ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 340
Offentligt

Redegørelse om

erhvervslivet &

reguleringen 2019 og

2020

MAJ 2021

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sammenfatning .................................................................................................................... 4

Udviklingen i den erhvervsøkonomiske regulering .......................................................... 6

Tabel 1 - Udviklingen i erhvervsøkonomiske konsekvenser 2019 og 2020 (i mio. kr.) ........... 6

Faktaboks

–

Erhvervsøkonomiske konsekvenser .................................................................. 6

Beskrivelse af erhvervsøkonomiske omkostninger og lettelser ..................................... 8

Tabel 2

–

Opgørelse over initiativer med væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser i 2019 og 2020 (i mio. kr.) ............................................................................... 8

Initiativer med erhvervsøkonomiske lettelser ....................................................................... 11

Udlændinge- og integrationsministeriet ................................................................................ 11

Transport- og Boligministeriet .............................................................................................. 11

Beskæftigelsesministeriet .................................................................................................... 12

Erhvervsministeriet .............................................................................................................. 12

Initiativer med erhvervsøkonomiske omkostninger .............................................................. 14

Beskæftigelsesministeriet .................................................................................................... 14

Miljø- og Fødevareministeriet............................................................................................... 14

Skatteministeriet .................................................................................................................. 15

Erhvervsministeriet .............................................................................................................. 16

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet .............................................................................. 17

Transport- og Boligministeriet .............................................................................................. 18

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

SAMMENFATNING

Det skal være let at drive virksomhed i Danmark. Derfor er det vigtigt, at de regler, som

virksomhederne er underlagt, er enkle at forstå og efterleve. Det skal skabe klarhed og

lige vilkår for alle. Regeringen ønsker derfor at gøre virksomhedernes møde med det of-

fentlige nemt og effektivt. Derfor har regeringen i 2019 og 2020 arbejdet med at optimere

offentlige erhvervsrettede digitale løsninger til gavn for virksomheder i hele Danmark.

Regeringen har fokus på at gøre gode, nødvendige regler så lette som muligt at anvende

og følge, så ansvarlige virksomheder kan fokusere på deres kerneforretning. Langt de

fleste regler eksisterer nemlig af en god grund og er vigtige for vores samfund, virksom-

heder og forbrugere, fordi de sikrer ordentlige forhold, som vi alle er interesserede i. Når

Danmark for eksempel stiller klima- og miljøkrav til virksomhederne eller skarpe krav til

produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse, så er det med til at sikre politiske målsætninger,

beskytte forbrugeren og øge tilliden til danske produkter og virksomheder. Det kan samti-

dig være med til at give en konkurrencemæssig fordel for dansk eksport på det globale

marked.

Regeringen arbejder ligeledes for at fjerne unødvendige regler, utidssvarende krav og bu-

reaukratisk bøvl, som ikke fungerer efter hensigten eller ikke står mål med baggrunden

for, at de blev indført. Derfor har regeringen nedsat Erhvervslivets EU- og Regelforum, der

løbende kommer med anbefalinger til, hvordan vi gør det nemmere at drive virksomhed

ved blandt andet et indrette de gode regler på en smartere måde.

Regeringen opgør væsentlige direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser af alle lovforslag

og bekendtgørelser, så både regeringen, Folketinget og offentligheden kan få indblik i

dette. Det omfatter således de direkte administrative konsekvenser, de direkte øvrige ef-

terlevelseskonsekvenser samt virksomhedernes omstillingsomkostninger.

Denne redegørelse indeholder en oversigt over lovgivning og nye digitale løsninger fra

2019 og 2020 med væsentlige direkte erhvervsøkonomiske ændringer for virksomheder i

Danmark. I modsætning til tidligere redegørelser er omstillingsomkostninger medtaget i

denne redegørelse, fordi der opleves et øget fokus på dette fra erhvervslivet blandt andet

på grund af krav om øget digitalisering mv.

I 2019 og 2020 er der gennemført lovgivning, som årligt medfører erhvervsøkonomiske

lettelser for 821 mio. kr. I perioden har der været behov for at stramme hvidvaskreglerne,

forebygge sort arbejde samt styrke den grønne omstilling. Det er regulering, vi i fællesskab

har prioriteret at gennemføre, fordi vi som samfund mener, at det er nødvendige tiltag,

som bl.a. beskytter forbrugere, medarbejdere og virksomheder og derved sikrer et stærkt

samfund. Særligt af disse årsager er der gennemført lovgivning, som årligt medfører er-

hvervsøkonomiske omkostninger for 434 mio. kr. og omstillingsomkostninger for 725 mio.

kr.

Samlet set er der således realiseret årlige nettolettelser for 387 mio. kr. i perioden 2019

og 2020.

Det bemærkes herudover, at der i 2020 for at modvirke COVID-19 krisen er iværksat om-

fattende hjælpepakker til understøtte erhvervslivet og lønmodtagerne. Der er i 2020 udbe-

talt ca. 32 mia. kr. i direkte kompensation til erhvervs- og kulturlivet. Dertil er der i 2020

stillet likviditetstiltag på ikke mindst skatteområdet til erhvervslivet for et trecifret mia. be-

løb. Endvidere er der iværksat en række genopretningsaftaler, der aktiverer i alt ca. 135

mia. kr. i 2020-2022, hvoraf hovedparten er målrettet erhvervslivet. Herunder er der lavet

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

initiativer til genstart af eksport på baggrund af arbejdet i de nedsatte genstartsteams. Det

omfatter ud over eksportpakker også sommerpakken, omstillingspuljer inden for oplevel-

sesøkonomi, indsatser for iværksættere og mindre virksomheder mv. Det er med til at

understøtte hårdt ramte erhverv, herunder turismen, og styrke eksportvirksomhedernes

genstart i takt med, at eksportmarkederne genåbner.

Regeringen fører en aktiv erhvervspolitik, der sikrer dansk erhvervsliv gode rammer og

forbrugerne trygge vilkår. målrettet regulering kan medvirke til at skabe bæredygtig vækst,

der samtidig understøtter Danmarks styrkepositioner. Ved at understøtte danske styrke-

positioner, kan reguleringen på sigt medvirke til at styrke Danmarks internationale konkur-

renceevne og derigennem understøtte. vækst og velstand.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

UDVIKLINGEN I DEN

ERHVERVSØKONOMISKE

REGULERING

Regeringen laver løbende opgørelser af al lovgivning med væsentlige direkte erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Dette bidrager til både gennemsigtighed i forhold til de konse-

kvenser, som regulering kan have for erhvervslivet, samt en åben og oplyst beslutnings-

proces i regeringen og Folketinget.

Tabel 1 giver et overblik over erhvervsøkonomiske omkostninger og lettelser, som er ble-

vet gennemført i 2019 og 2020. Tabellen viser, at der samlet set er indført løbende lettelser

for erhvervslivet for netto 387 mio. kr.

TABEL 1 - UDVIKLINGEN I ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER 2019 OG

2020 (I MIO. KR.)

Årlige

omkostninger

Årlige

lettelser

Omstillings-

omkostninger

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Skatteministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Transport- og Boligministeriet

Klima- Energi og Forsyningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Samlet

123

434

104

663

821

105

100

297

198

725

Note: I tabellen skelnes der mellem løbende erhvervsøkonomiske konsekvenser, som dækker over virksomheder-

nes løbende omkostninger og lettelser og omstillingsomkostninger, som dækker over de omkostninger virksomhe-

derne har ved tilpasning til nye regler. For en nærmere beskrivelse henvises til

Vejledning om Erhvervsøkonomiske

Konsekvensvurderinger

som findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Beskrivelse af de enkelte omkostninger og

lettelser fremgår i efterfølgende afsnit. Midlertidige konsekvenser, som følger af initiativer til bekæmpelse af Coron-

avirus, er ikke medtaget i opgørelsen.

Opgørelsen i Tabel 1 tager afsæt i initiativer fra 2019 og 2020 med væsentlige erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Tabellen indeholder initiativer med administrative konse-

kvenser og øvrige efterlevelseskonsekvenser, som defineres nærmere i nedenstående

faktaboks:

FAKTABOKS

–

ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER

Administrative konsekvenser:

Vedrører de omkostninger virksomhederne

har ved at opfylde krav om skriftlig dokumentation som følge af reguleringen,

og når de skal stille information til rådighed for myndigheder eller tredjepart.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser:

Vedrører virksomheders direkte om-

kostninger som følger af reguleringen, og som ikke udgøres af administrative

konsekvenser eller skatter, afgifter mv.

Note: Omkostninger ved skatter og afgifter opgøres ikke i denne redegørelse. For nærmere beskrivelse af erhvervsøkonomiske

konsekvenser, herunder eksempler på hhv. administrative konsekvenser og øvrige efterlevelseskonsekvenser se

Vejledning om

Erhvervsøkonomiske Konsekvensvurderinger

som kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

Særligt på Transport- og Boligministeriets områder er der gennemført betydelige lettelser.

Dette skyldes særligt et initiativ fra 2019 om, at blandt andet lastbiler må køre med samme

hastighed som den øvrige trafik på de danske veje, hvilket sikrer et mere ensartet ha-

stighedsmønster i trafikken og på samme tid forøger tidsgevinsterne for transporterhver-

vet. Initiativet vurderes i sig selv at medføre lettelser for 560 mio. kr. årligt.

Regeringen arbejder også løbende med at optimere digitale løsninger, som skal gøre det

nemmere for danske virksomheder at overholde reglerne. Mange af de digitale selvbetje-

ningsløsninger har efterhånden nogle år på bagen, og brugervenligheden lever derfor ikke

op til de forventninger, vi har i dag. Det er vigtigt for regeringen, at disse selvbetjenings-

løsninger bliver forbedret løbende, så de fremstår effektive og let anvendelige for bru-

gerne. Det er til gavn for virksomhederne, som oplever, at brugervenlige selvbetjenings-

løsninger ikke er lige så tidskrævende. Samtidig er det også til gavn for myndighederne,

da de som regel fører til færre og kortere supportopkald, færre fejl i virksomhedernes ind-

beretninger osv. og dermed en mere effektiv administration.

I 2020 lancerede regeringen

”Virk Assistenten”. Den digitale løsning binder vejledninger

og registreringer sammen på tværs af myndigheder og skaber personlige trin-for-trin for-

løb, når en virksomhed skal startes, når første medarbejder skal ansættes, når iværksæt-

teren skal betale løn til sig selv første gang mv. Formålet er at gøre det hurtigere og nem-

mere at starte og drive virksomhed samt minimere risikoen for, at virksomhederne overser

centrale krav og pligter. Der vil i løbet af 2021 blive udarbejdet en effektmåling af den

digitale løsning, som eksempelvis vil belyse de administrative lettelser for virksomhederne

i Danmark.

På flere områder har det været en prioritering at gennemføre initiativer, som medfører

erhvervsøkonomiske omkostninger. Det gælder eksempelvis på Skatteministeriets og Er-

hvervsministeriets områder, hvor der har været behov for at styrke indsatsen mod sort

arbejde og hvidvask. På Beskæftigelsesministeriets område er reglerne for arbejdsskader

endvidere gjort tidssvarende ved ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstat-

ningsansvar.

Herudover er der indført skærpede regler på Miljø- og Fødevareministeriets samt Klima-

Energi- og Forsyningsministeriets områder, som blandt andet skal forhindre udledning af

giftstoffer i naturen og styrke anvendelsen af bæredygtige brændstoffer til gavn for klima

og miljø.

Erhvervslivet spiller en stor rolle i at sikre den grønne omstilling og trække samfundet i en

mere bæredygtig retning. Regeringen har blandt andet nedsat 13 klimapartnerskaber in-

den for erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og

understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudled-

ningerne i 2030. I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klimapartnerskaber en rapport

med sine anbefalinger for den grønne omstilling og anbefalinger til politiske tiltag, som kan

understøtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende er der indgået en række politiske af-

taler, som følger op på mange af klimapartnerskabernes anbefalinger. Implementeringen

af de politiske beslutninger, som er truffet det seneste år, vil præge samarbejdet de kom-

mende år, ligesom anbefalingerne udgør et inspirationskatalog til den videre klimaindsats.

Erhvervslivet vil også opleve, at reguleringen bliver skærpet på grund af de grønne hen-

syn, herunder blandt andet til landbrugets udledning af kvælstof i naturen, anvendelsen af

bæredygtige brændstoffer i samfundet mv. De skærpede hensyn til klima, miljø og natur

er nødvendige, hvis regeringens målsætninger skal indfries og vil skærpe Danmarks kon-

kurrenceevne på længere sigt. Indfrielsen af Danmarks klimamål skal dog, jf. klimaloven,

ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensynstagen til bl.a. en bæredygtig er-

hvervsudvikling og dansk konkurrencekraft.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

BESKRIVELSE AF

ERHVERVSØKONOMISKE

OMKOSTNINGER OG

LETTELSER

Dette afsnit beskriver initiativer med væsentlige erhvervsøkonomiske omkostninger og let-

telser i perioden mellem 1. januar 2019 til 31. december 2020 nærmere. Dette omfatter ny

lovgivning, som er vedtaget i perioden, nye bekendtgørelser som er udstedt i perioden

samt nye offentlige digitale løsninger som anvendes af danske virksomheder. Med i op-

gørelsen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser er initiativer med administrative konse-

kvenser og øvrige efterlevelseskonsekvenser.

Tabel 2 opsummerer de enkelte initiativer som er gennemført i 2019 og 2020 med væ-

sentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det omfatter initiativer med årlige lettelser for

erhvervslivet, initiativer med årlige erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervslivet og

initiativer, som medfører omkostninger for erhvervslivet én gang i forbindelse med virk-

somhedernes omstilling til nye regler (omstillingsomkostninger). En nærmere beskrivelse

af de enkelte initiativer findes nedenfor.

TABEL 2

–

OPGØRELSE OVER INITIATIVER MED VÆSENTLIGE

ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I

2019 OG 2020 (I MIO. KR.)

År

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelsen om stoffer og materialer

(APB)

2019

Udvidelsen af det digitale ansøgningssystem

på beskæftigelsesområdet VITAS med fleks-

jobordningen og automatisering af opgørelse

af ordinært ansatte

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesik-

ring og lov om erstatningsansvar (Anmel-

delse af arbejdsulykker, opdatering af kapita-

liseringsfaktorer m.v.)

123

Årlige

omkost-

ninger

Årlige

lettelser

Omstillings-

omkostninger

Politisk flertal

S, DF, V, LA,

RV, SF og KF

2019

S, DF, V, LA,

RV, SF og KF

2020

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om finansiel virksom-

hed og forskellige andre love og ophævelse

af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinsti-

2019

tutter (Gennemførelse af hvidvaskaftale)

Lov om en terrorforsikringsordning på ska-

desforsikringsområdet

Databaseret optimering af ”ændre virksom-

hed”

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-

relse om sikkerhed for udførelse af elektriske

anlæg

S, DF, V, LA,

RV, SF og KF

2019

S, DF, V, LA,

RV, SF og KF

2019

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

2019

Lov om ændring af hvidvaskloven og lov om

finansiel virksomhed (Implementering af 5.

Hvidvaskdirektiv)

Lov om ændring af selskabsloven, lov om ka-

pitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed

og forskellige andre love (Gennemførelse af

ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om

tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab).

Lov om ændring af årsregnskabsloven (krav

om dataetik)

S, DF, V, LA,

RV, SF og KF

S, DF, V, LA,

RV, SF og KF

2019

S, RV, SF, EL,

ALT og UFG

Imod stemte:

V, DF, KF, NB

og LA

2020

Bekendtgørelse om indberetning af oplysnin-

ger til brug for Finanstilsynets risikovurdering

af virksomheder og personer

Bekendtgørelse om godkendte revisorers er-

klæringer

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i

store virksomheder

2019

Lov om ændring af lov om fremme af vedva-

rende energi (Forhøjelse af beløbssats til

grøn puljeordning)

Ændringer til biobrændstofloven mv.*

2020

S, V, DF, RV,

SF, EL, KF,

NB, LA, ALT

og UFG

S, V, DF, RV,

SF, KF, NB og

DF, V, LA og

S stemte hver-

ken for eller

imod.

S, DF, V, EL,

LA, SF og KF

2019-

2020

Miljø- og Fødevareministeriet

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning

og om næringsstofreducerende tiltag.

2019

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer

og varebiler).

Bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og

grundvandsforurening og beskyttelse af over-

fladevand fra benzin- og dieselsalgsanlæg

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse

af gødning i planperioden 2020/2021

166

2020

Bekendtgørelse om det Europæiske Kemika-

lieagenturs database over artikler med sær-

ligt problematiske stoffer samt leverandørers

indberetningspligt til databasen

Bekendtgørelse om kategorisering, klassifi-

kation, transport samt udtømning af flydende

stoffer, der transporteres i bulk

2020

Skatteministeriet

Lov om ændring af momsloven, kildeskattelo-

ven og lov om inddrivelse af gæld til det of-

2019

fentlige (Digitale salgsregistreringssystemer

og ændring af reglerne om udstedelse af

skattekort til tredjelandsstatsborgere) **

100

S, V, DF, RV,

SF, EL, KF,

ALT og LA

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

2019

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven

og forskellige andre love (Styrket regelefter-

levelse på motorområdet og øvrige tilpasnin-

ger af reglerne på motorområdet m.v.)

(S, V, DF, RV,

SF, EL, KF,

ALT og LA),

Imod stemte 3

(NB),

560

S, DF, V, LA

og KF

Transport- og Boligministeriet

Lov om ændring af færdselsloven. (Forhø-

jelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og

vogntog fra 70 km i timen til 80 km i timen

2019

uden for tættere bebygget område og på mo-

tortrafikveje).

Ændring af dimensionsbekendtgørelsen

Ændringer til Bygningsreglementet 18

Bekendtgørelse om forberedelse til og etab-

lering af ladestandere i forbindelse med byg-

ninger (Ladestanderbekendtgørelsen)

2019

2020

198

2020

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-

relse om udlændinges adgang her til landet

2020

I alt

434

821

725

* Iblandingskravet for biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer ændres i perioden 2020--2021. I 2022 gen-

indføres de nuværende iblandingskrav. Byrden er et nettotal, som dækker over de samlede omkostninger af to

lovændringer og én bekendtgørelse. En nærmere beskrivelse fremgår af afsnittet nedenfor.

** Kravet om anvendelse af digitalt salgsregistreringssystem indføres gradvist i perioden 2021-2024. Omstillings-

omkostningerne afspejler erhvervsøkonomiske konsekvenser i hele perioden for indfasningen

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

INITIATIVER MED ERHVERVSØKONOMISKE

LETTELSER

UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område er der realiseret løbende erhvervs-

økonomiske lettelser svarende til ca. 28 mio. kr. årligt. Lettelserne følger af ændringen af

bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet

Bekendtgørelsesændringen medfører, at en logivært på blandt andet hoteller, pensionater

eller lejrpladser fremover selv bestemmer, om registreringen af udenlandske gæster sker

manuelt eller elektronisk. Der har tidligere været krav om, at disse oplysninger både fore-

ligger i manuel og elektronisk form i en protokol eller et kartotek. Registreringen indbefatter

oplysninger om udlændingens navn, fødselsdato, nationalitet, faste bopæl, rejselegitima-

tion mv. Ændringen vurderes at medføre en administrativ besparelse for hotelbranchen på

ca. 28 mio. kr. årligt.

TRANSPORT- OG BOLIGMINISTERIET

På Transport- og Boligministeriets område er der realiseret løbende erhvervsøkonomiske

lettelser svarende til ca. 663 mio. kr. årligt. Lettelserne følger af ændringerne i Færdsels-

loven, ændringen i Dimensionsbekendtgørelsen samt ændring til Bygningsreglementet.

Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og vogn-

tog fra 70 km i timen til 80 km i timen uden for tættere bebygget område og på motortra-

fikveje)

Lovændringen udmønter Finanslovsaftalen fra 2019 og har til formål at understøtte væk-

sten i erhvervslivet generelt. Loven omfatter en forhøjelse af hastighedsgrænsen for last-

biler og vogntog fra 70 km/t til 80 km/t uden for tættere bebygget område og på motortra-

fikveje. Forhøjelsen af hastighedsgrænsen vil således medføre en tidsmæssig gevinst for

transportbranchen svarende til ca. 560 mio. kr. årligt for danske virksomheder.

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (Dimen-

sionsbekendtgørelsen)

Med ændringen hæves den tilladte højde for køretøjer fra 4,0 meter til 4,10 meter. Æn-

dringen betyder, at den tilladte totalhøjde ændres med virkning for alle køretøjer, hvor den

dog i praksis vurderes kun at få betydning for lastbiler og deres påhængsvogne i vejgods-

transporten. For vejgodstransporten vil det betyde, at der kan transporteres mere gods i

lastbilerne. Initiativet vurderes at medføre lettelser for ca. 60 mio. kr. årligt for erhvervslivet

i Danmark.

Ændringer til Bygningsreglementet 18

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

Ændringerne til Bygningsreglementet 18 medfører en ændring af brandklasse for ca. 75

erhvervsbygninger årligt. Det betyder, at kravet om anvendelsen af certificerede rådgivere

til at dokumentere og kontrollere at kravene i henhold til Bygningsreglementet 18 afskaffes

for disse bygninger og reducerer dermed omkostningerne for ejerkredsen. Kravet om cer-

tificeret rådgiver vurderes ikke at være proportionelt med risikoprofilen for de byggerier,

som ændringerne omfatter. Herudover medfører ændringen en lettelse af udstyrskravene

i de omfattede bygninger. Ændringen vurderes at medføre løbende erhvervsøkonomiske

lettelser for samlet ca. 43 mio. kr. årligt

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

På Beskæftigelsesministeriets område er der realiseret løbende erhvervsøkonomiske let-

telser svarende til ca. 26 mio. kr. årligt. Lettelserne følger af udvidelsen af VITAS og be-

kendtgørelse om stoffer og materialer.

Udvidelsen af det digitale ansøgningssystem på beskæftigelsesområdet VITAS med fleks-

jobordningen og automatisering af opgørelse af ordinært ansatte

Udvidelsen medfører administrative lettelser for ca. 16 mio. kroner årligt. Med ændringen

af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udrulles VITAS til yderligere områ-

der, så virksomhederne også kan ansøge om fleksjob, hvilket der årligt ansøges om i ca.

12.000 forløb. Herudover er der sket en forenkling og automatisering af opgørelsen af

ordinært ansatte, hvilket årligt forenkler ansøgningsprocessen for ca. 139.000 oprettelser

af virksomhedspraktikforløb og 15.000 oprettelser af løntilskudsansættelser. VITAS erstat-

ter udvekslingen af de kendte papirblanketter med en digital, brugervenlig og dialogbase-

ret løsning, der sparer tid og ressourcer. For virksomhederne skaber VITAS en forenkling

og ensretning af ansøgningsprocessen.

Bekendtgørelse om stoffer og materialer (Afskaffelse af kravet om arbejdspladsbrugsan-

visninger)

Ændringen af bekendtgørelsen om stoffer og materialer indebærer, at det arbejde virk-

somhederne har med at lave skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger for de farlige stoffer

og materialer i stedet vil kunne bruges mere fleksibelt. Ca. 30.000 virksomheder, hvor de

ansatte arbejder med kemiske stoffer og materialer

–

som eksempelvis kemivirksomheder,

anlægsvirksomheder og visse landbrugsvirksomheder - vil ikke længere skulle udarbejde

detaljerede, skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige stoffer og materialer. De lø-

bende administrative lettelser vurderes at være ca. 10 mio. kr. årligt for virksomheder, som

arbejder med nogen eller meget kemi. Tiltaget medfører herudover administrative omstil-

lingsomkostninger på ca. 4 mio. kr., da der stilles krav om, at yderligere ca. 50.000 virk-

somheder skal udarbejde en kemisk arbejdspladsvurdering.

ERHVERVSMINISTERIET

På Erhvervsministeriets område er der realiseret løbende erhvervsøkonomiske lettelser

svarende til ca. 104 mio. kr. årligt. Lettelserne følger primært af gennemførelse af hvid-

vaskaftalen mv., lov om terrorforsikringsordning, ændring af bekendtgørelse om sikkerhed

for udførelse af elektriske anlæg

samt forbedring af den digitale løsning ”Ændre Virksom-

hed” på virk.dk

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse

af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. (Gennemførelse af den politiske aftale

om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og

gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regule-

ring)

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse

af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter har til formål at skærpe reglerne til blandt

andet ledelsens egnethed i finansielle institutter samt en række øvrige krav, der skal være

med til at styrke indsatsen mod hvidvask. Forslaget gennemfører imidlertid også anbefa-

linger fra ”arbejdsgruppen for det finansielle eftersyn” som blandt andet ophæver kravet

om, at ca. 70 skadesforsikringsselskaber skal have og føre et register over en gruppe

aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede

forsikringsmæssige hensættelser. Samlet medfører loven administrative lettelser for ca.

10 mio. kr. årligt.

Lov om terrorforsikringsordning

Med lov om terrorforsikringsordning etableres en ny ordning for erstatning for skader, som

opstår som følge af et terrorangreb på dansk territorium ved anvendelse af nukleare, bio-

logiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror). Ordningen betyder, at den økono-

miske risiko ved NBCR-terror i første omgang bæres af staten, men administreres af pri-

vate forsikringsselskaber. Den tidligere ordning beroede på ”Terrorforsikringspoolen for

skadesforsikring” som bestod af alle

danske skadesforsikringsselskaber, der forsikrede

NBCR-terrorhandlinger. Terrorforsikringspoolen udjævnede skader mellem de deltagende

selskaber og indkøbte i fællesskab genforsikring, herunder fra staten, for de dækkede ri-

sici. Med den nye ordning undgår skadesforsikringsselskaberne blandt andet at skulle be-

tale en årlig risikopræmie og indkøbe genforsikringer og sparer dermed ca. 60 mio. kr.

årligt.

Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg

Med bekendtgørelsesændringen gives bland andet lempeligere krav til nedgravning af lav-

spændingskabler således, at kravene sidestilles med tilsvarende krav på installationsom-

rådet. Ca. 75 virksomheder som beskæftiger sig med distribution af elektricitet vurderes

at opnå en samlet besparelse på ca. 25 mio. kr. årligt, hvor den største virksomhed tegner

sig for 8 mio. kr. årligt og en af de mindre virksomheder ca. 1 mio. kr. årligt.

Databaseret optimering af ”Ændre Virksomhed”

Erhvervsstyrelsen har udviklet en ny brugergrænseflade til ”Ændre Virksomhed” på

virk.dk. Den nye brugergrænseflade skal sikre, at det er nemt for brugerne at finde rundt i

den digitale løsning, så tidsspildet på fejl og forvirring minimeres. Den nye løsning er ud-

viklet på baggrund af en systematisk adfærdskortlægning, der afdækker, hvor der poten-

tielt kan findes byrdelettelser for virksomhederne. På afrapporteringstidspunktet i april

2019 havde ændringerne i ”Ændre Virksomhed” medført administrative lettelser for virk-

somhederne for ca. 9 mio. kr. årligt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

INITIATIVER MED ERHVERVSØKONOMISKE

OMKOSTNINGER

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

På Beskæftigelsesministeriets område er der realiseret erhvervsøkonomiske omkostnin-

ger svarende til ca. 123 mio. kr. årligt og ca. 21 mio. kr. i omstillingsomkostninger. De er-

hvervsøkonomiske omkostninger følger primært af lov om arbejdsskadesikring og lov om

erstatningsansvar.

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatningsansvar (Anmeldelse

af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.)

Ændringerne har til formål at sikre, at reglerne på arbejdsskadeområdet er enkle og tids-

svarende. Det er et generelt princip i arbejdsskadesikringsloven, at en erstatning skal have

samme værdi, uanset om den udbetales som en løbende erstatning eller som en kapitali-

seret engangserstatning. Sammen med en række andre forudsætninger anvendes leve-

tidsforudsætninger til at omsætte løbende erstatninger til engangserstatninger. G82-

grundlaget, der anvendes som levetidsgrundlag i dag, bygger på data om levetid i

1970’erne, hvorfor reglerne opdateres. Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget for er-

hvervslivet m.v. skønnes at være ca. 123 mio. kr. årligt samt samlede udgifter over en 10-

årig periode fra 2030 til 2040 på omkring 21 mio. kr. som konsekvens af at udfase tidligere

regelsæt for sammensætning af kapitaliseringsfaktorer.

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

På Miljø- og Fødevareministeriets område er der realiseret løbende erhvervsøkonomiske

omkostninger svarende til ca. 72 mio. kr. årligt. Herudover er der indført omstillingsom-

kostninger for ca. 293 mio. kr. De erhvervsøkonomiske omkostninger følger primært af

ændringerne i lov om miljøzonebeskyttelse, Benzinstationsbekendtgørelsen, krav til jord-

brugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag samt implementering

af affaldsrammedirektivet.

Lov om miljøzonebeskyttelse (Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler)

Lov om miljøbeskyttelse skærper kravene til miljøzonerne i de største byer. Opdateringen

af miljøzonerne berører ca. 11.000 dieseldrevne lastbiler, varebiler og turistbusser. For at

kunne efterleve kravene skal virksomhederne enten udskifte deres køretøjer eller efter-

montere et partikelfilter. Omkostningen ved at fremrykke investeringen til en nyere varebil

er vurderet til at være ca. 2.000 kr. pr. varebil. Desuden koster det ca. 50.000 kr. at få

eftermonteret et partikelfilter på en dieseldrevet lastbil eller bus. Samlet set medfører lov-

ændringen omstillingsomkostninger på ca. 166 mio. kr.

Bekendtgørelse om forurening af jord, grundvand og overfladevand fra benzin- og diesel-

salgsanlæg (Benzinstationsbekendtgørelsen)

Ændringen af Benzinstationsbekendtgørelsen har til formål at sikre, at bekendtgørelsens

bestemmelser fortolkes ens i hele landet og estimeres samlet at medføre omstillingsom-

kostninger på ca. 56 mio. kr. fordelt på ca. 500 benzinstationer over fem år. Flere benzin-

stationer er i utilstrækkelig tilstand til at forhindre forurening. Bekendtgørelsen skal derfor

sikre, at der bliver foretaget forbedringer af kloaksystem og belægning for at forhindre

udslip af forurenende stoffer til gavn for natur og miljø.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

Med lovændringerne bliver der stillet krav til biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og

brændingsanlæg om, at de skal indberette deres analyseresultater af kvælstof- og fosfor-

indholdet i deres varer til leverandørregistret på anmodning. De skal desuden opgøre

primo- og ultimolager i planperiodens start og afslutning. Det estimeres, at de løbende

administrative erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med lovændringen er ca.15

mio. kroner årligt for erhvervslivet.

Bekendtgørelse om det Europæiske Kemikalieagenturs database over artikler med særligt

problematiske stoffer samt leverandørers indberetningspligt til databasen

Bekendtgørelsen implementerer EU-regler i affaldsrammedirektivet og pålægger danske

virksomheder en indberetningspligt til en fælles europæisk database (SCIP) hos det Eu-

ropæiske Kemikalieagentur (ECHA). Producenter, importører, distributører eller andre le-

verandører, som markedsfører varer, der indeholder særligt problematiske stoffer, skal

indberette oplysninger om varens indhold af disse stoffer. ECHAs formål med databasen

er at understøtte substitution af farlige stoffer i produkter som markedsføres i EU, og at

tilgængeliggøre information om farlige stoffer som kan forbedre affaldshåndteringen og

tillade myndigheder at overvåge anvendelsen af bestemte problematiske stoffer. Selve

registreringen i SCIP-databasen foregår via ECHAs hjemmeside, og en nærmere vejled-

ning er beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside. Bekendtgørelsen vurderes at medføre

løbende administrative erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervslivet for ca. 15 mio.

kr. årligt og omstillingsomkostninger på ca. 75 mio. kr. som følge af første registrering i

databasen.

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2020/2021

Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om gødningsanvendelsen til jordbrugs-

formål mv., og har til formål at reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet fra

jordbruget. Ændringen i bekendtgørelsen medfører blandt andet en skærpelse af udnyt-

telseskravene for husdyrgødning og betyder at berørte bedrifter vil få reduceret, hvor me-

get gødning de må og kan tildele deres marker. Bekendtgørelsen bidrager til implemente-

ringen af nitratdirektivet. Samlet vurderes bekendtgørelsesændringen af medføre er-

hvervsøkonomiske omkostninger for ca. 18 mio. kr. årligt.

Bekendtgørelse om kategorisering, klassifikation, transport samt udtømning af flydende

stoffer, der transporteres i bulk

Formålet med ændringen er at gennemføre MARPOL-konventionens bilag II (Den inter-

nationale konvention mod forurening fra skibe) og dermed afhjælpe forureningen af paraf-

finvoks i Nordsøen og i Østersø-kyststaternes farvande. Med ændringen indføres et krav

om, at der skal ske forvask af skibstanke, hvor der har været transporteret svært nedbry-

delige, flydende stoffer i som f.eks. paraffin. Ændringen vurderes at medføre øgede om-

kostninger for skibstransporten på ca. 24 mio. kr. årligt.

SKATTEMINISTERIET

På Skatteministeriets område er der realiseret løbende erhvervsøkonomiske omkostnin-

ger svarende til ca. 99 mio. kr. årligt. Herudover er der indført omstillingsomkostninger for

ca. 100 mio. kr. De erhvervsøkonomiske omkostninger følger primært af ændringerne i lov

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love og lov om ændring af

momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Styrket regelefter-

levelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registreringsafgiftslo-

ven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet)

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love har til formål at øge

regelefterlevelsen og mindske risikoen for svig på motorområdet. Med loven fastsættes

blandt andet skærpede regler om eksportgodtgørelse og syn af motorkøretøjer til eksport,

og skal gøre op med en række udfordringer med den tidligere selvanmelderordning for

eksportkøretøjer. Afskaffelsen af selvanmelderordningen betyder blandt andet, at ekspor-

tører af motorkøretøjer skal fremsende en række oplysninger til Motorstyrelsen i forbin-

delse med værdiansættelse samt at ca. 8000 motorkøretøjer yngre end ti år skal under-

lægges udvidet toldsyn forud for eksport. De administrative omkostninger forventes samlet

at udgøre ca. 9 mio. kr. årligt

Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af

skattekort til tredjelandsstatsborgere)

Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige skal sikre en højere grad af sporbarhed og gennemsigtighed i den sorte økonomi.

Derfor indføres der med loven bemyndigelse til at fastsætte regler om en forpligtigelse til,

at ca. 12.500 virksomheder anvender er digitalt salgsregistreringssystem. Denne forplig-

telse vil berøre brancher som er særligt eksponeret for sort arbejde, samt de virksomhe-

der, hvor der er konstateret utilstrækkelig salgsregistrering. Forpligtelsen til at anskaffe et

digitalt salgsregistreringssystem sker ved gradvis indfasning i perioden mellem 2021–

2024, hvilket medfører omstillingsomkostninger for ca. 100 mio. kr. Herefter forventes de

løbende omkostninger til anskaffelse at blive ca. 90 mio. kr. årligt.

ERHVERVSMINISTERIET

På Erhvervsministeriets område er der realiseret løbende erhvervsøkonomiske omkost-

ninger svarende til ca. 83 mio. kr. årligt. Herudover er der indført omstillingsomkostninger

for ca. 105 mio. kr. De erhvervsøkonomiske omkostninger følger primært af gennemførel-

sen af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet, gennemførelse af dele af 5. hvidvaskdi-

rektiv, implementering af EU's transparensdirektiv, nye krav til dataetik samt af krav til

indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering. Derudover har der

været omstillingsomkostninger som følge af en ændret fortolkning af cookie-reglerne. Da

omstillingsomkostningerne stammer fra en ændret fortolkning ift. en EU-forordning

(GDPR) fremgår de ikke her.

Lov om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed

og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om

tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab)

Implementeringen af ændringer i Aktionærrettighedsdirektivet vil medføre løbende admi-

nistrative omkostninger for erhvervslivet svarende til ca. 5 mio. kr. årligt. og ca. 7. mio. kr.

i administrative omstillingsomkostninger. De omfattede virksomheder er børsnoterede sel-

skaber, institutionelle investorer samt virksomheder omfattet af et nyt formidlerbegreb. Det

vil blandt andre være fondsmæglere, investeringsforvaltere, pengeinstitutter/depotbanker,

værdipapircentraler og forvaltere af alternative investeringsfonde. De erhvervsøkonomi-

ske omkostninger består for formidlere i krav om formidling af udstederoplysninger samt

formidling af aktionæroplysninger. For børsnoterede selskaber består byrden i udarbej-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

delse og offentliggørelse af vederlagspolitik og vederlagsrapport om aflønningen af sel-

skabets ledelse. For institutionelle investorer består byrden i udarbejdelse og offentliggø-

relse af politik for aktivt ejerskab.

Lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5.

hvidvaskdirektiv)

Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed gennemførte dele af 5. hvid-

vaskdirektiv, og skal styrke indsatsen mod hvidvask og finansiel kriminalitet. Loven med-

fører blandt andet skærpede krav til de virksomheder, som i forvejen var omfattet af hvid-

vaskloven, samt en udvidelse anvendelsesområdet for hvidvaskloven, så virksomheder

inden for kunstbranchen samt udbydere af veksling mellem virtuelle valuta og fiatvaluta og

udbydere af virtuelle tegnebøger omfattes af lovens krav. Disse virksomheder vil derfor

opleve skærpede krav til kundekendskabsprocedurer mv., og loven medfører administra-

tive omkostninger på ca. 41 mio. kr. årligt samt 5 mio. kr. i administrative omstillingsom-

kostninger.

Lov om ændring af årsregnskabsloven (krav om dataetik)

Lovændringen indebærer at de største danske virksomheder skal redegøre for deres po-

litik for dataetik i ledelsesberetningen i årsregnskabet eller forklare baggrunden herfor,

hvis virksomheden ikke har en politik. For datterselskaber, hvor moderselskabet opfylder

oplysningskravene skal dattervirksomheden i sin ledelsesberetning henvise til modersel-

skabets årsrapport. Lovændringen vurderes at medføre administrative omkostninger for

erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt og ca. 20 mio. kr. i administrative omstillingsomkost-

ninger.

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering

af virksomheder og personer

Bekendtgørelsen udmønter den politiske aftale af 19. september 2018 om styrkelsen af

indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, hvoraf det fremgår, at der skal føres et ef-

fektivt og risikobaseret tilsyn med virksomheders overholdelse af reglerne i hvidvaskloven.

Bekendtgørelsen medfører, at en række finansielle virksomheder løbende skal indberette

en række oplysninger til Finanstilsynet, som gør det muligt at føre en effektiv risikobaseret

kontrol. Kravet om indberetning til Finanstilsynet vurderes at medføre løbende administra-

tive omkostninger på ca. 23 mio. kr. årligt og ca. 58 mio. kr. i administrative omstillingsom-

kostninger.

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer

Bekendtgørelsesændringen implementerer EU's transparensdirektiv og stiller krav om, at

revisionspåtegningen for årsregnskaber fra børsnoterede selskaber også inkluderer et

maskinlæsbart regnskab, hvilket betyder, at ca. 150 børsnoterede danske virksomheder

får større løbende omkostninger til revisorerklæringen. Der vil endvidere være omstillings-

omkostninger i forbindelse med udvikling af nødvendig software mv. til at understøtte de

nye revisionsaktiviteter. Ændringen vurderes at medføre en løbende administrativ byrde

på ca. 7 mio. kr. og administrative omstillingsomkostninger for ca. 15 mio. kr.

KLIMA- ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTERIET

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

På Klima- Energi- og Forsyningsministeriets område er der realiseret løbende erhvervs-

økonomiske omkostninger svarende til ca. 46 mio. kr. årligt. De erhvervsøkonomiske om-

kostninger følger primært af ændringer til bekendtgørelsen af obligatorisk energisyn i store

virksomheder, ændringer til biobrændstofloven og forhøjelse af beløbssatsen til grøn pul-

jeordning.

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder

Bekendtgørelsen ændrer definitionen af ”stor virksomhed” samtidig med, at afskærings-

kriteriet fjernes. Ændringerne medfører henholdsvis, at yderligere ca. 300 danske virksom-

heder skal foretage obligatorisk energisyn, samt at ca. 143 virksomheder, der tidligere var

fritaget for forpligtelsen til at gennemføre energisyn, fremadrettet skal foretage et forenklet

energisyn. Det obligatoriske krav om energisyn vurderes at medføre administrative om-

kostninger for erhvervslivet for ca. 11 mio. kr. årligt i form af, at virksomhederne blandt

andet skal stille dokumentation til rådighed og bistå selve energisynet.

Ændringer til biobrændstofloven

I 2019 og 2020 er der kommet flere ændringer i kravene til biobrændstoffer til landtransport

samt anvendelse af avancerede biobrændstoffer som følge af to ændringer lov om bære-

dygtige biobrændstoffer og ændring af bekendtgørelse om biobrændstoffer (avancerede

biobrændstoffer). Med ændringerne forhøjes iblandingskravet for bæredygtige biobrænd-

stoffer samtidig med at iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer sænkes og initi-

ativerne medfører derfor væsentlige erhvervsøkonomiske omkostninger og væsentlige let-

telser for transporterhvervet i perioden 2020 til 2021. Nettobyrden forventes at være ca.

20 mio. kr. årligt i de to år, hvor iblandingskravene gælder.

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Forhøjelse af beløbssats til grøn

puljeordning)

Loven medfører en forhøjelse af beløbssatserne til grøn puljeordning og medfører derfor

øgede omkostninger for de virksomheder som opstiller vedvarende energi-anlæg (VE-

anlæg) som eksempelvis vindmøller, solcelleanlæg mv. Den eksisterende ordning blev

oprettet som følge af en politisk aftale fra november 2019 om at oprette en grøn pulje, hvor

der ved opstilling af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) indbetales et beløb pr. opstillet

MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor VE-anlægget opstilles. Lovforslaget

forventes samlet set at fremme mulighederne for at etablere nye VE-anlæg, men de for-

højede beløbssatser vurderes samlet set at medføre øgede udgifter for erhvervet på ca.

15 mio. kr. årligt.

TRANSPORT- OG BOLIGMINISTERIET

På Transport og Boligministeriets område er der realiseret løbende erhvervsøkonomiske

omkostninger svarende til ca. 11 mio. kr. årligt samt omstillingsomkostninger for ca. 198

mio. kr. De erhvervsøkonomiske omkostninger følger primært af Ladestanderbekendtgø-

relsen.

Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med byg-

ninger (ladestanderbekendtgørelsen)

Bekendtgørelsen implementerer bestemmelser fra EU-direktivet om bygningers energi-

mæssige ydeevne, hvoraf der følger krav om forberedelse for og etablering af ladestan-

dere på parkeringspladser i tilknytning til bygninger afhængigt af type af bygning og antal-

let af parkeringspladser. Kravene gælder både for nybyggeri og ombygninger samt for

eksisterende bygninger. Det vurderes, at kravet vil medføre etablering af i alt 14.750 lade-

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

standere og forberedelse til 32.500 ladestandere frem mod 2025. Bekendtgørelsen vur-

deres at medføre løbende erhvervsøkonomiske omkostninger for ca. 11 mio. kr. årligt samt

omstillingsomkostninger for ca. 198 mio. frem mod 2025.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

Redegørelse om erhvervslivet & re-

guleringen 2019 og 2020

Publikationen kan hentes på Erhvervs-

ministeriets hjemmeside: www.em.dk

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Redegørelse for Erhvervslivet og Reguleringen 2019 og 2020, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]