brugt til at udstede den gældende
bekendtgørelse på området i form af bekendtgørelse nr. 298 af 27. marts 2014 om opgørelse af
indikatorer og faktorer til udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 308,
stk. 8,
ophæves.
Som beskrevet i bemærkningerne til § 308, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at
udpegningen af SIFIer, fremover tager udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets
systemiskhed i stedet for de 3 indikatorer der anvendes i henhold til gældende ret. Der er derfor ikke
længere behov for at fastsætte regler, der nærmere specificerer, hvordan de 3 indikatorer, der
anvendes i henhold til gældende ret, skal beregnes. På den baggrund foreslås det at ophæve
bestemmelsen i § 308, stk. 8.
Til nr. 15 (§ 334, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 334 fastsætter, at virksomheder, der udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et
væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentlig-
heden, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et penge-
institut, skal have tilladelse som sparevirksomhed, hvis virksomheden ikke er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller oprettet i henhold til særlig lov, eller vil oprettelse ikke er godkendt i henhold til
særlig lov. Virksomhederne er oplistet i bestemmelsens nr. 1-3.
Det foreslås, at ordet »eller« udgår fra
§ 334, stk. 1, nr. 2.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 17, hvor et nr. 4 tilfø-
jes til bestemmelsen.
Til nr. 16 (§ 334, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 334 fastsætter, at virksomheder, der udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et
væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentlig-
heden, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et penge-
institut, skal have tilladelse som sparevirksomhed, hvis virksomheden ikke er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller oprettet i henhold til særlig lov, eller vil oprettelse ikke er godkendt i henhold til
særlig lov.
Det foreslås, at
§ 334, stk. 1, nr. 2,
ændres, således, at punktummet ændres til »eller«.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0111.png
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 17, hvor et nr. 4 tilfø-
jes til bestemmelsen.
Til nr. 17 (§ 334, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 334 fastsætter, at virksomheder, der udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et
væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentlig-
heden, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et penge-
institut, skal have tilladelse som sparevirksomhed, hvis virksomheden ikke er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller oprettet i henhold til særlig lov, eller vil oprettelse ikke er godkendt i henhold til
særlig lov.
Det foreslås, at det skal fremgå af § 334, stk. 1,
nr. 4,
at projektejere, såfremt de modtagne midler er
omfattet af et crowdfundingudbud omfattet af reglerne i forordning 2020/1503 af 7. oktober 2020
ikke skal have tilladelse som sparevirksomhed.
Det foreslåede medfører, at crowdfundingudbud omfattet af reglerne i crowdfundingforordningen
ikke er omfattet af kravet om tilladelse som sparevirksomhed.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, at projektejere, såfremt de modtagne midler er omfattet af et
crowdfundingudbud omfattet af reglerne i forordning 2020/1503, fra offentligheden må modtage an-
dre midler, der skal tilbagebetales.
Denne virksomhedstype er tilføjet som konsekvens af artikel 1, stk. 3, i forordning 2020/1503. Artik-
len fastsætter, at projektejere ikke må underlægges krav om tilladelse som kreditinstitut eller anden
individueltilladelse, fritagelse eller dispensation i forbindelse med udbud af lånebaseret crowdfun-
ding. Derfor foreslås disse undtaget fra krav om tilladelse som sparevirksomhed.
Projektejer defineres i forordning 2020/1503, artikel 2, stk. 1, litra
h, som ”enhver fysisk eller juridisk
person, der søger finansiering gennem en crowdfundingplatform”.
Det er alene crowdfundingudbud, der lever op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/1503, der ikke skal have tilladelse som pengeinstitut eller sparevirksomhed. Dette medfører, at
udbuddet skal vedrøre et projekt, der lever op til kravene i forordningens bilag 1, og som foretages
på en crwodfundingplatform der er meddelt tilladelse efter artikel 11.
Crowdfundingforordningen finder ikke anvendelse på crowdfundingudbud med en værdi på over
5.000.000 euro, jf. artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503. Dermed
vil projektejere af disse crowdfundingudbud ansøge om tilladelse som f.eks. pengeinstitut eller spa-
revirksomhed. Ved vurdering af grænsen, kan Finanstilsynet ud fra en konkret vurdering medtage
flere fysiske og juridiske personer, hvis de reelt drives samlet, eksempelvis ved sammenfald i ejer-
eller ledelseskredsen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0112.png
Det vil derfor som udgangspunkt kun være enkeltstående finansieringer gennem lånebaseret crowd-
funding, ikke kræver tilladelse som pengeinstitut eller sparevirksomhed. Forretningsmodeller, der
baserer sig på løbende og væsentlig finansiering via crowdfunding falder uden for forslagets område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 18 (§ 343 s, stk. 3, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 343 s, stk. 1, fastlægger, at erhvervsministeren nedsætter Det Systemiske Risikoråd.
Efter stk. 2 udpeger erhvervsministeren medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd og suppleanter
herfor, og stk. 3 angiver Det Systemiske Risikoråds opgaver.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 19, at indsætte et stk. 4 i § 212 i lov om kapitalmarkeder, hvorefter
erhvervsministeren udpeges som relevant myndighed til at vurdere, hvorvidt anvendelsen af finan-
sielle instrumenters og finansielle kontrakters erstatningsbenchmark kan medføre systemiske finan-
sielle risici, der kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet efter benchmarkforord-
ningen.
Det foreslås i
§ 343 s, stk. 3, nr. 6,
at Det Systemiske Risikoråd får til opgave at udtale sig til er-
hvervsministeren om, hvorvidt anvendelsen af finansielle instrumenters og finansielle kontrakters er-
statningsbenchmarks i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8.
juni 2016 kan medføre systemiske finansielle risici, der kan have negative konsekvenser for den fi-
nansielle stabilitet, jf. § 212, stk. 4, lov om kapitalmarkeder.
Erhvervsministeren får derfor med forslaget mulighed for at bede Det Systemiske Risikoråd om en
vurdering af, om et erstatningsbenchmark kan medføre systemiske finansielle risici, der kan have
negative konsekvenser for den finansielle stabilitet. Det Systemiske Risikoråd skal således alene fo-
retage vurderingen af erstatningsbenchmarkets indvirkning på den finansielle stabilitet på baggrund
af en anmodning fra erhvervsministeren. I praksis forudsættes det, at erhvervsministeren som ud-
gangspunkt altid vil anmode Det Systemiske Risikoråd om at forholde sig til et benchmarks indvirk-
ning på den finansielle stabilitet i relation til at almindeligt anvendt erstatningsbenchmark.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Det Systemiske Risikoråds opgave alene være af rådgivende
karakter i forhold til erhvervsministerens vurdering af anvendelsen af et aftalt erstatningsbenchmarks
betydning for den finansielle stabilitet.
Til nr. 19 (§ 343 s, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Som konsekvens af ændringen af § 14 a i lov om Danmarks Nationalbank i lov nr. 1163 af 8. juni
2021, udgår "statistiske" af bestemmelsen.
Til nr. 20 (§ 343 q, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0113.png
Det fremgår af § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne for fælles datacentraler i
denne lov gælder også for datacentraler, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den
fælles betalingsinfrastruktur.
Det foreslås, at indsætte
2. pkt.,
i
§ 343 q, stk. 2,
hvoraf det fremgår, at bestemmelsen ikke finder
anvendelse for datacentraler, der har tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem, jf. § 180 a,
stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Efter den foreslåede ordning vil it-drift af et detailbetalingssystem, som Finanstilsynet finder har væ-
sentlig betydning for betalingsafviklingen eller væsentlige samfundsmæssig betydning kræve tilla-
delse, jf. den foreslåede § 180 a, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 1, nr. 6, i nærværende lov-
forslag. I tilsynet med operatøren vil hensynet til den operationelle risikostyring og it-sikkerhed va-
retages på linje med hvad der gælder for fælles datacentraler. Operatørerne af detailbetalingssystemer
vil i relevant omfang blive omfattet af de regler, der gælder fælles datacentraler, herunder ledelses-
bekendtgørelsen og dennes bilag 5, systemrevisionsbekendtgørelsen og outsourcingbekendtgørelsen.
Til nr. 21 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke regler Finanstilsynet
påser overholdelsen af.
Det foreslås at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af
18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer i
§ 344, stk. 1, 1.
pkt.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at påse
finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Med den
foreslåede ændring vil Finanstilsynet desuden kunne påse overholdelsen af de regler, som Kommis-
sionen har hjemmel til at udstede i medfør af taksonomiforordningen.
Taksonomiforordningen finder bl.a. anvendelse på finansielle markedsdeltagere. Ved finansielle mar-
kedsdeltagere forstås bl.a. et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 2, i taksonomi-
forordningen, jf. artikel 2, nr. 1, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydel-
ser (disclosureforordningen).
Taksonomiforordningen fastsætter yderligere krav til de oplysninger, som finansielle markedsdelta-
gere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske rapporter i medfør af disclosureforord-
ningen, når finansielle markedsdeltagere stiller finansielle produkter i medfør af artikel 8 og artikel 9
i disclosureforordningen til rådighed, eller når finansielle markedsdeltagere stiller et finansielt pro-
dukt til rådighed, der ikke er omfattet af artikel 8 eller artikel 9 i disclosureforordningen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0114.png
Efter artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myn-
dighed, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen påser, at finansielle markeds-
deltagere opfylder kravene i artikel 5, 6 og 7, i taksonomiforordningen. Videre skal hver medlemsstat
sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de nødvendige
tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, til at kunne udføre de opgaver, der er omfattet af taksonomifor-
ordningen.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdeltageres over-
holdelse af disclosureforordningen i medfør af lov nr. 2110 af 22. december 2020.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for
finansielle markedsdeltageres overtrædelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen eller regler
udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen supplerer artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen.
Til nr. 22 (§ 344, stk. 2, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 344, stk. 2, 4. pkt., at Finanstilsynet hvert år gennemgår solvensbehovet hos de
penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr.
Grænsen på 250 mio. kr. blev fastsat ud fra et proportionalitetshensyn, hvor Finanstilsynet skal føre
et tættere tilsyn med de største institutter end de mindste.
Det foreslås i
§ 344, stk. 2, 4. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet hvert år vil
gennemgå solvensbehovet hos realkreditinstitutter og de pengeinstitutter, der er i gruppe 1-3 eller 6 i
Finanstilsynets størrelsesgruppering.
Finanstilsynet offentliggør hvert år en størrelsesgruppering af pengeinstitutter i Danmark. Danske
pengeinstitutter placeres i en gruppe fra 1-4 ud fra deres arbejdende kapital. Skillegrænserne mellem
grupperne opdateres, når der vurderes at være grundlag herfor. Eksempelvis er alle SIFIer gruppe 1,
så grænsen mellem gruppe 1 og 2 kan variere ved nye SIFIer eller væsentlige ændringer i nuværende
SIFIers arbejdende kapital. Gruppe 5 er filialer af udenlandske institutter i Danmark, og gruppe 6 er
de færøske pengeinstitutter.
Institutternes gruppering er styrende for blandt andet kravene til institutternes indberetninger til
Finanstilsynet.
Da grænsen på 250 mio. kr. blev fastsat, var dette grænsen mellem pengeinstitutter i gruppe 3 og 4.
Den nuværende grænse er 750 mio. kr. Formålet med ændringen er at skabe direkte sammenhæng
mellem kravet om Finanstilsynets gennemgang af solvensbehovet og institutternes gruppeinddeling,
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0115.png
der løbende ændrer sig, således at proportionalitetshensynet løbende iagttages. Den foreslåede
ændring har ikke betydning for realkreditinstitutterne.
Til nr. 23 (§ 353 i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 353 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet i samarbejde med
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt afgiver en rapport over status for udstedelse af regler om
god skik samt regler om prisoplysning og om erfaringerne med reglernes anvendelse til erhvervsmi-
nisteren.
Bestemmelsen blev indført på et tidspunkt, hvor Finanstilsynets skærpede tavshedspligt fandt anven-
delse på god skik sager. Den skærpede tavshedspligt finder i dag ikke anvendelse på sager om god
skik, og der er således i dag almindelig offentlighed om tilsynet på dette område.
Det foreslås med lovforslaget at ophæve
§ 353
i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynets infor-
mering på god skik området, vil fremover ske gennem Finanstilsynets hjemmeside, på sociale medier
og ved udsendelse af pressemeddelelser.
Finanstilsynet offentliggør relevante nyheder på en lang rækker områder relateret til Finanstilsynets
tilsyn med de finansielle virksomheder, herunder tilsynet med de forbrugerrettede regler. Det er end-
videre muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvorefter man modtager relevant information om nye
afgørelser, vejledende udtalelser og lignende. Når Finanstilsynet gennemfører undersøgelser sager
om god skik eller træffer afgørelser inden for dette område, offentliggøres information herom også
på Finanstilsynets hjemmeside.
Endelig har Finanstilsynet i dag ansvaret for forbrugeroplysning på det finansielle område og driver
i den forbindelse både en hjemmeside rettet direkte mod forbrugerne og flere platforme på de sociale
medier. Information om tilsynsarbejdet, som er direkte relevant for forbrugerne, og som kan omsættes
til handlingsorienterede råd og information, bliver ligeledes formidlet via disse kanaler.
På den baggrund vurderes der ikke længere at være et behov for et formelt krav om en rapport, der
omhandler nye regler om god skik samt reglernes anvendelse. Med ændringen vil der fremadrettet
ikke være et krav om, at der skal udarbejdes en rapport om reglerne for god skik.
Til nr. 24 (§ 353 a i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynets bestyrelse er nedsat med hjemmel i § 345 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
har til opgave at føre kontrol med og træffe beslutninger i forhold til Finanstilsynets tilsynsvirksom-
hed. Bestyrelsens kompetencer er nærmere afgrænset i § 345, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed.
Bestyrelsen har bl.a. ansvaret for at træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i
sager, der har videregående betydelige følger, jf. § 345, stk. 12, nr. 4. Derudover træffer bestyrelsen
beslutning om at overgive sager omfattet af § 345, stk. 12, nr. 4, til politimæssig efterforskning, jf. §
345, stk. 12, nr. 6.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0116.png
De sager, som Finanstilsynets bestyrelse kan behandle efter § 345, stk. 12, i lov om finansiel virk-
somhed, omfatter bl.a. sager om god skik m.v. Sagerne er typisk kendetegnet ved, at de relaterer sig
til reglerne i kapitel 6 i lov om finansiel virksomhed eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Dog indeholder de øvrige dele af den finansielle lovgivning også regler om god skik m.v., som er
omfattet af bestyrelsens beslutningskompetence. Bestyrelsen bliver dermed forelagt sager om god
skik m.v., når sagerne kan medføre politianmeldelse, er af principiel karakter eller har videregående
betydelige følger. Bestyrelsens beslutningskompetence i sager om god skik m.v. sikrer en løbende
kontrol med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, heriblandt tilsynet med forbrugerområdet og over-
holdelsen af god skik m.v. Det er et begrænset antal sager om god skik m.v., der forelægges Finans-
tilsynets bestyrelse, hvilket navnlig skyldes det forhold, at sagerne skal have en særlig karakter for at
være omfattet af bestyrelsens beslutningskompetence.
Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet samarbejder om håndhævelsen af forbrugerlovgivningen
på det finansielle område. Når Finanstilsynets bestyrelse behandler sager om god skik m.v., fordi
sagerne er omfattet af § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, bliver Forbrugerom-
budsmanden indkaldt og har de samme beføjelser som medlemmerne af Finanstilsynets bestyrelse,
jf. § 345, stk. 14. Forbrugerombudsmanden bliver også underrettet af Finanstilsynet om alle sager,
hvor kunder kan have lidt tab på grund af finansielle virksomheders overtrædelse af § 43, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed og bestemmelser udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. § 348 a i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets tavshedspligt efter § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder ikke anvendelse
på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold (god skik m.v.), jf. §§ 43-60 e
og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Det fremgår af § 354, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
og tilsvarende undtagelsesbestemmelser findes også i de øvrige dele af den finansielle lovgivning,
der indeholder regler om god skik m.v. Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at oplysninger om til-
synet med god skik m.v. på det finansielle område er undtaget fra Finanstilsynets tavshedspligt. En-
hver har således ret til aktindsigt i oplysninger i sager om god skik m.v. efter de almindelige regler
om aktindsigt i offentlighedsloven dog med de undtagelser, der følger af offentlighedslovens kapitel
4 om undtagelser fra retten til aktindsigt, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 189 som
fremsat, side 90.
Offentligheden kan derfor få aktindsigt i Finanstilsynets sager om god skik m.v. på forbrugerområdet
efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven, herunder de sager, hvor Finanstilsynets
bestyrelse skal træffe beslutning i sagen, dog med de undtagelser, der følger af offentlighedslovens
§§ 19-34. Det betyder, at Finanstilsynet f.eks. kan undtage interne dokumenter fra retten til aktindsigt,
jf. offentlighedslovens § 23.
Undtagelsen til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter, der er afgivet til udenforstående. Efter
§ 23 i offentlighedsloven mister et internt dokument som udgangspunkt sin interne karakter, når det
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0117.png
bliver afgivet til udenforstående, f.eks. personer eller virksomheder, som Finanstilsynet vil træffe
afgørelse overfor. Det er således udgangspunktet, at et udkast til afgørelse mister sin interne karakter,
når det i forbindelse med en partshøring bliver sendt til den virksomhed eller person, der skal træffes
afgørelse overfor, fordi det er afgivet til en udenforstående i forhold til Finanstilsynet. Dog vil doku-
mentet bevare sin karakter som internt dokument, hvis afgivelsen i forbindelse med partshøringen er
sket af retlige grunde, jf. § 23, stk. 2, i offentlighedsloven.
Efter forvaltningslovens § 19 er Finanstilsynet som myndighed forpligtet til at partshøre over oplys-
ninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som en part ikke kan antages
at være bekendt med, og som er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Når Finanstilsynet skal foretage partshøring i en sag, der skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse,
herunder sager om god skik m.v., er det hele udkastet til afgørelse eller beslutning, der sendes i parts-
høring. Denne praksis følger af forarbejderne til lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende
2013-14, A, L 133 som fremsat, side 187, og § 35, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1543 af 30. oktober
2020 om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet. Hensigten er at styrke retssikkerheden
for bl.a. de virksomheder, som Finanstilsynets bestyrelses afgørelse vil rette sig mod, så virksomhe-
derne kan gøre sig bekendt med Finanstilsynets vurderinger forud for bestyrelsens behandling af sa-
gen. Det skal også ses i sammenhæng med, at den pågældende virksomhed har ret til foretræde for
Finanstilsynets bestyrelse og i den forbindelse kan afgive et kort mundtligt indlæg, jf. § 36 i bekendt-
gørelse nr. 1543 af 30. oktober 2020 om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet. Finans-
tilsynets forpligtelse til partshøring i sager, der skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, går således
videre end kravene i forvaltningsloven.
Det forhold, at retten til aktindsigt i dokumenter i sager om god skik m.v. i nogle tilfælde ikke kan
begrænses med henvisning til dokumentets interne eller foreløbige karakter, gør, at sagens omstæn-
digheder og Finanstilsynets overvejelser og vurderinger kan blive genstand for omtale i offentlighe-
den forud for Finanstilsynets bestyrelses stillingtagen. Det omfatter eksempelvis udkast til afgørelser
eller politianmeldelser, der som udgangspunkt ikke længere har karakter af interne dokumenter, når
udkastet i sin helhed er afgivet til udenforstående i forbindelse med partshøring, medmindre afgivel-
sen af udkastet til afgørelse eller politianmeldelse sker af retlige grunde, f.eks. en forpligtelse efter
loven. Selvom et udkast til afgørelse eller politianmeldelse vil beholde sin interne karakter på trods
af afgivelsen til udenforstående i forbindelse med partshøring, kan øvrige dokumenter, der reflekterer
såvel udkastets indhold som konklusioner og dermed Finanstilsynets foreløbige overvejelser i den
konkrete sag, blive genstand for aktindsigt. Væsentlige oplysninger i sager om god skik m.v. kan
dermed komme til offentlighedens kendskab, på trods af at Finanstilsynets bestyrelse endnu ikke har
fået sagen forelagt og truffet sin beslutning, fordi der ikke er hjemmel til at undtage oplysninger om
Finanstilsynets overvejelser eller vurderinger i offentlighedsloven.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,
§ 353 a.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0118.png
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de tilfælde, hvor en sag om god skik m.v. er omfattet
af Finanstilsynets bestyrelses beslutningskompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, er nogle enkelte
dokumenter undtaget aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), indtil
bestyrelsen har truffet sin beslutning. De dokumenter, der vil være undtaget fra aktindsigt, er Finans-
tilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til politimæssig
efterforskning, udtalelser afgivet af parten til Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast
til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning og supplerende korrespondance
mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgørelse af en sag eller udkastet til beslut-
ning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nogle bestemte dokumenter i sager om god skik m.v. vil
være undtaget aktindsigt i en begrænset periode, når den pågældende sag om god skik m.v. er omfattet
af Finanstilsynets bestyrelses beslutningskompetence. De pågældende dokumenter vil være undtaget
aktindsigt fra det tidspunkt, hvor sagen og dens omstændigheder gør, at den er underlagt Finanstilsy-
nets bestyrelses beslutningskompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed,
og indtil bestyrelsen har truffet sin beslutning i den pågældende sag. Dokumenterne vil ikke være
undtaget aktindsigt, så snart Finanstilsynets bestyrelse har truffet sin beslutning.
De konkrete dokumenter, som efter den foreslåede bestemmelse vil være undtaget fra aktindsigt, er
oplistet i nr. 1-3.
Efter det foreslåede
nr. 1
vil Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning
om at overgive en sag til politimæssig efterforskning være undtaget fra aktindsigt. Det dokument,
som vil være undtaget fra aktindsigt, er det udkast til afgørelse eller udkast til beslutning om politi-
anmeldelse, som Finanstilsynet sender i partshøring hos den virksomhed eller person, som udkastet
retter sig mod.
Efter det foreslåede
nr. 2
vil udtalelser afgivet af parten til Finanstilsynets udkast til afgørelse af en
sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning være undtaget fra
aktindsigt. Som følge heraf vil partens høringssvar samt bemærkninger til udkastet til afgørelse eller
udkastet til beslutning om politianmeldelse være undtaget fra aktindsigt.
Efter det foreslåede
nr. 3
vil supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende
udkastet til afgørelse af en sag eller udkastet til beslutning om at overgive en sag til politimæssig
efterforskning være undtaget fra aktindsigt. Det omfatter korrespondance, som relaterer sig til Finans-
tilsynets udkast til afgørelse eller udkast til beslutning om politianmeldelse, men som ikke er omfattet
af det foreslåede nr. 2. Det kan f.eks. være korrespondance mellem Finanstilsynet og parten, hvor
Finanstilsynet anmoder parten om at uddybe sine bemærkninger i høringssvaret yderligere. Det kan
også omfatte korrespondance, der er afledt af opklarende spørgsmål fra Finanstilsynet til parten i
relation til partens høringssvar.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0119.png
De dokumenter i sager om god skik m.v., der efter bestemmelsen foreslås undtaget aktindsigt i en
begrænset periode, kan således karakteriseres som Finanstilsynets udkast til afgørelse eller politian-
meldelse, partens høringssvar til udkastet til afgørelse eller politianmeldelse og supplerende korre-
spondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgørelse eller politianmeldelse.
Med lovforslaget vil der ikke vil være ret til aktindsigt i de pågældende dokumenter efter offentlig-
hedsloven. Parter i sager om god skik m.v. vil dog fortsat have ret til partsaktindsigt efter reglerne
herom i forvaltningslovens kapitel 4. Reglerne om partsstatus i forhold til Finanstilsynets afgørelser
findes bl.a. i § 355 i lov om finansiel virksomhed. De øvrige dele af den finansielle lovgivning inde-
holder lignende bestemmelser om partsstatus i forhold til Finanstilsynets afgørelser, eksempelvis §
179 i lov om investeringsforeninger m.v. og § 36 i lov om forsikringsformidling. Disse øvrige parts-
bestemmelser afgør spørgsmålet om partsstatus, hvis sagen om god skik m.v. relaterer sig til reglerne
om god skik m.v. i en af de pågældende love.
En sag om god skik m.v. omfatter sager, hvor Finanstilsynet påser overholdelsen af de gældende
regler om god skik m.v. i den finansielle lovgivning. Den foreslåede bestemmelse kræver dog, at
sagen er omfattet af Finanstilsynets bestyrelses beslutningskompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og
6, i lov om finansiel virksomhed, førend de pågældende dokumenter vil kunne undtages fra aktindsigt.
En sag vil kunne karakteriseres som en sag om god skik m.v., hvis oplysningerne i sagen ikke er
omfattet en skærpet tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte, jf. f.eks. § 354, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, § 170, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 175, stk. 3, i
lov om investeringsforeninger m.v., § 19, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder, § 31, stk. 3, i
lov om forsikringsformidling, § 103, stk. 3, i lov om firmapensionskasser og § 255, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Det omfatter bl.a. alle sager om god skik
m.v., prisoplysning og kontraktforhold i kapitel 6 i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf vil
f.eks. alle sager om finansielle virksomheders overtrædelse af redelig forretningsskik og god praksis,
jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis
Finanstilsynets bestyrelse skal træffe beslutning i sagen.
Det følger af en række love på det finansielle område, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i Finanstil-
synets tilsyn med at påse overholdelsen af en række love, herunder reglerne om god skik m.v. i de
pågældende love, med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel
virksomhed, jf. f.eks. § 22, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, § 156 i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., § 162 i lov om investeringsforeninger m.v., § 15, stk. 2, i lov om for-
brugslånsvirksomheder, § 14, stk. 2, i lov om betalingskonti, § 97, stk. 2, i lov om firmapensionskas-
ser og § 219 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Med den foreslåede bestemmelse vil følgende dokumenter være undtaget fra aktindsigt i en nærmere
afgrænset periode, hvis Finanstilsynets bestyrelse skal træffe beslutning i den pågældende sag i med-
før af § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed: Finanstilsynets udkast til afgørelse
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0120.png
eller politianmeldelse, partens høringssvar til udkastet til afgørelse eller politianmeldelse og supple-
rende korrespondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgørelse eller politi-
anmeldelse. De sager om god skik m.v., hvor Finanstilsynets bestyrelse er tillagt kompetence til at
træffe beslutning, fremgår af § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i sager,
der har videregående betydelige følger, jf. § 345, stk. 12, nr. 4. Ved reaktioner forstås afgørelser i
forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men reaktioner dækker f.eks. også over admi-
nistrative bødeforlæg og risikooplysninger. Finanstilsynets bestyrelse har dermed kompetence til at
træffe beslutning om en reaktion, som retter sig mod en virksomhed under tilsyn. Bestyrelsen er også
kompetent til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager vedrørende lovfortolkning og
lovanvendelse, herunder ændring af Finanstilsynets tilsynsmæssige praksis. En sag har et principielt
indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller en hidtidig
fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig
selv sagen principiel. Videregående betydelige følger kan f.eks. være reaktioner, der påbyder, at en
bestemt praksis skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for den berørte
virksomhed og andre tilsvarende virksomheder, eller at der er tale om en politianmeldelse.
Finanstilsynets bestyrelse træffer også beslutning om at overgive sager omfattet af § 345, stk. 12, nr.
4, til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 12, nr. 6. Det omfatter sager, hvor Finanstilsynet
vurderer, at der er sket en overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse, hvorfor sagen bør overgives til
anklagemyndigheden med henblik på at indlede en politimæssig efterforskning.
Finanstilsynet vil løbende vurdere, om sager om god skik m.v. er omfattet af Finanstilsynets besty-
relses beslutningskompetence. Sager om god skik m.v. vil som udgangspunkt være omfattet af Fi-
nanstilsynets kompetence, medmindre beslutningskompetencen er tillagt bestyrelsen, jf. § 345, stk.
12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed. Vurderer Finanstilsynet, at en sag er omfattet af besty-
relsens kompetence, vil Finanstilsynets udkast til afgørelse eller politianmeldelse, partens høringssvar
til udkastet til afgørelse eller politianmeldelse og supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet
og parten vedrørende udkastet til afgørelse eller politianmeldelse være undtaget aktindsigt, forudsat
at dokumenterne er oprettet på det tidspunkt, hvor sagen bliver omfattet af bestyrelsens beslutnings-
kompetence. Hvis en sag om god skik m.v. under sagsbehandlingen bliver omfattet af bestyrelsens
beslutningskompetence, men det efterfølgende viser sig, at den ikke længere kan anses for omfattet
af beslutningskompetencen, vil dokumenterne ikke længere være undtaget tavshedspligt fra det tids-
punkt, hvor Finanstilsynet konstaterer, at bestyrelsen ikke skal træffe beslutning i sagen. Vurderingen
af, om en sag om god skik m.v. er omfattet af bestyrelsens beslutningskompetence vil dermed kunne
ændres i takt med, at sagsbehandlingen skrider fremad, fordi sagens omstændigheder eller øvrige
forhold bevirker, at sagen ikke længere skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 12,
nr. 4 og 6.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0121.png
Dokumenterne vil ikke længere være undtaget aktindsigt, når Finanstilsynets bestyrelse har truffet
beslutning i sagen. Der vil være truffet en beslutning i sagen, når Finanstilsynet bestyrelse har forholdt
sig til den indstilling, som bestyrelsen er blevet forelagt i relation til den pågældende sag om god skik
m.v. Finanstilsynets bestyrelse vil træffe sine beslutninger i henhold til de regler, der følger af be-
kendtgørelse nr. 1543 af 30. oktober 2020 om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet. I
de tilfælde, hvor Finanstilsynets bestyrelse ikke træffer en endelig beslutning på det bestyrelsesmøde,
hvor sagen om god skik m.v. blev forelagt bestyrelsen, men i stedet delegerer kompetencen til at
træffe den endelige beslutning til eksempelvis et bestyrelsesmedlem eller formandsskabet for besty-
relsen, vil der først være truffet en beslutning i sagen, når det bestyrelsesmedlem, der har fået dele-
geret kompetencen til at træffe den endelige beslutning, har accepteret det foreliggende udkast til
afgørelse eller politianmeldelse.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på Finanstilsynets mulighed for at underrette Forbruger-
ombudsmanden om sager om god skik m.v. Samarbejdet om håndhævelsen af forbrugerlovgivningen
på det finansielle område vil dermed ikke ændre sig.
Til nr. 25 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, nævner de virksomheder, der kan anses
som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse
overfor i medfør af bl.a. lov om finansiel virksomhed og andre relevante forordninger på det finan-
sielle område.
Det foreslås i
§ 355, stk. 1,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
Det foreslåede medfører, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse
overfor i medfør af taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse
som parter i afgørelsessagen.
Til nr. 26 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 7. De gældende stk. 3-7 bliver
herefter stk. 4-8.
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 7, stk. 4, i
§ 355, stk. 2, nr. 11,
ændres til en henvisning til §
7, stk. 5.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 27 (§ 355, stk. 1, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 7. De gældende stk. 3-7 bliver
herefter stk. 4-8.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0122.png
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 7, stk. 1, 2 og 3, i
§ 355, stk. 2, nr. 12,
ændres til en henvis-
ning til § 7, stk. 1-4.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 28
361, stk. 2, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed)
§ 361 i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at en række fysiske og juridiske personer skal betale
et årligt grundbeløb i afgift til Finanstilsynet. Beløbene angivet i bestemmelsen er angivet i 2016-
niveau, men reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. §
361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at indsætte i
§ 361, stk. 2,
at indsætte
nr. 15,
hvormed en operatør af detailbetalingssy-
stemer årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet. En operatør af et detailbetalingssystem er defi-
neret som en fysisk eller juridisk person, der er meddelt tilladelse til efter § 180 a, og hvis virksomhed
består i at drive et detailbetalingssystem, jf. forslag til nyt nummer 29 i § 3 i lov om kapitalmarkeder,
jf. § 1, nr. 2, i dette lovforslag, Afgiften er fastsat med udgangspunkt i det forventede ressourceforbrug
og det forventede antal operatører af detailbetalingssystemer. Afgiften udgør 725.000 kr. Grundbelø-
bet er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på
finansloven, jf. § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 29 (§ 363 a, stk. 4, 1.pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 363 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af udenlandske kreditinstitutter
betaler 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale
efter §§ 363 og 364, hvis filialens balance, udlån eller indlån i Danmark overskrider de indikatorer,
der fremgår i § 308, stk. 2, som omfatter kriterierne for udpegning af SIFI-institutter. Tilsvarende
gælder for udenlandske koncerner med flere filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium samt kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en eller flere
filialer og med et eller flere penge- eller realkreditinstitutter her i landet.
Det foreslås i
363 a, stk. 4, 1. pkt.,
at ændre »Overstiger filialens balance, filialens udlån i Danmark
eller filialens indlån i Danmark en eller flere af indikatorerne i« til: »Overstiger filialens beregnede
systemiskhed 100 basispoint, jf.«.
Det foreslåede medfører, at de nævnte filialer mv., som overstiger en beregnet systemiskhed på 100
basispoint, svarende til grænsen for udpegning, som SIFI, jf. § 308, stk. 2, fremover skal betale 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363
og 364.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvensrettelse, som følge af at udpegningen af SIFIer foreslås
fremover at skulle tage udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets systemiskhed, som
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0123.png
beskrevet i bemærkningerne til § 308, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i stedet for de 3 indikatorer,
der anvendes i henhold til gældende ret.
Til nr. 30 (§ 363 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 363 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af udenlandske kreditinstitutter
betaler 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale
efter §§ 363 og 364, hvis filialens balance, udlån eller indlån i Danmark overskrider de indikatorer,
der fremgår i § 308, stk. 2, som omfatter kriterierne for udpegning af SIFI-institutter. Tilsvarende
gælder for udenlandske koncerner med flere filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium samt kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en eller flere
filialer og med et eller flere penge- eller realkreditinstitutter her i landet.
Det foreslås i
363 a, stk. 4, 2. pkt.,
at ændre »summen af filialernes balancer, udlån i Danmark eller
indlån i Danmark overstiger en eller flere af indikatorerne i« til: »den beregnede systemiskhed opgjort
samlet for filialerne overstiger 100 basispoint, jf.«.
Det foreslåede medfører, at de nævnte filialer mv., som overstiger en beregnet systemiskhed på 100
basispoint, svarende til grænsen for udpegning, som SIFI, jf. § 308, stk. 2, fremover skal betale 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363
og 364.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvensrettelse, som følge af at udpegningen af SIFIer foreslås
fremover at skulle tage udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets systemiskhed, som
beskrevet i bemærkningerne til § 308, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i stedet for de 3 indikatorer,
der anvendes i henhold til gældende ret.
Til nr. 31 (§ 363 a, stk. 4, 3.pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 363 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af udenlandske kreditinstitutter
betaler 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale
efter §§ 363 og 364, hvis filialens balance, udlån eller indlån i Danmark overskrider de indikatorer,
der fremgår i § 308, stk. 2, som omfatter kriterierne for udpegning af SIFI-institutter. Tilsvarende
gælder for udenlandske koncerner med flere filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium samt kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en eller flere
filialer og med et eller flere penge- eller realkreditinstitutter her i landet.
Det foreslås i
363 a, stk. 4, 3. pkt.,
at ændre »summen af filialernes og penge- og
realkreditinstitutternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller flere af
indikatorerne i« til: »den beregnede systemiskhed opgjort samlet for filialerne og penge- og
realkreditinstitutterne overstiger 100 basispoint, jf.«.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0124.png
Det foreslåede medfører, at de nævnte filialer mv., som overstiger en beregnet systemiskhed på 100
basispoint, svarende til grænsen for udpegning, som SIFI, jf. § 308, stk. 2, fremover skal betale 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363
og 364.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvensrettelse, som følge af at udpegningen af SIFIer foreslås
fremover at skulle tage udgangspunkt i et beregnet mål for graden af instituttets systemiskhed, som
beskrevet i bemærkningerne til § 308, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i stedet for de 3 indikatorer,
der anvendes i henhold til gældende ret.
Til nr. 32 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en klageadgang til Erhvervs-
ankenævnet for den part, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner
bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række andre
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 372, stk. 1,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af taksonomiforordningen
eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Til nr. 33 (§ 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er en generel bemyndigelsesbestem-
melse, der giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, som er nødvendige for at
anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Kommissionen i medfør af
en række direktiver og forordninger.
Det foreslås i
§ 372 a, stk. 1,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regulering på de områder,
hvor det som følge afdelegerede retsakter, udstedt i medfør af taksonomiforordningen, måtte være
nødvendigt.
Til nr. 34 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 7. De gældende stk. 3-7 bliver
herefter stk. 4-8.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0125.png
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 7, stk. 1 og 2-5, i
§ 373, stk. 1,
ændres til en henvisning til §
7, stk. 1-6.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 35 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af en række nærmere an-
givne bestemmelser i loven eller i de i bestemmelsen angivne EU-retsakter, herunder STS-forordnin-
gen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Det foreslås i
§ 373, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, at indsætte en henvisning til STS-forord-
ningens artikel 26 b- e.
Det foreslåede medfører, at overtrædelse af artikel 26 b-e, i STS-forordningen straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Tilføjelsen supplerer de ændringer til STS-forordningen, der er indeholdt i Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning (EU) 2021/557 af 31. marts 2021 om ændring af forordning (EU) 2017/2402 om
en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til genopretningen efter COVID-19-pande-
mien. Med denne ændringsforordning er der bl.a. indsat nye bestemmelser i STS-forordningen i arti-
kel 26 b–e. Det følger af artikel 32, at overtrædelse af artikel 26 b-e skal kunne sanktioneres.
Artikel 26 b, i STS-forordningen, stiller en række krav til syntetiske securitiseringers simpelhed.
Artikel 26 b, stk. 1, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut skal være en
enhed, der er godkendt eller har tilladelse i et land inden for EU/EØS. Et eksponeringsleverende
institut, der erhverver en tredjeparts eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem,
skal på tredjepartseksponeringerne anvende politikker med hensyn til kredit, indsamling, gældsom-
lægning og servicering, som ikke er mindre strenge end dem, som det eksponeringsleverende institut
anvender for sammenlignelige eksponeringer, der ikke er erhvervet.
Artikel 26 b, stk. 2, i STS-forordningen at de underliggende eksponeringer skal indgås som en del af
det eksponeringsleverende instituts hovedaktivitet.
Artikel 26 b, stk. 3, fastslår, at de underliggende eksponeringer skal være opført på balancen hos det
eksponeringsleverende institut eller hos en enhed inden for samme koncern, som det eksponeringsle-
verende institut tilhører på afslutningsdatoen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0126.png
I forhold til artikel 26 b, stk. 3, i STS-forordningen er en koncern enten en gruppe af juridiske enheder,
der er underlagt konsolideringsregler i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR-Forordningen), eller en koncern som defineret i arti-
kel 212, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Artikel 26 b, stk. 4, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut ikke må af-
dække sin eksponering mod den kreditrisiko, der er forbundet med securitiseringens underliggende
eksponeringer, ud over den afdækning der er opnået gennem kreditafdækningsaftalen.
Artikel 26 b, stk. 5, i STS-forordningen fastslår, at aftalen om kreditrisikoafdækning skal overholde
de regler for kreditrisikoreduktion, der er fastsat i artikel 249 CRR-Forordningen, eller, hvis nævnte
artikel ikke finder anvendelse, med krav, der ikke er mindre strenge end kravene i nævnte artikel.
Artikel 26 b, stk. 6, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut skal fremlægge
erklæringer og garantier for, at følgende krav er opfyldt:
a) Det eksponeringsleverende institut eller en enhed i den koncern, som det eksponeringsleverende
institut tilhører, har fuld juridisk og gyldig rettighed til de underliggende eksponeringer og de dertil
knyttede accessoriske rettigheder.
b) Hvis udstederen er et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i CRR-Forordningen eller
et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II), bevarer det eksponeringsleverende institut eller en enhed, som er omfattet af
tilsynet på konsolideret niveau, kreditrisikoen for de underliggende eksponeringer på deres balance.
c) Hver underliggende eksponering opfylder på den dato, hvor den medtages i den securitiserede
portefølje, anerkendelseskriterierne og alle andre betingelser end forekomsten af en kreditbegivenhed
som omhandlet i artikel 26e for en kreditrisikoafdækningsbetaling i overensstemmelse med kreditaf-
dækningsaftalen indeholdt i securitiseringsdokumentationen.
d) Så vidt det eksponeringsleverende institut ved, indeholder aftalen for hver underliggende ekspo-
nering en juridisk, gyldig og bindende forpligtelse, som kan håndhæves, for låntageren til at betale
de pengebeløb, der er anført i den pågældende kontrakt.
e) De underliggende eksponeringer er i overensstemmelse med bevillingskriterier, som ikke er mindre
strenge end de standardbevillingskriterier, som udstederen anvender på tilsvarende eksponeringer,
som ikke er securitiserede.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0127.png
f) Så vidt det eksponeringsleverende institut ved, overtræder ingen af låntagerne i væsentlig grad eller
misligholder deres forpligtelser for så vidt angår en underliggende eksponering på den dato, hvor den
underliggende eksponering medtages i den securitiserede portefølje.
g) Så vidt det eksponeringsleverende institut ved, indeholder transaktionsdokumentationen ikke for-
kerte oplysninger om detaljerne vedrørende de underliggende eksponeringer.
h) På datoen for transaktionens afslutning, eller når den underliggende eksponering medtages i den
securitiserede portefølje, er kontrakten mellem låntageren og den oprindelige långiver i relation til
den underliggende eksponering ikke blevet ændret på en sådan måde, at håndhævelsen eller inddri-
velsen i forhold til den pågældende underliggende eksponering er blevet påvirket.
Artikel 26 b, stk. 7, i STS-forordningen fastslår, at de underliggende eksponeringer på forhånd skal
opfylde fastsatte, klare og veldokumenterede kriterier, som ikke tillader aktiv porteføljeforvaltning af
nævnte eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag. I forbindelse med artikel 26 b, stk. 7, i STS-
forordningen betragtes udskiftning af underliggende eksponeringer, der er i modstrid med erklæringer
eller garantier, eller, hvis securitiseringen omfatter en genopfyldningsperiode, tilføjelse af ekspone-
ringer, der opfylder de fastlagte betingelser for genopfyldning, ikke som aktiv porteføljeforvaltning.
Enhver eksponering, der tilføjes efter transaktionens afslutningsdato, skal opfylde anerkendelseskri-
terier, som ikke er mindre strenge end dem, der blev anvendt ved den første udvælgelse af de under-
liggende eksponeringer.
Det følger af artikel 26 b, stk. 7, i STS-forordningen at en underliggende eksponering kan fjernes fra
transaktionen, hvis denne underliggende eksponering
a) er fuldt ud tilbagebetalt eller på anden måde udløbet,
b) er blevet afhændet som led i det eksponeringsleverende instituts normale
virksomhed, forudsat at en sådan afhændelse ikke udgør implicit støtte som omhandlet i artikel 250 i
CRR-Forordningen,
c) er genstand for en ændring, der ikke er kreditdrevet, såsom refinansiering eller om-lægning af gæld,
og som finder sted i forbindelse med den normale servicering af den underliggende eksponering, eller
d) ikke opfyldte anerkendelseskriterierne på det tidspunkt, hvor den blev medtaget i transaktionen.
Artikel 26 b, stk. 8, i STS-forordningen fastslår, at securitiseringen skal sikres ved en pulje af under-
liggende eksponeringer, som er homogene med hensyn til aktivtype, idet der tages hensyn til de sær-
lige karakteristika, der er forbundet med aktivtypens pengestrømme, herunder deres karakteristika
med hensyn til kontrakter, kreditrisiko og forudbetaling. En pulje af aktiver må kun omfatte én aktiv-
type.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0128.png
De underliggende eksponeringer skal indeholde forpligtelser, der er kontraktmæssigt bindende, og
som kan håndhæves med fuld regresret over for låntagerne og, hvor det er relevant, garanterne.
De underliggende eksponeringer er forbundet med fastsatte periodiske betalingsstrømme, hvis afdrag
beløbsmæssigt kan variere, og som er betalinger vedrørende leje, hovedstol eller renter, eller som er
relateret til eventuelle andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som understøtter sådanne
betalinger. De underliggende eksponeringer kan også generere indtægter fra salget af finansierede
eller leasede aktiver. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 44), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU
EØS-relevant tekst, bortset fra erhvervsobligationer, som ikke er noteret på en markedsplads.
Artikel 26 b, stk. 9, i STS-forordningen fastslår, at de underliggende eksponeringer ikke må omfatte
securitiseringspositioner.
Artikel 26 b, stk. 10, i STS-forordningen fastslår, at de bevillingsstandarder, som de underliggende
eksponeringer indgås på, og eventuelle væsentlige ændringer i forhold til forudgående bevillingsstan-
darder skal gøres fuldt tilgængelige for potentielle investorer uden unødig forsinkelse. De underlig-
gende eksponeringer skal bevilges med fuld regresret over for en låntager, der ikke er en
”Securitisa-
tion Special Purpose Entity” (SSPE).
Ingen tredjeparter må være involveret i kredit- eller bevillings-
beslutningerne vedrørende de underliggende eksponeringer.
I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån, må puljen af lån ikke
omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er
relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långive-
ren.
Vurderingen af låntagerens kreditværdighed skal opfylde kravene i artikel 8 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets
direktiv 87/102/EØF eller artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a, og stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
EØS-relevant tekst eller, hvis det er relevant, tilsvarende krav i tredjelande. Det eksponeringsleve-
rende institut eller den oprindelige långiver skal have erfaring med indgåelse af eksponeringer af
samme art som de securitiserede.
Artikel 26 b, stk. 11, i STS-forordningen fastslår, at de underliggende eksponeringer på tidspunktet
for udvælgelsen af de pågældende eksponeringer ikke må omfatte misligholdte eksponeringer som
omhandlet i artikel 178, stk. 1, i CRR-Forordningen eller eksponeringer mod en kreditsvag låntager
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0129.png
eller garantistil-ler, som, efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bed-
ste overbevisning
a) er blevet erklæret insolvent, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet en endelig ret til tvangs-
inddrivelse, som ikke kan appelleres, eller erstatning som følge af den manglende betaling inden for
tre år forud for indgåelsesdatoen, eller som har gennemgået en gældsomlægningsproces for så vidt
angår vedkommendes misligholdte eksponeringer inden for tre år forud for datoen for udvælgelse af
de underliggende eksponeringer, medmindre
i) en omlagt underliggende eksponering ikke har frembragt nye restancer efter datoen for omlægnin-
gen, der skal have fundet sted mindst ét år forud for datoen for udvælgelse af de underliggende ek-
sponeringer.
ii) de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut gør tilgængelige i henhold til artikel 7, stk.
1, første afsnit, litra a), og litra e), nr. i), udtrykkeligt fastsætter andelen af omlagte underliggende
eksponeringer, tidspunktet for og nærmere oplysninger om omlægningen og deres udvikling efter
datoen for omlægningen.
b) på tidspunktet for indgåelse af den underliggende eksponering, hvis det er relevant, fandtes i et
offentligt kreditregister over personer med negativ kredithistorik eller, hvis et sådant offentligt regi-
ster ikke findes, et andet kreditregister, som er tilgængeligt for det eksponeringsleverende institut
eller den oprindelige långiver, eller
c) har en kreditvurdering, hvor risikoen for at de aftalte betalinger misligholdes, vurderes som væ-
sentlig højere end sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut besidder,
og som ikke securitiseres.
Artikel 26 b, stk. 12, i STS-forordningen fastslår, at låntagerne skal have erlagt mindst én betaling på
det tidspunkt, hvor eksponeringerne medtages i transaktionen, medmindre:
a) securitiseringen er en revolverende securitisering sikret ved eksponeringer, som afvikles med et
enkelt afdrag, eller som har en restløbetid på mindre end ét år, herunder uden begrænsning månedlige
betalinger på revolverende kreditter, eller
b) eksponeringen repræsenterer refinansieringen af en eksponering, der allerede indgår i transaktio-
nen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 26 b er en juridisk person, eksempelvis et pengeinsti-
tut, der udsteder securitiseringer som defineret i STS-forordningen. Den strafbare handling består i
ikke at have sikret, at de udstedte securitiseringer opfylder kravene til simpelhed i medfør af oven-
nævnte bestemmelser i artikel 26 b.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0130.png
Et eksempel herpå kunne være et pengeinstitut, der undlader at sikre, at de underliggende ekspone-
ringer ikke omfatter securitiseringspositioner, som bekrevet i artikel 26 b, stk. 9.
Artikel 26 c, i STS-forordningen fastsætter krav til standardiseringen af syntetiske securitiseringer.
Det følger af artikel 26 c, stk. 1, at det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver
skal opfylde kravene om risikotilbageholdelse i henhold til artikel 6 i STS-forordningen.
Artikel 26 c, stk. 2, i STS-forordningen fastslår, at rente- og valutarisici, som opstår ved securitise-
ringen og deres mulige indvirkning på betalingerne til det eksponeringsleverende institut og investo-
rerne skal beskrives i transaktionsdokumentationen. Disse risici skal begrænses på passende vis, og
eventuelle foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, skal offentliggøres. Enhver sikkerheds-
stillelse, der sikrer investors forpligtelser i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning, skal være
denomineret i den samme valuta, som kreditrisikoafdækningsbetalingen er denomineret i.
I tilfælde af en securitisering, der anvender securitiseringsenheder med særligt formål (SSPE), skal
størrelsen af SSPE'ens forpligtelser vedrørende rentebetalinger til investorerne på hver betalingsdato
være lig med eller mindre end beløbet for SSPE'ens indtægter fra det eksponeringsleverende institut
og enhver aftale om sikkerhedsstillelse. Undtagen med henblik på afdækning af renterisici eller va-
lutarisici i forbindelse med de underliggende eksponeringer må porteføljen af underliggende ekspo-
neringer ikke omfatte derivater. Sådanne derivater tegnes og dokumenteres i overensstemmelse med
almindelige standarder for international finansiering.
Artikel 26 c, stk. 3, i STS-forordningen fastslår, at alle refererede rentebetalinger vedrørende trans-
aktionen skal baseres på en af eller begge følgende punkter:
a) almindeligt anvendte markedsrentesatser eller almindeligt anvendte sektorbestemte rentesatser, der
afspejler finansieringsomkostningerne, og som ikke knyttes til komplekse formler eller derivater
b) indtægter fra den sikkerhedsstillelse, der sikrer investorens forpligtelser i henhold til aftalen om
kreditrisikoafdækning.
Alle refererede forfaldne rentebetalinger vedrørende underliggende eksponeringer skal baseres på
almindeligt anvendte markedsrentesatser eller almindeligt anvendte sektorbestemte rentesatser, der
afspejler finansieringsomkostningerne, og må ikke knyttes til komplekse formler eller derivater.
Artikel 26 c, stk. 4, i STS-forordningen fastslår, at efter forekomst af en fyldestgørelsesgrund med
hensyn til det eksponeringsleverende institut har investoren tilladelse til at træffe håndhævelsesfor-
anstaltninger, ophæve aftalen om kreditrisikoafdækning eller gøre begge dele. I tilfælde af en securi-
tisering, der anvender en SSPE, hvor der er udstedt påkrav eller givet meddelelse om opsigelse af
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0131.png
aftalen om kreditrisiko-afdækning, må intet kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en ud over det nød-
vendige for at sikre den operationelle funktion af den pågældende SSPE, betaling af kreditrisikoaf-
dækningsbetalinger for misligholdte underliggende eksponeringer, der stadig er ved at blive omlagt
på tidspunktet for opsigelsen, eller den velordnede tilbagebetaling til investorerne i overensstemmelse
med kontraktvilkårene i securitiseringen.
Artikel 26 c, stk. 5, i STS-forordningen fastslår, at tab skal fordeles mellem indehaverne af en secu-
ritiseringsposition efter tranchernes rangorden begyndende med den mest efterstillede tranche. Der
skal anvendes sekventielle afdrag på alle trancher for at bestemme det udestående beløb for tran-
cherne på hver betalingsdato begyndende fra den mest foranstillede tranche.
Uanset stk. 5, 2. pkt., skal transaktioner være kendetegnet ved ikkesekventiel prioritering af betalinger
omfatte hændelser, der er relateret til udviklingen i de underliggende eksponeringer, der medfører, at
prioriteringen af betalinger igen ændres til sekventiel prioritering af betalinger. Sådanne udviklings-
relaterede hændelser skal mindst omfatte
a) enten stigningen i de misligholdte eksponeringers kumulative beløb eller stigningen i de ku-
mulative tab ud over en given procentdel af den underliggende porteføljes beløb,
b) én yderligere bagudrettet hændelse, og
c) én fremadrettet hændelse.
Efterhånden som trancherne afdrages, skal en del af sikkerhedsstillelsen, der svarer til afdragene på
disse trancher, tilbagebetales til investorerne, forudsat at investorerne har sikret disse trancher.
Hvis en kreditbegivenhed som omhandlet i artikel 26 e er indtruffet i forbindelse med underliggende
eksponeringer, og gældsomlægningsprocessen for disse eksponeringer ikke er afsluttet, skal det kre-
ditrisikoafdækningsbeløb, der er tilbage på enhver betalingsdato, mindst svare til den udestående fik-
tive værdi af disse underliggende eksponeringer, minus eventuelle mellemliggende betalinger foreta-
get i relation til de pågældende underliggende eksponeringer.
Artikel 26 c, stk. 6, i STS-forordningen fastslår, at transaktionsdokumentationen skal indeholde pas-
sende førtidsindfrielseshændelser for en afslutning af den revolverende periode, såfremt en securiti-
sering er en revolverende securitisering. Dokumentationen skal som minimum indeholde følgende:
a) en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer denne ned på eller
under en på forhånd fastlagt tærskel
b) en stigning i tab til over en på forhånd fastsat tærskel
c) der genereres ikke tilstrækkeligt med nye underliggende eksponeringer, som lever op til den på
forhånd fastlagte kreditkvalitet i en nærmere bestemt periode.
Artikel 26 c, stk. 7, i STS-forordningen fastslår, at transaktionsdokumentationen klart skal angive:
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0132.png
a) aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for administrationsselskabet, trustee, andre udby-
dere af accessoriske tjenesteydelser eller tredjepartskontrolagenten, jf. artikel 26e, stk. 4, alt efter
hvad der er relevant.
b) bestemmelser, der sikrer udskiftning af administrationsselskabet, trustee, andre accessoriske tjene-
steydere eller tredjepartskontrolagenten, jf. artikel 26e, stk. 4, i tilfælde af misligholdelse fra en af
disse tjenesteyderes side eller dennes insolvens, hvis disse tjenesteydere adskiller sig fra det ekspo-
neringsleverende institut, på en måde, der ikke medfører, at leveringen af disse tjenester ophører.
c) de forvaltningsprocedurer, der gælder for de underliggende eksponeringer på afslutningsdatoen og
derefter, og de omstændigheder, under hvilke disse procedurer kan ændres.
d) de forvaltningsstandarder, som administrationsselskabet er forpligtet til at overholde i forbindelse
med forvaltning af de underliggende eksponeringer inden for hele securitiseringens løbetid.
Artikel 26 c, stk. 8, i STS-forordningen fastslår, at administrationsselskabet skal have ekspertise in-
denfor forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede og have veldokumenterede
og passende politikker, procedurer og risikostyringskontroller, der er forbundet med forvaltning af
eksponeringer. Administrationsselskabet skal desuden anvende forvaltningsprocedurer på de under-
liggende eksponeringer, der er mindst lige så strenge som dem, der anvendes af det eksponeringsle-
verende institut på tilsvarende eksponeringer, som ikke securitiseres.
Artikel 26 c, stk. 9, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut til enhver tid
skal føre et ajourført referenceregister for at identificere de underliggende eksponeringer. I dette re-
gister identificeres referencelåntagerne, de referenceforpligtelser, som de underliggende eksponerin-
ger opstår fra, og for hver underliggende eksponering den nominelle værdi, der er kreditrisikoafdæk-
ket, og som er udestående.
Artikel 26 c, stk. 10, i STS-forordningen fastslår, at transaktionsdokumentationen skal indeholde
klare bestemmelser, der letter den rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser.
I tilfælde af en securitisering, der anvender en SSPE, skal stemmerettigheder defineres klart og tilde-
les obligationsindeha-verne. Ligeledes skal det ansvar, som påhviler trustee og andre enheder med
betroede opgaver over for investorerne, klart identificeres.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 26 c er en juridiske person, eksempelvis et pengein-
stitut, der udsteder securitiseringer som defineret i STS-forordningen. Den strafbare handling består
i ikke at have sikret, at de udstedte securitiseringer opfylder kravene til standardisering, fastslået i de
nævnte bestemmelser ovenfor i artikel 26 b.
Et eksempel kan være, at den juridiske person undlader at føre et ajourført referenceregister, som
beskrevet i artikel 26c, stk. 9.
Artikel 26 d i STS-forordningen indeholder krav til syntetiske securitiseringers transparens.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0133.png
Det følger af artikel 26 d, stk. 1, i STS-forordningen, at det eksponeringsleverende institut forud for
prisfastsættelsen skal gøre data vedrørende den statiske og dynamiske historiske misligholdelses- og
tabsudvikling tilgængelige for potentielle investorer. Det betyder bl.a. data vedrørende overtrædelse
af kontraktvilkår og misligholdelse, for eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til dem, som secu-
ritiseres, samt datakilderne og kriterierne for at sidestille eksponeringerne. Disse data skal omfatte en
periode på mindst fem år.
Artikel 26 d, stk. 2, i STS-forordningen fastslår, at en stikprøve af de underliggende eksponeringer
skal kontrolleres af en relevant og uafhængig ekstern instans forud for afslutningen af transaktionen,
idet det bl.a. undersøges, om de underliggende eksponeringer kan omfattes af kreditrisikoafdækning
i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning.
Artikel 26 d, stk. 3, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut forud for fast-
sættelsen af prisen på securitiseringen skal gøre en "liability cash flow"-model tilgængelig for poten-
tielle investorer, som repræsenterer det kontraktmæssige forhold mellem de underliggende ekspone-
ringer og de betalinger, der finder sted mellem det eksponeringsleverende institut, investorer, andre
tredjeparter og, hvis det er relevant, SSPE'en, og skal efter prisfastsættelsen gøre modellen tilgængelig
for investorer på løbende basis og for potentielle investorer efter anmodning.
Artikel 26 d, stk. 4, i STS-forordningen fastslår, at i tilfælde af en securitisering, hvor de underlig-
gende eksponeringer er boliglån, billån eller billeasingaftaler, skal det eksponeringsleverende institut
offentliggøre de tilgængelige oplysninger om miljøpræstationer for de aktiver, der finansieres via
sådanne boliglån, billån eller billeasingaftaler som led i de oplysninger, der videregives i medfør af
artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a.
Det følger af artikel 26 d, stk. 5, i STS-forordningen at det eksponeringsleverende institut er ansvarlig
for overholdelse af artikel 7. De oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit,
litra a, skal forud for prisfastsættelsen gøres tilgængelige for potentielle investorer efter anmodning.
De oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra b og d, skal gøres tilgæn-
gelige forud for prisfastsættelsen, i det mindste i udkast eller foreløbig form. Den endelige dokumen-
tation skal gøres tilgængelig for investorerne senest 15 dage efter transaktionens afslutning.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 26 d i STS-forordningen er en juridisk person, der
udsteder securitiseringer som defineret i STS-forordningen. Den strafbare handling består i ikke at
have sikret, at de udstedte securitiseringer opfylder kravene til transparent, fastslået i artikel 26 d.
Et eksempel kunne være, at eksempelvis et pengeinstitut undlader at gøre data vedrørende den statiske
og dynamiske historiske misligholdelses- og tabsudvikling, som beskrevet i artikel 26 d, stk. 1, til-
gængelige for potentielle investorer. Derved opnår de potentielle investorer ikke tilstrækkeligt grund-
lag til at fastsætte en pris.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0134.png
Artikel 26 e i STS-forordningen indeholder krav til aftalen om kreditrisikoafdækning, tredjepartskon-
trolagenten og det syntetiske mer-spread.
Artikel 26 e, stk. 1, i STS-forordningen fastslår, at aftalen om kreditrisikoafdækning mindst skal
dække følgende kreditbegivenheder:
a) De kreditbegivenheder, der er omhandlet i artikel 215, stk. 1, litra a, i CRR-Forordningen, hvis
risikooverførslen opnås ved brug af garantier.
b) De kreditbegivenheder, der er omhandlet i artikel 216, stk. 1, litra a), i CRR-Forordningen, hvis
risikooverførslen opnås ved brug af kreditderivater.
Alle kreditbegivenheder skal dokumenteres. Kreditlempelser i den i artikel 47 b i CRR-Forordningen
anvendte betydning, som finder anvendelse på de underliggende eksponeringer, udelukker ikke, at
der kan udløses kreditbegivenheder.
Artikel 26 e, stk. 2, i STS-forordningen fastslår, at kreditrisikoafdækningsbetalingen efter en kredit-
begivenhed beregnes på grundlag af det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långi-
vers faktiske realiserede tab, der er fremkommet i overensstemmelse med pengeinstituttets standard-
inddrivelsespolitikker og -procedurer for de relevante eksponeringstyper, og som er registreret i deres
regnskaber på det tidspunkt, hvor betalingen foretages. Den endelige kreditrisikoafdækningsbetaling
forfalder til betaling inden for et nærmere fastsat tidsrum efter afslutningen af gældsomlægningspro-
cessen for den relevante underliggende eksponering, hvis afslutningen af gældsomlægningsprocessen
finder sted før det planlagte ubetingede udløb eller førtidigt ophør af aftalen om kreditrisikoafdæk-
ning.
Der skal foretages en foreløbig kreditrisikoafdækningsbetaling senest seks måneder efter, at en kre-
ditbegivenhed som omhandlet i stk. 1 er indtruffet i tilfælde, hvor gældsomlægningen af tabene for
den relevante underliggende eksponering ikke er afsluttet ved udgangen af den pågældende seks må-
neders periode. Den foreløbige kreditrisikoafdækningsbetaling skal som minimum udgøre det højeste
af følgende:
a) Det forventede tab, som svarer til den værdiforringelse, som er registreret af det eksponeringsle-
verende institut i dets regnskaber i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler på det tids-
punkt, hvor den foreløbige betaling foretages, under forudsætning af, at kreditafdækningsaftalen ikke
eksisterer og ikke dækker noget tab.
b) Hvis det er relevant, det forventede tab givet misligholdelse (LGD) bestemt i overensstemmelse
med tredje del, afsnit II, kapitel 3, i CRR-Forordningen.
Hvis der foretages en foreløbig kreditrisikoafdækningsbetaling, skal den skal den under litra a nævnte
kreditrisikoafdækningsbetaling foretages for at tilpasse den foreløbige afregning af tab til det faktiske
realiserede tab.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0135.png
Metoden til beregning af foreløbige og endelige kreditrisikoafdækningsbetalinger fastsættes i aftalen
om kreditrisikoafdækning.
Kreditrisikoafdækningsbetalingen skal stå i forhold til den del af den udestående fiktive værdi af den
tilsvarende underliggende eksponering, som er omfattet af aftalen om kreditrisikoafdækning.
Det eksponeringsleverende instituts ret til at modtage kreditrisikoafdækningsbetalingen skal kunne
håndhæves. De beløb, som investorerne skal betale i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning,
skal angives tydeligt i aftalen om kreditrisikoafdækning og begrænses. Det skal være muligt at be-
regne disse beløb under alle omstændigheder. I aftalen om kreditrisikoafdækning fastsættes det klart,
under hvilke omstændigheder investorer skal foretage betalinger. Den i stk. 4 omhandlede tredje-
partskontrolagent skal vurdere, om sådanne omstændighederne er indtruffet.
Størrelsen af kreditrisikoafdækningsbetalingen beregnes for den enkelte underliggende eksponering,
for hvilken der er indtruffet en kreditbegivenhed.
Artikel 26 e, stk. 3, i STS-forordningen fastslår, at aftalen om kreditrisikoafdækning skal angive den
maksimale forlængelsesperiode, som skal gælde for gældsomlægningsprocessen for underliggende
eksponeringer, i forbindelse med hvilke der er indtruffet en kreditbegivenhed som omhandlet i stk. 1,
men hvor gældsomlægningsprocessen ikke er afsluttet før det planlagte ubetingede udløb eller førti-
digt ophør af aftalen om kreditrisikoafdækning. En sådan forlængelsesperiode må ikke overstige to
år. Aftalen om kreditrisikoafdækning skal foreskrive, at der ved udløbet af denne forlængelsesperiode
foretages en endelig kreditrisikoafdækningsbetaling på grundlag af det eksponeringsleverende insti-
tuts endelige tabsskøn, som skulle være blevet registreret af det eksponeringsleverende institut i dets
regnskaber på det pågældende tidspunkt, under forudsætning af at kreditafdækningsaftalen ikke ek-
sisterer og ikke dækker noget tab.
I tilfælde af ophør af aftalen om kreditrisikoafdækning fortsætter gældsomlægningsprocessen med
hensyn til eventuelle udestående kreditbegivenheder, der er indtruffet før ophøret, på samme måde
som beskrevet i første afsnit.
De kreditrisikoafdækningspræmier, der skal betales i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning,
skal struktureres som betinget af den udestående nominelle værdi af de ikke-misligholdte securitise-
rede eksponeringer på betalingstidspunktet og afspejle risikoen ved den afdækkede tranche. Med hen-
blik herpå må aftalen om kreditrisikoafdækning ikke foreskrive garanterede præmier, forudgående
præmiebetalinger, rabatordninger eller andre mekanismer, der kan forhindre eller begrænse den fak-
tiske fordeling af tab til investorerne eller tilbageføre en del af de betalte præmier til det ekspone-
ringsleverende institut efter transaktionens udløb.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0136.png
Uanset nærværende stykkes tredje afsnit tillades forudgående præmiebetalinger i tilfælde, hvor ga-
rantiordningen er udtrykkeligt fastsat i en medlemsstats nationale lovgivning og er omfattet af en
regaranti fra en af de enheder, der er anført i artikel 214, stk. 2, litra a-d, i CRR-Forordningen, forudsat
at statsstøttereglerne overholdes.
Det skal beskrives i transaktionsdokumentationen, hvordan kreditrisikoafdækningspræmien og even-
tuelle relaterede kuponer beregnes for hver betalingsdato i securitiseringens løbetid.
Det eksponeringsleverende instituts ret til at modtage kreditrisikoafdækningspræmier skal kunne
håndhæves.
Artikel 26 e, stk. 4, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut skal udpege en
tredjepartskontrol-agent før datoen for transaktionens afslutning. For hver af de underliggende ek-
sponeringer, for hvilke der gives meddelelse om kreditbegivenhed, kontrollerer tredjepartskontrol-
agenten som minimum følgende forhold:
a) at den kreditbegivenhed, der henvises til i meddelelsen om kreditbegivenhed, er en kreditbegiven-
hed som specificeret i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning,
b) at den underliggende eksponering indgik i referenceporteføljen på tidspunktet for den pågældende
kreditbegivenheds indtræden,
c) at den underliggende eksponering opfyldte anerkendelseskriterierne på tidspunktet for dets medta-
gelse i referenceporteføljen,
d) hvis der er blevet tilføjet en underliggende eksponering til securitiseringen som følge af en genop-
fyldning, at en sådan genopfyldning er sket i overensstemmelse med betingelserne for genopfyldning,
e) at det endelige tab stemmer overens med de tab, som det eksponeringsleverende institut har regi-
streret i sin resultatopgørelse, og
f) at tabene i forhold til de underliggende eksponeringer på det tidspunkt, hvor den endelige kreditri-
sikoafdækningsbetaling foretages, er blevet korrekt fordelt på investorerne.
Tredjepartskontrolagenten skal være uafhængig i forhold til det eksponeringsleverende institut og
investorerne og, hvis det er relevant, til SSPE'en og skal have accepteret udnævnelsen til tredje-parts-
kontrolagent pr. datoen for transaktionens afslutning.
Tredjepartskontrolagenten kan udføre kontrollen på grundlag af stikprøver i stedet for på grundlag af
hver enkelt underliggende eksponering, som der anmodes om kreditriskoafdækningsbetaling for. In-
vestorerne kan anmode om kontrol af, om en eller flere bestemte underliggende eksponeringer opfyl-
der anerkendelseskriterierne, hvis de ikke er tilfredse med den stikprøvebaserede kontrol.
Det eksponeringsleverende institut medtager et tilsagn i transaktionsdokumentationen om at give
tredjepartskontrolagenten alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere kravene
fastsat i første afsnit.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0137.png
Artikel 26 e, stk. 5, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut ikke må afslutte
en transaktion forud for dens planlagte udløb af andre årsager end følgende begivenheder:
a) investorens insolvens
b) investorens manglende betaling af skyldige beløb i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning
eller investors misligholdelse af en væsentlig forpligtelse fastlagt i trans-aktionsdokumenterne
c) relevante reguleringsmæssige begivenheder, herunder
i) relevante ændringer i EU-retten eller national ret, relevante ændringer foretaget af de kompetente
myndigheder i forbindelse med officielt offentliggjorte fortolkninger af sådan lovgivning, hvor så-
danne findes, eller relevante ændringer i den skattemæssige eller regnskabsmæssige behandling af
transaktionen, som har en væsentlig negativ indvirkning på en transaktions økonomiske effektivitet,,
i hvert enkelt tilfælde sammenlignet med det, der blev forudset på tidspunktet for indgåelsen af trans-
aktionen, og som ikke med rimelighed kunne forventes på det pågældende tidspunkt eller
ii) en beslutning fra en kompetent myndighed om, at det eksponeringsleverende institut eller et
eller flere af det eksponeringsleverende instituts tilknyttede selskaber ikke har eller ikke længere har
tilladelse til at anerkende en væsentlig risikooverførsel, jf. artikel 245, stk. 2 eller 3, i CRR-Forord-
ningen, med hensyn til securitiseringen.
d) udnyttelse af en option på at opsige transaktionen på et givet tidspunkt ("time call"), når den peri-
ode, der måles fra transaktionens afslutningsdato, er lig med eller større end den oprindelige referen-
ceporteføljes vægtede gennemsnitlige løbetid på transaktionens afslutningsdato.
e) Udnyttelse af en clean-up call option som defineret i artikel 242, nr. 1), i CRR-Forordningen.
f) I tilfælde af ufinansieret kreditrisikoafdækning, at investoren ikke længere anerkendes som udbyder
af kreditrisikoafdækning i henhold til kravene i artikel 26 e, stk. 8.
Det skal angives i transaktionsdokumentationen, om en af de i litra d og e omhandlede rettigheder
indgår i den pågældende transaktion, og hvordan sådanne call-rettigheder er struktureret.
Med henblik på litra d må time call ikke være struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab
på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer, og må ikke være
struktureret på anden vis med henblik på kreditforbedring.
Når muligheden for time call benyttes, skal de eksponeringsleverende institutter underrette de kom-
petente myndigheder om, hvordan kravet omhandlet i andet og tredje afsnit er opfyldt, herunder med
en begrundelse for anvendelsen af time call og en plausibel redegørelse, som viser, at brugen af time
call ikke er begrundet i en forringelse af kvaliteten af de underliggende aktiver.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0138.png
I tilfælde af finansieret kreditrisikoafdækning skal sikkerhedsstillelsen ved kreditrisikoafdækning-
saftalens ophør tilbagebetales til investorerne i henhold til tranchernes rangorden med forbehold af
bestemmelserne i den relevante insolvenslovgivning, i det omfang den finder anvendelse på det ek-
sponeringsleverende institut.
Artikel 26 e, stk. 6, i STS-forordningen fastslår, at det eksponeringsleverende institut kan forpligte
sig til et syntetisk mer-spread, der stilles til rådighed som en kreditforbedring for investorerne, hvis
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Den beløbsmæssige størrelse af det syntetiske mer-spread, som det eksponerings-leverende institut
forpligter sig til at anvende som kreditforbedring ved hver betalings-periode, angives i transaktions-
dokumentationen og udtrykkes som en fast procentdel af den samlede udestående porteføljesaldo ved
begyndelsen af den relevante betalingsperiode (fast syntetisk mer-spread).
b) Det syntetiske mer-spread, som ikke anvendes til dækning af kredittab, der opstår i løbet af hver
betalingsperiode, tilbagebetales til det eksponeringsleverende institut.
c) For eksponeringsleverende institutter, der anvender IRB-metoden, jf. artikel 143 i CRR-Forord-
ningen, overstiger det samlede forpligtede beløb pr. år ikke de forventede tab over ét år på alle un-
derliggende eksponeringer for nævnte år, beregnet i overensstemmelse med artikel 158 i nævnte for-
ordning.
d) For eksponeringsleverende institutter, der ikke anvender IRB-metoden, jf. artikel 143 i CRR-For-
ordningen, skal beregningen af de forventede tab over ét år i den underliggende portefølje klart fast-
lægges i transaktionsdokumentationen.
e) I transaktionsdokumentationen angives de betingelser, der er fastsat i dette stykke.
Artikel 26 e, stk. 7, i STS-forordningen fastslår, at aftalerne om kreditrisikoafdækning skal opfylde
én af følgende betingelser:
a) En garanti, der opfylder de krav, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 4, i CRR-forordningen,
hvorved kreditrisikoen overføres til en af de enheder, der er anført i artikel 214, stk. 2, litra a-d, i
CRR-Forordningen, forudsat at eksponeringerne mod investoren kan tillægges en risikovægt på 0 %
i henhold til nævnte forordnings tredje del, afsnit II, kapitel 2.
b) En garanti, der opfylder de krav, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 4, i CRR-forordningen,
som drager fordel af en regaranti fra en af de enheder, der er omhandlet i dettes stykkes litra a.
c) Anden kreditrisikoafdækning, som ikke er omhandlet i dette stykkes litra a og b i form af garantier,
kreditderivater eller credit linked notes, der opfylder kravene i artikel 249, i CRR-forordningen, for-
udsat at investorens forpligtelser er sikret ved sikkerhedsstillelse, der opfylder kravene i stk. 9 og 10
i nærværende artikel.
Artikel 26 e, stk. 8, i STS-forordningen fastslår, at anden kreditrisikoafdækning, der er omhandlet i
stk. 7, litra c), skal opfylde følgende krav:
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0139.png
a) Det eksponeringsleverende instituts ret til at anvende sikkerhedsstillelsen til at opfylde investorer-
nes forpligtelser vedrørende risikoafdækningsbetaling kan håndhæves, og muligheden for at hånd-
hæve denne ret er sikret gennem passende aftaler om sikkerhedsstillelse.
b) Der kan ske en håndhævelse af investorernes ret til at tilbagelevere en sikkerhedsstillelse, der ikke
er blevet anvendt til at opfylde risikoafdækningsbetalinger, når securitiseringen afvikles, eller efter-
hånden som trancherne afdrages.
c) Hvis sikkerhedsstillelsen er investeret i værdipapirer, indeholder transaktionsdokumentationen kri-
terierne for anerkendelsesskriterier og deponeringsordninger for sådanne værdipapirer.
Det skal angives i transaktionsdokumentationen, om investorerne fortsat er eksponeret for det ekspo-
neringsleverende instituts kreditrisiko.
Det eksponeringsleverende institut indhenter en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der
bekræfter, at kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner.
Artikel 26 e, stk. 9, i STS-forordningen fastslår, at hvis der ydes anden kreditrisikoafdækning, jf.
denne artikels stk. 7, litra c, skal det eksponeringsleverende institut og investoren anvende sikker-
hedsstillelse af høj kvalitet, der er
a) enten sikkerhedsstillelse i form af gældsinstrumenter med en risikovægt på 0 %, jf. tredje del, afsnit
II, kapitel 2, i CRR-forordningen, som opfylder betingelserne:
i) Gældsinstrumenterne har en maksimal restløbetid på tre måneder, som ikke må være længere
end den tid, der resterer til næste betalingsdato.
ii) Gældsinstrumenterne kan indløses til kontanter til et beløb, der svarer til den udestående del af
den risikoafdækkede tranche.
iii) Gældsinstrumenterne opbevares af en depositar, der er uafhængig af det eksponeringsleverende
institut og investorerne.
b) eller sikkerhedsstillelse i form af kontanter opbevaret af et tredjepartskreditinstitut eller i form af
kontanter ved deponering hos det eksponeringsleverende institut, forudsat at kreditkvalitetstrin 2 som
fastsat i artikel 136, i CRR-Forordningen, som minimum overholdes.
Uanset første afsnit kan kun det eksponeringsleverende institut, forudsat at investoren har givet sit
udtrykkelige samtykke i den endelige transaktionsdokumentation efter at have udført sin due dili-
gence-undersøgelse i henhold til nærværende forordnings artikel 5, herunder en vurdering af enhver
relevant modpartsrisikoeksponering, gøre brug af sikkerhedsstillelse af høj kvalitet i form af kontan-
ter deponeret hos det eksponeringsleverende institut eller et af dets tilknyttede selskaber, såfremt det
eksponeringsleverende institut eller et af dets tilknyttede selskaber mindst opfylder kreditkvalitetstrin
2 i overensstemmelse med konverteringen som fastsat i artikel 136 i CRR-Forordningen.
De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 5, i STS-forordningen kan
efter høring af the European Banking Authority (EBA) tillade sikkerhedsstillelse i form af kontanter
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0140.png
deponeret hos det eksponeringsleverende institut eller et af dets tilknyttede selskaber, såfremt det
eksponeringsleverende institut eller et af dets tilknyttede selskaber opfylder kreditkvalitetstrin 3. Det
er forudsat, at der kan fremlægges dokumentation for markedsvanskeligheder, objektive hindringer i
forbindelse med det kreditkvalitetstrin, der er tildelt instituttets medlemsstat, eller betydelige poten-
tielle koncentrationsproblemer i den pågældende medlemsstat som følge af anvendelsen af mini-
mumskravet om kreditkvalitetstrin 2 som omhandlet i andet afsnit.
Hvis et tredjepartskreditinstitut eller det eksponeringsleverende institut eller et af dets tilknyttede sel-
skaber ikke længere opfylder minimumskreditkvalitetstrin 2, skal sikkerhedsstillelsen inden for ni
måneder overføres til et tredjepartskreditinstitut med kreditkvalitetstrin 3 eller derover, eller sikker-
hedsstillelsen skal investeres i værdipapirer, der opfylder kriterierne i første afsnit, litra a).
Kravene i dette afsnit anses for opfyldt i tilfælde af investeringer i credit linked notes udstedt af det
eksponeringsleverende institut i overensstemmelse med artikel 218, i CRR-Forordningen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 26 e i STS-forordningen er en juridisk person, der
udsteder securitiseringer som defineret i STS-forordningen. Den strafbare handling består i ikke at
have sikret, at de udstedte securitiseringer opfylder kravene til aftalen om kreditrisikoafdækning,
tredjepartskontrolagenten og det syntetiske mer-spread, som er fastslået i artikel 26 e.
Et eksempel kunne være, at pengeinstituttet undlader at sikre, at aftalen om kreditrisikoafdækning
ikke foreskriver garanterede præmier, forudgående præmiebetalinger, rabatordninger eller andre me-
kanismer, der kan forhindre eller begrænse den faktiske fordeling af tab til investorerne eller tilbage-
føre en del af de betalte præmier til det eksponeringsleverende institut efter transaktionens udløb.
Det følger af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at
der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juri-
diske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I dette tilfælde, hvor den strafbelagte bestemmelse omhandler en pligt for virksomheden, er de mulige
ansvarssubjekter ved overtrædelse af bestemmelsen virksomheden, og en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden
oftest ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomheden alene
eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden. Ved valg
af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til
ud over tiltalen mod den juridiske person
tillige at rejse tiltale
mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist
grov uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Til nr. 36 (§ 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 7. De gældende stk. 3-7 bliver
herefter stk. 4-8.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0141.png
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 7, stk. 1-3, i
§ 373, stk. 9,
ændres til en henvisning til § 7,
stk. 1-4.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 37 (§ 386 i lov om finansiel virksomhed)
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk eksisterer ikke længere.
Det foreslås derfor at ophæve
§ 368.
Til nr. 38 (Bilag 10, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 269 a, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan begrænse en virksomheds
udlodning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis en virksomhed, der er underlagt krav om ned-
skrivningsegnede passiver, jf. lovens § 266, opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. lovens §
125 a, men ikke når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver. Det maksimale
udlodningsbeløb beregnes i overensstemmelse med bilag 10, nr. 1, jf. dog stk. 2.
Bilag 10, nr. 1, til lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvordan det maksimale udlodningsbeløb
efter § 269 a, beregnes.
Det maksimale udlodningsbeløb, der henvises til i § 269 a, beregnes efter en formel, som fremgår af
bilaget. Imidlertid er metoden for beregningen af det maksimale udlodningsbeløb også beskrevet med
ord i bilaget. Metoden for beregningen er dermed angivet to gange på to forskellige måder.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at metoden for beregning af det maksimale udlodningsbeløb alene er
angivet som en formel.
Det foreslås derfor i
bilag 10, nr. 1,
at følgende sætning udgår; at multiplicere den sum, der beregnes
i overensstemmelse med nr. 2 i nærværende bilag, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse
med nr. 3 i nærværende bilag.
Ændringen er af teknisk karakter og har ikke indholdsmæssig betydning.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 20, stk. 2, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 20, stk. 2, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter
krav om, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre sig, at virksomhedens udbetaling
af variabel løn sker over en periode, hvis den udbetales til medlemmer af ledelsen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0142.png
forvaltede alternative investeringsfonde. Hvis en alternativ investeringsfonds livscyklus er kortere
end henholdsvis 3 og 4 år, tilpasses perioden i 1. pkt., til fondens livscyklus og indløsningspolitik.
Den gældende bestemmelse forpligter forvalteren til at sikre, at udbetaling af mindst 40 pct. af den
variable løndel, ved større beløb 60 pct., sker over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse et år
efter beregningstidspunktet, dog for medlemmer af ledelsen mindst 4 år, med en ligelig fordeling over
årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden. Hvis en alternativ investeringsfonds
livscyklus er kortere end henholdsvis 3 og 4 år, tilpasses perioden i 1. pkt., til fondens livscyklus og
indløsningspolitik.
Det foreslås i
§ 20, stk. 2, nr. 5,
at udskydelsesperioden for væsentlige risikotagere udvides fra mindst
3 år til mindst 4 år og for medlemmer af ledelsen fra mindst 4 år til mindst 5 år. Forvalterens
udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel til væsentlige risikotagere, ved større beløb 60 pct.,
skal således ske over en periode på mindst 4 år med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet
og for medlemmer af ledelsen mindst 5 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden. Hvis en alternativ investeringsfonds livscyklus er kortere end
henholdsvis 4 og 5 år, tilpasses perioden i 1. pkt., til fondens livscyklus og indløsningspolitik.
Ved lov nr. 2110 af 22. december 2020 blev udskydelsesperioden for udbetaling af variabel løn
forlænget. Med henblik på at ensarte aflønningsreglerne på tværs af lovgivningen på det finansielle
område foreslås forlængelsen af udskydelsesperioden, udbredt til de øvrige aflønningsregler i den
finansielle regulering.
Det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 16, at en variabel løn, der
allerede ved lovens ikrafttræden er optjent eller under udskydelse, skal efterleve de gældende
udskydelsesregler. Det vil sige, at en større andel af en variabel løn til en væsentlig risikotager skal
udbetales over en periode på 3 år, mens udbetalingen af en større andel af en variabel løn til
medlemmer af ledelsen skal udbetales over en periode på 4 år efter de gældende regler.
Den foreslåede udvidelse af udbetalingsperioden finder anvendelse for variabel løn, der optjenes i
optjeningsperioden efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 2 (§ 22, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende § 22, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at
forvalteren skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og
direktionen i årsrapporten.
Det foreslås i
§ 22, stk. 3, 1. pkt.,
at lade kravet om, at oplysningerne om bestyrelsesmedlemmers og
direktionsmedlemmers samlede vederlag skal offentliggøres i årsrapporten, udgå.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0143.png
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere stilles krav om, at offentliggørelsen af
oplysninger om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag skal ske i årsrapporten.
Med den foreslåede ændring sikres det, at offentliggørelsen af oplysninger om bestyrelsens og
direktions individuelle vederlag kan ske i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra e, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
Bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra e, indebærer, at personoplysninger, eksempelvis oplysninger om
bestyrelsens eller direktions individuelle vederlag, som udgangspunkt skal slettes eller anonymiseres
når de ikke længere er nødvendige.
Forvalteren er fortsat forpligtet til at offentliggøre oplysninger om det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har optjent fra
forvalteren i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har optjent
som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.
Det foreslås i
§ 22, stk. 3, 2. pkt.,
at forvalteren skal angive i årsrapporten, hvor oplysningerne i
henhold til 1. pkt. kan findes.
Der stilles ikke krav til, hvor i årsrapporten forvalteren skal angive, hvor oplysningerne bestyrelsens
og direktionens individuelle vederlag er offentliggjort. Forvalteren kan eksempelvis offentliggøre
oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i vederlagsrapporten med en note herom i
årsrapporten.
Det foreslås i
§ 22, stk. 3, 3. pkt.,
at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra
tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.
Det følger af det foreslåede, at oplysningerne om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag
skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse.
Det foreslåede vil sikre, at forvalterens kunder og investorer mv. får vederlagsoplysningerne samtidig
med den seneste årsrapport.
Offentliggørelse af oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i en periode efter årsrapportens
offentliggørelse er nødvendig for, at aktionærer, potentielle investorer og interessenter bedre kan
vurderer, hvordan forvalteren aflønner sin ledelse.
Til nr. 3 (Til § 137, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0144.png
Det fremgår af § 137, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at det skal
fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.
Etablering af andelsklasser giver mulighed for at underopdele afdelinger i kapitalforeninger og AIF-
SIKAV’er. Andelsklasserne har forskellige karakteristika og kan dermed målrettes bestemte typer
investorer.
§ 137, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. blev indført i loven af hensyn
til styring af administrative systemer i SKAT.
Der er ikke længere tekniske eller administrative årsager i SKAT til opretholdelse af kravet om, at
det af afdelingens navn fremgår, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.
Det foreslås på den baggrund, at § 137, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. ophæves.
Ophævelsen vil medføre, at der fremadrettet ikke længere vil være krav om, at det skal fremgå af
afdelingsnavnet, at der kan etableres andelsklasser i den pågældende afdeling.
Til nr. 4 (§ 155, stk. 1, 6. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den gældende bestemmelse i § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
angiver bl.a. de regler i øvrig lovgivning og forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 155, stk. 1, 6. pkt.,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige inve-
steringer.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at påse
finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Med den
foreslåede ændring vil Finanstilsynet også kunne påse overholdelsen af de regler, som Kommissionen
har hjemmel til at udstede i medfør af taksonomiforordningen.
Taksonomiforordningen finder bl.a. anvendelse på finansielle markedsdeltagere. Ved finansielle mar-
kedsdeltagere forstås bl.a. en forvalter af alternative investeringsfonde, en forvalter af en kvalificeret
venturekapitalfond, der er registreret i medfør af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, og en forvalter af en
kvalificeret social iværksætterfond, der er registreret i medfør af artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, jf.
artikel 2, nr. 2, i taksonomiforordningen, jf. artikel 2, nr. 1, litra e, g og h, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0145.png
Taksonomiforordningen fastsætter yderligere krav til de oplysninger, som finansielle markedsdelta-
gere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske rapporter i medfør af disclosureforord-
ningen, når finansielle markedsdeltagere stiller finansielle produkter i medfør af artikel 8 og artikel 9
i disclosureforordningen til rådighed, eller når finansielle markedsdeltagere stiller et finansielt pro-
dukt til rådighed, som ikke er omfattet af artikel 8 eller artikel 9 i disclosureforordningen.
Ved finansielle markedsdeltagere i taksonomiforordningen forstås de finansielle markedsdeltagere
som defineret i disclosureforordningen, hvilket bl.a. er et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der
yder porteføljepleje, eller et forsikringsselskab, der udbyder et forsikringsbaseret investeringspro-
dukt.
Efter artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myn-
dighed, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen overvåger, at finansielle mar-
kedsdeltagere opfylder kravene i artikel 5, 6 og 7, i taksonomiforordningen. Endvidere skal hver
medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har
de nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, til at kunne udføre de opgaver, der er omfattet af
taksonomiforordningen.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdeltageres over-
holdelse af disclosureforordningen i medfør af lov nr. 1940 af 15. december 2020.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for
overtrædelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen supplerer artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen.
Til nr. 5 (§ 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den gældende bestemmelse i § 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indehol-
der en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet eller
Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf retter sig mod.
Det foreslås i
§ 189
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
Det foreslåede medfører, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af taksonomiforordningen
eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Til nr. 6 (§ 168, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0146.png
Det følger af den gældende § 168, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. at Finanstilsynet har en bemyndigelse til at påbyde en forvalter med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13,
stk. 3, nr. 1.
Det foreslås at tilrette bestemmelsens ordlyd, således den er i overensstemmelse med ordlyden af
lovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Det følger af § 13, stk. 1, nr. 3, at et medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
Det foreslås at præcisere § 168, stk. 3, 1. pkt., således Finanstilsynets bemyndigelse efter stk. 3, 1.
pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af § 168, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse
med bestemmelsens henvisning til lovforslagets § 13, stk. 1, nr. 3.
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde en forvalter med tilladelse til at forvalte investeringsfonde
af afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse af
denne lov, vil ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den
finansielle lovgivning.
Til nr. 7 (§ 168 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende § 168 a, stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet har bemyndigelse til at påbyde
en depositar med tilladelse efter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås at tilrette bestemmelsens ordlyd, således den er i overensstemmelse med ordlyden af
lovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Det følger af § 46, stk. 6, jf. § 13, stk. 3, nr. 1, at ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som
depositar, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan
varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde. § 13, stk. 3, nr. 1, nævner således anden relevant
lovgivning. § 168 a, stk. 3, 1. pkt. henviser til § 13, stk. 3, nr. 1, men nævner ikke anden relevant
lovgivning.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0147.png
Det foreslås at præcisere § 168 a, stk. 3, 1. pkt., således Finanstilsynets bemyndigelse efter stk. 3, 1.
pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af § 168 a, stk. 3, 1. pkt. i overensstemmelse
med ordlyden i § 13, stk. 3, nr. 1, som bestemmelsen henviser til.
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde en depositar med tilladelse efter § 46, stk. 3, at afsætte en
direktør, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse af denne lov, vil
ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den finansielle
lovgivning.
Til nr. 8 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
§ 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er en strafbestemmelse. Det følger af
bestemmelsen i § 190, stk. 1, at overtrædelser af specifikt opregnede bestemmelser i FAIF-loven kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det foreslås i
§ 190, stk. 1¸
at ændre »§ 137, stk. 5,« til: »§ 137, stk. 4«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af, at § 137, stk. 3, ophæves ved lovforslagets §
2, nr. 3.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden for overtrædelse af bestemmelsen.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 10, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve
virksomhed, hvis medlemmerne af SIKAV’ens bestyrelse opfylder kravene i § 39.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 10, stk. 1, nr. 3,
fra § 39 til en henvisning til bestemmelsen om
egnethed og hæderlighed i § 57.
Bestemmelsen om egnethed og hæderlighed blev med lov nr. 597 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger mv. rykket fra § 39 til § 57, men henvisningen i § 10, stk. 1, nr. 3, blev ikke i
samme forbindelse ændret. Henvisningen i § 10, stk. 1, nr. 3, foreslås derfor ændret til § 57, således
at en SIKAV’s tilladelse til at udøve virksomhed er betinget af, at medlemmerne af SIKAV’ens
bestyrelse opfylder egnethed- og hæderlighedskravene i § 57.
Til nr. 2 (§ 48 a, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0148.png
Den gældende § 48 a, stk. 1, nr. 5, fastsætter krav om, at bestyrelsen i en investeringsforening skal
sikre sig, at investeringsforeningens udbetaling af variabel løn sker over en periode, hvis den
udbetales til medlemmer af bestyrelsen og direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative
investeringsfonde.
Den gældende bestemmelse forpligter investeringsforeningens bestyrelse til at sikre, at udbetaling af
mindst 40 pct. af den variable løndel, ved større beløb 60 pct., sker over en periode på mindst tre år
med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet, dog for medlemmer af bestyrelsen og direktionen
mindst fire år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden.
Det foreslås i
§ 48 a, stk. 1, nr. 5,
at udskydelsesperioden for væsentlige risikotagere udvides fra
mindst tre år til mindst fire år og for medlemmer af bestyrelsen og direktionen fra mindst fire år til
mindst fem år. Investeringsforeningens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel til
væsentlige risikotagere, ved større beløb 60 pct., skal således ske over en periode på mindst fire år
med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet og for medlemmer af bestyrelsen og direktionen
mindst fem år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden.
Ved lov nr. 2110 af 22. december 2020 blev udskydelsesperioden for udbetaling af variabel løn
forlænget. Med henblik på at ensarte aflønningsreglerne på tværs af lovgivningen på det finansielle
område foreslås forlængelsen af udskydelsesperioden, udbredt til de øvrige aflønningsregler i den
finansielle regulering.
Det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 16, at en variabel løn, der
allerede ved lovens ikrafttræden er optjent eller under udskydelse, skal efterleve de gældende
udskydelsesregler. Det vil sige, at en større andel af en variabel løn til en væsentlig risikotager skal
udbetales over en periode på 3 år, mens udbetalingen af en større andel af en variabel løn til
medlemmer af ledelsen skal udbetales over en periode på 4 år efter de gældende regler.
Den foreslåede udvidelse af udbetalingsperioden finder anvendelse for variabel løn, der optjenes i
optjeningsperioden efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 3 (§ 48 c, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende § 48 c, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at
investeringsforeninger skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen
og direktionen i årsrapporten.
Det foreslås i
§ 48 c, stk. 4, 1. pkt.,
at lade kravet om, at oplysningerne om bestyrelsesmedlemmers
og direktionsmedlemmers samlede vederlag skal offentliggøres i årsrapporten udgå.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0149.png
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere stilles krav om, at offentliggørelsen af
oplysninger om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag skal ske i årsrapporten.
Med den foreslåede ændring sikres det, at offentliggørelsen af oplysninger om bestyrelsens og
direktions individuelle vederlag kan ske i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra e, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
Bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra e, indebærer, at personoplysninger, eksempelvis oplysninger om
bestyrelsens eller direktions individuelle vederlag, som udgangspunkt skal slettes eller anonymiseres
når de ikke længere er nødvendige.
Investeringsforeningen er fortsat forpligtet til at offentliggøre oplysninger om det samlede vederlag
for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har
optjent fra investeringsforeningen i det pågældende regnskabsår.
Det foreslås i
§ 48 c, stk. 4, 2. pkt.,
at investeringsforeningen skal angive i årsrapporten, hvor
oplysningerne i henhold til 1. pkt. kan findes.
Der stilles ikke krav til, hvor i årsrapporten investeringsforeningen skal angive, hvor oplysningerne
bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag er offentliggjort. Investeringsforeningen kan
eksempelvis offentliggøre oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i vederlagsrapporten
med en note herom i årsrapporten.
Det foreslås i
§ 48 c, stk. 4, 3. pkt.,
at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år
fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.
Det følger af det foreslåede, at oplysningerne om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag
skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse.
Det foreslåede vil sikre, at investeringsforeningens kunder
vederlagsoplysningerne samtidig med den seneste årsrapport.
og
investorer
mv.
får
Offentliggørelse af oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i en periode efter årsrapportens
offentliggørelse er nødvendig for, at aktionærer, potentielle investorer og interessenter bedre kan
vurderer, hvordan investeringsforeningen aflønner sin ledelse.
Til nr. 4 (§ 161, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0150.png
Det følger af § 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet påser overholdelsen
af en række direktiver og forordninger.
Det foreslås i
§ 161, stk. 1, nr. 9,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investe-
ringer og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at påse
finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Med den
foreslåede ændring vil Finanstilsynet også kunne påse overholdelsen af de regler, som Kommissionen
har hjemmel til at udstede i medfør af taksonomiforordningen.
Taksonomiforordningen finder bl.a. anvendelse på finansielle markedsdeltagere. Ved finansielle mar-
kedsdeltagere forstås bl.a. et forstås en investeringsforening, der ikke har udpeget et investeringsfor-
valtningsselskab, jf. art. 2, nr. 10, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjeneste-
ydelser (disclosureforordningen).
Taksonomiforordningen fastsætter yderligere krav til de oplysninger, som finansielle markedsdelta-
gere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske rapporter i medfør af disclosureforord-
ningen, når finansielle markedsdeltagere stiller finansielle produkter i medfør af artikel 8 og artikel 9
i disclosureforordningen til rådighed, eller når finansielle markedsdeltagere stiller et finansielt pro-
dukt til rådighed, som ikke er omfattet af artikel 8 eller artikel 9 i disclosureforordningen.
Efter artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myn-
dighed, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen påser, at finansielle markeds-
deltagere opfylder kravene i artikel 5, 6 og 7, i taksonomiforordningen. Endvidere skal hver med-
lemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de
nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, til at kunne udføre de opgaver, der er omfattet af
taksonomiforordningen.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdeltageres over-
holdelse af disclosureforordningen i medfør af lov nr. lov nr. 2110 af 22. december 2020.
Bestemmelsen supplerer artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen.
Til nr. 5 (§ 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende bestemmelse i § 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver de virksom-
heder, der kan anses som part i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse i medfør
af lov om investeringsforeninger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0151.png
Det foreslås i
§ 179, stk. 1,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
eller regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse
overfor i medfør af taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse
som parter i afgørelsessagen.
Til nr. 6 (§ 189 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende bestemmelse i § 189 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en klageadgang
til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i
henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf retter sig mod.
Det foreslås i
§ 189
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
Det foreslåede medfører, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af taksonomiforordningen og
regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Til § 4
Til nr. 1 (fodnoten i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven indeholder bestemmelser der
gennemfører dele af MiFID II.
Det foreslås, at der i
fodnoten
til lov om kapitalmarkeder indsættes, en henvisning til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-tidende 2021, nr. L 68, s.
14.
Det medfører, at det af fodnoten fremgår, at MiFID II er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår
oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for
så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til
genopretningen efter COVID-19-pandemien
(herefter ”ændringsdirektivet”).
Hermed fremgår det
klart, at direktivet er indarbejdet i lov om kapitalmarkeder i det omfang, det er relevant.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 9, i lov om kapitalmarkeder)
§ 1 i lov om kapitalmarkeder fastlægger anvendelsesområdet for loven.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0152.png
Det foreslås i § 1 at indsætte et nyt
stk. 9,
hvoraf det fremgår, at reglerne i kapitel 32 a gælder for
operatører af detailbetalingssystemer.
Forslaget er en konsekvens af, at operatører af detailbetalingssystemer med lovforslaget omfattes af
anvendelsesområdet. Et detailbetalingssystem er defineret i forslaget til nyt § 3, nr. 29, i lov om ka-
pitalmarkeder, og en operatør af et detailbetalingssystem er defineret i forslaget til nyt § 3, nr. 30, i
lov om kapitalmarkeder, jf. § 4, nr. 3, i dette lovforslag. Med forslaget til nyt kapitel 32 a i lov om
kapitalmarkeder, jf. § 4, nr. 17, i dette lovforslag, bliver der fastsat et tilladelseskrav til operatører af
detailbetalingssystemer samt en række andre krav, som en operatør af et detailbetalingssystem skal
overholde.
Til nr. 3 (§ 3, nr. 29 og 30, i lov om kapitalmarkeder)
§ 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i
loven.
Der findes i dag ikke en definition på et detailbetalingssystem eller en operatør af et detailbetalings-
system i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i § 3 at indsætte et nyt
nr. 29
og nyt
nr. 30.
Forslaget til nr. 29 vil medføre, at et detailbetalingssystem defineres som et betalingssystem, hvormed
der i væsentligt omfang udføres clearing af betalinger i danske kroner mellem fysiske personer, virk-
somheder og offentlige myndigheder og mellem disse personer indbyrdes, bortset fra betalinger mel-
lem finansielle virksomheder og operatører af markedspladser,
værdipapircentraler (CSD’er) og cen-
trale modparter (CCP’er) og mellem disse personer
indbyrdes.
Denne afgrænsning af begrebet detailbetalingssystem har til formål at omfatte de for den danske øko-
nomi væsentligste betalingsinfrastrukturer, som har direkte betydning for borgere, virksomheder og
offentlige myndigheder. Derfor falder infrastrukturer til clearing af interbank-betalinger, handel med
finansielle instrumenter og clearinger i forbindelse med international valutahandel mellem finansielle
institutter uden for det foreslåede anvendelsesområde.
Med et betalingssystem, hvormed der i væsentligt omfang udføres clearing af betalinger i danske
kroner mellem fysiske personer, virksomheder og offentlige myndigheder og mellem disse personer
indbyrdes, forstås et betalingssystem, der har en sådan volumen af detailbetalinger i danske kroner,
at driften af systemets infrastruktur potentielt kan få systemisk betydning i forhold til betalingsafvik-
lingen i Danmark.
Forslaget til nr. 30 vil medføre, at en operatør af et detailbetalingssystem defineres som en fysisk eller
juridisk person, der er meddelt tilladelse efter § 180 a, og hvis virksomhed består i at udføre it-driften
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0153.png
af et detailbetalingssystem, som Finanstilsynet finder har væsentlig betydning for betalingsafviklin-
gen eller væsentlig samfundsmæssig betydning. Definitionen er ny og foreslås indsat, fordi der med
lovforslaget indføres en ny type af virksomhed, som er en operatør af et detailbetalingssystem. En
operatør af et detailbetalingssystem vil blive underlagt regler, som fremgår af forslag til nyt kapitel
32 a.
Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Efter gældende ret er landbrugsråvarederivater ikke defineret i lov om kapitalmarkeder. Det foreslås
derfor, at der indsættes en definition heraf i § 3, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i
nr. 36
at definere landbrugsråvarederivater som derivatkontrakter vedrørende produkter
anført i artikel 1 i og bilag I, del I til XX og XXIV/1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 og pro-
dukter anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles
markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000.
Formålet med definitionen er at præcisere, hvori adskillelsen mellem råvarederivater og landbrugs-
råvarederivater består. Et landbrugsråvarederivat er typisk et derivat, hvor den underliggende råvare
er fødevarer, eksempelvis majs, hvede, kvæg eller kakao. Som et eksempel på et landbrugsråvarede-
rivat kan nævnes en hvedefuture, som er en aftale om køb eller salg af en given mængde hvede til en
forud fastsat kurs på et fremtidigt tidspunkt. Landbrugsråvarederivater dækker ligeledes over deriva-
ter, hvor den underliggende råvare er tobak, skovbrug og plantefrø mm. Et eksempel på et råvarede-
rivat, der ikke er et landbrugsråvarederivat, kan være et derivat, hvor den underliggende råvare er
malm eller råolie.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 2, litra c, i CMRP MiFID II-del.
Til nr. 5 (§ 26, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)
§ 26 i lov om kapitalmarkeder fastlægger udstederes pligt til at offentliggøre deres årsrapporter. Det
følger af den gældende § 26, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at en udsteder af aktier og gældsbeviser
senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb skal offentliggøre en årsrapport. I medfør af stk. 2 skal
det indeholdte regnskab i årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med national lovgivning i det
land, hvor udstederen er registreret. Efter stk. 3 skal en årsrapport være offentlig tilgængelig i mindst
10 år. Efter stk. 4 kan Erhvervsministeren fastsætte supplerende regler for udstedere med hjemsted
uden for EU i et land, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3
i § 26 i lov om kapitalmarkeder, hvorefter årsrapporter skal
udarbejdes i et fælles elektronisk rapporteringsformat i overensstemmelse med Kommissionens de-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0154.png
legerede forordning (EU) 2018/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til
præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat.
Den foreslåede § 26, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder vil medføre, at udstedere, der er omfattet af
kapitel 5 i lov om kapitalmarkeder, fremover vil skulle aflægge årsrapport i xHTML-formatet, som
er et format, der kan åbnes af alle standard webbrowsere. Udstedere, som aflægger årsregnskab efter
IFRS, skal desuden benytte InlineXBRL (iXBRL) til at opmærke regnskabstallene i virksomhedens
konsoliderede finansielle opgørelser på koncernniveau, dvs. resultatopgørelsen og opgørelsen af an-
den totalindkomst, egenkapital- og balanceopgørelserne samt pengestrømsopgørelsen. For årsrappor-
terne for regnskabsår, der starter fra og med 1. januar 2021, der offentliggøres første gang i 2022,
bliver opmærkning af regnskabsnoter også obligatorisk.
Årsrapporten skal udarbejdes som tidligere og konverteres til xHTML-format. Herudover skal udste-
dere, der aflægger koncernregnskab efter IFRS, opmærke årsrapporten med iXBRL-teknologien efter
ESEF taksonomien. Selve udarbejdelse af årsrapporten bliver ændret, da revisionen skal forholde sig
til opmærkningen, idet opmærkningen vil være omfattet af revisionspåtegningen, hvorfor der skal ske
opmærkning tidligere i arbejdsprocessen.
Undlader en udsteder at udarbejde årsrapporten i medfør af den foreslåede § 26, stk. 3, kan Finanstil-
synet som tvangsmiddel pålægge den pågældende udsteder daglige eller ugentlige bøder i medfør af
§ 256 i lov om kapitalmarkeder.
Kravet om det elektroniske rapporteringsformat finder anvendelse fra 1. januar 2022.
Lovforslaget implementerer artikel 4, stk. 7, i
EU’s
gennemsigtighedsdirektiv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 57, stk. 1, 2. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af den gældende § 57, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at for en operatør af et reguleret
marked og et registreret betalingssystem, skal revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten
og for virksomheder med intern revision tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat ved-
rørende årsrapporten indsendes til Finanstilsynet senest samtidig med indrapportering af årsrappor-
ten til Erhvervsstyrelsen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet får tilsendt relevante oplysninger om virk-
somheden i form af revisionsprotokollater m.v. Herved kan Finanstilsynet inddrage revisors og
eventuelt den interne revisions rapportering i tilsynsarbejdet med virksomheden. I medfør af be-
stemmelsen skal Finanstilsynet også modtage revisionsprotokollaterne i det tilfælde, at Danmarks
Nationalbank har registreret betalingssystemet og i medfør af lovens § 217 udøver tilsynsbeføjelser
herover.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0155.png
Det foreslås at indsætte
stk. 1, 2. pkt.,
hvormed betalingssystemer, der er registreret af Danmarks
Nationalbank, jf. § 180, skal indsende revisionsprotokollaterne til Danmarks Nationalbank.
Med lovforslaget skal revisors og den interne revisionschefs revisionsprotokollater indsendes til
Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af Danmarks Na-
tionalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3.
Til nr. 7 (overskriften før § 127 a i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende overskrift før § 127 a vedrører markedspladsers offentliggørelse af oplysninger om
kvaliteten af udførelsen af transaktioner. Bestemmelsen herom fremgår af § 127 a.
Det foreslås at ophæve
overskriften
før § 127 a.
Forslaget er en konsekvens af, at § 127 a ophæves med nærværende lovforslag, jf. § 4, nr. 8, hvortil
der henvises.
Til nr. 8 (§ 127 a i lov om kapitalmarkeder)
§ 127 a stk. 1, indeholder krav om, at en markedsplads mindst en gang om året vederlagsfrit skal stille
oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med
finansielle instrumenter. I medfør af stk. 2 skal oplysningerne i stk. 1 gives for alle kategorier af
finansielle instrumenter og indeholde oplysninger om pris, omkostninger, hurtighed og sandsynlighed
for udførelsen.
Ved en markedsplads forstås et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (herefter MHF) eller
en organiseret handelsfacilitet (herefter OHF), jf. § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder.
§ 127 a gennemfører dele af artikel 27, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), jf. Folketingstidende 2017-
2018, tillæg A, L 10 som fremsat, side 108.
Kravene til det specifikke indhold og format samt hyppigheden af oplysninger om udførelsen af
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, som markedspladserne periodisk skal offentliggøre, er
nærmere specificeret i Kommissionens delegerede forordning 2017/575 af 8. juni 2016 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for
finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om de oplysninger,
som skal offentliggøres af handelssteder om kvaliteten af udførelsen af transaktioner (herefter
”delegerede forordning 2017/575”).
Det foreslås at ophæve
§ 127 a.
Forslaget implementerer ændringen til artikel 27, stk. 3, i MiFID II, jf. artikel 1, nr. 6, i
ændringsdirektivet. Det fremgår af artikel 1, nr. 6, i ændringsdirektivet, at de periodiske
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0156.png
rapporteringskrav i artikel 27, stk. 3, der bl.a. gælder for markedspladser, først skal finde anvendelse
fra den 28. februar 2023.
Den foreslåede ændring vil medføre, at markedspladser i 2022 ikke er forpligtede til at stille de
periodiske oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner
med finansielle instrumenter, hvis indhold er nærmere fastlagt i delegerede forordning 2017/575.
Afhængig af indholdet af den rapport om rapporteringskravene, som Kommissionen skal forelægge
for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2022, vil Erhvervsministeriet vurdere, om §
127 a skal indsættes på ny i sin nuværende form i lov om kapitalmarkeder og i givet fald træde i kraft
igen den 28. februar 2023.
En overtrædelse af § 127 a er strafbelagt i medfør af § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Som
konsekvens af en ophævelse af § 127 a, foreslås det derfor også, at en overtrædelse af § 127 a ikke
længere skal være strafbelagt, jf. § 4, nr. 35, i nærværende lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.22. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 128, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 128, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte
grænser for, hvor stor en nettoposition en person må besidde i et råvarederivat, der handles gennem
handelskontrakter på en markedsplads, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn og gennem økonomisk
tilsvarende OTC-kontrakter. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at enkelte aktører har så store
positioner, at de potentielt kan manipulere prisen.
Ved en markedsplads forstås i henhold til § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder, et reguleret marked,
en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF).
Det foreslås at ændre
§ 128, stk. 1,
således, at Finanstilsynet kun kan fastsætte grænser for, hvor stor
en nettoposition en person må besidde i landbrugsråvarederivater og kritiske eller væsentlige råvare-
derivater, der handles på markedspladser.
Råvarederivater bliver i dag kun udstedt og handlet på Nasdaq Copenhagen i mængder, der ikke
omfattes af positionslofterne.
Formålet med den foreslåede ændring er at begrænse positionslofter til kun at finde anvendelse på
landbrugsråvarederivater og kritiske eller væsentlige råvarederivater. Det vurderes, at markedsmis-
brugsforordningen effektivt dækker derivater, hvormed myndighederne allerede har værktøjerne til
at bekæmpe mulig markedsmanipulation.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0157.png
Fremadrettet vil det derfor kun være råvarederivater, for hvilke det vurderes, at prismanipulation kan
have særligt stor realøkonomisk effekt, der vil være omfattet af positionslofter. Forslaget vil medføre
en byrdelettelse i forhold til de nuværende regler omkring positionslofter, der gælder for alle råvare-
derivater. Derudover vil forslaget medføre bedre vilkår for illikvide og nye råvarederivatkontrakter,
der under nuværende regler tynges af negative markedseffekter fra positionslofter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 10, i CMRP MiFID II-del.
Det foreslås at i
§ 128, stk. 1, 2. pkt.,
at indsætte et nyt punktum, hvorefter at råvarederivater skal
anses for at være kritiske eller væsentlige, når summen af alle slutpositionsindehaveres nettopositio-
ner udgør størrelsen af deres åbne positioner og udgør mindst 300.000 partier i gennemsnit over en
periode på et år.
Kritiske eller væsentlige derivater er råvarederivater med åbne positioner på gennemsnitligt mindst
300.000 partier over en periode på et år. På grund af landbrugsråvarers kritiske betydning for bor-
gerne, vil landbrugsråvarederivater og deres økonomisk tilsvarende Over The Counter kontrakter
(OTC-kontrakter) forblive under den nuværende ordning for positionslofter.
Et parti er en standardiseret mængde af den underliggende råvare. Det er handelspladsen, hvorpå
råvarederivatet handles, der specificerer, hvad et parti er i en given kontrakt.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, nr. 10, litra a, i CMRP MiFID II-del.
Til nr. 10 (§ 129, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af den gældende § 129, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at de positioner, der besiddes af
eller på vegne af en ikkefinansiel enhed, og som objektivt kan måles til at reducere risici, der er direkte
knyttet til den ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet, ikke skal medregnes i opgørelsen
af en nettoposition.
Det foreslås at nyaffatte
§ 129, stk. 2,
således det i de foreslåede nr. 1-4 i bestemmelsen nærmere
specificeres, hvilke positioner, der ikke skal medregnes i opgørelsen af en nettoposition.
Det foreslås i
nr. 1,
at de positioner, der besiddes af eller på vegne af en ikkefinansiel enhed, og som
objektivt kan måles til at reducere risici, der er direkte knyttet til den ikkefinansielle enheds forret-
ningsmæssige aktivitet, ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition.
Undtagelsen af positioner nævnt i nr. 1 skal give ikkefinansielle virksomheder som eksempelvis land-
mænd og energiselskaber mulighed for fortsat at anvende råvarederivater til at nedbringe de risici,
der er forbundet med deres kommercielle forretningsaktiviteter. Eksempelvis afdækning af risikoen
for fald i kornpriserne, der er ukendt på såningstidspunktet. Sigtet med at introducere positionslofter
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0158.png
for handel med råvarederivater har primært været at begrænse handlen med råvarederivater i speku-
lationsøjemed, hvilket i et vist omfang er blevet associeret med hyppigere observerede udsving i rå-
varepriserne.
Det foreslåede nr. 1 er en videreførelse af den gældende § 129, stk. 2. Ændringen er alene redaktionel.
Det foreslås i
nr. 2,
at de positioner, der besiddes af eller på vegne af en finansiel enhed, der indgår i
en overvejende kommerciel koncern og handler på vegne af en ikkefinansiel enhed i den overvejende
kommercielle koncern, hvor disse positioner objektivt kan måles til at reducere risici direkte knyttet
til den pågældende ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet, ikke skal medregnes i opgø-
relsen af en persons nettoposition.
Et eksempel herpå er et energiselskab, der har registreret en del af selskabet som en finansiel virk-
somhed. Hvis denne udelukkende anskaffer sig positioner i råvarederivater for at afdække udsving i
energipriserne og afdække den samlede koncerns risici, vil dens positioner fremadrettet være undtaget
fra reglerne om positionslofter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 10, litra a, i CMRP MiFID II-del.
Det foreslås i
nr. 3,
at de positioner, der besiddes af finansielle og ikkefinansielle modparter med
hensyn til positioner, som objektivt kan måles til at hidrøre fra transaktioner, der er indgået for at
opfylde forpligtelser til at tilføre en markedsplads likviditet, ikke skal medregnes i opgørelsen af en
persons nettoposition
Et eksempel herpå er en bank, der agerer market maker i et råvarederivat, hvormed de øger likvidite-
ten på markedet ved at understøtte handel mellem købere og sælgere. Positioner opnået i forbindelse
denne aktivitet vil fremadrettet være undtaget fra reglerne om positionslofter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 10, litra a i CMRP MiFID-del.
Det foreslås i
nr. 4,
at øvrige værdipapirer som omhandlet i § 4, nr. 1, litra c), i lov om kapitalmarke-
der, der vedrører en råvare eller et underliggende aktiv som omhandlet i § 4, nr. 10, i lov om kapital-
markeder, ikke skal medregnes i opgørelsen af en nettoposition.
De foreslåede nr. 2-4 vil medføre en udvidelse af de tilfælde, hvor en position er undtaget fra at skulle
medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition. Udvidelsen vil betyde, at flere positioner vil
skulle holdes uden for opgørelsen af en persons nettoposition, og det vil medføre at minimumsgræn-
serne for positionslofterne sjældnere vil blive overskredet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 10, litra a i CMRP MiFID II-del.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0159.png
Til nr. 11
130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af den gældende § 130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en mar-
kedsplads i forbindelse med positionskontrol skal kræve oplysninger og relevant dokumentation fra
en fysisk eller juridisk person om størrelsen af og formålet med en indgået position eller eksponering
og oplysninger om direkte eller indirekte ejere, eventuelle tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle
aktiver eller passiver i det underliggende marked.
Det foreslås at ændre
§ 130, stk. 1, nr. 2,
således, at operatøren skal kunne kræve oplysninger og
relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person om størrelsen af og formålet med en indgået
position eller eksponering og oplysninger om direkte eller indirekte ejere, eventuelle tilknyttede af-
talte ordninger og eventuelle aktiver eller passiver i det underliggende marked, herunder positioner i
råvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika, på andre
markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter via medlemmer og deltagere.
Et underliggende marked for råvarederivater, vil være markedet for handel med den underliggende
varer. Eksempelvis er det underliggende marked for hvedefutures, handel med hvede.
Formålet med ændringen er at sikre, at en operatør af en markedsplads, der skal kontrollere og ind-
berette om de enkelte positionslofter, skal kunne indhente den korrekte information til at udføre dette
hverv. Forslaget er en konsekvens af de i lovforslaget foreslåede ændringer til §§ 128-129 i lov om
kapitalmarkeder i lovforslagets § 4, nr. 5-10. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 6-
10.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 10, litra c, i CMRP MiFID II-del
Til nr. 12
132, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af den gældende § 132, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå
der handles med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, skal foretage ugentlig
positionsrapportering til offentlighed og daglig positionsrapportering til Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte
§ 132, stk. 2,
hvoraf fremgår, at positionsrapportering ikke finder anvendelse
på øvrige værdipapirer, som er omhandlet i § 4, nr. 1 litra c), i lov om kapitalmarkeder, der vedrører
en råvare eller et underliggende aktiv som omhandlet i § 4, nr. 10, i lov om kapitalmarkeder.
Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre, at positionsrapporteringskravet er begrænset til at om-
fatte de produkter, der er fremgår af § 132, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Med forslaget vil det
sikres, at operatøren af en markedsplads kun har rapporteringspligt for de positioner i råvarederivater,
som også er omfattet af kontrolforpligtelserne i § 128, i lov om kapitalmarkeder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 11, i CMRP MiFID II-del.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0160.png
Til nr. 13 (overskriften før § 140 a i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende overskrift før § 140 a vedrører systemiske internalisatorers og prisstilleres
offentliggørelse af oplysninger om kvaliteten af udførelsen af transaktioner. Bestemmelsen herom
fremgår af § 140 a.
Det foreslås at ophæve
overskriften
før § 140 a.
Forslaget er en konsekvens af, at § 140 a ophæves med nærværende lovforslag, jf. § 1, nr. 5, hvortil
der henvises.
Til nr. 14 (§ 140 a i lov om kapitalmarkeder)
§ 140 a stk. 1, indeholder krav om, at en systematisk internalisator, jf. § 141, mindst en gang om året
vederlagsfrit skal stille oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af
transaktioner med finansielle instrumenter. På samme vis skal en fondsmægler, der er prisstiller,
mindst en gang om året vederlagsfrit stille oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten
af udførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter, jf. stk. 2, 1. pkt. Det fremgår af stk. 2, 2.
pkt., at forpligtelsen hertil dog ikke gælder i forhold til de finansielle instrumenter, der er omfattet af
handelsforpligtelsen i artikel 23 og 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR). I medfør af stk. 3 skal
oplysningerne i stk. 1 og 2 gives for alle kategorier af finansielle instrumenter og indeholde
oplysninger om pris, omkostninger, hurtighed og sandsynlighed for udførelsen.
Ved en systematisk internalisator forstås et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og
systematisk grundlag og i væsentlig omfang handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer
uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, når fondsmæglerselskabet overskrider
de af Europa-Kommissionen fastsatte grænser for, hvornår handelen er hyppig og væsentlig, jf. § 3,
nr. 17, i lov om kapitalmarkeder.
Ved en prisstiller forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 7, i MiFID II en person, der på
de finansielle markeder fremstiller sig som værende villig til på et kontinuerligt grundlag og for egen
regning at købe og sælge finansielle instrumenter over sin egenbeholdning til priser, som personen
selv fastsætter. Den aktivitet, som en prisstiller efter definitionen foretager, skal læses uafhængigt af
definitionen af prisstillelsesstrategier i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 236/2012
af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps.
Finansielle instrumenter omfattet af den foreslåede bestemmelse er alle andre finansielle instrumenter
end dem, der er omfattet af handelsforpligtelsen i artikel 23 og 28 i MiFIR.
Handelsforpligtelsen i artikel 23 i MiFIR omfatter aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller som handles på en markedsplads.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0161.png
Handelsforpligtelsen i artikel 28 i MiFIR omfatter derivater.
Offentliggørelsesforpligtelsen vedrører derfor de øvrige instrumenter, der er nævnt i bilag 5 til lov
om finansiel virksomhed. Det drejer sig f.eks. om andre omsættelige værdipapirer såsom obligationer.
§ 140 a gennemfører dele af artikel 27, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), jf. Folketingstidende 2017-
2018, tillæg A, L 10 som fremsat, side 108-109.
Kravene til det specifikke indhold og format samt hyppigheden af oplysninger om udførelsen af
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, som de systematiske internalisatorer og prisstillere skal
offentliggøre, er nærmere specificeret i Kommissionens delegerede forordning 2017/575 af 8. juni
2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for
finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om de oplysninger,
som skal offentliggøres af handelssteder om kvaliteten af udførelsen af transaktioner.
Det foreslås at ophæve
§ 140 a.
Forslaget implementerer ændringen til artikel 27, stk. 3, i MiFID II, jf. artikel 1, nr. 6, i
ændringsdirektivet. Det fremgår af artikel 1, nr. 6, i ændringsdirektivet, at de periodiske
rapporteringskrav i artikel 27, stk. 3, der bl.a. gælder for systematiske internalisatorer og
fondsmæglere, der er prisstillere, først skal finde anvendelse fra den 28. februar 2023. Desuden
fremgår det, at Kommissionen vil foretage en omfattende gennemgang af hensigtsmæssigheden af
rapporteringskravene og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar
2022.
Den foreslåede ændring vil medføre, at markedspladser ikke er forpligtede til at stille de oplysninger
til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med finansielle
instrumenter, hvis indhold er nærmere fastlagt i forordning 2017/575.
En overtrædelse af § 140 a er strafbelagt i medfør af § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Som
konsekvens af en ophævelse af § 140 a, foreslås det derfor også, at en overtrædelse af § 140 a ikke
længere skal være strafbelagt, jf. § 4, nr. 35,, i nærværende lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.22. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15 (§ 177, stk. 3 i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at et betalingssystem, der vælger at lade systemet
være reguleret af dansk ret, efter egen anmodning kan registreres af Finanstilsynet, hvis mindst en
deltager har sit hovedsæde i Danmark. Det gælder ligeledes for et udenlandsk betalingssystem, der er
etableret inden for EU/EØS.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0162.png
I henhold til § 180 udøves beføjelser efter §§ 176-179 af Danmarks Nationalbank, når der er tale om
et registreret betalingssystem omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3.
I henhold til § 178 er Finanstilsynets eller Danmarks Nationalbanks registrering af et betalingssy-
stem betinget af, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder
bestemmelser om, at systemet er reguleret af dansk ret. Disse bestemmelser implementer artikel 2 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i beta-
lingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finalitydirektivet), hvoraf det fremgår, at et system
skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat valgt af deltagerne.
Retsvirkningerne af at et betalingssystem med hjemsted i Danmark eller i udlandet lader sig regi-
strere i henhold til § 177 er, at de tilsynsbeføjelser, der fremgår af kapitel 37 i lov om kapitalmarke-
der, vil finde anvendelse. Det er således uden betydning, at selskabet har sit hjemsted uden for Dan-
mark.
Det følger af § 217, at de tilsynsbeføjelser, der er tillagt Finanstilsynet efter §§ 214-216 i kapitel 37
udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om betalingssystemer, som Danmarks National-
bank har registreret.
Det vil således være muligt for et udenlandsk betalingssystem, der er etableret inden for EU/EØS i
henhold til retsgrundlaget om fri udveksling af tjenesteydelser i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde (TEUF) at yde en tjenesteydelse i form af virksomhed som betalingssystem i
Danmark på samme vilkår som i henhold til gældende ret er fastsat for danske betalingssystemer.
En registrering efter § 177, stk. 1, indebærer ligeledes, at aftaler, der er indgået mellem deltagerne
og det pågældende betalingssystem med virkning over for boet og kreditorerne, tillige kan inde-
holde en bestemmelse, der sikrer, at afviklingen i betalingssystemet kan fortsætte i overensstem-
melse med aftalen i en situation, hvor en af parterne erklæres konkurs eller tages under rekonstrukti-
onsbehandling. I henhold til § 163, stk. 4, skal aftalen indsendes til Finanstilsynet eller Danmarks
Nationalbank, der skal sikre, at lovens krav til de i aftalen fastlagte procedurer er overholdt. §§ 165
og 166, indeholder betingelser, der skal overholdes for at opnå denne beskyttelse af afviklingen i en
konkurssituation. Kravene følger af finalitydirektivet. Det fremgår endvidere af artikel 2 i finalitydi-
rektivet, at beskyttelsen i forhold til konkurslovgivningen først finder anvendelse, efter at den på-
gældende medlemsstat har sikret sig, at systemets regler er fyldestgørende. Bestemmelsen tillægger
medlemsstaternes myndigheder vide skønsmæssige beføjelser.
Ifølge den gældende § 177, stk. 2, kan Finanstilsynet kræve registrering af betalingssystemer, der er
undergivet dansk ret, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hen-
syn i øvrigt tilsiger dette. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at Finanstilsynet kan
kræve registrering af et betalingssystem, der ikke er undergivet dansk ret, selv hvis systemet skulle
forestå samtlige detailbetalinger i Danmark.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0163.png
Det foreslås i
§ 177, stk. 3,
at når et udenlandsk betalingssystem udøver virksomhed i Danmark, kan
Finanstilsynet, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kræve, at det udenlandske betalingssystem skal
etablere en virksomhed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret, jf. §
178, stk. 1, nr. 1, hvorefter det kan registreres efter stk. 1, 1. pkt.
Med forslaget vil Finanstilsynet eller Danmarks Nationalbank få mulighed for at kræve, at et uden-
landsk betalingssystem etableres i Danmark og udøver sin virksomhed under dansk ret, hvormed
virksomheden bliver underlagt tilsyn i henhold til de gældende bestemmelser i kapitalmarkedslo-
ven. Det vil give Danmarks Nationalbank eller Finanstilsynet bemyndigelse til at indhente informa-
tioner om, hvordan selskabet drives samt mulighed for at sikre en overholdelse af den gældende
lovgivning for betalingssystemer. Formålet hermed er at sikre, at systemerne fungerer sikkert og ef-
fektivt bl.a. ved, at det overvåges, at de efterlever internationale standarder.
Forslaget vil ligeledes betyde, at Finanstilsynet eller Danmarks Nationalbank får mulighed for at
kræve, at et udenlandsk betalingssystem, der allerede er registreret i medfør af § 177, stk. 1, i lov om
kapitalmarkeder, skal etableres i Danmark. Et sådant krav kunne begrundes i, at det i praksis har vist
sig vanskeligt at håndhæve de eksisterende tilsynsbeføjelser, der er tillagt Finanstilsynet eller Dan-
marks Nationalbank, som følge af at et betalingssystem er etableret uden for Danmark. Samtidig sik-
rer kravet om registrering af betalingssystemet efter kapitalmarkedsloven som foreslået i lovforslaget,
at det er Finanstilsynet eller Danmarks Nationalbank, der udøver ovennævnte skønsmæssige beføjel-
ser med hensyn til beskyttelsen af afviklingens gennemførelse i forhold til konkurslovgivningen ved-
rørende et betalingssystem, der i væsentlig grad forestår danske detailclearinger. For at en sådan etab-
lering og registrering i medfør af forslaget til § 177, stk. 3, vil kunne kræves, skal væsentlige hensyn
til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsige dette. Dette følger af, at det i
den foreslåede bestemmelse fremgår, at betingelserne i § 177, stk. 2, skal være opfyldt. Det betyder,
at afviklingen af detailbetalinger i det udenlandske betalingssystem skal have væsentlig samfunds-
mæssig betydning i Danmark. Det vil være tilfældet, hvis et nedbrud heri får mærkbare konsekvenser
for borgere og virksomheders muligheder for at gennemføre betalinger såsom håndtering af udbeta-
ling af løn, pension, betaling for køb af varer og betaling af regninger.
På området for betalingsinfrastrukturer er der ikke fastsat regler på EU-niveau, som stiller krav til at
kunne udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser på linje med det, som kendes fra de fleste finan-
sielle virksomhedstyper, hvor der er fastsat regler om fælles international kontrol og tilsyn med ram-
mer for tilsynet i virksomhedernes hjemland henholdsvis værtsland, herunder for oprettelse af tilsyns-
kollegier og lignende. I en sådan regulering fastsættes normalt også fælles krav til at opnå tilladelse
til at drive en bestemt type virksomhed. Den eneste eksisterende sekundære regulering inden for EU
er artikel 10 i finalitydirektivet, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne kan bestemme, at der skal
føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres kompetence. Med for-
slaget sikres det, at driften af en kritisk infrastruktur i Danmark kan underlægges en ensartet dansk
myndighedskontrol, uanset hvorfra i EU ydelsen præsteres. Da der er tale om kritisk infrastruktur, vil
det foreslåede krav i § 177, stk. 3, om etablering af et selskab i Danmark ikke være i strid med kravet
om fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til TEUF. Dette skal ligeledes ses i lyset af, at hvis et
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0164.png
udenlandsk betalingssystem ved en registrering efter § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder selv
ansøger om at komme under dansk myndighedskontrol, vil det normalt medføre, at et krav om, at
systemet skal etablere et selskab med hjemsted i Danmark, ikke er nødvendigt.
Til nr. 16 (§ 178, stk. 3 i lov om kapitalmarkeder)
I dag findes der ikke krav i lovgivningen til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag eller krav
om, at der udfærdiges en genopretningsplan. Sådanne krav findes dog i de internationale principper,
eksempelvis Principles for Financial Market Infrastructures (PFMI), som allerede anvendes i tilsynet
med betalingssystemer. De internationale principper indebærer, at en finansiel infrastruktur såsom et
betalingssystem bør identificere, overvåge og styre sine forretningsrisici og holde tilstrækkelige li-
kvide nettoaktiver afdækket med egenkapital til at dække potentielle forretningstab, så systemet kan
fortsætte driften og udøve sine services, hvis sådanne tab materialiseres. Endvidere bør de likvide
nettoaktiver til enhver tid være tilstrækkelige til at sikre økonomisk genopretning eller kontrolleret
afvikling af kritisk drift eller services.
De internationale principper indeholder endvidere krav om, at et system bør udarbejde og løbende
vedligeholde en holdbar plan for økonomisk reetablering eller velordnet afvikling eller omstrukture-
ring af dets aktiviteter. De likvide nettoaktiver afdækket med egenkapital skal være tilstrækkelige til
at gennemføre denne plan.
Det foreslås i et nyt
§ 178, stk. 3,
at Finanstilsynet kan fastsætte krav til et registreret betalingssystems
kapitalgrundlag og stille krav om, at det udfærdiger en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at
sikre kontinuiteten i dets kritiske operationer.
I tilknytning til de internationale principper, der ligeledes er gældende for værdipapircentraler, er der
skabt en egentlig lovhjemmel for krav til egenkapital og genopretningsplaner herfor i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafvik-
lingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSDR). Forslaget til § 178, stk. 3, har til
formål at skabe et tilsvarende krav gældende for betalingssystemer.
Kravet til størrelsen af de likvide nettoaktiver afdækket med egenkapital afhænger bl.a. af et systems
risikoprofil og tidshorisonten for økonomisk reetablering. Normalt foreskrives det, at de likvide net-
toaktiver som minimum skal svare til 6 måneders aktuelle driftsudgifter. Der kan ligeledes tages hen-
syn til et betalingssystems markedsmæssige position og en ejers eller en ejerkreds evne og forventede
vilje til at støtte op om systemet. Der kan derved undtages fra minimumskravet, hvis det ikke fore-
kommer at biddrage til stabiliteten i systemet, at der opbygges sådanne reserver i en enhed, der f.eks.
har til opgave at forestå driften af et betalingssystem for et større antal pengeinstitutter.
Med forslaget vil Finanstilsynet eller Danmarks Nationalbank få forbedrede muligheder for at hånd-
hæve de internationale principper over for betalingssystemer, der forestår detailbetalinger i Danmark.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0165.png
Overtrædelse af § 178, stk. 3, foreslås strafbelagt, jf. forslaget til ændring af § 247, stk. 1, jf. § 4, nr.
36, i dette lovforslag.
Til nr. 17 (§180 a-i i lov om kapitalmarkeder)
Lov om kapitalmarkeder indeholder i dag ikke regler angående operatører af detailbetalingssystemer.
Med lovforslaget foreslås
kapitel 32 a
indsat i lov om kapitalmarkeder. Kapitlet indeholder regler om
it-drift af et detailbetalingssystem og gælder for operatører af detailbetalingssystemer.
En operatør af et detailbetalingssystem defineres i forslaget til § 3, nr. 30, i dette lovforslags § 4, nr.
3 som en fysisk eller juridisk person, der er meddelt tilladelse til efter § 180 a, og hvis virksomhed
består i at udføre it-drift af et detailbetalingssystem.
Det foreslåede kapitel 32 a indeholder bestemmelserne §§ 180 a-i.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 180 a
at fastsætter betingelserne for tilladelse til it-drift af et detail-
betalingssystem.
Det foreslås i
stk. 1,
at it-drift for et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2,
ikke må påbegyndes, før at Finanstilsynet har meddelt operatøren tilladelse hertil.
Ved et detailbetalingssystem forstås et betalingssystem, hvormed der i væsentligt omfang udføres
clearing af betalinger i danske kroner mellem enkeltpersoner, virksomheder og offentlige myndighe-
der og mellem disse personer indbyrdes, bortset fra betalinger mellem finansielle virksomheder, ope-
ratører af markedspladser, værdipapircentraler (CSD’er) og centrale modparter (CCP’er) og mellem
disse personer indbyrdes, jf. forslag til nyt § 3, nr. 29, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 1, nr. 3, i dette
lovforslag.
It-drift af betalingsinfrastrukturer, herunder detailbetalingssystemer, er i dag under it-tilsyn efter reg-
lerne i § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheder, der udfører væsentlig
drift og udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur sidestilles med finansielle datacentraler, som
defineret i lovens § 343 q, stk. 1. Datacentraler skal ikke ansøge om tilladelse, og reglerne om it-
tilsyn med den fælles betalingsinfrastruktur gælder kun for virksomheder, der er beliggende i Dan-
mark.
I forhold til vurderingen af, hvornår der er tale om et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne
i § 177, stk. 2, vil dette være tilfældet, hvor betalingssystemet har væsentlig betydning for betalings-
afviklingen, eller af andre årsager for eksempel af forbrugerhensyn har stor samfundsmæssig betyd-
ning, jf. bemærkningerne til § 177, stk. 2, jf. Folketingstindende 2016-2017, tillæg A, L 155 som
fremsat, side 274.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0166.png
Forslaget vil ligeledes betyde, at it-driften af et detailbetalingssystem, der allerede registreret i medfør
af § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, men som opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, ikke må
påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt operatøren tilladelse hertil.
En tilladelse til operatør af et detailbetalingssystem omfatter alle aktiviteter relateret til it-driften af
infrastrukturer for clearing af detailbetalinger. En virksomhed der anses for at være operatør af et
detailbetalingssystem skal have tilladelse til de hermed forbundne aktiviteter, også selv om virksom-
heden er indehaver af registreringen af det eller de betalingssystemer, som operatøren varetager drif-
ten af, jf. reglerne om registrerede betalingssystemer i kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder.
Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 foreslås strafbelagt i § 247, jf. § 1, nr. 36, i dette lovforslag.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet først meddeler tilladelse til drift af et detailbetalingssystem, når
kravene, i nr. 1-3 er opfyldt.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at Finanstilsynet giver tilladelse som nævnt i stk. 1, når operatøren har
etableret en virksomhed med hjemsted i Danmark.
I dag er der ikke noget til hinder for, at en virksomhed, der står for it-driften af et detailbetalingssy-
stem, der udfører clearing af betalinger i danske kroner, forestås af en virksomhed i et andet land
inden for eller uden for EU/EØS. Inden for EU/EØS eksisterer der heller ikke nogen lovmæssige
rammer vedrørende udførelsen af it-drift af et detailbetalingssystem, som det kendes fra de fleste
finansielle virksomhedstyper, hvor der er fastsat krav til at kunne udbyde grænseoverskridende tje-
nesteydelser, herunder en regulering af den fælles internationale kontrol og rammer for tilsynet i
virksomhedernes hjemland henholdsvis værtsland, herunder for oprettelse af tilsynskollegier og lig-
nende. I en sådan regulering fastsættes normalt også fælles krav til at opnå tilladelse til at drive en
bestemt type virksomhed.
Da der ikke er noget krav til at opnå tilladelse til drift af en fælles datacentral, herunder krav om, at
en fælles datacentral skal være etableret i Danmark, vil det ikke være muligt for Finanstilsynet at føre
tilsyn med en udenlandsk virksomhed, der udfører it-drift af et detailbetalingssystem, der udfører
clearing af betalinger i danske kroner.
Med forslaget sikres det, at en operatør af et detailbetalingssystem kommer under dansk jurisdiktion
og bliver underlagt de krav, der gælder for en operatør af et detailbetalingssystem i henhold til nyt
kapitel 32 a.
Med lovforslaget sikres det også, at Finanstilsynet til enhver tid vil kunne føre et effektivt it-tilsyn
med en operatør af et detailbetalingssystem, uanset om der er tale om en virksomhed inden for eller
uden for EU/EØS, der ønsker at udføre it-drift på et detailbetalingssystem, som Finanstilsynet kan
kræve registreret efter § 177, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Finanstilsynet vil i forbindelse hermed
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0167.png
kunne anvende de tilsynsbeføjelser, der følger af kapitel 37 i lov om kapitalmarkeder, herunder kunne
kræve at få alle oplysninger, dokumenter eller andre data i enhver form, som Finanstilsynet skønner
nødvendig for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af de
regler, der vil gælde for operatører af detailbetalingssystemer.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at Finanstilsynet giver tilladelse som nævnt i stk. 1, når medlemmerne af
ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en operatør, der er en enkeltmandsvirksom-
hed, opfylder kravene i de foreslåede §§ 180 e og f.
Heri ligger krav til ledelsesmedlemmernes henholdsvis indehaverens egnethed og hæderlighed og
krav om, at disse afsætter tilstrækkelig tid til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlemmer hen-
holdsvis stillingen som direktør eller indehaver af operatøren.
I de tilfælde, hvor en ansøger er en enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren på tilsvarende vis, leve
op til kravene om egnethed og hæderlighed og afsættelse af tilstrækkelig tid. Ved vurderingen af
indehaverens egnethed og hæderlighed vil der blive lagt vægt på, om vedkommende har de fornødne
kompetencer og ressourcer til at løfte opgaven som operatør af et detailbetalingssystem alene.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 180 e og f.
Det foreslås i
stk. 3,
at en ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde alle de oplysninger, der
er nødvendige for vurderingen af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i §§
180 c-i, herunder en driftsplan for it-driften af detailbetalingssystemet, en organisationsplan, forret-
ningsgange på it-driften af detailbetalingssystemet, en it-sikkerheds- og risikostyringspolitik og be-
redskabs- og forretningskontinuitetsplaner. Påtænker en virksomhed at outsource væsentlige proces-
ser, tjenesteydelser eller aktiviteter, skal ansøgningen også indeholde en outsourcingpolitik.
Det er vigtigt for Finanstilsynets vurdering af, om en ansøger opfylder kravene i de nævnte bestem-
melser, at ansøgeren navnlig medsende en driftsplan for it-driften af detailbetalingssystemet og orga-
nisationsplan samt alle væsentlige forretningsgange for it-driften af detailbetalingssystemet. En an-
søgning skal ligeledes vedlægges en it-sikkerheds- og risikostyringspolitik og beredskabs- og forret-
ningskontinuitetsplaner, som er væsentlige for Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden vil
kunne udføre it-driften af et detailbetalingssystem på en betryggende måde, jf. forslaget til § 180 g,
stk. 1. I det tilfælde, hvor en virksomhed påtænker at outsource væsentlige funktioner, er det også
vigtigt, at virksomheden medsender en outsourcingpolitik. Hermed vil Finanstilsynet kunne påse, om
outsourcingpolitikken lever op til kravene om outsourcing, som en operatør af et detailbetalingssy-
stem også vil være underlagt, jf. forslaget til § 180 i, stk. 4. Påtænker virksomheden at outsource
væsentlige funktioner bør fyldestgørende dokumentation for, at ledelsen af virksomheden overholder
kravene i forslaget til § 180 e om ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, også vedlægges.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0168.png
Det foreslås i
stk. 4,
at tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder
efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse se-
nest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter mod-
tagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen
for domstolene.
Med de foreslåede frister sikres ansøgerens interesse i at modtage en afgørelse inden for en rimelig
behandlingstid.
En ansøgning anses for fuldstændig, når Finanstilsynet har modtaget de nødvendige oplysninger til
brug for sin vurdering af ansøgningen i overensstemmelse med det foreslåede stk. 3.
I medfør af bestemmelsen skal Finanstilsynet dog have truffet afgørelse senest 12 måneder efter an-
søgningens modtagelse. Anmoder Finanstilsynet om supplerende nødvendige oplysninger til brug for
sin vurdering, og modtager Finanstilsynet ikke disse oplysninger tids nok til at kunne træffe en afgø-
relse inden for de 12 måneder, kan dette, afhængig af de manglende oplysningers karakter, føre til et
afslag på grund af manglende oplysninger.
Træffer Finanstilsynet ikke afgørelse inden 6 måneder efter modtagelsen af en endelig ansøgning,
kan ansøgeren indbringe spørgsmålet om tilladelse for domstolene. Domstolene vil i så fald træffe
afgørelse om, hvorvidt betingelserne for en tilladelse er opfyldt.
Det foreslås
i stk. 5,
at hvis en operatør af detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller en direktion, gælder stk. 2, nr. 1, for den eller de ledelsesansvarlige.
I tilfælde, hvor en ansøger ikke har en bestyrelse eller direktion, gælder kravene om egnethed og
hæderlighed og kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet for den eller de
ledelsesansvarlige i operatøren, jf. de foreslåede §§ 180 e og f. Det betyder, at den eller de personer,
der har ansvaret for den overordnede henholdsvis den daglige ledelse, skal leve op til kravene i de
foreslåede §§ 180 e og f.
Det foreslåede stk. 5 indebærer således, at den eller de personer hos ansøgeren, som skal have ansvaret
for den overordnede henholdsvis den daglige ledelse, skal leve op til kravene om egnethed og hæder-
lighed og afsættelse af tilstrækkelig tid, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til at udføre it-drift
af et detailbetalingssystem.
Det foreslås i
§ 180 b,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a.
Hensynet bare den foreslåede bestemmelse er, at en tilladelse skal kunne inddrages, hvis operatøren
ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen er meddelt, eller hvis tilladelsen ikke anven-
des. Det antages, at de opfyldte betingelser kan ændre sig over tid, hvis operatøren ikke benytter sig
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0169.png
af tilladelsen til it-drift af et detailbetalingssystem. På denne baggrund skal tilladelsen inddrages, hvis
operatøren ikke udfører it-drift af et detailbetalingssystem over længere tid. Hvis en operatør af et
detailbetalingssystem igen ønsker at udøve virksomhed med it-drift af et detailbetalingssystem, må
operatøren ansøge om tilladelse i henhold til den foreslåede § 180 a.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 b, stk. 1, når opera-
tøren udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen. Det er en betingelse for inddragelsen, at
it-driften af et detailbetalingssystem, som tilladelsen er givet til, er ophørt.
Kravet om udtrykkeligt afkald indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt med et stiltiende afkald. Ek-
sempelvis vil det ikke være tilstrækkeligt til at inddrage en tilladelse, at operatøren ikke udnytter
tilladelsen umiddelbart efter modtagelsen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a, hvis it-driften af
et detailbetalingssystem ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at tilladelsen er givet.
Kravet om, at der skal ske it-drift af et detailbetalingssystem indebærer, at driften heraf skal have
fundet sted senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a, hvis it-drift af et
detailbetalingssystem ikke udøves i en periode på over 6 måneder.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter lovforslagets § 180 a, hvis
operatøren af detailbetalingssystemet har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på
anden uretmæssig vis.
En tilladelse, som er opnået på uretmæssig vis, vil eksempelvis være en tilladelse givet på baggrund
af en ansøgning, der indeholder urigtige eller vildledende oplysninger. I dette tilfælde vil det være en
forudsætning for at inddrage tilladelsen, at oplysningerne har haft en vis betydning for Finanstilsynets
afgørelse. Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne har været bevidst urigtige. Er det ikke
tilfældet, må Finanstilsynet vurdere forholdet efter forslaget til stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a, hvis operatøren
ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt.
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til it-drift af et detailbetalingssystem, hvis medlemmer af
ledelsen eller indehaveren, i tilfælde af at der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, ikke opfylder
kravene i de foreslåede §§ 180 e og f, da opfyldelsen af disse bestemmelser er en betingelse for, at
Finanstilsynet kan meddele tilladelse efter forslaget til § 180 a, stk. 2, nr. 1. Hvis et ledelsesmedlem
eller en indehaver ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed eller kravet om
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0170.png
afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen, vil Finanstilsynet kunne ind-
drage operatørens tilladelse.
Inddragelse af tilladelse med henvisning til, at de foreslåede bestemmelser i §§ 180 e og f ikke er
opfyldt, forudsætter, at Finanstilsynet har meddelt operatøren af et detailbetalingssystem påbud om
at afsætte direktøren eller har meddelt et medlem af bestyrelsen i den pågældende operatør påbud om
at nedlægge hvervet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Hvis operatøren ikke har afsat direk-
tøren, eller bestyrelsesmedlemmet ikke har nedlagt hvervet inden for den fastsatte frist, vil tilladelsen
kunne blive inddraget. Dette skyldes, at Finanstilsynet som offentlig myndighed er underlagt et pro-
portionalitetsprincip, hvilket betyder, at den mindst indgribende beføjelse altid skal anvendes.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 221, stk. 8, jf. § 4, nr. 28, i dette
lovforslag.
En operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, er ikke omfattet af på-
budsbestemmelsen i § 221, stk. 8, og de foreslåede ændringer hertil jf. § 1, nr. 15 og 16, i dette
lovforslag. Dette skyldes, at en enkeltmandsvirksomhed er en personligt drevet virksomhed og ikke
en juridisk person. Virksomheden er således identisk med indehaveren, der som følge heraf ikke på
tilsvarende måde som en direktør eller et bestyrelsesmedlem kan afsættes eller nedlægge sit hverv. I
tilfælde, hvor en indehaver af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksom-
hed, ikke længere lever op til kravene i §§ 180 e eller f, kan Finanstilsynet derfor inddrage tilladelsen
til it-drift af et detailbetalingssystem uden forudgående påbud. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til denne bestemmelses stk. 2.
Det foreslås
i stk. 1, nr. 6,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a, hvis der er rejst
tiltale mod indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed,
for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i §
180 e, stk. 1, nr. 3, i nærværende bestemmelse i lovforslaget. Med den finansielle lovgivning menes
også lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til it-drift af et detailbetalingssystem, når operatøren er en
enkeltmandsvirksomhed, allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst mod indehaveren i en sag om
for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, og indtil
straffesagen er afsluttet, hvis en domfældelse vil indebære, at indehaveren ikke længere vil opfylde
kravene i forslaget til § 180 e, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for at kunne inddrage tilladelsen
efter stk. 1, nr. 6, at der er rejst tiltale mod den pågældende indehaver.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 221, stk. 4, og de foreslåede ændringer hertil i § 4, nr. 24, i
dette lovforslag, som giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en operatør af et detailbetalingssy-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0171.png
stem, der ikke er en enkeltmandsvirksomhed, midlertidigt at afsætte en direktør eller påbyde et be-
styrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og
indtil straffesagen er afsluttet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede ændringer
til § 221, stk. 4, i § 4, nr. 24, i dette lovforslag.
En indehaver af en operatør af et detailbetalingssystem kan, som anført ovenfor, ikke på tilsvarende
måde som en direktør eller et bestyrelsesmedlem afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, i
tilfælde af at der er rejst tiltale mod den pågældende. Konsekvensen af, at der rejses tiltale mod en
indehaver af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, er derfor, at
Finanstilsynet i medfør af forslaget til § 180 e, stk. 1, nr. 6, kan inddrage tilladelsen til it-drift af et
detailbetalingssystem.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 7,
at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til it-drift af et detailbetalingssy-
stem, når operatøren groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, regler fastsat
i medfør af denne lov eller påbud i henhold til kapitel 37.
Bestemmelsen giver derved Finanstilsynet mulighed for at inddrage tilladelsen, hvis operatøren groft
eller gentagne gange har overtrådt specifikke bestemmelser i loven. Inddragelse af tilladelsen må kun
ske, hvis der ikke findes en mindre vidtgående reaktion, som vil kunne opnå samme resultat.
Det foreslås i
stk. 2,
at inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende
opfyldelse af kravene i forslaget til § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller forslaget til § 180 f, og inddragelse i
henhold til stk. 1, nr. 6, af indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er enkeltmands-
virksomhed, kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsy-
net inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbrin-
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågæl-
dende indehaver, som en afgørelse om inddragelse af tilladelse retter sig mod, fra selv at anlægge sag
ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende
virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene
om egnethed og hæderlighed. Dog har domstolene mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde tilladelsen, mens sagen verserer for retten.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 221, stk. 6, og de foreslåede ændring hertil i § 4, nr. 27, i
dette lovforslag, som giver mulighed for at prøve påbud om, at en operatør af et detailbetalingssystem
skal afsætte en direktør, eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, ved dom-
stolene.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0172.png
Baggrunden for det foreslåede
stk. 2,
er, at en indehaver af en operatør af et detailbetalingssystem er
identisk med virksomheden og derfor ikke kan afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, når
indehaveren ikke opfylder kravene om hæderlighed i forslaget til § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180
f, eller i de tilfælde, hvor der rejses tiltale mod en indehaver af en operatør af et detailbetalingssystem
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning, , hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i forslaget til §
180 e, stk. 1, nr. 3.
Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravene i forslaget til § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180 f,
eller af, at der rejses tiltale mod indehaveren, er derfor, at Finanstilsynet kan inddrage indehaverens
tilladelse til it-drift af et detailbetalingssystem, jf. forslaget til § 180 b, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Af rets-
sikkerhedsmæssige årsager foreslås det med forslaget til § 180 b, stk. 2, at Finanstilsynets inddragelse
af tilladelse i henhold til forslaget til § 180 e, stk. 1, nr. 5 og 6, kan forlanges indbragt for domstolene
af Finanstilsynet.
Det foreslås i
§ 180 c,
at ledelsen i en operatør af et detailbetalingssystem eller indehaveren af en
operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal sikre en effektiv og for-
svarlig ledelse af operatøren.
Det foreslås i
stk. 1,
at bestyrelsen i en operatør af et detailbetalingssystem skal sikre en effektiv og
forsvarligledelse af operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager sine op-
gaver i forbindelse med it-driften af detailbetalingssystemet på en betryggende måde og i overens-
stemmelse med operatørens forpligtelser i medfør af forslaget til § 180 g.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en generel forpligtelse for bestyrelsen til at sikre en effektiv
og forsvarlig ledelse af operatøren. Bestemmelsen indebærer ikke krav om specifikke foranstaltninger
eller bestemte procedurer for bestyrelsens stillingtagen til ledelsesmæssige forhold, men indebærer
krav om, at bestyrelsen løbende sikrer sig, at der træffes foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at
sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af en operatør af et detailbetalingssystem.
Med bestemmelsen understreges bestyrelsens forpligtelse til at påse, at direktionen varetager sine
opgaver på en betryggende måde, herunder i overensstemmelse med forslaget til § 180 g. Ifølge denne
bestemmelse skal operatøren kunne styre de risici, som it-driften af et detailbetalingssystemet udsæt-
tes for og have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-driften af detailbetalingssyste-
met.
Som en del af en effektiv og forsvarligledelse af en organisation, bør bestyrelsen også sikre, at ope-
ratøren er indrettet således, at der er klart definerede rapporteringslinjer og krav til ledelsesrapporte-
ring. Dette skyldes, at klare rapporteringslinjer og fyldestgørende ledelsesrapportering er afgørende
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0173.png
for, at bestyrelsen kan udøve sin tilsynsfunktion og kan sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af ope-
ratøren. Operatørens organisatoriske enheder bør endvidere have klart definerede arbejdsopgaver.
Herunder bør alle medarbejdere have klare beføjelser, ansvarsområder og referencelinjer. De organi-
satoriske enheder bør være bemandet ressource- og kompetencemæssigt således, at enhederne på be-
tryggende vis kan løse de opgaver, det påhviler enhederne at udføre.
Endelig forudsætter en effektiv og forsvarlig ledelse af en operatør af et detailbetalingssystem, at
bestyrelsen udarbejder skriftlige retningslinjer til direktionen. Dette vil i givet fald skulle ske på
grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om operatørens aktiviteter, risikoprofil og po-
litikker. Bestyrelsen kan ikke henlægge beføjelser til direktionen, hvis disse hører til bestyrelsens
overordnede ledelsesopgaver eller i øvrigt er af usædvanlig art eller af stor betydning for operatøren.
Det foreslås i
stk. 2,
at når en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden
en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.
Forslaget medfører, at i de tilfælde, hvor en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk
person uden en bestyrelse, påhviler forpligtelsen til at sikre en effektiv og forsvarligledelse af opera-
tøren, herunder at vurdere om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i over-
ensstemmelse med operatørens forpligtelser i medfør af forslaget til § 180 g, det øverste ledelsesor-
gan.
Med det øverste ledelsesorgan forstås den eller de personer, der har ansvaret for operatørens overord-
nede ledelse. Hvor operatøren eksempelvis drives som en juridisk person, der alene har en direktion,
men ingen bestyrelse, vil det være direktionen, der har ansvaret for operatørens overordnede ledelse.
Det vil dermed være direktionen, der er operatørens øverste ledelsesorgan.
Som en del af kravet om at sikre en effektiv og forsvarligledelse, foreslås det, at det øverste ledelses-
organ skal vurdere, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstem-
melse med operatørens forpligtelser i medfør af forslaget til § 180 g. Dette indebærer, at det øverste
ledelsesorgan skal vurdere, om den eller de personer, der er ansvarlige for den daglige ledelse af
operatøren, varetager sine opgaver på en betryggende måde.
I de tilfælde, hvor operatøren drives som en juridisk person med en direktion uden en bestyrelse, vil
det betyde, at direktionen skal vurdere, om den eller de ledende medarbejdere i operatøren varetager
deres opgaver i forbindelse med it-driften af detailbetalingssystemet på en betryggende måde og i
overensstemmelse med operatørens forpligtelser i medfør af forslaget til § 180 g.
Det foreslås i
stk. 3,
at når en operatør af et detailbetalingssystem drives som enkeltmandsvirksomhed,
skal indehaveren sikre en effektiv og forsvarligledelse af operatøren.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0174.png
Det foreslås, at den generelle forpligtelse til at sikre en effektiv og forsvarligledelse af operatøren
også påhviler indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er enkeltmandsvirksomhed.
Bestemmelsen indebærer ikke krav om specifikke foranstaltninger eller bestemte procedurer for ope-
ratørens stillingtagen til ledelsesmæssige forhold, men indebærer krav om, at operatøren løbende sik-
rer sig, at der træffes foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at sikre en effektiv og forsvarlig ledelse
af en operatør af et detailbetalingssystem. En effektiv og forsvarlig ledelse af operatøren vil bl.a.
indebære en forsvarlig organisation af operatøren, herunder efterlevelse af kravene i forslaget til §
180 g om at kunne styre de risici, som operatøren udsættes for og have betryggende kontrol- og sik-
ringsforanstaltninger på it-driften af detailbetalingssystemet.
Den generelle forpligtelse til at sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af operatøren foreslås også at
påhvile operatører af et detailbetalingssystem, der er enkeltmandsvirksomheder. Indehaveren af en
operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, kan straffes med bøde, hvis
indehaveren ikke løbende fastlægger, fører tilsyn med og regelmæssigt vurderer effektiviteten af ope-
ratørens ledelsesordninger.
Det foreslås i
§ 180 d,
at bestyrelsen i en operatør af et detailbetalingssystem skal sikre, at dens med-
lemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå operatørens
aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Den foreslåede bestemmelse i § 180 d fastlægger krav om, at bestyrelsen eller, for en operatør af et
detailbetalingssystem, der drives som en juridisk person uden en bestyrelse, det øverste ledelsesorgan,
skal sikre, at medlemmerne af bestyrelsen henholdsvis det øverste ledelsesorgan samlet set har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå operatørens aktiviteter
og de hermed forbundne risici.
Det foreslås i
stk. 1,
at bestyrelsen i en operatør af et detailbetalingssystem skal sikre, at dens med-
lemmer samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå
operatørens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Kravene til en operatør af et detailbetalingssystem er fastslagt i forslaget til § 180 g, hvoraf fremgår,
at en operatør af et detailbetalingssystem skal kunne styre de risici, som operatøren og som it-driften
af detailbetalingssystemet indebærer og udsættes for og have betryggende kontrol- og sikringsforan-
staltninger på it-området. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 180 g.
Den foreslåede bestemmelse understreger bestyrelsens pligt til løbende at vurdere, om den samlede
bestyrelse besidder den nødvendige viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af operatøren og
håndtering af dens risici. Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, inde-
bærer f.eks., at den skal være i stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde, herunder
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0175.png
stille relevante spørgsmål til direktionen og forholde sig kritisk til svarene. Det må forventes, at med-
lemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne viden om de lovgivningsmæssige rammer for
ledelsen af en operatør af et detailbetalingssystem.
Det foreslås i
stk. 2,
at når en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden
en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.
Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk
person uden en bestyrelse, er det øverste ledelsesorgan forpligtet til at sikre, at dets medlemmer samlet
set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå operatørens
aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Kravene til en operatør af et detailbetalingssystem er fastslagt i forslaget til § 180 g, hvoraf fremgår,
at en operatør af et detailbetalingssystem skal kunne styre de risici, som operatøren og som it-driften
af detailbetalingssystemet indebærer og udsættes for og have betryggende kontrol- og sikringsforan-
staltninger på it-området. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 180 g.
Med det øverste ledelsesorgan forstås den eller de personer, der er ansvarlig for operatørens overord-
nede ledelse. Hvor operatøren eksempelvis drives som en juridisk person, der alene har en direktion,
men ingen bestyrelse, vil det være direktionen, der har ansvaret for operatørens overordnede ledelse.
Den foreslåede bestemmelse understreger det øverste ledelsesorgans pligt til løbende at vurdere, om
ledelsesorganet besidder den nødvendige viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af operatøren
og håndtering af dens risici. Den viden og erfaring, som det øverste ledelsesorgan som minimum skal
besidde, indebærer f.eks., at det skal være i stand til at udfordre den øvrige ledelse på en konstruktiv
måde, herunder stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til svarene. Det må forventes, at
medlemmerne af det øverste ledelsesorgan samlet set har den fornødne viden om de lovgivningsmæs-
sige rammer for ledelsen af en operatør af et detailbetalingssystem.
Det foreslås i
stk. 3,
at bestemmelsen i stk. 1 ikke gælder for operatører af detailbetalingssystemer,
der er enkeltmandsvirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 forudsætter en kollektiv ledelse af en operatør af et detailbeta-
lingssystem, og bestemmelsen vil derfor ikke være relevant for operatører af detailbetalingssystemer,
der er enkeltmandsvirksomheder.
Det foreslås i
§ 180 e,
at fastlægge kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmer i en operatør af et detailbetalingssystem eller indehaveren af en operatør af et detail-
betalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0176.png
Kravene skal være opfyldt til enhver tid. Dette indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt,
hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, eller, hvor operatøren
af et detailbetalingssystem er en enkeltmandsvirksomhed, fra det tidspunkt, hvor indehaveren søger
om tilladelse til at forestå it-driften af et detailbetalingssystem, og i hele den periode, hvori den på-
gældende varetager hvervet eller stillingen eller er indehaver af en operatør af et detailbetalingssy-
stem.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at et medlem af bestyrelsen og direktionen i en operatør af et detailbeta-
lingssystem eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet
eller stillingen.
Når en person tiltræder et ledelseshverv for en operatør af et detailbetalingssystem, eller hvor en
operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, ansøger om tilladelse til at
forestå it-driften af et detailbetalingssystem, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen i operatøren og
dermed, at den pågældende opfylder kravene i bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at et medlem af bestyrelsen og direktionen i en operatør af et detailbeta-
lingssystem eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstræk-
kelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Ved vurderingen af, om det pågæl-
dende ledelsesmedlem eller den pågældende indehaver lever op til kravene, vil der blive lagt vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et detailbeta-
lingssystem eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan
varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde. Med den finansielle lovgivning menes også lov
om kapitalmarkeder.
Det betyder, at en person ikke kan udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør eller
være indehaver af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, hvis den
pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det
finansielle område, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt straf-
ansvar for sådanne overtrædelser, efter at man er indtrådt i ledelsen. Sker dette ikke, kan Finanstilsy-
net i medfør af § 221, stk. 1 og 2, og de foreslåede ændringer hertil i § 1, nr. 9-11, i dette lovforslag
påbyde en operatør af et detailbetalingssystem at afsætte en direktør eller give et bestyrelsesmedlem
et påbud om at nedlægge sit hverv. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at overtrædelsen efter en
konkret vurdering indebærer risiko for, at ledelsesmedlemmet ikke kan varetage sit hverv eller sin
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0177.png
stilling på betryggende måde. Herudover vil hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sek-
tor indgå i vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal medføre, at det pågældende ledelsesmed-
lem ikke kan varetage hvervet eller stillingen.
For en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, gælder, at indehaveren
skal leve op til hæderlighedskravene på tidspunktet for Finanstilsynets meddelelse af tilladelse til it-
drift af et detailbetalingssystem, jf. forslaget til § 180 a, stk. 1. En indehaver af en operatør af et
detailbetalingssystem kan ikke på tilsvarende måde som en direktør eller et bestyrelsesmedlem afsæt-
tes eller pålægges at nedlægge sit hverv, i tilfælde af at den pågældende efter Finanstilsynets medde-
lelse af tilladelse pålægges strafansvar. Konsekvensen af, at en indehaver af en operatør af et detail-
betalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, pålægges strafansvar omfattet af stk. 1, nr. 3, er
derfor, at Finanstilsynet i medfør af forslaget til § 180 b, stk. 1, nr. 6, kan inddrage tilladelsen til it-
drift af et detailbetalingssystem.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et detailbeta-
lingssystem eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadie de respektive in-
solvensbehandlinger vedkommende befinder sig. For en operatør af et detailbetalingssystem, der er
en enkeltmandsvirksomhed, medfører stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet i medfør af forslaget til § 180 b,
stk. 1, nr. 5, kan inddrage tilladelsen til it-drift af et detailbetalingssystem, hvis indehaveren ikke
længere lever op til bestemmelsens krav, jf. forslaget til § 180 a, stk. 2.
Det forslås i
stk. 1, nr. 5,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et detailbeta-
lingssystem eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil
varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Ved vurderingen af, om den pågældende har udvist eller udviser en adfærd, hvor der er grund til at
antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, vil der blive
lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
For en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, medfører forslaget til
§ 180 b, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til it-drift af et detailbetalingssystem,
hvis indehaverens adfærd giver grund til at antage, at den pågældende ikke kan varetage sin virksom-
hed som operatør af et detailbetalingssystem på forsvarlig måde, jf. forslaget til § 180 a, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et detailbetalings-
system eller indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed,
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0178.png
skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres ind-
træden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterføl-
gende ændres.
Pligten til at meddele Finanstilsynet de pågældende oplysninger består både, når man vil indtræde i
hvervet eller stillingen og løbende under udøvelsen af hvervet eller stillingen. For en operatør af et
detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, består pligten både på tidspunktet for an-
søgning om tilladelse til at forestå it-driften af et detailbetalingssystem og fremover, så længe tilla-
delsen foreligger.
Det foreslås i
stk. 3,
at når en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesan-
svarlige.
Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller en direktion, skal den eller de ledelsesansvarlige i operatøren leve op
til kravene om egnethed og hæderlighed.
Med den eller de ledelsesansvarlige forstås den eller de personer, der er ansvarlige for den overord-
nede henholdsvis daglige ledelse af operatøren. Den formelle stillingsbetegnelse er ikke afgørende
for, om en person anses for at være den ledelsesansvarlige. Det afgørende er, om den eller de pågæl-
dende personer faktisk er ansvarlige for den overordnede og/eller den daglige ledelse af operatøren.
Overtrædelse af § 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,
er strafbelagt, jf. § 247 og de foreslåede ændringer hertil i § 1, nr. 24, i dette lovforslag.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er det pågældende ledelsesmedlem,
eller for en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren.
Den foreslåede
§ 180 f
fastsætter krav til, at ledelsesmedlemmer eller indehaveren af en operatør af
et detailbetalingssystem skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen.
Det foreslås i
stk. 1,
at ledelsesmedlemmer i en operatør af et detailbetalingssystem eller indehaveren
af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed skal afsætte tilstrækkelig
tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågældende operatør.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at alle ledelsesmedlemmer i en operatør af et detailbetalings-
system henholdsvis indehaveren af en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmands-
virksomhed, afsætter tilstrækkelig tid til at varetage sin stilling eller sit hverv som direktør, bestyrel-
sesmedlem eller indehaver på forsvarlig vis. Forpligtelsen for det pågældende ledelsesmedlem hen-
holdsvis indehaveren er en løbende forpligtelse, der skal sikre, at vedkommende til enhver tid afsætter
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0179.png
tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig vis. Dette gælder også hvis der
måtte opstå situationer, der kræver et ekstraordinært tidsforbrug fra ledelsens henholdsvis indehave-
rens side.
Ved tilstrækkelig tid til varetagelse af et hverv som bestyrelsesmedlem, en stilling som direktør eller
hverv som indehaver af en operatør af et detailbetalingssystem forstås den tid, som den pågældende
forventeligt må skulle anvende til at varetage det pågældende hverv eller den pågældende stilling på
forsvarlig vis.
I medfør af § 221, stk. 1 og 2, og de foreslåede ændringer hertil i § 1, nr. 9 og 11, i dette lovforslag,
vil Finanstilsynet kunne påbyde en operatør af et detailbetalingssystem at afsætte en direktør eller
påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende direktør eller det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i medfør af § 180
f. Hvis eksempelvis et bestyrelsesmedlem fuldstændigt undlader at deltage i bestyrelsesmøder eller
udebliver fra en længere række af bestyrelsesmøder, vil Finanstilsynet kunne påbyde det pågældende
bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.
Det foreslås i
stk. 2,
at når en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.
Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor en operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller en direktion, skal den eller de ledelsesansvarlige i operatøren leve op
til kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen.
Med den eller de ledelsesansvarlige forstås den eller de personer, der er ansvarlige for den overord-
nede henholdsvis daglige ledelse af operatøren. Den formelle stillingsbetegnelse er ikke afgørende
for, om en person anses for at være den for operatøren ledelsesansvarlige. Det afgørende er, om den
eller de pågældende personer faktisk er ansvarlige for den overordnede og/eller den daglige ledelse
af operatøren.
Ved tilstrækkelig tid til varetagelse af et hverv eller stilling som ledelsesansvarlig forstås den tid, som
den pågældende forventeligt må skulle anvende til at varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig
vis.
Det foreslås i
§ 180 g,
at en operatør af et detailbetalingssystem er ansvarlig for, at it-driften af det
pågældende detailbetalingssystem udføres på en betryggende måde.
Det følger af selskabslovens regler, at det er bestyrelsen, der bærer ansvaret for den overordnede og
strategiske ledelse af virksomheden og i den forbindelse skal sikre en forsvarlig drift af virksomhe-
den. Er operatøren af et detailbetalingssystem en juridisk person uden en bestyrelse, bærer den eller
de personer, som har ansvaret for den overordnede ledelse, ansvaret for at sikre en forsvarlig drift af
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0180.png
virksomheden. I begge tilfælde skal dette i praksis ske ved, at det øverste ledelsesorgan vedtager
politikker og retningslinjer til direktionen henholdsvis den daglige ledelse på områderne beskrevet
under lovforslagets stk. 2 og løbende sikrer, at de vedtagne politikker og retningslinjer efterleves.
Det foreslås i
§ 180 g, stk. 2
at gennemføre en række organisatoriske krav til en operatør af et detail-
betalingssystem.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at en operatør af et detailbetalingssystem skal kunne styre de risici, som
operatøren og it-driften af detailbetalingssystemet indebærer, herunder kunne påvise alle væsentlige
risici, for detailbetalingssystemets it-drift og indføre effektive foranstaltninger til at modvirke disse
risici, og have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Operatøren skal kunne påvise alle væsentlige risici for it-driften af detailbetalingssystemet og effek-
tivt kunne modvirke disse. Dette indebærer eksempelvis, at operatøren skal sikre en passende rappor-
tering om risici til de relevante funktioner i virksomheden, herunder it-sikkerhedsfunktionen og det
øverste ledelsesorgan, samt sikre, at disse risici vurderes og håndteres i forhold til betydningen for
detailbetalingssystemets betryggende it-drift, jf. stk. 1. Rapporteringen skal være dynamisk og syste-
matisk med henblik på at sikre, at de relevante funktioner i rette tid og i tilstrækkelig grad modtager
de fornødne oplysninger for at kunne styre de risici, som systemet udsættes for.
Kravet om effektive foranstaltninger opfyldes i praksis ved, at operatøren har passende procedurer og
beslutningsprocesser til at sikre, at væsentlige risici mindskes i tilstrækkelig grad med henblik på at
sikre, at detailbetalingssystemets it-drift varetages på en betryggende måde, jf. stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at en operatør af et detailbetalingssystem skal have betryggende kontrol-
og sikringsforanstaltninger på it-området.
Med betryggende kontrol og sikringsforanstaltninger på it-området menes tilstrækkelige procedurer,
herunder kontrolprocedurer samt tekniske og styringsmæssige foranstaltninger til at opretholde en
forsvarlig it-drift af detailbetalingssystemet.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en
operatør af et detailbetalingssystem skal træffe for at have betryggende kontrol og sikringsforanstalt-
ninger på it-området.
Disse krav fremgår af bilag 5 til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om og ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen). I medfør af bilag 5 er det et krav, at virksomheder
omfattet heraf har betryggende system-, data- og driftssikkerhed, der skal være dokumenteret i it-
sikkerhedspolitik, forretningsgange og it-beredskabsplan. Desuden er det et krav, at virksomhederne
har en operationel risikostyring, der er forankret i en hensigtsmæssig organisation. Bilag 5 opregner
også bestyrelsens og direktionens opgaver samt en række krav til styring af it-sikkerheden, som vil
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0181.png
finde anvendelse for detailbetalingssystemer med de ændringer, som detailbetalingssystemernes sær-
lige forhold tilsiger.
Det foreslås i
§ 180 h,
at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om intern revision og om systemre-
visionens gennemførelse i en operatør af et detailbetalingssystem.
Ved systemrevision forstås intern og ekstern revision af, at de generelle it-kontroller fungerer betryg-
gende. Ved de generelle it-kontroller forstås styringen af den grundlæggende it-sikkerhed, men ikke
sikkerheden i specifikke it-systemer. Finanstilsynet fører tilsyn med, at systemrevisionen opfylder
forpligtelserne i bekendtgørelsen.
Finanstilsynet har i dag mulighed for at udstede regler om intern revision og systemrevisionens gen-
nemførelse i fælles datacentraler, jf. § 199, stk. 12, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Reglerne
for fælles datacentraler finder også anvendelse på datacentraler, der udfører både væsentlige it-drift
og it-udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har i medfør af § 199, stk. 12, 2. pkt., udstedt bekendtgørelse nr. 1268 af 21. november
2014 om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler (systemrevisionsbekendtgørelsen).
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet kunne udstede regler om intern revision og sy-
stemrevisionens gennemførelse i en operatør af et detailbetalingssystem. Hjemlen hertil vil bl.a. blive
anvendt til at udstede regler, der i væsentligt omfang minder om de regler der fremgår af ovennævnte
bekendtgørelse.
Systemrevisionsbekendtgørelsen indeholder regler om intern og ekstern systemrevision, herunder om
disses uafhængighed, protokoller og rapportering.
Det foreslås i
§ 180 i,
at operatører af detailbetalingssystemer skal leve op til de fælles regler, der
gælder i medfør af § 56-58 a samt reglerne om outsourcing i § 62.
Det foreslås, at§ 56 om tavshedspligt for bestyrelsesmedlemmer, revisorer samt direktører og øvrige
ansatte finder tilsvarende anvendelse for en operatør af et detailbetalingssystem.
§ 56, stk. 1, fastsætter krav om, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer samt direktører og øvrige ansatte
i en virksomhed ikke uberettiget må røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har
fået kundskab om. I medfør af § 56, stk. 3, gælder det også, hvis der er tale om oplysninger, som
virksomheden modtager fra andre virksomheder omfattet af stk. 1.
§ 56, stk. 1 og 3, er strafbelagte i medfør af § 247. Overtrædelse af stk. 1 vil omfatte den situation,
hvor et bestyrelsesmedlem, revisor, direktør eller øvrige ansatte, der uberettiget røber, hvad denne
under udøvelsen af sit hverv har fået kundskab om. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0182.png
øvrige ansatte er ansvarssubjekter i forbindelse med overtrædelse af bestemmelsen. Drives en virk-
somhed enkeltmandsvirksomhed, vil indehaveren være ansvarssubjekt. Overtrædelse af stk. 3 omfat-
ter uberettiget videregivelse af oplysninger, som en virksomhed omfattet af stk. 1 modtager fra andre
virksomheder eller udenlandske virksomheder omfattet af stk. 1 med angivelse af, at oplysningerne
er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, jf. i det hele bemærk-
ningerne til § 56, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 154-155.
Det foreslås yderligere, at § 57 om indsendelse af revisionsprotokollat og årsrapporter til Finanstilsy-
net og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for en operatør af et detailbetalings-
system.
Det fremgår af § 57, stk. 1, at virksomheder under tilsyn i lov om kapitalmarkeder skal indsende
revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, samt for virksomheder med intern revision til-
lige den interne revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, til Finanstilsynet senest samtidig med
indsendelsen af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finans-
tilsynet får tilsendt relevante oplysninger om virksomheden i form af revisionsprotokollater m.v. Her-
ved kan Finanstilsynet inddrage revisors og eventuelt den interne revisors rapportering i tilsynsarbej-
det med virksomheden.
I medfør af § 57, stk. 2, kan Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere
regler om indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter.
Det foreslås yderligere, at § 57 a, om oplysningsforpligtelser for revisorer finder tilsvarende anven-
delse for en operatør af et detailbetalingssystem.
§ 57 a indeholder en forpligtelse til for en ekstern revisor for en operatør af et reguleret marked eller
en udbyder af dataindberetningstjenester straks at meddele Finanstilsynet om ethvert forhold og en-
hver afgørelse vedrørende selskabet, som revisor bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som
revisor, som enten kan udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som
fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, kan påvirke den fortsatte aktivitet eller føre til
revisors nægtelse af at påtegne regnskabet. I medfør af § 57 a, stk. 2, er en ekstern revisor underlagt
samme meddelelsespligt, hvis revisor bliver vidende om forhold eller afgørelser, jf. stk. 1, som revisor
for en virksomhed, der har snævre forbindelser med den virksomhed som forholdet eller afgørelsen
drejer sig om.
Det foreslås yderligere, at § 58 om oprettelse af en ordning for virksomhedens ansatte til at indberette
overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for en
operatør af et detailbetalingssystem.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0183.png
§ 58 indeholder en pligt til for virksomheder under tilsyn i medfør af lov om kapitalmarkeder at
oprette en ordning, hvor virksomhedens ansatte gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af lov om kapitalmarkeder eller regler
fastsat i medfør heraf begået af virksomheden, herunder ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden. Ordningen skal være indrettet således, at indberetninger skal kunne foretages ano-
nymt.
Det fremgår af § 247 i lov om kapitalmarkeder, at § 58, stk. 1, er strafbelagt. Ansvarssubjektet vil
med den foreslåede bestemmelse kunne være en operatør af et detailbetalingssystem. For så vidt angår
juridiske personer henvises der til § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder. Den strafbare handling
består i ikke at etablere en ordning, hvor virksomhedens ansatte gennem en særlig, uafhængig
og selvstændig kanal kan indberette lovovertrædelser eller potentielle lovovertrædelser, Folketings-
tidende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 157.
Det foreslås yderlige, at § 62 om outsourcing af en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet og regler
udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for en operatør af et detailbetalingssystem.
§ 62 i lov om kapitalmarkeder fastsætter reglerne om outsourcing for operatører af et reguleret mar-
ked. Med den foreslåede bestemmelse i § 180 h vil en operatør af et detailbetalingssystem kunne
outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet som operatøren ellers selv ville udføre, til en
leverandør.
Desuden indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til erhvervsministeren, hvorved ministeren vil
kunne fastsætte krav til virksomhedens ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol
og rapportering i tilknytning til outsourcing til en leverandør. Erhvervsministeren vil desuden kunne
fastsætte nærmere krav til virksomhedens interne retningslinjer, outsourcingkontrakten, krav til hånd-
tering af eventuelle interessekonflikter og krav som en leverandør eller en underleverandør skal op-
fylde. Desuden vil ministeren kunne fastsættes nærmere regler om outsourcingvirksomhedernes pligt
til at underrette Finanstilsynet om outsourcing. Erhvervsministeren har i medfør af § 62 udstedt be-
kendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v.
Til nr. 18 (§ 212, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 212 i lov om kapitalmarkeder fastsætter, hvilke virksomheder Finanstilsynet skal
føre tilsyn med i henhold til lov om kapitalmarkeder. I medfør af bestemmelsen fører Finanstilsynet
tilsyn med operatører af markedspladser, udbydere af dataindberetningstjenester, centrale modparter
(CCP’er), værdipapircentraler (CSD’er), kontoførende institutter, registrerede betalingssystemer
samt administratorer af benchmarks og stillere af data til brug for fastsættelse af benchmarks.
Det foreslås i
§ 212, stk. 1,
at indsætte operatører af detailbetalingssystemer.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0184.png
Med den foreslåede bestemmelse vil operatører af detailbetalingssystemer også komme under tilsyn
af Finanstilsynet. Det betyder, at Finanstilsynet får mulighed for at håndhæve de regler, der gælder
for operatører af detailbetalingssystemer i medfør af forslaget til det nye kapitel 32 a. Desuden vil
Finanstilsynet kunne gøre brug af de tilsynsbeføjelser, der fremgår af §§ 214, 215 og 234, om hen-
holdsvis indhentelse af oplysninger bl.a. til brug for Finanstilsynets virksomhed, adgang til virksom-
heder under tilsyn uden retskendelse og offentliggørelse af bl.a. påbud og påtaler.
Finanstilsynets tilsyn med operatører af detailbetalingssystemer vil ske ud fra et risikobaseret tilsyn,
jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 303.
Finanstilsynets tilsyn med operatøren er bl.a. rettet mod dennes operationelle risikostyring i forhold
til detailbetalingssystemets infrastruktur, herunder styring af it-sikkerhed og it-driftsstabilitet, kon-
trolforanstaltninger, adgangs- og rettighedsstyring, overvågning, logning, beredskab og it-outsour-
cing. Forhold, der angår selve registreringen af betalingssystemet, herunder regler for deltagelse i
systemet, tilslutningsaftaler, hæftelsesregler og regler for finansiel sikkerhedsstillelse, jf. kapitel 32 i
lov om kapitalmarkeder, er derimod ikke omfattet af Finanstilsynets tilsyn med en operatør af et
detailbetalingssystem.
Tilsynet med operatører af detailbetalingssystemer vil i praksis være et samarbejde mellem Finans-
tilsynet og Danmarks Nationalbank, hvor de overordnede rammer for samarbejdet vil blive fastlagt i
en aftale mellem Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Et tilsynssamarbejde vil bl.a. indebære,
at Danmarks Nationalbank får mulighed for at deltage i de tilsynsmøder, som Finanstilsynet har med
en operatør af et detailbetalingssystem. Danmarks Nationalbank vil dog ikke have mulighed for at
gøre brug af tilsynsbeføjelserne i §§ 214, 215 og 234.
Med den foreslåede ændring i § 212, stk. 1, vil Finanstilsynet for en operatør af et detailbetalingssy-
stem, der er et betydningsfuldt datterselskab af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse
til at drive virksomhed som operatør af et detailbetalingssystem i et EU/EØS-land skulle deltage i
eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.
Ved betydningsfulde datterselskaber forstås, at de er betydningsfulde for den finansielle stabilitet i
Danmark, eller datterselskaberne har en væsentlig betydning for infrastrukturen på de finansielle mar-
keder.
Tilsynskollegier er et samarbejdsforum mellem tilsyn, der skal lette forsigtighedstilsynet med en mo-
dervirksomhed og tilsynsarbejde i øvrige dele af koncernen. Kollegierne er forum for informations-
udveksling, samarbejde og koordination af tilsynsaktiviteter. Oprettelsen af kollegier vil ikke berøre
tilsynsmyndigheders rettigheder og ansvar, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 155 som
fremsat, side 303.
Til nr. 19 (§ 212, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0185.png
Den gældende § 212, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder angiver de virksomheder, som Finanstilsynet i
henhold til lov om kapitalmarkeder skal føre tilsyn med. Stk. 2 angiver, at Finanstilsynet skal deltage
i samarbejdsfora for tilsynet med den samlede koncern for betydningsfulde datterselskaber af uden-
landske virksomheder, og stk. 3 angiver, at Danmarks Nationalbank overvåger registrerede betalings-
systemer, som har væsentlig betydning for betalingsafviklingen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges
som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle
investeringsfondes økonomiske resultater (benchmarkforordningen) fastsætter en retlig ramme og
dermed harmoniserede fælleseuropæiske regler for fastsættelse af benchmarks på EU-plan. Formålet
med forordningen er at øge investorbeskyttelsen og modvirke interessekonflikter samt manipulation
i forbindelse med fastsættelsen af benchmarks.
Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som reference ved fastlæggelse af det beløb, som
skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller ved fastlæggelse af
værdien af et finansielt instrument, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds øko-
nomiske resultater med det formål at spore udbyttet af et sådant indeks, fastsætte allokeringen af
aktiver for en portefølje eller beregne de resultatbetingede gebyrer.
Ved revisionen af benchmarkforordningen er der angivet kriterier for, hvornår der kan anvendes et af
Kommissionen fastsat erstatningsbenchmark i en kontrakt. Et erstatningsbenchmark er et benchmark,
som efter aftale kan erstatte visse kritiske benchmarks, benchmarks baseret på inputdata og tredje-
landsbenchmarks med systemisk betydning, når det oprindeligt aftalte benchmark ophører.
Revisionen af benchmarkforordningen er udmøntet ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EU) 2021/168 om ændring af forordning (EU) 2016/11 for så vidt angår undtagelsen for visse valu-
taspotbenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks, som snart ophø-
rer, og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (ændringsforordningen)
.
Medlemslandene skal
herefter udpege en relevant myndighed, som får til opgave at vurdere, om et kontraktretligt aftalt
erstatningsbenchmark generelt ikke længere eller afviger væsentligt fra det underliggende marked
eller den økonomiske realitet, som det ophørende benchmark er beregnet til måle, og om anvendelsen
af erstatningsbenchmarket kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, jf. artikel 23
b, stk. 5 og 7, i benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk. 5, i ændringsforordningen.
Det foreslås i
§ 212, stk. 4,
i lov om kapitalmarkeder, at erhvervsministeren i henhold til artikel 23 b,
stk. 5, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 vurderer,
om et erstatningsbenchmark generelt ikke længere eller afviger væsentligt fra det underliggende mar-
ked eller den økonomiske realitet, som det ophørende benchmark er beregnet til at måle, og om an-
vendelsen af erstatningsbenchmarket kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0186.png
Den relevante myndigheds kompetence vil være begrænset til at vurdere, om benchmarks med væ-
sentlig betydning i Unionen, jf. 23 b, stk. 1, i benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk.
5, i ændringsforordningen, kan erstattes med et aftalt erstatningsbenchmark. Dermed er det ikke samt-
lige typer benchmarks omfattet af benchmarkforordningen, som vil være omfattet af de nye regler.
Det af Kommissionen fastsatte erstatningsbenchmark for et kritisk benchmark kan anvendes i kon-
trakter, såfremt det oprindeligt aftalte benchmark i kontrakterne ophører, og når kontrakten enten ikke
indeholder nogen fallback-bestemmelse, eller ikke indeholder en egnet fallback-bestemmelse, jf. ar-
tikel 23 b, stk. 3, i benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk. 5, i ændringsforordningen.
En egnet fallback-bestemmelse i en kontrakt fører til, at kontrakten anvender det aftalte erstatnings-
benchmark, som fallback-bestemmelsen foreskriver. En uegnet fallback-bestemmelse fører til, at
kontrakten anvender det erstatningsbenchmark, som Kommissionen har fastsat.
En kontrakts fallback-bestemmelse vil ikke være egnet, hvis den ikke foreskriver en permanent er-
statning for det ophørende benchmark, hvis anvendelsen af fallback-bestemmelsen kræver samtykke
fra tredjeparter, som er blevet nægtet, eller hvis fallback-bestemmelsen foreskriver anvendelse af et
erstatningsbenchmark, som ikke længere afspejler eller afviger væsentligt fra den underliggende mar-
kedsmæssige eller økonomiske realitet, som det benchmark, der ophører, har til formål at måle, og
anvendelsen heraf kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.
Vurderer den relevante myndighed, at anvendelsen af et kontraktligt aftalt erstatningsbenchmark ge-
nerelt ikke er en egnet løsning, kan et erstatningsbenchmark, som Kommissionen fastsætter, anvendes
i kontrakten i stedet for det aftalte erstatningsbenchmark, såfremt mindst én part i kontrakten har gjort
indsigelse mod det aftalte erstatningsbenchmark senest tre måneder før det ophørende benchmarks
ophør, og parterne ikke er nået til enighed om en anden løsning. Dette følger af § 23 b, stk. 5, i
benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk. 5, i ændringsforordningen.
Den relevante myndighed skal vurdere, om et mellem kontraktparter aftalt erstatningsbenchmark ikke
længere afspejler eller væsentligt afviger fra det underliggende marked eller den økonomiske realitet,
som det ophørende benchmark har til formål at måle, og om anvendelsen af erstatningsbenchmarket
kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet. Vurderingen heraf foretages på bag-
grund af en horisontal vurdering af en bestemt type kontraktmæssig ordning, der er blevet gennemført
efter en begrundet anmodning fra mindst én interesseret part, og efter at have hørt relevante interes-
senter, jf. artikel 23 b, stk. 5, litra a, i benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk. 5, i
ændringsforordningen.
Vurderer den relevante myndighed, at det aftalte erstatningsbenchmark ikke længere afspejler eller
væsentligt afviger fra det underliggende marked eller den økonomiske realitet, og at anvendelsen af
erstatningsbenchmarket vil kunne have negativ betydning for den finansielle stabilitet, skal myndig-
heden straks orientere Kommissionen og ESMA herom, jf. artikel 23 b, stk. 6, i benchmarkforordnin-
gen, som indsat ved artikel 1, stk. 5, i ændringsforordningen. Kontraktparterne kan herefter vælge at
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0187.png
anvende et af Kommissionen fastsat erstatningsbenchmark, forudsat at de øvrige betingelser herfor
er opfyldt.
Det af Kommissionen fastsatte erstatningsbenchmark skal bl.a. kunne anvendes for kontrakter, hvor
parterne allerede har aftalt et erstatningsbenchmark i tilfælde af permanent ophør af det anvendte
benchmark, men hvor den relevante myndighed har vurderet, at det mellem kontraktparterne aftalte
erstatningsbenchmark ikke længere afspejler den økonomiske realitet som, da man indgik kontrakten.
Det er desuden en forudsætning, at en af kontraktparterne har gjort indsigelse imod det kontraktuelt
aftalte erstatningsbenchmark, og at parterne ikke er nået til enighed om en anden løsning, jf. artikel
23 b, stk. 5, litra b og c, i benchmarkforordningen, som indsat ved artikel 1, stk. 5, i ændringsforord-
ningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.21. lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20 (§ 214, stk. 2, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 214 i lov om kapitalmarkeder fastlægger Finanstilsynets beføjelse til at kræve op-
lysninger, dokumenter eller andre former for data hos fysiske og juridiske personer til brug for Fi-
nanstilsynets tilsyn med de virksomheder, som er omtalt i § 212, og Finanstilsynets undersøgelse af
forhold vedrørende regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det følger af den gældende stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet kan kræve at revisorer for fondsmægler-
selskaber, operatører af et reguleret marked og godkendte offentliggørelsesordninger (APA) og god-
kendte indberetningsmekanismer (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og under-
lagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet samt revisorer, der reviderer eller udfører andre revisions-
opgaver for udstedere, udbydere af omsættelige værdipapirer eller personer, der anmoder om opta-
gelse til handel af et finansielt instrument på en markedsplads, fremlægger oplysninger, der skønnes
at være nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af regler, som
Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213,
stk. 1-3 og 5, i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås at ændre
§ 214, stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 4,
således, at Finanstilsynet også fra revisorer af
operatører af detailbetalingssystemer vil kunne kræve fremlæggelse af oplysninger, der skønnes at
være nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af regler, som Fi-
nanstilsynet påser overholdelsen i medfør af de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk.
1-3 og 5, i lov om kapitalmarkeder.
Med forslaget vil Finanstilsynet kunne indhente nødvendige oplysninger hos revisorer for operatører
af detailbetalingssystemer, der skønnes at være nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af, om der
er sket overtrædelse af de regler, der i medfør af § 1, nr. 6, i dette lovforslag vil finde anvendelse på
operatører af detailbetalingssystemer. Det er Finanstilsynet, der vurderer, hvilke oplysninger der er
relevante for afgørelsen heraf.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0188.png
Et eksempel på dokumenter, som Finanstilsynet vil kunne indhente hos revisor, vil være revisions-
protokollater. Derimod vil revisors interne arbejdsdokumenter ikke være omfattet af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 214, stk. 1 og 2, jf. Folketingstindende 2016-2017,
tillæg A, L 155 som fremsat, side 307.
Til nr. 21 (§ 221, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 9, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af det gældende stk.1 at Finanstilsynet kan påbyde en operatør af et reguleret marked at
afsætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktøren ikke længere opfylder
kravene til at varetage sin stilling i medfør af henholdsvis § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69. Disse
bestemmelserne vedrører egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer og kravet om at afsætte
tilstrækkelig tid til varetagelse af stillingen eller hvervet som enten direktør eller bestyrelsesmedlem.
Det følger af det gældende stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet har mulighed for at påbyde en operatør af
et reguleret marked at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om over-
trædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 68, stk. 1, nr. 3.
Det følger af det gældende stk. 9, at stk. 1-8 i bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på den
eller de ledelsesansvarlige, når en operatør af et reguleret marked drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller en direktion.
Det foreslås i
§ 221, stk. 1, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 9,
at ændre bestemmelserne således, at en operatør
af et detailbetalingssystem også vil være omfattet.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en operatør af et detailbeta-
lingssystem at afsætte en direktør i en operatør af et detailbetalingssystem i de situationer, der er
nævnt i § 221, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt. Det foreslåede medfører også, at i det tilfælde en operatør af et
detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion vil § 221,
stk. 1-8, finde tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige i virksomheden.
Til nr. 22 (§ 221, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af den gældende § 221, stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en operatør af et reguleret
marked at afsætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktøren ikke længere
opfylder kravene til at varetage sin stilling i medfør af henholdsvis § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0189.png
Disse bestemmelser vedrører egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer og kravet om at af-
sætte tilstrækkelig tid til varetagelse af stillingen eller hvervet som enten direktør eller bestyrelses-
medlem.
Det følger af det gældende stk. 2, at Finanstilsynet har mulighed for at påbyde et medlem af bestyrel-
sen at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne ikke kan varetage
hvervet i medfør af bestemmelserne i § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69.
Det foreslås i
§ 221, stk. 1
og
2,
at indsætte en henvisning til § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180 f.
Det foreslåede medfører, at de pågældende bestemmelser for en operatør af et detailbetalingssystem
om egnethed og hæderlig, og om at et ledelsesmedlem skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage
stillingen som direktør eller hvervet som bestyrelsesmedlem, som foreslås indført ved dette lov-
forslags § 4, nr. 17 også omfattes af bestemmelserne.
Til nr. 23 (§ 221, stk. 2, og stk. 4, 3. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af det gældende stk. 2, at Finanstilsynet har mulighed for at påbyde et medlem af bestyrel-
sen at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne ikke kan varetage
hvervet i medfør af bestemmelserne i § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69.
Det følger af det gældende stk. 4, 3. pkt., at Finanstilsynet har mulighed for at påbyde et medlem af
bestyrelsen at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en dom-
fældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 68, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i
§ 221, stk. 2, stk. 4, 3. pkt.,
at ændre bestemmelserne således, at en operatør af et detail-
betalingssystem også vil være omfattet.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde et medlem af bestyrelsen at
nedlægge sit hverv i de situationer, der er nævnt i § 221, stk. 2, stk. 4, 3. pkt.
Til nr. 24 (§ 221, stk. 4, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelses-
medlem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af det gældende stk. 4, 1. pkt., og 3. pkt., at Finanstilsynet har mulighed for at påbyde en
operatør af et reguleret marked at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffe-
sag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 68, stk. 1, nr.
3.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0190.png
Det foreslås i
§ 221, stk. 4, 1. pkt.,
indsætte en henvisning til § 180 e, stk. 1, nr. 3. Det foreslåede
medfører, at den pågældende bestemmelse for en operatør af et detailbetalingssystem om egnethed
og hæderlig, som foreslås indført ved dette lovforslags § 4, nr. 17, også omfattes af bestemmelserne.
Til nr. 25 (§ 221, stk. 4, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af gældende § 221, stk. 4, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet har
bemyndigelse til at påbyde en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af
dataindberetningstjenester at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 68,
stk. 1, nr. 3, eller § 147, stk. 1, nr. 3.
Det følger af § 68, stk. 1, nr. 3, og § 147, stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i
en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af dataindberetningstjenester ikke må være pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv
eller stilling på betryggende måde.
Det foreslås i
§ 221, stk. 4, 1. pkt.,
at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning, således det
præciseres, at Finanstilsynets bemyndigelse efter stk. 4, 1. pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst
tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed
bringes ordlyden af § 221, stk. 4, 1. pkt. i overensstemmelse med bestemmelsens henvisning til § 68,
stk. 1, nr. 3, og § 147, stk. 1, nr. 3.
Finanstilsynets bemyndigelse til at gribe ind over for et ledelsesmedlem i en operatør af et reguleret
marked eller en udbyder af dataindberetningstjenester, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en
straffesag om overtrædelse af denne lov, afskæres ikke med den foreslåede præcisering. Denne lov
anses for en del af den finansielle lovgivning.
Til nr. 26 (§ 221, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af det gældende stk. 2, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr. 22 og 23, at
Finanstilsynet har mulighed for at påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne ikke kan varetage hvervet i medfør af bestemmelserne i
§ 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69.
Det følger af den gældende § 221, stk. 5, at varigheden af et påbud meddelt et medlem af bestyrelsen
efter § 221, stk. 2, skal fremgå af påbuddet. Bestemmelsen henviser til de bestemmelser i lov om
kapitalmarkeder, som påbuddet skal være givet på baggrund af.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0191.png
Det foreslås i
§ 221, stk. 5,
at indsætte en henvisning til § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller § 180 f.
Det foreslåede medfører, at varigheden af et påbud, der er meddelt et medlem af bestyrelsen i en
operatør af et detailbetalingssystem om at nedlægge sit hverv efter § 221, stk. 2, og de foreslåede
ændringer hertil, på baggrund af § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller § 180 f, som foreslås indført ved
dette lovforslags § 4, nr. 17, også skulle fremgå i påbuddet.
Til nr. 27 (§ 221, stk. 6, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af den gældende § 221, stk. 6, 1. pkt., at et påbud meddelt efter § 221, stk. 1-4, kan forlanges
indbragt for domstolene af Finanstilsynet af operatøren af et reguleret marked og den person, som
påbuddet vedrører.
Det følger af § 221, stk. 6, 2. pkt., at anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger
efter påbuddet er meddelt.
Det foreslås at ændre
§ 221, stk. 6, 1. pkt.,
således, at operatøren af et detailbetalingssystem og den
person hos en operatør af et detailbetalingssystem, som et påbud vedrører, også vil kunne forlange et
påbud indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågæl-
dende operatør, udbyder og den person, som påbuddet retter sig mod, fra selv at anlægge sag ved
domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende
virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene
om egnethed og hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen ver-
serer for retten, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 318.
Til nr. 28 (§ 221, stk. 8, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af den gældende § 221, stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en operatør af et reguleret
marked at afsætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktøren ikke længere
opfylder kravene til at varetage sin stilling i medfør af henholdsvis § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0192.png
Disse bestemmelser vedrører egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer og kravet om at af-
sætte tilstrækkelig tid til varetagelse af stillingen eller hvervet som enten direktør eller bestyrelses-
medlem.
Det følger af den gældende § 221, stk. 8, 1. pkt., at hvis operatøren af et reguleret marked ikke har
afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 60, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen henviser til de bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, hvormed
Finanstilsynet kan inddrage de pågældende virksomheders tilladelser, hvis disse ikke længere opfyl-
der kravene, hvorpå en tilladelse er meddelt. Den frist, der henvises til i bestemmelsen, er den frist,
som Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 221, stk. 1.
Det foreslås at ændre
§ 221, stk. 8, 1. pkt.,
således, at Finanstilsynet i medfør af bestemmelsen også
vil kunne inddrage en operatør af et detailbetalingssystems tilladelse til at udføre it-drift for et detail-
betalingssystem, hvis virksomheden ikke har afsat direktøren inden for den fastsatte frist, jf. forslaget
til § 180 b, stk. 1, nr. 5, i § 4, nr. 17, i dette lovforslag.
Til nr. 29 (§ 221, stk. 8, 2. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221 fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en operatør af et reguleret marked.
Det følger af den gældende § 221, stk. 8, 2. pkt., at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilla-
delse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud i medfør af § 221, stk. 2-4.
Det foreslås i
stk. 8, 2. pkt.,
at ændre bestemmelsen således, at Finanstilsynet også vil kunne inddrage
en tilladelse til at varetage it-driften et detailbetalingssystem, hvis et medlem af bestyrelsen hos ope-
ratøren af detailbetalingssystem ikke efterkommer et påbud i medfør af § 221, stk. 2-4, og de foreslå-
ede ændringer hertil i § 1, nr. 9-12, i lovforslaget.
Til nr. 30 (§ 224, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af § 224, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynets ansatte under ansvar
efter §§ 152-152 e i straffeloven er forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Bestemmelsen i § 224, stk. 1, indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt og er en sær-
bestemmelse om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 35.
§ 224, stk. 4, indeholder en undtagelse til tavshedspligten i § 224, stk. 1., hvorefter fortrolige oplys-
ninger kan videregives under en civil retssag, når en operatør af en markedsplads, en central modpart
(CCP), en værdipapircentral (CSD), et registreret betalingssystem eller andre omfattet af denne lov
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0193.png
under tilsyn i medfør af lov om kapitalmarkeder er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og op-
lysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på
at redde de pågældende personer eller andre omfattet af denne lov.
Det foreslås i
§ 224, stk. 4,
at indsætte en operatør af et betalingssystem.
Med den foreslåede ændring vil det ligeledes blive muligt at videregive fortrolige oplysninger om en
operatør af et det detailbetalingssystem under en civil retssag, når en operatør af et betalingssystem
er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og de øvrige betingelser, der er nævnt i § 221, stk. 4, er
opfyldt.
Til nr. 31 (§ 225, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., og nr. 12, § 226, nr. 6 og 11, og § 227, nr. 5, i lov om kapital-
markeder)
§ 225 i lov om kapitalmarkeder indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt i §
224, stk. 1, hvor der berettiget kan videregives fortrolige oplysninger.
Det følger af den gældende § 225, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., at § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at
fortrolige oplysninger videregives til Folketingets ståede udvalg vedrørende generelle økonomiske
forhold i en operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) og
et registreret betalingssystem, for så vidt angår krisehåndtering af virksomhederne, når der træffes
beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Det følger af stk. 1, nr.
8, 2. pkt., at tilsvarende gør sig gældende i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager om-
fattet af 1. pkt.
Det følger af den gældende § 225, stk. 1, nr. 12, at § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for
en operatør af en markedsplads, en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt ind-
beretningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr. 600/2014 og underlagt tilla-
delse og tilsyn fra Finanstilsynet, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) og et regi-
streret betalingssystem eller for andre omfattet af denne lov, på betingelse af at modtagerne af oplys-
ningerne har behov herfor til varetagelse af deres opgaver, jf. dog § 228, stk. 2.
§ 226 i lov om kapitalmarkeder indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt i §
224, stk. 1, for så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger til institutioner, myndigheder og
organer m.v. i et andet EU/EØS-land m.v.
Det følger af den gældende § 226, nr. 6, at § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger
videregives til myndigheder, der fører tilsyn med personer i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af en markedsplads, en central modpart
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0194.png
(CCP), en værdipapircentral (CSD) og et registreret betalingssystem, på betingelse af at modtagerne
af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Videre følger det af den gældende § 226, nr. 11, at § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for
EU/EØS, i forbindelse med krisehåndtering af en operatør af en markedsplads, en central modpart
(CCP), en værdipapircentral (CSD) og et registreret betalingssystem, hvis virksomhed har væsentlig
betydning for den finansielle stabilitet i det pågældende land.
§ 227 i lov om kapitalmarkeder indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt i §
224, stk. 1, for så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger til institutioner, myndigheder og
organer m.v. i et tredjeland.
Det følger af den gældende § 227, nr. 5, at § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger
videregives til myndigheder, der fører tilsyn med personer i lande uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for den lovplig-
tige revision af regnskaber for en operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdi-
papircentral (CSD) og et registreret betalingssystem eller for andre omfattet af denne lov.
Det foreslås i
§ 225, stk. 1, nr. 8, 1. pkt.,
og
nr. 12, § 226, nr. 6
og
1,
og
§ 227, nr. 5,
at ændre
bestemmelserne således, at en operatør af et detailbetalingssystem også kommer til at fremgå af be-
stemmelserne.
Med de foreslåede ændringer vil Finanstilsynet også kunne videregive fortrolige oplysninger om en
operatør af et detailbetalingssystem i de tilfælde, der nævnt i de pågældende bestemmelser, såfremt
de øvrige betingelser i bestemmelserne er opfyld.
Til nr. 32 (§ 225, stk. 1, nr. 10, i lov om kapitalmarkeder)
§ 225 i lov om kapitalmarkeder indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt i §
224, stk. 1.
Det følger af den gældende § 225, stk. 1, nr. 10, at § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en
nødlidende operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) eller
et registreret betalingssystem, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervsministeren, på
betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.
Det foreslås i
§ 225, stk. 1, nr. 10,
at ændre bestemmelsen således, at en operatør af et detailbetalings-
system også kommer til at fremgå af bestemmelserne.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0195.png
Med den foreslåede ændringer vil Finanstilsynet også kunne videregive fortrolige oplysninger om en
operatør af et detailbetalingssystem i de tilfælde, der nævnt i de pågældende bestemmelser.
Til nr. 33 (§ 242 i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af den gældende § 242, at i det tilfælde, hvor en operatør af en markedsplads, en central
modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) eller administratorer af benchmarks og stillere af data til
brug for fastsættelse af benchmarks videregiver oplysninger om virksomheden, og oplysningerne er
kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berig-
tigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsy-
nets vurdering er misvisende og Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for
virksomhedens kunder, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå finansielle instrumenter
udstedt af virksomheden handles, markedets ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet gene-
relt.
Det foreslås i
§ 242
at indsætte en operatør af et detailbetalingssystem.
Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet også kunne påbyde en operatør af et detailbetalings-
system at offentliggøre berigtigende oplysninger om virksomheden i et af de i bestemmelsen nævnte
tilfælde. Et eksempel herpå kunne være oplysninger om en it-hændelse i operatørens systemer, som
bliver offentliggjort til at være af en anden karakter, end det egentlig er tilfældet. En sådan oplysning
kan være med til at skade tilliden til den danske betalingsinfrastruktur, som vil kunne skade den fi-
nansielle stabilitet generelt.
Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigti-
gende oplysninger. Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse
af de misvisende oplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der
kunne være tale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet, jf.
Folketingstindende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 351.
Til nr. 34 (§ 246, stk. 1, nr. 9, i lov om kapitalmarkeder)
§ 246, stk. 1, indeholder en liste over de fysiske og juridiske personer i lov om kapitalmarkeder, der
skal betale afgift til Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 10
i § 246, stk. 1, der nævner operatører af et detailbetalingssystem.
Finansieringen af Finanstilsynet dækkes primært af opkrævning af afgifter fra virksomheder under
tilsyn i medfør af lov om kapitalmarkeder samt de øvrige love på det finansielle område.
I medfør af § 246, stk. 2, fastsættes afgiften i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed,
der omhandler finansiering af Finanstilsynet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0196.png
Der henvises i øvrigt til § 2, nr. 2, i dette lovforslag samt til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 35 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
I medfør af den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder straffes overtrædelse af en række
nærmere angivne bestemmelser i loven med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Det foreslås i oplistningen i
§ 247, stk. 1,
at henvisningerne til §§ 127 a og 140 a udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om markedspladsers, systemiske internalisatorers og
pristilleres offentliggørelse af oplysninger om kvaliteten af udførelsen af transaktioner i §§ 127 a og
140 a i lov om kapitalmarkeder foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 36 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at overtrædelse af en række
nærmere angivne bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i
§ 247, stk. 1,
at ændre § 132, stk. 1 og 4, til § 132, stk. 1 og 5 og at tilføje det nye § 26,
stk. 3. Det foreslås endvidere at indsætte § 178, stk. 3, § 180 a, stk. 1, § 180 c, § 180 d, stk. 1 og 2, §
180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 180 g, stk. 1 og
2, i bestemmelsen.
Forslaget er bl.a. en konsekvensrettelse, da § 132, stk. 4, bliver stk. 5, som følge af den foreslåede
ændring i dette lovforslags § 4, nr. 12.
Den foreslåede tilføjelse af § 26, stk. 3, i oplistningen vil medføre, at udsteder af værdipapirer på et
reguleret marked kan straffes med bøde for manglende overholdelse af § 26, stk. 3. Tilføjelsen fore-
slås på baggrund af lovforslagets § 4, nr. 5, hvorefter § 26, stk. 3, indsættes i lov om kapitalmarkeder.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 26, stk. 3, er udstederen af værdipapirer, da pligten i
medfør af lovforslagets § 4, nr. 5, påhviler den enkelte udsteder.
Overtrædelsen af § 26, stk. 3, består i, at en udsteder ikke udarbejder sin årsrapport i overensstem-
melse med reglerne i ESEF-forordningen.
Eksempelvis kan en overtrædelse bestå i ikke at anvende filformatet xHTML eller ikke opmærke
regnskabstal og noter korrekt efter taksonomien.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0197.png
Det følger af § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i
straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
Det foreslås endvidere indsætte § 178, stk. 3, § 180 a, stk. 1, § 180 c, § 180 d, stk. 1 og 2, § 180 e,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 180 g, stk. 1 og 2, i
bestemmelsen, hvormed en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, vil kunne straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at overtrædelse af § 178, stk. 3, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr. 15,
bliver strafbelagt.
Ansvarssubjektet er den juridiske eller fysiske person, der driver betalingssystemet. For så vidt angår
juridiske personer henvises der til § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.
Den strafbare handling vil bestå i ikke at efterleve et krav fra Finanstilsynet til betalingssystemet
kapitalgrundlag eller om, at der udfærdiges en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre kon-
tinuiteten i betalingssystemets kritiske funktioner.
Det foreslås, at overtrædelse af § 180, stk. 1, som vores foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr.
17, bliver strafbelagt.
Ansvarssubjektet er den fysiske eller juridiske person, der forestår it-driften af et detailbetalingssy-
stem uden Finanstilsynets tilladelse hertil. For så vidt angår juridiske personer henvises der til § 255,
stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.
Den strafbare handling består i at forestå it-driften af et detailbetalingssystem uden Finanstilsynets
tilladelse hertil.
Det foreslås, at overtrædelse af § 180 c, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr. 17, bliver
strafbelagt.
Ansvarssubjektet er bestyrelsen og for operatøren af et detailbetalingssystem, der er juridiske perso-
ner, som ikke har en bestyrelse, det øverste ledelsesorgan. For en operatør af et detailbetalingssystem,
der er en enkeltmandsvirksomhed, er ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen indehaveren
af den pågældende operatør.
Den strafbare handling består i ikke at fastlægge, føre tilsyn med og regelmæssigt vurdere effektivi-
teten af operatørens ledelsesordninger.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0198.png
Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at bestyrelsen i en operatør af et detailbetalingssy-
stem helt undlader at træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapporteringer
eller fuldstændigt undlader at forholde sig til, om direktionen varetager sine opgaver på en betryg-
gende måde.
De særlige krav til ledelse og indretning af operatøren er begrundet i hensynet til at opretholde tilliden
til detailbetalingsafviklingen i Danmark og tilliden til det finansielle system. Bestyrelsens hovedop-
gave er at fastlægge de overordnede og strategiske rammer for operatøren og dens aktiviteter samt at
føre tilsyn med gennemførelsen af ledelsesordninger. Det er afgørende for en effektiv og forsvarlig
ledelse af operatøren, at bestyrelsen lever op til sine forpligtelser. Manglende overholdelse af bestem-
melsen foreslås derfor strafbelagt.
Det foreslås, at overtrædelse af § 180 d, stk. 1 og 2, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr.
17, bliver strafbelagt.
Ansvarssubjektet er bestyrelsen og, for en operatør af et detailbetalingssystem, der er en juridisk per-
son uden en bestyrelse, det øverste ledelsesorgan i den pågældende operatør.
Den strafbare handling består i ikke at sikre, at medlemmerne af bestyrelsen henholdsvis det øverste
ledelsesorgan har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ope-
ratørens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er,
at bestyrelsen undlader løbende at vurdere bestyrelsens samlede kompetencer som anført i bestem-
melsen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen og, for en operatør af et detailbetalingssystem,
der er en juridisk person uden bestyrelse, det øverste ledelsesorgan har de fornødne kompetencer til
at varetage sin opgave i operatøren, herunder kan udfordre direktionen konstruktivt ved bl.a. at stille
relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til svarene. Hvis bestyrelsens henholdsvis det øverste le-
delsesorgans kompetencer er mangelfulde på områder, der er væsentlige for operatøren, kan dette
føre til ledelsesmæssige svigt, hvilket eksempelvis kan føre til væsentlige hændelser i it-driften af
detailbetalingssystemet, som medfører, at der ikke kan ske clearing af betalinger i en længere periode,
hvilket kan medføre finansielle tab for deltagerne i detailbetalingssystemet og skade tilliden til beta-
lingsinfrastrukturen og det finansielle system. Manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås der-
for strafbelagt.
Det foreslås, at overtrædelse af § 180 e, stk. 3, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr. 17,
bliver strafbelagt.
Ansvarssubjektet er den eller de for operatøren ledelsesansvarlige.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0199.png
Den strafbare handling består i ikke at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
strafansvar og insolvensbehandling i forbindelse med indtræden i operatørens ledelse eller efterføl-
gende, hvis forholdene ændres. For en operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmands-
virksomhed, består pligten for indehaveren både på tidspunktet for ansøgning om tilladelse til at fo-
restå it-driften af et detailbetalingssystem og fremover, så længe tilladelsen foreligger.
Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at et ledelsesmedlem ikke meddeler Finanstilsynet
oplysninger om strafansvar i forbindelse med det pågældende ledelsesmedlems indtræden i ledelsen.
Oplysninger om, hvorvidt et ledelsesmedlem eller en indehaver af en operatør af et detailbetalings-
system, der er en enkeltmandsvirksomhed, for eksempel er pålagt strafansvar eller er under konkurs-
behandling, er væsentlige for Finanstilsynets vurdering af den pågældendes hæderlighed. Det er af-
gørende for tilliden til den finansielle sektor, at medlemmer af ledelsen henholdsvis en indehaver i
alle typer virksomheder inden for den finansielle sektor fremstår hæderlige. Dette er baggrunden for,
at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen skal være strafbelagt.
Det foreslås, at overtrædelse af § 180 g, stk. 1 og 2, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr.
17, bliver strafbelagt.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er operatøren af detailbetalingssy-
stemet. For så vidt angår juridiske personer henvises der til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil,
jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 380.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 1 består i uansvarlig it-drift af det pågældende detailbeta-
lingssystem. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor det øverste ledelsesorgan ikke udstikker ret-
ningslinjer til direktionen eller den daglige ledelse i forhold til styring af de risici som it-driften af et
detailbetalingssystem indebærer.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 2, nr. 1, består i en manglende styring af de risici som er
forbundet med it-driften af et detailbetalingssystem, eksempelvis i form af manglende foranstaltnin-
ger til at modvirke væsentlige risici. Den strafbare handling i stk. 2, nr. 2, består i manglende kon-
trolprocedurer samt tekniske og styringsmæssige foranstaltninger til at opretholde en forsvarlig drift
på it-området.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 247, jf. Folketingstindende 2016-2017, tillæg A, L 155
som fremsat, side 355-356.
Til nr. 37 (§ 254, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
§ 254 indeholder regler om straf for manglende efterlevelse af påbud og afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0200.png
Det følger af den gældende § 254, stk. 1, 1. pkt., at en operatør af en markedsplads, en central modpart
(CCP), en værdipapircentral (CSD), et fondsmæglerselskab, et registreret betalingssystem, et konto-
førende institut, en administrator eller stiller af benchmarks, en udsteder, en udbyder, en person, der
anmoder om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, en investor, en tilbudsgiver,
en deltager på markedet for emissionskvoter, en positionstager, en repræsentant eller en aktionær, der
undlader at efterkomme et påbud fra Finanstilsynet givet i medfør af § 220 eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Det foreslås i
§ 254, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte en operatør af et detailbetalingssystem i bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt en operatør af et detailbetalingssystem undlader at
efterkomme et påbud fra Finanstilsynet givet i medfør af lovens § 220 eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til Finanstilsynet kan operatøren straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning.
Ansvarssubjektet for overtrædelsen er den fysiske eller juridiske person, der står som modtager af et
påbud, jf. Folketingstindende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 378.
Til nr. 38 (§ 254, stk. 2, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
§ 254 indeholder regler om straf for manglende efterlevelse af påbud og afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger.
Det følger af § 221, stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv,
hvis denne ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Bestemmelsen foreslås ændret
ved dette lovforslags § 4, nr. 37 og 38, således operatører af detailbetalingssystemer omfattes af be-
stemmelse.
Det følger af § 221, stk. 4, 3. pkt., at Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov
eller anden finansiel lovgivning. Bestemmelsen foreslås ændret ved dette lovforslags § 4, nr. 24, så-
ledes operatører af detailbetalingsystemer omfattes af bestemmelse.
Det følger af den gældende § 254, stk. 2, 1. pkt., at med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en
operatør af et reguleret marked, der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter § 221, stk. 2 og stk.
4, 3. pkt.
Det foreslås at ændre
§ 254, stk. 2, 1. pkt.,
således, at en operatør af et detailbetalingssystem også vil
fremgå af bestemmelse. Hermed vil et bestyrelsesmedlem i en operatør af et detailbetalingssystem,
der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter § 221, stk. 2, og stk. 4, 3. pkt., og de foreslåede
ændringer hertil i § 1, nr. 10-12, i dette lovforslag, også vil kunne straffes med bøde.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0201.png
Til nr. 39 (§ 254, stk. 3, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
§ 254 indeholder regler om straf for manglende efterlevelse af påbud og afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger.
Det følger af § 254, stk. 3, at når en person, der er knyttet til en operatør af en markedsplads, en
central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et fondsmæglerselskab, et registreret betalings-
system, et kontoførende institut, en administrator eller stiller af benchmarks, en udsteder, en udbyder,
en person, der anmoder om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, en investor,
en tilbudsgiver, en deltager på markedet for emissionskvoter, en positionstager, en repræsentant eller
en aktionær, giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Dan-
marks Nationalbank eller anden offentlig myndighed, straffes den pågældende med bøde eller fæng-
sel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 256 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om tvangsbøder.
Det følger af den gældende § 256, stk. 1, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller for registrerede
betalingssystemer Danmarks Nationalbank kan pålægge en direktion, bestyrelse eller revisor hos en
operatør af en markedsplads, en CCP, en CSD, et fondsmæglerselskab, et registreret betalingssystem,
et kontoførende institut, en udsteder, en investor, en tilbudsgiver, en deltager på markedet for emis-
sionskvoter, en positionstager, en repræsentant eller en aktionær tvangsbøder for ikke at efterkomme
pligter, loven, regler udstedt i medfør af loven eller regler i de i lovforslagets § 211, stk. 2, nævnte
forordninger.
Det foreslås i
§ 254, stk. 3,
og
§ 265, stk. 1,
at indsætte en operatør af et detailbetalingssystem.
Den foreslåede ændring af
§ 254, stk. 3,
medfører at en person, der er knyttet til en operatør af et
detailbetalingssystem og som giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs-
styrelsen, Danmarks Nationalbank eller anden offentlig myndighed, kan blive straffet med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den fysiske eller juridiske person, som afgiver
de urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller Danmarks Natio-
nalbank.
Den foreslåede ændring af
§ 265, stk. 1,
medfører, at Finanstilsynet vil kunne pålægge direktionen,
bestyrelsen eller revisor hos en operatør af et detailbetalingssystem tvangsbøder, hvis vedkommende
ikke efterkommer pligter, lov om kapitalmarkeder eller regler udstedt i medfør af loven.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0202.png
En pligt kan eksempelvis være, hvor Finanstilsynet kræver, at en operatør af et detailbetalingssystem
udleverer oplysninger til brug for en inspektion af virksomheden i medfør af § 214, stk. 1, i lov om
kapitalmarkeder.
Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det gælder
derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder, bortfalder ved forholdets lovliggørelse, jf.
Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og
henstand m.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennem
udpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af
borgerlig straffelov m.m., jf. Folketingstindende 2016-2017, tillæg A, L 155 som fremsat, side 383.
Til nr. 40 (§ 256, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)
§ 256 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om tvangsbøder.
Det følger af den gældende § 256, stk. 3, at undlader en operatør af et reguleret marked at efterkomme
et påbud meddelt i medfør af § 221, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., kan operatøren af det regulerede marked
henholdsvis udbyderen af dataindberetningstjenester pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det foreslås, at ændre
§ 256, stk. 3,
således, at en operatør af detailbetalingssystemer også vil fremgå
af bestemmelsen.
Med den foreslåede bestemmelsen vil Finanstilsynet også pålægge en operatør af et detailbetalings-
system daglige eller ugentlige bøder, hvis operatøren undlader at efterkomme et påbud efter § 221,
stk. 1, og 4, 1. pkt., hvormed Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed at afsætte en direktør. Der
henvises i øvrigt til den foreslåede ændring til § 221, stk. 1, og 4, 1. pkt., jf. § 4, nr. 21, i lovforslaget.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, i hvidvaskloven)
Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 1, stk. 1, oplister de virksomheder og personer, der
er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde.
Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, at filialer, distributører og agenter af en række nærmere
opregnede udenlandske finansielle virksomheder er omfattet af hvidvaskloven.
Dette omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, livsforsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser, sparevirksomheder, udstedere af elektroniske penge og udbydere af
betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, forsikringsformidlere, når de for-
midler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer, investeringsforvaltningsselska-
ber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt,
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0203.png
samt danske UCITS og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekon-
takt.
Hvidvaskloven, som implementerer 4. og 5. hvidvaskdirektiv, er baseret på et territorialprincip. Det
betyder, at de virksomheder og personer, der er nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, og udøver virk-
somhed i Danmark, skal overholde hvidvasklovens regler. Der henvises til de specielle bemærkninger
til hvidvasklovens § 1, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 41 som fremsat, side 66.
Udenlandske virksomheders og personers filialer, distributører og agenter, som opererer her i landet,
skal således allerede i dag overholde hvidvaskloven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og og for-
ordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske en-
heder eller organer.
Hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, medfører, at filialer, distributører og agenter af de nærmere oplistede
finansielle virksomheder ikke omfattes af hjemlandstilsyn, men derimod værtslandstilsyn på området
for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Der henvises til de specielle bemærkninger til §
1, nr. 3, i lovforslag nr. L 10 af 7. oktober 1992, jf. Folketingstidende 1992-1993, A, L 10 som fremsat,
spalte 317 og 318, og til de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, nr. 9, i lovforslag nr. L 47 af 9.
november 2005, jf. Folketingstidende 2005-2006, A, L 47 som fremsat, side 15.
Det foreslås, at der i hvidvasklovens
§ 1, stk. 1,
efter »følgende virksomheder og personer«, indsættes
», herunder filialer, distributører og agenter af disse her i landet«.
Forslaget medfører, at det eksplicit vil fremgå af § 1, stk. 1, at udenlandske forpligtede virksomheders
og personers filialer, distributører og agenter, der udøver virksomhed i Danmark, er omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Med forslaget sker der ikke en udvidelse af, hvilke typer af virksomheder, der kan udøve virksomhed
i Danmark gennem filialer, distributører eller agenter. For valutavekslingsvirksomhed vil det således
eksempelvis fortsat ikke være muligt for udenlandske valutavekslingsvirksomheders filialer, distri-
butører og agenter at udøve denne virksomhed i Danmark. Der er ikke en lovfæstet adgang for valu-
tavekslingsvirksomheder til at udbyde grænseoverskridende virksomhed med en tilladelse fra andre
EU- eller EØS-lande. Der henvises til Folketingstidende 2016-2017, B, L 41, betænkning, side 7.
Valutavekslingsvirksomhed må således kun udøves her i landet af virksomheder, der har tilladelse
som valutavekslingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank eller offentlige
myndigheder, jf. hvidvasklovens § 40.
Forslaget medfører således alene en præcisering af gældende ret.
Der henvises til afsnit 2.14. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0204.png
Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, nr. 9, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, at filialer, distributører og agenter af en række nærmere
opregnede udenlandske finansielle virksomheder er omfattet af hvidvaskloven.
Dette omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, livsforsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser, sparevirksomheder, udstedere af elektroniske penge og udbydere af
betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, forsikringsformidlere, når de for-
midler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer, investeringsforvaltningsselska-
ber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt,
samt danske UCITS og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekon-
takt.
Som følge af forslaget til ændring af § 1, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det, at § 1, stk. 1,
nr. 9, ophæves, da denne herefter vil være indeholdt i § 1, stk. 1, i øvrigt.
Den foreslåede ændring medfører således ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 3 (1, stk. 1, nr. 17, og § 2, nr. 12, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 17, at virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt
leverer samme ydelser som persongrupper, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14-16, herunder
revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere, eksterne bogholdere og
enhver anden person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender
som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed, er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 12, at der ved udbyder af tjenesteydelser til virksomheder forstås
enhver, som ikke er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14-16, når denne erhvervsmæssigt udøver den i
bestemmelsen nærmere oplistede virksomhed.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 1, stk. 1, nr. 17,
og
§ 2, nr. 12,
således, at nr. 14-16 ændres til nr. 13-15.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 6, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at hvidvaskloven
helt eller delvist ikke finder anvendelse for virksomheder og personer, som er omfattet af lovens § 1,
stk. 1, nr. 8 og 19, og som alene i begrænset omfang udøver finansiel aktivitet.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 1, stk. 6,
således, at nr. 19 ændres til nr. 18.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0205.png
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 5 (§ 2, nr. 4, litra b i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 4, litra b, at der ved korrespondentforbindelse forstås en forbin-
delse mellem en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, (korrespondenten) til en
anden virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, (respondenten), hvor der leveres
lignende ydelser, herunder forbindelser indgået med henblik på værdipapirtransaktioner eller over-
førsler af midler.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 2, nr. 4, litra b,
således, at nr. 1-13 eller 19 alle steder ændres til nr. 1-12 eller
18.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 6 (§ 2, nr. 11, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 11, at med tomt bankselskab forstås en virksomhed, der driver
virksomhed svarende til virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-11 og 19, der ikke er fysisk
til stede i det land, hvor den har hjemsted, ikke ledes eller administreres i det pågældende land, og
som ikke indgår i en reguleret finansiel koncern.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 2, nr. 11,
således, at nr. 1-11 eller 19 ændres til nr. 1-10 eller 18.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 7 (§ 7, stk. 2, 1.pkt., i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at den daglige ledelse i virksomheder omfattet af
lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19 og 23-27, skal udpege en hvidvaskansvarlig, altså en ansat, der
har fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden i henhold til lovens § 8, stk. 2, § 17,
stk. 2, nr. 5, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 1, nr. 3.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 7, stk. 2, nr. 1,
således, at nr. 10, 11, 19 og 23-27 ændres til nr. 9, 10, 18 og
22-26.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 8 (§ 7, stk. 3, 2. pkt., i hvidvaskloven)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0206.png
Det følger af hvidvasklovens § 7, stk. 3, 2. pkt., at erhvervsministeren kan fastsætte regler om undta-
gelser fra kravene i lovens § 7, stk. 1, om pligten til at udarbejde en risikovurdering, for advokater,
når disse udøver virksomhed som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 7, stk. 3, 2. pkt.,
således, at nr. 14 ændres til nr. 13.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 9 (§ 14, stk. 6, 2. pkt., og § 27, stk. 3, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 6, 2. pkt., at de personer og virksomheder, som er nævnt i
lovens § 1, stk. 1, nr. 14-17, er undtaget fra kravet om at afbryde en etableret forretningsforbindelse,
hvor kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovens kapitel 3 ikke kan gennemføres. Dette
gælder, når de bistår en advokat, som fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer
denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sags-
anlæg.
Som konsekvens af, at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr.
2, foreslås det at ændre
§ 14, stk. 6, 2. pkt.,
således, at nr. 14-17 ændres til nr. 13-16.
Det følger af hvidvasklovens § 27, stk. 3, at virksomheder og personer som nævnt i lovens § 1, stk.
1, nr. 14-17, er frataget pligten til at underrette, når de bistår en advokat før, under og efter en retssag
eller bistår med at fastslå en klients retsstilling.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 27, stk. 3,
således, at nr. 14-17 ændres til nr. 13-16.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 10 (§ 27, stk. 2, 1. pkt., i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at revisorer som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 15,
er undtaget fra pligten i lovens § 26 om at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som
disse modtager fra eller indhenter om en klient, når de repræsenterer en klient i Landsskatteretten.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 27, stk. 2, 1. pkt.,
således, at nr. 15 ændres til nr. 14.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 11 (§ 35, stk. 1, 1. pkt., § 35 a, stk. 1,
og
§ 36, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0207.png
Det følger af hvidvasklovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1,
stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, skal have en ordning, hvor deres
ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 35, stk. 1, 1. pkt.,
således, at nr. 11 ændres til nr. 10.
Det følger af hvidvasklovens § 35 a, stk. 1, at såfremt en virksomhed eller person omfattet af lovens
§ 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og en ansat eller tidligere
ansat indgår en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere
ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til offentlige myndigheder.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 35 a, stk. 1,
således, at nr. 11 ændres til nr. 10.
Det følger af hvidvasklovens § 36, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1,
stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, ikke må udsætte den ansatte eller
den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte
eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning
i virksomheden.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 36, stk. 1, 1. pkt.,
således, at nr. 11 ændres til nr. 10.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 12 (§ 35, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 36, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1,
stk. 1, nr. 13-20 og 22-27, for så vidt angår alternative investeringsfonde, skal have en ordning, hvor
deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller poten-
tielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 35, stk. 1, 1. pkt.,
således, at nr. 13-20 og 22-27 ændres til nr. 12-19 og 21-26.
Det følger af hvidvasklovens § 36, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1,
stk. 1, nr. 13-20 og 22-27, ikke må udsætte den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0208.png
behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har ind-
berettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov og
regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 36, stk. 1, 1. pkt.,
således, at nr. 13-20 og 22-27 ændres til nr. 12-19 og 21-26.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 13 (§ 35 a, stk. 1, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 35 a, stk. 1, at såfremt en virksomhed eller person omfattet af lovens
§ 1, stk. 1, nr. 13-20, og en ansat eller tidligere ansat indgår en aftale om en tavshedsklausul, skal det
fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger
om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til of-
fentlige myndigheder.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 35 a, stk. 1,
således, at nr. 13-20 ændres til nr. 12-19.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 14 (§ 38, stk. 3, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvadsklovens § 38, stk. 3, at oplysninger om, at der er givet underretning efter lovens
§ 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter
lovens § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder i koncerner omfattet af lovens § 1, stk. 1,
nr. 1-13, 19 eller 23-27, og andre virksomheder i koncernen, der har hjemsted eller er hjemmehørende
i et EU- eller EØS-land.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 38, stk. 3,
således, at nr. 1-13, 19 eller 23-27 ændres til nr. 1-12, 18 eller 22-
26.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 15 (§ 38, stk. 5, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 5, at oplysninger om, at der er givet underretning efter lovens
§ 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter
lovens § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1,
nr. 14, 15 og 17, og lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller
EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til 4. hvidvaskdirektiv, hvis både den
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0209.png
person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles ejer-
skab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 38, stk. 5,
således, at nr. 14, 15 og 17 ændres til nr. 13, 14 og 16.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 16 (§ 38, stk. 6, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 6, at oplysninger om, at der er givet underretning efter lovens
§ 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter
lovens § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1,
nr. 1-15, 17, 19, 21, 23-27, forudsat, at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transak-
tion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav, der svarer til 4. hvidvaskdirektivs krav til
bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, og 3) modtageren er underlagt forpligtelser
med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 38, stk. 6,
således, at nr. 1-15, 17, 19, 21 og 23-27, ændres til nr. 1-14, 16, 18,
20 og 22-26.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 17 (§ 38, stk. 7, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 7, at muligheden for at videregive oplysninger om undersø-
gelser og underretninger efter bestemmelsens stk. 5 og 6 ikke finder anvendelse på virksomheder og
personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 17, der leverer samme ydelser som ejendomsmæglere eller
ejendomsmæglervirksomheder.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 38, stk. 7,
således, at nr. 17 ændres til nr. 16.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 18 (§ 41 i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 41, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed,
jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 19, hvis en række opregnede betingelser er opfyldt.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 41
således, at nr. 19 ændres til nr. 18.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0210.png
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 19 (§ 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 49, stk. 1, 1. pkt., §§ 51 og 53 og § 54, stk. 1 og 2, i
hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet fører tilsyn med, at virksomheder
og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, overholder hvidvaskloven, regler
udstedt i medfør heraf samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Det følger af hvidvasklovens § 47, stk. 3, at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myn-
digheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller in-
spektioner her i landet, når det gælder virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 9,
der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-13, 23 og 24, der er er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU- eller EØS-
lande.
Det følger af hvidvasklovens § 49, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer som nævnt i lovens §
1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, samt leverandører og underleverandører til disse skal give Finanstil-
synet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Det følger af hvidvasklovens § 51, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheder og personer, som er
nævnt lovens i § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde
af overtrædelse af hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler,
og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridi-
ske enheder eller organer.
Det følger af hvidvasklovens § 53, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om pligt for virksom-
heder omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, til at offentliggøre oplysninger om Finans-
tilsynets vurdering af virksomheden.
Det følger af hvidvasklovens § 54, stk. 1, at såfremt en virksomhed eller person omfattet af lovens §
1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, har videregivet oplysninger om virksomheden eller personen, og disse
er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden eller personen at
offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne
efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og hvis Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan
have skadevirkning for virksomhedens eller personens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de fi-
nansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden hand-
les, eller den finansielle stabilitet generelt.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0211.png
Det følger af hvidvasklovens § 54, stk. 2, at såfremt virksomheden eller personen omfattet af lovens
§ 1, stk. 1, nr. 1-13, 19, 23-27, ikke berigtiger oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets
påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 1, nr. 2,
foreslås det at ændre henvisningerne i
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 49, stk. 1, 1. pkt., § 51, § 53
og
§ 54, stk. 1,
og
stk. 2,
således, at nr. 1-13, 19 og 23-27, ændres til nr. 1-12, 18 og 22-26.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 20 (§ 51 a, stk. 1, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 47, stk. 3, at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myn-
digheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller in-
spektioner her i landet, når det gælder virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 9,
der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af
lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 23 og 24, der er er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU- eller
EØS-lande.
Det følger af hvidvasklovens § 50, stk. 1, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i et EU- eller EØS-land
efter forudgående aftale med Finanstilsynet kan foretage inspektion i de her i landet beliggende fili-
aler, agenter og distributører omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 9, af udenlandske virksomheder med
hjemsted i det pågældende land.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 47, stk. 3,
således, at nr. 9 udgår.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 21 (§ 48, stk. 2, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 48, stk. 2, at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1,
nr. 23-27, skal registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve deres aktiviteter.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 48, stk. 2,
således, at nr. 23-27 ændres til nr. 22-26.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 22 (§ 49, stk. 6, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 49, stk. 1, at virksomheder og personer, som er nævnt i lovens § 1,
stk. 1, nr. 1-13, 19, 23-27, samt leverandører og underleverandører til disse skal give Finanstilsynet
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0212.png
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Oplysninger, der er af væsentlig betyd-
ning for Finanstilsynets tilsyn, skal gives af egen drift og hurtigst muligt.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 5, at Finanstilsynet kan kræve at få adgang til alle oplys-
ninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som af Finanstilsynet skønnes nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af,
om en person eller virksomhed er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Det følger af den gældende § 49, stk. 6, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 5
til brug for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 56, stk. 3.
Det følger af lovens § 56, stk. 1, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-
152 er forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem til-
synsvirksomheden.
Det følger af § 56, stk. 3, at stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en
række nærmere oplistede danske og udenlandske myndigheder og organer.
Ifølge de gældende bemærkninger til § 49, stk. 6, svarer bestemmelsen til, hvad der gælder efter de
øvrige tilsynslove, herunder lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,
som fremsat, side 152.
Det anføres i bemærkningerne, at bestemmelsen blandt andet er begrundet i den finansielle sektors
struktur med dannelse af internationale koncerner, som medfører et større behov for samarbejde mel-
lem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder.
Dette giver sig også udslag i det øgede fokus, de finansielle direktiver har på udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndighederne, herunder artikel 48 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det følger af § 347, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 23-34, nævnte myndigheder og organer, dvs. udenland-
ske myndigheder og organer.
Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 49, stk. 6, ses således at skulle forstås i overensstem-
melse med bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed. De myndigheder og organer, som stk. 6 ses
at omhandle, er således udenlandske myndigheder og organer.
Den gældende bestemmelse i stk. 6, henviser således utilsigtet til en bredere kreds af myndigheder
og organer, idet den henviser til (hele) § 56, stk. 3.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0213.png
For så vidt angår hvilke oplysninger, bestemmelsen omhandler, bemærkes det, at den gældende be-
stemmelse i hvidvasklovens § 49, stk. 6, giver Finanstilsynet hjemmel til indhente oplysninger, der
er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. henvisningen til stk. 1 og 5.
Med Finanstilsynets virksomhed forstås, at Finanstilsynet fører tilsyn med, at finansielle virksomhe-
der overholder hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og
forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer, jf. hvidvasklovens § 47, stk. 1, 1. pkt.
Finanstilsynet kan således på de områder, hvor Finanstilsynet ifølge hvidvaskloven er tillagt kompe-
tence, kræve alle oplysninger, der er relevante for Finanstilsynets tilsyn med hvidvasklovens over-
holdelse.
Finanstilsynet vil således i henhold til den gældende bestemmelse ikke kunne kræve oplysninger ud-
leveret fra virksomhederne på vegne af de øvrige myndigheder, såfremt oplysningerne ikke er nød-
vendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. stk. 1 og 5.
Det foreslås at ændre
§ 49, stk. 6,
i hvidvaskloven, således, at det præciseres, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger efter stk. 1 og 5 til brug for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 56, stk.
3, nr. 18, 19 og 21.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil således medføre, at det præciseres, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger efter stk. 1 og 5 til brug for de udenlandske myndigheder og organer, der er
nævnt i § 56, stk. 3, nr. 18, 19 og 21.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der medbestemmelsens nuværende formulering er
usikkerhed om, hvorvidt indhentelse også kan ske til nationale myndigheder og organer.
Med præciseringen bringes ordlyden i overensstemmelse med bestemmelsen i § 347, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed, hvilket i henhold til de gældende bemærkninger til bestemmelsen i § 49, stk.
6, i hvidvaskloven er hensigten.
Der er ikke med ændringen tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, hverken i forhold til hvilke
myndigheder og organer, der kan indhentes oplysninger til, eller hvilke oplysninger der kan indhen-
tes.
Til nr. 23 (§ 50, stk. 2, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 50, stk. 2, at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder
i et EU- eller EØS-land om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt
i medfør af loven, vedrørende virksomheder og personer som omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0214.png
og 23-27, med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet eller
inspektioner på et andet EU- eller EØS-lands område.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 50, stk. 2,
således, at nr. 1-13 og 23-27, ændres til nr. 1-12 og 22-26.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 24 (§ 51 a, stk. 1, i hvidvaskloven)
Den gældende § 51 a, stk. 1, i hvidvaskloven indeholder en bemyndigelse for Finanstilsynet til at
påbyde en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24, at afsætte den
person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis personen
ikke har tilstrækkelig godt omdømme eller personens adfærd giver grund til at antage, at personen
ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt.
Det foreslås i
§ 51 a, stk. 1,
at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk.
1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24, at afsætte den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, inden
for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis personen efter § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke kan bestride
stillingen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil kunne påbyde en virksomhed
omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24 at afsætte en person, der er udpeget i
henhold til § 7, stk. 2, hvis vedkommende ikke længere kan anses for at have tilstrækkeligt kendskab
til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan
påvirke virksomhedens risikoeksponering. Finanstilsynet vil fremover f.eks. kunne gribe ind over for
en person udpeget i henhold til § 7, stk. 2, hvis Finanstilsynet vurderer, at personen ikke har truffet
de foranstaltninger, som en person i vedkommendes stilling med rimelighed kunne forventes at træffe
for eksempelvis at forebygge, afhjælpe eller standse hvidvask og terrorfinansiering i virksomheden,
hvor den udviste adfærd eller passivitet skyldes manglende kendskab til virksomhedens risiko for
hvidvask og terrorfinansiering.
Adgangen til at gribe ind over for en person der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, på grund af
manglende kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 7, stk. 2, 3.
pkt., forventes som udgangspunkt anvendt i situationer, hvor personens adfærd indebærer, at der er
grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt.
Der vil være tale om tilfælde, hvor en person i alvorlig grad har vist sig ikke at være egnet til sin
stilling. Eksempelvis kan der være tale om, at den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse efter § 7, stk.
2, har en adfærd, der viser, at vedkommende ikke har den tilstrækkelige kendskab til virksomhedens
risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at varetage stillingen. Dette til trods for at både
Finanstilsynet og ledelsen i forbindelse med vedkommendes tiltræden vurderede, at vedkommende
formelt opfyldte kravet om tilstrækkelig kendskab. Finanstilsynet vil alene kunne afsætte en person
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0215.png
udpeget i henhold til § 7, stk. 2, i tilfælde af alvorlige svigt, hvor det ikke er muligt at rette op på den
manglende egnethed inden for en rimelig tid.
Et påbud meddelt i henhold til stk. 1 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågældende
virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører. En sådan anmodning skal indgives til
Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene senest 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former. Dette følger af § 51 a, stk. 2, i lov hvidvaskloven.
Til nr. 25 (§ 51 a, stk. 1, og § 51 b, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvaskloven § 51 a, stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet af
lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19 og 23-27 at afsætte den person, der er udpeget som hvidvaskan-
svarlig i henhold til lovens § 7, stk. 2, hvis personen ikke har tilstrækkelig godt omdømme eller per-
sonens adfærd giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde.
Det følger af hvidvaskloven § 51 b, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed eller
person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19 og 23-27, at virksomheden eller personen
midlertidigt ikke må optage nye kundeforhold, når der er konstateret en alvorlig overtrædelse af be-
stemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 1, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 51 a, stk. 1,
og
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,
således, at nr. 10, 11, 19 og 23-27 ændres
til nr. 9, 10, 18 og 22-26.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 26 (§ 51 c i hvidvaskloven)
Der findes ikke i gældende ret en bemyndigelse for Finanstilsynet til at gribe ind over for et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed, som ikke opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i § 45, stk. 1. Finanstilsynet har imidlertid bemyndigelse til at inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden ikke opfylder
kravene til at få en tilladelse, jf. § 41, nr. 2, jf. § 46, nr. 3, herunder kravene om at medlemmer af
bestyrelsen og direktionen skal opfylde egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1.
Det foreslås i
§ 51 c
at indsætte en bemyndigelse for Finanstilsynet til at gribe ind over for et
ledelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed, der ikke opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i § 45, stk. 1.
Med den foreslåede § 51 c vil Finanstilsynet fremover kunne påbyde en valutavekslingsvirksomhed
at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår
af bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, 1. pkt. Efterkommer valutavekslingsvirksomheden ikke
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0216.png
påbuddet, følger det af det foreslåede § 80, stk. 2, at Finanstilsynet har hjemmel til at pålægge
tvangsbøder til en valutavekslingsvirksomhed i de situationer, hvor virksomheden ikke efterkommer
et påbud om at afsætte en direktør. Hermed opnår Finanstilsynet et bedre tvangsmiddel til at sikre et
mere hurtigt og effektivt indgreb end blot muligheden for at inddrage valutavekslingsvirksomhedens
tilladelse.
Finanstilsynet har endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i
valutavekslingsvirksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde
vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden og
dens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke
et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan vedkommende straffes med bøde, jf. § 79, 2. pkt., som foreslås
med dette lovforslag.
Det følger af det foreslåede i
stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynet kan påbyde en
valutavekslingsvirksomhed at afsætte en direktør i valutavekslingsvirksomheden inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 45, stk. 1, ikke kan bestride stillingen.
Dette kan eksempelvis være fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning, eller anden relevant lovgivning, og der som følge heraf er
risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Overtrædelse af anden relevant lovgivning kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte
bestemmelser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen. Finanstilsynet foretager en konkret
vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at personen ikke anses for at leve op til
hæderlighedskravet.
Det kan eksempelvis også dreje sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under
insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller
selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført valutavekslingsvirksomheden
tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter
det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Efter det foreslåede
stk. 1, 2. pkt.,
kan Finanstilsynet under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde
et medlem af bestyrelsen i en valutavekslingsvirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan således påbyde et medlem af bestyrelsen i en
valutavekslingsvirksomhed at nedlægge sit hverv, hvis Finanstilsynet vurderer, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv som følge af manglende efterlevelse af kravene om egnethed og hæderlighed
i § 45, stk. 1.
Dette kan eksempelvis være fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning og der som følge heraf er
risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0217.png
Overtrædelse af anden relevant lovgivning kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte
bestemmelser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen. Finanstilsynet foretager en konkret
vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at personen ikke anses for at leve op til
hæderlighedskravet.
Det kan eksempelvis også dreje sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under
insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller
selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført valutavekslingsvirksomheden
tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter
det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Det er forventningen, at valutavekslingsvirksomheden selv griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller
hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de tilfælde, hvor
valutavekslingsvirksomheden ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrelsesmedlem.
Inden Finanstilsynet påbyder valutavekslingsvirksomheden at afsætte en direktør eller et
bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages
en partshøring af valutavekslingsvirksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase
vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer
afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse, som i medfør
af § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, træffer beslutning om reaktioner i sager af
principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger.
Det følger af det foreslåede
stk. 2,
at Finanstilsynet kan påbyde en valutavekslingsvirksomhed at
afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning indtil en straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 45, stk. 1, nr. 3.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme
betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en valutavekslingsvirksomhed at nedlægge
sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
valutavekslingsvirksomheden, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne
om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et
ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører
virksomheden skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en
bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0218.png
Ved vurderingen af om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 2, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til
den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller
bestyrelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed i sager, hvor ledelsesmedlemmet midlertidigt er
fjernet fra valutavekslingsvirksomhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med
afgørelsen af straffesagen. Dette er dog ikke tilfældet hvis der i forbindelse med straffesagen er sket
rettighedsfrakendelse med hensyn til den eller de stillinger, hæderligheds- og egnethedsvurderingen
angår.
Afgørelsen om egnethed og hæderlighed, jf. § 45, stk. 1, vil desuden efterfølgende kunne prøves ved
en civil sag ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til
valutavekslingsvirksomheden, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt., eller et påbud direkte til personen, jf.
det foreslåede stk. 1, 2. pkt., og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes
for domstolene, jf. det foreslåede stk. 4.
Ifølge det foreslåede
stk. 3
skal varigheden af påbud meddelt efter stk. 1, 2. pkt., på baggrund af § 45,
stk. 1, nr. 2 og 4-5, fremgå af påbuddet.
Man vil ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på
ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering,
hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er
i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af
valutavekslingsvirksomheden eller af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 76.
Denne klageadgang opretholdes.
Efter det foreslåede
stk. 4,
kan valutavekslingsvirksomheden og den person, som påbuddet vedrører,
forlange påbud meddelt efter stk. 1 og 2 indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv
eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af
anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Et påbud om, at en valutavekslingsvirksomhed skal afsætte en direktør, eller påbud om, at et
bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, skal af retssikkerhedsmæssige grunde kunne prøves ved
domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarlig for at indbringe sagen for
domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af det foreslåede
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0219.png
stk. 4, at valutavekslingsvirksomheden og den person, som afgørelsen vedrører, kan forlange, at
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen
anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene kan som udgangspunkt ikke tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse
af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at
den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens
sagen verserer for retten.
Det følger af det foreslåede
stk. 5,
at Finanstilsynet af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde
påbud meddelt efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om
tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om
domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet
mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på
tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Efter
1. pkt.
har Finanstilsynet hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud
til et medlem af bestyrelsen om at nedlægge sit hverv i henhold til stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 3. pkt. Det
vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
Efter
2. pkt.
kan en ansøger forlange et afslag fra Finanstilsynet på en ansøgning om tilbagekaldelse
af et påbud meddelt efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indbragt for domstolene. I tilfælde hvor en
person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor
Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for
domstolsprøvelse som efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom
til Finanstilsynet.
Efter
3. pkt.
skal en anmodning herom indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er
meddelt den pågældende. Ønsker et bestyrelsesmedlem, at Finanstilsynet skal indbringe spørgsmålet
om tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af den pågældendes hverv for domstolene, skal
anmodning herom indgives inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt bestyrelsesmedlemmet.
Efter
4. pkt.
kan en anmodning om domstolsprøvelse kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år
efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Det er således ikke muligt at
begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke
muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0220.png
der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol
senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. Begrænsningerne har kun betydning for muligheden
for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag
på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.
Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det i
stk. 6,
at Finanstilsynet har mulighed
for at inddrage en valutavekslingsvirksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikke efterkommer et
påbud om at afsætte en direktør. Endvidere vil Finanstilsynet have mulighed for at inddrage
virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt
påbud.
Inddragelse af virksomhedens tilladelse vil skulle ske efter § 41, nr. 2, jf. § 46, nr. 3, i hvidvaskloven.
Det følger af det foreslåede i
stk. 7,
at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på den eller de for
virksomheden ledelsesansvarlige, når en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person
uden en bestyrelse eller direktion.
Med det foreslåede vil der blive taget højde for, at der ikke stilles krav om en specifik selskabsform
for at opnå tilladelse som valutavekslingsvirksomhed. I de tilfælde hvor en
valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, får
Finanstilsynet således samme muligheder for at kunne gribe ind over de ledelsesansvarlige i
valutavekslingsvirksomheden.
Det følger af § 45, stk. 1, at kravene om egnethed og hæderlighed skal være opfyldt af medlemmer
af ledelsen i en valutavekslingsvirksomhed, indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, der er en
enkeltmandsvirksomhed, eller af den eller de ledelsesansvarlige, når virksomheden drives som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.
Hvor den ledelsesansvarlige i en valutavekslingsvirksomhed, der drives som en juridisk person uden
bestyrelse og direktion, ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden at afsætte den ledelsesansvarlige.
Det er indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, som skal opfylde kravene om egnethed og
hæderlighed. Da der er sammenfald imellem identiteten af valutavekslingsvirksomheden, der er en
enkeltmandsvirksomhed, og dennes indehaver, kan indehaveren ikke afsættes eller pålægges at
nedlægge sit hverv, når vedkommende ikke opfylder kravene i § 45, stk. 1. Det samme er tilfældet i
de situationer, hvor der rejses tiltale mod en indehaver af en valutavekslingsvirksomhed, der er en
enkeltmandsvirksomhed, i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 45, stk. 1, nr. 3.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0221.png
Opfylder indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke
længere kravene til egnethed og hæderlighed i § 45, stk. 1, kan Finanstilsynet trække virksomhedens
tilladelse jf. lovens § 46, nr. 3.
Til nr. 27 (§ 52 i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 52, at Finanstilsynet for virksomheder og personer som omfattet af
lovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 23-27, kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offent-
liggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, og hvilke forhold anmeldere eller
andre kan indsende og registrere elektronisk i Finanstilsynets it-system ved at benytte digital eller
tilsvarende elektronisk signatur, samt om brugen af dette system.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 52
således, at nr. 23-27 ændres til nr. 22-26.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 28 (§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 4, stk. 5, 1.pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 59, stk. 1
og
2,
og
§ 60 i
hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksom-
heder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, og filialer, distributører og agenter
her i landet af sådanne virksomheder overholder hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf og
forordninger udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner
mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen skal samarbejde med de kompetente
myndigheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller
inspektioner her i landet, når virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er
nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, udøver
disse aktiviteter her i landet, eller når virksomheder og personer, som er omfattet af lovens § 1, stk.
1, nr. 15-18 og 22, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU- eller EØS-lande.
Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 5, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i et andet EU- eller EØS-
land efter forudgående aftale med Erhvervsstyrelsen kan foretage inspektion hos de her i landet be-
liggende virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i lovens § 1, stk.
1, nr. 15-18 og 22, med hjemsted i det pågældende land.
Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan anmode de kompetente myndig-
heder i et EU- eller EØS-land om at medvirke til at påse overholdelsen af hvidvaskloven og de regler,
der er udstedt i medfør af loven, vedrørende virksomheder og personer, der udøver den type virksom-
hed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land
ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet eller inspektioner på et andet EU- eller EØS-lands område.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0222.png
Det følger af hvidvasklovens § 59, stk. 1, at virksomheder og personer, som er omfattet af lovens §
1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, skal give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for styrelsens
virksomhed.
Det følger af hvidvasklovens § 59, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse kan få adgang til virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-
18 og 22, med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved kontrolbesøg.
Det følger af hvidvasklovens § 60, at Erhvervsstyrelsen kan påbyde de virksomheder og personer,
som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, at foretage de nødvendige foranstaltninger i
tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i medfør heraf, eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod
lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 1, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
to steder i
§ 57, stk. 4,
og i
§ 57, stk. 5, 1. pkt., § 57, stk. 6, §
59, stk. 1, § 59, stk. 2
og
§ 60
således, at nr. 15-18 og 22 ændres til nr. 14-17 og 21.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 29 (§ 57, stk. 2, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 2, at medlemmer af ledelsen og reelle ejere af virksomheder
samt personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 17, ikke må være dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes stilling eller kontrollerende indfly-
delse.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 57, stk. 2,
således, at nr. 17 ændres til nr. 16.
Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.
Til nr. 30 (§ 58, stk. 1
og
6,
og
§ 61 i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 58, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1,
nr. 18, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at kunne udøve denne virksomhed.
Det følger af hvidvasklovens § 58, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virk-
somhed eller person, hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse, eller virksomhe-
den eller personen eller en af virksomhedens reelle ejere efterfølgende er dømt for et strafbart forhold,
der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, hvervet, registreringen eller den kontrol-
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0223.png
lerende indflydelse eller har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gælds-
sanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, eller hvis
virksomheden eller personen ikke er eller ophører med at være omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 18.
Det følger af hvidvasklovens § 61, at Erhvervsstyrelsen for virksomheder og personer, som er omfat-
tet af lovens § 1, stk. 1, nr. 18, kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offent-
liggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, og hvilke forhold anmeldere eller
andre kan indsende og registrere elektronisk i styrelsens it-system ved at benytte digital eller tilsva-
rende elektronisk signatur, og om brugen af dette system.
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre
§ 58, stk. 1
og
stk. 6
og
§ 61
således, at nr. 18 ændres til nr. 17.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 31 (§ 78, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 1, 1. pkt., at Advokatrådet fører tilsyn med, at advokater
omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14, overholder hvidvaskloven og de regler, der er udstedt i medfør
heraf, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktio-
ner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 3, at Advokatrådet skal samarbejde med de kompetente myn-
digheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller in-
spektioner her i landet, når virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt
i lovens § 1, stk. 1, nr. 14, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, udøver advokatvirksom-
hed her i landet, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14, der er
underlagt dansk tilsyn, opererer i andre EU- eller EØS-lande.
Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 4, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i et andet EU- eller EØS-
land efter forudgående aftale med Advokatrådet kan foretage inspektion hos de her i landet belig-
gende virksomheder og personer med hjemsted i det pågældende land, der udøver den type virksom-
hed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14.
Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 5, at Advokatrådet kan anmode de kompetente myndigheder
i et EU- eller EØS-land om at medvirke til at påse overholdelsen af hvidvaskloven og de regler, der
er udstedt i medfør af loven, vedrørende virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed,
som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14, med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land ved tilsynsakti-
oner, kontroller på stedet eller inspektioner på et andet EU- eller EØS-lands område.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0224.png
Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2,
foreslås det at ændre i
§ 64, stk. 1, 1. pkt.,
to steder i
stk. 3,
og i
stk. 4, 1. pkt.,
og,
stk. 5,
således, at nr.
14 ændres til nr. 13.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 32 (§ 65, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 5, § 66, stk. 1,
og
§ 73 i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 65, stk. 1, 1. pkt., at Spillemyndigheden fører tilsyn med, at udbydere
af spil omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 20, overholder hvidvaskloven, de regler, der er udstedt i
medfør heraf, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder eller organer.
Det følger af hvidvasklovens § 65, stk. 5, at Spillemyndigheden skal samarbejde med de kompetente
tilsynsmyndigheder i et andet EU- eller EØS-land, når udbydere af spil, der er under tilsyn i et andet
EU- eller EØS-land, udbyder spil her i landet, eller når udbydere af spil omfattet af lovens § 1, stk. 1,
nr. 20, udbyder spil i andre EU- eller EØS-lande.
Det følger af hvidvasklovens § 66, stk. 1, at Spillemyndigheden kan påbyde udbydere af spil omfattet
af lovens § 1, stk. 1, nr. 20, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer.
Det følger af hvidvasklovens § 73, at skatteministeren i forhold til Spillemyndigheden og udbydere
af spil, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 20, kan fastsætte regler om digital kommunikation og om under-
skriftsformer samt fravigelse af underskriftskrav. Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1,
nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre i
§ 65, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk.
5, § 66, stk. 1,
og
§ 73
således, at nr. 20 ændres til nr. 19.
De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.
Til nr. 33 (§ 79, 2. pkt., i hvidvaskloven)
Det følger af den gældende § 79, i hvidvaskloven, at en virksomhed eller en person, der ikke
efterkommer et påbud, som er givet i medfør af § 51, § 54, stk. 1, eller §§ 60 eller 66, kan straffes
med bøde.
Det foreslås i
§ 79, 2. pkt.,
at den, der ikke efterkommer et påbud givet i medfør af § 51 c, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 3. pkt., kan straffes med bøde.
Det følger af det foreslåede, at et bestyrelsesmedlem personligt kan straffes med bøde, hvis
vedkommende ikke efterkommer påbuddet om at nedlægge sit hverv ved manglende opfyldelse af
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0225.png
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1, jf. § 51 c, stk. 1, 2. pkt., inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet.
Et bestyrelsesmedlem vil endvidere kunne straffes personligt med bøde, hvis vedkommende ikke
efterkommer påbuddet om at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale med den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, jf. § 51 c, stk. 2, 3. pkt., inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Til nr. 34 (§ 80, stk. 2, i hvidvaskloven)
Den gældende § 80, i hvidvaskloven indeholder en generel hjemmel for Finanstilsynet til at pålægge
personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer tvangsbøder, såfremt man
undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler dem.
Det foreslås at indsætte
§ 80, stk. 2,
hvorefter Finanstilsynets generelle adgang til at pålægge
tvangsbøder også omfatter den situation, hvor en valutavekslingsvirksomhed undlader at efterkomme
et påbud meddelt i henhold til § 51 a, stk. 1, eller § 51 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan pålægge en virksomhed omfattet af lovens §
1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24, tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet
om at afsætte en person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, ved dennes manglende opfyldelse af
kravene i § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt.
Det følger endvidere af det foreslåede, at Finanstilsynet kan pålægge en valutavekslingsvirksomhed
tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet om at afsætte direktøren ved dennes
manglende opfyldelse af egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1, jf. § 51 c, stk. 1, 1. pkt.,
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
En valutavekslingsvirksomhed vil endvidere kunne pålægges tvangsbøder, hvis virksomheden ikke
efterkommer påbuddet om at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale med den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, jf. § 51 c, stk. 2, 1. pkt., inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det følger af den gældende § 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler
ud over i de tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 2, er forpligtet til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har
modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse som henholdsvis finansiel rådgiver,
investeringsrådgiver eller boligkreditformidler.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0226.png
Finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditrådgivere skal efter § 3 i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditrådgivere have tilladelse af Finanstilsynet for at udøve
den pågældende virksomhed. Efter § 3, stk. 4, skal investeringsrådgivere opfylde kriterierne i § 61 a,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, når virksomheder er ejere af en kvalificeret ejerandel, jf. § 5,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning om erhvervelse eller forøgelse af
kvalificerede ejerandele sikre, at hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden
kan varetages under hensyntagen til ejerens sandsynlige indflydelse på virksomheden. Samtlige ejere
af kvalificerede ejerandele skal opfylde kriterierne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. I
vurderingen indgår bl.a. ejerens omdømme og økonomiske forhold samt hensynet til, at virksomhe-
den fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen.
§ 5 stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditrådgivere foreskriver,
at en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler ud over i de tilfælde,
der er omfattet af lovens § 4, stk. 2, snarest muligt skal underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder
ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved medde-
lelse af tilladelse som henholdsvis finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler.
Det foreslås derfor i
§ 5, stk. 1, 2. pkt.,
at en investeringsrådgiver snarest muligt skal underrette
Finanstilsynet om ændringer i kvalificerede ejerandele med henblik på Finanstilsynets vurdering af,
om kriterierne i § 61 a, stk. 1, er opfyldt.
Formålet med ændringen er at sikre et kontinuerligt tilsyn med ejerforholdet af investeringsrådgivere.
Den gældende model, hvorefter Finanstilsynet alene skal godkende de kvalificerede ejere i forbin-
delse med indledende ansøgning, vurderes at være uhensigtsmæssig, idet Finanstilsynet ikke har mu-
lighed for at blive orienteret om ændringer i ejerstrukturen, der kunne være relevant for Finanstilsy-
nets godkendelse af virksomheden. Det foreslås derfor at udvide godkendelsen af kvalificerede ejer-
andele til også at omfatte de situationer, hvor der sker ændringer i de kvalificerede ejerandele. Som
følge heraf skal investeringsrådgivere fremadrettet anmelde ændringer i de kvalificerede ejerandele
til Finanstilsynet.
Tilsvarende regler gælder efter kapitel 7 i lov om finansiel virksomhed, hvor en finansiel virksomhed
skal underrette Finanstilsynet om ændringer i kvalificerede ejerandele, herunder forøgelse eller af-
hændelse heraf. Det vurderes hensigtsmæssigt for Finanstilsynets tilsyn med investeringsrådgivere,
at Finanstilsynet også i de løbende ændringer i kvalificerede ejerandele skal godkende, om kriterierne
i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fortsat er opfyldt.
Til nr. 2 (§ 11, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0227.png
Den gældende § 11, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere fastsætter, hvilke regler Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen supplerer artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til
at påse finansielle rådgivere, der rådgiver om finansielle instrumenter, og investeringsrådgiveres
overholdelse af disclosureforordningen og regler udstedt i medfør heraf.
Disclosureforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gennemføres i lov om
finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Det er dog nødvendigt, at der
med lovforslaget indføres regler i loven, som sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med
finansielle rådgivere, der yder rådgivning om finansielle instrumenter, og investeringsrådgiveres
overholdelse af disclosureforordningen.
Formålet med disclosureforordningen er at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
forhold (ESG-faktorer) i investeringsbeslutningstagning og i rådgivningsprocesser. Dette vil styrke
investorernes muligheder for at kunne sammenligne produkters bæredygtighed og virksomheders
tilgang til bæredygtighed. Dermed styrkes gennemsigtigheden på området for bæredygtig
finansiering med henblik på at skabe tillid hertil, øge investeringen i bæredygtige produkter og
fremme den grønne omstilling.
Disclosureforordningen finder anvendelse på finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Ved finansielle markedsdeltagere forstås bl.a. et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, eller
et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra j.
Ved finansielle rådgivere forstås bl.a. et investeringsselskab, der yder investeringsrådgivning, jf. ar-
tikel 2, nr. 11, litra d. Denne definition omfatter bl.a. finansielle rådgivere, der yder rådgivning om
finansielle instrumenter, og investeringsrådgivere.
Efter artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente
myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, udpeges som
kompetent myndighed til at varetage de opgaver, der følger af disclosureforordningen. Endvidere skal
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0228.png
hver medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder,
har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde de opgaver, der
er omfattet af disclosureforordningen og regler udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed i en række love på det finansielle område og har
dermed hjemmel til at påse finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres overholdelse af
disclosureforordningen, jf. lov nr. 2110 af 22. december 2020 og lov nr. 1940 af 15. december 2020.
Ved en fejl blev der ikke foretaget en ændring af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere, hvorfor Finanstilsynet ikke på nuværende tidspunkt har hjemmel til at påse
investeringsrådgiveres overholdelse af disclosureforordningen.
Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, 3. pkt., får Finanstilsynet hjemmel til at påse investe-
ringsrådgiveres overholdelse af disclosureforordningen, idet investeringsrådgivere anses for finan-
sielle rådgivere i medfør af artikel 2, nr. 11, litra d, i disclosureforordningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud til investerings-
rådgivere, der ikke overholder disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at Finanstilsynet har bemyndigelse til at påbyde en
virksomhed omfattet af loven at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4, stk. 1, nr. 3.
Det følger af § 4, stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.
Det foreslås i
§ 14, stk. 3, 1. pkt.,
at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning, således det
præciseres, at Finanstilsynets bemyndigelse inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden
af § 14, stk. 3, 1. pkt. i overensstemmelse med bestemmelsens henvisning til § 4, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 4 (§ 16 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Den gældende § 16 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere
indeholder en mulighed for at påklage afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til lov om
finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere eller regler udstedt i medfør
heraf til Erhvervsankenævnet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0229.png
Det foreslås, at der i
§ 16
indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede ændring medfører, at også afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af
disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig mod.
Til nr. 5 (§ 21, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere angiver de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet, i
sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for virksomheden i medfør af lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere eller regler udstedt i medfør
heraf, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at der
§ 21, stk. 1,
indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede ændring medfører, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe
afgørelse overfor i medfør af disclosureforordningen og regler udstedt i medfør heraf, også vil være
parter i konkrete sager.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 1, stk. 4, i lov om forsikringsformidling)
§ 1, stk. 4, i lov om forsikringsformidling, jf. lov nr. 1940 af 15. december 2020, fastslår, at § 3, stk.
7, og § 4, stk. 5, finder anvendelse på forsikringsselskaber og filialer heraf. Det følger af disse be-
stemmelser, at et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, en forsikringsformidler og en genfor-
sikringsformidler kun må benytte forsikrings- og genforsikringsdistributionsydelser fra en forsik-
rings- eller genforsikringsformidler, der har tilladelse, eller fra en registreret accessorisk forsikrings-
formidler.
Det følger af § 13, stk. 3, at en forsikringsformidler, der udøver forsikringsdistribution gennem en
accessorisk forsikringsformidler, der er undtaget fra lov om forsikringsformidling, sikrer, at den på-
gældende accessoriske forsikringsformidler har passende og forholdsmæssige ordninger, med henblik
på, at denne overholder bestemmelsens stk. 1 og 2. Det følger af bestemmelsens stk. 1 og 2, at for-
sikringsformidleren skal sikre, at aflønningsstrukturer ikke strider mod formidlerens forpligtelse til
at handle i kundens bedste interesse, herunder god skik-reglerne, og at formidleren ikke må indføre
aflønningsordninger eller salgsmål, som tilskynder formidleren eller dennes ansatte til at anbefale et
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0230.png
bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når formidleren udbyder et andet produkt, der dækker kundes
behov bedre.
Det følger af artikel 1, stk. 4, litra b, i forsikringsdistributionsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre,
at forsikringsselskabet eller forsikringsformidleren ved udøvelse af distributionsvirksomhed gennem
en accessorisk forsikringsformidler, som er undtaget fra direktivet, sikrer, at der findes passende og
forholdsmæssige ordninger med henblik på overholdelse af artikel 17 og 24 og på at tage højde for
kundens krav og behov inden forslaget til aftale.
Artikel 17, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet, foreskriver at medlemsstaterne skal sikre, at
forsikringsdistributører ikke aflønnes og ikke aflønner eller vurderer deres medarbejderes indsats på
en måde, der strider mod deres forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. En forsikrings-
distributør må navnlig ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kunne
give en tilskyndelse til den pågældende selv eller dennes ansatte til at anbefale et bestemt forsikrings-
produkt til en kunde, når forsikringsdistributøren kunne tilbyde et andet produkt, der ville dække
kundens behov bedre.
Efter direktivets definition forstås ved en forsikringsdistributør en forsikringsformidler, en accesso-
risk forsikringsformidler eller et forsikringsselskab.
På nuværende tidspunkt er artikel 1, stk. 4, litra b, ikke gennemført for forsikringsselskaber, da § 13,
stk. 3, alene omfatter forsikringsformidlere, hvilket forslås ændret med lovforslagets § 7, nr. 3. Som
følge heraf foreslås
§ 1, stk. 4,
ændret, således at det eksplicit anføres, at 13, stk. 3, i tillæg til § 3, stk.
6, og § 4, stk. 4, også finder anvendelse på forsikringsselskaber.
Forslaget vil medføre, at forsikringsselskaber, der udøver forsikringsdistribution gennem en accesso-
risk forsikringsformidler, fremadrettet skal sikre, at den accessoriske forsikringsformidler har pas-
sende og forholdsmæssige ordninger, der sikrer, at lønningsstrukturerne ikke strider mod kundernes
interesser, herunder god skik-reglerne, og ikke indfører aflønningsordninger eller salgsmål, som til-
skynder formidleren eller dennes ansattes til at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til kunde, når
formidleren udbyder et andet produkt, der dækker kundens behov bedre.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, i lov om forsikringsformidling)
§ 2 i lov om forsikringsformidling fastlægger lovens definitioner og indeholder den centrale begrebs-
terminologi, der anvendes i loven. Bestemmelsen gennemfører en række af de definitioner, der findes
i artikel 2 i forsikringsdistributionsdirektivet.
I artikel 2, stk. 1, nr. 12, i forsikringsdistributionsdirektivets defineres ”filial” som en formidlers agen-
tur eller filial, der er beliggende på en anden medlemsstats område end hjemlandets.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0231.png
I artikel 2, stk. 1, nr. 14, i direktivet defineres ”primært forretningssted” som det sted, hvorfra hoved-
aktiviteterne administreres.
Definitionerne i artikel 2, stk. 1, nr. 12, og nr. 14, blev ikke gennemført i lov om forsikringsformidling
i forbindelse med implementeringen af direktivet, da det blev vurderet at disse definitioner er almin-
delig kendt i dansk ret, og da direktivets definitioner var sammenfaldende med de danske definitioner.
Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt at tydeliggøre retstilstanden i relation til definitionen af fili-
aler og primært forretningssted.
Det foreslås derfor at
§ 2
ændres således at direktivets definition af ”filial” og ”primært forretnings-
sted” indsættes i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ”filial” i lov om forsikringsformidling defineres som en for-
midlers agentur eller filial, der er beliggende på en anden medlemsstat område end hjemlandets, og
”primært forretningssted” defineres som det sted, hvorfra hovedaktiviteterne administreres.
Til nr. 3
13, stk. 3, i lov om forsikringsformidling)
§ 13, stk. 1, i lov om forsikringsformidling fastslår, at en
forsikringsformidler og en accessorisk for-
sikringsformidler skal sikre, at formidlerens aflønningsstrukturer ikke strider mod formidlerens for-
pligtelse til at handle i kundens bedste interesse, herunder god skik-reglerne. § 13, stk. 2, fastslår, at
formidleren ikke må indføre aflønningsordninger eller salgsmål, som tilskynder formidleren eller
dennes ansatte til at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til kende, når formidleren udbyder et andet
produkt, der dækker kundens behov bedre.
Efter § 13, stk. 3, skal en forsikringsformidler, der udøver forsikringsdistribution gennem en acces-
sorisk forsikringsformidler, der er undtaget fra loven, sikre, at den pågældende accessoriske forsik-
ringsformidler har passende og forholdsmæssige ordninger, med henblik på at denne overholder be-
stemmelsens stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at distribution af forsikringer
gennem en accessorisk forsikringsformidler, der er undtaget fra loven, stadig sker under hensyn til
kundens interesse.
Det følger af artikel 1, stk. 4, litra b, i forsikringsdistributionsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre,
at forsikringsselskabet eller forsikringsformidleren ved udøvelse af distributionsvirksomhed gennem
en accessorisk forsikringsformidler, som er undtaget fra direktivet, sikrer, at der findes passende og
forholdsmæssige ordninger med henblik på efterlevelse af artikel 17 og 24 og på at tage højde for
kundens krav og behov inden forslaget til aftale.
Artikel 17, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet, foreskriver at medlemsstaterne skal sikre, at
forsikringsdistributører ikke aflønnes og ikke aflønner eller vurderer deres medarbejderes indsats på
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0232.png
en måde, der strider mod deres forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. En forsikrings-
distributør må navnlig ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kunne
give en tilskyndelse til den pågældende selv eller dennes ansatte til at anbefale et bestemt forsikrings-
produkt til en kunde, når forsikringsdistributøren kunne tilbyde et andet produkt, der ville dække
kundens behov bedre.
Den gældende bestemmelse i § 13, stk. 3, implementerer ikke fuldt ud forpligtelsen efter artikel 1,
stk. 4, litra b. Direktivet anfører således, at både forsikringsselskaber og forsikringsformidlere skal
sørge for, at den accessoriske forsikringsformidler efterlever artikel 17. På nuværende tidspunkt om-
fatter § 13, stk. 3, alene forsikringsformidlere.
Det foreslås derfor, at forsikringsselskaber tilføjes som pligtsubjekt i
§ 13, stk. 3.
Formålet med ændringen er således at sikre en korrekt implementering af direktivets artikel 1, stk. 4,
litra b.
Ændringen vil medføre, at forsikringsselskaber, der formidler forsikringer gennem en accessorisk
forsikringsformidler, som er undtaget fra lov om forsikringsformidling, skal sikre, at den accessoriske
formidlingsformidler efterlever reglerne om aflønningsstrukturer, aflønningsordninger og salgsmål i
henhold til § 13, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsformidling.
Til nr. 4
24 i lov om forsikringsformidling)
Kapitel 7 i lov om forsikringsformidling indeholder regler om mulighederne for at udøve grænse-
overskridende virksomhed i Danmark eller i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Af § 24 i loven fremgår regler
om Finanstilsynets tilsyn med grænseoverskridende virksomhedsudøvelse i Danmark. Det følger
heraf at Finanstilsynet ved mistanke om manglende efterlevelse kontakter den kompetente myndig-
hed i hjemlandet med henblik på at afklare, om den udenlandske forsikringsformidler overtræder
reglerne. Kun i særlige tilfælde kan Finanstilsynet træffe nødvendige forholdsregler.
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder i artikel 12 og 13 regler om udpegning af kompetente
myndigheder i medlemsstaterne og samarbejde og udveksling af oplysninger imellem disse.
Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at hvis en forsikrings- eller genforsikringsformidlers eller
accessorisk forsikringsformidlers primære forretningssted er beliggende i en anden medlemsstat end
hjemlandet, kan den kompetente myndighed i den anden medlemsstat aftale med den kompetente
myndighed i hjemlandet, at den handler, som om den var den kompetente myndighed i hjemlandet i
relation til bestemmelserne i kapitel IV, V, VI og VII. I tilfælde af en sådan aftale underretter den
kompetente myndighed i hjemlandet straks forsikrings- eller genforsikringsformidleren eller den ac-
cessoriske forsikringsformidler og EIOPA herom.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0233.png
Den kompetente myndighed i værtslandet har herefter ansvaret for at sikre, at de tjenesteydelser, som
driftsstedet leverer på værtslandets område, er i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat
i kapitel V og VI, og med foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. Det følger af direktivets artikel 7,
stk. 2, 1. pkt.
Den kompetente myndighed i værtslandet har endvidere ret til at gennemgå etableringsordninger og
til at kræve de ændringer, der er nødvendige for at den kompetente myndighed kan håndhæve for-
pligtelserne i henhold til kapitel V og kapitel VI og foranstaltninger vedtaget i medfør heraf i forhold
til de tjenesteydelser eller aktiviteter, som driftsstedet leverer eller udfører på dette lands område. Det
følger af direktivets artikel 7, stk. 2, 2. pkt.
Artikel 7 er ikke gennemført i lov om forsikringsformidling i forbindelse med implementeringen af
direktivet, da den indledende vurdering var, at bestemmelsen relaterede sig til tilsynsudøvelsen, hvor-
for den kunne gennemføres i Finanstilsynets relevante forretningsgange og/eller arbejdsbeskrivelser.
På baggrund af en fornyet vurdering af artikel 7 vurderes bestemmelsen at vedrøre fordelingen af de
kompetente myndigheders tilsyn ved udøvelse af grænseoverskridende virksomhed, hvorfor bestem-
melsen bør gennemføres i lov om forsikringsformidling med henblik på at sikre tilstrækkelig rets-
grundlag, til at Finanstilsynet kan indgå sådanne aftaler med udenlandske kompetente myndigheder.
Det foreslås i
§ 24, stk. 2,
at indsætte en bestemmelse, der giver Finanstilsynet mulighed for som
værtsland at indgå aftaler med kompetente myndigheder i andre lande, om at Finanstilsynet i forhold
til en udenlandsk forsikringsformidler handler som kompetent myndighed i forhold til de forpligtel-
ser, der følger af kapitel 4-7 i forsikringsdistributionsdirektivet, og som er gennemført ved bestem-
melser i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Formålet med ændringen er at sikre en korrekt
implementering af forsikringsdistributionsdirektivets artikel 7.
Forsikringsdistributionsdirektivet fastlægger i kapitel 4-7 en række krav til virksomheder, der udøver
forsikringsdistribution. Kapitel 4 indeholder således en række kompetencekrav for forsikringsdistri-
butører, herunder krav til omdømme og egnethed, samt krav om ansvarsforsikring og etablering af
klagemuligheder. Disse krav er bl.a. gennemført i lov om forsikringsformidling og bekendtgørelser
udstedt i medfør heraf. Kapitel 5 fastslår det generelle princip om god skik, hvilket også indeholder
en generel forpligtelse til at give kunderne en række oplysninger samt regler om produktgodkendel-
sesprocedurer. Disse regler er gennemført i lov om forsikringsformidling og bekendtgørelser udstedt
i medfør heraf samt i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår produktgodkendelsesprocedurer.
Kapitel 6 indeholder krav til forsikringsbaserede investeringsprodukter, håndtering af interessekon-
flikter, særlige oplysningskrav og udførelse af egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurdering samt rap-
portering til kunder. Disse regler er gennemført i lov om forsikringsformidling. Endelig indeholder
kapitel 7 regler om sanktioner, herunder offentliggørelse af sanktioner samt indberetninger til EIOPA
(European Insurance and Occupational Pensions Authority).
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0234.png
Forslaget medfører, at Finanstilsynet som værtsland ved grænseoverskridende virksomhedsudøvelse
kan indgå aftale med den kompetente myndighed i hjemlandet, om at Finanstilsynet varetager rollen
som kompetent myndighed i forhold til den udenlandske forsikringsformidler med primært forret-
ningssted i Danmark. Værtstilsynet relaterer sig til en række af lovens bestemmelser og regler udstedt
i medfør heraf, idet direktivets artikel 7 anfører, at værtslandet ved indgåelse af denne slags aftaler
får tilsynskompetence i forhold til bestemmelserne i direktivets kapitel IV, V, VI og VII.
I tilfælde af en sådan aftale skal den kompetente myndighed i hjemlandet underrette forsikringsfor-
midleren og EIOPA herom.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i tilfælde af sådanne aftaler får ansvaret for at sikre, at de
tjenesteydelser den udenlandske forsikringsformidler leverer i Danmark, er i overensstemmelse med
de forpligtelser, der følger af direktivets V og VI. Bestemmelserne i disse kapitler er gennemført ved
kapitel 4 i lov om forsikringsformidling og regler fastsat i medfør heraf. Forslaget medfører, at Fi-
nanstilsynet som værtsland kan foretage en vurdering af, om de tjenesteydelser, som den udenlandske
forsikringsformidler leverer i Danmark, lever op til de gældende krav om at levere alle relevante
oplysninger til kunder, god skik, krydssalg, produktgodkendelsesprocesser m.v. Reglerne herom fin-
des i lov om forsikringsformidling og bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører. End-
videre kan Finanstilsynet påse, om forsikringsformidleren overholde de krav, der er til forsikringsba-
serede investeringsprodukter, som findes i bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet ved indgåelse af denne slags aftaler får ret til at gennemgå
etableringsordninger og til at kræve de ændringer, der er nødvendige for at den kompetente myndig-
hed kan håndhæve forpligtelserne i forhold til de tjenesteydelser eller aktiviteter, som leveres eller
udføres i Danmark.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan udøve et reelt tilsyn med den udenlandske virksomhed,
og om virksomheden lever op til de bestemmelser, der gennemfører direktivets kapitel IV, V, VI og
VII, herunder om de tjenesteydelser, som virksomheden leverer i Danmark, er i overensstemmelse
med de bestemmelser, der gennemfører direktivets kapitel V og VI. Forslaget medfører således et
udvidet tilsyn for Finanstilsynet, som ikke i dag har adgang til at føre et direkte tilsyn med udenland-
ske forsikringsformidlere, der udøver virksomhed i Danmark, men alene har ret til at foretage de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre forbrugernes interesser.
Ændringen vil bevirke, at det gældende stk. 3 og 4 bliver til stk. 4 og 5.
Til nr. 5
24, stk. 4, i lov om forsikringsformidling)
Det følger af § 24, stk. 4, i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet skal underrette den pågæl-
dende udenlandske forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske forsikringsfor-
midler om de foranstaltninger, som Finanstilsynet måtte træffe i medfør af § 24, stk. 1-3.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0235.png
Som konsekvens af, at det ved lovforslagets § 7, nr. 4, foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 24, bliver
de gældende stk. 3 og 4 til stk. 4 og 5. Den gældende § 24, stk. 4, der bliver til stk. 5, henviser til stk.
1-3. Det foreslås derfor at henvisningen i
§ 24, stk. 4,
ændres til stk. 1-2 og stk. 4.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 3, 1. pkt., og stk. 7,1., pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling)
Det følger af den gældende § 27, stk. 3, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet har
bemyndigelse til at påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod bestyrelsesmedlemmet i
en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i §
9, stk. 1, nr. 3.
Det følger endvidere af den gældende § 27, stk. 7, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling, at
Finanstilsynet har bemyndigelse til at påbyde en forsikringsformidler eller genforsikringsformidler
at afsætte en direktør i virksomheden, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 1, nr. 3.
Endelig følger det af den gældende § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling, at
Finanstilsynet har bemyndigelse til at påbyde en accessorisk forsikringsformidler at afsætte en ansat
med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer, når der er rejst tiltale mod den ansatte i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den ansatte ikke opfylder kravene i § 10,
stk. 1, nr. 1.
Kravene i § 10, stk. 1, nr. 1, indebærer, at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar
for distribution af accessoriske forsikringer ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sin stilling på betryggende måde.
Det følger af § 9, stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikringsformidler
eller en genforsikringsformidler ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv på betryggende måde.
Det foreslås i
§ 27, stk. 3, 1. pkt.,
og
stk. 7, 1. pkt.,
og
§ 28, stk. 2, 1. pkt.,
at indføre en henvisning til
anden relevant lovgivning, således det præciseres, at Finanstilsynets bemyndigelse inkluderer
tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af anden
relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af bestemmelserne i overensstemmelse med ordlyden
af § 9, stk. 1, nr. 3 og § 10, stk. 1, nr. 1, som bestemmelsen henviser til.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0236.png
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler at nedlægge sit hverv, og påbyde en forsikringsformidler eller
genforsikringsformidler at afsætte et direktionsmedlem, og påbyde en accessorisk
forsikringsformidler at afsætte en ansat med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer, når
der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse af denne lov, vil ikke
afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den finansielle lovgivning.
Til nr. 7
43, stk. 1, i lov om forsikringsformidling)
§ 8 i lov om forsikringsformidling foreskriver, at forsikringsformidlere senest den 1. juli hvert år skal
indberette virksomhedens omsætning og antal formidlede forsikringspolicer til Finanstilsynet. Mang-
lende efterlevelse heraf kan straffes med bøde efter lovens § 42, stk. 2.
Det følger af § 43, at hvis en formidler eller person undlader at opfylde de pligter, som efter loven
påhviler dem i medfør af § 26, stk. 1 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge personen,
formidleren eller de ansvarlige personer for formidleren daglige eller ugentlige tvangsbøder. Admi-
nistrative tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og således ikke en strafferetlig sanktion.
§ 43 gennemfører artikel 33, stk. 4, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Finanstilsynet er som tilsynsvirksomhed afhængig af de oplysninger, som virksomhederne på anmod-
ning eller pligtmæssigt indsender til Finanstilsynet. Det er derfor afgørende for, at Finanstilsynet kan
udøve et effektivt tilsyn, at virksomhederne efterlever disse pligter og således leverer de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet har som følge heraf hjemmel til at pålægge virksomhe-
derne tvangsbøder, hvis de ikke efterlever en anmodning efter § 26, stk. 1, om at give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynsvirksomheden.
Det foreslås i
§ 43, stk. 1,
at indsætte en henvisning til § 8, hvorefter Finanstilsynet ved virksomheders
manglende efterlevelse af pligten til at indberette omsætning og formidlede forsikringspolicer kan
pålægge en person, formidler eller de ansvarlige personer for formidleren daglige eller ugentlige
tvangsbøder.
De oplysninger, som virksomhederne skal levere til Finanstilsynet efter § 8 er også afgørende for
Finanstilsynets tilsyn med virksomheder, der udøver forsikringsdistribution. Som følge heraf bør der
være samme mulighed for at reagere i tilfælde af manglende efterlevelse af denne forpligtelse. For-
målet med ændringen er således at sikre Finanstilsynet et operationelt værktøj, der kan anvendes i de
tilfælde, hvor virksomhederne ikke efterlever pligterne i loven til at indberette oplysninger til brug
for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Ændringen foretages for dels at sikre større efterlevelse og dels
sikre tilstrækkelig information for Finanstilsynet til at have et fyldestgørende overblik over markedet
samt mulighed for at følge udviklingen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0237.png
Administrative tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke en strafferetlig sanktion.
Det gælder derfor, at påløbne men endnu ikke inddrevne bøder bortfalder ved forholdets lovliggø-
relse.
Den foreslåede bestemmelse påvirker ikke bødebestemmelsen i § 42, stk. 2. Det vil derfor fortsat
være muligt at ifalde bødestraf ved manglende efterlevelse af lovens § 8. Det vil f.eks. være relevant
i situationer, hvor en forsikringsformidler gentagne gange ikke sørger for at indberette oplysninger
om omsætning og formidlede forsikringspolicer. Finanstilsynet kan, hvis det findes mere hensigts-
mæssigt at anvende bødestraf, undlade at anvende tvangsbøder og anvende de almindelige straffebe-
stemmelser.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 134, stk. 4, 1. pkt., i lov om betalinger)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 134, stk. 4, 1. pkt., i lov om betalinger, at Finanstilsynet
har bemyndigelse til at påbyde et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte en direktør, den
ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, eller et medlem af den faktiske ledelse, der er
ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 30,
stk. 1, nr. 3.
Det følger af § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et
e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.
Det foreslås i
§ 134, stk. 4, 1. pkt.,
at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning.
Den foreslåede henvisning til anden relevant lovgivning vil præcisere, at Finanstilsynets
bemyndigelse efter stk. 4, 1. pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den pågældende i
en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af § 134, stk.
4, 1. pkt., i overensstemmelse med ordlyden af § 30, stk. 1, nr. 3, som bestemmelsen henviser til.
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte en
direktør, den ansvarlig for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, eller et medlem af
den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse, eller et medlem af
bestyrelsen i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en
straffesag om overtrædelse af denne lov, vil ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne
lov anses for en del af den finansielle lovgivning.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0238.png
Der foreslås desuden at »hvidvaskforebygelse« ændres til »hvidvaskforebyggelse«. Der er tale om en
redaktionel ændring af en stavefejl.
Til nr. 2 (§ 134 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om betalinger)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 134 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om betalinger, at Finanstilsynet
har bemyndigelse til at påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør, når der
er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller
anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. § 60, stk. 7.
Det følger af § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et
e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde. § 30, stk.
1, nr. 3, finder anvendelse for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direktionen i udbydere af
kontooplysningstjenester, jf. § 60, stk. 7.
Det foreslås i
§ 134 a, stk. 3, 1. pkt.,
at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning, således
det præciseres, at Finanstilsynets bemyndigelse efter stk. 3, 1. pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er
rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning.
Dermed bringes ordlyden af § 134 a, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse med ordlyden af § 30, stk. 1,
nr. 3, som bestemmelsen henviser til.
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en
direktør, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse af denne lov, vil
ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den finansielle
lovgivning.
Til § 9
Til nr. 1
3, stk. 3, i lov om betalingskonti)
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om betalingskonti, at betalingstjenesteudbyderen til enhver tid skal
stille gebyroplysningsdokumentet og en dertil hørende ordforklaring til rådighed for forbrugerne på
en let tilgængelig måde i betalingstjenesteudbyderens forretningslokale og på betalingstjenesteudby-
derens eventuelle hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderen skal endvidere på forbrugerens anmod-
ning vederlagsfrit udlevere gebyroplysningsdokumentet med ordforklaringen på papir eller andet va-
rigt medium.
Der foreslås i
§ 3, stk. 3,
at ordforklaringen skal affattes i et klart, utvetydigt og ikke-teknisk sprog,
og ikke må være vildledende.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0239.png
Art. 4, stk. 4, 1. afsnit, i direktiv 2014/92/EU, fastsætter en forpligtelse for udbydere af betalingstje-
nester til at stille et glossar (ordforklaring) til rådighed for forbrugerne.
Formålet med ændringen er at sikre en korrekt implementering af art. 4, stk. 4, 2. afsnit, i direktiv
2014/92/EU, hvorefter medlemsstaterne sikrer, at den i henhold til første afsnit udarbejdede ordfor-
klaring, herunder andre eventuelle definitioner, affattes i et klart, utvetydigt og ikketeknisk sprog, og
at det ikke er vildledende.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den ordforklaring, som skal udleveres sammen med gebyrop-
lysningsdokumentet skal være letforståelig for en almindelig forbruger, ligesom fagtermer skal und-
gås. Kravet om, at ordforklaringen skal være utvetydigt affattet og ikke vildledende betyder, at ord-
forklaringen skal være entydig formuleret og skal sikre en korrekt forståelse af det forklarede ord.
Til nr. 2
13, stk. 2, 3. pkt., i lov om betalingskonti)
I § 13, stk. 1, nr. 1-8, i lov om betalingskonti opregnes otte alternative betingelser for, at et pengein-
stitut kan opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal betalingskonto.
§ 13, stk. 1, nr. 6, giver pengeinstituttet adgang til at opsige rammeaftalen, hvis forbrugeren har begået
strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet vil derfor forhindre forbrugeren i at
misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
Det fremgår af § 13, stk. 2, 1. pkt., at et pengeinstitut, der opsiger en rammeaftale, skal meddele
forbrugeren begrundelsen for opsigelsen vederlagsfrit enten i papirform eller på andet varigt medium
med mindst 2 måneders varsel.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, 3. pkt., at en opsigelse begrundet i en af de
i stk. 1, nr. 1, 3 eller 6, anførte grunde har øjeblikkelig virkning.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 13, stk. 2, 3. pkt.,
at henvisningen til § 13, stk. 1, nr. 6,
udgår.
Formålet med ændringen er at sikre en korrekt implementering af art. 19, stk. 4, 1. pkt., i direktiv
2014/92/EU, hvorefter en opsigelse af en aftale om en betalingskonto med basale funktioner som
udgangspunkt skal ske mindst2 måneder inden opsigelsen får virkning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at opsigelser af en rammeaftale om en basal betalingskonti
skal ske med 2 måneders varsel, hvis begrundelsen for opsigelsen er, at forbrugeren har begået straf-
bare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet vil derfor forhindre forbrugeren i at mis-
bruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
Til § 10
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0240.png
Til nr. 1 (§ 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Den gældende bestemmelse i § 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser angiver de EU-rets-
akter, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 97, stk. 1, 2. pkt.,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investe-
ringer
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at påse
finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Med den
foreslåede ændring vil Finanstilsynet også kunne påse overholdelsen af de regler, som Kommissionen
har hjemmel til at udstede i medfør af taksonomiforordningen.
Taksonomiforordningen finder bl.a. anvendelse på finansielle markedsdeltagere. Ved finansielle mar-
kedsdeltagere forstås bl.a. en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse og en producent af et pensions-
produkt, jf. artikel 2, nr. 2, i taksonomiforordningen, jf. artikel 2, nr. 1, litra c og d, i disclosurefor-
ordningen.
Taksonomiforordningen fastsætter yderligere krav til de oplysninger, som finansielle markedsdelta-
gere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske rapporter i medfør af disclosureforord-
ningen, når finansielle markedsdeltagere stiller finansielle produkter i medfør af artikel 8 og artikel 9
i disclosureforordningen til rådighed, eller når finansielle markedsdeltagere stiller et finansielt pro-
dukt til rådighed, som ikke er omfattet af artikel 8 eller artikel 9 i disclosureforordningen.
Efter artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myn-
dighed, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen påser at finansielle markedsdel-
tagere opfylder kravene i artikel 5, 6 og 7, i taksonomiforordningen. Endvidere skal hver medlemsstat
sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de nødvendige
tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, til at kunne udføre de opgaver, der er omfattet af taksonomifor-
ordningen.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdeltageres over-
holdelse af disclosureforordningen i medfør af lov nr. 1940 af 15. december 2020.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.
Til nr. 2 (§ 98, stk. 4, 1. pkt., i lov firmapensionskasser)
Det følger af den § 98, stk. 4, 1. pkt., i lov om firmapensionskasser, at Finanstilsynet har bemyndigelse
til at påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør eller en ansat identificeret som nøgleperson,
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0241.png
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov
eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 42, stk. 1, nr. 3.
Det følger af § 42, stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller ansatte, der er
nøglepersoner i en firmapensionskasse ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.
Det foreslås i
§ 98, stk. 4, 1. pkt.,
at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning, således det
præciseres, at Finanstilsynets bemyndigelse efter stk. 4, 1. pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst
tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed
bringes ordlyden af § 98, stk. 4, 1. pkt., i overensstemmelse med ordlyden af § 42, stk. 1, nr. 3, som
bestemmelsen henviser til.
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør eller en ansat
identificeret som nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag for
overtrædelse af denne lov, vil ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en
del af den finansielle lovgivning.
Til nr. 3 (§ 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende bestemmelse i § 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser angiver de virksomheder,
der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet, i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil
træffe afgørelse over for virksomheden i medfør af lov om firmapensionskasser eller regler fastsat i
medfør heraf.
Det foreslås i
§ 104, stk. 1,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
Det foreslåede medfører, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse
overfor i medfør af taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse
som parter i afgørelsessagen.
Til nr. 4 (§ 112, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende bestemmelse i § 112, stk. 1, i lov om firmapensionskasser indeholder en klageadgang
til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i
henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf retter sig mod.
Det foreslås i
§ 112, stk. 1,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0242.png
Det foreslåede medfører, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af taksonomiforordningen og
regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 17, stk. 3, 1. pkt., og § 17, stk. 7, 1. pkt., i lov om forbrugslånsvirksomheder)
Det følger af den gældende § 17, stk. 3, 1. pkt., i lov om forbrugslånsvirksomheder, at Finanstilsynet
har bemyndigelse til at påbyde et medlem af bestyrelsen i en forbrugslånsvirksomhed at nedlægge sit
hverv, når der er rejst tiltale mod bestyrelsesmedlemmet i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4, stk. 1, nr. 3.
Det følger endvidere af den gældende § 17, stk. 7, 1. pkt., at Finanstilsynet har bemyndigelse til at
påbyde en forbrugslånsvirksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4,
stk. 1, nr. 3.
Det følger endvidere af § 4, stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
forbrugslånsvirksomhed ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.
Det foreslås i§
17, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 17, stk. 7, 1. pkt.,
at indføre en henvisning til relevant lovgivning,
således det præciseres, at Finanstilsynets bemyndigelse inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale
mod bestyrelsesmedlemmet i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed
bringes ordlyden af bestemmelserne i overensstemmelse med ordlyden af § 4, stk. 1, nr. 3, som
bestemmelsen henviser til.
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde et bestyrelsesmedlem i en forbrugslånsvirksomhed at
nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse af denne
lov, vil ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den finansielle
lovgivning.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0243.png
Det følger af den § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber, at Finanstilsynet har
bemyndigelse til at påbyde et ejendomskreditselskab at afsætte en direktør eller den ansvarlige for
kreditgivning, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4, stk. 2, nr. 1.
Det følger § 4, stk. 2, nr. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et ejendomskreditselskab
ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan
varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.
Det foreslås at indføre en henvisning til anden relevant lovgivning i
§ 14, stk. 4, 1. pkt.,
således at
Finanstilsynets bemyndigelse inkluderer tilfælde, hvor der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af § 14, stk. 4, 1.
pkt. i overensstemmelse med ordlyden af § 4, stk. 1, nr. 3, som bestemmelsen henviser til.
Finanstilsynets bemyndigelse til at påbyde et ejendomskreditselskab at afsætte en direktør eller den
ansvarlige for kreditgivning, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag om overtrædelse
af denne lov, vil ikke afskæres med den foreslåede præcisering. Denne lov anses for en del af den
finansielle lovgivning.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 107, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter)
Det følger af den gældende § 107, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og
aktiviteter, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal offentliggøre det
samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen i årsrapporten.
Det foreslås i
§ 107, stk. 4, 1. pkt.,
at lade kravet om, at oplysningerne om bestyrelsesmedlemmers og
direktionsmedlemmers samlede vederlag skal offentliggøres i årsrapporten udgå.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere stilles krav om, at offentliggørelsen af oplysninger
om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag skal ske i årsrapporten.
Med den foreslåede ændring sikres det, at offentliggørelsen af oplysninger om bestyrelsens og
direktions individuelle vederlag kan ske i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra e, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
Bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra e, indebærer, at personoplysninger, eksempelvis oplysninger om
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0244.png
bestyrelsens eller direktions individuelle vederlag, som udgangspunkt skal slettes eller anonymiseres
når de ikke længere er nødvendige.
Virksomheden er fortsat forpligtet til at offentliggøre oplysninger om det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har optjent fra
virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har optjent
som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.
Det foreslås i
§ 107, stk. 4, 2. pkt.,
at virksomheden skal angive i årsrapporten, hvor oplysningerne i
henhold til stk. 1. pkt.1 kan findes.
Der stilles ikke krav til, hvor i årsrapporten virksomheden skal angive, hvor oplysningerne
bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag er offentliggjort. Virksomheden kan eksempelvis
offentliggøre oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i vederlagsrapporten med en note
herom i årsrapporten.
Det foreslås i
§ 107, stk. 4, 3. pkt.,
at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år
fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.
Det følger af det foreslåede, at oplysningerne om bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag
skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse. Ti-års-fristen regnes således fra tidspunktet for offentliggørelsen af den seneste
årsrapport. På den måde sikres det, at virksomhedens kunder og investorer mv. får
vederlagsoplysningerne samtidig med den seneste årsrapport.
Offentliggørelse af oplysningerne om ledelsens individuelle vederlag i en periode efter årsrapportens
offentliggørelse er nødvendig for, at aktionærer, potentielle investorer og interessenter bedre kan
vurderer, hvordan virksomheden aflønner sin ledelse.
Til nr. 2 (§ 219, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter)
Den gældende § 219, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter
fastsætter, hvilke regler Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 219, stk. 2, nr. 11,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige inve-
steringer og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at påse
finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Med den
foreslåede ændring vil Finanstilsynet også kunne påse overholdelsen af de regler, som Kommissionen
har hjemmel til at udstede i medfør af taksonomiforordningen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0245.png
Taksonomiforordningen finder bl.a. anvendelse på finansielle markedsdeltagere. Ved finansielle mar-
kedsdeltagere forstås bl.a. et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 2, i takso-
nomiforordningen, jf. artikel 2, nr. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-
sielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Taksonomiforordningen fastsætter yderligere krav til de oplysninger, som finansielle markedsdelta-
gere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske rapporter i medfør af disclosureforord-
ningen, når finansielle markedsdeltagere stiller finansielle produkter i medfør af artikel 8 og artikel 9
i disclosureforordningen til rådighed, eller når finansielle markedsdeltagere stiller et finansielt pro-
dukt til rådighed, som ikke er omfattet af artikel 8 eller artikel 9 i disclosureforordningen.
Efter artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myn-
dighed, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen påser, at finansielle markeds-
deltagere opfylder kravene i artikel 5, 6 og 7, i taksonomiforordningen. Endvidere skal hver med-
lemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de
nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, til at kunne udføre de opgaver, der er omfattet af
taksonomiforordningen.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdeltageres over-
holdelse af disclosureforordningen i medfør af lov nr. 2110 af 22. december 2020.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for finansielle markedsdeltageres overtrædelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen eller reg-
ler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen supplerer artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen.
Til nr. 3 (§ 259, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter)
Den gældende § 259, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter
nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsy-
net har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om finansiel virksomhed og andre
relevante forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 259, stk. 1,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
og regler udstedt i medfør heraf.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0246.png
Det foreslåede medfører, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse
overfor i medfør af taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse
som parter i afgørelsessagen.
Til nr. 4 (§ 275, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter)
Den gældende § 275, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter
indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet
retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter
og en række forordninger.
Det foreslås i
§ 275, stk. 1, nr. 7,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investe-
ringer og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af taksonomiforordningen
eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Til nr. 5 (§ 276 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter)
Den gældende § 276 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter
er en ge-
nerel bemyndigelsesbestemmelse, der giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler,
som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Kommissionen i medfør af en række direktiver og forordninger.
Det foreslås i
§ 276, nr. 6,
at indsætte en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regulering på de områder,
hvor det som følge af delegerede retsakter, udstedt i medfør af taksonomiforordningen, måtte være
nødvendigt.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, i lov en indskyder- og investorgarantiordning)
Det følger af § 1, stk. 2, i lov en indskyder- og investorgarantiordning, at Garantiformuen skal yde
indskydere og investorer i de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til §§ 9-
11 i tilfælde af rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Af artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel. 3, stk. 2, 2. pkt., i direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)
fremgår, at de relevante administrative myndigheder får beføjelse til at konstatere, at et pengeinstitut
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0247.png
ikke kan tilbagebetale et forfaldent indskud af årsager, der er direkte forbundet med instituttets finan-
sielle situation, og at instituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at betale indskuddet
tilbage. En sådan konstatering skal foretages senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at pen-
geinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til betaling, og medfører, at Garantifor-
muen skal iværksætte udbetaling af dækkede indskud til pengeinstituttets indskydere.
Af den foreslåede bestemmelse i § 245 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finans-
tilsynet straks giver meddelelse til Garantiformuen, hvis Finanstilsynet på baggrund af vurderingen i
bestemmelsens stk. 1, konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der
er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddel-
bar udsigt til at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet.
Det foreslås i
§ 1, stk. 2,
at ændre ordlyden, således at Garantiformuen skal yde indskydere og inve-
storer i de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til §§ 9-11 i tilfælde af
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller i tilfælde, hvor Garantiformuen har modtaget meddelelse
fra Finanstilsynet i medfør af det foreslåede § 245 c, stk. 2, i lov om i finansiel virksomhed, og Fi-
nansiel Stabilitet har vurderet, at betingelserne for afvikling, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, er opfyldt..
Den foreslåede ændring medfører, at såfremt Finanstilsynet konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan
tilbagebetale et indskud og giver Garantiformuen meddelelse herom, jf. § 245 c, stk. 2, i lov om i
finansiel virksomhed, skal Garantiformuen iværksætte udbetaling af dækkede indskud. Det indebæ-
rer, at Garantiformuen indhenter data fra det pågældende institut med henblik på at gennemføre ud-
betaling af dækkede indskud som udgangspunkt inden for 7 dage. Efter udbetaling indtræder Garan-
tiformuen i indskyders krav mod instituttet. Ændringen medfører endvidere, at der ikke iværksættes
udbetaling, jf. § 245 c, stk. 2, i lov om i finansiel virksomhed og § 4 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder samtidig.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 1, i lov en indskyder- og investorgarantiordning)
Det følger af § 6, stk. 1, i lov en indskyder- og investorgarantiordning, at i tilfælde af, at et bidrags-
pligtigt institut tages under rekonstruktionsbehandling eller går konkurs, anvendes bidragene, inklu-
sive indeståelser, fra institutterne i den afdeling, som det pågældende institut hører under, til dækning
af afdelingens forpligtelse i medfør af loven.
Af artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel. 3, stk. 2, 2. pkt., i direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)
fremgår, at de relevante administrative myndigheder får beføjelse til at konstatere, at et pengeinstitut
ikke kan tilbagebetale et forfaldent indskud af årsager, der er direkte forbundet med instituttets finan-
sielle situation, og at instituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at betale indskuddet
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0248.png
tilbage. En sådan konstatering skal foretages senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at pen-
geinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til betaling, og medfører, at Garantifor-
muen skal iværksætte udbetaling af dækkede indskud til pengeinstituttets indskydere.
Af den foreslåede bestemmelse i § 245 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finans-
tilsynet straks giver meddelelse til Garantiformuen, hvis Finanstilsynet på baggrund af vurderingen i
bestemmelsens stk. 1, konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der
er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddel-
bar udsigt til at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at ændre ordlyden, således at tilfælde af, at et bidragspligtigt institut tages
under rekonstruktionsbehandling eller går konkurs, eller i tilfælde hvor Garantiformuen har modta-
get meddelelse fra Finanstilsynet i medfør af det foreslåede § 245 c, stk. 2, i lov om i finansiel virk-
somhed anvendes bidragene, inklusive indeståelser, fra institutterne i den afdeling, som det pågæl-
dende institut hører under, til dækning af afdelingens forpligtelse i medfør af loven.
Den foreslåede ændring medfører, at såfremt Finanstilsynet konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan
tilbagebetale et indskud og giver Garantiformuen meddelelse herom, jf. det foreslåede § 245 c, stk.
2, i lov om i finansiel virksomhed, skal Garantiformuen iværksætte udbetaling af dækkede indskud
med anvendelse af bidrag fra den afdeling i Garantiformuen, som det pågældende institut hører under.
Det indebærer, at Garantiformuen indhenter data fra det pågældende institut med henblik på at gen-
nemføre udbetaling af dækkede indskud som udgangspunkt inden for 7 dage. Efter udbetaling ind-
træder Garantiformuen i indskyders krav mod instituttet.
Til nr. 3 (§ 16, stk. 1, i lov en indskyder- og investorgarantiordning)
Det følger af § 16, stk. 1, i lov en indskyder- og investorgarantiordning, at Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen skal være i stand til at foretage udbetalinger og overføre indskud og de
kontante midler til konti i andre institutter snarest muligt og senest 7 arbejdsdage efter rekonstrukti-
onsbehandlingens eller konkursens indtræden, jf. dog stk. 2-4. Det er en betingelse, at kravet er be-
hørigt efterprøvet.
Af artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel. 3, stk. 2, 2. pkt., i direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)
fremgår, at de relevante administrative myndigheder får beføjelse til at konstatere, at et pengeinstitut
ikke kan tilbagebetale et forfaldent indskud af årsager, der er direkte forbundet med instituttets finan-
sielle situation, og at instituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at betale indskuddet
tilbage. En sådan konstatering skal foretages senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at pen-
geinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til betaling, og medfører, at Garantifor-
muen skal iværksætte udbetaling af dækkede indskud til pengeinstituttets indskydere.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0249.png
Af den foreslåede bestemmelse i § 245 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finans-
tilsynet straks giver meddelelse til Garantiformuen, hvis Finanstilsynet på baggrund af vurderingen i
bestemmelsens stk. 1, konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der
er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddel-
bar udsigt til at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet.
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at ændre ordlyden, således at Finansiel Stabilitet på vegne af Garantifor-
muen skal være i stand til at foretage udbetalinger og overføre indskud og de kontante midler til
konti i andre institutter snarest muligt og senest 7 arbejdsdage efter rekonstruktionsbehandlingens,
konkursens indtræden eller tidspunktet hvor Garantiformuen har modtaget meddelelse fra Finanstil-
synet i medfør af det foreslåede § 245 c, stk. 2, i lov om i finansiel virksomhed, jf. dog stk. 2-4. Det
er en betingelse, at kravet er behørigt efterprøvet.
Den foreslåede ændring medfører, at såfremt Finanstilsynet konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan
tilbagebetale et indskud og giver Garantiformuen meddelelse herom, skal Garantiformuen iværksætte
udbetaling af dækkede indskud senest 7 arbejdsdage efter Garantiformuen har modtaget meddelelse
fra Finanstilsynet i medfør af det foreslåede § 245 c, stk. 2. Af den foreslåede § 245 c, stk. 3, i lov om
i finansiel virksomhed følger det, at vurderingen efter § 245 c, stk. 1 i lov om i finansiel virksomhed
skal foretages hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort over for Finanstil-
synet, at et indskud, der er forfaldet til betaling, ikke er tilbagebetalt. Dette medfører, at fra vurderin-
gen i medfør af § 245 c, stk. 1, i lov om i finansiel virksomhed er foretaget, og til den endelige
udbetaling sker, vil der maksimalt gå 12 arbejdsdage, jf. dog § 16, stk. 2-4 i lov en indskyder- og
investorgarantiordning.
Til nr. 4 (§ 16, stk. 2, i lov en indskyder- og investorgarantiordning)
Det følger af § 16, stk. 2, i lov en indskyder- og investorgarantiordning, at Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen kan forlænge fristen for udbetaling eller overførsel med op til 3 måneder
efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden, såfremt der er tale om indskud eller
kontante midler, hvor det er tvivlsomt, hvilken indskyder eller investor indskuddet eller de kontante
midler tilhører.
Af artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel. 3, stk. 2, 2. pkt., i direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)
fremgår, at de relevante administrative myndigheder får beføjelse til at konstatere, at et pengeinstitut
ikke kan tilbagebetale et forfaldent indskud af årsager, der er direkte forbundet med instituttets finan-
sielle situation, og at instituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at betale indskuddet
tilbage. En sådan konstatering skal foretages senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at pen-
geinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til betaling, og medfører, at Garantifor-
muen skal iværksætte udbetaling af dækkede indskud til pengeinstituttets indskydere.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0250.png
Af den foreslåede bestemmelse i § 245 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finans-
tilsynet straks giver meddelelse til Garantiformuen, hvis Finanstilsynet på baggrund af vurderingen i
bestemmelsens stk. 1, konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der
er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddel-
bar udsigt til at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet. Garantiformuen skal herefter iværksætte
udbetaling af dækkede indskud. Det indebærer, at Garantiformuen indhenter data fra det pågældende
institut med henblik på at gennemføre udbetaling af dækkede indskud som udgangspunkt inden for 7
dage. Efter udbetaling indtræder Garantiformuen i indskyders krav mod instituttet.
Det foreslås i
§ 16, stk. 2,
at ændre ordlyden, således at Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garanti-
formuen forlænge fristen for udbetaling eller overførsel med op til 3 måneder efter rekonstruktions-
behandlingens, konkursens indtræden eller tidspunktet hvor Garantiformuen har modtaget medde-
lelse fra Finanstilsynet i medfør af det foreslåede § 245 c, stk. 2, i lov om i finansiel virksomhed,
såfremt der er tale om indskud eller kontante midler, hvor det er tvivlsomt, hvilken indskyder eller
investor indskuddet eller de kontante midler tilhører.
Den foreslåede ændring medfører, at såfremt Finanstilsynet konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan
tilbagebetale et indskud og giver Garantiformuen meddelelse herom, jf. det foreslåede § 245 c, stk.
2, i lov om i finansiel virksomhed, kan Garantiformuen forlænge fristen for udbetaling eller overfør-
sel med op til 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens i tilfælde, hvor der er tale om indskud
eller kontante midler, og hvor det er tvivlsomt, hvilken indskyder eller investor indskuddet eller de
kontante midler tilhører.
Til nr. 5 (§ 16, stk. 6, i lov en indskyder- og investorgarantiordning)
Det følger af § 16, stk. 6, i lov en indskyder- og investorgarantiordning, at Erhvervsministeren fast-
sætter nærmere regler om Garantiformuens forpligtelse til at give oplysning om et instituts rekon-
struktionsbehandling eller konkurs samt om indskyderes og investorers anmeldelse af krav til Ga-
rantiformuen.
Af artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel. 3, stk. 2, 2. pkt., i direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)
fremgår, at de relevante administrative myndigheder får beføjelse til at konstatere, at et pengeinstitut
ikke kan tilbagebetale et forfaldent indskud af årsager, der er direkte forbundet med instituttets finan-
sielle situation, og at instituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at betale indskuddet
tilbage. En sådan konstatering skal foretages senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at pen-
geinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til betaling, og medfører, at Garantifor-
muen skal iværksætte udbetaling af dækkede indskud til pengeinstituttets indskydere.
Af den foreslåede bestemmelse i § 245 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finans-
tilsynet straks giver meddelelse til Garantiformuen, hvis Finanstilsynet på baggrund af vurderingen i
bestemmelsens stk. 1, konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0251.png
er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddel-
bar udsigt til at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet. Garantiformuen skal herefter iværksætte
udbetaling af dækkede indskud. Det indebærer, at Garantiformuen indhenter data fra det pågældende
institut med henblik på at gennemføre udbetaling af dækkede indskud som udgangspunkt inden for 7
dage. Efter udbetaling indtræder Garantiformuen i indskyders krav mod instituttet.
Det foreslås i
§ 16, stk. 6,
at ændre ordlyden, således at Erhvervsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om Garantiformuens forpligtelse til at give oplysning om et instituts rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller tilfælde hvor Finanstilsynet har vurderet, at instituttet ikke er i stand til at tilbagebetale
et indskud, og Garantiformuen har fået meddelelse herom, jf. det foreslåede § 245 c, stk. 2, i lov om
i finansiel virksomhed samt om indskyderes og investorers anmeldelse af krav til Garantiformuen.
Den foreslåede ændring medfører, at såfremt Finanstilsynet konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan
tilbagebetale et indskud og giver Garantiformuen meddelelse herom, jf. det foreslåede § 245 c, stk.
2, i lov om i finansiel virksomhed, har Garantiformuen forpligtelse til at give oplysninger herom
samt om indskydernes og investorernes anmeldelse af krav til Garantiformuen.
Til nr. 6 (§ 17 i lov en indskyder- og investorgarantiordning)
Det følger af § 17, i lov en indskyder- og investorgarantiordning, at Garantiformuen, i det omfang
den har ydet dækning, indtræder i indskyderens eller investorens krav mod det institut, der er taget
under rekonstruktionsbehandling, er gået konkurs eller afvikles efter lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder.
Af artikel 2, stk. 1, nr. 8, og artikel. 3, stk. 2, 2. pkt., i direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)
fremgår, at de relevante administrative myndigheder får beføjelse til at konstatere, at et pengeinstitut
ikke kan tilbagebetale et forfaldent indskud af årsager, der er direkte forbundet med instituttets finan-
sielle situation, og at instituttet ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til at betale indskuddet
tilbage. En sådan konstatering skal foretages senest fem arbejdsdage efter, at det er godtgjort, at pen-
geinstituttet ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til betaling, og medfører, at Garantifor-
muen skal iværksætte udbetaling af dækkede indskud til pengeinstituttets indskydere.
Af den foreslåede bestemmelse i § 245 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finans-
tilsynet straks giver meddelelse til Garantiformuen, hvis Finanstilsynet på baggrund af vurderingen i
bestemmelsens stk. 1, konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan tilbagebetale et indskud af årsager, der
er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation, og pengeinstituttet ikke har umiddel-
bar udsigt til at blive i stand til at tilbagebetale indskuddet. Garantiformuen skal herefter iværksætte
udbetaling af dækkede indskud. Det indebærer, at Garantiformuen indhenter data fra det pågældende
institut med henblik på at gennemføre udbetaling af dækkede indskud som udgangspunkt inden for 7
dage.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0252.png
Det foreslås i
§ 17,
at ændre ordlyden, således at Garantiformuen indtræder, i det omfang den har
ydet dækning, i indskyderens eller investorens krav mod det institut, der er taget under rekonstrukti-
onsbehandling, er gået konkurs, hvor Finanstilsynet har vurderet, at instituttet ikke er i stand til at
tilbagebetale et indskud, og Garantiformuen har fået meddelelse herom, jf. det foreslåede § 245 c,
stk. 2, i lov om i finansiel virksomhed eller afvikles efter lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Den foreslåede ændring medfører, at såfremt Finanstilsynet konstaterer, at et pengeinstitut ikke kan
tilbagebetale et indskud og giver Garantiformuen meddelelse herom, jf. det foreslåede § 245 c, stk.
2, i lov om i finansiel virksomhed, indtræder Garantiformuen i det omfang, den har ydet dækning, i
indskyderens eller investorens krav mod det institut, som Finanstilsynet har konstateret, ikke kan
tilbagebetale et indskud.
Til § 15
Til nr. 1 (§ 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter, hvilke regler
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 27, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension at indsætte et 3. pkt., hvorefter
Finanstilsynet derudover påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020
om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at påse
ATP’s overholdelse af disclosureforordningen
og overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i
taksonomiforordningen og regler udstedt i medfør heraf.
Disclosureforordningen finder anvendelse på finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Derudover kan det i hvert medlemsstat besluttes, at disclosureforordningen skal anvendes på produ-
center af pensionsprodukter, der administrerer nationale sociale sikringsordninger omfattet af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 987/2009/EF af 16. september 2009
om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/224 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. En sådan producent er ATP, som i medfør af beslutningen i henhold til artikel 16,
stk. 1, i disclosureforordningen anses for at være en finansiel markedsdeltager, jf. artikel 16, stk. 1,
2. pkt., jf. artikel 2, nr. 1, litra d, i disclosureforordningen.
Efter artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente
myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med sektorspecifik myndighed, udpeges til at varetage
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0253.png
de opgaver, der følger af disclosureforordningen. Videre skal hver medlemsstat sikre, at den
kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de tilsyns- og
undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde de opgaver, der er omfattet af
disclosureforordningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud
for ATP’s
overtrædelse af disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen.
Taksonomiforordningen finder bl.a. anvendelse på finansielle markedsdeltagere. Ved finansielle
markedsdeltagere forstås bl.a. en finansiel markedsdeltager som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede
oplysninger
i
sektoren
for
finansielle
tjenesteydelser
(disclosureforordningen), hvilket inkluderer en producent af en pensionsprodukt, på hvem en
medlemsstat har besluttet at anvende disclosureforordningen i overensstemmelse med artikel 16 i
disclosureforordningen. En sådan producent er ATP, som i medfør af beslutningen anses for at være
en finansiel markedsdeltager, jf. artikel 2, nr. 2, i taksonomiforordningen, jf. artikel 16, stk. 1, 2. pkt.,
jf. artikel 2, nr. 1, litra d, i disclosureforordningen.
Taksonomiforordningen supplerer disclosureforordningen ved at fastsætte yderligere krav til de
oplysninger, som finansielle markedsdeltagere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i
periodiske rapporter i medfør af disclosureforordningen, når finansielle markedsdeltagere stiller
finansielle produkter i medfør af artikel 8 og artikel 9 i disclosureforordningen til rådighed, eller når
finansielle markedsdeltagere stiller et finansielt produkt til rådighed, som ikke er omfattet af artikel
8 eller artikel 9 i disclosureforordningen.
Efter artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente
myndighed, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen overvåger, at finansielle
markedsdeltagere opfylder kravene i artikel 5, 6 og 7, i taksonomiforordningen. Videre skal hver
medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, udpeget af de nationale myndigheder, har de
tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, for at den kan opfylde de opgaver, der er omfattet af
taksonomiforordningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud for
ATP’s
overtrædelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen supplerer artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen.
Til nr. 2 (§ 27, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0254.png
Den gældende § 27, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter, at Finanstilsynet vil
kunne give ATP et påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i § 27, stk. 1, nævnte
kapitler og bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension bortset fra § 23 b, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at der i
§ 27, stk. 3,
indsættes et 3. pkt., hvorefter Finanstilsynet kan give
Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger,
som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdesen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentet
og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede medfører, at
Finanstilsynet vil kunne udstede påbud for ATP’s overtrædelse af
disclosureforordningen og taksonomiforordningen og regler udstedt i medfør heraf.
Til nr. 3 (§ 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Den gældende § 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, indeholder en klageadgang til
Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet i henhold til lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller regler udstedt i medfør heraf retter sig til.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning i
§ 27 e
til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020
om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer eller regler udstedt i medfør
heraf.
Det foreslåede medfører, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af disclosureforordningen
eller taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for
Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen
retter sig til.
Til nr. 4 (§ 27 m i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
ATP er ikke direkte omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-
sielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), idet ATP ikke falder ind under definitionerne af fi-
nansielle markedsdeltagere eller finansielle rådgivere indeholdt i disclosureforordningens artikel 2,
stk. 1, nr. 1, og artikel 2, stk. 1, nr. 11.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0255.png
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende disclosureforordningen på producenter af pensionsproduk-
ter, der administrerer nationale sikringsordninger omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning 987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til gen-
nemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. arti-
kel 16, stk. 1, 1. pkt., i disclosureforordningen. I så fald vil producenter af pensionsprodukter, der
administrerer nationale sociale sikringsordninger, blive underlagt disclosureforordningen på linje
med andre finansielle markedsdeltagere, der er direkte omfattet af disclosureforordningen, jf. artikel
16, stk. 1, 2. pkt., jf. artikel 2, nr. 1, litra d, i disclosureforordningen.
ATP anses for at være en producent af pensionsprodukt, der administrerer en national social sikrings-
ordning omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004/EF af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.
883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, og vil efter disclosureforordningen blive
anset for at være en finansiel markedsdeltager, jf. artikel 16, stk. 1, 2. pkt., jf. artikel 2, nr. 1, litra d i
disclosureforordningen.
Disclosureforordningen stiller krav til finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere om at
integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i de oplysningsforplig-
telser, der gælder ved investerings- og rådgivningsprocesser.
De virksomheder, der er omfattet af disclosureforordningen, skal overholde reglerne om finansielle
markedsdeltagere, når de producerer finansielle produkter, herunder yder porteføljepleje, og de skal
overholde reglerne om finansielle rådgivere, når de yder investeringsrådgivning eller forsikringsråd-
givning. I tilfælde af at virksomheder både udøver aktiviteter som finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere, bør de derfor betragtes som finansielle markedsdeltagere, når de handler som
producenter af finansielle produkter, og som finansielle rådgivere, når de yder forsikrings- eller inve-
steringsrådgivning.
Forordningen fastsætter bl.a. krav om, at de finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal
give en række oplysninger på deres hjemmesider, forud for indgåelse af en aftale og i periodiske
rapporter.
Det foreslås, at der efter § 27 l i lov om Arbejdsmarkedets, indsættes
§ 27 m,
hvorefter disclosurefor-
ordningen finder anvendelse på ATP fra nærværende lovforslags ikrafttrædelsestidspunkt, der for-
ventes at være den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 16.
Det foreslåede medfører, at disclosureforordningen finder anvendelse på ATP. Eksempelvis vil ATP,
der betragtes som en finansiel markedsdeltager, på deres hjemmeside skulle offentliggøre oplysninger
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0256.png
om deres politik for integration af bæredygtighedsrisici i deres investeringsbeslutningsproces, jf. ar-
tikel 3 i disclosureforordningen.
Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme
til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomi-forordningen) finder anvendelse på bl.a. finan-
sielle markedsdeltagere. ATP bliver ved beslutning om at anvende disclosureforordningen underlagt
disclosureforordningen på linje med andre finansielle markedsdeltagere, og som følge heraf vil tak-
sonomiforordningen ligeledes vil finde anvendelse på ATP.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft d. 1. januar 2022.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at datacentraler, der ved lovens ikrafttræden udfører både væsentlig it-
drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, kan fortsætte med denne virksomhed uden tilladelse som operatør af et detailbetalingssy-
stem i henhold til § 180 a, i lov om kapitalmarkeder, som foreslået ved dette lovforslags § 4, nr. 17,
indtil den 1. juli 2022.
Det foreslås i stk.
2, 2. pkt.,
at, hvis en datacentral ønsker at ansøge om tilladelse som operatør af et
detailbetalingssystem, skal ansøgning herom modtages af Finanstilsynet senest den 1. januar 2022.
Med forslaget fastsættes der en overgangsordning for virksomheder, der i dag er datacentraler, som
udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Disse virksomheder kan herefter fortsætte deres virksomhed uden
tilladelse som operatører af detailbetalingssystemer indtil den 1. juli 2022. Ønsker en datacentral
tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem, skal Finanstilsynet have modtaget ansøgningen
herom senest den 1. januar 2022. Herefter har Finanstilsynet 6 måneder til at give tilladelse, forud-
sat at betingelserne i kapitel 32 a, som foreslås indført ved dette lovforslags § 4, nr. 17, er opfyldt.
Det foreslås i
stk. 3,
at forlængelsen af udskydelsesperioden i det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om investeringsforeninger m.v., som affattet ved denne lovs § 8, nr. 3, alene finder anvendelse for
variabel løn optjent fra optjeningsårets efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Denne overgangsbestemmelse medfører, at en variabel løn, der allerede ved lovens ikrafttræden, dvs.
den 1. januar 2022, er under optjening eller udskydelse, skal opfylde de gældende udskydelsesregler
i § 48 a, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige, at mellem mindst 40 til 60 pct.
af en variabel til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, skal udbetales over en periode på minimum 3 år, mens udbetalingen af en variabel løn
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0257.png
til et medlem af direktionen eller bestyrelsen skal udbetales over en periode på minimum 4 år efter
de gældende regler.
En variabel løn, der optjenes fra optjeningsperioden efter lovens ikrafttrædelsesperiode, skal
udbetales over en periode på minimum 4-5 år, afhængig af om modtageren af den variable løn er en
ansat, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil eller er et
medlem af ledelsen.
Det foreslås i
stk. 4,
at forlængelsen af udskydelsesperioden i det foreslåede § 20, stk. 2, nr. 5, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, alene
finder anvendelse for variabel løn optjent fra optjeningsåret efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Denne overgangsbestemmelse medfører, at en variabel løn, der allerede ved lovens ikrafttræden, dvs.
den 1. januar 2022, er under optjening eller udskydelse, skal opfylde de gældende udskydelsesregler
i § 20, stk. 2, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det vil sige, at mellem
mindst 40 til 60 pct. af en variabel til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal udbetales over en periode på minimum 3 år, mens udbetalingen af
en variabel løn til et medlem af direktionen eller bestyrelsen skal udbetales over en periode på
minimum 4 år efter de gældende regler.
En variabel løn, der optjenes fra optjeningsperioden efter lovens ikrafttrædelsesperiode, skal
udbetales over en periode på minimum 4-5 år, afhængig af om modtageren af den variable løn er en
ansat, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller er et medlem af
ledelsen.
Det foreslås i
stk. 5,
at regler fastsat i medfør af § 26, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 26, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder
som ændret ved denne lovs § 4, nr. 5.
Med forslaget til stk. 5 sikres det, at bekendtgørelser udstedt i medfør af den nævnte bestemmelse
forbliver i kraft, selvom bemyndigelsesbestemmelsen i § 26, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder rykker
sig. Det betyder, at bekendtgørelse nr. 1173 af 31. oktober 2017 om udstederes oplysningsforpligtel-
ser fortsat vil være gældende.
Det foreslås i
Stk. 6,
at regler fastsat i medfør af § 308, stk. 8-10, i lov om finansielle virksomheder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af § 308, stk. 8 og 9, i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 14.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 401: Lovudkast - Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love, fra erhvervsministeren
2432194_0258.png
Med forslaget til stk. 6 sikres det, at bekendtgørelser udstedt i medfør af den nævnte bestemmelse
forbliver i kraft, selvom bemyndigelsesbestemmelserne i § 308, stk. 8-10, i lov om finansiel virksom-
hed rykker sig. Det betyder, at bekendtgørelse nr. 298 af 27. marts 2014 om opgørelse af indikatorer
og faktorer til udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter m.v. fortsat vil være gældende.
Til § 17
Lovforslagets § 17 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens §§ 1-14 og § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det følger af lovene på det finansielle område, dvs. lovforslagets §§ 1-14 og § 16, at lovene ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.