ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Status for

offentlig

konkurrence

2020

Januar

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

Status for offentlig konkurrence

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej

Valby

Tlf.: +

E-mail: [email protected]

Online ISBN

Januar

Status for offentlig konkurrence

er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

Indhold

Kapitel

Indledning...........................................................................................................................................

Bæredygtige danske EU-udbud .......................................................................................................

Konsortiedeltagelse ved EU-udbud ...............................................................................................

Innovation i EU-udbud .........................................................................................................................

Fakta om EU-udbud ...............................................................................................................................

Flest EU-udbud inden for udbudsdirektivet ...........................................................................

Mere fleksibilitet i de danske EU-udbud ..................................................................................

Mindre fald i antallet af udbud under tærskelværdier ......................................................

Offentligretlige organer udbyder flest EU-udbud ................................................................

De fleste EU-udbud vedrører levering af tjenesteydelser ................................................

En fjerdedel af EU-udbud er opdelt ............................................................................................

Små virksomheders andel af offentlige kontrakter .............................................................

Fortsat mange annullationer .........................................................................................................

Antallet af tilbud ved offentlige udbud og delkontrakter .................................................

Knap halvdelen af de danske EU-udbud er rammeaftaler ...............................................

Flere ordregivere anvender dynamiske indkøbssystemer ...........................................

Stigende anvendelse af fleksible udbudsprocedurer..........................................................

Forskelle i anvendelsen fleksible udbudsprocedurer ved direktiver .........................

Karakteristika ved fleksible udbud .............................................................................................

Hver anden ordregiver har anvendt en fleksibel udbudsprocedure ...........................

Kapitel

Fakta om danske udbud .............................................................................................................

Kapitel

Fleksible udbudsprocedurer ....................................................................................................

Kapitel

Konsortier

udbud .......................................................................................................................

Kapitel

Bæredygtige danske EU-udbud................................................................................................

Flere konsortier vinder EU-udbud ..............................................................................................

Relativt flere rammeaftaler vindes af konsortier de seneste år ....................................

Karakteristika ved udbud med vindende konsortier .........................................................

Både små og store virksomheder indgår i konsortier........................................................

Udbudslovens rammer for grønne indkøb ..............................................................................

Udbud med et potentielt grønt element ...................................................................................

Total- og livscyklusomkostninger ...............................................................................................

Grønne mærker ....................................................................................................................................

Grønne standarder..............................................................................................................................

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

Kapitel

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver ..................................................................

Bilag....................................................................................................................................................

Lille fald i konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver .................................................

Udviklingen i konkurrenceudsættelsesgrad hos stat, region og kommune .............

Konkurrenceudsættelse i kommunerne ...................................................................................

Konkurrenceudsættelse i regionerne ........................................................................................

Konkurrenceudsættelse i staten ..................................................................................................

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 5

Kapitel

Indledning

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Den offentlige sektor køber hvert år varer og tjenester for godt

mia. kr. Det svarer til ca.

/ af de offentlige udgifter og knap / af Danmarks bruttonationalprodukt. Gennem offent-

lige ordregiveres krav og ønsker til produkter kan de private virksomheder bidrage til at

styrke kvaliteten i den offentlige service og skubbe Danmark i en mere nytænkende og grøn

retning.

I denne rapport belyses udviklingen i konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver, og der

sættes særlig fokus på tre temaer:

) Hvor stor en rolle spiller konsortiedannelse i danske udbud?

) I hvilket omfang indgår krav om bæredygtighed, herunder klima- og miljøhensyn, i

danske EU-udbud?

Udbudslovens fleksibilitet er blevet testet under COVID- -krisen. I en krisesituation som CO-

VID- rummer udbudsloven mulighed for at foretage indkøb, der imødekommer det akutte

behov med større fleksibilitet end normalt. Ordregiver kan fx anvende en hasteprocedure,

hvor fristerne er kortere end normalt. Hvis der er særligt tvingende grunde, kan indkøbet end-

videre foretages uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Asylkrisen i

, hvor antallet af asylansøgere steg markant på forholdsvis kort tid, er et andet eksempel

på en større begivenhed, hvor det var muligt at anvende bestemmelsen. Udbudslovens mulig-

hed for at forlænge tidsfrister i visse situationer blev også anvendt, herunder som følge af

hjemsendelse af offentligt ansatte. Det har således været muligt at agere hurtigt under COVID-

-krisen uden at tilsidesætte udbudsreglerne.

Konkurrence om de offentlige opgaver skal sikre, at der opnås den bedst mulige udnyttelse af

de offentlige midler. Det er formålet med den danske udbudslov. I

/ udarbejdede Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen en faglig evaluering af udbudsloven med henblik på at un-

dersøge, om intentionen med lovgivningen er slået igennem. Loven blev evalueret ud fra seks

pejlemærker, som handler om at sikre en effektiv konkurrence, skabe større fleksibilitet, mere

__________________

På et velfungerende marked for offentlige indkøb kan effektiv konkurrence bidrage til at sikre

lavere priser, høj kvalitet og udvikling af nytænkende løsninger. Konkurrence om opgaverne

kan samtidig styrke produktiviteten i den private sektor ved, at den virksomhed, som kan le-

vere den bedste kvalitet til prisen, får opgaven. Konkurrencen kan også understøtte bæredyg-

tige og grønne løsninger, hvis udbuddet er indrettet således, at bæredygtighed indgår som et

konkurrenceparameter. De udbudsretlige regler giver i det hele taget ganske vide rammer for

at inddrage fx sociale hensyn eller hensyn til klima- og miljøpåvirkning, når det offentlige kø-

ber ind.

) Hvordan går det med at bruge de fleksible udbudsformer, som kan skabe grundlag

for mere innovative offentlige løsninger?

Danmarks Statistik, Statistikbanken, Offentlig forvaltning og service, udgifter og indtægter, OFF .

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 6

KAPITEL 1 INDLEDNING

Det offentlige indkøb stod for ca.

mio. ton af drivhusgasudledningen i

, hvoraf ca.

mio. ton blev udledt i Danmark. Indkøb af grønne, mere miljørigtige produkter og løsninger

kan således bidrage til, at man når de danske klimamålsætninger.

Med klimaloven, der blev vedtaget i Folketinget i december

, blev målsætningen om en

pct. i

lovfæstet. Det er endvidere regeringens ambi-

reduktion i CO -udledningerne på

tion, at Danmark skal være klimaneutralt i

De udbudsretlige regler giver ganske vide rammer for at inddrage hensyn til klima- og miljø-

påvirkning, når det offentlige køber ind, så længe kravene er knyttet til det konkrete køb – dvs.

til kontraktens genstand. De offentlige indkøbere kan bl.a. stille krav om klima- eller miljøhen-

syn ved udførelsen af opgaven, men kan også lade virksomhederne konkurrere om at levere

den mest bæredygtige løsning.

I kapitel gennemsøges alle de opgaver, der er sendt i EU-udbud i perioden juli

til marts

, med henblik på at vurdere, i hvilket omfang de offentlige ordregivere har inddraget

klima- og miljøhensyn. I

pct. af disse udbud indeholder udbudsmaterialet ord, som indike-

rer, at udbuddet indeholder et bæredygtigt element.

Knap

pct. af alle udbud i undersøgelsen nævner mindst ét ord, der relaterer sig til total- og

livscyklusomkostninger. Fokus på disse omkostningsbegreber vil kunne medføre afledte mil-

jøbesparelser, fx i form af reduceret el- og vandforbrug.

Evalueringen blev indledt med en offentlig høring og er efterfølgende gennemført i tæt dialog

med interessenter på udbudsområdet med henblik på at sætte fokus på de praktiske erfarin-

ger med udbudsloven. Derudover blev en række interessenter inviteret til at deltage i en tek-

nisk arbejdsgruppe, hvor de væsentligste problemstillinger blev drøftet.

Bæredygtige danske EU-udbud

klarhed, øget innovation, lavere transaktionsomkostninger samt skabe bedre rammer for

SMV’ers adgang til de offentlige opgaver.

Miljømærker nævnes i knap

pct. af udbuddene i undersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om Sva-

nemærket, EU-blomsten og det svenske mærke Bra Miljøvalg. I Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens opgørelse har , pct. af udbuddene i undersøgelsen nævnt Svanemærket. I halvde-

len af disse udbud anvendes mærket som et krav, hvor andre udbud fx nævner mærket i for-

bindelse med, at det anvendes som konkurrenceparameter. Grønne standarder nævnes samlet

set i pct. af udbuddene i undersøgelsen, hvor andelen primært er båret af standarden ISO

om miljøledelse.

Når virksomheder ikke kan løfte en konkret opgave selv, eller hvis et samarbejde fører til

mere konkurrencedygtigt tilbud, kan virksomheder gå sammen om at afgive et fælles bud. Så-

I kapitel præsenteres yderligere resultater fra kortlægningen af anvendelsen af ord, der indi-

kerer, at det konkrete EU-udbud har et bæredygtigt element.

Konsortiedeltagelse ved EU-udbud

__________________

Finansministeriet, ”Grønne indkøb for en grøn fremtid - Strategi for grønne offentlige indkøb” (

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 7

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

danne samarbejder kaldes ofte konsortier. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i septem-

ber

udgivet en opdateret vejledning om konsortiedannelse , hvor der kan læses mere om

muligheder for og opmærksomhedspunkter ved at indgå i konsortier.

For små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan formålet med konsortiedannelse fx være

at opfylde ordregivers minimumskrav til den økonomiske og tekniske formåen. Det er fx nød-

vendigt, hvis de hver for sig ikke lever op til disse krav og derfor ikke kan eller vil kunne byde

på den konkrete opgave alene. Konsortiedannelse er dog ikke alene relevant for SMV’er. Det

kan også være en mulighed for virksomheder, som ønsker at byde på opgaver, der fordeler sig

over flere fagområder, hvor virksomhederne besidder kompetence inden for et eller flere,

men ikke alle områder. Det gælder eksempelvis i et rådgiverudbud, hvor den udbudte opgave

kan omfatte flere forskellige faglige discipliner, eksempelvis arkitektydelser og ingeniørydel-

ser, og hvor virksomheden ikke besidder alle de nødvendige kompetencer og derfor ikke kan

eller vil kunne varetage den konkrete opgave alene.

Udbudsloven indeholder gode muligheder for at få innovation og nytænkning ind i opgaveløs-

ningen. Det kan bl.a. ske ved markedsdialog før offentliggørelse af et udbud eller inden for

rammerne af de fleksible procedurer, hvor der er mulighed for at gå i dialog med virksomhe-

der om deres bud på løsninger på ordregivernes ønsker. Dialog med markedet før udbuddet

kan bl.a. give ordregiver en indsigt i, hvordan markedet fungerer, og hvad det kan levere af

løsninger.

I kapitel præsenteres yderligere tal om udviklingen i antallet af konsortier, der vinder dan-

ske EU-udbud, samt karakteristika ved de udbud, der vindes af konsortier, og ved de virksom-

heder, som indgår i et konsortium.

Innovation

EU-udbud

Den andel af de udbudte kontrakter, som vindes af konsortier, giver et billede af konsortiers

betydning i danske EU-udbud. Desuden er denne andel formentlig en rimelig indikator for ud-

viklingen i antallet af konsortier, som

byder

på offentlige udbud. Antallet af udbud og del-

kontrakter, som er vundet af konsortier, har været stigende henover perioden

. I

vandt konsortier , pct. af den samlede kontraktsum for alle gennemførte udbud, mens

andelen var størst i

med , pct. Derefter er der sket et fald til , pct. i

og , pct. i

de første tre kvartaler af

. Konsortier er særlig overrepræsenteret blandt statslige udbud

og kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder.

Ordregiverne kan som nævnt i nogle tilfælde vælge at bruge en af de fleksible udbudsprocedu-

rer, hvori der er indlejret forhandling og dialog med virksomhederne undervejs i processen.

Ved de fleksible udbudsprocedurer ”udbud med forhandling”, ”konkurrencepræget dialog” og

”innovationspartnerskab” er det muligt for ordregiver og den/de private leverandører at sam-

arbejde om at optimere eller nytænke opgaven i forhold til ordregiverens behov og dermed

fremme innovationen i den offentlige sektor.

Med udbudsloven fra

blev adgangen til at anvende fleksible udbudsprocedurer udvidet.

Siden har der været en tendens til, at fleksible udbudsprocedurer anvendes i højere grad. I

blev godt

pct. af de danske EU-udbud udbudt med fleksible procedurer. Andelen af

alle EU-udbud, som anvender de fleksible procedurer, er steget med knap procentpoint, si-

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ”Når virksomheder afgiver fælles bud – en vejledning om konsortiesamarbejde i forhold

til konkurrenceloven” (

vandt konsortier ca.

pct. af udbud og delkontrakter, mens andelen i

var steget til ca. , pct.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 8

KAPITEL 1 INDLEDNING

den anvendelsesmulighederne blev udvidet. Det gælder for alle landsdele og for såvel stat, re-

gioner samt kommuner under et. Særlig såkaldte offentligretlige organer, som bl.a. omfatter

indkøbsfællesskaber og offentlige virksomheder, har taget procedurerne til sig.

I kapitel præsenteres et overblik over de fleksible udbudsformer og anvendelsen af disse.

Fakta om EU-udbud

Langt de fleste fleksible udbud er udbudt med ”udbud med forhandling”. Kun ganske få ordre-

givere har udbudt en opgave som et innovationspartnerskab, mens der i

er udbudt

udbud med konkurrencepræget dialog.

Effektiv konkurrence om de offentlige opgaver er vigtig for at sikre den bedst mulige kvalitet i

opgaveløsningen og en ansvarlig brug af skatteydernes penge. Når en opgave modtager få til-

bud, kan ordregiveren ikke vide sig sikker på, at der er opnået en konkurrencedygtig pris og

kvalitet. Antallet af tilbud kan derfor ses som en indikation på, om konkurrencen om opgaven

kan styrkes. I

modtog offentlige kontrakter, hvor der anvendtes udbudsproceduren ”of-

fentligt udbud”, i gennemsnit , tilbud. Dog modtog knap

pct. af de offentlige kontrakter ét

eller to tilbud. Få tilbud er dog ikke nødvendigvis udtryk for svag konkurrence. Det afgørende

for en konkurrencedygtig pris er, om tilbudsgiveren forventer, at konkurrencen om udbuddet

er hård på det tidspunkt, hvor tilbuddet afgives. Det er - pct. af alle EU-udbud, der bliver an-

nulleret med henvisning til utilstrækkelig konkurrence.

blev der udbudt ca. .

danske EU-udbud om alt fra indkøb af printere og computere

til opførelse af større byggerier. Mere end halvdelen af de udbudte kontrakter vedrører tjene-

steydelser såsom rengøring, rådgivning og kantinedrift, mens

pct. omhandler bygge- og an-

lægsarbejder. Omkring halvdelen af udbuddene blev udbudt af offentligretlige organer såsom

indkøbsfællesskaber og forsyningsvirksomheder, mens kommunerne stod for knap

pct. af

udbuddene. Ligesom i de tidligere år udbydes lige under halvdelen af de offentlige opgaver

som rammeaftaler. Her kan ordregivere løbende få leveret et produkt eller udført en ydelse af

den eller de vindende tilbudsgivere.

. Annullationer giver øgede transaktions-

Knap

pct. af alle EU-udbud blev annulleret i

omkostninger for både ordre- og tilbudsgiver. En af hovedårsagerne til, at danske udbud an-

nulleres, er, at der er fejl i udbudsmaterialet. Dog bliver de fleste annullerede udbud udbudt på

reduceret deres an-

ny i den oprindelige eller en tilpasset form. Kommunerne har siden

del af annullerede udbud, mens andre ordregivertyper (dvs. stat, regioner og offentligretlige

organer) har oplevet en stigning.

Udbudsreglerne sætter også rammerne for offentlige myndigheders konkurrenceudsættelse af

deres serviceopgaver. Konkurrenceudsættelsen af tjenesteydelser, som kan løses af både pri-

vate leverandører og det offentlige selv, har med få udsving ligget på mellem

pct. si-

den udbudslovens vedtagelse. I

udgjorde andelen af konkurrenceudsatte tjenesteydelser

, pct. målt med indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU). Det betyder, at ca. en fjerde-

del af de tjenesteydelser, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det of-

fentlige selv, har været konkurrenceudsat. Konkurrenceudsættelse betyder ikke nødvendigvis,

at opgaven overlades til en privat leverandør. Hvis det viser sig, at det mest effektive fortsat er

__________________

Baseret på de første tre kvartaler af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ”Annullationer af danske EU-udbud”,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 9

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

at lade den offentlige institution levere ydelsen, kan ordregiveren vælge selv at varetage opga-

ven. Det kan fx testes ved, at den offentlige institution laver et kontrolbud, når opgaven sendes

i udbud.

Læs flere fakta om udbud i kapitel og mere om konkurrenceudsættelse af de offentlige opga-

ver i kapitel .

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 10

Kapitel

Fakta om danske udbud

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Offentlige ordregivere kan udforme deres udbud på mange forskellige måder afhængig af,

hvilke produkter og ydelser de ønsker at købe af private leverandører. Udbudsloven sætter

den overordnede rammer for, hvordan indkøbet skal foretages, hvorefter ordregiver, af-

hængig af kompleksiteten af opgaven, ordregivers behov og forventet konkurrence om opga-

ven, kan tilrettelægge udbuddet mest hensigtsmæssigt.

danske EU-udbud. Det dækker indkøb af varer, tjeneste-

blev der udbudt knap .

ydelser og bygge- og anlægsarbejde med en værdi over EU’s tærskelværdier hos stat, kommu-

ner, regioner og offentligretlige organer.

I dette kapitel gives en status over karakteristika for de danske EU-udbud, herunder et over-

blik over den nyeste udvikling inden for udbuddenes udformning, andelen, der annulleres og

konkurrencen om opgaverne.

Flest EU-udbud inden for udbudsdirektivet

Fx anvender et stigende antal ordregivere de fleksible udbudsprocedurer, der giver rum til for-

handling og dialog med markedet, hvilket kan være særlig hensigtsmæssigt ved mere kom-

plekse anskaffelser. Lidt under halvdelen af ordregiverne udbyder deres opgaver som en ram-

meaftale, hvor de endelige kontrakter indgås på baggrund af ordregivers løbende behov. Dertil

kommer, at flere ordregivere anvender dynamiske indkøbssystemer, hvor nye virksomheder

løbende optages i systemet, ligesom kravene til optagelse i systemet er begrænsede. Det kan

være til fordel for nye eller små virksomheder.

Størstedelen af de danske EU-udbud blev udbudt efter udbudsdirektivet,

jf. figur 2.1.

På enkelte

specifikke områder er der særlige direktiver, som regulerer reglerne for indkøbene. Det gælder

bl.a. på forsynings- og forsvarsområdet. Disse direktiver er implementeret direkte gennem be-

kendtgørelser i dansk lovgivning.

På baggrund af udtræk direkte fra Tenders Electronic Daily (TED).

EU-udbud

er betegnelsen for udbud over EU’s fastsatte tær-

skelværdier. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægningsdata, som er baseret på bekendtgørelser om indgået kontrakt,

er der kortlagt .

EU-udbud i

, som er afsluttet inden . maj

, jf. boks . . Dette tal forventes at stige, når flere ud-

bud er afsluttet med en bekendtgørelse om indgået kontrakt.

__________________

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 11

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Danske EU-udbud fordelt på direktiver,

1,2

0,4

(pct.)

13,4

85,0

Anm.:

Baseret på direkte udtræk fra Tenders Electronic Daily (TED). Kategorien ”Andre” dækker for koncessionsdirektivet og

forordning

/EU. Bemærk, at antallet af udbudsbekendtgørelser fra direkte udtræk ved TED ikke er det faktiske antal

udbud, idet nogle bekendtgørelser er fejloprettede (fx miniudbud eller træk på rammeaftaler), ligesom nogle udbud ikke er op-

rettet korrekt på TED. Disse fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af TED-data, jf.

boks . . Tallene i figuren afviger således fra tallene i de øvrige figurer.

Udbudsdirektivet

Forsyningsvirksomhedsdirektivet

Forsvars- og sikkerhedsdirektivet

Andre

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

I perioden

til

har antallet af EU-udbud ligget stabil på omkring .

EU-udbud år-

ligt,

jf. figur 2.2.

har der været en lille stigning til knap .

udbud. Der er bl.a. en ten-

dens til, at antallet af EU-udbud med fleksible udbudsprocedurer har været stigende siden

. Fra og med

har udbudsloven muliggjort øget brug af disse procedurer.

Andelen af fleksible udbud er steget fra knap

pct. i

til godt

pct. i

, jf. også kapi-

tel om fleksible udbudsprocedurer. Der er også sket en stigning i antal udbud, der udbydes

med proceduren offentligt udbud, mens antallet af begrænsede udbud er faldet lidt.

Mere fleksibilitet

de danske EU-udbud

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 12

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Antal offentliggjorte EU-udbud i

Antal

3.500

fordelt på udbudsprocedurer

3.000

2.500

1.510

2.000

1.634

1.500

1.359

1.648

1.789

1.000

1.090

547

500

335

2015

Fleksible udbudsprocedurer

2016

2017

Begrænset udbud

2018

Offentligt udbud

2019

473

483

523

567

462

425

338

Anm.:

Baseret på alle udbud, der er offentliggjort via en bekendtgørelse i perioden

. De fleksible udbudsprocedurer

udgør procedurerne udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskab. I perioden

der

koncessionsudbud og

udbud, hvor der ikke er angivet en udbudsprocedure, og disse

udbud er frasorteret i figuren.

Udbud uden udbudsprocedure er oftest under light-regimet. Bemærk, at antallet af udbudsbekendtgørelser fra direkte udtræk

ved hjemmesiden Tenders Electronic Daily (TED) ikke er det faktiske antal udbud, idet nogle bekendtgørelser er fejloprettede

(fx miniudbud eller træk på rammeaftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på TED. Disse fejl rettes i videst muligt

omfang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af TED-data, jf. boks . . Tallene i figuren afviger således fra tallene

i de øvrige figurer.

Kilde: Udtræk fra TED-databasen om danske udbud i perioden 2015-2019.

Antallet af EU-udbud faldt fra

til

og steg derefter igen i

. Det skal ses i lyset af,

at antallet af EU-udbud var ekstraordinært højt i slutningen af

og tilsvarende lavt i de

første måneder af

. Det afspejler formentlig en fremrykning af udbud til

, inden ud-

budsloven trådte i kraft.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 13

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Boks .

Udbudslovens indfø-

relse i

Folketinget vedtog udbudsloven den . november

, efter den var blevet forberedt af et

udvalg bestående af eksperter og repræsentanter fra både ordregiver- og tilbudsgiversiden.

Med vedtagelsen af udbudsloven fik Danmark for første gang en samlet dansk lov, som imple-

menterede de fælles EU-regler i udbudsdirektivet. Udbudsloven trådte i kraft den . januar

. Sigtet med udbudsloven var bl.a. at sikre større klarhed og fleksibilitet for virksomheder

og ordregivere samt at bidrage til at undgå unødvendige transaktionsomkostninger.

Målet har været at sætte det gode købmandskab i centrum, når det offentlige køber ind, så res-

sourcerne bruges på at sikre det bedst mulige indkøb i stedet for på regelfortolkning og admi-

nistrativt arbejde.

Udbudsloven medførte en række væsentlige ændringer i den måde, udbud gennemføres på,

sammenlignet med før

. Samtidig indeholdt loven en række præciseringer af hidtil gæl-

dende ret. Blandt ændringer og præciseringer kan nævnes følgende:

Fleksible procedurer:

Udbudsloven udvidede adgangen til de fleksible udbudsprocedurer for

konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling. Dertil blev det muligt at benytte ud-

budsproceduren innovationspartnerskaber til innovative indkøb.

Dialog:

Udbudsloven præciserede, hvordan ordregivere kan anvende dialog i forbindelse med

udbud.

Små og mellemstore virksomheder:

Udbudsloven medførte forbedringer for SMV’ers mulighed

for at deltage, når det offentlige sender opgaver i udbud.

Enklere dokumentation:

Udbudsloven medførte, at tilbudsgivere skal anvende det fælleseuro-

pæiske udbudsdokument som foreløbig dokumentation (ESPD).

Enklere regler for indkøb under tærskelværdien uden og med klar grænseoverskridende inte-

resse:

Udbudsloven medført nye regler for indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s tær-

skelværdi med og uden grænseoverskridende interesse.

Særlig indkøbsordning for sociale tjenesteydelser (light-regimet):

Med udbudsloven indførtes en

særlig ordning for en række sociale og andre specifikke tjenesteydelser, og loven gav ordregi-

vere en større fleksibilitet i forbindelse med denne type indkøb.

Bæredygtige indkøb:

Udbudsloven præciserede, at ordregivere kan benytte livscyklusomkost-

ninger som kriterium for tildeling af kontrakter Loven gav også mulighed for, at ordregivere

kan henvise til bestemte mærkningsordninger, når de stiller krav til varer, ydelser eller bygge-

og anlægsarbejder.

Det blev i forbindelse med lovens behandling besluttet, at den skulle evalueres af Erhvervs- og

Vækstministeriet (nu Erhvervsministeriet) i

. Evalueringen er under udarbejdelse og for-

ventes offentliggjort primo

Mindre fald i antallet af udbud under tærskelværdier

blev der annonceret

indkøb under EU’s tærskelværdier på Udbud.dk,

jf. figur 2.3.

Det er et lille fald i forhold til

, men på niveau med

. Der er en pligt til annoncere ud-

bud under tærskelværdierne, hvis opgaven har en klar grænseoverskridende interesse. Samti-

dig kan det være relevant at annoncere for at tiltrække tilbudsgivere. Indkøb, der ikke annon-

ceres på Udbud.dk, er der ikke nærmere oplysninger om,

jf. boks 2.2.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 14

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Antal annonceringer af udbud under tærskelværdierne fordelt på myndig-

hedstyper

Antal

1.200

1.000

252

800

137

600

487

182

400

103

200

257

2015

Stat

Region

Kommune

2016

Andre

2017

2018

2019

414

167

139

231

284

316

195

210

123

169

Anm:

Danske annonceringer af indkøb under tærskelværdierne med og uden klar grænseoverskridende interesse i perioden

. Kategorien ”Andre” dækker over institutioner, der ikke falder ind under ”Stat”, ”Region” eller ”Kommune”. Det kan

fx være offentligretlige organer eller offentlige virksomheder, der er omfattet af udbudsreglerne. Både annullerede og gennem-

førte annonceringer fremgår af opgørelsen.

Kilde: Dataudtræk fra Udbud.dk.

Statslige ordregivere annoncerer flest indkøb under tærskelværdierne, mens regionerne an-

noncerer relativt få opgaver under disse værdier. Kravet om, at et indkøb med grænseover-

skridende interesse skal offentliggøres, gælder i hele EU, og kravet forøger dermed også dan-

ske virksomheders muligheder for at få adgang til offentlige opgaver i andre lande.

Antallet af annonceringer under tærskelværdierne er næsten halveret siden udbudslovens

ikrafttrædelse. Særligt kommunerne annoncerer færre opgaver og annoncerer nu kun / af

niveauet i

. Det skal ses i lyset af, at udbudsloven også medførte ændringer af annonce-

ringspligten,

jf. boks 2.1.

Tilbudsindhentning er ikke underlagt de samme regler som annonce-

ring, hvormed transaktionsomkostningerne typisk er mindre for disse indkøb. Det kan dog

have svækket konkurrencen om de mindre opgaver.

Indkøb under EU's tærskelværdier skal som nævnt annonceres på Udbud.dk, hvis der er en

klar grænseoverskridende interesse. Knap

pct. af annonceringerne i

var dog uden

klar grænseoverskridende interesse.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 15

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Boks .

Udbudsregler over og

under EU-tærskelværdi

Der er forskellige regler i udbudsloven, der regulerer indkøbet, alt efter størrelsen på indkø-

bets kontraktværdi.

Hvis værdien af et indkøb er over EU’s tærskelværdier, skal indkøbet foretages som et EU-ud-

bud. Tærskelværdierne på indkøb af tjenesteydelser og vareindkøb var i

kr.

for statslige ordregivere og .

kr. for regionale/kommunale og offentligretlige organer,

mens tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejde var på

mio. kr. Reglerne indebærer, at

ordregiveren pålægges nogle forpligtelser i udbudsprocessen. Ordregiveren skal bl.a. offentlig-

gøre udbuddet gennem en

udbudsbekendtgørelse,

der annonceres i hele EU. Reglerne indebæ-

rer også, at udbuddet skal afsluttes med

en bekendtgørelse om indgået kontrakt,

hvor ordregi-

ver angiver relevant information om kontrakttildelingen eller oplysninger om, at udbuddet er

annulleret.

Hvis værdien af indkøbet er under EU’s tærskelværdier, er der færre krav til udbudsproces-

sen. Dog skal indkøbet annonceres på Udbud.dk, hvis ordregiver vurderer, at indkøbet har klar

grænseoverskridende interesse. Endvidere skal indkøbsprocessen ske under overholdelse af

principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

Pligten til at annoncere offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter efter den tidligere til-

budslovs afsnit II blev afskaffet med udbudsloven. Det betyder, at der ikke længere er krav om

annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter, når indkøbet er under tærskel-

værdierne, men over den tidligere ”bagatelgrænse” på

kr. i tilbudsloven og samtidig

er uden klar grænseoverskridende interesse. Sådanne indkøb skal dog foretages på markeds-

mæssige vilkår, så de forvaltningsretlige principper følges. Indkøb under EU’s tærskelværdier

og uden klar grænseoverskridende interesse kan derfor foregå efter en betydelig forenklet

proces.

Næsten halvdelen af alle danske EU-udbud udbydes af offentligretlige organer,

jf. figur 2.4a.

Offentligretlige organers andel af samtlige udbud er dermed steget med godt tre procentpoint

siden

. Offentligretlige organer er institutioner som Staten og Kommunernes Indkøbsser-

vice (SKI), Amgros, forsyningsselskaber og almene ejendomsselskaber.

Der blev annonceret opgaver for , mia. kr. i

. Særligt annonceringer af bygge- og an-

lægsarbejder påvirker den samlede værdi, idet disse opgaver i gennemsnit har en værdi på ,

mio. kr. Til sammenligning har tjenesteydelsesopgaver og varekøb en gennemsnitlig værdi på

, mio. kr. i

. Forskellen skyldes, at EU´s tærskelværdier for bygge- og anlægsarbejder

var på ca.

mio. kr. i

, hvorimod tærskelværdien for indkøb af tjenesteydelser og vare-

køb var på mellem - , mio. kr. afhængig af ordregivertype.

Offentligretlige organer udbyder flest EU-udbud

__________________

På baggrund af ordregivernes estimerede kontraktværdi.

annonceringer indeholder ikke en værdi eller har angivet en

værdi under .

kr. I disse tilfælde er de manglende værdier erstattet med gennemsnittet for kontrakttypen. En annoncering

på

mio. kr., som er oprettet ved en fejl, er sorteret fra i opgørelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 16

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Danske EU-udbud fordelt på ordregivertype,

a) Andel ud af alle EU-udbud

(pct.)

b) Andel ud af kontraktsum

16,4

8,5

57,0

14,5

8,3

46,1

20,2

29,0

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud, der er offentliggjort i

udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i

opgørelsen. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder

både gennemførte og annullerede udbud. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herun-

der udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

I figur . b er observationer med manglende kontraktværdi erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsår, ordregivertype,

kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller en offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den estime-

rede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt organ

De offentligretlige organer står også for en stor del af udbuddene, når de måles på kontrakt-

værdi. De offentligretlige organers udbud udgjorde således over halvdelen af den samlede ud-

budte kontraktsum i

jf. figur 2.4b.

Kommunale udbud udgjorde knap / af alle danske

EU-udbud, men kun godt / af den samlede kontraktværdi. Opgørelsen tager udgangspunkt i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsdata,

jf. boks 2.4.

Over halvdelen af alle EU-udbud i

vedrørte levering af tjenesteydelser,

jf. figur 2.5a.

Va-

rekøb udgjorde knap

pct. mens bygge- og anlægsarbejder udgjorde

pct. af alle EU-ud-

bud.

De fleste EU-udbud vedrører levering af tjenesteydelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 17

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Danske EU-udbud fordelt på kontrakttype,

a) Andel ud af alle EU-udbud

(pct.)

b) Andel ud af kontraktsum

10,0

16,5

43,3

36,4

53,5

40,2

Anm.:

Baseret på .

udbud, der er offentliggjort i

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse

om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både gennemførte og annullerede udbud. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler

indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørel-

sen.

I figur . b er observationer med manglende kontraktværdi erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregivertype,

kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller en offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den estime-

rede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Levering af tjenesteydelser

Varekøb

Bygge- og anlægsarbejder

Levering af tjenesteydelser

Varekøb

Bygge- og anlægsarbejder

Udbud af kontrakttypen ”levering af tjenesteydelser” havde i gennemsnit en lavere kontrakt-

værdi end de resterende kontrakttyper i

. Den gennemsnitlige kontraktværdi for tjene-

steydelser udgjorde godt

mio. kr., mens gennemsnitsværdien for varekøb og bygge- og an-

lægsarbejder var hhv. godt

mio. kr. og godt

mio. kr. Når der vægtes med kontraktvær-

dien, udgør levering af tjenesteydelser således kun godt

pct.,

jf. figur 2.5b.

Bygge- og an-

lægsarbejder er først udbudspligtige, når kontraktsummen er over ca.

mio. kr. Værdien af

bygge- og anlægsarbejder udgjorde derfor , pct. af den samlede kontraktsum.

En fjerdedel af EU-udbud er

opdelt

var godt / af alle danske EU-udbud opdelt i mindre delkontrakter,

jf. figur 2.6.

Ande-

len har været relativt konstant de senere år. Opdelte udbud har i gennemsnit en højere kon-

traktværdi (samlet set) end ikkeopdelte udbud, og i

vedrørte godt

pct. af den

samlede kontraktsum opdelte udbud. Det er et relativt højt niveau sammenlignet med årene

før.

__________________

Udbudsprocessen for udbud af kontrakter med en større kontraktværdi varer typisk længere tid. Da Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens kortlægger afsluttede udbud, vil disse kontrakter, der er udbudt i

, ikke nødvendigvis være afsluttet inden

den . maj

. Derfor vil den gennemsnitlige kontraktværdi øges, i takt med at flere udbud afsluttes i løbet af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 18

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Andel opdelte udbud,

Pct.

36,1

24,6

30,8

27,5

28,0

32,2

25,1

26,0

36,1

2015

Andel opdelte EU-udbud

2016

Andel opdelt kontraktsum

2017

2018

2019

Anm.:

Baseret på .

udbud, der er offentliggjort i perioden

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både annullerede og gennemførte udbud. Både offentlige

kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til for-

handling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for

udbudsåret, ordregiver, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller som en offentlig kontrakt. For ram-

meaftaler anvendes den estimerede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Der er med udbudsloven indført et ”opdel eller forklar”-princip, der forpligter ordregiver til at

vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opdele udbuddet i delkontrakter, eller forklare, hvorfor

udbuddet ikke opdeles,

se boks 2.3.

Efterlevelsen af ”opdel eller forklar”-princippet er styrket

de senere år. Det skal samtidig bemærkes, at en ordregiver, der deler en opgave op i separate

udbud fremfor i delkontrakter, ikke vil indgå i opgørelsen som opdelt, selv om effekten kan

være den samme.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 19

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Boks .

”Opdel eller forklar”-

princippet

Med udbudsloven, som trådte i kraft . januar

, blev der indført et ”opdel eller forklar”-

princip. Princippet forpligter ordregiver til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opdele en

kontrakt i delaftaler. Hvis ikke kontrakten opdeles i mindre delkontrakter, er ordregiver for-

pligtet til at forklare, hvorfor kontrakten ikke opdeles.

Et udbud kan således enten bestå af en enkelt kontrakt eller af flere delkontrakter, som alle er

genstand for deres egen konkurrence. Der kan være flere grunde til at opdele et udbud i del-

kontrakter. Fx kan ordregiver vurdere, at det kan have en positiv effekt på konkurrencen at

opdele udbuddet, således at små eller specialiserede virksomheder får mulighed for at byde på

opgaverne. Ordregiver kan også vælge ikke at opdele deres udbud, hvis opdelingen skaber

unødvendige omkostninger for ordregiver selv og/eller tilbudsgiverne eller fordyrer indkøbet.

”Opdel eller forklar”-princippet har primært til formål at minde ordregiverne om, at det kan

være hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt i mindre delkontrakter, således at små og mel-

lemstore virksomheder kan deltage i konkurrencen om det offentliges opgaver. Det er dog

ikke altid hensigtsmæssigt, at kontrakten opdeles. Store kontrakter giver bl.a. bedre mulighed

for stordriftsfordele, som i sig selv kan medføre fordelagtige priser.

Udbud af rammeaftaler er oftere opdelt end offentlige kontrakter. Mere end hver tredje ram-

meaftale er opdelt i mindre delaftaler, mens færre end en femtedel af de offentlige kontakter

opdeles.

Godt

pct. af regionernes udbud og

pct. af de offentligretlige organers udbud blev opdelt i

mindre delaftaler,

jf. figur 2.7.

Det skal ses i sammenhæng med, at regionerne og de offentlig-

retlige organer har flere udbud, der vedrører varekøb, som oftere opdeles. Opdelte udbud be-

stod i

i gennemsnit af godt syv delkontrakter.

Ordregiver kan vælge at opdele en opgave i selvstændige udbud, om end opgaverne har en til-

knytning til hinanden. Det kan fx være udbud af håndværkerydelser, hvor der er behov for ydel-

ser inden for forskellige fagligheder såsom el og vvs. Disse opgaver kan enten opdeles i delafta-

ler under samme udbud eller udbydes særskilt i individuelle EU-udbud. Når det sidste er tilfæl-

det, vil udbuddet ikke fremgå som opdelt i statistikken.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 20

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Andel udbud, der var opdelt i mindre delkontrakter i

vertype

Pct.

, fordelt på ordregi-

35,4

24,2

15,6

29,0

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Anm.:

Baseret på .

udbud, der er offentliggjort i

udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgø-

relsen. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både

gennemførte og annullerede udbud og både offentlige kontrakter og rammeaftaler. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud,

der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Samlet set vandt små virksomheder godt

pct. af alle danske EU-udbud i

jf. figur 2.8.

Det dækker over, at små virksomheder vandt knap

pct. af de offentlige kontrakter og godt

halvdelen af rammeaftalerne. Små virksomheder er her defineret som virksomheder med

færre end

ansatte.

Små virksomheders andel af offentlige kontrakter

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 21

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Små virksomheders andel af danske EU-udbud,

Pct

56,4

52,7

48,3

30,4

43,2

33,1

32,6

47,9

41,8

36,2

36,8

51,7

47,0

50,4

45,4

2015

Offentlige kontrakter

2016

Rammeaftaler

2017

2018

2019

Offentlige kontrakter og rammeaftaler

Anm.:

Baseret på .

udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i perioden

, herunder er .

kontrakter

tilknyttet en rammeaftale, mens .

kontrakter vedrører offentlige kontrakter. Kontrakterne er tildelt i en bekendtgørelse om

indgået kontrakt senest den . maj

. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til

forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Små virksomheder er her defineret som virksomheder med færre end

ansatte. Der er

databrud i andet halvår af

pga. ændring i metoden for indsamling af data om antal ansatte hos Virk.dk.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Små virksomheder vinder naturligt nok især EU-udbud, der har relativt lave kontraktværdier.

Den andel af de offentlige kontrakter (eksklusive rammeaftaler), som vindes af små virksom-

heder, er således højest ved EU-udbud med kontraktværdi mellem - mio. kr., hvor godt

pct. af kontrakterne vindes af små virksomheder,

jf. figur 2.9.

I perioden

er andelen af små virksomheder, som vinder offentlige kontrakter, ste-

get fra godt

pct. til knap

pct. For rammeaftaler har der været flere udsving i små virk-

somheders andel af vinderne. Andelen var højest i

, hvor små virksomheder udgjorde

godt

pct. af de vindende virksomheder, og lavest i

med knap

pct.

Samtidig er kontraktværdien målt per beskæftiget væsentligt højere for de mindre virksomhe-

der. Konkret er kontraktværdien for vundne opgaver skønsmæssigt ni gange større per be-

skæftiget i de mindre virksomheder sammenlignet med de større virksomheder. Forholdet ty-

der på, at virksomhedernes kapacitet målt ved antallet af ansatte i mange tilfælde ikke afgør,

om de kan byde på og endda vinde en stor offentlig opgave. Nogle virksomheder er dog kon-

cernforbundne med andre virksomheder og har dermed større kapacitet, end antallet af an-

satte umiddelbart indikerer. Omvendt kan små virksomheder også være underleverandører til

de store virksomheder, som vinder store kontrakter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 22

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Andelen af offentlige kontrakter, der vindes af små virksomheder, opdelt på

kontraktværdiens størrelse,

-2019

Pct.

<0,5

100

200

Anm.:

Baseret på .

udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i perioden

. Kontrakterne er afsluttet med en

bekendtgørelse om indgået kontrakt inden den . maj

. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylaksebekendtgørelser, her-

under udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Alle observationerne indeholder in-

formation vedrørende kontraktværdi og vindende virksomhed. Tallene under søjlerne repræsenterer den øvre værdi, så vær-

dien

dækker over udbud med kontraktværdi på - mio. kr. Små virksomheder defineres som virksomheder med færre end

ansatte. Der er databrud i andet halvår af

pga. ændring i metoden for indsamling af data om antal ansatte hos Virk.dk.

Kontraktværdi mio. kr.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Det er op mod

pct. af alle udbudte kontrakter i de første tre kvartaler af

, som er blevet

annulleret,

jf. figur 2.10.

Oplysningerne for

er foreløbige, men peger på en stigning i for-

hold til

, hvor knap

pct. af de udbudte kontrakter blev annulleret. Opgørelsen måler

andelen af afsluttede udbud, som er annulleret. I

er opgørelsen baseret på de første tre

kvartaler for at øge sandsynligheden for, at flere udbud er afsluttet i den kortlagte periode. Et

annulleret udbud afsluttes typisk hurtigere end et udbud, hvor kontrakten tildeles. Annulle-

rede udbud vil derfor være overrepræsenteret i statistikken for

(dvs. andelen af annulle-

rede udbud er overvurderet), indtil tilpas mange udbud er afsluttet,

jf. boks 2.4

til sidst i kapit-

let.

En annullation er en aflysning af et allerede påbegyndt udbud. Hver enkelt delkontrakt på et

udbud kan være genstand for en selvstændig annullation. Annullationer kan resultere i øgede

transaktionsomkostninger for både ordre- og tilbudsgivere, idet ordregivere og virksomheder

investerer ressourcer i at tilrettelægge udbud og udforme tilbud. Det er derfor vigtigt, at ud-

buddene er gennemarbejdede og gennemføres effektivt.

Fortsat mange annullationer

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 23

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Pct.

Andel annullerede kontrakter,

26,8*

24,2

18,0

23,8

19,6

19,8*

2017

Annullerede udbud

Annullerede kontraktsum

2018

2019*

Anm.:

Baseret på .

udbud fordelt på .

kontrakter, der er offentliggjort i perioden

til tredje kvartal

ud-

bud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgørelsen Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en be-

kendtgørelse om indgået kontrakt. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder

udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontrakt-

værdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en ramme-

aftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den estimerede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

*Opgørelsen af

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

er baseret på de første tre kvartaler af

Knap

pct. af udbud foretaget af offentligretlige organer i de første tre kvartaler af

blev

annulleret,

jf. figur 2.11.

For de øvrige ordregivertyper er niveauet på under en fjerdedel. An-

delen af annullerede udbud er faldet for kommuner siden

, mens andelen er steget for de

øvrige ordregivertyper. I

er det kommunerne, der har den laveste andel annullationer,

mens de i

havde den højeste andel.

De annullerede udbud har en lavere gennemsnitlig kontraktværdi end gennemførte udbud.

Annullerede udbud udgør knap

pct. af den samlede kontraktsum i de første tre kvartaler af

, hvilket er på niveau med

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 24

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Pct.

Andel annullerede udbud fordelt på ordregivertype,

27,3

16,8

20,8

22,2*

16,0

16,8

23,9*

23,3

22,1*

25,3

26,8

30,8*

Stat

2017

2018

2019*

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Anm.:

Baseret på .

udbud fordelt på .

udbud og delkontrakter kontrakter, der er offentliggjort i

ud-

bud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgørelsen. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en be-

kendtgørelse om indgået kontrakt. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder

udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontrakt-

værdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsår, ordregiver, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en ramme-

aftale eller som en offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den estimerede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

En analyse af annullationer af EU-udbud fra

viste , at de ofte skyldtes fejl og uklarhed i

udbudsmaterialet. Når udbuddet annulleres med henvisning til fejl eller behov for ændringer,

bliver udbuddet typisk offentliggjort på ny i en delvis tilpasset form. Det er således kun ca. otte

pct. af de udbud, der annulleres med henvisning til fejl eller behov for ændringer, som ikke bli-

ver udbudt på ny.

Tre ud af fire af de annullerede udbud udbydes på ny i udbudsmaterialets oprindelige eller

delvist tilpassede form (genstand for fornyet offentliggørelse). Vælger en ordregiver at gen-

udbyde en annulleret kontrakt uden for store ændringer, vil meget af det arbejde, ordregiver

og tilbudsgiver har lavet, fortsat have værdi. Hvis udbuddet derimod ikke udbydes på ny, vil

annullationen være forbundet med relativt store omkostninger, da ordre- og tilbudsgiver bru-

ger mange ressourcer på at udarbejde udbudsmateriale og tilbud.

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ”Annullationer af danske EU-udbud”,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 25

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Formålet med udbud er at konkurrenceudsætte opgaven. I nogle tilfælde må udbud imidlertid

annulleres, fordi konkurrencen ikke er tilstrækkeligt velfungerende. Der henvises til mang-

lende konkurrence som en forklaring på ca.

pct. af annullationerne. Det betyder, at knap

seks pct. af alle EU-udbud blev annulleret som følge af svag konkurrence, hvilket trods alt er

en relativt lille andel. Den svage konkurrence kan i nogle af disse tilfælde afspejle den måde,

udbuddet er udformet på. Hvis der fx er stillet uhensigtsmæssige minimumskrav, kan konkur-

rencen svækkes unødigt.

modtog ordregivere i gennemsnit , tilbud på deres udbud og delkontrakter, hvor der

anvendtes udbudsproceduren offentligt udbud. Det er lidt færre end i

, hvor det gennem-

snitlige antal tilbud udgjorde , .

Antallet af tilbud ved offentlige udbud og delkontrakter

Figur .

Pct.

Der er en del af de offentlige udbud, som relativt få byder på. I

udgjorde de offentlige ud-

bud, hvor der indløb ét eller to tilbud, knap

pct.,

jf. figur 2.12.

Det er en stigning i forhold til

, hvor knap

pct. af udbuddene modtog få tilbud,

jf. tabel 2.1.

Få tilbud er dog ikke nød-

vendigvis udtryk for svag konkurrence. Det afgørende er, om tilbudsgiverne forventer, at der

er konkurrence om EU-udbuddet på det tidspunkt, hvor tilbuddet afgives. Som nævnt er det -

pct. af samtlige udbud, som annulleres med henvisning til svag konkurrence.

Fordelingen af antal tilbud

Effektiv konkurrence om de offentlige opgaver er vigtigt for at sikre den bedst mulige pris og

kvalitet. Når en opgave modtager få tilbud, kan ordregiver ikke vide sig sikker på, at der er op-

nået en konkurrencedygtig pris og kvalitet. Antallet af tilbud kan derfor ses som en indikation

på, om konkurrencen om opgaven kan styrkes.

25,5

19,0

20,7

12,8

6,7

Tilbud

Anm.:

Baseret på .

udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i

. Alle udbuddene er gennemført og afsluttet inden

den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Kontrakterne er udbudt efter udbudsproceduren Offentligt ud-

bud. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til

forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

5,3

2,0

0,9

0,4

6,7

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 26

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Andelen af udbud, hvor der modtages ét eller to tilbud, er faldet fra

pct. i

til knap

pct. i

, hvorefter der er sket en stigning til knap

pct. i

jf. tabel 2.1.

Der er således

relativt store udsving i andelen af udbud, der modtager få tilbud, og der er ikke umiddelbart

systematik i udsvingene på tværs af kontrakttyper, ordregivertyper og lignende.

Tabel .

Andel udbud og andel af den samlede kontraktsum, hvor der modtages få tilbud (ét eller to),

2016

43,0

38,0

35,5

2,2

2017

37,7

41,7

43,4

1,5

Andel udbud, som modtog ét eller to tilbud (pct.)

Med outliers (pct.)

Andel af samlet kontraktsum, hvor

udbuddet modtog ét eller to tilbud

Uden outliers (pct.)

Antal outliers

Gennemsnitlig værdi af outliers

(mia. kr.)

udgjorde værdien af udbud, som modtog ét eller to tilbud, godt

pct. af den samlede

kontraktsum, når der tages højde for få udbud med særligt høje værdier,

jf. tabel 2.1.

Det er et

fald i forhold til

og er på niveau med

2018

33,8

42,1

2019

44,6

49,5

35,1

2,4

Anm.:

Baseret på .

udbud og delkontrakter, der er offentliggjort i

. Alle udbuddene er gennemført og afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse

om indgået kontrakt. Udbuddene er udbudt efter proceduren offentligt udbud. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en

annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Kontrakter med en værdi på mere end mia. kr. betragtes som outliers. Observationer med manglende

kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregiver, kontrakttype, og om opgaven er udbudt som en offentlig kontrakt.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Offentligretlige organer har oplevet en stigning, idet andelen af udbud, der modtager ét eller to

tilbud, er fordoblet fra godt

pct. til godt

pct. fra

til

. Det skal dog ses i sam-

menhæng med et betydeligt fald i andelen fra

til

. Kun staten har siden

ople-

vet et fald i andelen af udbud, der modtager få tilbud, mens kommunernes andel har ligget sta-

bilt på omkring

pct. siden

Regionerne havde den højeste andel af udbud med få tilbud i

. Regionerne modtog ét eller

to tilbud i forbindelse med godt halvdelen af deres opgaver,

jf. figur 2.13.

Andelen er næsten

fordoblet siden

, hvor der i forbindelse med knap

pct. af regionernes udbud indløb få

tilbud. Regionerne har relativt få udbud i forhold til de øvrige aktører, hvorfor få udbud og del-

kontrakter kan have større indflydelse på resultaterne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 27

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Pct.

Andel udbud med få tilbud (ét eller to) opdelt på ordregivertype,

47,0

37,3

36,1

36,5

26,8

28,6

40,0

34,6

30,8

22,2

50,3

53,2

43,8

45,6 45,6

44,2

Stat

2016

2017

2018

2019

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Anm.:

Baseret på .

offentlige kontrakter udbudt efter proceduren ”offentligt udbud”, der er offentliggjort i

. Alle

udbuddene er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt.

udbud er udbudt af europæiske

agenturer og indgår ikke i opgørelsen. Rammeaftaler, annullerede udbud, profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter

en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

En rammeaftale er en løbende aftale mellem en eller flere ordregivere på den ene side og en

eller flere leverandører på den anden. Rammeaftaler har til formål at fastsætte vilkårene for

de kontrakter, der skal indgås i løbet af en nærmere fastsat periode. En af fordelene ved ram-

meaftaler er, at ordregiver ikke skal gennemføre et nyt udbud, hver gang der skal foretages et

indkøb. Til gengæld sker konkurrenceudsættelsen mindre hyppigt, idet rammeaftaler typisk

vindes af én leverandør.

udgjorde godt

pct. af alle danske EU-udbud rammeaftaler,

jf. figur 2.14.

Andelen af

rammeaftaler er knap procentpoint lavere end i

, men stadig betydeligt højere end i

, hvor andelen var omkring

pct.

Knap halvdelen af de danske EU-udbud er rammeaftaler

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 28

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur .

Pct.

Rammeaftalers andel af samlet antal udbud,

54,6

46,0

45,6

48,3

49,3

42,5

41,9

38,3

47,4

60,5

2015

Andel rammeaftaler

2016

2017

2018

2019

Andel af samlet kontraktsum udbudt som en rammeaftale

Anm.:

Baseret på .

udbud, der er offentliggjort i perioden

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med

en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Opgørelsen indeholder både annullerede og gennemførte udbud. Både offentlige kon-

trakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhand-

ling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbuds-

året, ordregiver, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anven-

des den estimerede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Brugen af rammeaftaler er for andet år i træk steget hos både regioner og offentligretlige or-

ganer, mens særlig staten har oplevet et fald det seneste år,

jf. figur 2.15.

Knap / af regioner-

nes opgaver udbydes som rammeaftaler, mens det samme er tilfældet for godt

pct. af sta-

tens udbud.

De fleste rammeaftaler har kun én vinder og dermed kun én tilknyttet leverandør. I

havde godt

pct. af rammeaftalerne kun en enkelt vindende virksomhed. Ved de rammeafta-

ler, hvor der er flere vindende virksomheder, er der i gennemsnit fire virksomheder tilknyttet

rammeaftalen.

blev en større andel af den samlede kontraktsum udbudt som rammeaftaler sammen-

lignet med de tidligere år. Det dækker over, at den gennemsnitlige maksværdi for rammeafta-

ler i

var større end den gennemsnitlige kontraktværdi for offentlige kontrakter. Særlig

for regionerne var rammeaftalernes kontraktværdi større end for de offentlige kontrakter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 29

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Pct.

Andel af rammeaftaler fordelt på ordregivertype,

46,4

49,4

41,2

39,7

52,8

63,1

52,6

42,7

45,6

39,7

43,5

47,6

Stat

2017

2018

2019

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Anm.:

Baseret på .

udbud, der er offentliggjort i perioden

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med

en bekendtgørelse om indgået kontrakt.

udbud er udbudt af europæiske agenturer og indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen

indeholder både annullerede og gennemførte udbud. Både offentlige kontrakter og rammeaftaler indgår. Profylaksebekendt-

gørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud på baggrund af TED-databasen.

Indkøberne, der benytter det dynamiske indkøbssystem, har adgang til at vælge blandt alle de

leverandører, der er optaget i systemet, og som således løbende er i konkurrence om at levere

de bedste tilbud. Dynamiske indkøbssystemer kan med fordel anvendes ved indkøb af mere

standardiserede ydelser, som fx fødevarer eller kontorartikler, men anvendelsen er ikke be-

grænset hertil og kan fx også omfatte andre ydelser. Der ses således også eksempler på indkøb

af innovative teknologiske produkter ved brug af dynamiske indkøbssystemer.

Siden

er der oprettet

dynamiske indkøbssystemer. Der har været en stigende an-

vendelse af disse systemer. I perioden

blev der i gennemsnit oprettet

systemer

Dynamiske indkøbssystemer er en elektronisk indkøbsproces, som kan betegnes som en slags

åben rammeaftale, hvor alle ansøgere, der opfylder minimumskravene til egnethed og ikke er

omfattet af udelukkelsesgrunde, skal optages i systemet. Der er således mulighed for løbende

optagelse af nye leverandører i systemet ligesom kravene for optagelse i systemet er begræn-

sede. Det kan være til fordel for SMV’er.

Flere ordregivere anvender dynamiske indkøbssystemer

__________________

Se case på Bedreudbud.dk ”Dynamisk tilgang til indkøb af exoskeletter i Aarhus” (

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 30

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

om året mod to i

stemer,

jf. figur 2.16.

Figur .

Antal

blev der oprettet ekstraordinært mange dynamiske indkøbssy-

Antallet af offentliggjorte dynamiske indkøbssystemer,

Anm.:

Baseret på

dynamiske indkøbssystemer i perioden

nullerede dynamiske indkøbssystemer.

2015

2016

2017

. Der indgår både igangværende, afsluttede og an-

2018

2019

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af dynamiske indkøbssystemer på baggrund af TED-databasen.

Kommunerne stod for oprettelse af knap / af alle dynamiske indkøbssystemer,

jf. figur

217a.

Dynamiske indkøbssystemer af tjenesteydelser udgør knap

pct. af de oprettede ind-

købssystemer, mens godt / vedrørte varekøb og godt ¼ vedrørte bygge- og anlægsarbejder,

jf. figur 2.17b.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 31

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Dynamiske indkøbssystemer opdelt på ordregivertype og kontrakttype,

b) Andel dynamiske indkøbssystemer

opdelt på kontrakttype

2,3

a) Andel dynamiske indkøbssystemer

opdelt på ordregivertype

8,3

24,8

27,8

39,1

64,7

33,1

Stat

Region

Kommune

Offentligretlig organ

Anm.:

Baseret på

dynamiske indkøbssystemer i perioden

rerede dynamiske indkøbssystemer.

Levering af tjenesteydelser

Bygge- og anlægsarbejder

Varekøb

. Der indgår både igangværende, afsluttede og annulle-

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af dynamiske indkøbssystemer på baggrund af TED-databasen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 32

KAPITEL 2 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Boks .

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens data

om EU-udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samlet data om danske EU-udbud siden

. Disse

data samles med henblik på at styrke det evidensbaserede arbejde om EU-udbud. I praksis

indgår al information, som angives, i en bekendtgørelse om indgået kontrakt og dens tilhørende

udbudsbekendtgørelse i databasen over EU-udbud på Tenders Electronic Daily (TED). For

hvert EU-udbud skal ordregiver angive en række informationer om karakteristika ved udbud-

det, hvorfor det har været muligt at udarbejde en database bestående af en lang række beskri-

vende variable. Data kvalitetssikres løbende ved bl.a. at kontakte ordregivere, når der opstår

tvivl om informationerne anført i TED.

Løbende kvalitetssikring betyder, at data optimeres med tiden. Der kan derfor være udsving i

opgørelser tilbage i tiden, som forklares af flere observationer eller kvalitetssikring af de an-

givne informationer i TED. Fx kontakter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løbende ordregi-

vere, som mangler at offentliggøre en bekendtgørelse om indgået kontrakt for et konkret ud-

bud.

I dette års Status for Offentlig Konkurrence indgår alle udbud, som er afsluttet med en be-

kendtgørelse om indgået kontrakt i perioden januar

til april

. Udbud kortlægges

først, når der foreligger en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Da ikke alle opgaver, der er

udbudt i

, vil være afsluttet inden den . maj

, kan det bl.a. have indflydelse på opgø-

relsen af andelen af udbud, der annulleres, idet annullationer ofte foretages relativt tidligt i

udbudsprocessen. Annullerede udbud vil derfor være overrepræsenteret i statistikken, indtil

tilpas mange udbud er afsluttet. Dertil har udbud, som udbydes med fleksible udbudsprocedu-

rer typisk en længere udbudsproces, hvorfor disse typisk afsluttes relativt sent. Andelen vil

derfor løbende stige, når flere udbud kortlægges. Sidst vil metoden have en effekt på antallet

af konsortier, som undersøges i kapitel . Værdien af kontrakter, der vindes af konsortier, er

ofte højere end værdien af kontrakter, der ikke er vundet af konsortier. Udbud med en høj

kontraktværdi har i gennemsnit en længere udbudsproces, hvormed antallet af konsortier vil

stige, når flere udbud kortlægges. Figurer, der omhandler annullationer, fleksible udbudspro-

cedurer og konsortier er derfor baseret på udbud, der er udbudt i de første tre kvartaler af

, for at mindske skævheden i tallene.

Den løbende kvalitetssikring og tilførslen af udbud med længere varighed gør, at der i årets

Status for Offentlig Konkurrence kan være afvigelser i opgørelser fra tidligere publikationer.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 33

Kapitel

Fleksible udbudsprocedurer

De fleksible udbudsprocedurer giver mulighed for mere dialog og samarbejde mellem ordregi-

verne og tilbudsgiverne med henblik på at finde de bedste løsninger på ordregivernes behov.

God dialog om komplekse anskaffelser kan fremme innovation og kan også reducere risikoen

for senere annullationer af offentlige udbud. Omvendt kræver de fleksible procedurer flere

ressourcer under udbudsprocessen, som kan forøge transaktionsomkostningerne.

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Fleksible udbudsprocedurer er kendetegnet ved, at de giver mulighed for forhandling eller

dialog med tilbudsgiverne. De fleksible procedurer omfatter udbud med forhandling, konkur-

rencepræget dialog samt innovationspartnerskaber. Udbud med forhandling giver ordregiver

mulighed for at gennemføre forhandlinger eller drøftelser med tilbudsgiverne med det formål

at tilpasse indholdet af allerede indgivne tilbud efter ordregivers behov. Konkurrencepræget

dialog kan anvendes i de situationer, hvor ordregiveren har behov for dialog med tilbudsgi-

verne for at indkredse og fastslå, hvordan ordregivers krav og behov bedst kan opfyldes. En-

delig giver innovationspartnerskaber mulighed for at indgå længerevarende partnerskabskon-

trakter med henblik på udvikling og efterfølgende indkøb af nye innovative varer, tjeneste-

ydelser eller bygge- og anlægsarbejder, uden at det er nødvendigt at gennemføre en separat

udbudsprocedure for indkøbet.

Mens der for forsyningsvirksomhedsdirektivet og forsvars- og sikkerhedsdirektivets vedkom-

mende er fri adgang til at anvende fleksible udbudsprocedurer, blev adgangen inden for ud-

budsdirektivets rammer udvidet med udbudsloven i

. Mulighederne for at anvende en

fleksibel udbudsprocedure er dog fortsat mere begrænsede under udbudsdirektivet.

Stigende anvendelse af fleksible udbudsprocedurer

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud registreres udbud-

dene først, når de afsluttes i TED-databasen. Derved registreres det, om udbuddet annulleres,

hvilke virksomheder der vinder udbuddet, hvad den endelige kontraktværdi er og en række

andre forhold, som først registreres ved afslutningen af udbuddet.

Fleksible udbudsprocedurer anvendes i stigende grad af danske ordregivere. Når der tages ud-

gangspunkt i de offentliggjorte udbud via direkte træk fra Tenders Electronic Daily (TED), er

andelen af udbud foretaget med fleksible udbudsprocedurer steget fra godt

pct. i

til

godt

pct. i

jf. figur 3.1.

Med udgangspunkt i styrelsens kortlægning af afsluttede EU-udbud ses også en stigende ten-

dens siden

, helt på linje med direkte udtræk fra TED-databasen, jf. figur .

Da de afslut-

tede udbud registreres med en vis forsinkelse og fleksible udbudsprocedurer i gennemsnit er

mere langvarige end andre procedurer, forventes tallet for

at blive forøget, når alle ud-

bud er afsluttet. For at gøre underrepræsentationen mindre baseres opgørelserne på de første

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 34

KAPITEL 3 FLEKSIBLE UDBUDSPROCEDURER

Figur .

Udvikling i anvendelsen af de fleksible udbudsprocedurer

Pct.

Andelen af afsluttede udbud i

kring procentpoint.

ni måneder fremfor hele året, men det forventes dog fortsat, at fleksible udbud er under-

repræsenteret.

er således skønsmæssigt underrepræsenteret med om-

15,6

16,3

13,0

11,4

18,1

18,6

19,9

20,0

20,4

18,3*

2015

2016

KFST-data

2017

2018

2019*

Direkte udtræk fra TED-databasen

Anm.:

Opgørelsen på baggrund af direkte udtræk fra TED-databasen er baseret på .

udbudsbekendtgørelser i perioden

, som er trukket direkte fra Tenders Electronic Daily (TED). Bemærk, at disse tal vil afvige fra Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens opgørelse. Det skyldes bl.a., at nogle bekendtgørelser er fejloprettede (fx miniudbud eller træk på rammeafta-

ler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på TED. Disse fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens kortlægning af TED-data.

For KFST-data er opgørelsen baseret på .

EU-udbud under alle direktiver, der er offentliggjort i perioden

til og med

de første tre kvartaler af

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der

indgår både gennemførte og annullererede udbud. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er

overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

*Opgørelsen af

Kilde: Udtræk fra Tenders Electronic Daily (TED) og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra

TED-databasen.

er baseret på de første tre kvartaler af

for KFST-data.

Siden

har andelen af den samlede kontraktsum, der udbydes med udgangspunkt i flek-

sible udbudsprocedurer, også været stigende og udgør knap en tredjedel af den udbudte kon-

traktsum i

. Udbud med høje kontraktværdier afsluttes sent, hvorfor niveauet i

for-

ventes at stige, når flere udbud, der er udbudt i

, afsluttes.

__________________

Alle udbud, der er baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægningsdata, er afsluttet inden den . maj

en bekendtgørelse om indgået kontrakt i TED.

med

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 35

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

De fleksible udbudsprocedurers andel af den samlede kontraktsum, alle

direktiver,

Pct.

32,4

23,0

19,9

28,1

26,9*

2015

2016

2017

2018

2019*

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud under alle direktiver, der er offentliggjort i perioden

til og med de første tre kvartaler

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der indgår både gennem-

førte og annullererede udbud. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen. Kontrakter med en værdi på mere end mia. kr. betragtes som outliers og er sorteret fra i opgørelsen

af kontraktsum. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsåret, ordregi-

ver, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den esti-

merede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

På forsyningsområdet andrager de fleksible udbud ret stabilt omkring -

bud, mens andelen vedrørende udbudsdirektivet er steget fra knap pct. i

Der er forskellige regelsæt, som en offentlig ordregiver skal følge, når der købes ind. De fleste

udbud sker efter udbudsloven, der implementerer udbudsdirektivet. Hvis man køber ind på

forsyningsområdet eller forsvars- og sikkerhedsområdet, gælder imidlertid henholdsvis forsy-

ningsvirksomhedsdirektivet og forsvars- og sikkerhedsdirektivet. Adgangen til at anvende de

fleksible udbudsformer er ubegrænset på forsyningsvirksomheds- og forsvars- og sikkerheds-

direktivets områder, mens der er visse begrænsninger på udbudslovens område,

jf. boks 3.1.

pct. af alle ud-

til

pct. i

Det er en øget anvendelse af proceduren udbud med forhandling, der forklarer stigningen i

brugen af de fleksible procedurer. De øvrige fleksible procedurer, konkurrencepræget dialog

og innovationspartnerskaber, anvendes kun i beskedent omfang. I perioden

er der

udbudt seks innovationspartnerskaber og

udbud med konkurrencepræget dialog mod

knap .

udbud med forhandling.

Forskelle i anvendelsen fleksible udbudsprocedurer ved direktiver

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 36

KAPITEL 3 FLEKSIBLE UDBUDSPROCEDURER

jf. figur 3.3.

På baggrund af TED-data forventes det, at der i

dre andel fleksible udbud under udbudsdirektivet end i

Figur .

Andelen af EU-udbud med fleksible udbudsprocedurer fordelt på direktiver,

Pct.

100

90,9

68,1

11,4 14,0 9,9* 12,2

0,9

9,0

Udbudsdirektivet

2015

2016

2017

2018

Forsyningsvirksomhedsdirektivet

2019*

2019 TED-data

Forsvars- og sikkerhedsdirektivet

69,6*

64,2 66,6 66,3

70,2

67,7

59,1

40,0

42,9* 45,5

vil være en lidt min-

Opgørelsen af

- TED-data er baseret på .

udbudsbekendtgørelser, som er trukket direkte fra Tenders Electronic

Daily (TED). Bemærk, at disse tal vil afvige fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgørelse. Det skyldes bl.a., at nogle be-

kendtgørelser er fejloprettede (fx miniudbud eller træk på rammeaftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på

TED. Disse fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af TED-data. Der er ikke med-

taget procedurer med direkte tildeling uden konkurrence.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud, der er offentliggjort i perioden

til og med de første tre kvartaler af

. Alle udbud

er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Udbud gennemført under koncessionsdirekti-

vet og Eurotom-direktivet indgår ikke i opgørelsen. Der indgår både gennemførte og annullererede udbud. Profylaksebe-

kendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

__________________

Koncessionsdirektivet og Direktiv

disse direktiver.

/EF indgår ikke i opgørelsen af fleksible udbud, da der kun er få EU-udbud under

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 37

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Boks .

Fleksible udbudsproce-

durer og forskelle i di-

rektiver

Med implementering af den nuværende udbudslov i

blev adgangen til at anvende de flek-

sible udbudsprocedurer udvidet. Før vedtagelsen af udbudsloven var det kun helt undtagelses-

vist tilladt at anvende disse procedurer. I dag kan procedurerne derimod anvendes i alle de situ-

ationer, hvor ordregivers behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige

løsninger.

Ordregivere bruger typisk de fleksible procedurer ved større udbud. Den gennemsnitlige kon-

traktværdi for EU-udbud med en fleksibel udbudsprocedure er således ca. dobbelt så stor som

den gennemsnitlige værdi for ikkefleksible udbud,

jf. figur 3.4.

Den gennemsnitlige kontrakt-

værdi for henholdsvis fleksible udbud og andre EU-udbud er faldet nogenlunde parallelt siden

Resten af kapitlet tager udgangspunkt i udbud efter udbudsdirektivet. Langt størstedelen af de

danske EU-udbud foretages efter udbudsdirektivet, hvor adgangen til de fleksible udbudspro-

cedurer blev udvidet med udbudsloven i

Karakteristika ved fleksible udbud

De fleksible udbudsprocedurer kan anvendes frit efter forsyningsvirksomhedsdirektivet og for-

svars- og sikkerhedsdirektivet. Der er derfor ikke de samme restriktioner for at anvende proce-

durerne, hvorfor de muligvis anvendes til et bredere udsnit af opgaver, end det er tilfældet ved

udbud under udbudsdirektivet. Derudover har ordregivere, der udbyder opgaver under forsy-

ningsvirksomhedsdirektivet og forsvars- og sikkerhedsdirektivet, haft mulighed for at oparbejde

en anden erfaring med at anvende procedurerne, idet de har haft mulighed for at anvende de

fleksible procedurer, allerede inden den danske udbudslov blev implementeret. Ordregivere, der

udbyder opgaver under de to direktiver, har derfor muligvis mere kendskab til og praksiserfa-

ringer med at anvende procedurerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 38

KAPITEL 3 FLEKSIBLE UDBUDSPROCEDURER

Figur .

Gennemsnitlige kontraktværdier for fleksible og ikkefleksible udbudsproce-

durer under udbudsdirektivet,

Mio. kr.

78,8

62,6

56,3

38,0

51,9*

36,6

32,8

26,7*

2016

Fleksible udbudsprocedurer

2017

Øvrige procedurer

2018

2019*

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud under udbudsdirektivet, der er offentliggjort i perioden

til og med de første tre kvarta-

ler af

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der indgår både gennem-

førte og annullererede udbud. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen. Kontrakter med en værdi på mere end mia. kr. betragtes som outliers og er sorteret fra i opgørelsen

af gennemsnitlig kontraktværdi. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for ud-

budsår, ordregiver, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler an-

vendes den estimerede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

Anvendelsen af de fleksible udbudsprocedurer på udbudsdirektivets område er siden

steget inden for alle typer af kontrakter, dvs. både bygge- og anlægsarbejder, varekøb og tjene-

steydelser,

jf. figur 3.5.

Særligt er anvendelsen steget inden for bygge- og anlægsarbejder, hvor

mere end hvert tredje udbud var med forhandling i

. På baggrund af de direkte udtræk

fra TED forventes det dog, at andelen falder til ca.

pct. i

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 39

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Andelen af EU-udbud med fleksible udbudsprocedurer under udbudsdirekti-

vet fordelt på kontrakttype,

Pct.

35,0

25,4

17,2

1,3

Bygge- og anlægsarbejder

2015

2016

2017

2018

2019*

Levering af tjenesteydelser

2019 TED-data

Varekøb

0,9

10,6

12,3

14,0

10,8*

12,7

5,7

7,5

5,3* 6,1

22,5

20,3*

0,6 3,8

Opgørelsen af

-TED-data er baseret på .

udbudsbekendtgørelser, som er trukket direkte fra Tenders Electronic Daily

(TED). Bemærk, at disse tal vil afvige fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgørelse. Det skyldes bl.a., at nogle bekendtgø-

relser er fejloprettede (fx miniudbud eller træk på rammeaftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet korrekt på TED. Disse

fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af TED-data. Der er ikke medtaget proce-

durer med direkte tildeling uden konkurrence.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud under udbudsdirektivet, der er offentliggjort i perioden

til og med de første tre kvarta-

ler af

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der indgår både gennem-

førte og annullererede udbud. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen.

Ved tjenesteydelsesopgaver og varekøb anvendes de fleksible udbudsprocedurer i mindre om-

fang end ved bygge- og anlægsarbejder. I

forventes de fleksible udbudsprocedurer at

blive anvendt i forbindelse med knap

pct. af tjenesteydelsesopgaverne og godt pct. af va-

rekøbene. Bygge- og anlægsarbejder udgør en forholdsvis beskeden andel på knap

pct. af

alle EU-udbud, men godt ¼ af de fleksible udbud,

jf. tabel 3.1.

Mere end halvdelen af de flek-

sible udbud vedrører tjenesteydelser, mens knap

pct. vedrører varekøb.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 40

KAPITEL 3 FLEKSIBLE UDBUDSPROCEDURER

Tabel .

Antallet af fleksible udbud,

Levering af tjenesteydelser

Varekøb

Bygge- og anlægsarbejder

Samlet

2017

141

247

2018

161

310

2019*

158

2019

TED-data

154

287

Anm.:

Bemærk, at antallet af udbudsbekendtgørelser afviger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgørelse. Det skyldes

bl.a., at nogle bekendtgørelser er fejloprettede (fx miniudbud eller træk på rammeaftaler), ligesom nogle udbud ikke er oprettet

korrekt på TED. Disse fejl rettes i videst muligt omfang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af TED-data. Der er

ikke medtaget procedurer med direkte tildeling uden konkurrence.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

Der er således flest fleksible udbud, der vedrører levering af tjenesteydelser. Ved indkøb af it-

tjenester samt ved indkøb af uddannelses- og undervisningsydelser anvendes de fleksible pro-

cedurer oftere end for andre typer af tjenesteydelsesopgaver. Ved varekøb, som i højere grad

forventes at omfatte indkøb af ”hyldevarer,” anvendes de fleksible udbudsprocedurer som

nævnt i mindre omfang.

Staten og regionerne har i perioden

anvendt fleksible udbudsprocedurer i en

større andel af deres udbud, end kommunerne har gjort,

jf. figur 3.6.

Målt i absolutte tal er det

dog offentligretlige organer, der udbyder flest opgaver med en fleksibel procedure.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 41

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Anvendelsen af de fleksible udbudsprocedurer under udbudsdirektivet fordelt

på ordregivertype,

Pct.

15,0

13,7

10,1

12,2

12,0

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Samlet

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud under udbudsdirektivet, der er offentliggjort i perioden

til og med de første tre kvarta-

ler af

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der indgår både gennem-

førte og annullererede udbud. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

Ses alene på kommunerne, anvender bykommuner fleksible udbudsprocedurer i langt højere

udstrækning end andre kommunetyper. De fleksible udbudsprocedurer blev i perioden

anvendt i , pct. af bykommunernes EU-udbud, mens yderkommunerne med ,

__________________

Ordregivere placeret i hovedstaden eller i Nordjylland anvendte i perioden

flek-

sible udbudsprocedurer i knap

pct. af deres udbud, hvilket er lidt hyppigere end for ordre-

givere i andre dele af landet.

For alle ordregivertyper (dvs. stat, regioner og kommuner under et samt offentligretlige orga-

ner) og i alle dele af landet er der sket en stigning i anvendelsen af de fleksible procedurer, ef-

ter at adgangen til at anvende disse blev udvidet i

. I gennemsnit har alle ordregivertyper

øget deres anvendelse af de fleksible udbudsprocedurer med - procentpoint om året siden

. Stigningen er størst fra

til

Kommunetyperne er bestemt ud fra et klassifikationssystem på baggrund af

objektive kriterier, som er fastsat i det

daværende Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris publikation Landdistriktsprogram

(

). Fordelingen

af kommunernes kommunetyper findes i tabel B. i bilaget.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 42

KAPITEL 3 FLEKSIBLE UDBUDSPROCEDURER

pct. er de kommuner, der anvender fleksible udbudsprocedurer mindst,

jf. figur 3.7.

Fordelin-

gen af kommunernes kommunetyper findes i tabel B. i bilaget.

Da de fleksible udbudsprocedurer anvendes ved mere komplekse udbud, som ofte har en rela-

tiv høj kontraktværdi, kan en mulig forklaring på den konstaterede forskel i brugen af de flek-

sible udbudsprocedurer være, at yderkommunerne typisk er mindre kommuner, der givetvis

har færre udbud med høj kompleksitet end bykommunerne.

Figur .

Andelen af kommunale EU-udbud, som udbydes med en fleksibel udbudspro-

cedure under udbudsdirektivet fordelt på kommunetype,

Pct.

13,6

7,6

7,0

4,5

Bykommune

Mellemkommune

Landkommune

Yderkommune

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud under udbudsdirektivet, der er offentliggjort i perioden

til og med de første tre kvarta-

ler af

. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Der indgår både gennem-

førte og annullererede udbud. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen. I bilaget tabel B. findes en oversigt over, hvordan kommunernes kommunetyper.

*Opgørelsen af

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

er baseret på de første tre kvartaler af

Mere end hver anden offentlig ordregiver har anvendt en fleksibel udbudsprocedure inden for

det seneste år. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt ordregivere, som Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen gennemførte i

i forbindelse med evalueringen af udbudsloven.

Otte ud af ti ordregivere, som har anvendt fleksible udbudsprocedurer inden for det seneste

år, er enige i, at fleksible udbudsprocedurer medvirkede til, at ydelsen eller produktet bedre

opfyldte deres behov,

jf. figur 3.9.

Knap syv af ti mente, at gevinsterne ved den fleksible proce-

dure stod mål med omkostningerne, selv om omkostningerne almindeligvis vurderes at være

større end ved andre procedurer.

Hver anden ordregiver har anvendt en fleksibel udbudsprocedure

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 43

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Andel, som er helt enig eller overvejende enig i udsagn om fleksible udbuds-

procedurer

Anvendelsen af procedurerne medvirkede til, at ydelsen

eller produktet bedre opfyldte vores behov

80,0

Løsningen blev nytænkt ved at anvende procedurerne

45,9

Procedurerne gav højere transaktionsomkostninger i

udbudsprocessen sammenlignet med, hvis vi havde

anvendt offentligt udbud eller begrænset udbud

69,9

Det krævede få ressourcer at sætte sig ind i

anvendelsen af procedurerne

31,1

Procedurerne gav højere priser på ydelsen eller

produktet sammenlignet med, hvis vi havde anvendt

offentligt udbud eller begrænset udbud

11,1

Gevinsterne ved at anvende procedurerne stod mål med

omkostningerne

68,2

100

Pct.

Anm.:

Baseret på mellem - besvarelser af ordregivende organisation, som har anvendt fleksible udbudsprocedurer inden

for det seneste år. Opgørelsen indeholder ikke ”ved ikke-besvarelser”. Det drejer sig om mellem og

observationer for de

seks forskellige spørgsmål. Selve spørgsmålet, som er stillet, lyder: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om jeres erfa-

ringer med at anvende fleksible udbudsprocedurer?”

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse om ordregivende organisationers erfaring med udbudsloven,

2019.

I undersøgelsen er ordregivere, som ikke har anvendt de fleksible procedurer, blevet spurgt

om, hvorfor dette har været tilfældet. Mere end halvdelen svarede, at procedurerne ikke var

relevante for deres udbud. Samtidig angav

pct., at deres udbud ikke opfyldte kriterierne,

jf.

figur 3.9.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 44

KAPITEL 3 FLEKSIBLE UDBUDSPROCEDURER

Figur .

Fordelingen af ordregivernes årsager til ikke at anvende de fleksible udbuds-

procedurer

Ordregiver fandt ikke procedurerne relevante for opgaven

Udbuddets genstand opfyldte ikke kriterierne for at

anvende procedurerne

Usikkerhed om merværdien ved brug af procedurerne

Forventning om at skulle anvende for mange ressourcer til

at sætte sig ind i procedurerne

Usikkerhed om, hvorvidt procedurerne måtte anvendes til

opgaven

Usikkerhed om, hvordan procedurerne skulle anvendes i

praksis

Forventning om, at procedurerne ville give for høje

transaktionsomkostninger

Ønske om mere end tre til fem tilbudsgivere i

konkurrencen om opgaven

Forventning om, at de fleksible procedurer ville give

højere priser sammenlignet med de øvrige procedurer

25,0

56,9

40,3

23,6

19,4

18,1

13,9

9,7

2,8

Anm.:

Baseret på

besvarelser af

ordregivende organisationer, som har gennemført mindst ét EU-udbud, men som ikke

har anvendt de fleksible udbudsprocedurer inden for det seneste år. Opgørelsen indeholder ikke ”ved ikke-besvarelser” (fem

observationer). Respondenterne havde mulighed for at angive flere årsager. I gennemsnit angav ordregiverne godt to årsager,

og procenterne summer derfor ikke til

. Selve spørgsmålet, som er stillet, lyder: ”Hvorfor har I ikke anvendt fleksible ud-

budsprocedurer inden for det seneste år?”.

Pct.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse om ordregivende organisationers erfaring med udbudsloven,

2019.

Usikkerhed om, hvornår og hvordan de fleksible procedurer kan bruges, kan være medvir-

kende til at mindske anvendelsen. Knap

pct. angiver, at procedurerne ikke blev brugt, fordi

der var usikkerhed om, hvorvidt proceduren måtte anvendes på de konkrete opgaver, ligesom

knap hver femte er usikker på, hvordan procedurerne skal anvendes i praksis.

Også økonomiske hensyn spiller en stor rolle. Hver fjerde er således usikker på merværdien

ved at bruge procedurerne, mens knap hver fjerde forventer, at de ville skulle bruge for mange

ressourcer på at sætte sig ind i procedurerne. Endelig har en mindre del på knap

pct. fra-

valgt de fleksible procedurer pga. en forventning om, at transaktionsomkostningerne ville

være for høje.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 45

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

En tidligere analyse bekræfter, at ordregivere umiddelbart har højere transaktionsomkostnin-

ger (ift. kontraktværdien) ved udbud med forhandling sammenlignet med offentligt udbud.

Forskellene udviskes dog, når der tages højde for andre karakteristika ved udbuddene – de er

således ikke statistisk signifikante. De transaktionsomkostninger, som indgår i den pågæl-

dende analyse, vedrører desuden alene forløbet frem til kontrakttildeling og ikke eventuelle

omkostninger i kontraktperioden eller som følge af en eventuel annullation efter tildeling.

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ”Transaktionsomkostninger ved danske EU-udbud” (

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 46

Kapitel

Konsortier i udbud

KAPITEL 4 KONSORTIER I UDBUD

For det andet kan et samarbejde om at afgive fælles bud føre til et mere konkurrencedygtigt

tilbud fx ved stordriftsfordele eller ved tilvejebringelsen af et bedre og/eller billigere produkt.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om konsortiesamarbejder vejledes der om,

hvordan man skal vurdere et fælles bud konkurrenceretligt.

Konsortiedannelse kan være en måde, hvorpå små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

kan opfylde ordregivers minimumskrav til den økonomiske og tekniske formåen, selv om de

hver for sig ikke lever op til disse krav og ikke kan eller vil kunne løfte den konkrete opgave

alene.

Grundtanken med konsortier og andre samarbejder om at give fælles bud er for det første, at

virksomheder kan gå sammen om at byde på en opgave, de ellers ikke ville kunne byde på. Et

samarbejde om at afgive fælles bud vil dermed kunne medføre flere bud og dermed øge kon-

kurrencen.

Der har imidlertid også været en del opmærksomhed på risikoen for, at virksomheder kan

indgå konkurrencebegrænsende aftaler ved at danne konsortier. Dette kan man læse mere om

i styrelsens vejledning om konsortiesamarbejder.

Konsortiedannelse, er dog ikke alene relevant for SMV’er. Den kan også være en mulighed for

virksomheder, som ønsker at byde på opgaver, der fordeler sig over flere fagområder, og som

de derfor ikke kan løfte selv. Det gælder eksempelvis i et rådgiverudbud, hvor den udbudte

opgave omfatter flere forskellige faglige discipliner, eksempelvis arkitektydelser og ingeniør-

ydelser, og hvor flere af virksomhederne ikke selv besidder alle de nødvendige kompetencer

og ikke har mulighed for at udvide deres kapacitet mv. således, at de besidder alle de nødven-

dige kompetencer.

Andelen af konsortier, der vinder offentlige udbud, er steget i perioden

(frem til .

kvartal). I

var konsortier blandt vinderne i , pct. af alle gennemførte udbud og

delkontrakter, mod , pct. i

( .- . kvartal),

jf. figur 4.1.

I det følgende beskrives udviklingen i konsortier, der vinder danske EU-udbud over tid, samt

karakteristika ved de udbud, der vindes af konsortier, og ved de virksomheder, som indgår i et

konsortium. Derudover undersøges de internationale forskelle i konsortiedannelse i udbud.

Flere konsortier vinder EU-udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: ”Når virksomheder afgiver fælles bud – en vejledning om konsortiesamarbejde i forhold

til konkurrenceloven” (

__________________

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 47

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Antal og andel udbud og delkontrakter vundet af konsortier,

Antal udbud og delkontrakter vundet af konsortier

Andel udbud og delkontrakter vundet af konsortier (pct.)

2015, 2015, 2015, 2015, 2016, 2016, 2016, 2016, 2017, 2017, 2017, 2017, 2018, 2018, 2018, 2018, 2019, 2019, 2019,

kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt.

Antal

Andel (pct.)

Lineær (Andel (pct.))

Anm.:

Figuren viser antal og andel af udbud og delkontrakter med mindst ét konsortium blandt vinderne. Andelen er antallet

sat i forhold til det totale antal udbud og delkontrakter i kvartalet. Baseret på .

gennemførte udbud og delkontrakter ud-

budt som EU-udbud (både rammeaftaler og offentlige kontrakter) med information om vindere, og som er offentliggjort i perio-

den

til og med . kvartal

. Samlet set er der i perioden

konsortier. Alle udbud og delkontrakter er afsluttet inden

den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annulla-

tion er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

Der er ikke oplysninger om, hvor ofte konsortier byder på udbud og delkontrakter, idet der

kun foreligger information om de virksomheder, der vinder udbuddene og delkontrakterne,

jf.

boks 4.1.

Det relativt høje niveau af konsortier, som har vundet kontrakter og rammeaftaler i . kvartal

, skyldes særlig nogle få udbud, hvor mange kontrakter er vundet af konsortier. Således

stammer ca.

pct. af kontrakterne vundet af konsortier fra kun tre udbud i dette kvartal. Alle

tre udbud er rammeaftaler, men er udbudt af forskellige ordregivere og omhandler forskellig-

artede opgaver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 48

KAPITEL 4 KONSORTIER I UDBUD

Boks .

Metode for opgørelsen

af konsortier

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud indeholder informa-

tion om, hvorvidt vinderen af udbuddet er et konsortium. Oplysningen stammer fra et felt i

bekendtgørelsen om indgået kontrakt, som ordregiveren skal udfylde for hver enkelt kontrakt

eller rammeaftale, der er udbudt.

Konsortievariablen er kvalitetssikret i forhold til indberetningsfejl, hvor ordregiver fx angiver,

at vinderen er et konsortium, selv om kontrakten reelt er tildelt flere vindende virksomheder

på en rammeaftale. Variablen vurderes at være mere pålidelig i nyere data, idet ordregiver er

blevet bedre til at udfylde feltet i bekendtgørelsen. Dertil er styrelsen blevet mere opmærk-

som på, hvornår der kan være tale om et konsortium, i den manuelle kvalitetssikring. Fx kan

ordregiver angive, at der er tale om et konsortium, i navnet på den vindende tilbudsgivers.

Derudover kontaktes ordregiver, hvis udfyldelsen af en bekendtgørelse indikerer, at ordregi-

ver fejlagtigt har angivet, at virksomheden er et konsortium.

Andelen af den samlede kontraktsum, der vindes af konsortier, er også steget sammenlignet

med

jf. figur 4.2.

vandt konsortier , pct. af den samlede kontraktsum, mens an-

delen var størst i

med , pct. Konsortier vandt de relativt største kontrakter i

hvor den gennemsnitlige kontraktværdi for udbud vundet af konsortier var mere end fire

gange så stor som for de øvrige udbud. I

var kontraktværdierne mere ens, og

værdien af de udbud og delkontrakter, der blev vundet af konsortier, var således ca.

pct.

højere end øvrige kontrakter.

Se også boks . for yderligere information om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlæg-

ningsdata.

__________________

Feltet er betegnet som ”V. . ) Oplysninger om tilbud: Kontrakten er tildelt en sammenslutning af økonomiske aktører Ja/Nej”.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 49

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Pct.

Figur .

Andel af samlet kontraktsum, der er vundet af konsortier,

5,4

4,6

3,7

2,7

1,1

2015

2016

2017

2018

2019*

Andel udbud og delkontrakter vundet af konsortier

Andel af den samlede kontraktsum vundet af konsortier

1,1

4,9

4,2*

3,4*

2,4

Anm.:

Figuren viser andelen af den samlede kontraktsum, hvor mindst ét konsortium har vundet udbuddet eller delkontrakten,

som værdien tilhører. Baseret på .

gennemførte udbud og delkontrakter udbudt som EU-udbud (både rammeaftaler og

offentlige kontrakter) med information om vindere, og som er offentliggjort i perioden

til og med . kvartal

. Alle ud-

bud og delkontrakter er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørel-

ser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med mang-

lende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsår, ordregivertype, kontrakttype og om opgaven er ud-

budt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den estimerede maksværdi for hele rammeafta-

lens løbetid. Ved rammeaftaler med flere vindende virksomheder vægtes konsortiernes andel af den samlede kontraktværdi

med deres andel af det samlede antal vindere på rammeaftalen. Outliers, med en værdi over mia. kr., er frasorteret i opgørel-

sen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

I de fleste kvartaler frem til og med . kvartal

vinder konsortier lidt oftere offentlige kon-

trakter end rammeaftaler,

jf. figur 4.3.

Herefter er der dog relativt flere rammeaftaler, der vin-

des af konsortier. Udviklingen bærer præg af, at flere af de rammeaftaler, der er vundet af kon-

sortier, er opdelt i mindre delkontrakter, hvor konsortier har vundet flere af de udbudte ud-

bud og delkontrakter på det samme udbud. Fx stammer ca.

pct. af udbud og delkontrakter

vundet af konsortier i . kvartal

fra kun tre rammeaftaleudbud.

Relativt flere rammeaftaler vindes af konsortier de seneste år

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 50

KAPITEL 4 KONSORTIER I UDBUD

Figur .

Andel udbud og delkontrakter vundet af konsortier fordelt på offentlige kon-

trakter og rammeaftaler

Pct.

2015, 2015, 2015, 2015, 2016, 2016, 2016, 2016, 2017, 2017, 2017, 2017, 2018, 2018, 2018, 2018, 2019, 2019, 2019,

kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt.

Anm.:

Figuren viser andel af udbud og delkontrakter med mindst ét konsortium blandt vinderne. Andelen er antallet sat i for-

hold til det totale antal kontrakter i kvartalet. Baseret på .

gennemførte udbud og delkontrakter udbudt som EU-udbud

(både rammeaftaler og offentlige kontrakter) med information om vindere, og som er offentliggjort i perioden

til . kvartal

. Samlet set er

udbud og delkontrakter i perioden vundet af mindst ét konsortium. Alle udbud er afsluttet inden den .

maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er

overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

Offentlige kontrakter

Rammeaftaler

Ca. / af de udbud og delkontrakter, der blev vundet af konsortier i

, vedrører le-

vering af tjenesteydelser. Tjenesteydelseskontrakter udgjorde i samme periode kun ca. halv-

delen af det samlede antal udbud og delkontrakter. Konsortier vinder dermed en relativt stor

andel af disse udbud og delkontrakter. Konsortier er dog særligt overrepræsenteret blandt

vinderne af udbudte kontrakter og rammeaftaler, der har med bygge- og anlægsarbejder at

gøre. Her er konsortier blandt vinderne i , pct. af udbuddene og delkontrakterne mod ,

pct. samlet set,

jf. figur 4.4.

Det skyldes særlig tre rammeaftaler om håndværkerydelser, hvor

mange af delkontrakterne er vundet af konsortier.

Karakteristika ved udbud med vindende konsortier

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 51

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Pct.

Figur .

Andel af udbud og delkontrakter og andel af den samlede kontraktsum vun-

det af konsortier inden for kontrakttyper,

7,9

4,7

4,1

5,6

3,3

1,3

Bygge- og anlægsarbejder

Levering af tjenesteydelser

Varekøb

Andel udbud og delkontrakter vundet af konsortier

Andel af den samlede kontraktsum vundet af konsortier

Anm.:

Figuren viser andelen af udbud og delkontrakter, der vindes af konsortier baseret på henholdsvis antal udbud og del-

kontrakter og kontraktværdi. Baseret på .

gennemførte udbud og delkontrakter udbudt som EU-udbud (både rammeaftaler

og offentlige kontrakter) med information om vindere, og som er offentliggjort i perioden

til . kvartal

. Alle udbud er

afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der

efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er er-

stattet med gennemsnitsværdien for udbudsår, ordregivertype, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale

eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes den estimerede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid. Ved rammeafta-

ler med flere vindende virksomheder, vægtes konsortiernes andel af den samlede kontraktværdi med deres andel af det sam-

lede antal vindere på rammeaftalen. Outliers, med en værdi over mia. kr., er frasorteret i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

er kontraktværdien for et udbud eller en delkontrakt, der er vundet af et konsor-

tium, ca. , gange større end for de øvrige udbud og delkontrakter. Således er den gennem-

snitlige kontraktstørrelse samlet set på knap

mio. kr. for de udbud og delkontrakter, der

vindes af konsortier, og ca.

mio. kr. for de øvrige. Forskellen er større i perioden

, hvor kontraktværdien for udbud og delkontrakter vundet af konsortier var knap tre

gange så høj som for de øvrige kontrakter.

, pct. af kontrakterne udbudt af staten vindes af konsortier, hvilket er oftere end ved udbud

fra andre ordregivertyper,

jf. figur 4.5.

Også blandt regionernes udbud vinder konsortier en

større andel end gennemsnittet. Set i forhold til kontraktværdiens størrelse er det dog i kom-

munerne, de største kontrakter vindes af konsortier. Her er værdien af de udbud og del-

kontrakter, der vindes af konsortier, mere end dobbelt så stor som for de øvrige kontrakters

vedkommende.

Udbud af varekøb og tjenesteydelser, der er vundet af konsortier, har typisk en højere kon-

traktværdi end de opgaver, der vindes af enkeltvirksomheder,

jf. figur 4.4.

For bygge- og an-

lægsarbejder er værdien derimod mindre for kontrakter vundet af konsortier sammenlignet

med de øvrige kontrakter.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 52

KAPITEL 4 KONSORTIER I UDBUD

Figur .

Andel udbud og delkontrakter og andel af den samlede kontraktsum vundet

af konsortier inden for ordregivertyper,

Pct.

6,2

5,1

5,3

4,5

4,3

3,3

4,2

2,1

Stat

Region

Kommune

Offentligretligt organ

Andel udbud og delkontrakter vundet af konsortier

Andel af den samlede kontraktsum vundet af konsortier

Anm.:

Figuren viser andelen af udbud og delkontrakter, der vindes af konsortier, baseret på henholdsvis antal udbud/del-

kontrakter og kontraktsum. Opgørelsen er baseret på .

gennemførte udbud og delkontrakter udbudt som EU-udbud (både

rammeaftaler og offentlige kontrakter) med information om vindere, og som er offentliggjort i perioden

til . kvartal

Udbud udbudt af europæiske agenturer indgår ikke i opgørelsen. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendt-

gørelse om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling,

indgår ikke i opgørelsen. Observationer med manglende kontraktværdi er erstattet med gennemsnitsværdien for udbudsår,

ordregivertype, kontrakttype og om opgaven er udbudt som en rammeaftale eller offentlig kontrakt. For rammeaftaler anvendes

den estimerede maksværdi for hele rammeaftalens løbetid. Ved rammeaftaler med flere vindende virksomheder vægtes konsor-

tiernes andel af den samlede kontraktværdi med deres andel af det samlede antal vindere på rammeaftalen. Outliers, med en

værdi over mia. kr. er frasorteret i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

*Opgørelsen af

er baseret på de første tre kvartaler af

Konsortier kan være en god løsning, når fx flere små virksomheder ønsker at gå sammen om

at byde på en offentlig opgave, som de ikke var i stand til at byde på hver for sig. I , pct. af

alle udbud og delkontrakter, der er vundet af konsortier, og hvor der foreligger information

om antal ansatte i virksomhederne, indgår mindst én mindre virksomhed med færre en

medarbejdere i et vindende konsortium. Dette er noget højere end ved udbud og delkontrak-

ter uden konsortier, hvor små virksomheder er blandt vinderne i ca.

pct. af tilfældene.

Både små og store virksomheder indgår i konsortier

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har information om virksomhedernes størrelse i

vundet af konsortier, i perioden

udbud og delkontrakter, der blev

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 53

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

I lidt over halvdelen af tilfældene består et konsortium af to virksomheder, mens konsortier

med tre virksomheder ses i knap

pct. af tilfældene,

jf. figur 4.6.

Konsortier med flere virk-

somheder ses sjældnere, og således er det kun pct. af de vindende konsortier, der består af

mere end fem virksomheder.

Pct.

Figur .

Fordelingen af antal virksomheder der indgår i et konsortium,

51,2

28,7

5,9

5,2

1,7

Anm.:

Figuren viser andel af udbud og delkontrakter vundet af konsortier med det givne antal virksomheder i. Baseret på

gennemførte udbud og delkontrakter udbudt som EU-udbud, der er offentliggjort i perioden

til og med . kvartal

Et mindre antal delkontrakter ( ) er blevet ekskluderet, da det ikke har været muligt at bestemme, hvor mange virksomheder

der indgik i de respektive konsortier. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kon-

trakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørel-

sen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

> 12

Antal virksomheder

1,4

0,7

1,4

0,7

1,7

Over halvdelen af alle virksomheder i et konsortium har under

ansatte. Godt en tredjedel af

konsortierne består udelukkende af store virksomheder, mens godt en fjerdedel udelukkende

består af små virksomheder. Mere end en tredjedel af konsortierne består således af en blan-

ding mellem små og større virksomheder,

jf. figur 4.7.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 54

KAPITEL 4 KONSORTIER I UDBUD

Figur .

Udbud og delkontrakter vundet af konsortier fordelt på andelen af små virk-

somheder i konsortiet,

Pct.

36,0

26,6

29,7

7,7

Kun større virksomheder

Anm.:

Baseret på

gennemførte udbud og delkontrakter udbudt som EU-udbud, der er offentliggjort i perioden

til og

med . kvartal

. I opgørelsen indgår kun observationer med information om antal ansatte i en eller flere af virksomhe-

derne i konsortiet. Andelene skal derfor ses som en nedre grænse for andelen af små virksomheder. Små virksomheder defi-

neres her som virksomheder med færre end

ansatte. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse

om indgået kontrakt. Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår

ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

Under halvdelen udgøres af

små virksomheder

Halvdelen eller derover

udgøres af små

virksomheder

Kun små virksomheder

Ca.

pct. af de udbud og delkontrakter, der vindes af konsortier, vindes af et konsortium med

mindst én mindre virksomhed, når kontraktværdien udgør mindre end mio. kr.,

jf. figur 4.8.

Ved større kontrakter på over

mio. kr. er det knap

pct. af konsortierne, som indeholder

en mindre virksomhed.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 55

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Pct.

100

Figur .

Andel vindende konsortier med mindst én virksomhed med færre end

an-

satte fordelt på kontraktværdi,

92,6

51,3

1-4,9

5-9,9

10-24,9

25-49,9

50-99,9

Anm.:

Baseret på

gennemførte udbud og delkontrakter udbudt som EU-udbud, hvor der indgår mindst en mindre virk-

somhed med under

ansatte, der er offentliggjort i perioden

til og med . kvartal

. Samlet set er der i perioden

konsortier. I opgørelsen indgår kun observationer med information om antal ansatte i virksomhederne, og hvor udbud-

det har en angivet kontraktværdi. Alle udbud er afsluttet inden den . maj

med en bekendtgørelse om indgået kontrakt.

Profylaksebekendtgørelser, herunder udbud, der efter en annullation er overgået til forhandling, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning af danske EU-udbud ud fra TED-databasen.

>100

Mio. kr.

45,2

45,8

75,2

80,0

72,4

Det er en mindre andel på ca.

pct. af virksomhederne med under

ansatte, som oplever,

at det ofte eller altid er vanskeligt at skrive tilbud i konsortier. Blandt de virksomheder, der

angiver barrieren som potentielt relevant, er det næsten hver fjerde af de små virksomheder,

der oplever barrieren som væsentlig for deres deltagelse i offentlige udbud. Derudover ople-

ver en mindre andel på ca. pct. af de små virksomheder ofte, at det er svært at gennemskue,

hvornår det er muligt at indgå i et konsortium. I interview med respondenter i undersøgelsen

gives der udtryk for, at det at indgå i et konsortium kræver erfaring og særlige kompetencer

såsom advokatbistand. Små virksomheder har ofte ikke juridiske kompetencer i organisatio-

nen, og omkostninger til fx advokatbistand kan være særlig byrdefuldt for små virksomheder.

Epinion har i

på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemført en analyse,

der belyser små virksomheders oplevelse af barrierer ved at deltage i konkurrencen om of-

fentlige opgaver. Mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder er i undersø-

gelsen bl.a. spurgt til, hvor vanskeligt det er skrive tilbud i konsortier, samt hvor svært virk-

somhederne har ved at gennemskue, hvornår det er muligt at indgå i konsortier.

__________________

I undersøgelsen bruges følgende definitioner: "Mikrovirksomheder" har - ansatte, "små virksomheder" har

"mellemstore virksomheder" har -

ansatte og "store virksomheder” har mindst

ansatte.

ansatte,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 56

Kapitel

Bæredygtige danske

EU-udbud

Det offentlige køber årligt ind for et trecifret milliardbeløb. Gennem det offentliges indkøb er

det muligt at understøtte den grønne udvikling ved at stille klima- og miljømæssige krav til de

ydelser og produkter, der købes ind.

KAPITEL 5 BÆREDYGTIGE DANSKE EU-UDBUD

Flere ordregivere har allerede i dag stort fokus på at sikre nye og bæredygtige løsninger i de-

res indkøb. For at finde ud af, hvor mange ordregivere, der aktivt stiller krav eller på anden vis

inkorporerer grønne hensyn i deres udbud, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens foreta-

get en tekstanalyse af en stor mængde udbudsmateriale fra offentlige ordregivere. Gennem-

gangen er foretaget med en ny metode, hvor et specialiseret program gennemlæser udbuds-

materiale for foruddefinerede ord, der kan betegnes som grønne. På denne måde har det væ-

ret muligt at finde frem til udbud, som indeholder grønne elementer.

I nærværende kapitel gennemgås resultaterne af analysen. Herunder fokuseres på disse tre

temaer, der er særligt relevante i forbindelse med grønne indkøb: total- og livscyklusomkost-

ninger, mærker med klima- og miljøhensyn og grønne standarder.

Udbudslovens rammer for grønne indkøb

Grønne hensyn kan inddrages i forskellige led i en udbuds- eller indkøbsproces. Før et udbud

offentliggøres, er det muligt at indgå i dialog med markedet, hvorved ordregiveren kan opnå

en indsigt i, hvilke miljø- og klimakrav markedet kan leve op til, ligesom markedsdialogen kan

afdække nye ideer til grønne løsninger af opgaven. I udbudsmaterialet har ordregiver mulig-

hed for at stille krav eller opsætte konkurrenceparametre for miljø- og klimahensyn. I vurde-

ringen af egnethed eller i udvælgelsen af virksomheder til prækvalifikation kan ordregiver fx

vurdere, hvilke ansøgeres miljøstyringsforanstaltninger der er bedst egnede til at sikre en mil-

jøvenlig gennemførelse af opgaven. Det er også i udbudsmaterialet, at der kan stilles krav til,

at produkterne er miljømærkede, ligesom ordregiver kan vælge at fokusere på totalomkost-

ninger frem for på tilbudsprisen, når de indkomne tilbud evalueres.

Endelig er det muligt at inddrage grønne krav i kontrakten for et udbud. Det kan fx ske ved at

indarbejde incitamenter til, at leverandøren løbende reducerer madspild i driften af en kan-

tine eller sænker energiforbruget ved fx levering af en vaskeriydelse. Ordregiveren kan også

indføre en ændringsklausul i kontrakten, hvor opgaveudførelsen løbende optimeres ift. at

vælge de mest miljø- og klimavenlige materialer eller tilgange.

Udbudsloven er en proceslov, der sætter rammerne for,

hvordan

den offentlige sektor skal

købe ind. Udbudsloven sætter dermed også rammerne for, hvordan offentlige ordregivere kan

varetage samfundsmæssige hensyn – herunder fx hensynet til bæredygtighed – i forbindelse

med de offentlige indkøb. I et konkret udbud er der mulighed for at stille særlige krav, som er

knyttet til kontraktens genstand. Kravene kan angå ethvert trin i produktets livscyklus, fra

produktionen til afskaffelsen. Derudover varetages fx klima- og miljømæssige hensyn ofte ved,

at offentlige institutioner og myndigheder udformer en overordnet indkøbspolitik, som byg-

ger oven på procesreglerne i udbudsloven, og som retter sig mod ordregivernes adfærd. I

nogle tilfælde vil sådanne samfundshensyn kunne medføre en merpris for opgaveløsningen.

Når der købes ind i den offentlige sektor, står ordregiveren via udbudsloven over for en række

forskellige krav, som bl.a. skal understøtte ligebehandling, gennemsigtighed og proportionali-

tet.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 57

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

udbud, der fandt

Med udgangspunkt i ordlisten over grønne ord er der undersøgt i alt .

sted i perioden juni

til marts

. Af disse indeholdt

EU-udbud mindst ét grønt ord.

Det svarer til, at ca.

pct. af alle udbuddene potentielt indeholder et grønt element. Af disse

indeholder langt størstedelen af udbuddene flere grønne ord, idet det kun er godt pct., der

kun indeholder et enkelt grønt ord,

jf. figur 5.1a.

På baggrund af input fra flere relevante aktører er der udarbejdet en liste over

grønne ord,

som kan indikere, om et udbud indeholder et grønt element. Ordlisten varierer fra at inde-

holde mere generelle ord såsom ”miljø” til mere specifikke ord såsom ”mikroplast”.

Der findes ikke en egentlig definition af, hvornår et udbud indeholder et bæredygtigt, grønt

element, ligesom der ikke tidligere er foretaget opgørelser over antallet af bæredygtige danske

EU-udbud. I undersøgelsen defineres et udbud med et grønt element ved, at der fra ordregi-

vers side er anvendt et eller flere ord i udbudsmaterialet, som indikerer, at ordregiver aktivt

har anvendt tiltag, der har til formål at reducere miljø- eller klimapåvirkning gennem indkøbs-

værdikæden, herunder fx i produktion, anskaffelse, anvendelse eller genanvendelse.

For at få et overblik over, hvilke udbud, der potentielt indeholder et grønt element, har Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklet en ny metode, hvor en søgealgoritme har foretaget

en kortlægning af ”grønne” ord i udbudsmaterialet for en stikprøve af danske EU-udbud. Ved

at gennemgå udbudsmaterialet for konkrete grønne ord søges at identificere udbud, hvor or-

dregiver gennem sit ordvalg indikerer, at udbuddet indeholder et grønt element. Se

boks 5.1

for en nærmere beskrivelse af metoden for undersøgelsen.

Der bør altid foretages en vurdering af, om gevinsterne ved at stille flere krav til ansøgerne,

tilbudsgiverne eller produkterne står mål med eventuelt øgede transaktionsomkostninger for

både ordre- og tilbudsgiver. Fx kan komplekse eller omfattende krav om mærker eller certifi-

ceringer afholde særligt små virksomheder fra at kunne byde på opgaver, ligesom det kan

være omkostningsfuldt for ordregiveren at kontrollere, at kravene er opfyldt. Der vil derfor

være tale om en afvejning mellem kravenes positive effekter for fx klimabelastningen og de

konkurrence- og prismæssige effekter.

Udbud med et potentielt grønt element

Det er også muligt at udelukke tilbudsgivere fra et bestemt udbud, hvis de ikke lever op til

miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser. Udbudsloven giver således relativt vide ram-

mer for at prioritere fx grønne hensyn i offentlige indkøb og udbud.

__________________

Se bilag tabel b for den grønne ordliste.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 58

KAPITEL 5 BÆREDYGTIGE DANSKE EU-UDBUD

Figur .

Fordeling af antal grønne ord og antal forskellige unikke grønne ord i udbud,

hvor der indgår mindst ét grønt ord

Pct.

2-5

6-10

11-20 21-50 51-100 >100

Antal grønne ord

4,1

3,4

4,3

24,4

a) Fordelingen af antal grønne ord

blandt udbud med mindst ét grønt ord

32,1

b) Fordelingen af antal unikke grønne ord

Pct.

21,1

32,3

17,9

13,7

10,3

6,5

5,0

9 10 >10

Antal unikke grønne ord

2,4 2,4

1,2 1,5

5,7

11,6

Anm.:

Baseret på udbudsmaterialet fra

ud af .

EU-udbud, der er offentliggjort i perioden juni

- marts

. Der er

samlet set søgt efter

unikke grønne ord, som fordeler sig over .

afarter af grønne ord. Figur

5.1b

viser fordelingen af

unikke grønne ord, hvor der tages udgangspunkt i grundstammen af de

unikke grønne ord og ikke dets afarter. Den lave an-

del af udbud med kun ét grønt ord kan tilskrives, at visse grønne ord først indgår i opgørelsen, hvis udbuddet indeholder mindst

ét til grønt ord (se

boks 5.1

for metode).

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

Knap

pct. af udbuddene i den undersøgte periode indeholder variationer af ordet ”miljø”,

jf.

figur 5.2.

Alle ord i opgørelsen har flere variationer af samme stamord. Fx dækker ”miljø” over

variationerne ”ikkemiljøbelastende”, ”miljøkrav”, ”miljømærke” mv. Der er således ikke over-

raskende en stor andel af udbuddene, som indeholder ordet ”miljø”, selvom der er foretaget

restriktioner, der tager højde for irrelevante ord såsom ”arbejdsmiljø” og ”driftsmiljø”.

Udbud, der har grønne ord, indeholder typisk - forskellige grønne ord, mens knap pct. af

udbuddene indeholder mere end

forskellige grønne ord,

jf. figur 5.1b.

At et udbud indehol-

der flere forskellige grønne ord kan indikere, at der er et større fokus på bæredygtighed, idet

det har været nødvendigt at beskrive udbuddets grønne del med flere ord.

Når et udbud har et grønt element, optræder de grønne ord typisk syv gange i udbudsmateria-

let (medianen). I gennemsnit optræder grønne ord dog

gange, idet gennemsnittet trækkes

op af de godt pct. af udbuddene, som har mere end

grønne ord. For denne gruppe er ud-

budsmaterialet typisk mere omfattende, og mange af ordene optræder ofte i fx en produktli-

ste, en vejledning til et bæredygtigt byggeri eller fx en grøn strategi for en kommune.

__________________

boks 5.1

for mere information om restriktioner for undersøgelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 59

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Andel af alle udbud i perioden, som indeholder det pågældende grønne ord

Pct.

Responsib

ISO 14064

Good Environmental Choice

Efficienc

Bra Miljöval

EN1717

ISO 20400

Global Organic Textile Standard

MSC-mærket/ASC-mærket

Vandkvalitet

ISO 26000

Biodiversitet

Rainforest Alliance

Energi Star

Grøn/green

Sustainable Development Goals

Reducere/reduktionsmål

Mikroplast

ISO 50001

Cradle to cradle/cirkularitet

DS 49001

Genvinding

OEKO-tex

Ecolabel

Økologimærke/ø-mærke

Fairtrade

EU-blomsten

Luftkvalitet

Forurening

Drivhusgas/greenhouse

Emission

Ftalat

Klimaændringer

Genanvend

Totalomkostninger

PEFC

Verdensmål

Genbrug

Energimærke/energimærkning

Udledning/emission

FSC

Bæredygtig/sustainab

Energieffektiv/energiforbrug

Livscyklus

CO2

Svanemærket

ISO 14001

Miljømærke*

Klima

Miljø/environment

Anm.:

Baseret på udbudsmaterialet fra .

EU-udbud, der er offentliggjort i perioden juni

- marts

. Der er samlet set søgt efter

unikke grønne ord, som

fordeler sig over .

afarter af grønne ord. Se bilag

tabel B1

for en oversigt over de søgte ord. Andelene summer ikke til det samlede andel udbud med grønne ord, idet et

udbud kan indeholde flere grønne ord, hvormed andelene overlapper. Nogle af ordene vil have en lav andel, fordi meget generiske afarter af ordene sorteres fra, og fordi

nogle af ordene kun tæller med, hvis de er ledsaget af et andet grønt ord. Disse to restriktioner påvirker fx andelen af ord for ”bæredygtig” og ”biodiversitet”, som i sin

grundform er for generiske til at kunne identificere grønne elementer i udbudsmaterialet.

*Ordet ”miljømærke” er en underkategori under ”miljø”, og indgår derfor også i søjlen for ”miljø”.

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

De grønne ord, som nævnes færrest gange i udbuddene i undersøgelsen, henviser oftest til

specifikke standarder og mærker såsom ”MSC-mærket” vedrørende bæredygtigt fiskeri, som

kun er relevant i få, meget specifikke udbud. Dertil vil der naturligt være færre danske udbud,

hvori der indgår engelske eller svenske grønne ord. Derudover er der

ord, som slet ikke

fremkommer i udbudsmaterialet , herunder flere grønne standarder såsom ISO

bæredygtigt byggeri.

De grønne ord, der er nævnt i flest udbud, varierer fra at være mere overordnede betegnelser

såsom ”klima”, ”bæredygtighed” og ”CO ” til ord, som indikerer, at der anvendes et specifikt

mærke eller standard såsom ”Svanemærket”, ”FSC-mærket” eller ”ISO

”. Mere specifikke

ord må antages at være en bedre indikation for, om et udbud indeholder et grønt element, da

ordene som oftest angives i tilfælde af, at ordregiver stiller mere specifikke krav om fx et

mærke eller en standard, hvilket beskrives nærmere i afsnit . og . nedenfor.

__________________

Det fremgår af bilaget tabel B. , hvilke ord der ikke optræder i udbudsmaterialerne.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 60

KAPITEL 5 BÆREDYGTIGE DANSKE EU-UDBUD

En del af ordene kan grupperes under disse tre temaer: total- og livscyklusomkostninger,

grønne mærker samt grønne standarder. I de følgende afsnit dykkes ned i de tre temaer, og

det undersøges, hvordan ordregiverne anvender ordene i deres udbud.

Total- og livscyklusomkostninger

Totalomkostninger eller

Total Cost of Ownership

(TCO) er, som ordet indikerer, en vurdering

af et produkts eller en ydelses totale omkostninger i hele brugsperioden, hvor alle nuværende

og fremtidige omkostninger såvel som eventuelle gevinster indregnes. Beregninger af total-

omkostninger skal hjælpe ordregivere til at vælge det produkt, der samlet set og gennem hele

produktets levetid er det billigste, fremfor blot at se på, hvad der er billigst i indkøbspris.

Knap

pct. af alle udbud i undersøgelsen nævner mindst ét ord, der relaterer sig til total- og

livscyklusomkostninger,

jf. figur 5.3.

Der nævnes oftest ord, der relaterer sig til ”livscyklus”,

mens , pct. af udbuddene nævner ”totalomkostninger” eller ”TCO”.

Figur .

Andel udbud med grønne ord, der relaterer sig til total- og livscyklusomkost-

ninger

Livscyklus/Life-cycle

Livscyklusanalyse/livscyklusvurdering

(LCA)

Livscyklusomkostninger (LCC)

TCO og livscyklusomkostninger (LCC) kan anvendes som udryk for det samme, men differen-

tierer sig ved, at TCO tager udgangspunkt i ordregivers samlede omkostninger ved anskaffelse

af produktet eller ydelsen, hvor LCC i højere grad medtager omkostninger, der ligger uden for

ordregivers anskaffelses- og brugsperiode samt indirekte omkostninger.

Totalomkostninger

Total cost of ownership (TCO)

Levetidsforlængelse

Cirkularitet

Samlet

Pct.

Anm.:

Baseret på .

EU-udbud, der er offentliggjort i perioden juni

- marts

, og som indeholder ét eller flere

grønne ord. Samlet set er der

EU-udbud, hvor der indgår ét eller flere ord, der relaterer sig til total- og livscyklusomkost-

ninger. Der er søgt efter seks unikke ord med samlet set

variationer af ordene, hvor der tages højde for bl.a. bindestreger,

forskellige endelser på ordene, sprog, forkortelser mv.

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

Miljøstyrelsen har udarbejdet

værktøjer til at beregne TCO, som alle omhandler varekøb.

Beregning af produkters totalomkostninger er traditionelt rent økonomiske beregninger og

medtager i udgangspunktet ikke miljøfaktorer. Alligevel kan der være afledte miljøbesparelser

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 61

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

/ af de udbud, hvor ordet totalomkostninger, TCO og/eller Total Cost of Ownership indgår,

omhandler udbud af varekøb, mens bygge- og anlægsarbejder kun udgør , pct.,

jf. figur 5.4.

Det kan være enklere at beregne TCO i udbud vedrørende varekøb, fordi varerne har en levetid,

der kan beregnes og der findes værktøjer, der kan hjælpe både ordregiver og tilbudsgiver til at

lave beregningerne.

Figur .

Fordelingen af udbud, der indeholder

variationer

af ordet

totalomkostninger,

på kontrakttype

fx i form af reduceret el- og vandforbrug. Omkostningerne ved eksempelvis en elpære begræn-

ser sig ikke til anskaffelsesprisen. Den har også et forbrug og en levetid, som både kan opgøres

i kroner og i klima- og miljøpåvirkning. Derfor kan et fokus på totalomkostninger tilskynde til

mere bæredygtige løsninger, når energi-, vand- og materialebesparende løsninger i højere grad

indregnes i omkostningerne.

Pct.

38,8

8,6

28,3

7,5

Bygge- og anlægsarbejder

16,8

Levering af tjenesteydelser

Varekøb

Anm.:

Baseret på

EU-udbud, der indeholder ordene ”totalomkostninger”, ”TCO” og/eller ”Total cost of ownership”, der er

offentliggjort i perioden juni

- marts

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

For at undersøge i hvilken sammenhæng totalomkostninger nævnes, er der foretaget en gen-

nemgang af udbudsmaterialet for udbud, der indeholder ord, der relaterer sig til totalomkost-

ninger. Når ordregiverne nævner totalomkostninger i deres udbud, er de i knap halvdelen af

tilfældene nævnt i forbindelse med evalueringsmetoden,

jf. figur 5.4.

Det vil sige, at tilbuddet

bliver evalueret på baggrund af totalomkostningerne enten som det eneste kriterium eller

som et del- eller underkriterium. Det er særligt i udbud af varekøb, at totalomkostningerne

Gennemgangen er baseret på udbudsmateriale, der indeholder ordene ”TCO”, ”Total cost of ownership” og ”Totalomkostnin-

ger” samt variationer af ordene.

__________________

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 62

KAPITEL 5 BÆREDYGTIGE DANSKE EU-UDBUD

inddrages i vurderingen af tilbud, mens ingen af de fem udbud af bygge- og anlægsarbejder

nævner totalomkostninger i forbindelse med vurdering af tilbud.

Det kan være vanskeligt for ordregivere at afgøre, om et produkt eller en ydelse er miljø- og

klimavenligt. Offentlige ordregivere fik med udbudsloven i

mulighed for at kræve, at et

indkøb opfylder fastsatte mærkekrav. Tidligere har ordregivende myndigheder kun måttet

stille krav til de bagvedliggende tekniske kriterier, der kræves for at opnå et miljømærke,

mens det nu er muligt at kræve, at et indkøb er forsynet med et bestemt mærke som doku-

mentation for specifikke egenskaber. Mærket skal således fungere som dokumentation for, at

indkøbet har de specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, som ordregiver ef-

terspørger i forbindelse med de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkå-

rene for kontraktens udførelse.

I de udbud, hvor ordregiver ikke anvender totalomkostninger i evalueringen af tilbuddene,

nævnes ordet bl.a. i forbindelse med hensigtserklæringer om, at der i udførelsen af opgaven

skal være fokus på totalomkostninger.

Grønne mærker

Samlet set nævnes de specifikke miljø- og klimamærker i , pct. af alle EU-udbud i undersø-

gelsen. Flere mærker har karakter af at være baseret på en livscyklusanalysetankegang. Det

drejer sig bl.a. om Svanemærket, EU-blomsten og det svenske mærke Bra Miljøvalg. , pct. af

udbuddene i undersøgelsen har nævnt Svanemærket, hvilket tyder på en forholdsvis udbredt

anvendelse af dette mærke,

jf. figur 5.5.

Mærkekravene skal vedrøre krav, der er forbundet med kontraktens genstand

være egnede

til at definere egenskaberne ved denne. Ordregiver skal således have kendskab til, hvilke krav

de enkelte mærker stiller, og om de er tilgængelige og relevante inden for det sortiment, der

udbydes. Ordregiver har dertil pligt til at acceptere andre mærker, der opfylder tilsvarende

mærkekrav, og anden passende dokumentation, der viser, at tilbuddet lever op til kravene i

mærket.

__________________

Anden dokumentation skal dog kun accepteres, hvis de ressourcer, der skal bruges på at vurdere dokumentationen¸ efter en

konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at

tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 63

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Andel EU-udbud

med benævnelse af specifikke grønne mærker

Andel af udbud (pct.)

13,7

7,5

5,2

3,4

2,0

1,6

1,0

0,7

0,6

0,5

0,3

0,2

0,1

Anm.:

Baseret på udbudsmaterialet fra .

danske EU-udbud, der er offentliggjort i perioden juni

til og med marts

Samlet set er der

EU-udbud, hvori der indgår ét eller flere af de fremhævede mærker fra figuren. Der er søgt efter

unikke

ord med samlet set

variationer af ordene, hvor der tages højde for bl.a. bindestreger, forskellige endelser på ordene, sprog,

forkortelser mv.

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

Flere af de mærker, som anvendes i mindre grad, omhandler specifikke produktgrupper så-

som fisk, træ eller computerudstyr. Det er derfor naturligt, at mærkerne ikke anvendes særlig

ofte.

Det mest nævnte mærke, Svanemærket, nævnes oftest som et krav ved tjenesteydelsesopga-

ver såsom rengøring, kantinedrift og tøjvask,

jf. figur 5.6.

Knap

pct. af de udbud, hvor Sva-

nemærket nævnes, omhandler levering af tjenesteydelser. Det er ofte opgaver, som indeholder

rengørings- og vaskemidler, hvor ordregiver anvender mærket som krav eller vægter mærket

og kriterierne bag mærket positivt i evalueringen af tilbud.

Staten er forpligtet til at stille krav om bæredygtigt træ ved de opgaver, hvor det er relevant. I

opgørelsen har , pct. af alle udbuddene nævnt enten FSC- eller PEFC-certificeringen, som

begge omhandler bæredygtigt træ. Tallene viser dog ikke, om der er anvendt krav til bæredyg-

tigt træ i alle de udbud, hvor det kunne være relevant at stille krav om bæredygtigt træ.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 64

KAPITEL 5 BÆREDYGTIGE DANSKE EU-UDBUD

Figur .

Fordelingen af udbud, der indeholder variationer af ordet Svanemærket,

på

kontrakttype

Pct.

33,3

9,7

10,4

9,0

Bygge- og anlægsarbejder

Levering af tjenesteydelser

Varekøb

20,1

17,4

Anvender Svanemærket som krav i hele eller dele af deres udbud (pct.)

Anvender ikke Svanemærket som krav i udbud (pct.)

Anm.:

Baseret på

EU-udbud, der indeholder ordet ”Svanemærket” eller variationer heraf såsom ”Svanen ”,” svanemærkekri-

terierne” mv., offentliggjort i perioden juni

– marts

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

I godt halvdelen af de udbud, hvor Svanemærket er nævnt, anvendes mærket til at stille krav

til hele eller dele af udbuddet. I de resterende udbud nævnes mærket fx i forbindelse med en

generel indkøbspolitik eller en vedlagt vejledning for bæredygtigt byggeri til et udbud om byg-

gerådgivning.

I knap / af udbuddene af tjenesteydelser, hvor Svanemærket er nævnt, anvendes mærket til

at stille krav i hele eller dele af udbuddet, mens det samme er tilfældet for godt / af udbud-

dene vedrørende varekøb, jf. figur . . Særlig ved bygge- og anlægsarbejder anvendes Svane-

mærket typisk kun som krav i en mindre del af ydelsen, fx i forbindelse med rengøring, træ,

maling mv.

Grønne standarder

En standard er en frivillig specifikation, som fastsætter tekniske eller kvalitetsmæssige krav til

produkter, serviceydelser og produktionsmetoder. Ordregivere har mulighed for at inddrage

grønne elementer i udbud ved at stille krav om specifikke standarder. Fx er det muligt at an-

vende standarder i forbindelse med at stille krav om klassificeringen af materialer, således at

mere klimavenlige materialer anvendes af leverandøren, eller krav til efterlevelse af en mere

energieffektiv og miljøvenlig tilgang i levering af en tjenesteydelse.

Anvender ordregiver specifikke standarder, skal ordregiver sikre sig, at standarden indehol-

der relevante krav, som er knyttet til kontraktens genstand, og at anvendelsen sker i overens-

stemmelse med de generelle principper, herunder proportionalitetsprincippet.

Samlet set nævner ordregiverne de grønne standarder, der indgår i undersøgelsen, i pct. af

udbuddene i undersøgelsen,

jf. figur 5.7.

Andelen er primært båret af standarden ISO

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 65

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

om miljøledelse. Andre standarder i opgørelsen nævnes i intet eller i et meget begrænset om-

fang i udbuddene i perioden . Dette kan skyldes, at ordregiverne anvender andre standarder,

som ikke er med i undersøgelsen, da de ikke i udgangspunktet indeholder et grønt element.

Derudover kan der være standarder, der indeholder grønne elementer, som ikke indgår i li-

sten over grønne ord og derfor ikke søges frem i undersøgelsen.

Figur .

Fordelingen af udbud, der indeholder variationer af ordet totalomkostninger,

på kontrakttype

Pct.

9,0

0,8

ISO 14064

(Drivhusgasser)

Samlet

ISO 14001

(Miljøledelsessystem)

DS 49001

(Samfundsansvar)

ISO 50001

(Energiledelsessystem)

ISO 26000

(Samfundsansvar)

Global Organic Textile

Standard

EN 1717 (Forurening af

drikkevand

ISO 20400 (Bæredygtige

indkøb)

0,8

0,4

0,3

0,2

0,1

8,5

Anm.:

Baseret på udbudsmaterialet fra .

danske EU-udbud, der er offentliggjort i perioden juni

til og med marts

. Samlet set er der

EU-udbud, ihvor der indgår ét eller flere af de fremhævede standarder fra figuren. Der er søgt

efter

unikke standarder, hvoraf otte standarder fremgik af udbuddene med samlet set

variationer af ordene, hvor der

tages højde for bl.a. bindestreger, forskellige endelser på ordene, sprog, forkortelser mv.

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

, pct. af udbuddene i undersøgelsen har nævnt standarden ISO

om miljø- og klimale-

delse. ISO

indebærer en oplæring af en organisation i at risikovurdere miljøforhold og

implementere miljø- og bæredygtighedsmål. Under dokumentation for virksomhedernes tek-

niske og faglige formåen har ordregiver mulighed for at stille krav om angivelse af de miljøsty-

ringsforanstaltninger, som ansøgeren eller tilbudsgiveren kan anvende ved udførelsen af kon-

trakten. Ordregiver kan også kræve dokumentation for opfyldelsen af bestemte miljøledelses-

systemer eller miljøledelsesstandarder. Med standarden implementerer organisationen bl.a.

en løbende miljøindsats ud over det, lovgivningen kræver, der fastsættes en miljøpolitik og

målsætninger for miljøarbejdet, og der udarbejdes en årlig miljøredegørelse for organisatio-

nen.

__________________

Se bilag tabel B for et overblik over søgte standarder og antallet af gange standarden er nævnt.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 66

KAPITEL 5 BÆREDYGTIGE DANSKE EU-UDBUD

Størstedelen af de udbud, hvor ISO

nævnes, er udbudt af offentligretlige organer, her-

under særligt forsyningsvirksomheder. Det er i undersøgelsen ofte forsyningsvirksomhe-

derne, der selv er certificeret med standarden, og de stiller således krav om, at tilbudsgivere

også skal være certificerede. De resterende udbud, hvor ISO

nævnes, er primært ud-

budt af kommuner.

Godt halvdelen af alle udbud, hvor ISO

er nævnt, omhandler krav til implementering af

standarden eller en lignende standard eller fremgangsmåde. Kravene stilles forskelligt af or-

dregiverne. Der er i de undersøgte udbud eksempler på anvendelse af standarden som et

mindstekrav, et kontraktkrav eller et krav i udvælgelsen af tilbudsgivere. I en fjerdedel af de

udbud, hvor standarden nævnes, er ordregiver selv certificeret. Derudover er der tilfælde,

hvor standarden anvendes som konkurrenceparameter, hvor tilbudsgiveren modtager point

for at have implementeret miljøledelsesstandarden.

Krav om ISO

kan fx være relevant, hvis ordregiver selv har implementeret et miljøledel-

sessystem og dette har relevans i forbindelse med udførelsen af kontrakten, eller der i kon-

trakten i øvrigt er stillet krav om et systematisk arbejde med miljø- og klimaforhold.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 67

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Boks .

Metodik for identi-

ficering af udbud

med et grønt ele-

ment

For at identificere hvilke udbud der har et grønt element, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

som noget nyt anvendt et søgeprogram, der gennemsøger udbud på baggrund af en prædefineret

liste over grønne ord. Styrelsen har indsamlet det fulde udbudsmateriale for samtlige danske EU-

udbud i perioden juni

til marts

, og har på baggrund heraf undersøgt, hvor mange af ud-

buddene som har et grønt element.

Listen af grønne ord er baseret på en gennemgang af materiale fra relevante aktører, der beskæfti-

ger sig med grønne indkøb såsom Miljø- og Fødevareministeriet, Forum for Bæredygtige Indkøb,

diverse interesseorganisationer, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, EU-Kommissionen mfl.

Endelig har relevante organisationer haft mulighed for at komme med bemærkninger og input til

listen. Samlet set er gennemgangen endt ud i

grundord, som kan indikere, at et udbud indeholder

et grønt element. Ordene rangerer fra at være meget generelle, såsom ordet ”miljø”, til at være mere

fagspecifikke, såsom ordet ”mikroplast”. De unikke ord kan staves på forskellige måder og angives

på forskellige sprog. Fx angives totalomkostninger ofte som “TCO” eller “total cost of ownership”.

Bilaget

tabel B.1

indeholder en oversigt over den samlede ordliste.

For at identificere udbud med et grønt element anvendes et søgeprogram til at gennemsøge ud-

budsmaterialerne for de

grønne grundord. For hvert udbud blev der fremsøgt ord i alle doc-,

docx-, xls- og søgbare pdf-filer i udbudsmaterialet. Søgningsprogrammet (som er udviklet i KFST og

skrevet i Python) finder for hvert udbud antallet af matchende grønne ord uanset ordets endelse,

begyndelse, kontekst eller sætningskonstruktion. Programmet registrerer derved både sammen-

satte ord og forskellige endelser på ordene og finder i alt .

forskellige afarter af de

ord.

Programmets første søgning, uden restriktioner fandt, at samtlige udbud i undersøgelsen indeholdt

mindst ét grønt ord. Dette skyldes særligt ordet ”arbejdsmiljø”, som indgår i de fleste udbud. Det

blev således klart, at der var behov for at indføre restriktioner på ordene – dels for at fjerne ord, der

ikke relaterede sig til undersøgelsen, dels for at finde et mere realistisk mål for udbud med et grønt

element. Det var derfor nødvendigt at foretage en gennemgang af ordenes relevans. Processen for

gennemgangen var som følger:

På baggrund af en manuel gennemgang af de .

ord blev det vurderet, om ordene over-

ordnet kunne antages helt eller delvis at relatere sig til et grønt element. Derved blev mere

end halvdelen af ordene frasorteret, hvilket efterlod .

ord i analysen, der meget bredt

kan tænkes at være grønne. Ud fra denne afgrænsning viste

pct. af udbuddene sig at in-

deholde et grønt element. Ord, der blev sorteret fra, var fx ordet ”galgemaster”, der blev

søgt frem grundet det grønne ord ”EMAS”, der er en forkortelse af ”Eco-Management and

Audit Scheme”. Et andet eksempel er ordet ”havnemiljø”, der blev fremsøgt pga. ordet

”miljø”.

En lidt mere finmasket gennemgang af ordene, hvor ord, som ikke umiddelbart i

sig selv indikerer et grønt element, frasorteres (fx ”Miljøstyrelsen”, ”klimajakke”,

”genbrugsstation” mv.). Fordi et udbud er foretaget af Miljøstyrelsen eller om-

handler en genbrugsstation, er det ikke lig med, at ordregiver har forsøgt at ind-

drage bæredygtige elementer i udbuddet. Det forventes derfor, at udbuddet vil

indeholde andre af de grønne ord, hvis der indgår et grønt element.

På baggrund af den grønne ordliste på

grundord med

variationer resulterede den

første søgning i .

forskellige afarter af ordene. Mange af disse ord er ikke relevante for

undersøgelsen; fx indgik ordene

Grønland,

akklimatisering og arbejdsmiljø. Dertil viste søg-

ningen, at samtlige .

udbud i undersøgelsen indeholdt mindst ét af disse ”grønne” ord.

For at undersøgelsen bedst muligt afspejler udbud, hvor ordregiver aktivt har inddraget

miljø- og klimahensyn, er der fastsat yderligere restriktioner for, hvornår et ord indgår i

undersøgelsen. Ud fra den nye ordliste på .

ord er der på baggrund af fire restriktioner

frasorteret yderligere ord. De fire restriktioner udgjorde følgende:

•

Ord, som anvendes meget ofte og kan være udtryk for generiske ord eller stan-

dardkrav/standardsætninger, sorteres fra. Det er fx ord som ”miljø”, som samlet

set nævnes .

gange i udbudsmaterialerne. Hvis ordregiver aktivt har inkor-

poreret klima- og miljøhensyn i deres udbud, er det forventningen, at meget over-

ordnede ord såsom ”miljø” suppleres af andre grønne ord, og udbuddene derfor

fortsat vil indgå i undersøgelsen, selvom disse generiske ord sorteres fra.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 68

KAPITEL 5 BÆREDYGTIGE DANSKE EU-UDBUD

•

Opgørelsen giver samlet set et overslag over de udbud, hvor ordregiver har inddraget klima- og mil-

jøhensyn. Restriktionerne har til formål at frasortere ord og dermed udbud, som ikke har et grønt

element, men risikerer samtidig at sortere for mange udbud fra. Et grønt ord er dog ikke nødvendig-

vis ensbetydende med, at udbuddet indeholder et grønt element, ligesom fraværet af grønne ord

ikke nødvendigvis betyder, at ordregiver ikke har haft fokus på at fremme bæredygtighed eller an-

dre grønne hensyn.

Forbehold

Metoden indebærer også, at udbud, hvor det er selve opgaven, der er grøn, men hvor der i udbuds-

materialet ikke er specificeret grønne elementer, ikke bliver registreret som et grønt udbud. Fx vil

et udbud af elbiler ikke nødvendigvis indgå i opgørelsen, med mindre ordregiver har beskrevet ud-

buddet med andre grønne ord såsom ”klimaneutral” eller ”miljøvenlig”.

På samme måde kan et udbud have indirekte klima- og miljøeffekter, uden at der stilles særlige krav

eller at selve opgaven er grøn. Fx kan der ved en øget digitalisering af en ydelse opstå et mindsket

behov for transport af personale eller varer, hvorved udledningen af skadelige partikler mindskes,

og dermed mindske klimabelastningen. Sådanne udbud vil ikke blive fanget ved denne metode.

Anvendelse af fleksible udbudsprocedurer kan ligeledes bane vejen for nye eller eksisterende

grønne løsninger, uden at der på forhånd er stillet krav om et egentligt miljømærke eller et konkur-

renceparameter for bæredygtighed. Da det kun er udbudsmaterialet, der undersøges, vil udbud, hvor

ordregiver efterfølgende vælger at tilføje grønne elementer i kontakten, ikke indgå i opgørelsen.

Sidst er der foretaget en vurdering af, om de resterende .

ord i sig selv er nok indika-

tion for, om et udbud indeholder et grønt element, eller om det som minimum skal ledsa-

ges af ét andet grønt ord i udbudsmaterialet. Dette resulterede i, at .

ud af de .

grønne ord skal ledsages af et andet grønt ord. Fx vurderes det, at det sammensatte ord

”miljøkrav” er nok indikation for et grønt element, hvor det sammensatte ord ”bæredygtig-

hed/miljø” skal ledsages af minimum et andet af de grønne ord. Når et ord skal ledsages af

et andet, skal det udspringe af et andet af de

grundord, som der er søgt efter.

Efter en gennemgang af ordlisten ud fra ovenstående principper er antallet af forskellige

ord begrænset til .

•

Ord, der definerer en produktkategori eller er meget specifikke, frasorteres. Fx

frasorteres ordene ”CO -alarm” eller ”miljøbakke”, der er specifikke produkter,

som ikke i sig selv er udtryk for et grønt element. Dertil er ord såsom ”miljøborg-

mester” eller ”miljøbibliotek” sorteret fra, da ordene er meget specifikke og ikke i

selv indikerer et grønt element. Det forventes, at udbud, som indeholder et grønt

element, også vil have andre grønne ord med end ord, der knytter sig til produkt-

kategorierne, og derfor fortsat vil fanges i gennemsøgningen.

Ord, der er en del af et dokumentnavn eller en webadresse, fx ” _miljøkortlæg-

ning_ra_ ” eller ”//wwwunorg/sustainabledevelopment/” sorteres fra.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 69

Kapitel

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

Når private leverandører konkurrerer om de offentlige opgaver, kan det bidrage til at sikre høj

kvalitet i opgaveløsningen, fortsat effektivisering og understøttelse af innovation og nytænk-

ning i den offentlige opgaveløsning. Konkurrenceparametrene for offentlige opgaver kan der-

ved både være kvalitet og innovationskraft, laveste pris eller en kombination heraf.

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

udgjorde andelen af konkurrenceudsatte tjenesteydelser , pct. målt med indikatoren

for konkurrenceudsættelse (IKU) . Det betyder, at ca. en fjerdedel af de tjenesteydelser, som

vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, har været konkur-

renceudsat. IKU’en vedrører i udgangspunktet kun konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser,

og dermed ikke større bygge- og anlægsarbejder eller varekøb, medmindre varekøbet er til-

knyttet tjenesteydelsen.

I det følgende beskrives niveauet og udviklingen i konkurrenceudsættelsesgraden over tid for

henholdsvis kommunernes, regionernes og statens konkurrenceudsættelsesgrad.

Lille fald i konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

Offentlige myndigheder stiller mange forskellige ydelser til rådighed for borgerne såsom ydel-

ser vedrørende sundhed, politi, retsvæsen, uddannelse og infrastruktur. En del af disse ydelser

skal det offentlige selv levere. Det drejer sig om de såkaldte myndighedsopgaver, som omfat-

ter fx politi, forsvar og domstole. Andre ydelser kan det offentlige vælge selv at producere, el-

ler man kan anvende private leverandører til hele eller dele af opgaven. Vælger ordregiveren

at anvende private leverandører, skal opgaven konkurrenceudsættes, fx via et udbud. På den

måde afdækkes det, om opgaven udføres bedst og billigst i privat eller offentligt regi.

blev der konkurrenceudsat offentlige tjenesteydelsesopgaver til en værdi af

, mia.

kr., hvilket svarer til , pct. af de opgaver, som vurderes at kunne løses af både private leve-

randører og det offentlige selv,

jf. figur 6.1.

__________________

boks 6.1

for definitionen af IKU og hvordan den beregnes.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 70

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur .

Offentlige tjenesteydelsesopgaver,

(mia. kr.)

107,5

321,1

Konkurrenceudsat

Ikke-konkurrenceudsat

Anm.:

Der findes ikke en opgørelse af offentlige virksomheders opgaver, som gør det muligt at se, hvad der kan og ikke kan

konkurrenceudsættes. Offentlige virksomheder indgår derfor ikke i figuren.

Kilde: Økonomistyrelsen, Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Konkurrenceudsættelsesgraden beregnes som forholdet mellem de opgaver (bruttoudgifter),

som konkurrenceudsættes, og værdien af det offentliges tjenesteydelsesopgaver, som vurde-

res at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, se

boks 6.1.

Af disse tje-

nesteydelsesopgaver udgjorde statens opgaveportefølje , mia. kr. i

, regionernes ud-

gjorde

, mia. kr., mens kommunernes udgjorde

, mia. kr.

Offentlige ordregivere kan vælge at udarbejde et kontrolbud for at vurdere, om de selv kan

varetage den udbudte opgave mest effektivt. I et kontrolbud byder den offentlige part selv

på opgaven, og det skal ske efter gennemskuelige og konkurrenceneutrale principper. For

kommunerne var andelen af de konkurrenceudsatte opgaver, som blev vundet af kommunen

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver betyder ikke nødvendigvis, at opgaven skal

udliciteres til en privat aktør. Det betyder alene, at opgaven bringes i udbud, og at det testes,

om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen. Hvis det fx viser sig, at

en privat løsning ikke er den mest effektive, kan opgavevaretagelsen fortsætte i offentligt regi.

__________________

Jf. ”Bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud”, ”Vejledning om kommuners og regio-

ners beregning og afgivelse af kontrolbud” og ”Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver”.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 71

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Boks .

Opgørelse af konkurren-

ceudsættelsesgraden og

IKU’ens anvendelse

selv gennem et kontrolbud, på , pct. i

kontrolbud i

Status for offentlig konkurrence tager udgangspunkt i en indikator for konkurrenceudsættelse

– også kaldet IKU. Indikatoren måler, hvor stor en andel af de tjenesteydelser som vurderes at

kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, og som der er skabt konkur-

rence om gennem fx et udbud eller indhentning af flere tilbud. IKU’en er således forholdet mel-

lem værdien af de samlede konkurrenceudsatte bruttoudgifter (tælleren) og værdien af de

samlede bruttoudgifter, det vurderes at være muligt at konkurrenceudsætte (nævneren).

Indikatoren opgøres årligt for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Indikatoren for kom-

muner og regioner udarbejdes af Social- og Indenrigsministeriet, mens opgørelsen for staten –

SIKU – udarbejdes af Økonomistyrelsen.

IKU’en anvendes som indikator for, hvad der er konkurrenceudsat, og ikke for, hvem der vin-

der udbuddet. Den er dermed uafhængig af, om det er en privat eller offentlig leverandør, som

ender med at løse opgaven.

Myndighedsopgaver kan i udgangspunktet ikke konkurrenceudsættes. Myndighedsopgaver

medtages derfor som udgangspunkt ikke i opgørelsen af IKU’en, når det er muligt at adskille

dem fra andre opgaver. For staten er det imidlertid ikke umiddelbart muligt at inddele opga-

ver i myndighedsopgaver, der som udgangspunkt ikke må konkurrenceudsættes, og opgaver,

som kan varetages af både private leverandører og det offentlige selv. Størstedelen af statens

opgaver medregnes derfor i opgørelsen af IKU’en.

. Regionerne og staten har ikke vundet udbud via

Offentlige vareindkøb, der medgår til at løse udbudsmulige opgaver, indgår i nævneren for

IKU’en. Offentlige varekøb indgår i tælleren for IKU, hvis ydelsen, som varekøbet anvendes i,

er konkurrenceudsat; dette, selvom varekøb oftest købes hos private, og varekøbet dermed er

anskaffet på et marked med konkurrence. Et eksempel kan være kantinedrift, som varetages af

den offentlige myndighed selv, men hvor råvarerne til kantinen leveres af private virksomhe-

der. I det tilfælde vil den samlede drift ikke være konkurrenceudsat, og kantinens vareindkøb

vil derfor ikke tælle med som konkurrenceudsat. Hvis kantinedriften konkurrenceudsættes, vil

både udgifter til drift og indkøb af råvarer imidlertid fremgå som konkurrenceudsat og der-

med øge IKU’en. Derudover vil et prisfald i en konkurrenceudsat opgave – fx som følge af god

konkurrence om opgaven – alt andet lige betyde, at IKU’en falder.

IKU’en har visse andre begrænsninger. Indikatoren er baseret på regnskabsdata, hvor kommu-

ner og regioner indberetter udgifter til de opgaver, de varetager, samt værdien af de opgaver,

som er konkurrenceudsatte. Forskelle på de enkelte myndigheders konteringspraksis kan der-

for påvirke indikatorerne. Endvidere er der nogle særlige problemstillinger, der gør sig gæl-

dende for beregningen af statens indikator for konkurrenceudsættelse,

jf. boks 3.2.

Staten, regionerne og kommunerne konkurrenceudsatte i

, pct. af de opgaver, der i

udgangspunktet var mulige at udbyde. Fra

til

er der sket et beskedent fald i IKU’en

på , procentpoint,

jf. figur 6.2.

Udviklingen

konkurrenceudsættelsesgrad hos stat, region og kommune

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 72

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur .

Konkurrenceudsættelsesgraden i stat, region og kommune

Pct

25,8

25,5 25,5 25,1

29,5

28,7 29,3 29,1

26,9

27,1 26,9 26,5

20,2

19,1 19,1

18,3

Samlet

2016

2017

2018

2019

Stat

Region

Kommune

Kilde: Økonomistyrelsen, Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Kommunerne konkurrenceudsatte i

opgaver til en værdi af , mia. kr. Det svarer til en

IKU på , pct.,

jf. figur 6.3.

Dette udgør et fald i kommunernes IKU på , procentpoint siden

, hvormed kommunernes konkurrenceudsættelsesniveau er på samme niveau som i

Konkurrenceudsættelsen af tjenesteydelser, som vurderes at kunne løses af både private

leverandører og det offentlige selv, har ligget i et spænd mellem , og , pct. siden

udgjorde den samlede IKU , pct., hvilket stort set svarer til niveauet i

Konkurrenceudsættelse

kommunerne

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 73

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad,

Pct.

25,0

25,4

26,0

26,4

26,5

26,9

27,1

26,9

26,5

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Faldet i kommunernes IKU kan henføres til, at

kommuner i

oplevede et fald i konkur-

renceudsættelsesgraden, mens

kommuner har øget deres konkurrenceudsættelse i forhold

til

Sammenlignet med

er forskellen i kommunernes IKU (målt ved standardafvigelsen) fal-

det med , procentpoint ,

jf. tabel 6.1.

Afstanden mellem IKU’en for de kommuner, der kon-

kurrenceudsætter mest og mindst, er således faldet.

Opgaver, der er omfattet af frit valg, medregnes i IKU’en, hvis det frie valg har resulteret i, at

en privat leverandør varetager opgaven. Udgifterne til den kommunale opgaveløsning i en frit-

valgsordning tæller derimod ikke som konkurrenceudsat i opgørelsen.

__________________

Tallene er afrundet, hvorfor der er en forskel mellem tallene i teksten og tallene i tabellen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 74

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Tabel .

Sammenligning af ændringerne i kommunernes IKU,

Kommunernes IKU samlet (pct.)

Simpelt gennemsnit for kommunernes

IKU (pct.)

Gennemsnitlig vækst i IKU pr. kom-

mune (procentpoint)

Standardafvigelse for kommunernes

IKU (procentpoint)

2019

26,5

27,2

-0,3

4,4

2018

26,9

27,6

-0,1

4,8

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Anm.:

Tallene er afrundet, hvorfor der er en forskel mellem tallene i teksten og tallene i tabellen.

Kommunernes IKU varierer mellem , pct. og , pct., hvor Samsø Kommune konkurren-

ceudsætter mindst og Gribskov Kommune konkurrenceudsætter mest,

jf. tabel B.2

i bilaget.

Godt

pct. af kommunerne konkurrenceudsætter dog mellem omkring

og knap pct. af

deres opgaver.

Mellemkommuner er den kommunetype, der i gennemsnit har den højeste IKU, mens yder-

kommuner konkurrenceudsætter mindst,

jf. figur 6.4.

Der findes dog kommuner med både

høje og lave konkurrenceudsættelsesgrader inden for alle landsdele,

jf. figur B.3

i bilaget.

__________________

Kommunetyperne er bestemt ud fra et klassifikationssystem på baggrund af

objektive kriterier, som er fastsat i det

daværende Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris publikation ”Landdistriktsprogram

”(

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 75

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Kommunernes konkurrenceudsættelse ud fra kommunetype

Pct.

26,4

26,1

28,4

25,4

26,5

Bykommune (n=35) Landkommune (n=30)

Anm.:

Gennemsnittet er vægtet med kommunernes driftsomkostninger. Kommunetyperne er bestemt ud fra et klassifikations-

system på baggrund af

objektive kriterier. Se bilag

tabel B.3

for kommunernes fordeling mellem kommunetyper.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Mellemkommune

(n=17)

Yderkommune (n=16)

Samlet IKU

Kommunerne konkurrenceudsætter relativt flest opgaver inden for transport- og infrastruk-

tur samt området for byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, som omfatter opgaver så-

som bus- og taxakørsel, vejvedligeholdelse, snerydning samt vedligeholdelse af grønne anlæg

og kirkegårde,

jf. figur 6.5.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 76

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur .

Konkurrenceudsættelse på forskellige områder i kommunerne

Pct.

60,0

58,1

39,9

26,7

25,1

13,9

15,1

3,5

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og

beskæftigelse

Fællesudgifter og

administration mv.

4,1

Byudvikling, bolig- og

miljøforanstaltninger

Kommunernes IKU

4,6

Transport og infrastruktur Undervisning og kultur

20,9

15,8

Andel af opgaver, som kan løses af både private leverandører og det offentlige

Anm.:

Opgaver, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, omfatter kommunernes driftsomkostninger uden myndighedsopgaver.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Regionerne konkurrenceudsatte i

IKU på , procent,

jf. figur 6.6.

Forskellen i kommunernes IKU på forskellige kontoniveauer indikerer, at der i nogle kommu-

ner kan være en mulighed for at konkurrenceudsætte flere opgaver. De kontoniveauer, som

konkurrenceudsættes i højest grad, er også dem, hvor der er størst spredning i graden af kon-

kurrenceudsættelse. På transport og infrastruktur-området er forskellen mellem den kom-

mune med hhv. højest og lavest IKU , procentpoint, hvor Holstebro Kommune har konkur-

renceudsat , pct. af deres opgaver på området og Samsø Kommune kun , pct.

Konkurrenceudsættelse

regionerne

opgaver til en værdi af

, mia. kr. Det svarer til en

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 77

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Pct.

Figur .

Regionernes konkurrenceudsættelse,

20,9

21,3

20,0

20,3

19,9

20,2

19,1

18,3

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Ved opgørelse af IKU’en medtages som nævnt alle indkøb, der indgår i produktionen af de ud-

budsmulige opgaver, dvs. indkøbet indgår som en del af IKU’ens nævner. Dette har bl.a. betyd-

ning for regionernes konkurrenceudsættelsesgrad, idet regionerne i deres drift af sundhedssy-

stemet (som i begrænset omfang er konkurrenceudsat) bruger mange penge på fx medicin,

som købes af private leverandører. Hvis udgifterne til medicin stiger, kan det betyde, at næv-

neren i IKU’en vokser, og at regionernes konkurrenceudsættelsesgrad dermed aftager, selv om

værdien af de konkurrenceudsatte opgaver er uændret eller øget.

Region Midtjylland var i

den eneste region, hvor RIKU’en steg,

jf. figur 6.7,

mens RIKU’en

er faldet med næsten to procentpoint i Region Hovedstaden. Region Sjælland har fortsat den

højeste IKU på trods af et fald på , procentpoint fra

til

. Standardafvigelsen, som

indikerer, hvor stor forskel der er mellem regionerne, er på , procent, hvilket er på niveau

med

. Der kan være forskelle i regionernes opgaveportefølje, som har indflydelse på ni-

veauet for deres IKU.

Regionernes samlede konkurrenceudsættelsesgrad (RIKU) er faldet med , procentpoint fra

til

. RIKU’en har i perioden

været på omtrent

pct., hvorefter der er

sket et fald på næsten to procentpoint i alt.

__________________

Myndighedsopgaver medregnes ikke i RIKU’en, men samtidig er regionerne underlagt sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens

specialeplan, hvilket vanskeliggør konkurrenceudsættelse af visse af regionernes opgaver. Det gælder fx på området for speciali-

seret behandling. Nogle regioner har flere specialiserede hospitalsfunktioner end andre, og dette kan i et vist omfang påvirke de

enkelte regioners konkurrenceudsættelsesgrad.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 78

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur .

Regionernes konkurrenceudsættelse,

Pct.

23,5

20,9

17,9

18,8

20,0

19,3

17,0

15,2

22,3

Region Nordjylland

2018

2019

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Den private tjenesteydelsesindikator for regionerne (PTI) er med , pct. i

faldet med

, procentpoint sammenlignet med niveauet i

jf. figur 6.8.

PTI opgør bruttoudgifter til

private leverandører i forhold til bruttoudgifter til tjenesteydelser, der potentielt set vurderes

at kunne leveres af private. Forskellen mellem IKU og PTI består bl.a. i, at regionernes udgifter

til praksissektoren i form af privatpraktiserende læger medtages i PTI. Desuden ses der i op-

gørelsen bort fra værdien af regionernes evt. egne vundne udbud, når dette er aktuelt.

PTI’en har været stabil omkring

og igen i

, pct. i perioden

til

, hvorefter der er sket et fald

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 79

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Regionernes niveau for privat tjenesteydelsesindikator (PTI)

Pct.

34,4

33,2

33,3

32,7

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Langt de fleste af regionernes opgaver, som vurderes at kunne løses af både private leveran-

dører og det offentlige selv, findes på sundhedsområdet,

jf. figur 6.9.

Men sundhedsområdet er

samtidig det område, hvor regionerne konkurrenceudsætter den mindste andel af

opgaver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 80

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur .

Konkurrenceudsættelse på forskellige områder i regionerne

Pct.

100

49,9

27,3

Sundhed

Social- og

specialundervisning

Regional udvikling

Fælles formål og

administration

16,1

0,9

2,6

2,5

93,9

80,1

Anm.:

Opgaver, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, omfatter regionernes driftsom-

kostninger uden myndighedsopgaver.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

RIKU

Andel af opgaver, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige

Tabel .

Regionernes konkurrenceudsættelse af kontoniveauer i

Sundhed

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Samlet

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Region Sjælland konkurrenceudsætter den største andel inden for to af de fire kontoniveauer,

jf. tabel 6.2.

På sundhedsområdet er der en forskel i IKU på , procentpoint på den region, der

konkurrenceudsætter mest og mindst, mens forskellen er på , procentpoint på kontoen

Fælles formål og administration.

Forskellene kan indikere, at der er en mulighed for at konkur-

renceudsætte flere opgaver på alle kontoniveauer.

(pct.)

Social- og

specialundervis-

ning

58,4

51,9

38,3

49,2

48,7

49,9

Regional udvikling

77,7

80,0

80,9

77,3

86,2

80,1

Fælles formål og

administration

22,4

38,2

30,6

15,4

25,5

27,3

17,8

16,2

17,7

13,6

19,0

16,1

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 81

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Staten konkurrenceudsatte i

opgaver til en værdi af , mia. kr. Det svarer til en kon-

kurrenceudsættelsesgrad på , procent. Statens konkurrenceudsættelsesgrad (SIKU) er

dermed faldet med , procentpoint fra

til

jf. figur 6.10.

Figur .

Pct.

Konkurrenceudsættelse

staten

Statens konkurrenceudsættelsesgrad

27,5

28,8

28,9

28,7

30,0

29,5

28,7

29,3

29,1

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.:

Omkostninger til Domstolsstyrelsen (bogføringskreds

) indgår ikke i opgørelsen af SIKU’en, da Økonomi-

styrelsen vurderer, at omkostningerne hovedsagelig vedrører myndighedsopgaver.

Kilde: Økonomistyrelsen og egne beregninger.

SIKU’en opgøres med udgangspunkt i regnskabstal, hvor indkøbte tjenesteydelser og tilknyt-

tede varekøb opgøres og sættes i forhold til de samlede driftsomkostninger. I de samlede

driftsomkostninger indgår myndighedsopgaver, men disse kan som udgangspunkt ikke kon-

kurrenceudsættes,

jf. boks 6.2.

Det betyder bl.a., at konkurrenceudsættelsesgraden er et under-

kantsskøn for den reelle konkurrenceudsættelse, og at det er vanskeligt at sammenligne niveau-

erne med kommunernes og regionernes IKU, hvor myndighedsopgaver i udgangspunktet ikke

indgår.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 82

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Boks .

Myndighedsopgaver og

statens konkurrenceud-

sættelse

Staten har som udgangspunkt pligt til at varetage myndighedsopgaver selv. Disse kan således

ikke uden hjemmel i lovgivningen konkurrenceudsættes. Derudover varetager staten en

række opgaver in-house. Vurderes det, at de opgaver, som staten varetager in-house, er ud-

budsegnede og har en værdi, der ligger over EU’s tærskelværdier, skal staten med passende

mellemrum konkurrenceudsætte eller markedsvurdere opgaverne for at vurdere, om det fort-

sat er fordelagtigt, at staten selv håndterer opgaven. En opgave kan vurderes til ikke at være

udbudsegnet, hvis opgaven fx ikke har tilstrækkelig volumen, eller hvis der mangler et velfun-

gerende marked for den type opgaver.

Statens opgaver kan således inddeles i tre kategorier: i) konkurrenceudsatte opgaver, ii) myn-

dighedsopgaver, der i udgangspunktet ikke må konkurrenceudsættes samt iii) ikke-konkur-

renceudsatte opgaver, der yderligere kan opdeles i udbudsegnede og ikkeudbudsegnede opga-

ver.

Myndighedsopgaver er en samlebetegnelse for mange forskelligartede opgaver, som har det til

fælles, at de ensidigt og bindende fastlægger og regulerer borgernes og virksomhedernes ret-

tigheder og pligter, typisk i form af forbud, påbud og tilladelser. Myndighedsopgaver er ek-

sempelvis afgørelser i håndhævelsessager (fx hos Forbrugerombudsmanden, Fødevarestyrel-

sen etc.), tilsynsopgaver som fx told, arbejdstilsyn etc. og anvendelse af tvangsmagt i situatio-

ner, hvor myndigheden er i fysisk kontakt med borgeren. Konkurrenceudsættelse af myndig-

hedsopgaver kræver som udgangspunkt, at der er hjemmel i lovgivningen til, at opgaverne må

konkurrenceudsættes.

Myndighedsopgaver kan derfor være konkurrenceudsat, om end det er ukendt, i hvor høj grad

dette gør sig gældende. Af regnskabstekniske grunde medregnes i SIKU’en næsten alle stats-

lige driftsomkostninger som opgaver, der vurderes at kunne løses af både private leverandø-

rer og det offentlige selv – også myndighedsopgaver. Det skyldes, at myndighedsopgaver ikke

kan udskilles fra de enkelte regnskabskonti. Dog er driftsomkostninger for Domstolsstyrelsen

(bogføringskreds

) fratrukket i opgørelsen, da Økonomistyrelsen vurderer, at

disse hovedsageligt vedrører myndighedsopgaver.

Der er dermed tale om en noget mere grovkornet opgørelse af opgaver, som vurderes at

kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, end for regioner og kommu-

ners vedkommende. Det betyder samtidig, at nævneren i SIKU’en indeholder flere opgaver,

end det reelt er muligt at konkurrenceudsætte.

Eksempelvis er alle statens lønninger medtaget, inklusive lønninger til politi og forsvar, selv

om disse i et vist omfang omfatter myndighedsopgaver, der ikke kan konkurrenceudsættes.

Der er stor variation i de enkelte ministerområders konkurrenceudsættelsesgrader, hvilket

bl.a. skal ses i sammenhæng med, at ministerierne har forskelligartede opgaver,

jf. figur 6.11.

Transport- og Boligministeriet er ministeriet med den højeste IKU, her konkurrenceudsættes

, pct. af driftsomkostningerne.

__________________

Jf. cirkulære af

. marts

om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 83

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Ministeriernes konkurrenceudsættelsesgrad,

Transport- og Boligministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børne og Undervisningsministeriet

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Finansministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Kirkeministeriet

Forsvarsministeriet

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

I alt

20,7

19,9

19,3

18,3

29,1

39,2

36,3

35,4

33,7

31,4

30,6

30,1

29,4

28,7

28,5

27,1

55,5

50,4

Pct.

Anm.:

Inddelingen af ressortområder i figuren følger inddelingen af ressortområder ved udgangen af

. Størstedelen af opgaver, som tidligere blev varetaget af Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet, varetages i

og frem af Social- og Indenrigsministeriet. Dette er med undtagelse af Det Økonomiske Råd, som i

blev en del af

Finansministeriets ressortområde. Derudover har Fiskeristyrelsen skiftet ressortområde fra Udenrigsministeriet til Miljø- og Fødevarestyrelsen. Omkostninger til Dom-

stolsstyrelsen (bogføringskreds

) indgår ikke i opgørelsen af SIKU’en, da Økonomistyrelsen vurderer, at omkostningerne hovedsagelig vedrører myndig-

hedsopgaver.

Kilde: Økonomistyrelsen og egne beregninger.

Sammenligning på tværs af ressortområder besværliggøres yderligere af, at der løbende kan

ske ændringer i opgavefordelingen mellem ressortområder. Fx blev opgaver i det daværende

Økonomi- og Indenrigsministerium slået sammen med opgaver fra det daværende Børne- og

Socialministerium i det nye Social- og Indenrigsministerium i

, hvormed ministeriet både

har fået tilført og flyttet opgaver.

Justitsministeriet har den laveste IKU på , procent, men er samtidig også et ministerområde

med mange myndighedsopgaver, som ikke må konkurrenceudsættes. Det er således ikke mu-

ligt for alle ministerområder at opnå konkurrenceudsættelsesgrader på niveau med fx Trans-

port- og Boligministeriets.

Staten har driftsomkostninger for

mia. kr. Disse fordeler sig på myndighedsopgaver, alle-

rede konkurrenceudsatte opgaver og ikkekonkurrenceudsatte opgaver. I en spørgeskemaun-

dersøgelse foretaget i

har de statslige institutioner angivet, at andelen af myndighedsop-

gaver i gennemsnit udgør knap

pct. af driftsomkostningerne,

jf. figur 6.12.

Det svarer til

knap

mia. kr. af de

mia. kr.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 84

KAPITEL 6 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF OFFENTLIGE OPGAVER

Figur .

Statens driftsomkostninger fordelt på opgavetyper (pct.)

30,5

29,1

40,4

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse fra 2018 og Økonomisty-

relsen.

Anm.:

Beregnet på baggrund af

respondenters angivelser af andelen af myndighedsopgaver. De ikkekonkurrenceudsatte

opgaver er fundet residualt ud fra de to andre andele, dvs. konkurrenceudsatte opgaver og myndighedsopgaver. De

instituti-

oner har driftsomkostninger for knap

mia. kr. i

, hvilket er

pct. af de samlede driftsomkostninger i staten.

instituti-

oner har angivet myndighedsandele, der sammenlagt med andelen af konkurrenceudsatte opgaver (fra statens regnskab) ud-

gjorde mere end

pct. af driftsomkostningerne. Af beregningsmæssige årsager er den selvrapporterede myndighedsandel i

disse tilfælde korrigeret, så summen af konkurrenceudsatte opgaver og myndighedsopgaver ikke overstiger de samlede drifts-

omkostninger. Opgørelsen af myndighedsopgaveandelen er forbundet med betydelig usikkerhed.

Konkurrenceudsatte opgaver

Udbudsmulige opgaver

Myndighedsopgaver

Med udgangspunkt i de statslige institutioners skøn for myndighedsopgaveandelen kan der

beregnes en korrigeret SIKU, som tager højde for, at det netop ikke er muligt at konkurrence-

udsætte disse opgaver. På baggrund af de ovennævnte spørgeskemaundersøgelser kan den

korrigerede SIKU beregnes til , pct., mens den ukorrigerede SIKU opgøres til , pct.,

jf.

figur 6.13.

De ikkekonkurrenceudsatte opgaver, som kan løses af både private leverandører og

det offentlige selv, er dog ikke nødvendigvis udbudsegnede. De statslige ordregivere skal lø-

bende vurdere, om deres opgaver er udbudsegnede eller ej. I den vurdering kan der fx ligge, at

opgaven ikke har tilstrækkelig volumen, eller at markedet ikke er velfungerende. Der er ikke i

analysen foretaget en nærmere kontrol med kriterier mv. for disse vurderinger, herunder om

de er ens på tværs. Det medfører en vis usikkerhed i opgørelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 85

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Figur .

Pct.

SIKU’en med og uden korrektion for myndighedsopgaver,

41,9

29,1

Anm.:

Den korrigerede SIKU tager udgangspunkt i besvarelser fra

statslige institutioner. Da der er tale om selvrapporterede

skøn, er opgørelsen af den korrigerede SIKU forbundet med usikkerhed. Omkostninger til Domstolsstyrelsen (bogføringskreds

) indgår ikke i opgørelsen af SIKU’en, da Økonomistyrelsen vurderer, at omkostningerne hovedsagelig vedrører

myndighedsopgaver.

SIKU

Korrigeret SIKU

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse fra 2018 og Økonomistyrelsen.

Vurderingerne spænder fra til

pct. Det afspejler, at institutionerne har forskelligartede

opgaver, og at myndighedsopgaver naturligt udgør en meget forskellig andel af opgaverne.

Samtidig kan variationen afspejle, at institutionerne eventuelt har forskellige opfattelse af,

hvilke opgaver der udgør myndighedsopgaver.

Den korrigerede SIKU skal desuden ses i lyset af, at myndighedsopgavernes andel er baseret

på institutionernes selvrapporterede skøn. Der er stor variation i vurderingen af, hvor stor en

andel af driftsomkostningerne der er myndighedsopgaver blandt de institutioner, der har del-

taget i undersøgelsen.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 86

KAPITEL 6 BILAG

Bilag

Tabel B.

Oversigt over søgeord til identificering af grønne udbud

Grundord

Antal afarter af grundordet

Uden restriktioner

Biodiversitet

Bæredygtig

CO2

Emission

Forurening

Grøn

Vandkvalitet

Luftkvalitet

Udledning

Reducere

Reduktionsmål

Mikroplast

Ftalater

Sustainab

Efficienc

Responsib

Svanemærket

EU-Blomsten

Økologimærke

Ø-mærke

Ecolabel

The EU Organic

Logo

FSC

PEFC

Global Organic

Textile Stan-

dard

OEKO-tex

MSC

ASC

EMAS

Good Environ-

mental Choice

Bra Miljöval

183

313

272

436

909

138

109

152

757

Med restriktioner

Antal gange ordet og dets afarter

nævnes

Med restriktioner

461

708

550

230

275

1.784

236

327

449

210

131

Antal udbud ordet og

dets afarter nævnes

Med restriktioner

126

144

Uden restriktioner

332

8.783

8.714

4.262

11.139

45.497

1.068

931

3.009

8.011

144

1.284

842

2.253

3.250

904

1.201

1.014

225

133

1.731

18.977

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 87

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Charter for

Sustainable

Cleaning

Rainforest Alli-

ance

Fairtrade

Pro planet

Sustainable

cleaning

Miljømærke

Energy-star

EU-Energy La-

bel

Energimærke

Energiforbrug

Energieffektiv

ISO 50001

ISO 26000

DS 49001

ISO 14001

ISO 14020

ISO 14067

ISO 20400

ISO 21931

ISO 37101

ISO 14064

ISO 22766

ISO 38200

EN 1717

IEC 52000

ISO 14024

ISO 34101

Verdensmål

Sustainable De-

velopment

Goals

Global Compact

TCO

Livscyklus

Cradle to cradle

Genanvend

Genvinding

Genbrug

Cirkularitet

Levetidsforlæn-

gelse

Drivhusgas

Klima

Klimaændringer

Miljø

277

790

586

2.745

397

286

714

277

703

322

397

286

705

168

112

162

337

139

236

781

3.114

191

593

2.466

6.152

1.200

7.662

1.614

13.559

155

16.971

150

133.706

196

163

369

226

262

155

2.084

150

7.003

120

277

761

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 88

KAPITEL 6 BILAG

Environment

Samlet

117

8.813

1.417

9.776

323.282

19.444

844

Anm.:

Listen af grønne ord er baseret på en gennemgang af materiale fra relevante grønne aktører. Tabellen viser antallet af

forskellige grønne ord, der udspringer af det oprindelige, og antallet af grønne ord. For at identificere udbud med et grønt ele-

ment anvendes et søgeprogram til at gennemsøge udbudsmaterialerne for de

grønne grundord. For hvert udbud blev der

fremsøgt ord i alle doc-, docx-, xls- og søgbare pdf-filer i udbudsmaterialet. Søgningsprogrammet (implementeret i Python) fin-

der for hvert udbud antallet af matchende grønne ord uanset ordets endelse, begyndelse, konteksten eller sætningskonstruktio-

nerne. Programmet registrerer derved både sammensatte ord og forskellige endelser på ordene og finder i alt .

forskellige

afarter af de

ord. Ved at anvende en række restriktioner (beskrevet i boks . ) har det været muligt at skabe et mere reali-

stisk billede af, hvilke udbud der indeholder et grønt element.

Kilde: Udbudsmateriale fra danske EU-udbud indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en afgrænset periode.

Figur B.

Danmarkskort – konkurrenceudsættelse i kommunerne fordelt geografisk

Anm.:

Farveskalaen er fastsat, så den dækker spændet fra de kommuner, der konkurrenceudsætter mindst, til de kommuner,

der konkurrenceudsætter mest, målt ved IKU. Inddelingen i kategorier er baseret på at opnå omtrent lige fordeling af antal kom-

muner i hver kategori.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 89

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Tabel B.

Kommunernes IKU og ændring i IKU i procentpoint

Kommune

Samlet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Yderkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Mellemkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Kommunetype

IKU 2018

26,9

26,7

31,4

26,0

25,9

26,3

24,7

26,4

31,4

27,4

27,6

25,6

42,9

26,0

27,2

30,2

23,9

27,3

25,0

30,1

25,9

28,5

28,6

27,7

26,8

33,6

52,5

29,8

24,7

28,2

24,4

28,1

27,0

26,6

31,1

25,4

36,9

30,8

26,8

22,4

28,9

36,4

IKU 2019

26,5

27,3

30,0

26,4

24,7

24,8

23,3

26,5

33,4

28,6

26,8

24,7

42,0

25,8

27,5

29,9

23,2

27,6

24,8

31,4

25,1

27,5

28,5

24,4

27,7

34,2

43,7

29,9

24,1

29,1

23,9

27,9

27,3

26,2

31,5

24,8

37,0

30,0

26,9

24,3

28,4

34,1

Ændring i IKU 2018-

2019 (procentpoint)

-0,3

0,6

-1,4

0,4

-1,2

-1,5

-1,4

0,1

2,0

1,2

-0,8

-0,9

-0,2

0,3

-0,3

-0,8

0,3

-0,1

1,4

-0,7

-1,0

-0,1

-3,3

0,9

0,6

-8,8

0,1

-0,7

0,9

-0,5

-0,2

0,3

-0,4

0,5

-0,6

0,2

-0,8

0,0

1,9

-0,5

-2,3

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 90

KAPITEL 6 BILAG

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Bykommune

Yderkommune

Bykommune

Yderkommune

Bykommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Landkommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Yderkommune

27,5

27,8

39,6

26,7

23,2

27,8

22,8

32,3

23,9

30,0

24,0

27,6

25,0

37,8

23,1

27,4

25,8

21,7

22,5

22,1

28,8

28,9

29,2

31,9

22,5

22,2

25,5

32,0

25,4

27,0

25,9

20,9

27,0

24,0

21,9

29,5

34,5

33,4

33,6

25,5

23,8

24,1

22,3

25,4

26,8

28,5

28,7

40,1

25,1

24,2

26,1

22,6

30,9

25,2

29,8

23,0

27,9

26,0

36,6

21,9

27,5

25,9

20,5

22,2

21,9

28,5

29,1

28,7

31,5

22,3

23,5

25,8

32,1

25,3

25,4

24,9

18,0

27,9

23,0

21,5

27,6

33,4

32,5

33,5

25,7

24,0

23,4

21,7

24,9

26,4

0,9

0,5

-1,6

1,0

-1,6

-0,3

-1,4

1,3

-0,2

-1,1

0,3

1,0

-1,2

-1,3

0,1

-1,2

-0,3

-0,2

0,2

-0,5

-0,3

-0,2

1,4

0,3

0,2

-0,1

-1,6

-1,0

-2,9

0,9

-1,1

-0,4

-1,9

-1,1

-0,9

-0,1

0,2

-0,7

-0,6

-0,5

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 91

STATUS FOR OFFENTLIG KONKURRENCE

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Yderkommune

Landkommune

Bykommune

20,1

23,4

28,7

25,8

28,8

31,5

26,1

33,5

19,6

26,7

29,1

23,6

20,5

23,1

28,4

25,5

29,0

31,7

26,5

29,2

19,6

28,0

29,5

23,5

0,4

-0,3

0,2

0,3

-4,3

0,0

1,4

0,4

-0,1

Anm.:

Ændringen i IKU er opgjort i procentpoint.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.

Tabel B.

Oversigt over fordeling af kommuner efter kommunetype

Yderkommuner

Bornholm

Langeland

Lemvig

Lolland

Læsø

Morsø

Norddjurs

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Skive

Struer

Thisted

Tønder

Varde

Vesthimmerland

Ærø

Mellemkommuner

Favrskov

Faxe

Fredericia

Halsnæs

Holbæk

Horsens

Ishøj

Middelfart

Næstved

Odder

Ringsted

Silkeborg

Slagelse

Sorø

Stevns

Tårnby

Vejle

Landkommuner

Assens

Billund

Brønderslev

Esbjerg

Fanø

Frederikshavn

Faaborg-Midtfyn

Guldborgsund

Haderslev

Hedensted

Herning

Hjørring

Holstebro

Ikast-Brande

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Mariagerfjord

Nordfyn

Nyborg

Odsherred

Randers

Rebild

Svendborg

Bykommuner

Albertslund

Allerød

Ballerup

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Kolding

København

Køge

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 146: Orientering om Status for Offentlig Konkurrence 2020, fra erhvervsministeren

SIDE 92

KAPITEL 6 BILAG

Syddjurs

Sønderborg

Vejen

Viborg

Vordingborg

Aabenraa

Lejre

Lyngby-Taarbæk

Odense

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Skanderborg

Solrød

Vallensbæk

Aalborg

Aarhus

Anm.:

Kommunetyperne er bestemt ud fra et klassifikationssystem på baggrund af

Kilde: Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris publikation ”Landdistriktsprogram 2007-2013” (2008).

objektive kriterier.