Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2257039_0001.png
Til Folketingets Erhvervsudvalg
Nordea Danmark
Grønjordsvej 10
PO Box 850, 0900 København C
06. oktober 2020
Orientering om FinCEN datalæk og hvidvask
Kære Erhvervsudvalg
I Politiken og Berlingske Tidende (1/10/2020) behandler aviserne Nordeas rolle i forbindelse med pen-
geoverførsler i 2016 fra en virksomhed, Allied Wallet, via en kunde i Nordea til Deutsche Bank. Allied
Wallet er ikke og har ikke været kunde i Nordea.
Aviserne problematiserer vores ansvar i forbindelse med disse overførsler. Nordea vurderer overord-
net, at vi har overholdt vores forpligtelser i denne sag. Samtidig er Nordea meget bevidst om, at vi tid-
ligere, ikke har levet op til vores ansvar i forhold til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Vi under-
vurderede opgaven, hvor mange ressourcer det krævede, og kompleksiteten og omfanget af arbejdet.
Det er en erkendelse, der har medført, at vi i dag har 1600 mennesker ansat alene til bekæmpelse af
økonomisk kriminalitet og har investeret over 6 mia. kr. siden 2015.
Vores ansvar som bank
Som bank skal vi kende vores egne kunder indgående. Derudover skal vi overvåge pengeoverførsler,
også dem, der går fra en tredjepart via vores kunder igennem banken. Her er det vigtigt at skelne mel-
lemhvad vores ansvar er i forhold til hvilke aktører og situationer:
KYC (KnowYourCustomer
eller kend din kunde):
Vi har en forpligtelse til at lave KYC på vores egne
kunder, herunder hvad deres forretningsområde er, hvem deres ejere er, hvilken slags kunder de har
etc. Vi skal derimod ikke lave KYC på vores kunders kunder.
Sanktionsscreening:
Vi foretager sanktionsscreeninger på alle led i kæden i en pengeoverførsel
–aktu-
elle sanktionslister er indlagt i vores systemer, og alle udenlandske betalinger og information i disse
betalinger screenes mod disse lister. Hvis screeningen slår ud, lader vi ikke pengeoverførslen gå igen-
nem.
Transaktionsmonitorering:
Vi overvåger også pengeoverførsler, der går gennem banken baseret på
det, vi ved om den enkelte kunde via vores KYC og ud fra den erfaring, vi har med kundens adfærd.
Selve transaktionsmonitoreringen foregår efter, overførslen har fundet sted.
I denne monitorering reagerer vores systemer, hvis der sker noget usædvanligt
det kan fx være
usædvanligt mange overførsler, eller at beløbene pludselig stiger markant. Hvis vores systemer reage-
rer på noget usædvanligt, undersøger vi sagen nærmere, og vi tager oftest en samtale med vores
kunde for at høre, hvad det skyldes. Hvis mistænkelig adfærd ikke kan afvises, laver vi en indberetning
til myndighederne og igangsætter en udvidet KYC af kunden.
Denne sag omhandler nogle konkrete pengeoverførsler fra en tredjepart via vores kunde, der ikke
omtales i artiklerne, gennem os - til en af vores korrespondentbanker, Deutsche Bank.
Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland, FO-nr. 2858394-9, Patent- och registerstyrelsen, CVR-nr. 25992180, København
ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 6/10-20 fra Nordea om de seneste læk fra FinCEN filerne og hvidvask
2257039_0002.png
Vi kan ikke svare på, hvorfor Deutsche Bank er blevet mistænksomme over for virksomheden. Helt
generelt kan der være flere årsager til, at man reagerer på bestemte pengeoverførsler. Det kan være,
virksomheden er kunde, og man derfor har viden fra KYC, man kan forholde transaktionerne til, det
kan være, man har fået et tip. Hvis vi ikke har samme viden, eller de specifikke pengeoverførsler ikke
slår ud som usædvanlige i vores systemer, så reagerer vi ikke.
Det er blandt andet derfor, vi er fortalere for, at bankerne kan få lov til at dele mere viden med hinan-
den, hvilket også var en del af
Fi a s Da arks Hvidvask Taskforce’
anbefalinger
så den viden, som
den ene bank har også kan bruges af andre banker. Det kunne fx også være viden om, at der er fore-
taget en indberetning på en bestemt virksomhed.
Hvert år går der 2,8 mia. overførsler gennem Nordea, dvs. 90 overførsler hvert sekund - hver dag, hele
året. Hvis vi får en alarm, undersøger vi den manuelt. Nordea i Danmark får ca. 90.000 alarmer om
året på transaktioner.
La gt de fleste alar er viser sig at være ”falske” –
men der hvor vi ikke kan af-
vise, at der er foregået noget mistænkeligt, indberetter vi det til myndighederne, hvilket banker og
kreditinstitutter gjorde over 40.000 gange sidste år.
Slutteligt vil jeg meget gerne stå til rådighed, hvis I har spørgsmål eller ønsker, at vi stiller viden til rå-
dighed for udvalget.
Med venlig hilsen
Bjørn Bøje Jensen
Bankdirektør og Country Senior Executive
Nordea Danmark
Anita Nedergaard Nielsen
AML Responsbile
Nordea Denmark