BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Stop

diskrimination

i skolen

LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Forord

Ligeværd er en grundsten i det danske skolesystem. Men en særlig gruppe elever i

grundskolen oplever ikke det ligeværd tilstrækkeligt – LGBTQ+ eleverne. Derfor skal vi have

stoppet diskrimination mod LGBTQ+ elever i skolen, så flere elever kan føle sig trygge og

inkluderet i det danske skolesystem.

Denne rapport er Danmarks første om børn og unge LGBTQ+ personers trivsel og vilkår

i grundskolen. Den giver ordet til nuværende og tidligere skoleelever, som fortæller om

deres oplevelser i grundskolen og om, hvordan grundskolen kan blive et mere LGBTQ+

inkluderende sted at være og lære.

I 2016 udgav UNESCO rapporten “Out in the Open”, som viste at skolen er det sted, hvor

børn og unge LGBTQ+ personer oplever mest mobning, fordomme og stigmatisering. Der

sidder gennemsnitligt 1 – 2 LGBTQ+ elever i hver skoleklasse. Det er deres trivsel og vilkår i

grundskolen, som rapporten sætter fokus på. Det er aldrig sket før. Rapporten skal bane

vejen for en markant større indsats for LGBTQ+ elevernes trivsel og vilkår i det danske

skolesystem.

På Internationalt plan halter det danske skolesystem langt efter skolesystemer i lande som

Belgien, England, Finland, Frankrig, Holland, Malta, Norge, Spanien, Sverige og Tyskland, når

det kommer til at være LGBTQ+ inkluderende ifølge rapporten “LGBTQI Inclusive Education

Report” foretaget af IGLYO i 2018.

I Danmark er der gennemført flere undersøgelser og målinger af LGBTQ+ personers

trivsel og vilkår, men de handler i overvejende grad om voksne LGBTQ+ personers liv

frem for børn og unges. Der findes ingen viden om LGBTQ+ personers grad af åben-

hed, trivsel og oplevelser med mobning og diskrimination i relation til grundskolen.

Denne rapport fastslår, at alt for mange LGBTQ+ elever mistrives og har for dårlige

vilkår i grundskolen sammenlignet med eleverne i den nationale trivselsmåling

(Uddannelsesstatistik.dk, 2020). Her drejer det sig om alt fra mobning, diskrimination,

homofobiske og transfobiske skældsord, manglende LGBTQ+ undervisning, ensom-

hed og manglende tryghed og accept i skolen. Her spiller undervisningsmiljø og

skolekultur en afgørende rolle.

En ung LGBTQ+ person beskriver sin oplevelse af grundskolen således:

“Der er ingen ord til at beskrive den ensomhed og den frygt, som jeg gennemgik

hver dag, mens jeg bare ventede på hvornår mine mobbere følte for at gå efter

mig igen.” (Anonym respondent).

Denne rapport sætter fokus på LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen.

Rapporten henvender sig til politikere, beslutningstagere og aktører på skole- og

uddannelsesområdet og har til formål at præsentere ny viden om LGBTQ+ elevers

trivsel og vilkår set fra børn og unges perspektiv.

Rigtig god læselyst.

Ansvarshavende redaktør: Nicolaj Laue Juhl

Redigering: Andreas Beck Kronborg, Alex Lauridsen Delamare

og Sidsel Sofie Poulsen

Faglig sparring: Andreas Beck Kronborg, Alex Lauridsen Delamare, Mads Hvid

og Susanne Branner Jespersen

Dataindsamling: Nicolaj Laue Juhl

Grafisk Layout: Siv Ærøe Hyllested

Udgivelsesår: Februar 2021

Rapporten er udarbejdet af LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark

Du kan læse mere om LGBT+ Ungdoms og LGBT+ Danmarks arbejde på

www.lgbtungdom.dk og www.lgbt.dk

For henvendelser kontakt:

Nicolaj Laue Juhl

Politisk talsperson

LGBT+ Ungdom

Mobil: (+45) 22 41 74 00

E-mail: [email protected]

Nicolaj Laue Juhl

Politisk talsperson, LGBT+ Ungdom

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Tak

Denne rapport bygger på nuværende og tidligere LGBTQ+ elevers oplevelser og triv-

sel i den danske grundskole i alderen 13 - 25 år. 910 har deltaget i spørgeskemaunder-

søgelsen, som er blevet delt gennem de sociale medier. Vi har løbende haft kontakt

til flere af deltagerne for at få et indblik i deres oplevelser.

Vi vil gerne takke de mange børn og unge, som ved at besvare vores spørgeske-

maundersøgelse har gjort os klogere på deres trivsel og vilkår i grundskolen - uden

jer var det ikke lykkedes at lave Danmarks første rapport om LGBTQ+ elevers trivsel

og vilkår i grundskolen. Også stor tak til Sabaah, Foreningen for Støtte til Transkøn-

nede Børn, Copenhagen Pride, Sex og Samfund, Amnesty International Danmark og

andre LGBTQ+ relaterede organisationer og netværk, som har hjulpet os med at dele

spørgeskemaundersøgelsen på sociale medier. En stor tak til alle for hjælpen med

at synliggøre spørgeskemaet over for målgruppen. Mange tak til Jacob Højgaard

Christensen, adjunkt og viceleder af Nationalt Center for Skoleforskning, Aarhus Uni-

versitet, for at læse rapporten igennem og give en kvalitetsvurdering af det faglige

indhold.

En helt særlig tak skal gå til de mange børn og unge, som har delt deres personlige

historier med os gennem interviews. Mange har deltaget med et brændende ønske

om at hjælpe andre børn og unge LGBTQ+ personer, der oplever udfordringer og

mistrivsel i forbindelse med deres skoletid. Det har været en stor hjælp.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Indhold

Resumé

Alt for mange LGBTQ+ elever mistrives og udsættes for diskrimination i skolen

Sådan skaber vi en mere inkluderende og mangfoldig skole

Politiske anbefalinger fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark

Sammenfatning

Kvalitetsvurdering af rapporten

Metode

Kapitel 1: Hvem er LGBTQ+ eleverne?

Repræsentation af kønsidentiteter

Repræsentation af seksuelle orienteringer

Alder

Klassetrin

Størrelsen på byen, deres grundskole ligger i

Landsdel, deres grundskole ligger i

Kapitel 2: Refleksioner og åbenhed om seksuel orientering og kønsidentitet

Refleksion og åbenhed om kønsidentitet

Refleksion og åbenhed om seksuel orientering

Opsummering af reflektion og åbenhed om seksuel orientering

og kønsidentitet i skolen

Åbenhed om seksuel orientering og kønsidentitet i skolen

Barrierer for åbenhed om seksuel orientering og kønsidentitet på skolen

Kapitel 3: Social og psykisk trivsel i skolen

Kan du være dig selv over for dine klassekammerater?

Kan du være dig selv over for dine lærere?

Kan du være dig selv generelt på skolen?

Hvordan har du det med at gå i skole?

Har du på noget tidspunkt overvejet at skifte skole?

Føler du dig ensom på skolen?

Har du oplevet at føle dig trist og ked af det i skolen?

Har du har oplevet at have selvmordstanker?

Har du udført selvskade?

Har du en spiseforstyrrelse?

Hjælp og rådgivning fra fagpersoner på skolen

Kapitel 4: Skældsord, diskrimination og mobning

Tydelige regler for god opførsel i klasselokalet

Homofobiske og transfobiske skældsord i skolen

Mobning og diskrimination i skolen

Mobning og diskrimination på baggrund af kønsidentitet og/eller kønsudtryk

Mobning og diskrimination på baggrund af seksuel orientering

Kapitel 5: Undervisning og LGBTQ+ repræsentation i skolen

Undervisning om forskellige seksuelle orienteringer

Undervisning om forskellige kønsidentiteter

Seksualundervisning

LGBTQ+ repræsentation på skolen

Lærere og pædagogers viden om forskellige seksuelle

orienteringer og kønsidentiteter

Viden om kønsidentitet og seksuel orientering uden for skolen

Kapitel 6: Behov for inkluderende fællesskaber uden for skolen

Kapitel 7: Åbenhed og accept i familien

Åbenhed og accept over for forskellige kønsidentiteter i familien

Åbenhed og accept over for forskellige seksuelle orienteringer i familien

Kapitel 8: Omverdenens syn på egen LGBTQ+ identitet

114

115

116

118

103

104

105

108

109

110

112

Kapitel 9: LGBTQ+ elevernes bud på en mere inkluderende og mangfoldig skole 119

Hvordan kan skolens indretning blive bedre og mere tryg for dig?

119

Hvordan kan undervisningen blive bedre og mere tryg for dig?

120

Hvordan kan din skole blive mere åben og tryg for elever med din seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet?

121

Litteraturliste

123

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Resumé

Alt for mange LGBTQ+ elever mistrives og udsættes for diskrimination i skolen

Der sidder gennemsnitligt 1 – 2 LGBTQ+ elever i hver skoleklasse. Det er deres trivsel

og vilkår i skolen, som denne rapport sætter fokus på. Det er aldrig sket før. Derfor

har vi i LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark taget initiativ til Danmarks første rapport,

der undersøger LGBTQ+ elevers oplevelser med at gå i skole, fordi vi mener, det

er på høje tid at sætte fokus på LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i skolen. Rappor-

ten viser tydeligt, at mange LGBTQ+ elever mistrives, når mere end hver anden har

selvmordstanker og har udført selvskade.

Denne rapport fastslår, at alt for mange LGBTQ+ elever mistrives og har for dårlige

vilkår i grundskolen sammenlignet med eleverne i den nationale trivselsmåling (Ud-

dannelsesstatistik.dk, 2020). Internationale undersøgelser har tidligere dokumente-

ret, at LGBTQ+ elever er mere udsatte på en række områder, som f.eks. mobning,

mistrivsel, diskrimination, ensomhed, fysisk og psykisk vold og diskriminerende sprog-

brug (UNCESO, 2016; DCUM, 2018b). Det billede bekræfter denne rapport desværre

også er tilfældet for danske LGBTQ+ elever. Og noget tyder på, at det kan have stor

indflydelse på lysten til at gå i skole, når LGBTQ+ elever føler sig fire gange mindre

glade for at gå i skole sammenlignet med eleverne i den nationale trivselsmåling

(Uddannelsesstatistik.dk, 2020).

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 37 % af LGBTQ+ eleverne, at de i meget høj grad

eller i høj grad føler sig ensomme på skolen. I den nationale trivselsmåling svarer kun

6 % af eleverne, at de meget tit eller tit føler sig ensomme (Uddannelsesstatistik.dk,

2020). Det viser, at LGBTQ+ eleverne føler sig ca. 6 gange oftere ensomme i skolen

sammenlignet med svarfordelingen fra den nationale trivselsmåling.

Det er særligt opsigtvækkende, at 64 % af LGBTQ+ eleverne har selvmordstanker. 53

% af LGBTQ+ eleverne har udført selvskade og 40 % har en spiseforstyrrelse. Det er

alarmerende.

I undersøgelser foretaget af Børnerådet af 9. klasses elever om selvskade og spisefor-

styrrelser svarer 22 % af eleverne, at de har udført selvskade (Børnerådet, 2016a). Bør-

nerådets undersøgelser viser også, at 23 % af pigerne og 9 % af drengene i 9. klasse har

øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse (Børnerådet, 2016b). Sammenlignet med

resultaterne i vores undersøgelse viser det, at LGBTQ+ elever er markant mere udsatte

i forhold til at udføre selvskade og udvikle en spiseforstyrrelse. Det kalder på handling.

Mange LGBTQ+ elever udsættes for mobning og diskrimination i skolen

I spørgeskemaundersøgelsen svarer mere end 9 ud af 10 af LGBTQ+ eleverne, at de

oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen, som f.eks. ”bøsse”, ”lebbe”,

”homo”, ”tranny” eller ”gay”. Det viser med stor tydelighed, at homofobiske og trans-

fobiske skældsord er en omfattende udfordring i det danske skolesystem. Homofobi-

ske og transfobiske skældsord skal tages langt mere alvorligt, når der tale om syste-

matisk stigmatisering og diskrimination af LGBTQ+ personer i skolen. I straffelovens

§266 b, fremgår det klart, at hadefulde ytringer på baggrund af seksuel orientering

er ulovligt. Det er altafgørende for at bekæmpe diskrimination af LGBTQ+ personer i

skolen, at der bliver taget ansvar og handles - ligesom Dansk Boldspil Union har gjort

på fodboldbanen (DBU.dk, 2019).

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 56 % af LGBTQ+ eleverne, at de ikke har oplevet

mobning i skolen af baggrund af deres LGBTQ+ identitet. Det er stærkt bekymrende.

I den nationale trivselsmåling svarer 8 % af eleverne, at de oplever at blive mob-

bet (Uddannelsesstatistik.dk, 2020). Der er altså en markant forskel på oplevelsen

af mobning mellem LGBTQ+ eleverne sammenlignet med eleverne i den nationale

trivselsmåling.

Mobningen og diskriminationen af LGBTQ+ eleverne sker på mange på forskellige

måder, som f.eks. hadefulde kommentarer, trusler om vold eller direkte voldelige

handlinger, latterliggørelse, tilråb, øgenavne, digital mobning og fordomme. I un-

dersøgelsen svarer 6 %, at de har oplevet trusler om vold, mens 5 % svarer, at de

har været udsat for vold på grund af deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk. Det er

fuldkommen uacceptabelt, at denne form for mobning og diskrimination sker i den

danske grundskole.

Det fremgår af vores undersøgelse, at 67 % af LGBTQ+ eleverne ikke oplever tydelige

regler for god opførsel i klasseværelset i forhold til brug af skældsord og mobning på

baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering. Det tyder på, at mange skoler

mangler en klar mobbepolitik og handlingsplan på området for, hvordan mobning

og diskrimination skal håndteres af personalet og ledelsen i samarbejdet med ele-

verne og deres forældre.

Mangelfuld undervisning i forskellige kønsidentiteter

og seksuelle orienteringer i skolen

Resultaterne fra undersøgelsen indikerer med al tydelighed en stor mangel på un-

dervisning, viden og repræsentation af forskellige kønsidentiteter og seksuelle ori-

enteringer i det danske skolesystem. Det er et bekymrende billede, som kan give os

svarerne på både den øgede mistrivsel blandt LGBTQ+ eleverne samt det diskrimi-

nerende sprogbrug og mobning mod LGBTQ+ elever, som fremlægges i rapporten.

Kun 23 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at de har lært om forskellige seksuelle orien-

teringer i skolen, mens kun 9 % svarer, at de har lært om forskellige kønsidentiteter i

skolen. Størstedelen peger på, at de har lært om det i enten seksualundervisningen,

dansk, samfundsfag, biologi eller projektuger og temadage. Det er i iøjefaldende, at

27 % har lært om forskellige seksuelle orienteringer, og 43 % har lært om forskellige

kønsidentiteter i projektuger eller temauger. Det tyder på, at disse emner ikke ellers

er inkorporeret i undervisningen, men er henstillet til noget særligt én gang i løbet af

ens skoletid.

I spørgeskemaundersøgelsen har vi også spurgt om LGBTQ+ eleverne føler, at der er

repræsentation af forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer på plakater,

i kampagner, temadage, projektuger og lignende i deres klasselokale eller på deres

skole generelt. Hele 90 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at de ikke føler, at forskellige

kønsidentiteter er repræsenteret på skolen, mens 79 % svarer, at de ikke føler, at der er

repræsentation af forskellige seksuelle orienteringer på skolen. Samlet tyder det på,

at der er stor mangel på repræsentation af forskellige kønsidentiteter og seksuelle

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

orienteringer i det danske skolesystem. Det viser, at LGBTQ+ eleverne ikke oplever, at

skolemiljøet består af et mangfoldigt billede af forskellige livsformer og identiteter.

Seksualundervisningen mangler kvalitet og LGBTQ+ repræsentation

I spørgeskemaundersøgelsen svarer kun 7 % af LGBTQ+ eleverne, at de har oplevet

en meget god eller god seksualundervisning, mens over halvdelen (54 %) svarer, at

de har oplevet en dårlig eller meget dårlig seksualundervisning. Det er stærkt be-

kymrende, at så få LGBTQ+ elever oplever at have modtaget en god seksualunder-

visning, hvilket tyder på, at kvaliteten af seksualundervisningen på mange skoler er

utilstrækkelig.

I undersøgelsen svarer knap 2 ud af 10 (17 %), at de har lært om forskellige seksuelle

orienteringer, 11 % svarer, at de har lært om forskellige familieformer, mens kun 5 % har

lært om forskellige kønsidentiteter i seksualundervisningen. Det er opsigtsvækkende,

at så få elever oplever at lære om forskellige seksuelle orienteringer, familieformer

og kønsidentiteter i seksualundervisningen. Det er på trods af, at der i Fælles Mål for

Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) fremgår, at eleverne

skal lære om mangfoldighed i krop, køn og seksualitet efter 6. klassetrin (Børne- og

Undervisningsministeriet, 2019). Det indikerer, at mange skoler ikke lever op til kompe-

tencemålene for køn, krop og seksualitet i Fælles Mål for SSF.

LGBTQ+ eleverne peger på at mere undervisning og accept i skolen vil gøre skolen

mere mangfoldig og tryg

I spørgeskemaundersøgelsen er LGBTQ+ eleverne blevet spurgt ind til, hvad de me-

ner kan skabe en mere inkluderende og mangfoldig skole. Det har vi gjort for at give

ordet til dem, det hele handler om; LGBTQ+ eleverne.

Mere end hver anden svarer, at synlige skilte på skolen, som forbyder skældsord og

mobning mod LGBTQ+ personer vil gøre skolens indretning bedre og mere tryg for

dem. Det underbygger rapportens alarmerende resultaterne med diskriminerende

sprog og mobning.

I undervisningen efterspørger LGBTQ+ eleverne generelt mere viden om forskellige

seksuelle orienteringer (87 %) og kønsidentiteter (82 %), samt en bedre seksualun-

dervisning med fokus på forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer (87 %).

Mange LGBTQ+ elever efterspørger ligeledes, at lærerne skal vide mere om forskellige

seksuelle orienteringer og kønsidentiteter og tale mere åbent om det for at sikre en

bedre og mere tryg undervisning.

For at skabe en mere åben og tryg skole efterspørger LGBTQ+ eleverne ligeledes op-

lysning og information om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer. Mere

end 7 ud af 10 svarer, at hvis de talte mere åbent om forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer på skolen, vil den blive mere åben og tryg. Det er ikke overra-

skende, når vores undersøgelse viser, at en manglende repræsentation og oplysning

om LGBTQ+ identiteter med stor tydelighed er en udfordring i det danske skolesystem.

Mange LGBTQ+ elever efterspørger også en mobbepolitik mod skældsord og mob-

ning relateret til LGBTQ+ personer, der vil hjælpe på oplevelsen af tryghed og åbenhed

på skolen samt en skolekampagne mod skældsord og mobning af LGBTQ+ personer.

Samlet set viser LGBTQ+ elevernes forslag til løsninger på, hvad der kan skabe en

mere mangfoldig og inkluderende skole, at det kræver en helhedsorienteret indsats –

både i skolens indretning, undervisning og skolekultur – at sikre mere trivsel og bedre

vilkår for LGBTQ+ eleverne i skolen.

I LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark ser vi frem til at understøtte udviklingen af løsnin-

gerne - både lokalt og nationalt - så undersøgelsens bekymrende og alarmerende

resultater kan blive grundlag for en markant større indsats for en mere inkluderende

og mangfoldig skole til gavn for alle elever. Ligeværd er en grundsten i det danske

skolesystem, men det er desværre tydeligt, at alt for mange LGBTQ+ elever ikke anses

for ligeværdige i deres dagligdag i skolen. Derfor skal vi stoppe diskrimination i skolen

sammen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Sådan skaber vi en mere inkluderende og

mangfoldig skole

Politiske anbefalinger fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark

Årlig trivselsmåling af LGBTQ+ elevers trivsel i grundskolen og på

ungdomsuddannelserne

(DCUM, 2018b). Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge ved målingen og måden den

gennemføres på. Målingen bør derfor ikke være obligatorisk for eleverne, så LGBTQ+

elever, der ikke ønsker at dele deres information om seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet i en måling, vil kunne fravælge det. Trivselsmålingen bør også bruges til

at belyse de løbende effekter af indsatser, som skal sikre mere trivsel og bedre vilkår

for LGBTQ+ elever i grundskolen.

Landsdækkende skolekampagne mod mobning og skældsord

rettet mod LGBTQ+ personer

Mere end 9 ud af 10 LGBTQ+ elever oplever, at homofobiske og transfobiske skælds-

ord bliver brugt på skolen. Det er alvorlige udfordringer, som kræver handling. Derfor

anbefaler vi, at Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører en landsdækkende

skolekampagne mod mobning og skældsord rettet mod LGBTQ+ personer.

Den landsdækkende skolekampagne skal skabe større forståelse for og anerkendelse

af forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter i det danske skolesystem. Den

bør indeholde informationsmateriale og undervisningsforløb, som kan bidrage til at

skabe mere information og viden om forskellige kønsidentiteter og seksuelle oriente-

ringer i det danske skolesystem. Herudover anbefaler vi, at den indeholder konkrete

redskaber til forebyggelse af homofobiske og transfobiske skældsord i skolen.

Kampagnen kan med fordel inddrage relevante aktører på skoleområdet, såsom

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever, Lærerstude-

rendes Landskreds og Kommunernes Landsforening. Disse aktører er relevante

samarbejdspartnere i både udarbejdelsen og lanceringen af den landsdækkende

kampagne.

Lovkrav om LGBTQ+ undervisning i grundskolen som en integreret del af

undervisningsmaterialet og pensumlister

Rapporten viser tydeligt, at der mangler undervisning og information om forskellige

seksuelle orienteringer og kønsidentiteter i det danske skolesystem. Det betyder, at vi

har en generation, som stort set ikke har lært om forskellige seksuelle orienteringer

og kønsidentiteter i deres skoletid. Det skaber uvidenhed og fordomme om LGBTQ+

personer. Derfor anbefaler vi, at der indføres en lov om LGBTQ+ undervisning, som

en integreret del af undervisningsmaterialet og pensumlister – ligesom det er blevet

indført i Skotland og England (Gov.scot, 2018a; Gov.uk, 2019).

85 % af LGBTQ+ eleverne mener, at mere undervisning i forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer vil gøre undervisningen bedre og mere tryg. Det er ikke over-

raskende, når kun 23 % har lært om forskellige seksuelle orienteringer og kun 9 % har

lært om forskellige kønsidentiteter i skolen.

Et lovkrav om LGBTQ+ undervisning i grundskolen vil bidrage til et mere inkluderende

og mangfoldigt undervisningsmiljø og skabe større repræsentation i undervisnings-

materialet. Det vil sikre at undervisningen er lige så mangfoldig, som de elever, der

sidder i klasselokalet. En større repræsentation og synlighed af LGBTQ+ personer

gennem undervisning vil også styrke bevidstheden om, at LGBTQ+ personer er en

almindelig del af skolen og samfundet – og altid har været det.

2. Landsdækkende skolekampagne mod mobning og skældsord rettet mod

LGBTQ+ personer

3. Lovkrav om LGBTQ+ undervisning i grundskolen som en integreret del af

undervisningsmaterialet og pensumlister

4. Nedsættelse af arbejdsgruppe til fremme af en mere inkluderende og

mangfoldig skole

5. Læreruddannelsen skal indeholde viden om forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer samt viden om forebyggelse af diskrimination

Rapporten viser med stor tydelighed, at alt for mange LGBTQ+ elever mistrives og

har for dårlige vilkår i det danske skolesystem. De oplever diskrimination og bliver

ikke repræsenteret hverken i undervisningsmaterialet eller skolemiljøet. Derfor skal vi

sammen skabe et mere inkluderende og mangfoldigt skolesystem, for at sikre at flere

føler sig inkluderet og trives. Det kræver en helhedsorienteret indsats. Det fortæller

LGBTQ+ eleverne i rapporten. De politiske anbefalinger er derfor udarbejdet på bag-

grund af LGBTQ+ elevernes egne bud på løsninger.

Årlig trivselsmåling af LGBTQ+ elevers trivsel i grundskolen

og på ungdomsuddannelserne

Denne rapport er Danmarks første undersøgelse på området, og sikre en grund-

læggende viden om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i skolen. Den manglende vi-

den på området har været en stopklods for en større indsats på området. Derfor

anbefaler vi en årlig trivselsmåling af LGBTQ+ elevers trivsel i grundskolen og på

ungdomsuddannelserne.

LGBTQ+ elever er mere udsatte for mistrivsel, mobning, vold, ensomhed og diskrimi-

nerende sprogbrug. Derfor er det vigtigt at foretage årlige trivselsmålinger i grund-

skolen og på ungdomsuddannelserne. De bør gennemføres i tillæg til den årlige

trivselsmåling på skolerne, som en separat anonym trivselsmåling. I undersøgelsen

bør der spørges ind til oplevelser med mobning, diskrimination, helbred og generel

trivsel i elevens dagligdag i skolen som LGBTQ+ elev – her kan man lade sig inspirere

af andre internationale undersøgelser på området, der benytter sig af denne metode

(DCUM, 2018b) samt vores undersøgelse.

Det er ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø vigtigt, at undersøgelsen er separat,

fordi der er juridiske forhold som gør, at målingen bør være fuldstændig anonym

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Nedsættelse af arbejdsgruppe til fremme af en mere inkluderende

og mangfoldig skole

Vi anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal fremme et mere inklude-

rende og mangfoldigt skolesystem med inspiration fra “LGBTI Inclusive Education Wor-

king Group” i Skotland (Gov.scot, 2018b). Det kræver en sammenhængende indsats

at fremme en mere inkluderende og mangfoldig skole til gavn for alle elevgrupper.

På Internationalt plan halter det danske skolesystem langt efter skolesystemer i lande

som Belgien, England, Finland, Frankrig, Holland, Malta, Norge, Spanien, Sverige og

Tyskland, når det kommer til at være LGBTQ+ inkluderende ifølge rapporten “LGBTQI

Inclusive Education Report” foretaget af IGLYO i 2018. Det skal vi have rettet op på.

Arbejdsgruppen skal komme med konkrete bud på oprettelsen af et rådgivnings-

system, handlingsplaner til forebyggelse af LGBTQ+ relatereret diskrimination og

mobning samt udarbejde en informations- og videns indsats til fremme af LGBTQ+

repræsentation i skolen. De forebyggende indsatser bør basere sig på viden fra an-

dre landes LGBTQ+ indsatser i deres skolesystemer. Arbejdsgruppen bør hjælpe til at

vurdere de løbende indsatser på området.

Vi anbefaler, at arbejdsgruppen består af centrale aktører på området inddelt i hhv.

en videnssøjle og en implementeringssøjle. Videnssøjlen anbefaler vi, bl.a. består af

LGBT+ Ungdom, LGBT+ Danmark, Sabaah, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn,

Danske Skoleelever samt relevante fagpersoner og forskere på området. Vi anbefaler,

at implementeringssøjlen bestå af bl.a. LGBT+ Ungdom, LGBT+ Danmark, Danmarks

Lærerforening, Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund, Skolelederfor-

eningen, Kommunernes Landsforening samt Børne- og Undervisningsministeriet eller

en relevant styrelse i ministeriet. Denne sammensætning sikrer, at de nødvendige

initiativer tilpasses skolens hverdag.

Arbejdsgruppen bør løbende aflægge rapport for Børne- og Undervisningsministe-

ren og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg med status på LGBTQ+ elevers

trivsel og vilkår i grundskolen og de politiske indsatser på området. Arbejdsgrup-

pen bør have medbestemmelse på rapporten, udarbejdelsen af indsatserne og

implementeringen.

Læreruddannelsen skal indeholde viden om forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer samt viden om forebyggelse af diskrimination

Det er tydeligt i rapporten, at lærerne mangler redskaber til at kunne håndtere og

forebygge mobning og skældsord rettet mod LGBTQ+ personer. Derfor anbefaler vi,

at læreruddannelsen skal indeholde viden om forskellige kønsidentiteter og seksuelle

orienteringer samt viden om forebyggelse af diskrimination. Denne anbefaling kan

drage inspiration fra lignende tiltag på læreruddannelsen i Sverige, Norge og Holland

(IGLYO, 2018).

75 % af LGBTQ+ eleverne mener, at hvis lærerne vidste mere om forskellige seksuelle

orienteringer og kønsidentiteter og talte mere åbent om det, så vil undervisningen

blive bedre og mere tryg. Hver anden LGBTQ+ elev oplever ikke, at de kan opsøge en

voksen i skolen, hvis de har brug for det enten i frygt for misforståelse, utryghed eller

tillid. Det indikerer, at der også er behov for at tilbyde opkvalificering og efteruddan-

nelse af lærernes og pædagogernes LGBTQ+ kompetencer, så flere kan fremme en

mere inkluderende og tryg skolekultur.

Vi skal sikre, at fremtidens lærere opbygger kompetencer til at tale mere kvalificeret

om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer som en integreret del af den

daglige undervisning. Derfor skal viden om forskellige kønsidentiteter og seksuelle ori-

enteringer samt viden om forebyggelse af diskrimination være en del af læreruddan-

nelsen, særligt i de pædagogiske og didaktiske fag - ligesom faget ”Køn, seksualitet

og mangfoldighed” på pædagoguddannelsen. Derfor foreslår vi også, at det valgfrie

kursus ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” på læreruddannel-

sen skal erstattes med et specialiseringsmodul på 10 ECTS-point.

Det skal sikre, at homofobiske og transfobiske skældsord bliver fortid i den danske

grundskole, og at vi får et mere mangfoldigt og inkluderende undervisningsmiljø. Læ-

reruddannelsens indhold er et fundamentalt instrument for at sikre sig, at lærerne er

klædt på til at håndtere og arbejde fyldestgørende med den virkelighed, de møder i

skolen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Sammenfatning

Hvordan står det til i det danske skolesystem, når det kommer

til LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår? Det har vi i LGBT+ Ungdom

og LGBT+ Danmark undersøgt gennem en omfattende

spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 910 nuværende

og tidligere LGBTQ+ elever. Den skal belyse, hvordan børn og

unge LGBTQ+ personer oplever skole- og undervisningsmiljøet i

det danske skolesystem, og hvordan de trives.

Internationale undersøgelser har tidligere dokumenteret, at

LGBTQ+ elever er mere udsatte på en række områder, f.eks.

mobning, mistrivsel, ensomhed, fysisk og psykisk vold og

diskriminerende sprogbrug (UNCESO, 2016; DCUM, 2018b).

Det er vigtigt at understrege, at mange af respondenterne er gået

ud af grundskolen, dette skaber en risiko for, at resultaterne ikke

er repræsentative i forhold til den samlede population af LGBTQ+

elever i grundskolen. Det betyder dog ikke, at resultaterne skal

forkastes – de skal blot læses med begrænsninger og konkrete

forbehold in mente.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Refleksioner og åbenhed om

kønsidentitet og seksuelle orientering

76%

ikke-ciskønnede personer har tænkt over

deres kønsidentitet inden de fylder 16 år

I undersøgelsen er LGBTQ+ eleverne blevet spurgt ind til deres

kønsidentitet, der handler om individets egen indre oplevelse af

sit køn, sin krop og sin måde at udtrykke sig selv på, f.eks. på-

klædning, kønsudtryk og talemåder. De er også blevet spurgt ind

til deres seksuelle orientering, der handler om individets seksuelle

tiltrækning til andre individer.

4/10

ikke-ciskønnede personer har talt med nogen

om deres kønsidentitet inden de fylder 16 år

Kønsidentitet

Idet ciskønnede personer

ikke i samme grad har overvejelser

om deres kønsidentitet er respondenter, som har angivet,

at de er ciskønnede mænd og kvinder frasorteret, for kun at

belyse ikke-ciskønnede personers overvejelser og åbenhed

om kønsidentitet. Det handler om personer, der ikke definerer

sig med det køn, de blev tildelt ved fødsel. Herunder akønnede,

demiboy, demigirl, flydende kønsidentitet, genderqueer,

interkønnet, non-binær, neutrois, transkønnet mand,

transkønnet kvinde, pankønnet, polykønnet, qustioning og

respondenter i svarkategorien andet.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer næsten 8 ud af 10 (76 %) af

ikke-ciskønnede respondenter

, at de har tænkt over deres køn-

sidentitet, inden de fylder 16 år, dvs. for de flestes vedkommende

inden de går ud af grundskolen. Mens kun lidt mere end 4 ud af 10

(43 %) af ikke-ciskønnede personer har talt med nogen om deres

kønsidentitet, inden de fylder 16 år.

Yderligere er refleksioner og åbenhed om kønsidentitet blandt

transkønnede kvinder og mænd blevet undersøgt for at sam-

menligne med tidligere undersøgelser på området . Her svarer

mere end 9 ud af 10 (91 %) af transkønnede kvinder og mænd, at

de har tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 16 år, mens

knap 6 ud af 10 (57 %) har talt med nogen om deres kønsidentitet,

inden de fylder 16 år

1. Personer, der definerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen; mand eller kvinde.

2. Personer, der ikke definerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

transkønnede kvinder og mænd har

tænkt over deres kønsidentitet

inden de fylder 16 år

transkønnede kvinder og mænd har talt

med nogen om deres kønsidentitet inden

de fylder 16 år

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Seksuel orientering

I forhold til refleksioner og åbenhed om

seksuel orientering svarer mere end 9 ud

af 10 (92 %), at de har tænkt over deres

seksuelle orientering, inden de fylder 16

år, mens kun 6 ud af 10 (62 %) har talt om

deres seksuelle orientering, inden de fylder

16 år.

Sammenlignet med undersøgelsen “Ud-

fordringer og stigma i forhold til at have en

LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research

i 2020, synes der at være at være en ten-

dens til en tidligere refleksion og åbenhed

om kønsidentitet og seksuel orientering

hos børn og unge LGBTQ+ personer i vores

undersøgelse.

Selvom der ses tendenser til en mulig posi-

tiv udvikling i retning af øget tidlig åbenhed

om kønsidentitet og seksuel orientering, er

det overordnede billede ikke opløftende. For

hovedparten af børn og unge LGBTQ+ per-

soners vedkommende går der stadig en del

år, fra de reflekterer over eller fornemmer

deres kønsidentitet og/eller seksuelle ori-

entering, som børn og unge, til at de første

gang taler med nogen om det.

LGBTQ+ identitet.

Det tyder på, at der er bestemte personer,

som LGBTQ+ eleverne føler sig mere trygge

ved at være åbne over for, særligt deres

klassekammerater (38 %), end andre, sær-

ligt deres lærere (10 %), hvilket kunne tyde

på, at eleverne ikke føler sig sikre på deres

lærers reaktion.

9/10

har tænkt over deres seksuelle

orientering inden de fylder 16 år

6/10

har talt om deres seksuelle

orientering inden de fylder 16 år

Næsten hver tredje LGBTQ+ elev skjuler

deres kønsidentitet og/eller seksuelle ori-

entering i skolen, fordi de oplever, det er et

utrygt sted at være åben

I spørgeskemaundersøgelsen er LGBTQ+

eleverne, som ikke er åbne over for alle på

skolen om deres seksuelle orientering og/

eller kønsidentitet blevet spurgt, hvorfor de

ikke er åbne. Heraf svarer mere end 4 ud

af 10 (41 %), at de tror, at det vil gøre deres

liv mere besværligt, hvis de talte åbent om

deres LGBTQ+ identitet. Næsten hver tredje

(31 %) svarer, at de ikke er åbne i skolen,

fordi det er et utrygt sted at være åben. 30

% svarer, at de ikke er åbne, fordi de tror

andre ikke vil acceptere det. Knap hver

fjerde (22 %) svarer, at de tror, at de andre

elever vil mobbe dem, hvis de er åbne om

deres LGBTQ+ identitet.

En anonym respondent beskriver den

manglende åbenhed således:

“I min skoletid, som LGBTQ+ elev, følte jeg

mig misforstået og var stærkt præget af

angsten for at blive sat i en kasse, be-

stemt ud fra LGBTQ+ stereotyper, hvis jeg

var ærlig omkring min seksualitet. De få

gange jeg valgte at dele min biseksua-

litet med mine skolekammerater, mødte

jeg enten forvirring eller væmmelse”.

Samtidig svarer 3 ud af 10 (30 %), at de

ikke har behov for at være åbne om deres

kønsidentitet og/eller seksuelle orientering

i skolen. Mere end 1 ud af 3 (34 %) svarer,

at de ikke er afklarede eller i tvivl om deres

LGBTQ+ identitet og derfor ikke er åbne i

skolen. Den manglende åbenhed i skolen

kan altså også skyldes, at en væsentlig del

af LGBTQ+ eleverne ikke føler et behov for

at være åbne eller er uafklarede/i tvivl om

deres kønsidentitet og/eller seksuelle ori-

entering. De kvantitative data belyser ikke

baggrunden for, at respondenterne svarer,

at de ikke har behov for dette.

36%

på deres skole

er ikke åbne om deres seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet

er ikke åbne i skolen,

fordi det er et utrygt

sted at være åben

31%

tror at de andre elever

vil mobbe dem, hvis

de er åbne om deres

LGBTQ+ identitet

22%

Manglende åbenhed i skolen

om seksuel orientering og

kønsidentitet

I vores undersøgelse svarer kun 16 % af

LGBTQ+ eleverne, at de er åbne over

for alle på skolen om deres seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet, mens

mere end hver tredje (36 %) af LGBTQ+

eleverne svarer, at de ikke er åbne om

deres seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet på deres skole. Det viser, at

mange skjuler deres LGBTQ+ identitet i

skolen.

Næsten 4 ud af 10 (38 %) af LGBTQ+ eleverne

svarer, at de kun er åbne over for bestemte

klassekammerater, mens kun 10 % svarer, at

de er åbne om deres seksuelle orientering

og/eller kønsidentitet over for hele i deres

klasse. 10 % svarer, at de er åbne over for

enkelte lærere, mens kun 2 % svarer, at de

er åbne over for alle deres lærere om deres

tror at det vil gøre deres

liv mere besværligt, hvis

de talte åbent om deres

LGBTQ+ identitet

41%

er ikke åbne, fordi

30%

de tror andre ikke vil

acceptere det

er åbne over for alle på skolen om

16%

deres seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet.

34%

er ikke afklarede eller i tvivl om

deres LGBT+ identitet og er derfor

ikke åbne i skolen.

30%

har ikke behov for at være åbne

omkring deres kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Social og psykisk trivsel i skolen

Massiv mistrivsel og ensomhed

på skolen

I vores undersøgelse fremgår det, at

næsten 1 ud af 4 (24 %) af LGBTQ+

eleverne ikke eller slet ikke kan lide at

gå i skole. Til sammenligning har den

nationale trivselsmåling fundet, at kun 6 %

af den generelle elevgruppe sjældent eller

aldrig kan lide at gå i skole (DCUM, 2018a).

Det tyder altså på, at LGBTQ+ elever

føler sig fire gange mindre glade for at

gå i skole. Tallene i vores undersøgelse

indikerer, at knap hver fjerde LGBTQ+ elev

mistrives i grundskolen i sådan en grad, at

vedkommende ikke har lyst til at være der.

Det er alarmerende.

24%

LGBTQ+ elever

svarer, at de ikke eller slet

ikke kan lide at gå i skole

af eleverne i den

nationale trivselsmlåing,

kan

sjældent eller aldrig lide at gå i skole

“Min tid som LGBTQ+ elev har været meget ”giftig”. Jeg har tit gået og

gemt mig, og skjult hvem jeg er i frygt for andre folk. Jeg har tit oplevet,

at der blev råbt skældsord efter mig og har endda en enkelt gang blevet

truet. Min tid i skolen er bestemt ikke noget jeg kan lide.”

- Anonym respondent om skoletiden

31%

har overvejet at skifte skole

En anonym respondent beskriver

skoletiden således:

“Min tid som LGBTQ+ elev har været me-

get ”giftig”. Jeg har tit gået og gemt mig,

og skjult hvem jeg er i frygt for andre

folk. Jeg har tit oplevet, at der blev råbt

skældsord efter mig og har endda en en-

kelt gang blevet truet. Min tid i skolen er

bestemt ikke noget jeg kan lide.”

Undersøgelsen viser endvidere, at hver

fjerde (25 %) har skiftet skole på grund

af mistrivsel, ensomhed, mobning eller

manglende forståelse, mens knap hver

tredje (31 %) svarer, at de har overvejet

at skifte skole. Det er opsigtvækkende, at

mere end hver anden LGBTQ+ elev (56 %)

har skiftet eller overvejet at skiftet skole.

LGBTQ+ eleverne føler sig ca. 6 gange

oftere ensomme i skolen end deres

klassekammerater

I vores undersøgelse svarer 37 % af LGBTQ+

eleverne, at de i meget høj grad eller høj

grad føler sig ensomme på skolen. 44 %

svarer, at de hver dag eller et par gange

om ugen føler sig isoleret og savner nogen

at være sammen med på skolen. I den

nationale trivselsmåling svarer kun 6 % af

eleverne, at de meget tit eller tit føler sig

ensomme (Uddannelsesstatistik.dk, 2020).

Det viser, at LGBTQ+ eleverne føler sig ca. 6

25%

har skiftet skole på grund af mistrivsel,

ensomhed, mobning eller manglende

forståelse

44%

LGBTQ+ elever

svarer, at de hver dag eller et par

gange om ugen føler sig isoleret og savner nogen at

være sammen med på skolen

37%

LGBTQ+ elever

svarer, at de i meget grad høj grad eller høj

grad føler sig ensomme på skolen.

af eleverne i den

nationale trivselsmåling

svarer at de meget tit eller tit føler sig ensomme

56%

LGBTQ+ elever

har skiftet

eller overvejet at skifte skole.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

gange oftere ensomme i skolen sammen-

lignet med svarfordelingen fra den natio-

nale trivselsmåling.

8 ud af 10 LGBTQ+ elever føler sig triste og

kede af det i skolen

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 55

% af LGBTQ+ eleverne, at de mindst en

gang om dagen eller et par gange om

ugen føler sig triste og kede af det i skolen,

mens 25 % svarer, at de føler sig triste

og kede af det i skolen et par gange om

måneden. 18 % svarer, at de sjældent føler

sig triste og kede af det i skolen, mens

kun 2 % svarer, at de aldrig føler sig triste

og kede af det i skolen. I den nationale

trivselsmåling svarer kun 8 % af eleverne,

at de meget tit eller tit har ondt i maven

(Uddannelsesstatistik.dk, 2020). Det viser,

at LGBTQ+ eleverne føler sig markant

mere triste og kede af i det skolen

sammenlignet med svarfordelingen fra

den nationale trivselsmåling.

Mere end hver anden LGBTQ+ elev har

selvmordstanker og har udført selvskade

Det er veldokumenteret, at selvmords-

tanker er mere udbredt blandt LGBTQ+

personer sammenlignet med den øvrige

befolkning. I rapporten i Projekt SEXUS

fra 2019 svarer signifikant flere homo-

seksuelle og biseksuelle (52 %) og trans-

personer (63 %) end heteroseksuelle

(23%), at de nogensinde har overvejet at

begå selvmord (Graugaard et al., 2019).

En anden undersøgelse har vist, at 6-9 %

af selvmordsforsøgene blandt LGBT-per-

soner er blevet foretaget i alderen 4-12 år.

Blandt heteroseksuelle havde ingen for-

søgt at begå selvmord i så tidlig en alder

(CASA, 2009).

I vores undersøgelse svarer 64 % af LGBTQ+

eleverne, at de har/ har haft selvmord-

stanker, hvoraf de 40 % svarer, at de har

selvmordtanker flere gange om ugen eller

flere gange om måneden. Sammenlig-

net med svarfordelingen fra Projekt SEXUS

(Graugaard et al., 2019), hvor 23 % af he-

25%

teroseksuelle svarer, at de nogensinde har overvejet at begå selvmord, viser det, at

LGBTQ+ elever (64 %) markant oftere udvikler selvmordstanker.

LGBQT+ elever

føler sig triste og

kede af det i skolen et par gange om

måneden

55%

Ydemere svarer 53 % af LGBTQ+ eleverne i vores undersøgelse, at de har udført

selvskade, mens 40 % svarer, at de har/har haft en spiseforstyrrelse. Det er alarme-

rende, at så mange LGBTQ+ elever har selvskadende adfærd og har udviklet en

spiseforstyrrelse.

I undersøgelser foretaget af Børnerådet af 9. klasses elever om selvskade og spise-

forstyrrelser svarer 22 % af eleverne, at de har udført selvskade (Børnerådet, 2016a).

Børnerådets undersøgelser viser også, at 23 % af pigerne og 9 % af drengene i 9.

klasse har øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse (Børnerådet, 2016b). Sammen-

lignet med resultaterne i vores undersøgelse viser det, at LGBTQ+ elever er markant

mere udsatte i forhold til at udføre selvskade og udvikle en spiseforstyrrelse.

Det kalder på handling.

LGBTQ+ elever,

oplever at de

mindst én gang om dagen eller et

par gange om ugen føler sig triste og

kede af det i skolen

6-9%

er blevet foretaget i alderen

4-12 år

af selvmordsforsøgene blandt LGBT-personer

64%

LGBTQ+ elever

føler sig

sjælendt triste og kede af

det i skolen

LGBTQ+ elever

har/ har haft

selvmordstanker

18%

LGBTQ+ elever

har selvmorstanker flere

gange om ugen eller flere gange om

måneden.

40%

heteroseksuelle

har haft

selvmordstanker

23%

LGBTQ+ elever

føler sig

adrig triste og kede af det

i skolen

53%

LGBTQ+ elever

har udført selvskade

22%

23%

9.klasses elever

har

udført selvskade

af eleverne i den

nationale trivselsmåling

svarer, at de

meget tit eller tit har ondt i maven

pigerne i 9.klasse,

har

øget risiko for at udvikle en

spiseforstyrrelse

40%

LGBTQ+ elever

har eller

har haft en spiseforstyrrelse

drengene i 9. klasse,

har

øget risiko for at udvikle en

spiseforstyrrelse

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Hver anden LGBTQ+ elev oplever ikke, at

de kan opsøge en voksen, hvis de har

brug for det i skolen

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår

det også, at hver anden (50 %) LGBTQ+

elev ikke oplever, at de kan opsøge en vok-

sen på skolen, hvis de har brug for det, en-

ten i frygt for misforståelse, utryghed eller

manglende tillid.

Knap 4 ud af 10 (38 %) svarer, at de har

modtaget hjælp fra en fagperson på sko-

len, mens knap 1 ud af 4 (24 %) svarer, at

de ikke har haft behov for hjælp. Det er dog

bemærkelsesværdigt, at 16 % svarer, at

skolen ikke ville hjælpe dem eller ikke vidste

hvad de skulle gøre, når de opsøgte hjælp.

En anonym respondent fortæller sin ople-

velse med at opsøge hjælp sådan her:

“Min skoletid har været forvirrende, for

trods en følelse af skolens accept, så

oplevede jeg meget ’hygge-transfobi’ -

selvom man rakte ud efter hjælp, så var

de voksne ikke handlekraftige nok.”

50%

af LGBT+ elever oplever ikke, at de kan opsøge en

voksen, hvis de har brug for det.

“Min skoletid har været forvirrende, for

trods en følelse af skolens accept, så

oplevede jeg meget ’hygge-transfobi’

- selvom man rakte ud efter hjælp, så

var de voksne ikke handlekraftige nok.”

38%

har modtaget hjælp fra en fagperson på skolen

- Anonym respondent

24%

har ikke haft brug for det

oplever ikke at skolen ville hjælpe dem eller ikke vidste

hvad de skulle gøre, når de opsøgte hjælp.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Skældsord, diskrimination og

mobning i skolen

Mange LGBTQ+ elever udsættes

for mobning og diskrimination

I spørgeskemaundersøgelsen fremgår

det, at der er store udfordringer med dis-

kriminerende sprogbrug, diskrimination og

mobning mod LGBTQ+ elever i skolen.

Manglende mobbepolitik mod skældsord

og mobning på baggrund af kønsidenti-

tet og/eller seksuel orientering i skolen

Det fremgår af vores undersøgelse, at 67

% af LGBTQ+ eleverne ikke oplever tydelige

regler for god opførsel i klasseværelset i

forhold til brug af skældsord og mobning

på baggrund af kønsidentitet og/eller sek-

suel orientering. Det tyder på, at mange

skoler mangler en klar mobbepolitik og

handlingsplan på området for, hvordan

mobning og diskrimination skal håndteres

af personalet og ledelsen i samarbejdet

med eleverne og deres forældre.

Mere end 9 ud af 10 LGBTQ+ elever

oplever homofobiske og transfobiske

skældsord i skolen

I vores undersøgelse er det særligt

opsigtsvækkende, at mere end 9 ud af

10 (93 %) af LGBTQ+ eleverne svarer, at

de oplever homofobiske og transfobiske

skældsord i skolen, som f.eks. “bøsse”,

“lebbe”, “svans”, ”tranny” eller “gay”. Det

er yderligere opsigtsvækkende, at mere

end 7 ud af 10 svarer (72 %), at de oplever

homofobiske og transfobiske skældsord

i skolen hver dag eller et par gange om

ugen. Det viser med stor tydelighed, at

homofobiske og transfobiske skældsord

er en omfattende udfordring i det danske

skolesystem.

En anonym respondent beskriver oplevel-

ser med homofobisk sprogbrug således:

“Min folkeskole tid var en konstant kamp

mod den homofobi jeg mødte i det dag-

lige sprog, og jeg talte ofte for døve ører,

når jeg sagde det imod. Det var mentalt

drænende at skulle finde ud af sin egen

identitet og plads i samfundet samtidigt

med, at man kunne overhøre folk, der

talte om, hvor klamt det var, at de havde

set to piger kysse.”

67%

af LGBTQ+ eleverne oplever ikke tydelige regler for god opførsel i

kønsidentitet og/eller seksuel orientering

klasseværelset i forhold til brug af skældsord og mobning på baggrund af

af LGBTQ+ eleverne oplever

homofobiske og transfobiske

skældsord i skolen, som f eks:

93%

“gay”

”tranny”

7/10

af LGBTQ+ eleveroplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen

hver dag eller et par gange om ugen

”bøsse”

“lebbe”

“svans”

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Homofobiske og transfobiske skældsord skal tages langt mere alvorligt, når der er tale om

systematisk stigmatisering og diskrimination af LGBTQ+ personer i skolen. I straffelovens

§266 b, fremgår det klart, at hadefulde ytringer på grund af seksuel orientering er ulovligt.

Den blev indført i år 1987 for at beskytte minoriteter imod diskrimination. I dag, 34 år efter,

er det stadig højaktuelt at sætte markant mere ind over for hadefulde ytringer mod og om

LGBTQ+ personer. Vores undersøgelse viser tydeligt, at grundskolen er et overset sted for

hadefulde ytringer, hvilket derfor kræver både fokus og handling at få stoppet.

57%

af LGBTQ+ eleverne har ikke oplevet

mobning på baggrund af deres

kønsidentitet og/eller kønsudtryk på

skolen

56%

af LGBTQ+ eleverne har ikke oplevet

mobning på baggrund af deres

seksuelle orientering på skolen

Det er altafgørende for at bekæmpe diskrimination af LGBTQ+ personer i skolen, at der bliver

taget ansvar og handles - ligesom Dansk Boldspil Union har gjort på fodboldbanen (DBU.

dk, 2019). Skolen er for alle. Trans - og homofobi hører ingen steder hjemme - hverken på

eller uden for skolen. Det kræver en helhedsorienteret indsats fra både skoleledere, lærere,

pædagoger, forældre og elever, at få rettet op på den omfattende udfordring med homo-

fobiske og transfobiske skældsord i skolen. Skolen er i sig selv et demokrati, hvor eleverne

indgår i demokratiske handlinger. Det er et sted, hvor ligeværd er en grundpille, der hviler på

anerkendelse, inklusion og medbestemmelse. Det skal LGBTQ+ eleverne også have lov til at

opleve.

Mange LGBTQ+ elever bliver mobbet og udsættes for diskrimination i skolen

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 57 % af LGBTQ+ eleverne, at de ikke har oplevet mob-

ning på baggrund af deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk på skolen, mens 56 % svarer, at

de ikke har oplevet mobning på baggrund af deres seksuelle orientering i skolen.

5 % af LGBTQ+ eleverne har været udsat for vold i skolen

Af de LGBTQ+ elever, som svarer, at de har oplevet mobning og diskrimination på baggrund

af kønsidentitet, kønsudtryk og/eller seksuel orientering i skolen, kan det ses, at dette fore-

kommer på mange forskellige måder, som f.eks. fordomme, tilråb, latterliggørelse, øgenavne,

trusler om vold eller direkte voldelige handlinger, digital mobning, hadefulde kommentarer

og overdreven opmærksomhed. I vores undersøgelse svarer 6 %, at de har oplevet trusler

om vold, mens 5 % svarer, at de har været udsat for vold på grund af deres kønsidentitet og/

eller kønsudtryk. Det er fuldkommen uacceptabelt, at denne form for mobning og diskrimi-

nation sker i den danske grundskole.

I vores undersøgelse, er LGBTQ+ eleverne, som har oplevet at blive udsat for mobning og

diskrimination blevet spurgt, hvor det sker på skolen. Det viser at sig, at mobningen og dis-

kriminationen foregår alle steder på skolen, men særligt i klasseværelset, i skolegården, i

frikvartererne, i omklædningsrummet og på gangene. Det indikerer, at det er en omfattende

del af skolekulturen, som præger det samlede billede af mobningen og diskriminationen af

LGBTQ+ eleverne, som bevirker, at mange LGBTQ+ elever ikke kan finde et frirum på skolen.

Det er opsigtvækkende, at 18 % svarer, at de har oplevet mobning og diskrimination i for-

bindelse med selve undervisningen. Det kan indikere, at lærere og pædagoger ikke har de

kompetencer, der skal til for at forhindre det, f.eks. i form af at udvide elevernes forståelse og

respekt for andre elever, der bryder med normer for kønsidentitet og/eller seksuel orientering.

I den nationale trivselsmåling svarer 8 % af eleverne, at de meget tit, tit eller en gang i mel-

lem oplever at blive mobbet (Uddannelsesstatistik.dk, 2020). Det viser, at der er en markant

forskel på oplevelsen af mobningen mellem LGBTQ+ eleverne sammenlignet med eleverne

i den nationale trivselsmåling. Det underbygger de internationale undersøgelser, der peger

på, at LGBTQ+ elever er mere udsatte i forhold til mobning og diskrimination end andre

elever (UNESCO, 2016; DCUM, 2018b).

af LGBTQ+ eleverne har oplevet

trusler om vold

af LGBTQ+ eleverne

har været udsat for vold

på grund

af deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk.

af LGBTQ+ eleverne har oplevet mobning

og diskrimination

i forbindelse med selve

undervisningen.

18%

af eleverne i den nationale trivselsundersøgelse

svarer, at de meget tit, tit eller en gang imellem

oplever at blive mobbet

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Undervisning og

LGBTQ+ repræsentation i skolen

Har lært om forskellige

kønsidentiteter

i temauger

Mangelfuld undervisning i forskellige

kønsidentiteter og seksuelle orienteringer i skolen

Resultaterne fra vores spørgeskemaundersøgelse indikerer med

al tydelighed en stor mangel på undervisning, viden og repræ-

sentation af forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer

i det danske skolesystem.

Kun cirka hver fjerde (23 %) LGBTQ+ elev svarer, at de har lært om

forskellige seksuelle orienteringer i skolen, mens kun 9 % svarer, at

de har lært om forskellige kønsidentiteter i skolen. Størstedelen

peger på, at de har lært om det i enten seksualundervisningen,

dansk, samfundsfag, biologi eller projektuger og temadage. Det

er i iøjefaldende, at 27 % har lært om forskellige seksuelle orien-

teringer, og 43 % har lært om forskellige kønsidentiteter i projek-

tuger eller temauger. Det tyder på, at disse emner ikke ellers er

inkorporeret i undervisningen, men er henstillet til noget særligt

én gang i løbet af ens skoletid. Det viser tydeligt, at der mangler

undervisning om forskellige seksuelle orienteringer og forskellige

kønsidentiteter i det danske skolesystem. Det har stor betydning

for LGBTQ+ elevernes selvopfattelse og trivsel, som en anonym

respondent beskriver det:

“Min skoletid som LGBTQ+ elev føler jeg var meget begrænsende,

fordi jeg ikke følte jeg havde nogen som oprigtigt forstod mig, da

der ikke rigtig blev talt om emner som seksualitet og kønsiden-

titet. På en måde følte jeg mig også udenfor, fordi folk har jo en

tendens til at fremmedgøre ting de ikke helt forstår.”

Har lært om forskellige seksuelle

orienteringer

i temauger

Har lært om forskellige seksuelle

orienteringer i skolen

Har lært om forskellige

kønsidentiteter i skolen

43%

27%

23%

“Min skoletid som LGBTQ+ elev føler jeg var meget begrænsende, fordi

jeg ikke følte jeg havde nogen som oprigtigt forstod mig, da der ikke

rigtig blev talt om emner som seksualitet og kønsidentitet. På en måde

følte jeg mig også udenfor, fordi folk har jo en tendens til at fremmedgøre

ting de ikke helt forstår.”

- Anonym respondent

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Seksualundervisningen mangler

undervisning i forskellige

kønsidentiteter og seksuelle

orienteringer

Seksualundervisning er obligatorisk i den

danske folkeskole fra 0.-9. klasse. Rammer

og mål for undervisningen er beskrevet i

Fælles Mål for Sundheds- og Seksualun-

dervisning og Familiekundskab (SSF). SSF

er et obligatorisk emne, men der er ikke

afsat et selvstændigt timetal til undervis-

ningen. (Børne- og Undervisningsministe-

riet, 2019)

I Fælles Mål for SSF fremgår det, at ele-

verne skal lære om mangfoldighed i

krop, køn og seksualitet efter 6. klassetrin

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019),

hvilket er særligt relevant for undervisning

i forskellige kønsidentiteter og seksuelle

orienteringer, således at der undervises i

mere og andet end den ciskønnede krop

og kønsidentitet samt heteroseksualitet.

Men i vores undersøgelse tyder resulta-

terne desværre på, at der mangler un-

dervisning i forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer i seksualundervis-

ningen. Det er et bekymrende billede, vi

ser, i respondenternes svar, som dog på

den positive side kan give os svarerne på

både den øgede mistrivsel blandt LGBTQ+

eleverne samt det diskriminerende sprog-

brug og mobning mod LGBTQ+ elever,

som fremlægges i vores rapport.

Kun 7 % af LGBTQ+ eleverne har oplevet

at modtage en god seksualundervisning

I spørgeskemaundersøgelsen svarer kun

7% af LGBTQ+ eleverne, at de har oplevet

en meget god eller god seksualundervis-

ning, mens over halvdelen (54 %) svarer,

at de har oplevet en dårlig eller meget

dårlig seksualundervisning. Det er stærkt

bekymrende, at så få LGBTQ+ elever ople-

ver at have modtaget en god seksualun-

dervisning, hvilket tyder på, at kvaliteten af

seksualundervisningen på mange skoler

er utilstrækkelig.

af LGBTQ+ eleverne har oplevet en meget god

eller god seksualundervisning

94%

90%

Pubertet

I spørgeskemaundersøgelsen er LGBTQ+ eleverne blevet spurgt,

hvad de har lært om i seksualundervisningen. Her viser det

sig, at sexsygdomme og prævention (90 %) og pubertet (94

%) er de to emner, LGBTQ+ eleverne hyppigst har lært om i

seksualundervisningen.

Kun 5 % af LGBTQ+ eleverne har lært om forskellige

kønsidentiteter i seksualundervisningen

I vores undersøgelse svarer kun knap 2 ud af 10 (17 %), at de har

lært om forskellige seksuelle orienteringer, 11 % svarer, at de har

lært om forskellige familieformer, mens kun 5 % har lært om for-

skellige kønsidentiteter i seksualundervisningen. Det tyder på en

manglende opmærksomhed på forskellige seksuelle oriente-

ringer, kønsidentiteter og familieformer i seksualundervisningen,

hvilket kan begrunde hvorfor kun 7 % af LGBTQ+ eleverne svarer,

at de oplever at have fået en meget god eller god seksualunder-

visning. Dette kan, som en anonym respondent beskriver, have

personlige konveksener for LGBTQ+ elever:

“Jeg ville ændre seksualundervisningsmaterialet, sådan at

LGBTQ+ identiteter var repræsenteret. Jeg tror det ville have

stor betydning for LGBTQ+ unge i form af, at man ville få at vide

man var normal og at der ikke var noget galt med én. Ydermere

tror jeg også det ville mindske risikoen for mobning af LGBTQ+

personer, da oplysning måske ville få de andre i klasselokalet

til at forstå, at vi er mennesker og normale som dem.”

Det er opsigtsvækkende, at kun så få elever oplever at lære om

forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer i seksualun-

dervisningen. Det viser, at mange skoler ikke lever op til kompe-

tencemålene for køn, krop og seksualitet i Fælles Mål for SSF. Det

kan dog også skyldes aldersspredningen i vores undersøgelse,

hvor mange har afsluttet grundskolen, og vi kan ikke med sik-

kerhed kan sige, at de samme kompetencemål gjaldt for deres

skoletid. Alt andet lige antyder det, at vi har en generation, som

stort set ikke har lært om forskellige seksuelle orienteringer og

kønsidentiteter i deres skoletid.

54%

af LGBTQ+ eleverne har oplevet en dårlig

eller meget dårlig seksualundervisning

I seksualundervisningen lærer eleverne primært om:

Sexsygdomme og prævention

17%

har lært om

forskellige

seksuelle orienteringer

seksualundervisningen

11%

har lært om

forskellige

familieformer

seksualudnervisningen

har lært om

forskellige kønsidentiter

seksualundervisningen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

af LGBTQ+ eleverne svarer, at de ikke

føler, at forskellige kønsidentiteter er

repræsenteret på skolen

90%

79%

af LGBTQ+ eleverne, svarer at de ikke

føler, at der er repræsentation af

forskellige seksuelle orienteringer på

skolen

15%

af LGBTQ+ eleverne svarer, at de oplever

repræsentation af forskellige seksuelle

orienteringer på skolen i form plakater,

informationsmateriale, projektuger,

foredrag eller oplæg og film

af LGBTQ+ eleverne svarer, at de

oplever repræsentation af forskellige

kønsidentiteter på skolen i form af

plakater, informationsmateriale,

foredrag eller oplæg og film

Stor mangel på repræsentation af LGBTQ+

identiteter på skolen

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om LGBTQ+ eleverne

føler, at der er repræsentation af forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer på plakater, i kampagner, temadage,

projektuger og lignende i deres klasselokale eller på deres skole

generelt.

Hele 90 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at de ikke føler, at forskellige

kønsidentiteter er repræsenteret på skolen, mens kun 4 % svarer,

at de oplever repræsentation af forskellige kønsidentiteter på

skolen i form af plakater, informationsmateriale, foredrag eller

oplæg og film.

Næsten 8 ud af 10 LGBTQ+ eleverne oplever ikke repræsentation

af forskellige seksuelle orienteringer på skolen

Endvidere svarer 79 % af LGBTQ+ eleverne, at de ikke føler, at der

er repræsentation af forskellige seksuelle orienteringer på skolen.

Kun 15 % svarer at de oplever repræsentation af forskellige sek-

suelle orienteringer på skolen i form plakater, informationsmate-

riale, projektuger, foredrag eller oplæg og film.

Samlet tyder det på, at der er stor mangel på repræsentation af

forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer i det danske

skolesystem. Det er tilfældet, da svarfordelingen her viser, at LG-

BTQ+ eleverne generelt ikke oplever, at skolemiljøet består af et

mangfoldigt billede af forskellige livsformer og identiteter.

En anonym respondent beskriver vigtigheden af LGBTQ+ repræ-

sentation på skolen således:

“Jeg vil mene, at der burde sættes mere fokus på både skole-

kulturen, og undervisningen inden for lige det her område. Da

jeg var elev, kan jeg huske, at jeg ikke havde nogen mulighed

for at snakke med nogle om de problemer som jeg gik igen-

nem (her identitetsproblemer), men at jeg i stedet blev nødt til

at søge på internettet. Der burde være nemmere adgang for

disse unge mennesker. […] Samtidig burde lærere som under-

viser, vælge undervisningsmaterialer som også har forskellige

former for LGBTQ+ præsentation - da jeg selv har oplevet at

unge ”accepterer” dette bedre, og forstår det bedre, hvis det

kommer i form af undervisningsmateriale.”

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Stor oplevelse af mangelfuld

viden om forskellige seksuelle

orienteringer og kønsidentiteter

blandt lærere og pædagoger

LGBTQ+ eleverne er blevet spurgt, om de

oplever, at lærere og pædagoger på deres

skole har viden om forskellige seksuelle ori-

enteringer og kønsidentiteter for at afdække

elevernes opfattelse af fagpersonernes vi-

den på skolen.

Kun 7 % af LGBTQ+ eleverne oplever

at deres lærere eller pædagoger har

meget viden om forskellige seksuelle

orienteringer

I spørgeskemaundersøgelsen svarer kun 7

% af LGBTQ+ eleverne, at de oplever, at de-

res lærere eller pædagoger i meget høj el-

ler høj grad har viden om forskellige seksu-

elle orienteringer. 61 % svarer, at de i mindre

grad eller slet ikke oplever at deres lærere

eller pædagoger har viden om forskellige

seksuelle orienteringer.

Kun 2 % af LGBTQ+ eleverne oplever at

deres lærere eller pædagoger har meget

viden om forskellige kønsidentiteter

95%

af LGBTQ+ eleverne svarer, at de har

opsøgt viden og information om

deres seksuelle orientering og/eller

af LGBTQ+ eleverne oplever at deres

lærere eller pædagoger i meget høj

eller høj grad har viden om forskellige

seksuelle orienteringer

kønsidentitet i fritiden

LGBTQ+ eleverne søger

information og viden om deres

kønsidentitet og/eller seksuelle

orientering i fritiden

I spørgeskemaundersøgelsen er LGBTQ+

eleverne blevet spurgt, hvor de har opsøgt

viden om deres seksuelle orientering og/

eller kønsidentitet uden for skolen.

95% af LGBTQ+ eleverne har opsøgt

viden og information om deres seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet i fritiden

I vores undersøgelse svarer 95% af LGBTQ+

eleverne, at de har opsøgt viden og infor-

mation om deres seksuelle orientering og/

eller kønsidentitet i fritiden. Kun 5% svarer,

at de ikke har opsøgt viden om seksuelle

orienteringer og/eller kønsidentiteter i fri-

tiden, hvilket tyder på, at den manglende

viden og undervisning i skolen bevirker, at

LGBTQ+ eleverne er nødsaget til at finde

viden og information i deres fritid.

Kigger vi på LGBTQ+ elevernes tilkendegi-

velser af, hvor de opnår deres viden, kan

vi således se, at de mest anvendte infor-

mationskilder langt fra er i skoleregi, men

i stedet er Google (79 %), film og serier (61

%), YouTube (60 %), LGBTQ+ hjemmesider

(53 %) og Instagram (42 %). Næsten hver

anden respondent (46 %) svarer, at de

har taget en test på internettet, hvilket kan

skyldes et behov for afklaring om deres

seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

En anonym respondent beskriver det

således:

“I min folkeskole husker jeg ikke på noget

tidspunkt at have hørt om LGBTQ+ per-

soner, og jeg tror derfor, at det tog mig så

langt tid at finde ud af hvem jeg er. Det

er svært selv at skulle undersøge alt, når

man ikke engang får hjælp til at starte

eller ved hvor man kan starte.”

af LGBTQ+ eleverne svarer, at de ikke

af LGBTQ+ eleverne oplever at deres

lærere eller pædagoger i meget høj

eller høj grad har viden om forskellige

kønsidentiteter

har opsøgt viden og information om

deres seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet i fritiden

LGBTQ+ eleverne søger i deres fritid selv viden på:

Endvidere svarer kun 2 % af LGBTQ+ eleverne,

at de oplever at deres lærere eller pæda-

goger i meget høj eller høj grad har viden

om forskellige kønsidentiteter, mens hele 80

% svarer, at de i mindre grad eller slet ikke

oplever, at deres lærere eller pædagoger

har viden om forskellige kønsidentiteter.

Det er iøjefaldende, at mere end 6 ud af 10

(61 %) ikke oplever, at deres lærere eller pæ-

dagoger har viden om forskellige seksuelle

orienteringer, og 8 ud 10 (80 %) ikke oplever,

at deres lærere eller pædagoger har viden

om forskellige kønsidentiteter. Det viser med

stor tydelighed, at der er behov opkvali-

ficering og efteruddannelse af lærere og

pædagoger i LGBTQ+ kompetencer og at

læreruddannelsen skal indeholde viden om

dette.

61%

af LGBTQ+ eleverne oplever

ikke

deres lærere eller pædagoger har viden

om forskellige seksuelle orienteringer

80%

af LGBTQ+ eleverne oplever i

ikke

deres lærere eller pædagoger har

viden om forskellige kønsidentiteter

Instagram

Youtube

Google

Film og serier

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Behov for inkluderende fællesskaber

uden for skolen

•

Anderkendelse

•

Ungdom

•

Respekt

•

Stort behov for inkluderende fællesskaber uden

for skolen

I LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark tilbyder vi fællesskaber uden

for skolen, som vi kalder AURA-fællesskaber. AURA findes i mange

byer i Danmark bl.a. i Aabenraa, Esbjerg, Trekantområdet, Aarhus,

Viborg, Aalborg, Holstebro og København. AURA er et akronym og

står for Anerkendelse, Ungdom, Respekt og Accept.

Det er et fristed for unge LGBTQ+ personer, der har lyst til at møde

jævnaldrende i trygge(re), hyggelige og alkoholfrie rammer. Det

er et socialt tilbud for unge under 18 år, der bryder med normer

for køn og/eller seksuel orientering, og som har lyst til at møde

andre unge LGBTQ+ personer.

I vores undersøgelse tyder det på, at der er et stort behov og

efterspørgsel efter trygge fællesskaber uden for skoleregi blandt

børn og unge LGBTQ+ personer, når mere end 6 ud 10 (62 %) sva-

rer, at de kunne være interesseret i at deltage i et AURA-fælles-

skab. 6 ud af 10 (60 %) svarer, at oplysning om AURA-fællesska-

berne vil få dem til at komme til et arrangement. 29 % svarer, at

en personlig invitation vil få dem til at komme til et arrangement,

mens 58 % svarer, at gratis adgang også spiller en stor rolle for,

om de vil komme.

Det er værd at bemærke, at næsten hver tredje (32 %) svarer,

at de ville komme, hvis forældre og venner ikke får det at vide

og næsten hver fjerde (24 %) svarer, at de vil komme, hvis de

kan deltage anonymt. Det indikerer desværre, at mange børn og

unge er nervøse for, at deres familie og venner skal opdage, at

de deltager i arrangementer for unge, der bryder med normer

for køn og/eller seksuel orientering, og de spørgsmål de forestiller

sig at få deraf. Det er selvfølgelig noget, de frivillige i AURA-fæl-

lesskaberne er meget opmærksomme på, men det er alt andet

lige svært for unge at tage til et arrangement uden deres foræl-

dres viden.

64%

af de adspurgte, har svaret, at de kunne være

interesseret i at deltage i et AURA-fællesskab

svarer, at oplysning om AURA-fællesskaberne vil få

dem til at komme til et arrangement

32%

af de adspurgte, har svaret, at de ville komme, hvis

forældre og venner ikke får det af vide

24%

kan deltage anonymt

af de adspurgte, har svaret, at de ville komme, hvis de

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

kønsidentitet

Åbenhed og accept i familien

Manglende accept og åbenhed i mange familier

Forældre og familien har også et stort ansvar for, at børn og

unge LGBTQ+ personer trives, har det godt med sig selv og føler

sig accepteret, og måske ligefrem hjælpe deres børn og unge

til at finde fællesskaber de kan deltage i, hvor andre har samme

eller lignende erfaringer og tanker om livet som dem selv.

Kun 23 % af børn og unge LGBTQ+ personer er åbne over for

alle i deres familie om deres seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet

I spørgeskemaundersøgelsen svarer kun 23 %, at de er åbne over

for alle i deres familie om deres seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet. Næsten hver tredje (32 %) svarer, at de kun er åbne

over for bestemte familiemedlemmer om deres seksuelle orien-

tering og/eller kønsidentitet, hvoraf en eller to af deres forældre,

stedforældre eller værge (23 %) er det mest hyppige svar.

Knap 4 ud af 10 (36 %) svarer, at de ikke er åbne over for deres

familie om deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Det

indikerer, at mange børn og unge LGBTQ+ personer ikke er åbne

over for deres familie om deres seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet.

Mere end 1 ud af 4 er ikke åbne over for deres familie, fordi de

ikke tror at de vil acceptere det

Kigger vi på årsagerne til, at LGBTQ+ elever ikke er åbne over for

deres familie, svarer næsten 4 ud af 10 (37 %), at de tror, at det

vil gøre deres liv mere besværligt. Hver tredje svarer (33 %), at de

ved at deres familie ikke ville kunne forstå det. Mere end 1 ud af

4 (27 %) svarer, at de ikke tror, deres familie vil acceptere deres

LGBTQ+ identitet.

32 % svarer, at de ikke er åbne over for personer i familien, fordi

de er uafklaret/i tvivl om deres LGBTQ+ identitet. Det er værd at

bemærke, at mere end hver tredje (34 %) svarer, at de ikke har

behov for at være åbne om deres LGBTQ+ identitet over for fami-

lien. De kvantitative data belyser ikke baggrunden for, at respon-

denterne svarer, at de ikke har behov for dette.

Ydermere svarer mere end hver femte (22 %), at de skammer sig

over deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering og derfor

ikke har fortalt det til deres familie. 1 ud af 10 (10 %) svarer, at de

ikke er åbne over for deres familie, fordi de tror, at familien vil

undgå kontakt med dem og 4 % svarer, at de tror, at de vil blive

smidt ud hjemmefra eller blive mobbet af deres familie.

Samlet set er det et bekymrende billede af manglende åbenhed

blandt børn og unge LGBTQ+ personer over for familien, der teg-

ner sig.

23%

er åbne overfor alle i deres familie om

deres seksuelle orientering og/eller

32%

er åbne overfor bestemte medlemmer af

deres familie om deres seksuelle orientering

og/eller kønsidentitet

36%

er ikke åbne for deres familie

om deres seksuelle

orietering og/eller kønsidentitet

37%

svarer at de tror, at det

vil gøre deres liv mere

besværligt

33%

svarer at de tror at deres

familie ikke vil kunne forstå

deres LGBTQ+ identitet

27%

svarer at de tror, at deres

familie ikke vil acceptere

deres LGBTQ+ identitet

22%

svarer at de skammer sig

over deres kønsidentitet

og/eller sekstualitet

10%

svarer at de frygter, at

miste kontakten til deres

familie, hvis de fortæller

om deres LGBTQ+ identitet

svarer at de tror, at de vil blive

smidt ud hjemmefra eller blive

mobbet af deres familie

34%

har ikke behov for at være åbne om deres

LGBTQ+ identitet over for familien

32%

er ikke åbne over for personer i familien, fordi de

er uafklaret/i tvivl om deres LGBTQ+ identite

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

12%

af LGBTQ+ elevernes forældre, stedforældre

eller værger

har fortalt dem om forskellige

kønsidentiter

20% 39%

af LGBTQ+ eleverne er meget enige i at

deres forældre, stedforældre eller værger

åbne og accepterende over for forskellige

kønsidentiteter

deres forældre, stedforældre eller værger

åbne og accepterende over for forskellige

seksuelle orienteringer

af LGBTQ+ eleverne er

delvist uenige eller

helt uenige

i at deres forældre, stedforældre

eller værger er åbne og accepterende over

for forskellige kønsidentiteter

41%

af LGBTQ+ elevernes forældre, stedforældre

eller værger

har fortalt dem om forskellige

seksuelle orienteringer

14%

af LGBTQ+ eleverne er

delvist uenige eller

helt uenige

i at deres forældre, stedforældre

eller værger er åbne og accepterende over

for forskellige seksuelle orienteringer

Kun 12 % har oplevet, at deres forældre eller værge har fortalt dem om forskellige

kønsidentiteter

I vores undersøgelse spørger vi endvidere LGBTQ+ eleverne, om deres forældre

har fortalt dem om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer. Kun 12 %

svarer, at deres forældre, stedforældre eller værge har fortalt dem om forskellige

kønsidentiteter

Kun 4 ud af 10 har oplevet, at deres forældre eller værge har fortalt dem om

forskellige seksuelle orienteringer

Kun 41 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at deres forældre, stedforældre eller værge har

fortalt dem om forskellige seksuelle orienteringer. Det tyder på, at det er en særlig

udfordring for børn og unge LGBTQ+ personers forældre, stedforældre eller værge(r),

såvel for lærere i skolen, at italesætte og fortælle om forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer. Det indikerer dog også, at forældre, stedforældre eller værge

fortæller mere om forskellige seksuelle orienteringer (41 %) end forskellige kønsiden-

titeter (12 %).

Mange LGBTQ+ elever oplever ikke at deres forældre/værge er åbne og

accepterende over for forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer

I vores undersøgelse har vi også spurgt om LGBTQ+ eleverne oplever, at deres foræl-

dre/værge er åbne og accepterende over for forskellige kønsidentiteter og seksuelle

orienteringer. Kun 20 % svarer, at de er meget enige i, at deres forældre/værge er

åbne og accepterende over for forskellige kønsidentiteter, mens 25 % svarer, at de er

delvist uenige eller helt uenige i, at deres forældre/værge er åbne og accepterende

over for forskellige kønsidentiteter.

Endvidere svarer 39 %, at de er meget enige i, at deres forældre/værge er åbne og

accepterende over for forskellige seksuelle orienteringer, svarer 14 %, at de er delvist

uenige eller helt uenige i, at deres forældre/værge er åbne og accepterende over for

forskellige seksuelle orienteringer.

En anonym respondent beskriver det således:

“Jeg var ikke bevidst om, at jeg var queer, før jeg gik ud af folkeskolen, fordi der

ikke var nogen form for repræsentation af andre end heteroseksuelle mennesker,

hverken i skolen eller derhjemme. Den generelle tendens var, at alt andet end he-

teroseksualitet var skamfuldt og ’anderledes’.”

Det er stærkt bekymrende. Det er selvfølgelig afgørende, at opdragelsen inkluderer

en fortælling om et mangfoldigt syn på mennesker, så man føler sig tryg og accep-

teret, særligt for børn og unge LGBTQ+ personer. Tryghed og accept skabes gennem

respektfuld og inkluderende læring om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orien-

teringer både derhjemme og i skolen. Derfor ser vi, at vi står over for en udfordring, der

ikke blot skal løftes i skolen, men i hele samfundet, så ingen vokser op og frygter for

manglende accept og anerkendelse af deres LGBTQ+ identitet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Omverdenens syn på egen LGBTQ+ identitet

42%

af LGBTQ+ elever oplever generelt

et meget godt eller godt syn på

deres kønsidentitet/ seksuelle

orientering i Danmark

Børn og unges LGBTQ+ personers oplevelse af omverdenens

syn på deres LGBTQ+ identitet er blevet belyst gennem dette

spørgsmål:

“Hvordan oplever du generelt synet på din kønsidentitet og/eller

din seksuelle orientering i Danmark?”

Knap hver femte oplever et dårligt syn på deres LGBTQ+ identi-

tet i Danmark

I vores undersøgelse svarer kun 42 % af børn og unge LGBTQ+

personer, at de generelt oplever et meget godt eller godt syn

på deres kønsidentitet og/seksuelle orientering i Danmark. 38 %

svarer, at de hverken oplever et godt eller dårligt syn på deres

kønsidentitet og/seksuelle orientering. Det er opsigtsvækkende,

at knap hver femte (19 %) svarer, at de oplever et dårligt syn eller

meget dårligt syn på deres kønsidentitet og/eller seksuelle orien-

tering i Danmark.

I undersøgelsen “Udfordringer og stigma i forhold til at have en

LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research i 2020, er overstående

spørgsmål også blevet stillet. Her svarer 53 % af LGBT-personer,

at de oplever et godt syn på deres kønsidentitet/seksuelle orien-

tering, mens 12 % oplever et dårligt syn på deres kønsidentitet og/

eller seksuelle orientering.

Det tyder på, at færre børn og unge LGBTQ+ personer oplever

et godt syn på deres kønsidentitet/og eller seksuelle orientering

(42 %) i vores undersøgelse sammenlignet med LGBT-personer i

den anden undersøgelse (53 %). Det kan muligvis forklares med

deres oplevelse af skolen og i hjemmet, som data fra denne un-

dersøgelse viser, der på mange måder er ubehagelig og ensom

for mange børn og unge LGBTQ+ personer. Det er ikke blevet un-

dersøgt yderligere, hvad der ligger til grund for denne forskel, da

det vil kræve en mere dybdegående undersøgelse.

19%

af LGBTQ+ elever svarer, at de oplever

et dårligt syn eller meget dårligt

syn på deres kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering i Danmark

38%

af LGBTQ+ elever svarer, at de

hverken oplever et godt eller

dårligt syn på deres kønsidentitet

og/seksuelle orientering

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

LGBTQ+ elevernes bud på en mere mangfoldig

og inkluderende skole

4% 9% 12%

af LGBTQ+ elever svarer, at de de

mener, at

undervisning i skolen

er god nok, som den er

af LGBTQ+ elever svarer, at de de

mener at

skolens indretning er

god nok, som den er

af LGBTQ+ elever svarer, at de

føler sig trygge og inkluderede

på skolen

I vores undersøgelse er LGBTQ+ eleverne blevet spurgt ind til,

hvad de mener kan skabe en mere inkluderende og mangfoldig

skole. Det har vi gjort for at give ordet til dem, det hele handler

om; LGBTQ+ eleverne. Svarmulighederne er udformet på bag-

grund af vores erfaringer fra arbejdet med målgruppen.

Det er opsigtvækkende, at kun 4 % af LGBTQ+ eleverne svarer,

at de føler undervisning i skolen er god nok, som den er. Kun 9 %

svarer, at skolens indretning er god, som den er, og kun 12 % sva-

rer, at de føler sig trygge og inkluderede på skolen. Det indikerer,

at der er behov for forandringer for at skabe en mere inklude-

rende og mangfoldig skole, særligt for LGBTQ+ eleverne, men til

gavn for alle elever.

En mere inkluderende og tryg skoleindretning

I forhold til skoleindretningen, svarer LGBTQ+ eleverne, at sær-

ligt kønsneutrale toiletter (55 %) og omklædningsrum til enkelt-

personer (53 %) vil gøre skoleindretningen mere bedre og mere

tryg for dem. Lige netop disse tiltag vil gøre en stor forskel for

transkønnede og kønsdiverse elever, fordi det vil skabe en an-

erkendelse og synlighed af forskellige kønsidentiteter på skolen.

Dermed skabe et mere inkluderende og trygt skolemiljø for LG-

BTQ+ eleverne.

55%

53%

40%

56%

53%

af LGBTQ+ elever svarer,

omklædningsrum til

enkeltpersoner

vil gøre

skolen mere tryg for dem

af LGBTQ+ elever svarer, at

synlige skilte på skolen,

som forbyder skældsord

og mobning mod LGBTQ+

personer

vil gøre skolen

mere tryg for dem

40 % svarer, at trygge rum, hvor de kan søge hen og være alene

vil gøre skolen bedre og mere tryg for dem. 56 % svarer, at synlige

skilte på skolen, som forbyder skældsord og mobning mod LG-

BTQ+ personer vil gøre skolens indretning bedre og mere tryg for

dem. 53 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at regnbueflag på skolen

er noget, der vil gøre skolen bedre og mere tryg.

Det er iøjefaldende, at mange af de ting, som eleverne ef-

terspørger synes at være lige til for skolerne at imødekomme.

Det er dog ikke ens betydende med, at skolerne kan nøjes med

”kun” at hænge regnbueflag op. Disse tiltag er en del af en hel-

hedsorienteret indsats, som også inkluderer undervisningen og

skolekulturen.

af LGBTQ+ elever svarer, at

kønsneutrale toiletter

vil gøre

skolen mere tryg for dem

af LGBTQ+ elever svarer, at

trygge

rum, hvor de kan søge hen og

være alene

vil gøre skolen mere

tryg for dem

af LGBTQ+ elever svarer, at

regnbueflag på skolen

vil gøre

skolen mere tryg for dem

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

En mere mangfoldig og

inkluderende undervisning

I undervisningen efterspørger LGBTQ+

eleverne generelt mere viden om

forskellige seksuelle orienteringer (87

%) og kønsidentiteter (82 %), samt en

bedre seksualundervisning med fokus på

forskellige kønsidentiteter og seksuelle

orienteringer (87 %).

En anonyme respondent beskriver betyd-

ningen af mere undervisning i forskellige

kønsidentiteter og seksuelle orienteringer

således:

“Hvis jeg kunne ændre noget i skolen i dag,

skulle det helt klart være at ændre på ele-

vernes pensum og undervisningsmateri-

ale. Da jeg gik i folkeskole, var der slet ikke

blevet nævnt noget om homo-, bi- eller

panseksualitet, hvilket ledte til, at man,

som LGBTQ+ elev, blev fremmedgjort, og

man stod alene med sine problemer.”

Mange LGBTQ+ elever efterspørger ligele-

des, at lærerne vidste mere om forskellige

seksuelle orienteringer og kønsidentiteter

og talte mere åbent om det for at sikre en

bedre og mere tryg undervisning (75 %),

hvilket underbygger den manglende ople-

velse af viden på området blandt LGBTQ+

eleverne i vores undersøgelse.

Der er ligeledes et ønske om, at der ikke skal

være kønsopdelt undervisning og aktivi-

teter (59 %), og der skal et større fokus på

personlige pronomener, så undervisningen

bliver bedre og mere tryg (54 %). Kønsop-

delt undervisning kan bidrage til usynliggø-

relse af transkønnede og kønsdiverse elever

og skabe utryghed og fremmedgørelse for

dem. Derfor er et større fokus på personlige

pronomener og ingen kønsopdelt undervis-

ning og aktiviteter nødvendigt, for at syn-

liggøre accepten og anerkendelsen af for-

skellige kønsidentiteter i undervisningen og

på skolen generelt. Dermed skabe et mere

inkluderende og trygt undervisningsmiljø

for LGBTQ+ eleverne.

LGBTQ+ elever efterspørger bl.a. følgende:

LGBTQ+ elever mener bl.a. at følgende vil

gøre skabe større tryghed på skolen:

En mere åben og tryg skole

For at skabe en mere åben og tryg skole

efterspørger LGBTQ+ eleverne oplysning

og information om forskellige kønsiden-

titeter og seksuelle orienteringer. 78 %

svarer, at oplæg fra unge om forskellige

seksuelle orienteringer og kønsidentiteter

vil gøre deres skole mere åben og tryg. 72

% svarer, at hvis de talte mere åbent om

forskellige kønsidentiteter og seksuelle

orienteringer på skolen, vil den blive mere

åben og tryg. Det er ikke overraskende, når

vores undersøgelse viser, at en mang-

lende repræsentation og oplysning om

LGBTQ+ identiteter med stor tydelighed er

en udfordring i det danske skolesystem.

Ydermere svarer 66 %, at flere temadage

og emneuger om forskellige seksuelle

orienteringer/kønsidentiteter ville hjælpe

på deres oplevelse af tryghed og åben-

hed. 65 % svarer, at en mobbepolitik mod

skældsord og mobning relateret til LGBTQ+

personer vil hjælpe på oplevelsen af tryg-

hed og åbenhed på skolen, og 51 % sva-

rer, at en skolekampagne mod skældsord

og mobning af LGBTQ+ personer vil gøre

skolen mere åben og tryg. 45 % svarer, at

hvis deres venner ikke havde så mange

fordomme, så ville skolen være mere åben

og tryg for dem.

En anonym respondent forklarer beho-

vet for forebyggelse af diskriminerende

sprogbrug således:

“Hvis jeg skulle ændre noget i skolen,

så skulle det KLART være sprogbrug!

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har

hørt ordene ’bøsse’, ’homo’, ’bøssesvin’

osv. blive brugt som skældsord. Og det

kan godt være folk bare ikke tænker

over det. Men det kan faktisk såre andre

mennesker.”

Slutteligt svarer 59 % af LGBTQ+ eleverne,

at støttepersoner på skolen, som ved no-

get om deres seksuelle orientering og

kønsidentiteter vil gøre skolen mere åben

og tryg. Det underbygger den manglende

oplevelse af kunne søge hjælp på skolen,

hvis man har brug for, hvilket mange LG-

BTQ+ elever oplever i vores undersøgelse.

78%

Oplæg fra unge om forskellige

seksuelle orienteringer og

kønsidentiteter

Mere åbenhed om forskellige

72%

Mere viden

om forskellige

kønsidentiteter

kønsidentiteter og seksuelle

orienteringer på skolen

Mere viden om

forskellige seksuelle

orienteringer

Bedre seksualundervisning

med fokus på forskellige

kønsidentiteter og seksuelle

orienteringerav

66%

Flere temadage og emneuger om

forskellige seksuelle orienteringer/

kønsidentiteter

75%

efterspørger ligeledes, at lærerne vidste mere

om forskellige seksuelle orienteringer og

kønsidentiteter og talte mere åbent om det for at

sikre en bedre og mere tryg undervisning

ønsker at der

ikke skal være

kønsopdelt

undervisning og aktiviteter

65%

En mobbepolitik mod skældsord

og mobning relateret til LGBTQ+

personer

59%

51%

En skolekampagne mod skældsord

og mobning af LGBTQ+ personer

ønsker at der skal være

et større fokus

på

personlige pronomener

54%

45%

Hvis deres venner ikke havde så

mange fordomme

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

“Hvis jeg kunne ændre noget i skolen i dag, skulle det helt

klart være at ændre på elevernes pensum og undervis-

ningsmateriale. Da jeg gik i folkeskole, var der slet ikke ble-

vet nævnt noget om homo-, bi- eller panseksualitet, hvilket

ledte til, at man, som LGBTQ+ elev, blev fremmedgjort, og

man stod alene med sine problemer.”

Samlet set viser LGBTQ+ elevernes forslag til løsninger på, hvad

der kan skabe en mere mangfoldig og inkluderende skole, at det

kræver en helhedsorienteret indsats – både i skolens indretning,

undervisning og skolekultur – at sikre mere trivsel og bedre vilkår

for LGBTQ+ eleverne i skolen.

Derfor håber vi, at rapporten vil vække interesse for et bredt spek-

trum af aktører på skole- og uddannelsesområdet, herunder

Danmarks Lærerforening, BUPL, Skolelederforeningen, kommu-

nalpolitikere, folketingspolitikere og Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet, samt de dele af forskningsverdenen, der interesserer sig

for unge- og skoleområdet mhp. at belyse denne ellers oversete

elevgruppes trivsel, livsmuligheder og vilkår yderligere.

I LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark ser vi frem til at understøtte

udviklingen af løsningerne - både lokalt og nationalt - så un-

dersøgelsens bekymrende og alarmerende resultater kan blive

grundlag for en markant større indsats for en mere inkluderende

og mangfoldig skole til gavn for alle elever. Ligeværd er en grund-

sten i det danske skolesystem, men det er desværre tydeligt, at

alt for mange LGBTQ+ elever ikke anses for ligeværdige i deres

dagligdag i skolen. Derfor skal vi stoppe diskrimination i skolen.

- Anonym respondent

“Hvis jeg kunne ændre én ting, ville det være at få bedre un-

dervisning omkring LGBTQ+ identiteter. Det synes jeg klart,

der er en mangel på. Jeg tænker det ville hjælpe meget,

hvis unge i folkeskolen blev oplyste om LGBTQ+ identiteter

ville det sandsynligvis betyde, at det ikke blev stigmatiseret

så meget, som det nu gør. En øget forståelse for LGBTQ+

identiteter vil uden tvivl gøre skolegangen tryggere for os.”

- Anonym respondent

“Hvis jeg skulle ændre noget i skolen, så skulle det KLART

være sprogbrug! Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har

hørt ordene ’bøsse’, ’homo’, ’bøssesvin’ osv. blive brugt som

skældsord. Og det kan godt være folk bare ikke tænker over

det. Men det kan faktisk såre andre mennesker.”

- Anonym respondent

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Kvalitetsvurdering af rapporten

Af Jacob Højgaard Christensen, Adjunkt og viceleder af Nationalt Center for

Skoleforskning, Aarhus Universitet

LGBT+ Ungdoms og LGBT+ Danmarks rapport bidrager med ny viden om, hvordan

nuværende og tidligere LGBTQ+ elever oplever/oplevede grundskolen, samt hvordan

de trives/trivedes med at gå i skole. Særligt interessante er rapportens sammenlig-

ninger med den nationale trivselsmåling i grundskolen samt øvrige undersøgelser,

der har fokuseret på LGBTQ+ personers oplevelser og trivsel. På tværs af undersø-

gelserne er der ikke stillet decideret ens spørgsmål med dertilhørende ens svarka-

tegorier. Imidlertid ligner spørgsmål og svarkategorier i de forskellige undersøgelser

hinanden i en sådan grad, at sammenligningerne er valide i analytisk øjemed, og

resultaterne heraf er opsigtsvækkende.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som en

websurvey. Denne metodiske tilgang har nogle klare fordele i form af at være billig og

nem at administrere (Callegaro, Manfreda, & Vehovar, 2015). Det er også hurtigt at di-

stribuere spørgeskemaer til en stor gruppe af mulige respondenter, som kan deltage

anonymt (Couper & Miller, 2008). Dette medfører typisk, at et stort antal respondenter

deltager, og dermed højnes den statistiske styrke (Fan & Yan, 2010). Endvidere kan re-

sultater hurtigt og nemt analyseres deskriptivt. Disse mange fordele er også benyttet

i forbindelse med nærværende undersøgelse, som er gennemført af LGBT+ Ungdom

og LGBT+ Danmark. Følgeligt kan det samlede antal anonyme respondenter (n=910)

betragtes som tilfredsstillende i forhold til, at udføre de analyser, som præsenteres

i rapporten, og i forhold til at opnå indsigt i de erkendelsesinteresser, som danner

udgangspunkt for undersøgelsen.

Imidlertid er websurvey også en metodisk tilgang, som har nogle udfordringer og

begrænsninger (Biffignandi & Bethlehem, 2012; Naithani, 2011). Eksempelvis er det vel-

kendt, at særlige grupperinger af respondenter ofte vælger at deltage. Det kan være

personer som i særlig høj grad synes, at undersøgelsens formål er vigtigt imens an-

dre, som ikke er af samme opfattelse, undlader at medvirke (Bethlehem, 2010; Stein-

metz, Bianchi, Tijdens, & Biffignandi, 2014). I undersøgelsen af LGBT+ Ungdom og LGBT+

Danmark er der i dette perspektiv risiko for at personer, som i særlig høj grad har

oplevet de problematikker som undersøges, også finder undersøgelsen vigtig. Yder-

ligere er der risiko for, at respondenter, som ikke er åbne omkring deres kønsidentitet

eller seksuelle orientering, fravælger at deltage pga. frygt for, at deres anonymitet

bliver kompromitteret – også selvom undersøgelsen garanterer fuld anonymitet. Så-

danne bias (og formentligt flere) er uundgåelige og umulige at kontrollere fuldt ud

i forbindelse med websurveys – det er et vilkår (Menachemi, 2011). Dette implicerer

risiko for, at resultater ikke er repræsentative i forhold til den samlede population af

LGBTQ+ elever.

På grund af websurveys potentielle bias gennemføres der typisk en analyse af, hvor

repræsentative deltagende respondenter er i forhold til den undersøgte population

generelt (Sue & Ritter, 2012). I nærværende undersøgelse har LGBT+ Ungdom og LGBT+

Danmark også gennemført sådanne analyser, som viser en bred repræsentativitet

i forhold til forskellige kønsidentiteter, seksuelle orienteringer, geografisk spredning,

alder og demografi i form af størrelse på den by hvor respondentens grundskole

ligger/lå. Læseren af rapporten bør være opmærksom på, at selvom der er en bred

repræsentativitet, så er der også respondentgrupper, som henholdsvis er over- og

underrepræsenteret. Rapporten er transparent på dette område, hvilket er god for-

midlingspraksis, når undersøgelsesresultater bliver rapporteret.

To baggrundsvariabler, som ofte bruges til at vurdere repræsentativitet i forbindelse

med spørgeskemaundersøgelser er socioøkonomisk- og etnisk baggrund (Blasius &

Thiessen, 2012; Singh, 2011). Disse er ikke undersøgt i dette studie, hvilket kunne have

været interessant. Både i forhold til repræsentativitet, men også i forhold til at analy-

sere, hvordan forskellige respondentkategorier responderer forskelligt i forhold til de

undersøgte tematikker.

Et andet forbehold ved undersøgelsen som læseren bør være opmærksom på er, at

de ældste respondenter, som deltager er 25 år gamle. Dermed er det ca. 10 år siden,

de forlod grundskolen. Dette implicerer mindst fire bias: 1) det kan måske være svært

for de ældste respondenter at huske tilbage til deres tid i grundskolen, 2) måske har

negative oplevelser bidt sig mere fast end positive oplevelser i respondenternes hu-

kommelse, 3) grundskolen kan have ændret sig i løbet af de 10 år, som er gået, og 4)

samfundskulturen har måske ændret sig inden for de emner, der undersøges – må-

ske har den ikke – vi ved det ikke med sikkerhed.

Udfordringer og begrænsninger ved websurveys er, som allerede nævnt, altid uund-

gåelige (Steinmetz et al., 2014). Imidlertid betyder det ikke, at resultaterne skal forka-

stes – de skal blot læses med begrænsninger og konkrete forbehold in mente. Re-

sultaterne af nærværende undersøgelse indikerer tydeligt, at de deltagende LGBTQ+

elever føler sig markant mindre glade for at gå i skole i forhold til elever generelt. De

oplever en højere grad af mistrivsel og ensomhed. De er oftere udsat for mobning,

og de oplever meget ofte homofobiske og transfobiske skældsord som en del af

skolens hverdag. Problematikkerne, som påpeges bør tages alvorligt, eftersom der

gennemsnitligt sidder 1-2 LGBTQ+ elever i hver af samtlige danske grundskoleklasser.

Således fortjener rapportens resultater og anbefalinger at blive gransket af politikere,

beslutningstagere og aktører på skole- og uddannelsesområdet.

Rapportens resultater kan også betragtes som udgangspunkt for fremtidige forsk-

ningsområder, hvor der fortsat mangler viden. Særligt i betragtning af de metodiske

udfordringer og begrænsninger, som er påpeget ovenfor. Rapporten lægger op til

flere og mere systematiske kvantitative undersøgelser inden for dette område. Ek-

sempelvis longitudinelle undersøgelser, der følger udviklingen over længere tid, li-

gesom det også fremhæves i rapportens anbefalinger. Et andet forskningsområde

det fremadrettet vil være interessant at undersøge er, hvordan de problematikker

som rapporten påpeger korrelerer med andre variabler. Eksempelvis hvordan LG-

BTQ+ elevers trivsel og oplevelser påvirker deres læring, socialisering og dannelse

i skolen. Eller hvordan baggrundsvariabler såsom socioøkonomisk status, etnicitet,

alder og geografi korrelerer med rapportens resultater omhandlende LGBTQ+ elevers

trivsel. Videre undersøgelser kan også oplagt gennemføres kvalitativt med henblik på

at søge plausible forklaringer på rapportens mange statistiske resultater og udlede

dybdeforståelser heraf.

Disclaimer:

Jacob Højgaard Christensen er ansat som Adjunkt ved Danmarks Institut for Pæda-

gogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet, og han er viceleder af Nationalt

Center for Skoleforskning (NCS). Hans forskningsområde omhandler bl.a. trivsel og

mental sundhed blandt elever i grundskolen. Jacob har fungeret som ekstern kon-

sulent i forhold til at kvalificere formidlingen af LGBT+ Ungdoms og LGBT+ Danmarks

undersøgelse, og han har modtaget betaling herfor.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Metode

Rapporten bygger på en anonym spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført

som en websurvey. Websurvey som metode har nogle styrker og svagheder, hvilket

også er gældende for vores undersøgelse. Læs mere herom i overstående afsnit

“Kvalitetsvurdering af rapporten”. Undersøgelsen er gennemført anonymt for at

overholde persondataloven og sikre respondenternes anonymitet i præsentationen

af resultaterne.

I undersøgelsen blev det oplyst, at spørgeskemaundersøgelsen er anonym

og forbeholdt personer til og med 25 år. Undersøgelsen har til formål at

undersøge, hvordan LGBTQ+ personer trives i grundskolen. Undersøgelsen er

opbygget således, at man sagtens kan deltage, selvom man er gået ud af

grundskolen. Respondenternes besvarelse skulle blot tage udgangspunkt i deres

oplevelse af grundskolen som elev, særligt 7.klasse - 9. klasse (10. klasse).

LGBTQ+ er en fællesbetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transperso-

ner og queer, der beskriver personer, som bryder med normer for køn og/eller seksuel

orientering. Plusset bruges til at forkorte fællesbetegnelsen og forsøge at inkludere

bredest muligt, og inkluder således personer, der f.eks. identificerer sig som non-bi-

nære, aseksuelle, panseksuelle også er medtænkt.

Spørgeskemaundersøgelsen er distribueret via Facebook, Instagram, direkte til LGBT+

Ungdoms medlemmer via mail, LGBT+ Ungdoms hjemmeside, LGBT+ Danmarks

nyhedsbrev, med hjælp fra Sabaah, Copenhagen Pride, Foreningen for Støtte til

Transkønnede Børn, Sex og Samfund, Amnesty International Danmark og en række

andre LGBTQ+ relaterede organisationer, foreninger og netværk, der har distribueret

det via deres kommunikationskanaler.

I alt besvarede 1419 spørgeskemaet i perioden fra den 30. september 2020 til 24. ok-

tober 2020, men kun 921 fuldførte hele spørgeskemaundersøgelsen. Derfor er 498 re-

spondenter frasortereret, så den præsenterede data stammer kun fra respondenter,

som har fuldført hele spørgeskemaet. Det store antal ikke-fuldt gennemførte besva-

relser skyldes muligvis længden og antallet af spørgsmål i undersøgelsen. Det var

forventeligt.

Derudover er personer under 13 år frasorteret (11 besvarelser), da de udgør en meget

lille andel af respondenterne. Det betyder, at der reelt ikke er nogen undsigelseskraft

om denne målgruppes oplevelser, fordi de næsten ikke er repræsenteret. Denne fra-

sortering baserer sig også på en etisk vurdering af, hvornår respondenterne er i stand

til at kunne besvare spørgeskemaundersøgelse uden hjælp fra en voksen. Der har vi

vurderet, at 13 år er en passende nedre aldersgrænse med erfaringer fra vores ar-

bejde med målgruppen. Det er ikke opsigtvækkende, når man ser på undersøgelser

internationalt. I Holland foretager man f.eks. målinger af LGBTQ+ elever fra 12 år og op

(DCUM, 2018b).

Samlet set tager undersøgelsen altså udgangspunkt i 910 besvarelser. Af de 910 be-

svarelser, har vi opnået bred repræsentation både i forhold til seksuel orientering

og kønsidentitet, hvor respondenterne har haft mulighed for at vælge mange flere

forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter sammenlignet med tidligere un-

dersøgelser på LGBTQ+ området, som det f.eks. er tilfældet i undersøgelsen

”Udfor-

dringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet”

foretaget af ALS Research i

2020. Det er dermed de mest nuancerede data ift. identifikationsmarkører, der er ble-

vet genereret på området til dato. Da undersøgelsen har til formål at belyse børn og

unge LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen har nuværende og tidligere sko-

leelever op til 25 år kunne besvare undersøgelsen med udgangspunkt i deres egen

oplevelse af grundskolen som elev. Det har vi valgt for at give et helhedsorienteret

indblik i LGBTQ+ personers oplevelse af grundskolen, på trods af at det skaber nogle

usikkerheder i forhold til de ældste respondenters svar, som skal huske tilbage på de-

res skoletid. Læs mere herom i overstående afsnit

“Kvalitetsvurdering af rapporten”.

Det er dog rapportens tilknyttede eksperters opfattelse en fordel, at unge op til 25 år

har kunnet besvare spørgeskemaet, da LGBTQ+ unge i alderen fra tidligt teenageliv

til tidligt voksenliv ofte bearbejder problematikker i relation til deres LGBTQ+ identitet,

som f.eks. internaliseret LGBTQ+ fobi, skam over sin LGBTQ+ identitet og den deraf

afledte minoritetsstress. Derfor er det disses opfattelse, at netop respondenternes

forholdsvise store aldersspænd giver et ærligt billede af respondenternes oplevel-

ser om end det for mange af respondenternes vedkommende er et tilbageblik. At

benytte sig af en forholdsvis bred aldersfordeling i respondentgruppen er denne

undersøgelse midlertidig heller ikke ene om, men ses i flere undersøgelser af befolk-

ningsgruppen f.eks. ”Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet”

foretaget af ALS Research i 2020 og Projekt SEXUS foretaget af Graugaard et al. i 2019,

hvormed vores undersøgelse lægger sig metodisk i forlængelse af denne tilgang.

Operationalisering af tematikker i spørgeskemaet

Spørgsmålene i spørgeskemaet er udformet med inspiration fra tidligere

undersøgelser på LGBTQ+ området f.eks. “Udfordringer og stigma i forhold til at have

en LGBTI-identitet” (ALS Research, 2020) og Projekt SEXUS (Graugaard et al., 2019)

samt anbefalinger fra Dansk Center For Undervisningsmiljøs rapport “Hvordan kan vi

følge LGBTI+ elevernes trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne?” (DCUM,

2018b).

Refleksion og åbenhed om kønsidentitet og seksuel orientering

I undersøgelsen spørges respondenterne om “Hvornår tænkte du første gang over

din kønsidentitet?”, “Hvornår talte du første gang med nogen om din kønsidentitet?”,

“Er der personer på din skole, som du har fortalt om din kønsidentitet og/eller seksuelle

orientering til?” og “Hvorfor har du ikke fortalt personer på skolen om din kønsidentitet

og/eller seksuelle orientering?”. Det er spørgsmål som er med til at tegne et billede af,

hvornår eleverne reflekterer og taler åbent om deres kønsidentitet og/eller seksuelle

orientering og hvorvidt de oplever skolen som er et trygt og accepterende sted at

være åben om sin kønsidentitet og/eller seksuelle orientering.

LGBTQ+ elevers trivsel i skolen

Endvidere indeholder spørgeskemaet spørgsmål om elevernes trivsel og oplevelse

af accept på skolen. Derfor er respondenterne blevet spurgt: “Føler du dig ensom på

skolen?”, “Kan du være dig selv over for dine klassekammerater?”, “Hvordan har du

det med at gå i skole?”, “Har du på noget tidspunkt overvejet at skifte skole?”, “Har

du oplevet at have selvmordstanker, f.eks. tanker om at livet ikke er værd at leve

eller tanker om at tage livet af dig selv? ” og “Har du udført selvskade, f.eks. ved at

skære, kradse, brænde, bide eller slå dig selv? (Selvskade skal forstås som en bevidst

handling, der medfører direkte fysiske skader, uden intention om selvmord, men for at

lindre negative følelser)”. Det er spørgsmål, som skal belyse, hvordan LGBTQ+ elever

trives i skolen og oplever skolemiljøet

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Mobning og diskrimination

For at belyse mobning, diskrimination og diskriminerende sprogbrug har vi taget ud-

gangspunkt i tidligere undersøgelser på området f.eks. Als Researchs rapport “Ud-

fordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” fra 2020 og har stillet

følgende spørgsmål: “Har du oplevet, at ord som “bøsse”, “lebbe”, “svans”, “tranny”

eller “gay” bliver brugt som skældsord på din skole?”, “Har du oplevet at blive mob-

bet på baggrund af din kønsidentitet og/eller dit kønsudtryk, f.eks. valg af tøj, frisure

eller omgang med andre på skolen?” og “Hvor har du oplevet at blive mobbet på

baggrund af din kønsidentitet og/eller dit kønsudtryk?” for at afdække omfanget af

skældsord, diskrimination og mobning samt undersøge, hvor på skolen det foregår.

LGBTQ+ undervisning og repræsentation på skolen

Spørgeskemaet indeholder også spørgsmål om undervisning og repræsentation af

forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter på skolen med følgende spørgs-

mål: “Har du på skolen lært om forskellige seksuelle orienteringer, f.eks. homoseksua-

litet, aseksualitet eller biseksualitet?”, “I hvilke(t) fag lærte du om forskellige seksuelle

orienteringer?”, “Hvad har du lært om i seksualundervisningen på din skole?”, “Føler

du, at forskellige kønsidentiteter, f.eks. transkønnede, non-binære eller genderqueer

er repræsenteret på plakater, i kampagner, temadage, projektuger eller lignende i dit

klasselokale og på din skole generelt?” og “I hvilken grad oplever du, at dine lærere

eller pædagoger har viden om forskellige seksuelle orienteringer, f.eks. homoseksua-

litet, aseksualitet eller biseksualitet?”. De spørgsmål er stillet for at afdække omfanget

af LGBTQ+ undervisning og repræsentation på skolen samt oplevelsen af lærernes

og pædagogernes viden på området. I forlængelse heraf er respondenterne blevet

spurgt, om de har opsøgt viden eller information om deres seksuelle orientering og/

eller kønsidentitet i fritiden for at afdække behovet for information blandt LGBTQ+

elever.

Behov for fællesskaber uden for skolen

I LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark tilbyder vi inkluderende og trygge fællesskaber

uden for skolen, som vi kalder for AURA-fællesskaber. For at afdække behovet for

inkluderende fællesskaber uden skolen er respondenterne blevet spurgt: “Kunne du

være interesseret i at deltage i et fællesskab uden for skolen, hvor du kan møde

andre unge med din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet?” og “Hvad skal der til

for, at du vil komme til et arrangement?”.

Åbenhed over for familien og oplevelse af accept i samfundet

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker også åbenhed i familie og accept i samfun-

det i form af følgende spørgsmål: “Er der personer i din familie, som du har fortalt om

din kønsidentitet og/eller seksuelle orientering?”, “Hvorfor har du ikke fortalt perso-

ner i din familie om din seksuelle orientering og/eller din kønsidentitet?”, “Har din(e)

forældre, stedforældre eller værge fortalt dig om forskellige kønsidentiteter, f.eks.

transkønnet, non-binær og genderqueer?” og “Er du enig følgende udsagn - “Min(e)

forældre/værge er åbne og accepterende over for forskellige kønsidentiteter, f.eks.

transkønnet, non-binær, akønnet”” samt “Hvordan oplever du generelt synet på din

kønsidentitet og/eller din seksuelle orientering i Danmark?”.

LGBTQ+ elevers bud på en mere mangfoldig og inkluderende skole

Afslutningsvis er respondenterne blevet spurgt, hvordan skolen kan blive mere inklu-

derende og mangfoldig for at afdække LGBTQ+ elevers behov for forandring i grund-

skolen i form af følgende spørgsmål: “Hvordan kan skolens indretning blive bedre og

tryg mere for dig?”, “Hvordan kan undervisningen blive bedre og mere tryg for dig?”

og “Hvordan kan din skole blive mere åben og tryg for elever med din seksuelle orien-

tering og/eller kønsidentitet?”. Svarmulighederne er udformet på baggrund af vores

erfaringer fra arbejdet med målgruppen.

Kvalitative data som supplement til de kvantitative data

Alle kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet præsenteret i

form aftabeller og antal besvarelser for at sikre transparens for læseren og give

et klart overblik over svarfordelingen i alle spørgsmål. Rapporten indeholder også

kvalitative data i form af citater fra respondenter, der igennem spørgeskemaet

har givet samtykke til, at vi måtte kontakte dem efterfølgende. De har skriftligt

besvaret følgende spørgsmål: “Beskriv din skoletid, som LGBTQ+ elev” og “Hvis

du kunne ændre én ting i skolen, hvad skulle det så være?”. Alle besvarelserne er

blevet anonymiseret, så respondenterne føler sig trygge ved at være åbne og

ærlige om deres oplevelser. I LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark er vi bekendte

med alle respondenternes personlige oplysninger. Besvarelserne er indhentet i

perioden 20 nov. 2020 – 15. dec. 2020 med henblik på at få et større indblik i børn

og unge LGBTQ+ personers oplevelse af grundskolen. Mange af citaterne bliver

løbende præsenteret i rapporten for at understøtte svarfordelingen og resultaterne

i rapporten.

Skulle man være interesseret i at få kendskab til råmaterialet i anonymiseret form fra

spørgeskemaet eller besvarelserne, er man velkommen til at kontakte rapportens for-

fatter, Nicolaj Laue Juhl, politisk talsperson i LGBT+ Ungdom på mail -

[email protected].

Vi vil gerne påpege, at denne rapport og undersøgelse som dokumenteres ikke er ud-

arbejdet og gennemført af et evalueringsinstitut eller en videnskabelig organisation.

Derimod er den udarbejdet af medarbejdere hos LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark,

som alle har dyb indsigt i tematikkerne som undersøges, samt et grundlæggende

kendskab til den anvendte undersøgelsesmetode.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Kapitel 1: Hvem er LGBTQ+ eleverne?

Børn og unge LGBTQ+ personer kendetegner de respondenter, som har besvaret

spørgeskemaundersøgelsen.

Undersøgelsen har til formål at undersøge deres oplevelse med at være elev i grund-

skolen, som lesbisk, bøsse, biseksuel, transperson og queer. Plusset i betegnelsen

inkluderer mange andre kønsidentiteter og seksuelle orienteringer, som også har

været en svarmulighed i undersøgelsen. I undersøgelsen har vi spurgt ind til respon-

denternes seksuelle orientering og kønsidentitet, hvor de således har kunnet angive,

hvilken seksuel orientering og kønsidentitet, som de definerer sig med.

Der findes ingen opgørelse over antallet af LGBTQ+ elever i den danske grundskole,

men når man ser på de generelle statistikker over størrelsen på befolkningsgrup-

pen, udgør denne cirka 7-8 % procent af den voksne befolkning ifølge LGBT+ Dan-

mark. Det betyder, at der gennemsnitligt sidder 1-2 LGBTQ+ elever i hver skoleklasse.

Samlet set tager undersøgelsen udgangspunkt i 910 besvarelser. Af de 910 besva-

relser, har vi opnået stor repræsentation både i forhold til seksuel orientering og

kønsidentiteter, hvor respondenterne har haft mulighed for at vælge mange flere

forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter sammenlignet med tidligere

undersøgelser på LGBTQ+ området, f.eks. ”Udfordringer og stigma udfordringer i for-

hold til at have en LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research i 2020 og Projekt SEXUS

foretaget af Graugaard et al. i 2019. Det er dermed de mest nuancerede data ift.

identifikationsmarkører, der er blevet genereret på området til dato.

Denne nuancering er et bevidst metodisk valg, der f.eks. giver et indblik i den store

paraplybetegnelse af befolkningsgruppen for rapportens læser; der fremkommer

data, som kan krydstjekkes i fremtidige undersøgelser ift. at undersøge korrelationer

af baggrundsvariabler. Men det har først og fremmest til hensigt at sikre, at børn og

unge LGBTQ+ personer føler sig repræsenteret og anerkendt i undersøgelsen. For at

sikre forståelsen for alle aldersgrupper i undersøgelsen har vi uddybet alle svarmulig-

heder i de to spørgsmål vedrørende kønsidentitet og seksuel orientering.

Repræsentation af kønsidentiteter

Kønsidentitet handler om individets egen indre oplevelse af sit køn, sin krop og sin

måde at udtrykke sig selv på, f.eks. påklædning, kønsudtryk og talemåder. Respon-

denterne har kunnet vælge mellem 15 forskellige kønsidentiteter at identificerer sig

som samt vælge svarmuligheden “andet”, for at sikre at individer, som rummer flere

forskellige kønsidentiteter eller identificerer sig med en kønsidentitet, som vi ikke har

oplyst, også kan besvare undersøgelsen.

De følgende 15 kønsidentiteter er:

•

Akønnet

(En person, der ikke identificerer sig med noget køn. Ofte interesserer

akønnede sig ikke for det køn, de blev tildelt ved fødslen).

Ciskønnet kvinde

(En person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer

overens det kvindelige køn de blev tildelt ved fødslen, kvinde).

Ciskønnet mand

(En person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer

overens det mandlige køn de blev tildelt ved fødslen, mand).

Demiboy

(En person, der delvist identificerer sig med ét eller flere køn. I dette

tilfælde hankøn).

Demigirl

(En person, der delvist identificerer sig med ét eller flere køn. I dette

tilfælde hunkøn).

Flydende kønsidentitet

(En person, der oplever, at deres kønsidentitet kan

variere. Kønnet opfattes af personer med flydende kønsidentitet ikke som

konstant, men som noget, der kan skifte gennem livet).

Genderqueer

(En person, der ikke identificerer sig som kvinde eller mand

eller en person, der identificerer sig som både mand og kvinde. Personer med

kønsidentiteten genderqueer modsætter sig idéen om, at der kun findes to

køn).

Interkønnet

(En person, der har medfødt atypiske variationer af

kønskarateristika. Det dækker over alle variationer i kønskarakteristika, der

ikke fuldstændigt og/eller entydigt kan betegnes som værende typisk for

henholdsvis hankøn og hunkøn. Interkøn er ikke udtryk for identitet, men fysiske

træk).

Non-binær

(En person, der hverken identificerer sig som kvinde eller mand og

ikke definerer sig inden for den binære kønsforståelse – mand og kvinde).

Neutrois

(En person, der føler, at deres kønsidentitet er neutralt kønnet. Ofte

indikerer personer, som definerer sig som neutrois et ønske om at neutralisere

de kønskarakterer, der er knyttet til kønnet, som personen blev tildelt ved

fødslen f.eks. bryster, krop og ansigtsbehåring).

•

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

•

Transkønnet mand

(En person, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller

mindre grad ikke stemmer overens med det køn kvindelige køn, de blev tildelt

ved fødslen).

Transkønnet kvinde

(En person, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller

mindre grad ikke stemmer overens med det køn mandelige, de blev tildelt ved

fødslen).

Pankønnet

(En person, som ikke oplever at de passer ind i den binære

kønsforståelse – mand og kvinde – men i stedet identificerer sig med et

blandet køn, f.eks. mandligt og kvindeligt eller et tredje køn).

Polykønnet

(En person, som oplever at deres kønsidentitet består af mere end

ét køn eller en kombination af flere køn).

Questioning

(En person, der er usikker eller stadig undersøger sin

kønsidentitet).

Repræsentation af seksuelle orienteringe

Seksuel orientering handler om individets seksuelle tiltrækning til andre individer.

•

Vi har spurgt til respondenternes seksuelle orientering på en mere inkluderende

måde end tidligere undersøgelser har formået, ved at have flere svarmuligheder end

blot “heteroseksuel”, “homoseksuel”, biseksuel” og “andet”, som f.eks. i ”Udfordringer

og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research i 2020.

Det har vi gjort ved, at respondenterne har kunnet vælge mellem 11 forskellige seksuelle

orienteringer samt vælge svarmuligheden “andet”, for at sikre, at respondentender

med en seksuel orientering, som vi ikke har oplyst også kan besvare undersøgelsen.

De følgende 11 seksuelle orienteringer er:

•

Aseksuel

(En person, som oplever ingen eller meget lav grad af seksuel

tiltrækning til andre).

Biseksuel

(En person, der seksuelt, romantisk og/eller følelsesmæssigt er

tiltrukket af mere end ét køn).

Bøsse

(En person, der definerer sig som hankøn og er seksuelt, romantisk og/

eller følelsesmæssigt tiltrukket af personer af det samme køn).

Demiseksuel

(En person, der sjældent eller aldrig oplever seksuel tiltrækning,

før de har dannet et stærkt følelsesmæssigt bånd til en anden).

Flydende seksuel orientering

(En person, som oplever at sin seksuelle

tiltrækning og lyst ændrer sig i løbet af livet).

Lesbisk

(En person, der definerer sig som hunkøn og er seksuelt, romantisk og/

eller følelsesmæssigt er tiltrukket af personer af det samme køn).

Heteroseksuel

(En person, som seksuelt, romantisk og/eller følelsesmæssigt

udelukkende er tiltrukket af det andet køn).

Panseksuel

(En person, der uanset sin egen kønsidentitet, oplever seksuel,

romantisk og/følelsesmæssig tiltrækning til andre, uanset hvilket køn og krop

de har).

Polyseksuel

(En person, der er seksuelt tiltrukket af flere køn).

Queer

(En person, som føler sig seksuelt tiltrukket af andre mennesker, men

ikke definerer det inden for den binære kønsforståelse – mand og kvinde).

Questioning

(En person, der er usikker eller stadig undersøger sin seksuelle

tiltrækning til andre mennesker).

•

Det samlede overblik over respondenternes besvarelser i forhold kønsidentitet kan

ses i Tabel 1.1:

Tabel 1.1: Hvad er din kønsidentitet? (Din kønsidentitet er din egen indre oplevelse af dit køn,

din krop og din måde at udtrykke dit køn på, f.eks. påklædning og talemåder)

Akønnet

1 % (13)

53 % (480)

11 % (104)

1 % (10)

2 % (14)

2 % (15)

3 %(26)

0 %(1)

7 %(62)

1 % (5)

7 % (64)

2 % (15)

0 % (1)

0 %(2)

7 % (62)

2 % (17)

2 % (19)

910

Ciskønnet kvinde

Ciskønnet mand

Demiboy

Demigirl

Flydende kønsidentitet

Genderqueer

Interkønnet

Non-binær

Neutrois

Transkønnet mand

Transkønnet kvinde

Pankønnet

Polykønnet

Questioning

Jeg er ikke afklaret

Andet

I alt

•

Tabel 1.1 viser, at der er overrepræsentation af personer, som definerer sig som

ciskønnet mand og kvinde. Det er dog ikke overraskende, da de udgør en majoritet af

den befolkningen. Samlet set viser Tabel 1.1, at der er fin repræsentation af forskellige

kønsidentiteter blandt respondenterne i undersøgelsen.

Det samlede overblik over respondenternes besvarelser i forhold seksuel orientering

kan ses i Tabel 1.2.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Tabel 1.2: Hvad er din seksuelle orientering? (Din seksuelle orientering handler om din

seksuelle tiltrækning til andre mennesker)

Aseksuel

Biseksuel

Bøsse

Demiseksuel

Flydende seksuel orientering

Lesbisk

Heteroseksuel

Panseksuel

Polyseksuel

Queer

Questioning

Jeg er ikke afklaret

Andet

I ALT

4 % (38)

29 % (267)

12 % (106)

1 % (12)

4 % (34)

16 % (145)

6 % (52)

11 % (104)

0 % (2)

9 % (86)

3 % (31)

2 % (17)

2 % (16)

910

Svarfordelingen i Tabel 1.3 viser, at aldersfordelingen spænder mellem 13-25 år, hvor

der ses en stor andel af respondenterne i aldersgruppen 15-21 år, mens en mindre

andel er under 15 år og mellem 21-25 år. Det er helt forventeligt, at aldersgruppen

under 15 år er mindre, fordi andelen af personer over 15 år på sociale medier er større,

ligesom vi må antage at det er lettere for unge over 15 år at besvare skemaet uden

hjælp fra voksne.

Klassetrin

Tabel 1.4: Hvilket klassetrin går du på?

6 klasse

7 klasse

8 klasse

9 klasse

10 klasse

Jeg har afsluttet grundskolen

I ALT

0 % (1)

2 % (18)

6 % (52)

11 % (100)

6 % (52)

75 % (687)

910

Svarfordelingen i Tabel 1.2 viser, at der er bred repræsentation af forskellige seksuelle

orienteringer blandt respondenterne i undersøgelsen. Der er dog en klar overrepræ-

sentation af personer, som definerer sig, som biseksuel, efterfulgt af lesbisk, bøsse

og panseksuel. Det er ikke overraskende, når det også er de mest repræsenterede

seksuelle orienteringer i andre undersøgelser på området, som f.eks. ”Udfordringer og

stigma i forhold til at have LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research i 2020.

Alder

Tabel 1.3: Hvor gammel er du?

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

I ALT

3 % (23)

6 % (53)

11 % (100)

11 % (104)

13 % (118)

9 % (85)

8 % (74)

7 % (68)

9 % (83)

7 % (66)

7 % (62)

6 % (52)

2 % (22)

910

Svarfordelingen i Tabel 1.4 viser, at hele 75 % af alle respondenter har afsluttet grund-

skolen, mens 17 % går i 9. klasse -10. klasse, og kun en lille andel går i 6.- 8. klasse. Det er

helt forventeligt, at elever i 6.- 8. klasse udgør en lille procentandel, fordi dataindsam-

lingen er foregået på sociale medier, hvor andelen af personer over 15 år er størst.

Det skal dog understreges, at alle respondenterne har besvaret undersøgelsen med

udgangspunkt i deres oplevelse af grundskolen som elev. Det er fremgået tydeligt

for respondenterne flere gange i løbet af undersøgelsen. Men det er vigtigt at være

opmærksom på, at de ældste respondenter er 25 år gamle. Dermed er det ca. 10 år

siden, at de forlod skolen. Det kan gøre det svært for de ældste respondenter at hu-

ske tilbage på deres tid i grundskolen, og måske har de negative oplevelser bidt sig

mere fast end de positive oplevelser i respondenternes hukommelse. Det er vigtige

forbehold at have for øje i læsningen, vurderingen og anvendelsen af undersøgelsen

resultater.

Størrelsen på byen, deres grundskole ligger i

Tabel 1.5: Hvor stor er byen din skole ligger i? (Hvis du er gået ud af skolen, så mens du gik i 9. klasse)

I en stor by (mere end 100 000 indbyggere)

I en større by (fra 50 000 – 100 000 indbyggere)

I en mellemstor by (fra 5 000-49 999 indbyggere)

I en mindre by (fra 1 000-4 999 indbyggere)

I en landsby eller på landet (Under 1 000 indbyggere)

I ALT

25 % (232)

15 % (132)

34 % (305)

21 % (189)

(52)

910

Svarfordelingen i Tabel 1.5 viser, at 25 % bor i en stor by, 49 % bor i en større eller

mellemstor by, mens 27 % bor i en mindre by, i en landsby eller på landet. Sam-

menlignet med demografien i Danmark, hvor 32 % bor i storbyer, 34 % bor i byer

med mellem 5.000 og 100.00 indbyggere, og 34 % bor i landdistrikter og byer med

færre end 5.000 indbyggere (KL, 2016), viser det, at der en overrepræsentation af re-

spondenter fra byer med mellem 5.000 og 100.000 indbyggere i vores undersøgelse.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Landsdel, hvor deres grundskole ligger

Tabel 1.6: I hvilken landsdel ligger den skole, du går på? (Hvis du er gået ud af skolen, så

mens du gik i 9. klasse)

Sydjylland

Vestjylland

Østjylland

Nordjylland

Fyn

Vest- og Sydsjælland

Østsjælland

Københavns Omegn

København By

Nordsjælland

Bornholm

I ALT

10 % (88)

6 % (57)

17 % (154)

8 % (69)

5 % (44)

12 % (106)

3 %(30)

15 % (135)

13 %(115)

12 % (109)

0 % (3)

910

Kapitel 2: Refleksioner og åbenhed om

seksuel orientering og kønsidentitet

I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt til, hvornår de første gang tænkte

over deres seksuelle orientering og kønsidentitet og dernæst, hvornår de første gang

talte åbent om det med nogen. Det skal give et indblik i børn og unges refleksioner og

åbenhed om deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Spørgsmålene er inddelt

efter henholdsvis kønsidentitet og seksuel orientering.

Refleksion og åbenhed om kønsidentitet

Respondenterne er blevet spurgt, hvor gamle de var første gang de tænkte over

deres kønsidentitet. Svarfordelingen fremgår af Tabel 2.1:

Tabel 2.1: Hvor gammel var du første gang du tænkte over din kønsidentitet?

Svarmulighed

0-5 år

Pct.

21 %

18 %

11 %

12 %

Kum. frekvens

14 %

19 %

28 %

49 %

67 %

78 %

84 %

86 %

87 %

99 %

101 %

Svarfordelingen i Tabel 1.6 viser, at der samlet set er en bred repræsentation af

respondenter fra alle landsdele i Danmark. Størst repræsenteret er fra lands-

delene på Sjælland, hvor 55 % af respondenternes grundskole ligger, 41 % er fra

landsdele i Jylland og kun 5 % af respondenternes grundskole ligger på Fyn. Der

er dermed bred repræsentation af respondenter fra hele landet i undersøgelsen.

Repræsentativiteten i vores undersøgelse er overordnet set rigtig fin, dog med overre-

præsentation af bestemte kønsidentiteter og seksuelle orienteringer, som er helt for-

venteligt. Derudover er der en overrepræsentation af respondenter, som har afsluttet

grundskolen. Det er et forbehold, som er vigtigt at have for øje i gennemlæsningen

af rapportens resultater, da det kan påvirke deres oplevelse af grundskolen i deres

hukommelse, at det er minder og ikke aktuel virkelighed, der tages udgangspunkt

i. I forhold til respondenternes baggrund er der desuden en overrepræsentation af

respondenter fra byer med mellem 5.000-100.000 indbyggere sammenlignet med

demografien i Danmark (KL, 2016).

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig tænkt over min kønsidentitet

Ved ikke

Antal svar: 904.

Svarfordelingen i Tabel 2.1 viser, at 28 % har tænkt over deres kønsidentitet, inden de

fylder 12 år, 49 % har tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 14 år, mens 67 %

har tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 16 år, og 78 % har tænkt over deres

kønsidentitet inden de fylder 18 år. Svarmuligheden 12-13 år er den hyppigst valgte.

Kun 9 % svarer, at de har tænkt første gang over deres kønsidentitet imellem de var

18 og 25 år, mens 12 % svarer, at de aldrig har tænkt over deres kønsidentitet. Det kan

skyldes, at ciskønnede personer

er inkluderet. Ciskønnede personer vil i mindre grad

opleve at tænke over deres kønsidentitet, fordi den ikke bryder med det køn, de blev

tildelt ved fødslen.

Personer, der definerer sig med det køn de blev tildelt ved fødslen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Refleksion om kønsidentitet blandt ikke-ciskønnede personer

Idet ciskønnede personer ikke i samme grad har overvejelser om deres kønsidentitet,

frasorteres respondenter, som har angivet, at de er ciskønnede mænd og ciskønnede

kvinder i undersøgelsen. Det sker for at undersøge ikke-ciskønnede personers første

overvejelser om kønsidentitet. Det handler om personer, der ikke definerer sig med

det køn, de blev tildelt ved fødslen. Herunder akønnede, demiboy, demigirl, flydende

kønsidentitet, genderqueer, interkønnet, non-binær, neutrois, transkønnet mand,

transkønnet kvinde, pankønnet, polykønnet, questioning og respondenter i svarkate-

gorien andet, i alt 309 besvarelser. Se svarfordelingen i Tabel 2.2:

Tabel 2.2: Hvor gammel var du første gang du tænkte over din kønsidentitet?

Svarmulighed

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig tænkt over min kønsidentitet

Ved ikke

Pct.

13 %

23 %

20 %

11 %

Kum. frekvens

15 %

20 %

33 %

56 %

76 %

87 %

93 %

96 %

97 %

99 %

100 %

Overordnet set viser det, at næsten 8 ud af 10 (76 %) ikke-ciskønnede personer har

tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 16 år, dvs. for de flestes vedkommende

inden de går ud af grundskolen.

Refleksion over kønsidentitet blandt transkønnede kvinder og transkønnede mænd

For at undersøge refleksioner om kønsidentitet yderligere og for at sammenligne

svarfordelingen med tidligere undersøgelser på området, så anvendes der i det føl-

gende kun respondenter i dette afsnit, som har angivet, at de er transkønnet kvinde

og transkønnet mand, i alt 79 besvarelser. Det er dog vigtigt at understrege, at denne

gruppe udgør en meget lille andel af respondenterne i undersøgelsen. Det betyder

at konklusionerne i dette afsnit baserer sig på et usikkert grundlag i forhold til antal

besvarelser og det skal læses med dette forbehold, da gruppens repræsentativitet

er stærkt begrænset. Se svarfordelingen i Tabel 2.3:

Tabel 2.3: Hvor gammel var du første gang du tænkte over din kønsidentitet?

Svarmulighed

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig tænkt over min kønsidentitet

Ved ikke

Pct.

13 %

15 %

18 %

23 %

14 %

Kum. frekvens

13 %

28 %

36 %

54 %

77 %

91 %

95 %

98 %

101 %

102 %

Antal svar: 309. Note: Besvarelserne er kun fra respondenter, som har angivet at de ikke er ciskønnede og er afklarede.

Svarfordelingen i Tabel 2.2 viser, at 33 % har tænkt over deres kønsidentitet, inden de

fylder 12 år, mens 56 % har tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 14 år. 76 %

svarer, at de har tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 16 år, mens 87 % har

tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 18 år. Kun 9 % svarer, at de har tænkt

over deres kønsidentitet i aldersintervallet 18 - 23 år. Svarmuligheden 12-13 år er den

hyppigst valgte blandt ikke-ciskønnede.

Sammenligner man Tabel 2.2 og besvarelserne fra Tabel 2.1, hvor ciskønnede per-

soner er inkluderet, fremgår det, at langt flere ikke-ciskønnede har tænkt over deres

kønsidentitet tidligere end ciskønnede.

I Tabel 2.1 med ciskønnede personer svarer 28 %, at de har tænkt over deres kønsi-

dentitet, inden de fylder 12 år, mens i Tabel 2.2 over ikke-ciskønnede personer svarer

33 %, at de har tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 12 år. I Tabel 2.1 med

ciskønnede personer svarer 49 %, at de har tænkt over deres kønsidentitet inden de

fylder 14 år, mens i Tabel 2.2 med ikke-ciskønnede personer svarer 56 %, at de har

tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 14 år. Det skyldes, at der i Tabel 2.2 med

ikke-ciskønnede personer er tale om personer, som ikke definerer sig med det køn de

blev tildelt ved fødslen. Det tyder altså på, at ikke-ciskønnede personer relativt tidligt

i deres liv, har overvejelser om deres kønsidentitet. For 33 % gælder det allerede på

mellemtrinnet - eller før – i grundskolen.

Antal svar: 79. Note: Besvarelserne er kun fra respondenter, som har angivet at de definerer sig transkønnet kvinde eller transkønnet mand.

Svarfordelingen i Tabel 2.3 viser, at 54 % har tænkt over deres kønsidentitet, inden

de fylder 12 år, mens 77 % har tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 14 år. 91

% svarer, at de har tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 16 år, mens 95 %

svarer, at de har tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 18 år. Kun 6 % svarer,

at de tænkt over deres kønsidentitet første gang i aldersintervallet 18-21 år. Svarmu-

ligheden 12-13 år er den hyppigst valgte blandt transkønnede kvinder og mænd.

Tendens til tidligere refleksion over kønsidentitet synes endnu mere udtalt blandt

transkønnede kvinder og transkønnede mænd sammenlignet med ciskønnede per-

soner (Tabel 2.1 og Tabel 2.2). Det er dog vigtigt at have for øje, at antallet af respon-

denterne er væsentligt mindre i Tabel 2.2 og Tabel 2.3 i forhold til at konkludere noget

sikkert på baggrund af tallene. Svarfordelingen i denne undersøgelse viser dog et

entydigt billede af, at transkønnede personer meget tidligt i deres liv har overvejelser

om deres kønsidentitet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

I undersøgelsen “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet”

foretaget af ALS Research i 2020, blev der brugt identiske spørgsmål, men hvor kun

transkønnede kvinder og mænd blev spurgt ind til, hvornår de første gang tænkte

over deres kønsidentitet (586 besvarelser) ligesom i Tabel 2.3 (79 besvarelser). Det er

dog værd at bemærke, at svarmulighederne i denne undersøgelse i forhold til alder

er mere specifikke end undersøgelsen fra ALS Research (2020) for at opnå et mere

præcist resultat.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 45 %, at de har tænkt over deres

kønsidentitet, inden de fylder 11 år, mens 54 % af transkønnede kvinder og mænd i den

nærværende undersøgelse svarer, at de har tænkt over deres kønsidentitet, inden de

fylder 12 år.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 71 %, at de har tænkt over deres køn-

sidentitet, inden de fylder 15 år, mens 77 % af transkønnede kvinder og mænd i den

nærværende undersøgelse svarer, at de har tænkt over deres kønsidentitet, inden

de fylder 14 år.

Tendensen til tidlig refleksion over kønsidentitet blandt transpersoner synes at være

endnu mere udtalt i denne undersøgelse sammenlignet med svarfordelingen i “Ud-

fordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research

i 2020. Det er dog vigtigt at understrege, at denne gruppe udgør en meget lille an-

del af respondenterne i nærværende undersøgelse, hvilket betyder, at konklusioner i

dette afsnit baserer sig på et usikkert grundlag i forhold antal besvarelser.

Det er også værd at bemærke, at aldersfordelingen blandt respondenterne i un-

dersøgelsen fra 2020 spænder mellem 16-70+ år, mens aldersfordelingen i denne

undersøgelse spænder fra 13-25 år, hvilket gør en forskel i forhold til at huske tilbage

på første gang man reflekterede over sin kønsidentitet. Det kan forklare den posi-

tive tendens til tidligere refleksion over kønsidentitet blandt transkønnede kvinder og

mænd i undersøgelsen her.

Åbenhed om kønsidentitet blandt ikke-ciskønnede personer

Kun besvarelser fra ikke-ciskønnede personer fremgår i disse besvarelser for at give

et klart billede af hvornår personer, som ikke definerer sig med det køn de blev tildelt

ved fødslen, har talt åbent om deres kønsidentitet, i alt 309 besvarelser. Se svarforde-

lingen i Tabel 2.4:

Tabel 2.4: Hvor gammel var du første gang du talte med nogen om din kønsidentitet?

Svarmulighed

Pct.

Kum. frekvens

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig talt åbent om min kønsidentitet

Ved ikke

11 %

16 %

74 %

80 %

83 %

84 %

100 %

101 %

Antal svar: 309. Note: Besvarelserne er kun fra respondenter, som har angivet at de ikke er ciskønnede og afklarede.

Tabel 2.4 viser, at kun 9 % første gang har talt med nogen om deres kønsidentitet, in-

den de fylder 12 år, mens 22 % svarer, at de første gang har talt med nogen om deres

kønsidentitet, inden de fylder 14 år.

43 % svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder

16 år, mens 63 % svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden

de fylder 18 år. 20 % svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet

i aldersintervallet mellem de var 18 og 25 år. Hele 16 % svarer, at de aldrig har talt

åbent om deres kønsidentitet. Svarmuligheden 14-15 år er den hyppigst valgte blandt

ikke-ciskønnede personer.

Sammenligner man svarfordelingen i Tabel 2.2 og Tabel 2.4 viser det sig, at 33 % har

tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 12 år, men kun 9 % har talt med nogen

om deres kønsidentitet, inden de fylder 12 år. 56 % har tænkt over deres kønsidentitet,

inden de fylder 14 år, men kun 22 % har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden

de fylder 14 år. Næsten 8 ud af 10 (76 %) har tænkt over deres kønsidentitet, inden

de fylder 16 år, mens kun mere end 4 ud af 10 (43 %) har talt med nogen om deres

kønsidentitet, inden de fylder 16 år. Næsten 9 ud af 10 (87 %) har tænkt over deres

kønsidentitet, inden de fylder 18 år, men kun lidt mere end 6 ud af 10 (63 %) har talt

med nogen deres kønsidentitet, inden de fylder 18 år.

Selvom svarfordelingen viser, at mange har tænkt over deres kønsidentitet i en tidlig

alder, går der stadig en del år, fra de fornemmer eller reflekterer over deres kønsiden-

titet, til de første gang vælger at tale med nogen om den. Således har næsten 8 ud af

10 (76 %) tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 16 år, men kun 4 ud af 10 (43

%) har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 16 år. Det er vigtigt at

være opmærksom på, at besvarelser baserer sig på respondenternes hukommelse

og derfor kan være forbundet med en vis usikkerhed. Men alt andet lige er svarforde-

lingen tydelig og indikerer, at mange LGBTQ+ personer går alene med deres tanker

og overvejelser om deres kønsidentitet.

Åbenhed om kønsidentitet blandt transkønnede kvinder og transkønnede mæn

For at undersøge åbenhed om kønsidentitet yderligere og for at sammenligne svar-

fordelingen med tidligere undersøgelser på området, så fremgår her kun respon-

denter, som har angivet at de er transkønnet kvinde eller transkønnet mand, i alt 79

besvarelser. Det er dog vigtigt at understrege, at denne gruppe udgør en meget lille

andel af respondenterne i undersøgelsen. Det betyder at konklusioner i dette afsnit

baserer sig på et usikkert grundlag i forhold antal besvarelser og der skal ses med

dette forbehold, da gruppens repræsentativitet er stærkt begrænset. Se svarforde-

lingen i tabel 2.5.

Tabel 2.5: Hvor gammel var du første gang du talte med nogen om din kønsidentitet?

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

13 %

21 %

20 %

22 %

43 %

63 %

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Svarmulighed

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig talt åbent om min kønsidentitet

Ved ikke

Pct.

14 %

22 %

25 %

11 %

Kum. frekvens

21 %

35 %

57 %

82 %

93 %

96 %

99 %

102 %

viden om sammenhængen mellem refleksioner om sin kønsidentitet og åbenhed

om samme.

I undersøgelsen fra ALS research (2020) svarer 7 %, at de har talt med nogen om

deres kønsidentitet, inden de fylder 11 år, mens 21 % i denne undersøgelse svarer, at de

har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 12 år.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 23 %, at de har talt med nogen om

deres kønsidentitet, inden de fylder 15 år, mens 35 % i denne undersøgelse svarer, at

de har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 14 år.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer, 57 % at de har talt med nogen om

deres kønsidentitet, inden de fylder 20 år, mens 82 % svarer i den nuværende under-

søgelse svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder

18 år.

Tendensen til at tale åbent om sin kønsidentitet i en tidlig alder blandt transpersoner

synes at være endnu mere udtalt i denne undersøgelse sammenlignet med svar-

fordelingen i “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” af ALS

Research (2020). Det er dog vigtigt at understrege at denne gruppe udgør en meget

lille andel af respondenterne i vores undersøgelse, hvilket betyder at konklusioner i

dette afsnit baserer sig på et usikkert grundlag i forhold antallet af besvarelser, og

derfor ikke kan sige noget generelt om tendenserne bredt set. Det er også værd at

bemærke, at aldersfordelingen blandt respondenterne i undersøgelsen fra ALS Re-

search (2020) spænder mellem 16-70+ år, mens aldersfordelingen i denne under-

søgelse spænder fra 13-25 år, hvilket gør en forskel i forhold til at huske tilbage på

første gang man talte om sin kønsidentitet. Det kan forklare den positive tendens til

tidligere refleksion over kønsidentitet blandt transkønnede kvinder og mænd i den

nuværende undersøgelse.

Refleksion og åbenhed om seksuel orientering

Respondenterne er blevet spurgt hvor gamle de var første gang de tænkte over de-

res seksuelle orientering. Svarfordelingen fremgår af Tabel 2.6:

Tabel 2.6: Hvor gammel var du første gang du tænkte over din seksuelle orientering?

Svarmulighed

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Pct.

23 %

35 %

20 %

Kum frekvens

14 %

37 %

72 %

92 %

97 %

99 %

Antal svar: 79. Note: Besvarelserne er kun fra respondenter, som har angivet at de definerer sig som transkønnet kvinde eller transkønnet mand.

Tabel 2.5 viser, at kun 21 % har talt med nogen om deres kønsidentitet første gang,

inden de fylder 12 år, mens 35 % svarer, at de første gang har talt med nogen om

deres kønsidentitet, inden de fylder 14 år.

57 % svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder

16 år, mens 82 % svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden

de fylder 18 år. 17 % svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet,

imellem de var 18-25 år. Kun 3 % svarer, at de aldrig har talt åbent om deres kønsi-

dentitet. Svarmuligheden 16-17 år er den hyppigst valgte blandt transkønnede kvinder

og mænd.

Sammenligninger man svarfordelingerne fra Tabel 2.3 og Tabel 2.5 viser det sig, at 54

% har tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 12 år, mens kun 21 % har talt med

nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 12 år. 77 % har tænkt over deres kønsi-

dentitet, inden de fylder 14 år, men kun 35 % har talt med nogen om deres kønsidenti-

tet, inden de fylder 14 år. Mere end 9 ud af 10 (91 %) har tænkt over deres kønsidentitet,

inden de fylder 16 år, mens 57 % har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de

fylder 16 år. Hele 95 % har tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 18 år, mens 82

% svarer, at de først har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 18 år.

Selvom svarfordelingen viser, at mange har tænkt over deres kønsidentitet i en tidlig

alder, går der stadig en del år, fra de fornemmer eller reflekterer over deres kønsiden-

titet, til de første gang taler med nogen om den. Således har mere end 9 ud 10 (91 %)

tænkt over deres kønsidentitet, inden de fylder 16 år, mens kun knap 6 ud af 10 (57 %)

har talt med nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 16 år.

I undersøgelsen “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” fore-

taget af ALS Research i 2020, blev der brugt de identiske spørgsmål, men hvor kun

transkønnede kvinder og mænd blev spurgt ind til, hvornår de første gang talte med

nogen om deres kønsidentitet (586 besvarelser) ligesom i Tabel 2.5 (79 besvarelser).

Det er dog værd, at bemærke at svarmulighederne i denne undersøgelse i forhold

til alder er mere specifikke end undersøgelsen fra 2020 for at opnå en mere præcis

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Jeg har aldrig tænkt over min seksuelle orientering

Ved ikke

Antal svar: 910.

99 %

100 %

Svarfordelingen i Tabel 2.6 viser, at 37 % har tænkt over deres seksuelle orientering,

inden de fylder 12 år, 72 % har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder

14 år, mens 92 % har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år. Det

betyder, at mere end 9 ud af 10 (92 %) respondenter har tænkt over deres seksuelle

orientering, inden de afslutter grundskolen. Kun 7 % har først tænkt over deres sek-

suelle orientering i alderen 16-19 år. Svarmuligheden 12-13 år er den hyppigst valgte.

Refleksion om seksuel orientering blandt biseksuelle, lesbiske og bøsser

For at undersøge refleksioner om seksuel orientering yderligere og for at sammen-

ligne svarfordelingen med tidligere undersøgelser på området, så fremgår her kun

besvarelser fra respondenter, der har angivet, at de er biseksuelle, lesbiske og bøsser

i Tabel 2.7:

Tabel 2.7: Hvor gammel var du første gang du tænkte over din seksuelle orientering?

Svarmulighed

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig tænkt over min seksuelle orientering

Ved ikke

Pct.

23 %

35 %

19 %

Kum frekvens

15 %

38 %

73 %

92 %

97 %

99 %

100 %

mulighederne i vores undersøgelse er mere specifikke i forhold til alder end i under-

søgelsen fra ALS Research (2020). Det er tilfældet for at opnå en mere præcis viden

om sammenhængen mellem de første overvejelser om ens seksuelle orientering og

første gang, man var åben om dette. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at sam-

menligningen herunder mellem svarfordelingen i Tabel 2.7 og undersøgelsen fra ALS

Research (2020), baserer sig på en gennemsnitsberegning af hvornår biseksuelle,

lesbiske og bøsser første gang tænkte over deres seksuelle orientering i undersø-

gelsen fra ALS Research (2020), da svarfordelingen i undersøgelsen er inddelt efter

seksuel orientering.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 21 %, at de følte sig tiltrukket af en

person af eget køn, inden de fylder 11 år, mens 38 % i denne undersøgelse svarer, at

de har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 12 år.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 66 %, at de følte sig tiltrukket af en

person af eget køn, inden de fylder 15 år, mens 73 % i denne undersøgelse svarer, at

de har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 91 %, at de følte sig tiltrukket af en

person af eget køn inden de fylder 20 år, mens 92 % i denne undersøgelse svarer, at

de tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år.

Tendensen til tidlig refleksion over seksuel orientering blandt biseksuelle, lesbiske og

bøsser synes at være endnu mere udtalt i vores undersøgelse sammenlignet med

svarfordelingen i “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” fra

ALS Research (2020)

Det er også værd at bemærke, at aldersfordelingen blandt respondenterne i under-

søgelsen fra ALS Research (2020) spænder mellem 16-70+ år, mens aldersfordelin-

gen i denne undersøgelse spænder mellem 13-25 år, hvilket gør en forskel i forhold

til at huske tilbage på første gang, man har reflekteret over sin seksuelle orientering.

Det kan forklare den positive tendens til tidligere refleksion over seksuelle orientering

blandt biseksuelle, lesbiske og bøsser i denne undersøgelse.

Åbenhed om seksuel orientering

Respondenterne i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor gamle de var første gang de

talte med nogen om deres seksuelle orientering. Se svarfordelingen i Tabel 2.8:

Tabel 2.8: Hvor gammel var du første gang du talte med nogen

om din seksuelle orientering?

Svarmulighed

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

16-17 år

18-19 år

Pct.

21 %

35 %

21 %

Kum frekvens

27 %

62 %

83 %

90 %

Antal svar: 518. Note: Besvarelserne er kun fra respondenter, som har angivet, at de er biseksuelle, lesbiske eller bøsser.

Svarfordelingen i Tabel 2.7 viser, at 38 % har tænkt over deres seksuelle orientering,

inden de fylder 12 år, 73 % har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder

14 år, mens 92 % har tænkt over deres seksuelle orientering inden de fylder 16 år. Det

betyder, at mere end 9 ud af 10 (92 %) respondenter har tænkt over deres seksuelle

orientering, inden de afslutter grundskolen. Kun 8 % svarer, at de først har tænkt over

deres seksuelle orientering i aldersintervallet 16-19 år. Svarmuligheden 12-13 år er den

hyppigst valgte blandt biseksuelle, lesbiske og bøsser.

I undersøgelsen “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” fore-

taget af ALS Research i 2020, hvor næsten de samme spørgsmål blev stillet, men hvor

kun biseksuelle, lesbiske, og bøsser blev spurgt ind til, hvornår de første gang følte

sig tiltrukket af en person af deres eget køn. Det er dog værd at bemærke, at svar-

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig talt åbent om min seksuelle orientering

Ved ikke

Antal svar: 909.

92 %

93 %

98 %

100 %

16-17 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

Jeg har aldrig talt åbent om min seksuelle orientering

Ved ikke

22 %

84 %

92 %

94 %

95 %

100 %

101 %

Svarfordelingen i Tabel 2.8 viser, at kun 6 % har talt med nogen om deres seksuelle

orientering, inden de fylder 12 år, mens 27 % svarer, at de har talt med nogen om

deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år. 62 % svarer at de først har talt med

nogen om deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år, mens hele 83 % svarer

at de først har talt med nogen om deres seksuelle orientering, inden de fylder 18 år.

10 % svarer, at de først har talt med nogen om deres seksuelle orientering i alderen

18-23 år, mens 5 % svarer at de aldrig har talt åbent om deres seksuelle orientering.

Svarmuligheden 14-15 år er den hyppigst valgte.

Sammenligner man svarfordelingen fra Tabel 2.8 med Tabel 2.6 om, hvornår de første

gang tænkte over deres seksuelle orientering, viser det, at 37 % har tænkt over deres

seksuelle orientering, inden de fylder 12 år, men kun 6 % har talt med nogen om deres

seksuelle orientering, inden de fylder 12 år. Mere end 7 ud af 10 (72 %) har tænkt over

deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år, mens kun knap 3 ud 10 (27 %) har talt

åbent om deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år. Mere end 9 ud af 10 (92 %)

har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år, mens lidt mere end 6

ud af 10 (62 %) har talt om deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år.

Selvom svarfordelingen viser, at mange har tænkt over deres seksuelle orientering i

en tidlig alder, går der stadig en del år, fra de fornemmer eller reflekterer over deres

seksuelle orientering, til de første gang taler med nogen om den. Således har mere

end 9 ud af 10 (92 %) tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år,

mens kun lidt mere end 6 ud af 10 (62 %) har talt om deres seksuelle orientering, inden

de fylder 16 år. Det vil sige, at hver tredje LGBTQ+ elev i grundskolen går alene med

sine tanker om sin seksuelle orientering.

Åbenhed om seksuel orientering blandt biseksuelle, lesbiske og bøsser

For at undersøge åbenhed om seksuel orientering yderligere og for at sammenligne

svarfordelingen med tidligere undersøgelser på området, så fremgår kun besvarelser

fra respondenter, der har angivet, at de er biseksuelle, lesbiske og bøsser i Tabel 2.9:

Tabel 2.9: Hvor gammel var du første gang du talte med nogen om din seksuelle

orientering?

Svarmulighed

0-5 år

6-7 år

8-9 år

10-11 år

12-13 år

14-15 år

Pct.

20 %

36 %

Kum frekvens

26 %

62 %

Antal svar: 518. Note: Besvarelserne er kun fra respondenter, som har angivet, at de er biseksuelle, lesbiske eller bøsser.

Svarfordelingen i Tabel 2.9 viser, at kun 6 % har talt med nogen om deres seksuelle

orientering, inden de fylder 12 år, mens 26 % svarer, at de har talt med nogen om

deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år. 62 % svarer, at de først har talt med

nogen om deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år, mens hele 84 % svarer,

at de først har talt med nogen om deres seksuelle orientering inden de fylder 18 år.

11 % svarer at de først har talt med nogen om deres seksuelle orientering i alderen

18-23 år, mens 5 % svarer at de aldrig har talt åbent om deres seksuelle orientering.

Svarmuligheden 14-15 år er den hyppigst valgte blandt biseksuelle, lesbiske og bøsser.

Sammenligninger man svarfordelingen fra Tabel 2.9 med Tabel 2.7 med be-

svarelser fra kun biseksuelle, lesbiske og bøsser om, hvornår de første gang

tænkte over deres seksuelle orientering, viser det sig, at 38 % har tænkt over de-

res seksuelle orientering, inden de fylder 12 år, mens kun 6 % har talt med nogen

om deres seksuelle orientering, inden de fylder 12 år. Mere end 7 ud af 10 (73 %) har

tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år, mens kun 26 % har

talt åbent om deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år. Mere end 9 ud af

10 (92 %) har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år, mens

kun 6 ud af 10 (62 %) har talt om deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år.

Selvom svarfordelingen viser, at mange biseksuelle, lesbiske og bøsser har tænkt over

deres seksuelle orientering i en tidlig alder, går der stadig en del år, fra de fornemmer

eller reflekterer over deres seksuelle orientering, til de første gang taler med nogen

om den.

I undersøgelsen “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” fore-

taget af ALS Research i 2020, blev der brugt næsten de samme spørgsmål. I de-

res rapport blev kun biseksuelle, lesbiske, og bøsser spurgt ind til, hvornår de første

gang talte med nogen om, at de er tiltrukket af en person af deres eget køn. Det er

dog værd at bemærke, at svarmulighederne i denne undersøgelse, i forhold til alder,

er mere specifikke end ALS Researchs undersøgelse fra 2020 for at opnå en mere

præcis viden om sammenhængen mellem refleksioner om sin seksuelle orientering

og åbenhed om samme. Sammenligningen med Tabel 2.9 baserer sig på en gen-

nemsnitsberegning af, hvornår biseksuelle, lesbiske og bøsser første gang talte med

nogen om deres seksuelle orientering i undersøgelsen fra ALS Research (2020), da

svardelingen i undersøgelsen er inddelt efter seksuel orientering.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer kun 1 %, at de først har talt med nogen

om deres seksuelle orientering, inden de fylder 11 år, mens 6 % i denne undersøgelse

svarer, at de først har talt med nogen om deres seksuelle orientering, inden de fylder

12 år.

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 18 %, at de først har talt med nogen om

deres seksuelle orientering, inden de fylder 15 år, mens 26 % i denne undersøgelse sva-

rer, at de først har talt med nogen om deres seksuelle orientering, inden de fylder 14 år.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

I undersøgelsen fra ALS Research (2020) svarer 66 %, at de først har talt med nogen

om deres seksuelle orientering, inden de fylder 20 år, mens 84 % i denne undersø-

gelse svarer, at de først har talt med nogen om deres seksuelle orientering, inden de

fylder 18 år.

Tendensen til tidlig åbenhed om seksuel orientering blandt biseksuelle, lesbiske og

bøsser synes dermed at være endnu mere udtalt i denne undersøgelse sammenlig-

net med svarfordelingen i “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-iden-

titet” ALS Research (2020).

Det er også værd at bemærke, at aldersfordelingen blandt respondenterne i under-

søgelsen fra ALS Research (2020) spænder mellem 16-70+ år, mens aldersfordelin-

gen i denne undersøgelse spænder fra 13-25 år, hvilket gør en forskel i forhold til at

huske tilbage på første gang, man talte åbent om sin seksuelle orientering. Det kan

forklare den positive tendens til tidligere at tale åbent om sin seksuelle orientering

blandt biseksuelle, lesbiske og bøsser i denne undersøgelse.

Opsummering af refleksion og åbenhed om kønsidentitet og seksuel orientering

Selvom der ses tendenser til en mulig positiv udvikling i retning af øget tidlig åbenhed

om kønsidentitet og seksuel orientering, er det overordnede billede ikke opløftende.

For hovedparten af børn og unge LGBTQ+ personers vedkommende går der stadig

en del år, fra de reflekterer over eller fornemmer deres kønsidentitet og/eller seksuelle

orientering til at de første gang taler med nogen om det.

Sammenlignet med svarfordelingen fra “Udfordringer og stigma i forhold til at have

en LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research (2020) synes der en tendens til tidligere

refleksion og åbenhed om kønsidentitet og seksuel orientering i vores undersøgelse.

Det er også værd at bemærke aldersfordelingen blandt respondenterne i nævnte

undersøgelse spænder mellem 16-70+ år, mens aldersfordelingen i vores undersø-

gelse spænder fra 13-25 år, hvilket gør en forskel i forhold til at huske tilbage på første

gang, man talte åbent om sin seksuelle orientering. Det kan forklare den mere positive

tendens til tidligere refleksion og åbenhed om kønsidentitet og seksuel orientering i

vores undersøgelse.

Kønsidentitet

Refleksion og åbenhed blandt ikke-ciskønnede (309 besvarelser)

1 ud af 3 (33 %) ikke-ciskønnede personer har tænkt over deres kønsidentitet, inden

de fylder 12 år, mens mindre end 1 ud af 10 (9 %) har talt med nogen om deres kønsi-

dentitet, inden de fylder 12 år.

Næsten 6 ud af 10 (56 %) ikke-ciskønnede personer har tænkt over deres kønsidenti-

tet, inden de fylder 14 år, mens kun lidt mere end 2 ud af 10 (22 %) har talt med nogen

om deres kønsidentitet, inden de fylder 14 år.

Næsten 8 ud af 10 (76 %) ikke-ciskønnede har tænkt over deres kønsidentitet, inden

de fylder 16 år, mens kun lidt mere end 4 ud af 10 (43 %) har talt med nogen om deres

kønsidentitet, inden de fylder 16 år.

Refleksion og åbenhed blandt transkønnede kvinder og mænd (79 besvarelser)

Mere end 5 ud af 10 (54 %) transkønnede kvinder og mænd har tænkt over deres

kønsidentitet, inden de fylder 12 år, men kun lidt mere end 1 ud af 5 (21 %) har talt med

nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 12 år.

Næsten 8 ud af 10 (77 %) transkønnede kvinder og mænd har tænkt over deres kønsi-

dentitet, inden de fylder 14 år, mens næsten kun 4 ud af 10 (35 %) har talt med nogen

om deres kønsidentitet, inden de fylder 14 år.

Mere end 9 ud af 10 (91 %) transkønnede kvinder og mænd har tænkt over deres

kønsidentitet, inden de fylder 16 år, mens kun næsten 6 ud af 10 (57 %) har talt med

nogen om deres kønsidentitet, inden de fylder 16 år.

Seksuel orientering

Refleksion og åbenhed blandt alle seksuelle orienteringer (909 besvarelser)

Næsten 4 ud af 10 (37 %) har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder 12

år, mens kun 6 % har talt med nogen om deres seksuelle orientering, inden de fylder

12 år.

Mere end 7 ud af 10 (72 %) har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder

14 år, mens kun næsten 3 ud 10 (27 %) har talt åbent om deres seksuelle orientering,

inden de fylder 14 år.

Mere end 9 ud af 10 (92 %) har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder

16 år, mens mere end 6 ud af 10 (62 %) har talt om deres seksuelle orientering, inden

de fylder 16 år.

Refleksion og åbenhed blandt biseksuelle, lesbiske og bøsser (518 besvarelser)

Næsten 4 ud af 10 (38 %) biseksuelle, lesbiske og bøsser har tænkt over deres sek-

suelle orientering, inden de fylder 12 år, mens kun 6 % har talt med nogen om deres

seksuelle orientering, inden de fylder 12 år.

Mere end 7 ud af 10 (73 %) har tænkt over deres seksuelle orientering inden de fylder

14 år, mens kun 26 % har talt åbent om deres seksuelle orientering, inden de fylder 14

år.

Mere end 9 ud af 10 (92 %) har tænkt over deres seksuelle orientering, inden de fylder

16 år, mens kun 6 ud af 10 (62 %) har talt om deres seksuelle orientering, inden de

fylder 16 år.

Åbenhed om seksuel orientering og kønsidentitet i skolen

Respondenterne er blevet spurgt, om der er personer på deres skole, som de har for-

talt om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering til. Det er igen vigtigt at være

opmærksom på, at mange respondenter har afsluttet grundskolen og besvarer med

udgangspunkt i deres oplevelse af deres skoletid. Det kan skabe en vis usikkerhed om

resultaterne. Se svar svarfordelingen i Tabel 2.10.

Tabel 2.10: Er der personer på din skole, som du har fortalt om din kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering til?

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Ja, alle mine lærere

Ja, nogle enkelte lærere

Ja, nogle enkelte pædagoger

Ja, alle fra min klasse

Ja, nogle af mine klassekammerater

Ja, nogle fra de andre klasser

Jeg er åben over for alle på min skole

Nej, jeg er ikke åben på min skole

Ønsker ikke at svare

Andet

end 100 %.

10 %

38 %

11 %

16 %

36 %

Barrierer for åbenhed om seksuel orientering og kønsidentitet på skolen

For yderligere at belyse årsager til den manglende åbenhed, er alle respondenter,

som ikke er åbne over for alle på skolen, blevet spurgt, hvorfor der er personer på

skolen, som de ikke har fortalt om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering

til. Svarfordelingen fremgår af tabel 2.11:

Tabel 2.11: Hvorfor har du ikke fortalt personer på skolen om din kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering?

Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det

Jeg tror ikke, at de vil acceptere det

Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt

Jeg føler, at skolen er et utrygt sted at være åben

Jeg tror, at min lærer(e) vil mobbe mig

Jeg tror, at de andre elever vil mobbe mig

Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig

Jeg er uafklaret/i tvivl om min kønsidentitet/seksuelle

orientering

Jeg skammer mig over min kønsidentitet/seksuelle ori-

entering

Jeg har ikke behov for at være åben om min kønsidenti-

tet/seksuelle orientering

Jeg er bekymret for om nogen vil fortælle det til min(e)

forældre eller værge

Ønsker ikke at svare

Andet

27 %

30 %

41 %

31 %

22 %

25 %

34 %

17 %

30 %

18 %

10 %

Antal svar: 906. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere

Svarfordelingen fra Tabel 2.10 viser, at 38 % har fortalt nogle af deres klassekamme-

rater om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering. Kun 10% svarer, at de har

fortalt det til alle i deres klasse, mens 11 % har fortalt om deres kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering til nogle fra de andre klasser.

10 % har fortalt om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering til enkelte lærer,

mens kun 2 % har fortalt det til alle lærere, og kun 1 % har fortalt det til nogle enkelte

pædagoger.

Kun 16 % er åbne over for alle på skolen om deres kønsidentitet og/eller seksuelle ori-

entering, mens 36 % ikke er åbne på skolen om deres kønsidentitet og/eller seksuelle

orientering.

Det tyder på, at der er bestemte personer, de føler sig mere trygge ved at være åbne

overfor, særligt nogle af deres klassekammerater (38 %), som de i højere grad er

åbne overfor end nogle af deres lærere (10 %).

Det understreges af dette citat: “Jeg har ikke kunne snakke åbent om mine seksuelle

orientering - kun til mine tætteste venner/veninder, da jeg har følt, at det ikke ville

blive taget godt i mod”

(Anonym respondent)

Samlet set tyder det på, at mange skjuler deres kønsidentitet og/eller seksuelle orien-

tering på skolen, når næsten 4 ud af 10 (38 %) LGBTQ+ personer ikke er åbne på skolen.

Kun 16 % er åbne overfor alle på deres skole.

Det er bekymrende, særligt når næsten 8 ud af 10 (76 %) ikke-ciskønnede har tænkt

over deres kønsidentitet, inden de fylder 16 år, og mere end 9 ud af 10 (92 %) har tænkt

over deres seksuelle orientering, inden de fylder 16 år. Det vil altså sige, at de fleste

har tænkt over deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering inden de afslutter

grundskolen, og samtidig at en forholdsvis stor andel af dem, går alene med deres

tanker om deres LGBTQ+ identitet, mens de går i skole.

Antal svar: 759. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere

end 100 %. Besvarelserne er kun fra respondenter, som har angivet at de ikke er åbne over for alle på skolen.

Svarfordelingen i Tabel 2.11 viser, at 4 ud af 10 (41 %) svarer, at de tror, det vil gøre deres

liv mere besværligt at tale om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering til

personer på skolen, mens næsten hver tredje (30 %) svarer, at de ikke er åbne, fordi

de tror, at andre ikke vil acceptere det. Mere end 1 ud af 4 (27 %) svarer, at de ved, at

de andre ikke vil kunne forstå det.

Næsten hver tredje (31 %) svarer, at de ikke er åbne, fordi skolen er et utrygt sted at

være åben, mens hver fjerde (25 %) ikke er åben, fordi de tror andre vil undgå kontakt

med dem. 22 % svarer, at de tror de andre elever vil mobbe dem, hvis de er åbne om

deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering på skolen.

Kun 3 ud af 10 (30 %) svarer, at de ikke har behov for at være åbne om deres køn-

sidentitet og/eller seksuelle orientering på skolen, mens mere end 1 ud af 3 (34 %)

svarer, at de uafklaret/i tvivl om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering.

17 % svarer, at de ikke er åbne på skolen, fordi de skammer sig over deres kønsiden-

titet og/eller seksuelle orientering, mens næsten 2 ud af 10 (18 %) er bekymret for, om

nogen vil fortælle det til deres forældre eller værge.

Det tyder på, at en væsentlig del af respondenterne føler sig utrygge og frygter for,

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

hvordan andre elever vil reagere, hvis de talte åbent om deres kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering på skolen. Det kommer særligt til udtryk ved, at mere end 4 ud af

10 (41 %) svarer, at de ikke er åbne, fordi de tror, det vil gøre deres liv mere besværligt.

Næsten hver tredje (31 %) svarer, at de ikke er åbne, fordi skolen er et utrygt sted at

være åben. To af respondenterne udtrykker det således:

“Jeg følte mig lidt ensom, for der blev aldrig rigtig gjort opmærksomhed på LGBTQ+ i

undervisningen eller gennem aktiviteter. På grund af det var jeg aldrig åben omkring

min seksualitet, og jeg tror det samme gjaldt for andre, for jeg kendte kun til to andre

som ikke var ciskønnet”

(Anonym respondent).

“I min skoletid som LGBTQ+ elev følte jeg mig misforstået og var stærkt præget af

angsten for at blive sat i en kasse bestemt ud fra LGBTQ+ stereotyper, hvis jeg var

ærlig omkring min seksualitet. De få gange jeg valgte at dele min biseksualitet med

mine skolekammerater, mødte jeg enten forvirring eller væmmelse”

(Anonym respondent).

Samtidig svarer 3 ud af 10 (30 %), at de ikke har behov for at være åbne om deres

kønsidentitet og/eller seksuelle orientering på skolen. 1 ud af 3 (34 %), svarer, at de

ikke er afklarede eller tvivler på deres kønsidentitet/seksuelle orientering. Den mang-

lende åbenhed kan altså også skyldes, at en væsentlig del af respondenterne ikke

føler et behov for at være åben eller ikke er afklaret med deres kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering. De kvantitative data kan ikke belyse, hvilke bevæggrunde re-

spondenterne har for at svare således, men det ville være interessant at undersøge

om, hvorfor nogle ’ikke har behov’ for at være åbne, eller hvilke tanker, man kan have,

hvis man er uafklaret/i tvivl om hvorvidt man har en LGBTQ+ identitet.

Samlet set viser svarfordelingerne i Tabel 2.10 og Tabel 2.11, at kun 16 % er åbne om

deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering over for alle på skolen. En af hoved-

årsagerne til det er frygten for negative konsekvenser af åbenhed, utryghed og/eller

manglende behov for åbenhed. Det er værd at bemærke, at 4 ud 10 svarer (41 %), at

de tror, at åbenhed om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering på skolen vil

gøre deres liv mere besværligt. Næsten hver tredje (31 %) svarer, at de ikke er åbne

om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering, fordi skolen er et utrygt sted at

være åben.

Kapitel 3: Social og psykisk trivsel i skolen

For at afdække LGBTQ+ elevernes trivsel i skolen er respondenterne blevet stillet en

lang række spørgsmål med fokus på, hvordan de trives i skolen.

Kan du være dig selv over for dine klassekammerater?

Respondenterne er blevet spurgt i hvilken grad de føler, at de kan være sig selv over

for deres klassekammerater. Se svarfordelingen i Tabel 3.1:

Tabel 3.1: I hvilken grad føler du, at du kan være dig selv over for dine klassekammerater?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal svar: 906.

10 %

22 %

38 %

21 %

10 %

Tabel 3.1 viser, at kun 32 % føler, at de i meget høj grad eller i høj grad kan være sig

selv over for deres klassekammerater. Mens næsten 4 ud af 10 (38 %) svarer, at de

kun i nogen grad kan være sig selv over for deres klassekammerater. Hele 31 % svarer,

at de i mindre grad eller slet ikke kan være sig selv over for deres klassekammerater.

En af årsagerne til ikke at føle, at man kan være sig selv over for sine klassekamme-

rater, beskriver en respondent her således:

“Min skoletid som LGBTQ+ elev har været en rutsjebanetur uden lige, hverken fan-

tastisk eller modbydelig, men et mellemstadie hvor jeg følte mig accepteret som

queer, men samtidig har været utryg ved at udtrykke mig, grundet den normalise-

rede hverdagshomo-og transfobi i folkeskolen.” (Anonym respondent).

Kan du være dig selv over for dine lærere?

Respondenterne er blevet spurgt, i hvilken grad de føler, at de kan være sig selv over

for deres lærere. Se svarfordelingen i Tabel 3.2:

Tabel 3.2: I hvilken grad føler du, at du kan være dig selv over for dine lærere?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal svar: 907.

21 %

40 %

22 %

Tabel 3.2 viser, at knap 3 ud af 10 (29 %) svarer, at de i meget høj eller høj grad kan

være sig selv over for deres lærere. 4 ud af 10 (40%) svarer, at de kun i nogen grad kan

være sig selv over for deres lærere. Hele 30 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke

kan være sig selv over for deres lærere.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Kan du være dig selv generelt på skolen?

At føle sig accepteret og tryg på skolen er fuldkommen afgørende for, om man trives

på skolen. Derfor er respondenterne blevet spurgt, i hvilken grad de føler, at de kan

være sig selv på skolen, f.eks. i skolegården, til fællesarrangementer, morgensam-

linger og på gangene. Se svarfordelingen i Tabel 3.3:

Tabel 3.3: I hvilken grad føler du, at du kan være dig selv på skolen generelt, f.eks. i

skolegården, til fælles arrangementer, morgensamlinger og på gangene?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal svar: 907.

Hvordan har du det med at gå i skole?

Respondenterne er blevet spurgt, hvordan de har det med at gå i skole. Se svarfor-

delingen i Tabel 3.4:

Tabel 3.4: Hvordan har du det med at gå i skole?

Jeg kan rigtig godt lide at gå i skole

Jeg kan godt lide at gå i skole

Det er okay at gå i skole

19 %

38 %

25 %

9 %

Jeg kan ikke lide at gå i skole

Jeg kan slet ikke lide at gå i skole

Antal svar: 908.

15 %

30 %

31 %

15 %

Tabel 3.4 viser, at 45 % svarer, at de rigtig godt eller godt kan lide at gå i skole, mens 31

% svarer, at det er okay at gå i skole. Næsten hver fjerde (24 %) svarer, at de ikke kan

eller slet ikke kan lide at gå i skole.

I rapporten “Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018” foretaget af Dansk Cen-

ter for Undervisningsmiljø (2018a) viser besvarelser fra 7. – 9. klasses eleverne, at 75 %

”meget tit” eller “tit” er glade for at gå i skolen, 18 % svarer at de “en gang imellem” er

glade for at gå i skolen, mens 6 % svarer, at de “sjældent” eller “aldrig” kan lide at gå

i skole.

3 ud af 4 (75 %) elever i den nationale trivselsmåling (DCUM, 2018a) er glade for at gå

i skole, mens knap hver anden (45 %) af respondenterne i vores undersøgelse svarer,

at de kan lide for at gå i skole.

Kun 6 % af eleverne i den nationale trivselsmåling svarer, at de sjældent eller aldrig

kan lide at gå i skole, mens 24 % i vores undersøgelse svarer, at de ikke eller slet ikke

kan lide at gå i skole.

Samlet set tyder det på, at ca. 4 gange så mange LGBTQ+ elever svarer, at de ikke kan

lide at gå i skole sammenlignet med eleverne i den nationale trivselsmåling (DCUM,

2018a), hvilket må siges at være stærkt bekymrende. Det bør undersøges yderligere,

hvilke implikationer dette fund kan have for disse elever, f.eks. i forhold til faglig pro-

gression, afgangskarakter og sundhed.

En respondent beskriver her, hvorfor at vedkommende ikke kan lide at gå i skole:

“Min tid som LGBTQ+ elev har været meget ”giftig”. Jeg har tit gået og gemt mig, og

skjult hvem jeg er i frygt for andre folk. Jeg har tit oplevet, at der blev råbt skældsord

efter mig og er endda en enkelt gang blevet truet. Min tid i skolen er bestemt ikke

noget jeg kan lide.”

(Anonym respondent).

Har du på noget tidspunkt overvejet at skifte skole?

Respondenterne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de på noget tidspunkt har

overvejet at skifte skole på grund af mobning, manglende forståelse, mistrivsel eller

ensomhed. Se svarfordelingen i Tabel 3.5.

Tabel 3.3 viser, at kun 27 % svarer, at de i meget høj eller høj grad føler, at de kan være

sig selv generelt på skolen, mens næsten 4 ud af 10 (38 %) svarer, at de kun i nogen

grad kan være sig selv generelt på skolen. Mere end hver tredje (34 %) svarer, at de

i mindre grad eller slet ikke kan være sig selv generelt på skolen. Følelsen af ikke at

kunne være sig selv beskriver to respondenter sådan her:

“Gennem min skoletid følte jeg mig meget forkert og ensom og jeg havde store pro-

blemer med min selvtillid. Jeg følte, at jeg gik rundt med en hemmelighed, som jeg

ikke kunne fortælle til nogen, og at jeg bare lod som om at jeg var ligesom de andre.”

(Anonym respondent).

“Min skoletid som LGBTQ+ elev var fyldt med skam, hemmeligheder og skuespil. Jeg

havde på mange måder en god skoletid, men fra omkring 6. klasse var det for mig

tydeligt, at det ikke var en mulighed at være 100% mig selv.”

(Anonym respondent).

Svarfordelingen fra Tabel 3.1, Tabel 3.2 og Tabel 3.3 viser, at mange LGBTQ+ elever ikke

føler, at de kan være sig selv på skolen. Kun næsten 1 ud af 3 (32 %) svarer, at de i høj

grad kan være sig selv over for deres klassekammerater.

Samlet set er det kun 3 ud af 10 LGBTQ+ elever, der i høj grad oplever at kunne være

sig selv i skolen, mens 7 ud af 10 LGBTQ+ elever kun i nogen grad eller slet ikke føler,

de kan være sig selv på skolen. De to citater gør disse fund særligt bekymrende, da

netop denne årvågenhed om at undgå at blive afsløret er en af grundårsagerne til

risikoen for at udvikle minoritetsstress (Meyer, 1995). Derfor bør det undersøges yder-

ligere om, der er korrelation mellem dette fund og andre parametre for mistrivsel i

LGBTQ+ befolkningen generelt.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Tabel 3.5: Har du på noget tidspunkt overvejet at skifte skole på grund af mobning,

manglende forståelse, mistrivsel eller ensomhed?

Ja, jeg har overvejet det

Ja, jeg har skiftet skole på grund af mistrivsel

Ja, jeg har skiftet skole på grund af ensomhed

Ja, jeg har skiftet skole på grund af mobning

Ja, jeg har skiftet skole på grund af manglende forstå-

else

Ja, jeg er i gang med at skifte

Nej

Antal svar: 908. Det har kun været muligt at vælge én svarmulighed.

31 %

13 %

43 %

Tabel 3.6 viser, at 37 % svarer, at de i meget grad høj grad eller høj grad føler sig en-

somme på skolen, mens 28 % svarer, at de i nogen grad føler sig ensomme på skolen.

Kun 35 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig ensomme på skolen.

Respondenterne er også blevet spurgt ind til i hvilken grad, de føler sig isoleret og

savner nogen at være sammen med på skolen. Se svarfordelingen i Tabel 3.7:

Tabel 3.7: I hvilken grad føler du dig isoleret og savner nogen at være

sammen med på skolen?

Hver dag

Et par gange om ugen

Et par gange om måneden

17 %

27 %

19 %

24 %

12 %

Svarfordelingen fra Tabel 3.5 viser, at 1 ud af 4 (25 %) svarer, at de har skiftet skole på

grund af mistrivsel, ensomhed, mobning eller manglende forståelse, mens næsten

hver tredje (31 %) svarer, at de har overvejet at skifte skole. Kun 43 % svarer, at de ikke

har overvejet at skifte skole på grund af mobning, ensomhed, mistrivsel eller mang-

lende forståelse.

Samlet set viser det, at over halvdelen (55 %) svarer, at de har skiftet skole eller overve-

jet at skifte skole. Det er særligt opsigtvækkende, at hver fjerde (25 %) svarer, at de har

skiftet skole på grund af mistrivsel, ensomhed, mobning eller manglende forståelse.

Det har ikke været muligt at finde en præcis oversigt over antallet af skoleskift blandt

alle grundskoleelever i Danmark, som sammenligningsgrundlag.

Føler du dig ensom på skolen?

I denne undersøgelse er respondenterne blevet spurgt ind til oplevelsen af ensom-

hed på skolen på to måder, herunder “I hvilken grad føler du dig ensom på skolen?”

og “I hvilken grad føler du dig isoleret og savner nogen at være sammen med på

skolen”. Det er gjort for at give et mere klart billede af respondenternes oplevelse

af ensomhed i skolen - både psykisk og socialt. Følelsen af ensomhed opstår, når

mennesker oplever, at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og

forventninger. Ensomhed opstår hos mennesker, der ikke føler sig forbundet med no-

gen – eller som savner kontakt og samvær med dem, de føler sig forbundet med

(Psykiatrifonden.dk).

Respondenterne er blevet spurgt ind til, i hvilken grad, de føler sig ensomme på sko-

len. Se svar fordelingen i Tabel 3.6:

Tabel 3.6: I hvilken grad føler du dig ensom på skolen?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal svar: 910.

Sjældent

Slet ikke

Antal svar: 905.

Tabel 3.7 viser, at 44 % af respondenterne hver dag eller et par gange om ugen føler

sig isoleret og savner nogen at være sammen med på skolen, mens 19 % føler sig

isoleret og savner nogen at være sammen med på skolen et par gange om måne-

den. Kun 36 % svarer, at de sjældent eller slet ikke føler sig isoleret og savner nogen at

være sammen med på skolen.

Samlet set svarer mere end 6 ud af 10 (63 %), at de føler sig isoleret og savner nogen

at være sammen med på skolen. Kun 1 ud 4 (24 %) svarer, at de sjældent føler sig iso-

leret og savner nogen at være sammen med på skolen. Kun lidt mere end 1 ud af 10

(12 %) svarer, at de slet ikke føler sig isoleret og savner nogen at være sammen med

på skolen. Det indikerer en markant følelse af ensomhed og isolation blandt LGBTQ+

elever i vores undersøgelse.

To respondenter beskriver årsagen til deres følelse af ensomhed på skolen, som LG-

BTQ+ elev, således:

“Jeg har generelt haft en god skoletid, men man føler sig mere ensom som LGBTQ+

elev, fordi man er overbevist om, ingen af de andre er som en selv.”

(Anonym respondent).

“Jeg følte mig meget overset, jeg så aldrig mig selv i undervisningen. Hverken ele-

verne eller lærerne vidste noget om LGBTQ+ identiteter, så jeg havde ikke rigtigt no-

gen at snakke med om hvordan jeg havde det.”

(Anonym respondent).

Sammenligner man svarfordelingen fra Tabel 3.6 med den nationale trivselsmåling

(Uddannelsesstatistik.dk, 2020) viser svarfordelingerne i spørgsmålet “Føler du dig

ensom?”, at 6 % svarer, de meget tit eller tit føler sig ensomme, mens 16 % svarer, at de

en gang imellem føler sig ensomme. 37 % svarer, at de sjældent føler sig ensomme,

mens hele 42 % svarer, at de aldrig føler sig ensomme.

Kun 6 % svarer, at de ofte føler sig i ensomme i den nationale trivselsmåling af 4.klasse

- 9.klasses eleverne (Uddannelsesstatistik.dk, 2020), mens næsten 8 ud af 10 (79 %)

14 %

23 %

28 %

25 %

10 %

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

svarer, at de sjældent eller aldrig føler sig ensomme. I vores undersøgelse svarer

knap 4 ud af 10 (37 %), at de i høj grad føler sig ensomme på skolen, mens kun 35 %

svarer, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig ensomme på skolen.

Det tyder på, at LGBTQ+ elever ca. 6 gange oftere føler sig ensomme på skolen sam-

menlignet med svarfordelingen fra den nationale trivselsmåling af 4. klasse- 9. klas-

ses eleverne.

Det er veldokumenteret, at LGBTQ+ personer i Danmark generelt trives dårligere end

den cisheteroseksuelle

del af befolkningen (Graugaard et al., 2019; CASA, 2009) – li-

gesom der viser sig et tilsvarende billede i andre lande, hvor der findes undersøgel-

ser heraf. (UNESCO, 2016; FRA – European Union Agency for Fundamental Rights, 2014;

Stonewall, 2017)

Det er senest beskrevet af ALS Research (2020) i undersøgelsen “Udfordringer og

stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark”. Den konkluderede, at mistriv-

sel og ensomhed særligt er udbredt blandt unge LGBT-personer, hvilket underbygger

den udbredte mistrivsel og ensomhed blandt LGBTQ+ eleverne i vores undersøgelse.

Har du oplevet at føle dig trist og ked af det i skolen?

Respondenterne er blevet spurgt, om de har oplevet at føle sig triste og kede af det i

skolen. Se svarfordelingen i Tabel 3.8:

Tabel 3.8: Har du oplevet at føle dig trist og ked af det i skolen?

Mindst en gang om dagen

Et par gange om ugen

Et par gange om måneden

Sjældent

Aldrig

Antal svar: 907.

mine tanker var ofte mange andre steder end på undervisningen, fordi jeg ikke følte

mig tilpas i min krop. Det var en tid, hvor jeg hverken følte mig som en af pigerne eller

en af drengene”

(Anonym respondent)

Sammenligner man svarfordelingen fra Tabel 3.8 med den nationale trivselsmåling

“Elevers trivsel for 4. klasse – 9. klasse – skoleåret 2019/2020” (Uddannelsesstatistik.

dk, 2020), hvor eleverne blev spurgt om “hvor tit de har ondt i maven?”, kan vi se at 8

% svarer, at de meget tit eller tit har ondt i maven, mens 19 % svarer, at de en gang i

mellem har ondt i maven. 73 % svarer, at de sjældent eller aldrig har ondt i maven.

I vores undersøgelse svarer kun 2 ud af 10 (20 %), at de sjældent eller aldrig føler sig

triste og kede af det i skolen, mens mere end hver anden (55 %) svarer, at ofte føler

sig triste og kede af det i skolen.

Det tegner et billede af en markant større mistrivsel blandt LGBTQ+ elever sammen-

lignet med den nationale trivsel måling af eleverne i 4. klasse - 9. klasse (Uddannel-

sesstatistik.dk, 2020).

Har du har oplevet at have selvmordstanker?

Det er veldokumenteret, at selvmordstanker er mere udbredt blandt LGBTQ+ perso-

ner sammenlignet med den øvrige befolkning. Det dokumenterede rapporten Projekt

SEXUS (Graugaard et al., 2019), hvor signifikant flere homoseksuelle og biseksuelle (52

%) og transpersoner (63 %) end heteroseksuelle (23%) nogensinde har overvejet at

begå selvmord.

En anden rapport “Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes leve-

vilkår” foretaget af CASA i 2009 viste, at de første selvmordsforsøg oftest blev foreta-

get i alderen 13-19 år, og helt foruroligende, at 6-9 % af selvmordsforsøgene blandt

LGBT-personer blevet foretaget i alderen 4-12 år. Blandt heteroseksuelle havde ingen

forsøgt at begå selvmord i så tidlig en alder.

Derfor er respondenterne i denne undersøgelse blevet spurgt, om de har oplevet at

have selvmordstanker, f.eks. tanker om at livet ikke er værd at leve eller tanker om at

tage livet af sig selv. Se svarfordelingen i Tabel 3.9:

Tabel 3.9: Har du oplevet at have selvmordstanker, f.eks. tanker om at livet ikke er værd at

leve eller tanker om at tage livet af dig selv?

Ja, flere gange om ugen

Ja, flere gange om måneden

Ja, én eller to gange

Nej, men jeg er bekymret for at jeg får det

Slet ikke

Ønsker ikke at svare

Antal svar: 910.

20 %

35 %

25 %

18 %

Tabel 3.8 viser, at 55 % svarer, at de mindst en gang om dagen eller et par gange om

ugen føler sig triste og kede af det i skolen, mens 25 % svarer, at de føler sig triste og

kede af det i skolen et par gange om måneden. 18 % svarer, at de sjældent føler sig

triste og kede det af i skolen, mens kun 2 % aldrig føler sig triste og kede af det i skolen.

8 ud af 10 svarer (80 %), at de føler sig triste og kede af det i skolen, mens kun 2 ud

af 10 svarer (20 %), at de sjældent eller aldrig føler sig triste og kede det af i skolen.

To respondenter fortæller om deres erfaringer med at være triste og kede af det i

skolen, således:

“Min folkeskoletid som LGBTQ+ elev, var enormt skjult, da jeg ikke følte at det var ac-

cepteret. Den var fyldt med masser af frustration og selvhad, fordi jeg ikke var som

de andre elever.”

(Anonym respondent)

“Min skoletid som LGBTQ+ elev var udadtil ikke så langt fra en ‘almindelig’ elev, men

1. Personer som definerer sig som ciskønnede (En person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens det kvindelige

eller mandlige køn, de blev tildelt ved fødslen; kvinde og mand) og heteroseksuelle (En person, som seksuelt, romantisk og/eller

følelsesmæssigt udelukkende er tiltrukket af det andet køn).

21 %

19 %

24 %

10 %

24 %

Svarfordelingen i Tabel 3.9 viser, at 40 % svarer, at de flere gange om ugen eller flere

gang om måneden har selvmordstanker, mens 24 % svarer at de én eller to gange

har haft selvmordstanker. 34 % svarer, at de ikke har haft selvmordstanker, og ud af

dem svarer 10 %, at de er bekymrede for, at de får selvmordstanker. 3 % ønsker ikke at

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

svare på, om de har haft selvmordstanker.

Samlet set viser svarfordelingen, at mere end 6 ud af 10 (64 %) har/ har haft selv-

mordstanker, mens kun lidt mere end 1 ud af 3 (34 %) svarer, at ikke har haft selv-

mordstanker eller at de ikke har haft det, men er bekymret for at få det. Det er særligt

opsigtvækkende, at 4 ud af 10 (40 %) svarer, at de har selvmordtanker flere gange om

ugen eller flere gange om måneden.

Har du udført selvskade?

Det er veldokumenteret, at selvskadende adfærd er mere udbredt blandt LGBTQ+

personer end den øvrige befolkning. Det viser seneste rapport fra Projekt SEXUS

(Graugaard et al.,2019), idet signifikant flere homoseksuelle og biseksuelle (28 %) og

transpersoner (38 %) end heteroseksuelle (7 %) nogensinde har skadet sig selv med

vilje, f.eks. ved at skære, slå eller brænde sig.

Derfor er respondenterne i undersøgelsen blevet spurgt, om de har udført selvskade,

f.eks. ved at skære, kradse, brænde, bide eller slå sig selv.

Se svarfordelingen i Tabel 3.10:

Tabel 3.10: Har du udført selvskade, f.eks. ved at skære, kradse, brænde, bide eller slå dig

selv? (Selvskade skal forstås som en bevidst handling, der medfører direkte fysiske skader,

uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser)

Nej

Ønsker ikke at svare

Antal svar: 910.

undersøgelse.

Har du haft en spiseforstyrrelse?

Respondenterne er blevet spurgt, om de har de/har haft en spiseforstyrrelse, f.eks. i

form af enten overspisning, opkastning eller sultet sig selv og dyrket meget motion.

Se svarfordelingen i Tabel 3.11:

Tabel 3.11: Har du/har du haft en spiseforstyrrelse, f.eks. i form af enten overspisning,

opkastning eller sultet dig selv og dyrket meget motion? (En spiseforstyrrelse er

kendetegnet ved, at man har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt i et sådant omfang,

at det går ud over ens fysiske og psykiske helbred såvel som sociale liv.)

Nej

Ønsker ikke at svare

Antal svar: 910.

40 %

56 %

Tabel 3.11 viser, at 40 % svarer, at de har/har haft en spiseforstyrrelse, mens 56 % sva-

rer, at de ikke har haft en spiseforstyrrelse. 4 % ønsker ikke at svare.

Sammenligner man med undersøgelsen “Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få

en spiseforstyrrelse” foretaget af Børnerådet (2016b), som viste, at 23 % af pigerne og

9 % af drengene i 9. klasse har et forhold til mad, som giver dem en øget risiko for at

udvikle en spiseforstyrrelse.

Det er dog vigtigt at understrege, at det er meget individuelt, hvordan man forholder

sig til sin egen sundhed og spisevaner, og derfor er tallene svære at sammenligne

med vores undersøgelse. Undersøgelsen fra Børnerådet er også inddelt efter køn,

hvilket denne undersøgelse ikke er.

Holder vi alligevel tallene op mod hinanden, ses det, at hvor 23 % af pigerne og 9 % af

drengene i 9.klasse har en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse (Børnerådet

2016b), så svarer 4 ud af 10 (40 %) i vores undersøgelse, at de har/har haft en spise-

forstyrrelse. Det tyder på, at LGBTQ+ elever har markant øget risiko for at udvikle en

spiseforstyrrelse.

Hjælp og rådgivning fra fagpersoner på skolen

Respondenterne er blevet spurgt, om de har oplevet, at de kan opsøge en voksen på

skolen, hvis de har brug for det. Hensigten med spørgsmålet er at afdække, om ele-

verne føler sig trygge ved de fagpersoner, som har mulighed for at hjælpe og rådgive

dem, når de mistrives eller føler, at noget er svært. Se svarfordelingen i Tabel 3.12:

Tabel 3.12: Oplever du, at du kan opsøge en voksen på din skole, hvis du har brug for det?

Ja, min lærer eller gårdvagten

Ja, skolepsykologen

Ja, skolelederen

Ja, sundhedsplejersken

Ja, pædagogen

25 %

53 %

44 %

Tabel 3.10 viser, at mere end hver anden (53 %) svarer, at de har udført selvskade,

mens kun lidt mere end 4 ud af 10 (44 %) svarer, at de ikke har udført selvskade. 3 %

svarer, at de ikke ønsker at svare.

I en undersøgelse foretaget af Børnerådet (2016a), “Mere end hver femte i 9. klasse

har skadet sig selv” fremgår det, at 22 % af eleverne i 9. klasse, har skadet sig selv med

vilje - uden at ville begå selvmord.

Sammenligner man svarfordelingen fra Tabel 3.10 med Børnerådets undersøgelse

viser det sig, at hvor mere end 2 ud af 10 (22 %) af eleverne i 9. klasse, har udført selv-

skade, er det mere end hver anden (53 %) i vores undersøgelse, der svarer, at de har

udført selvskade. Det tyder på, at mere end dobbelt så mange LGBTQ+ elever udfører

selvskade sammenlignet med svarfordelingen fra eleverne i 9.klasse i Børnerådets

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Nej, jeg føler mig utryg

Nej, jeg er bange for at de ikke forstår mig

Nej, jeg stoler ikke på de voksne

Ved ikke

Andet

Antal svar: 909.

12 %

15 %

23 %

14 %

Næsten 4 ud af 10 (38 %) svarer, at de har modtaget hjælp fra en fagperson på

skolen, mens næsten 1 ud af 4 (24 %) svarer, at de ikke har haft behov for hjælp. 16 %

svarer, at skolen ikke ville hjælpe dem eller ikke vidste, hvad de skulle gøre, når de har

opsøgt hjælp.

Det er positivt, at næsten 4 ud af 10 (38 %) svarer, at de har modtaget hjælp, men om-

vendt svarer kun 1 ud af 4 (24 %), at de ikke har haft behov for hjælp. Det er bemærkel-

sesværdigt at 12 % svarer, at fagpersonerne på skolen ikke vidste hvad de skulle gøre,

når de har opsøgt hjælp. Samlet svarer 16 %, at skolen ikke ville hjælpe eller ikke vidste

hvad de skulle gøre, når de har søgt hjælp. De 12 % som har svaret, at de ikke ved, om

de har modtaget hjælp fra skolen kan tyde på, at kvaliteten af hjælpen, de modtog

ikke har været tilstrækkelig, ligesom en respondent udtrykker det her:

“Min skoletid har været forvirrende, for trods en følelse af skolens accept så oplevede

jeg meget hygge-transforbi - selvom man rakte ud efter hjælp, så var de voksne ikke

handlekraftige nok.”

(Anonym respondent).

Svarfordelingen fra Tabel 3.12 viser, at 25 % svarer, at de oplever, at de kan opsøge en

lærer eller gårdvagten, hvis de har brug for det, mens kun 4 % svarer, at de oplever, at

de kan opsøge skolepsykologen, ligesom andre fagpersoner, som f.eks. pædagogen

(1 %), skolelederen (1 %), eller sundhedsplejersken (1 %) også bliver svaret i meget lille

omfang.

15 % svarer, at de ikke oplever, at de kan søge en voksen, hvis de har brug for det, fordi

de er bange for, at de voksne ikke vil kunne forstå dem. 12 % svarer, at de ikke oplever

de kan opsøge en voksen, fordi de føler sig utrygge, mens 23 % svarer, at de ikke stoler

på de voksne. 14 % svarer, at de ikke ved, om de kan opsøge en voksen, hvis de har

brug for det. 5 % svarer, at der en anden årsag.

Samlet set svarer knap 1 ud 3 (32 %), at de oplever, at de kan opsøge en voksen på

deres skole, hvis de har brug for det, mens hver anden (50 %) svarer, at de ikke oplever,

at de kan opsøge en voksen, hvis de har brug for det enten i frygt for misforståelse,

utryghed eller manglende tillid. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at 14 %

svarer, at de ikke ved, om de kan opsøge en voksen på skolen, hvis de har brug for det.

Respondenterne er blevet spurgt i forlængelse af ovenstående spørgsmål, om de

har modtaget hjælp fra skolen. Se svarfordelingen i Tabel 3.13:

Tabel 3.13: Har du oplevet at modtage hjælp fra skolen?

Ja, jeg har snakket med skolelederen

Ja, jeg har snakket med en skolepædagog

Ja, jeg har snakket med en skolepsykolog

Ja, jeg har snakket med en sundhedsplejerske

Ja, jeg har snakket med min lærer

Nej, de ville ikke hjælpe mig

Nej, de vidste ikke hvad de skulle gøre

Jeg har ikke haft behov for hjælp

Ved ikke

Andet

Antal svar: 908.

19 %

12 %

24 %

12 %

11 %

Svarfordelingen i Tabel 3.13 viser, at 19 % svarer, at de har modtaget hjælp fra deres

lærer, mens 3 % svarer, at de modtaget hjælp fra deres skoleleder, 9 % svarer deres

skolepsykolog, 2 % svarer sundhedsplejerske, 5 % svarer, at de har modtaget hjælp

fra deres skolepædagog. 11 % svarer en anden svarmulighed. 4 % svarer, at skolen ikke

ville hjælpe dem, og 12 % svarer, at skolen ikke vidste, hvad de skulle gøre.

Kun 24 % svarer, at de ikke har haft behov for hjælp på skolen, mens 12 % svarer, at de

ikke ved, om de har modtaget hjælp fra skolen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Kapitel 4: Skældsord, diskrimination

og mobning i skolen

Viden om skældsord, diskrimination og mobning i skolen er et afgørende element

at undersøge med henblik på om LGBTQ+ eleverne trives og føler sig inkluderet i

grundskolen.

Rapporten ”Out in the open” foretaget af UNESCO i 2016 viste, at LGBTQ+ elever i højere

grad udsættes for fysisk og psykisk vold end andre elever i skolen. Rapporten viste

også, at 48 % af norske homoseksuelle drenge har oplevet mobning i skolen mod 7 %

af deres heteroseksuelle klassekammerater. I følge rapporten er skolen det sted, hvor

flest LGBTQ+ personer oplever diskrimination sammenlignet med i familien, deres

omgangskreds og nærområde (UNESCO, 2016).

Tydelige regler for god opførsel i klasselokalet

LGBTQ+ eleverne er blevet spurgt i vores undersøgelse, om de har nogle tydelige

regler for god opførsel i klasseværelset i forhold til brug af skældsord og mobning

på baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering. Det skal give indsigt i, om

skolen har nogle klare regler for LGBTQ+ relateret skældsord og mobning. Se svarfor-

delingen på i Tabel 4.1:

Tabel 4.1: Har I nogle tydelige regler for god opførsel i klasselokalet i forhold til brug

af skældsord og mobning på baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering?

Nej

Ved ikke

Antal svar: 909.

Homofobiske og transfobiske skældsord i skolen

LGBTQ+ eleverne er blevet spurgt, om de har oplevet, at ord som ”bøsse”, ”lebbe”,

”svans”, ”tranny” eller ”gay” er blevet brugt som skældsord på deres skole. De udvalgte

skældsord baserer sig på LGBT+ Ungdoms og LGBT+ Danmarks oplevelser og erfarin-

ger med målgruppen. Det skal tegne et billede af omfanget og brugen af skældsord

relateret til LGBTQ+ identiteter i skolen. Se svarfordelingen i Tabel 4.2:

Tabel 4.2: Har du oplevet, at ord som ”bøsse”, ”lebbe”, ”svans”, “tranny” eller ”gay”

bliver brugt som skældsord på din skole?

Hver dag

Et par gange om ugen

Et par gange i måneden

En eller to gange

Slet ikke

Antal svar: 905.

42 %

30 %

12 %

22 %

67 %

11 %

Svarfordelingen i Tabel 4.2 viser, at 42 % svarer, at de hver dag oplever homofobiske

og transfobiske skældsord i skolen. 30 % svarer, at de et par gange om ugen oplever

homofobiske og transfobiske skældsord i skolen, mens 12 % svarer, at de et par gange

i måneden oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen. 9 % svarer, at de

én eller to gange har oplevet homofobiske og transfobiske skældsord i skolen, mens

kun 7 % svarer, at de slet ikke har oplevet homofobiske og transfobiske skældsord i

skolen.

Mere end 9 ud af 10 (93 %) svarer, at de har oplevet homofobiske og transfobiske

skældsord i skolen, mens kun 7 % svarer, at de slet ikke har oplevet homofobiske og

transfobiske skældsord i skolen. Det er yderligere opsigtsvækkende, at mere end 7 ud

af 10 (72%) svarer, at de oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen hver

dag eller et par gange om ugen. Samlet set viser svarfordelingen, at homofobiske og

transfobiske skældsord er en omfattende udfordring i skolen.

Det indikerer med stor tydelighed, at homofobiske og transfobiske skældsord i skolen

gennemsyrer skolekulturen og elevernes sprogbrug på alt for mange skoler. To re-

spondenter beskriver deres oplevelser med homofobiske skældsord således:

“Min folkeskole tid var en konstant kamp mod den homofobi, jeg mødte, i det daglige

sprog og jeg talte ofte for døve ører, når jeg sagde det imod. Det var mentalt dræ-

nende at skulle finde ud af sin egen identitet og plads i samfundet samtidigt med,

at man kunne overhøre folk der talte om hvor klamt det var, at de havde set to piger

kysse.”

(Anonym respondent).

“Jeg var meget usikker på mig selv og havde ekstremt svært ved at acceptere mig

selv, da ordet ”bøsse” (o.lign.) blev brugt som et skældsord for alt, der var dårligt i

enhver form. Musik kunne være ”bøsset”, hvis én af drengene rakte hånden op kunne

vedkommende være en «faggot», selv en fremlæggelse kunne være «homo» - ek-

semplerne er mange... Derfor har jeg senere hen haft rigtig svært ved at acceptere

og forstå, at jeg var lige præcis alt det ”dårlige”. Overordnet var det stramt at gå i fol-

keskolen, da alle, der ikke passede ind i den ”gængse drenge-boks” skulle prikkes til.”

(Anonym respondent).

Tabel 4.1 viser, at knap 1 ud af 4 (22 %) svarer, at de har tydelige regler for god opførsel

i klasseværelset relateret til skældsord og mobning på grund af kønsidentitet og/

eller seksuel orientering. Mere end 2 ud af 3 (67 %) svarer, at de ikke har tydelige reg-

ler for god opførsel i klasseværelset relateret til skældsord og mobning på grund af

kønsidentitet og/eller seksuel orientering. 11 % svarer, at de ikke ved, om der er tydelige

regler for god opførsel relateret til skældsord og mobning på baggrund af kønsiden-

titet og/eller seksuel orientering. Det viser, at langt størstedelen af LGBTQ+ elever ikke

oplever tydelige regler mod mobning og skældsord relateret til kønsidentitet og/eller

seksuel orientering. Det forklarer to respondenter således:

“Min skoletid var præget af en følelse af usynlighed og mangel på repræsentation.

Jeg følte mig alene i at skulle sige fra over for folk der brugte homofobisk og trans-

fobisk sprog.”

(Anonym respondent).

“Sproget på min daværende skole var ekstremt dårligt, der blev brugt virkelig mange

skældsord dagligt, uden der rigtig blev gjort noget ved det. Det blev bare accepteret

af lærerne. De sagde aldrig noget til mig direkte, men følte at de alligevel talte direkte

til mig. Jeg var ikke sprunget ud på daværende tidspunkt. Det fik mig ligesom til at

føle at jeg ikke rigtig var noget værd. Jeg følte også at jeg ikke rigtig var en del af

fællesskabet som der var i klassen.”

(Anonym respondent).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Homofobiske og transfobiske skældsord skal tages langt mere alvorligt, når der er

tale om systematisk stigmatisering og diskrimination af LGBTQ+ personer i skolen. I

straffelovens §266 b, fremgår det tydeligt, at hadefulde ytringer på grund af seksuel

orientering er ulovligt. Den blev indført i år 1987 for at beskytte seksuelle minoriteter

imod diskrimination. I dag 34 år efter er det stadig højaktuelt at sætte markant mere

ind overfor hadefulde ytringer mod og om LGBTQ+ personer - ligesom vores under-

søgelse viser grund til at ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” bør indskrives i straffelovens

§266 b om hadefulde ytringer for at beskytte kønsminoriteter i samme grad, som

seksuelle minoriteter. Vores undersøgelse viser også tydeligt, at grundskolen er et

overset sted for hadefulde ytringer, hvilket derfor kræver både fokus og handling at

få stoppet.

I den danske Superliga oplevede fodboldspilleren Viktor Fischer i foråret 2019 at få

homofobiske tilråb og sange fra tilskuerrækkerne under en kamp. Han tog stærkt

afstand fra de homofobiske udtalelser og sagde:

”Homofobi skal ikke accepteres,

og det skal ses på linje med racisme”

(Politiken.dk, 2019, 8. april), hvilket skabte stor

offentlig og intern debat. Efterfølgende var Divisionsforeningen og direktøren for Spil-

leforeningen ude og bakke op om at stoppe homofobiske tilråb. Det førte til, at Dansk

Boldspil Union (DBU) præsenterede en række nye tiltag, der skulle sikre, at homofo-

bien for alvor sparkes ud af banen (DBU.dk, 2019). Formanden for DBU, Jeppe Møller

udtalte i den forbindelse:

”Fodbold er for alle. Homofobi hører ingen steder hjemme

– hverken på eller uden for banen. Vi vil ikke have det, og vi vil gøre, hvad vi kan for at

komme problemet til livs.”

(DBU.dk, 2019).

Det er altafgørende for bekæmpelsen af LGBTQ+ relateret diskrimination i skolen, at

der bliver taget ansvar og handles - ligesom Dansk Boldspil Union har gjort. Skolen er

for alle. Det er ikke et interessefællesskab, man kan fravælge. I skolen er der undervis-

ningspligt. Der er hertil uddannelsesparathed, som indikerer vigtigheden af, at man er

klar til at tage en uddannelse efter sin grundskole. Alt sammen er noget, LGBTQ+ elever

skal leve op til på lige fod med deres klassekammerater. Men undervejs bliver mange

mobbet, diskrimineret og føler sig enormt ensomme og isolerede. De har langt højere

risiko for at udvikle selvskade, selvmordstanker og spiseforstyrrelser. Mange LGBTQ+

elever oplever ikke, at fagpersonerne rundt om dem, har de fornødne kompetencer

til at hjælpe dem, og de eksisterer ikke i undervisningen eller bliver repræsenteret i

skolemiljøet. Det er alvorlig udfordring. To respondenter beskriver alvoren således:

”Hvis jeg kunne ændre én ting, ville det være at lærerne rent faktisk gjorde noget ved

at folk gjorde grin med LGBTQ+ personer”.

(Anonym respondent).

“Jeg oplever ofte homofobiske kommentarer eller jokes, de er ikke direkte henvendt

mod mig eller andre klassekammerater, men det gør stadig lidt ondt, når man hører

folk der synes at det er klamt.”

(Anonym respondent).

Trans - og homofobi hører ingen steder hjemme i skolen - hverken på eller uden for

skolen. Det kræver en helhedsorienteret indsats fra både skoleledere, lærere, pæ-

dagoger, forældre og elever at få rettet op på den omfattende udfordring med ho-

mofobiske og transfobiske skældsord. Og det kræver, at regeringen sætter sig for, at

det skal være slut med, at børn og unge LGBTQ+ personer skal mistrives i det danske

velfærdssamfund. For alvor. Og det kræver, at det erkendes for at dette skal kunne

lykkes. Skolen er ikke kun et sted, der skal danne eleverne til et demokrati. Skolen er i

sig selv et demokrati, hvor eleverne indgår i demokratiske handlinger. Hvor ligeværd

er en grundpille, der hviler på anerkendelse, inklusion og medbestemmelse. Det skal

LGBTQ+ eleverne også opleve.

Mobning og diskrimination i skolen

For at undersøge mobning og diskrimination af LGBTQ+ elever i skolen yderligere, er

der blevet spurgt ind til om de har oplevet mobning på baggrund af kønsidentitet og

kønsudtryk eller seksuel orientering. De elever, som har oplevet mobning eller diskri-

mination har også oplyst, hvor på skolen, det er foregået. Det skal give et indblik i, hvor

mobningen og diskriminationen sker på skolen.

Mobning og diskrimination på grund af kønsidentitet og kønsudtryk

Respondenterne er blevet spurgt, om de har oplevet at blive mobbet på baggrund

af kønsidentitet og/eller kønsudtryk, f.eks. valg af tøj, frisure eller omgang med andre

på skolen. Svarmulighederne er inspireret af undersøgelsen ”Udfordringer og stigma i

forhold til at have en LGBTI-identitet” foretaget af ALS Research (2020) for at afdække

den oplevede mobning og diskrimination på skolen. Se svarfordelingen i Tabel 4.3:

Tabel 4.3: Har du oplevet at blive mobbet på baggrund af din kønsidentitet og/ eller dit

kønsudtryk, f.eks. valg af tøj, frisure eller omgang med andre på skolen?

Ja, uønsket eller overdreven opmærksomhed på min

kønsidentitet og/eller kønsudtryk

Ja, nedladende eller hadefulde kommentarer

Ja, drillerier, latterliggørelse eller mobning

Ja, at blevet kaldt øgenavne

Ja, digital mobning

Ja, forskelsbehandling i undervisningen

Ja, forskelsbehandling i skolegården

Ja, forskelsbehandling ved omklædningsrum og toilet-

ter

Ja, tilråb og skældsord

Ja, trusler om vold

Ja, udsat for fysisk vold, fx skubbet, slået eller sparket

Ja, usynliggjort, fx manglende anerkendelse af min køn-

sidentitet og/eller kønsudtryk

Ja, mødt med antagelser om, at personer med min

kønsidentitet og/eller kønsudtryk ikke findes

Ja, jeg er blevet mødt med fordomme

Ja, jeg er blevet holdt ude eller har mistet venner

Ja, jeg bliver ikke inviteret til sociale events, såsom fød-

selsdage, fester mm

Ja, jeg blev blokeret eller fjernet på sociale medier

Nej, jeg har ikke oplevet mobning på grund af min køn-

sidentitet og/eller kønsudtryk

Andet

13 %

17 %

19 %

16 %

12 %

11 %

21 %

13 %

57 %

Antal svar: 904. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Svarfordelingen i Tabel 4.3 viser, at 57 % svarer, at de ikke har oplevet mobning på

grund af deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk på skolen.

21 % svarer, at de er blevet mødt med fordomme på grund af deres kønsidentitet og/

eller kønsudtryk, 19 % svarer, at de har oplevet drillerier, latterliggørelse eller mobning

på grund af kønsidentitet og/eller kønsudtryk. 17 % svarer, at de har oplevet nedla-

dende kommentarer eller hadefulde kommentarer og 12 % svarer, at de har oplevet

tilråb og skældsord på grund af deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk.

6 % svarer, at de har oplevet trusler om vold, mens 5 % svarer, at de har været udsat

for vold på grund af deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk.

Det viser, at mobning og diskrimination på grund af kønsidentitet og/eller kønsudtryk

på skolen udfolder sig på mange forskellige måder mod LGBTQ+ elever. Det er op-

sigtvækkende, at kun 57 % svarer, at de ikke har oplevet mobning på grund af deres

kønsidentitet og/eller kønsudtryk i skolen.

Det er dog vigtigt at have for øje at der er forskel på drillerier (begrænset omfang og

relativt mild karakter) og mobning (vedvarende og groft), hvilket kan være en barri-

ere i analysen af svarfordelingen af Tabel 4.3.

I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet spurgt ind til, hvor mobnin-

gen og diskriminationen er foregået på skolen. Svarfordelingen på dette spørgsmål

fremgår af Tabel 4.4:

Tabel 4.4: Hvor har du oplevet at blive mobbet på baggrund af din kønsidentitet

og/eller dit kønsudtryk?

Tabel 4.4 viser, at mobningen og diskriminationen på grund af kønsidentitet og/eller

kønsudtryk foregår alle steder på skolen. Det er særligt værd at bemærke, at klas-

seværelset (51 %), skolegården (44 %), i frikvartererne (61 %), på gangene (39 %) og i

omklædningsrummet (29 %) er de steder på skolen, hvor mobning og diskrimination

mod LGBTQ+ elever foregår hyppigst.

Det er opsigtvækkende, at 18 % svarer, at de har oplevet mobning og diskriminationen

i forbindelse med selve undervisningen. Det kan indikere, at lærere og pædagoger

måske ikke har de kompetencer, der skal til for at forhindre det, selvom det må anta-

ges at foregå i deres tilstedeværelse. Det kunne f.eks. være grundlæggende i form af

at udvide elevernes forståelse og respekt for andre elever, der bryder med normer for

kønsidentitet og/eller kønsudtryk.

Mobning og diskrimination på grund af seksuel orientering

Respondenterne er blevet spurgt, om de har oplevet at blive mobbet på baggrund

af deres seksuelle orientering på skolen. Svarmulighederne er inspireret fra undersø-

gelsen ”Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet” foretaget af ALS

Research (2020). Se svarfordelingen i Tabel 4.5:

Tabel 4.5: Har du oplevet at blive mobbet på grund af din seksuelle orientering på skolen?

Ja, uønsket eller overdreven opmærksomhed på min seksuelle orien-

tering

Ja, nedladende eller hadefulde kommentarer

Ja, drillerier, latterliggørelse eller mobning

17 %

16 %

12 %

14 %

11 %

24 %

11 %

56 %

I klasselokalet

I skolegården

I frikvartererne

I undervisningen

På toilettet

I omklædningsrummet

I svømmehallen

På gangene

Til og fra skole

I cykelskuret

Ved busstoppestedet

På sociale medier, f.eks. Instagram, Facebook, TikTok, beskeder osv.

På skoleudflugt

På lærerværelset

I kantinen

Andet

51 %

44 %

61 %

18 %

14 %

29 %

39 %

22 %

10 %

26 %

17 %

11 %

10 %

Ja, at blive kaldt øgenavne

Ja, digital mobning

Ja, forskelsbehandling i undervisningen

Ja, forskelsbehandling i skolegården

Ja, forskelsbehandling ved omklædningsrum og toiletter

Ja, tilråb og skældsord

Ja, trusler om vold

Ja, udsat for fysisk vold, fx skubbet, slået eller sparket

Ja, usynliggjort, fx manglende anerkendelse af min seksuelle oriente-

ring

Ja, mødt med antagelser om, at personer med min seksuelle oriente-

ring ikke findes

Ja, jeg er blevet mødt med fordomme

Ja, jeg er blevet holdt ude eller har mistet venner

Ja, jeg bliver ikke inviteret til sociale events, såsom fødselsdage, fester

Ja, jeg blev blokeret eller fjernet på sociale medier

Nej, jeg har ikke oplevet mobning på grund af min seksuelle orientering

Andet

Antal svar: 384. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har oplevet at blive mobbet på baggrund af deres kønsidentitet og/ eller

dit kønsudtryk på skolen.

Antal svar: 902. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Svarfordelingen i Tabel 4.5 viser, at 56 % svarer, at de ikke har oplevet mobning på

grund af deres seksuelle orientering på skolen.

24 % svarer, at de er blevet mødt med fordomme på grund af deres seksuelle oriente-

ring. 16 % svarer, at de har oplevet drillerier, latterliggørelse eller mobning på grund af

deres seksuelle orientering. 17 % svarer, at de har oplevet nedladende eller hadefulde

kommentarer på grund af deres seksuelle orientering, mens 17 % svarer, at de har

oplevet øgenavne og uønsket eller overdreven opmærksomhed på deres seksuelle

orientering.

4 % svarer, at de har oplevet trusler om vold, mens 3 % svarer, at de har været udsat

for vold på skolen på grund af deres seksuelle orientering.

Det viser, at mobning og diskrimination på grund af seksuel orientering i skolen udfol-

der sig på mange forskellige måder mod LGBTQ+ elever. Det er opsigtvækkende, at

kun 56 % svarer, at de ikke har oplevet mobning på grund af deres seksuelle oriente-

ring på skolen. Det er dog vigtigt at have for øje at der er forskel på drillerier (begræn-

set omfang og relativt mild karakter) og mobning (vedvarende og groft), hvilket kan

være en barriere i analysen af svarfordelingen af Tabel 4.5

I forlængelse af ovenstående, er respondenter blevet spurgt ind til, hvor mobningen

og diskriminationen er foregået på skolen. Svarfordelingen på dette spørgsmål frem-

går af Tabel 4.6:

Tabel 4.6: Hvor du oplevet at blive mobbet på grund af din seksuelle orientering på skolen?

I klasselokalet

I skolegården

I frikvartererne

I undervisningen

På toilettet

I omklædningsrummet

I svømmehallen

På gangene

Til og fra skole

I cykelskuret

Ved busstoppestedet

På sociale medier, f.eks. Instagram, Facebook, TikTok, beskeder osv.

På skoleudflugt

Lærerværelset

Kantinen

Andet

47 %

36 %

59 %

17 %

14 %

28 %

34 %

19 %

24 %

16 %

10 %

14 %

Det er opsigtvækkende, at 17 % svarer, at de har oplevet mobning og diskriminationen i

forbindelse med selve undervisningen. Det kan indikere, at lærere og pædagoger måske

ikke har de kompetencer, der skal til for at forhindre det, selvom det må antages at foregå

i deres tilstedeværelse. Det kunne f.eks. være grundlæggende i form af at udvide elever-

nes forståelse og respekt for andre elever, der bryder med normer for seksuel orientering.

Samlet set viser svarfordelingen fra Tabel 4.3 og Tabel 4.5, at kun lidt over halvdelen

(56 %) ikke har oplevet mobning eller diskrimination på grund af deres kønsidentitet,

kønsudtryk og/eller seksuel orientering på skolen. Mens dem som svarer, at de oplevet

mobning og diskrimination på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel oriente-

ring på skolen, viser at det forekommer på mange forskellige måder – fordomme, til-

råb, latterliggørelse, øgenavne, trusler om vold eller direkte voldlige handlinger, digital

mobning, hadefulde kommentarer og overdreven opmærksomhed.

Samlet set viser svarfordelingen fra Tabel 4.4 og Tabel 4.6, at mobningen og diskri-

minationen foregår alle steder på skolen, men særligt i klasseværelset, skolegården, i

frikvartererne, i omklædningsrummet og på gangene. Det tegner et billede af, at det

er en omfattende del af skolekulturen, som præger det samlede billede af mobnin-

gen og diskriminationen af LGBTQ+ elever. Som to respondenter beskriver det:

“Rygter løber meget hurtigt i skolen, og jeg lærte hurtig, at størstedelen af skolen

vidste, at jeg var til piger, dog uden at vide, hvem jeg var. Der hersker mange misfor-

ståelser om det at være homoseksuel, og jeg har derfor ofte været bange for at blive

tolket forkert i mange situationer.”

(Anonym respondent).

“Jeg blev mobbet med at være homoseksuel, men benægtede det selv fordi jeg ikke

ville have at de havde ret.”

(Anonym respondent).

I Projekt SEXUS undersøgelsen svarer 57 % af homoseksuelle mænd og 37 % af ho-

moseksuelle kvinder, at de har oplevet at blive mobbet eller chikaneret pga. af deres

seksuelle orientering. 60 % af transkvinder og 63 % af transmænd har oplevet at blive

mobbet eller chikaneret pga. af deres kønsidentitet (Graugaard et al. 2019). Derfor er

det ikke overraskende, at kun 56 % samlet set svarer, at de ikke har oplevet mobning

og diskrimination på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering på

skolen i vores undersøgelse.

I undersøgelsen “EU LGBT survey, FRA – Fundamental Rights Agency, 2014”, svarer 64

% af danske LGBT-personer, at de har oplevet negative kommentarer eller opførsel i

skolen pga. deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Undersøgelsen fra Fun-

damental Rights Agency (2014) viste også at 84 % af danskerne har oplevet nega-

tive kommentarer eller lignende over for en skolekammerat, som blev opfattet som

LGBT-person. Det stemmer overens med resultaterne fra vores undersøgelse, hvor

mere end 9 ud af 10 (93 %) svarer, at de har oplevet homofobiske og transfobiske

skældsord i skolen. Det indikerer tydeligt, at homofobi og transfobi stadig er meget

udbredt i det danske skolesystem. Den LGBTQ+ relaterede mobning og diskrimination

skaber generelt et dårligt skolemiljø, som alle elever lider under, hvilket rapporten ”Out

in the open” foretaget af UNESCO (2016) ligeledes har dokumenteret.

I Dansk Center for Undervisningsmiljøs forundersøgelse ”Hvordan kan vi følge LG-

BTI-elevers trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne?”, fremgår det, at in-

ternationale undersøgelser har påvist, at LGBTI-elever kan være mere udsatte på

en række områder, herunder mobning, diskrimination og diskriminerende sprogbrug.

Antal svar: 392. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har oplevet at blive mobbet på baggrund af deres seksuelle orientering.

Tabel 4.6 viser, at mobningen og diskriminationen på grund af seksuel orientering

foregår alle steder på skolen. Det er særligt værd at bemærke, at klasseværelset (47

%), skolegården (36 %), i frikvartererne (59 %), på gangene (34 %), i omklædningsrum-

met (28 %) er de steder på skolen, det foregår hyppigst.

100

101

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

(DCUM, 2018b)

I en undersøgelse fra Storbritannien svarer 45 % af LGBT-eleverne, at de er blevet

mobbet for at være LGBT-person i skolen, mens 86 % af LGBT-eleverne svarer, at de

har oplevet homofobiske og transfobiske skældsord i skolen. (Stonewall, 2017)

Til sammenligning med den generelle oplevelse af mobning blandt skoleelever an-

gav 8 % af eleverne i 4.-9. klasse i den nationale trivselsmåling, at de “meget tit”, “tit”

eller “en gang i mellem” oplever at blive mobbet (Uddannelsesstatistik.dk, 2020). Det

viser, at der er en markant forskel på oplevelsen af mobningen mellem LGBTQ+ elever

sammenlignet med svarfordelingen i den nationale trivselsmåling. Det underbygger

de internationale undersøgelser, som peger på, at LGBTQ+ elever er langt mere ud-

satte i forhold til mobning og diskrimination.

Kapitel 5: Undervisning og LGBTQ+

repræsentation i skolen

Undervisning og repræsentation i skolen har stor betydning for, hvordan vi opfatter

os selv, som mennesker, særligt i forhold til LGBTQ+ elevers selvforståelse og iden-

titetsudvikling. Derfor er det vigtigt at undersøge, om forskellige kønsidentiteter og

seksuelle orienteringer bliver repræsenteret i undervisningsmaterialet og generelt på

skolen. Det kan give et billede af, om der er LGBTQ+ repræsentation i det danske sko-

lesystem. Derudover vil det blive afdækket, om respondenterne oplever, at lærerne

og pædagogerne har viden om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer.

Respondenterne er blevet spurgt, om de har lært om forskellige seksuelle orienterin-

ger og kønsidentiteter i skolen for at afdække elevernes oplevelse med undervisnin-

gen i f.eks. kompetenceområdet køn, krop og seksualitet under Sundheds- og Seksu-

alundervisning og Familiekundskab (SSF) i skolen. Derudover er det blevet undersøgt

i hvilke(t) fag, de har lært om forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

Undervisning om forskellige seksuelle orienteringer

Respondenterne er blevet spurgt, om de har lært om forskellige seksuelle orienterin-

ger på skolen. Se svarfordelingen i Tabel 5.1:

Tabel 5.1: Har du på skolen lært om forskellige seksuelle orienteringer, f.eks.

homoseksualitet, aseksualitet eller biseksualitet?

Nej

Ved ikke

Antal svar: 909.

23 %

73 %

Svarfordelingen i overstående tabel viser, at knap 1 ud af 4 (23 %) har lært om forskel-

lige seksuelle orienteringer i skolen, mens næsten 3 ud af 4 (73 %) ikke har lært om

forskellige seksuelle orienteringer i skolen. 5 % svarer ved det ikke.

I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet spurgt ind til i hvilke(t) fag, de

har lært om forskellige seksuelle orienteringer. Svarfordelingen på dette spørgsmål

fremgår af Tabel 4.2:

Tabel 5.2: I hvilke(t) fag lærte du om forskellige seksuelle orienteringer?

Dansk

Matematik

Samfundsfag

Engelsk

Tysk

Historie

Biologi

Idræt

Kristendom

Seksualundervisningen

21 %

23 %

16 %

18 %

75 %

102

103

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Projektuger eller temadage

Foredrag

Andet

27 %

18 %

Tabel 5.4 viser, at størstedelen har lært om forskellige kønsidentiteter i

seksualundervisningen (60 %), dansk (20 %), samfundsfag (19 %), biologi (18 %),

mens 43 % svarer, at de har lært om forskellige kønsidentiteter i projektuger eller

temauger.

Samlet set tegner der sig et billede af, at en lille andel af LGBTQ+ eleverne har lært

om forskellige seksuelle orienteringer (23 %) og forskellige kønsidentiteter (9 %) på

skolen. Det er særligt i seksualundervisningen, dansk og samfundsfag, at de har lært

om det. Det er i iøjefaldende, at 27 % har lært om forskellige seksuelle orienteringer, og

43 % har lært om forskellige kønsidentiteter i projektuger eller temauger. Det tyder på,

at disse emner ikke ellers er inkorporeret i undervisningen, men er henstillet til noget

særligt én gang i løbet af ens skoletid.

Omvendt har knap 3 ud af 4 (73 %) ikke lært om forskellige seksuelle orienteringer i

skolen, mens næsten 9 ud af 10 (88 %) ikke har lært om forskellige kønsidentiteter i

skolen. Det viser tydeligt, at der mangler undervisning om forskellige seksuelle orien-

teringer og forskellige kønsidentiteter i det danske skolesystem. Ligesom to respon-

denter beskriver det:

“Min skoletid som LGBTQ+ elev føler jeg var meget begrænsende, fordi jeg ikke følte

jeg havde nogen som oprigtigt forstod mig, da der ikke rigtig blev talt om emner som

seksualitet og kønsidentitet. På en måde følte jeg mig også udenfor, fordi folk har jo

en tendens til at fremmedgøre ting de ikke helt forstår.”

(Anonym respondent).

“Som LGBTQ+ elev følte jeg aldrig, at jeg passede helt ind. At være til det samme køn

var aldrig noget, man talte om - det var noget mærkeligt og uforståeligt, og jeg turde

ikke at skille mig ud på den måde, blive set som anderledes.”

(Anonym respondent).

Seksualundervisning

Antal svar: 204. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har lært om forskellige seksuelle orienteringer.

Tabel 4.2 viser, at størstedelen har lært om forskellige seksuelle orienteringer i seksu-

alundervisningen (75 %), samfundsfag (23 %), dansk (21 %), biologi (18 %), men mange

svarer også, at de lært om seksuelle orienteringer i projektuger eller temadage (27 %)

og til foredrag (18 %).

Undervisning om forskellige kønsidentiteter

Respondenterne er blevet spurgt, om de har lært om forskellige kønsidentiteter på

skolen. Se svarfordelingen i Tabel 5.3:

Tabel 5.3: Har du på skolen lært om forskellige kønsidentiteter, f.eks. non-binær,

transkønnet eller akønnet?

Nej

Ved ikke

Antal svar: 909.

88 %

Svarfordelingen fra Tabel 5.3 viser, at kun 9 % svarer, at de har lært om forskellige

kønsidentiteter i skolen, mens næsten 9 ud af 10 (88 %) svarer, at de ikke har lært om

forskellige kønsidentiteter i skolen. 3 % svarer ved det ikke.

I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet spurgt ind til, i hvilke(t) fag de

har lært om forskellige kønsidentiteter. Svarfordelingen på dette spørgsmål fremgår

af Tabel 5.4:

Tabel 5.4: I hvilke(t) fag lærte du om forskellige kønsidentiteter?

Dansk

Matematik

Samfundsfag

Engelsk

Tysk

Historie

Biologi

Idræt

Kristendom

Seksualundervisningen

Projektuger eller temadage

Andet

Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har lært om forskellige kønsidentiteter.

Seksualundervisning er obligatorisk i den danske folkeskole fra 0.-9. klasse. Rammer

og mål for undervisningen er beskrevet i Fælles Mål for Sundheds- og Seksualunder-

visning og Familiekundskab (SSF). SSF er et obligatorisk emne, men der er ikke afsat et

selvstændigt timetal til undervisning. (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019)

Fælles Mål for emnet er opdelt i to kompetenceområder: 1. Sundhed og trivsel og 2.

Køn, krop og seksualitet. Der er kompetencemål for hvert af områderne efter 3., 6., 9.

klassetrin. Det er særligt relevant i vores undersøgelse at afdække kompetencemå-

lene for køn, krop og seksualitet. De fremgår af tabel 5.5:

Tabel 5.5: Kompetencemål for i Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab i

forhold til køn, krop og seksualitet

Kompetenceområde

Køn, krop og seksu-

alitet

Efter 3. klassetrin

Eleven kan samtale om

mangfoldighed i forhold

til krop og køn med ud-

gangspunkt i eget liv

Efter 6. klassetrin

Efter 9. klassetrin

Eleven kan analysere Eleven kan vurdere nor-

mangfoldighed i krop, mer og rettigheder for

køn og seksualitet

krop, køn og seksualitet i

samfundsmæssigt per-

spektiv

20 %

19 %

12 %

18 %

60 %

43 %

11 %

Antal svar: 84. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Kilde: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab – Fælles Mål (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019)

104

105

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Det fremgår tydeligt af Tabel 5.5, at eleverne skal lære om mangfoldighed i krop, køn

og seksualitet efter 6. klassetrin, hvilket er særligt relevant for undervisning i forskellige

kønsidentiteter og seksuelle orienteringer, således at der undervises i mere og andet

end den ciskønnede krop og kønsidentitet samt heteroseksualitet.

Respondenterne er blevet spurgt, hvordan de har oplevet seksualundervisningen på

deres skole. Se svarfordelingen i Tabel 5.6:

Tabel 5.6: Hvordan har du oplevet seksualundervisningen på din skole?

Meget god

God

Nogenlunde

Dårlig

Meget dårlig

Jeg har ikke haft seksualundervisning

Antal svar: 909.

Det tyder på en manglende opmærksomhed på bestemte emner i seksualundervis-

ningen, hvilket kan begrunde, hvorfor kun 7 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at de oplever

at have fået en meget god eller god seksualundervisning, som det fremgår af Tabel

5.6. Dette bør særligt ses i forhold til, at det netop er de emner, som vil belyse deres

LGBTQ+ identiteter. Ligesom to respondenter beskriver det:

“Hvis jeg kunne ændre på noget i skolen, ville det helt klart være at starte en dialog

om LGBTQ+ tidligere. Mange nåede at male deres egne billeder af, hvad en homo-

seksuel eller transkønnet var, før det nogensinde blev nævnt i (den mangelfulde)

seksualundervisning, og det gjorde at stereotyper og brug af ord som f.eks. bøsse

som skældsord stadig dominerede.”

(Anonym respondent).

“Jeg ville ændre seksualundervisningsmaterialet, sådan at LGBTQ+ var repræsente-

ret. Jeg tror, det ville have stor betydning for LGBTQ+ unge i form af at man ville få at

vide man var normal og at der ikke var noget galt med en. Ydermere tror jeg også

det ville mindske risikoen for mobning af LGBTQ+ personer, da oplysning måske ville

få de andre i klasselokalet til at forstå, at vi er mennesker og normale som dem.”

(Anonym respondent).

En evaluering af Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab foretaget af

ALS Research i 2019 viste, at 36 % af folkeskoleeleverne i 7. klasse svarer, at de har lært

om forskellige former for seksualitet i seksualundervisningen, mens 84 % af folkesko-

leeleverne i 7. klasse har lært om pubertet i seksualundervisningen. Endvidere viste

evalueringen, at 39 % af folkeskoleeleverne i 9. klasse har lært at vurdere forskellige

syn på køn, krop og seksualitet. Evalueringen viste også at skolerne generelt har et

større fokus på kompetenceområdet sundhed og trivsel end på køn, krop og seksua-

litet i seksualundervisningen (ALS Research, 2019).

Sammenligner man svarfordelingen fra evalueringen (ALS Research, 2019) og vores

undersøgelse, fremgår det tydeligt, at viden om forskellige seksuelle orienteringer,

kønsidentiteter og familieformer er en mangelvare. Det er meget iøjefaldende, at kun

17 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at de har lært om forskellige seksuelle orienteringer,

mens 36 % af eleverne i folkeskolernes 7. klasse har lært om forskellige former for

seksualitet (ALS Research, 2019). Den store procentforskel kan skyldes, at evalueringen

af SFF kun indeholder svar fra folkeskoleelever på 17 skoler, mens vores undersøgelse

indeholder svar fra elever på flere hundreder skoler rundt i landet.

Det er opsigtsvækkende, at kun så få elever oplever at lære om disse emner i seksu-

alundervisningen. Det viser, at mange skoler ikke lever op til kompetencemålene for

køn, krop og seksualitet i Fælles Mål for SSF. Det kan dog også skyldes alderssprednin-

gen i vores undersøgelse, hvor mange har afsluttet grundskolen, og vi kan ikke med

sikkerhed kan sige, at de samme kompetencemål gjaldt for deres skoletid. Alt andet

lige antyder det, at vi har en generation, som stort set ikke har lært om forskellige

seksuelle orienteringer og kønsidentiteter i deres skoletid.

30 %

29 %

25 %

Som det fremgår af Tabel 5.6, svarer kun 7 % af LGBTQ+ eleverne, at de har modtaget

en meget god eller god seksualundervisning, mens 3 ud af 10 (30 %) svarer, at de har

modtaget en nogenlunde seksualundervisning. Mere end hver anden (54 %) svarer,

at de har oplevet en dårlig eller meget dårlig seksualundervisning. 8 % svarer, at de

ikke har haft seksualundervisning.

I forlængelse af ovenstående er LGBTQ+ eleverne blevet spurgt ind til, hvad de har

lært om i seksualundervisningen. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de overord-

nede kompetencemål for seksualundervisningen. Svarfordelingen på dette spørgs-

mål fremgår af Tabel 5.7:

Tabel 5.7: Hvad har du lært om i seksualundervisningen på din skole?

Personlige grænser

Sexsygdomme og prævention

Forskellige seksuelle orienteringer, f.eks. homoseksuali-

tet, aseksualitet eller biseksualitet

Forskellige kønsidentiteter, f eks non-binær, transkønnet

eller akønnet

Forskellige familieformer, f eks to fædre, to mødre, skils-

misse eller tre forældre

Seksuel sundhed

Pubertet

Rettigheder og normer

Andet

Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har haft seksualundervisning.

36 %

90 %

17 %

11 %

47 %

94 %

17 %

Antal svar: 838. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Svarfordelingen i Tabel 5.7 viser, at sexsygdomme og prævention (90 %) og pubertet

(94 %) er de to emner, eleverne har lært hyppigst om i seksualundervisningen. Mens

forskellige seksuelle orienteringer (17 %), rettigheder og normer (17 %), forskellige fami-

lieformer (11 %) og forskellige kønsidentiteter (5 %) er de emner, de har lært mindst om.

106

107

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

LGBTQ+ repræsentation på skolen

At føle sig repræsenteret og kunne spejle sig i det i skolemiljø, man er en del af, har stor

indflydelse på elevernes identitetsudvikling. Derfor er respondenterne blevet spurgt,

om de oplever, at forskellige kønsidentiteter og forskellige seksuelle orienteringer er

repræsenteret på skolen. Se svarfordelingen i Tabel 5.8:

Tabel 5.8: Føler du, at forskellige kønsidentiteter, f.eks. transkønnede, non-binære eller

genderqueer er repræsenteret på plakater, i kampagner, temadage, projektuger og

lignende i dit klasselokale og på din skole generelt?

Ja, vi har plakater med forskellige kønsidentiteter

Ja, vi har informationsmateriale om forskellige kønsidentiteter på min skole

Ja, vi har haft projektuge om forskellige kønsidentiteter

Ja, vi har hørt et foredrag eller oplæg om forskellige kønsidentiteter

Ja, vi har en set film om forskellige kønsidentiteter, f.eks. transpersoner eller non-binære

Nej, det føler jeg ikke

Ved ikke

Andet

Antal svar: 907.

Samlet viser svarfordelingen fra Tabel 5.8 og Tabel 5.9, at der stor mangel på re-

præsentation af forskellige kønsidentiteter og forskellige seksuelle orienteringer i det

danske skolesystem. Kun 4 % af LGBTQ+ eleverne oplever, at der er repræsentation af

forskellige kønsidentiteter på skolen, mens 15 % oplever, at der er repræsentation af

forskellige seksuelle orienteringer på skolen.

Det viser samtidig, at repræsentation af forskellige seksuelle orienteringer, er en

anelse mere udbredt end forskellige kønsidentiteter i skolen. En anonym respondent

beskriver vigtigheden af LGBTQ+ repræsentation på skolen således:

“Jeg vil mene, at der burde sættes mere fokus på både skolekulturen, og

undervisningen inden for lige det her område. Da jeg var elev, kan jeg huske at

jeg ikke havde nogen mulighed for at snakke med nogle om de problemer som

jeg gik igennem (her identitetsproblemer), men at jeg i stedet blev nødt til at

søge på internettet. Der burde være nemmere adgang for disse unge mennesker.

[…] Samtidig burde lærere som underviser, vælge undervisningsmaterialer som

også har forskellige former for LGBTQ+ præsentation - da jeg selv har oplevet at

unge ”acceptere” dette bedre, og forstår det bedre, hvis det kommer i form af

undervisningsmateriale.”

Lærere og pædagogers viden om forskellige seksuelle orienteringer og

kønsidentiteter

Respondenterne er blevet spurgt, om de oplever, at lærere og pædagoger har viden

om forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter for at afdække elevernes op-

fattelse af fagpersonernes viden på skolen. Spørgsmålene er inddelt i to tabeller for

henholdsvis viden om seksuel orientering og kønsidentitet.

Tabel 5.10: I hvilken grad oplever du, at dine lærere eller pædagoger har viden om

forskellige seksuelle orienteringer, f.eks. homoseksualitet, aseksualitet eller biseksualitet?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Antal svar: 906.

90 %

Tabel 5.8 viser, at 90 % svarer, at de ikke føler, at forskellige kønsidentiteter er repræ-

senteret på skolen, mens kun 4 % svarer, at de oplever repræsentation af forskellige

kønsidentiteter på skolen i form af plakater (1 %), informationsmateriale (1 %), foredrag

eller oplæg (1 %) og film (1 %).

Respondenterne er også blevet spurgt, om de føler at forskellige seksuelle orienterin-

ger er repræsenteret på skolen. Se svarfordelingen i Tabel 5.9:

Tabel 5.9: Føler du, at forskellige seksuelle orienteringer, f.eks. homoseksualitet, aseksualitet

eller biseksualitet er repræsenteret på plakater, i kampagner, temadage, projektuger og

lignende i dit klasselokale og på din skole generelt?

Ja, vi har plakater med forskellige seksuelle orienteringer

Ja, vi har informationsmateriale om forskellige seksuelle orienteringer på min skole

Ja, vi har haft projektuge om forskellige seksuelle orienteringer

Ja, vi har hørt et foredrag eller oplæg om forskellige seksuelle orienteringer

Ja, vi har en set film om homoseksualitet eller biseksualitet

Nej, det føler jeg ikke

Ved ikke

Andet

Antal svar: 909.

26 %

42 %

19 %

79 %

Tabel 5.10 viser, at kun 7 % svarer, at de oplever, at deres lærere eller pædagoger i

meget høj eller høj grad har viden om forskellige seksuelle orienteringer, 26 % svarer,

at de i nogen grad oplever, at deres lærere eller pædagoger har viden om forskellige

seksuelle orienteringer, mens 61 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke oplever, at

deres lærere eller pædagoger har viden om forskellige seksuelle orienteringer.

Respondenterne er også blevet spurgt, om de oplever at deres lærere og pædago-

ger har viden om forskellige kønsidentiteter. Se svarfordelingen i Tabel 5.11.

Tabel 5.9 viser, at 79 % svarer, at de ikke føler, at der er repræsentation af forskel-

lige seksuelle orienteringer på skolen, mens kun 15 % svarer at de oplever repræ-

sentation af forskellige seksuelle orienteringer i form plakater (2 %), informati-

onsmateriale (2 %), projektuger (1 %), foredrag eller oplæg (3 %) og film (7 %).

108

109

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Tabel 5.11: I hvilken grad oplever du, at dine lærere eller pædagoger har viden om

forskellige kønsidentiteter, f.eks. non-binær, transkønnet eller genderqueer?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Antal svar: 907.

Tabel 5.12: Har du opsøgt viden eller information om din seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet i fritiden? Hvis ja, hvorhenne?

10 %

38 %

42 %

Google

79 %

17 %

42 %

60 %

37 %

33 %

46 %

53 %

21 %

Facebook

Instagram

YouTube

Twitter

Snapchat

Film og serier, f.eks. DR TV, Netflix, Viaplay, HBO og TV2 Play

Tabel 5.11 viser, at kun 2 % svarer, at de oplever at deres lærere eller pædagoger i

meget høj eller høj grad har viden om forskellige kønsidentiteter. 10 % svarer, at de i

nogen grad oplever, at deres lærere eller pædagoger har viden om forskellige køn-

sidentiteter, mens hele 80 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke oplever, at deres

lærere eller pædagoger har viden om forskellige kønsidentiteter.

Samlet set viser Tabel 5.10 og Tabel 5.11, at størstedelen ikke oplever, at deres læ-

rere eller pædagoger har viden om forskellige seksuelle orienteringer og forskellige

kønsidentiteter. Det er iøjnefaldende, at mere end 6 ud af 10 (61 %) ikke oplever, at

deres lærere eller pædagoger har viden om forskellige seksuelle orienteringer, mens

8 ud 10 (80 %) ikke oplever, at deres lærere eller pædagoger har viden om forskellige

kønsidentiteter.

De overstående svarfordelinger i tabellerne viser med stor tydelighed en stor mangel

på undervisning, viden og repræsentation af forskellige kønsidentiteter og forskellige

seksuelle orienteringer i det danske skolesystem.

Kun næsten 1 ud af 4 (23 %) har lært om forskellige seksuelle orienteringer i skolen,

mens kun næsten 1 ud af 10 (9 %) har lært om forskellige kønsidentiteter i skolen. I

seksualundervisningen har knap 1 ud af 5 (17 %) lært om forskellige seksuelle oriente-

ringer, og kun 5 % har lært om forskellige kønsidentiteter.

Hele 9 ud af 10 oplever ikke, at forskellige kønsidentiteter er repræsenteret på deres

skole, mens næsten 8 ud af 10 (79 %) ikke oplever, at forskellige seksuelle orienteringer

er repræsenteret på deres skole. Kun 7 % oplever, at deres lærere eller pædagoger

har meget viden om forskellige seksuelle orienteringer og kun 2 % oplever, at deres

lærere eller pædagoger har meget viden om forskellige kønsidentiteter. Det viser

med stor tydelighed, at der er behov for opkvalificering af lærere og pædagoger i

LGBTQ+ kompetencer og at læreruddannelsen skal indeholde viden om dette.

Viden om kønsidentitet og seksuel orientering uden for skolen

Det ovenstående afsnit har afdækket inddragelsen af LGBTQ+ relateret emner i

undervisningen; lærere og pædagogers viden og kompetence til at støtte LGBTQ+

elever. Derfor har vi ligeledes været interesseret i at afdække, hvor børn og unge

søger information om LGBTQ+ identiteter og emner uden for skolen. Derfor er LGBTQ+

eleverne blevet spurgt ind til, hvor de har opsøgt viden om forskellige kønsidentiteter

og forskellige seksuelle orienteringer uden for skolen.

Podcast og musik

Bøger og magasiner

Jeg har taget en test på internettet

LGBTQ+ hjemmesider, f.eks. LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom,

Sabaah, Copenhagen Pride m.fl.

Datingapps, f eks Tinder, Hot or Not, Grindr og Boyfriend

Nej, jeg har ikke vidst, hvor jeg kunne finde viden

Nej, jeg har ikke opsøgt viden

Ved ikke

Andet

Antal svar: 909. Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Tabel 5.12 viser, at langt størstedelen af LGBTQ+ eleverne har opsøgt viden eller in-

formation om deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet i fritiden. De mest

anvendte informationskilder er Google (79 %), film og serier (61 %), YouTube (60 %),

LGBTQ+ hjemmesider (53 %), test på internettet (46 %) og Instagram (42 %).

Kun 5 % svarer, at de ikke har opsøgt viden eller information om deres seksuelle og/

eller kønsidentitet i fritiden. Det tyder på et stort behov for viden om disse emner

blandt børn og unge LGBTQ+ personer.

Knap hver anden (46 %) svarer, at de har taget en test på internettet, hvilket kan

skyldes et behov for afklaring om deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

Det er særligt opsigtsvækkende, at 1 ud af 5 (20 %) svarer, at de har opsøgt viden

på datingapps, som på mange måder kan være et utrygt miljø at færdes i, hvis du

ikke er afklaret eller søger erfaringer. Det er selvfølgelig helt naturligt at benytte sig af

datingapps, men hvis det er for at opsøge viden, er det langt fra optimalt, da det i

højere grad er baseret på seksuelle intentioner fra brugere end decideret rådgivning.

Samlet set viser Tabel 5.12, at der et stort behov for viden og information om sek-

suel orientering og/eller kønsidentitet blandt børn og unge LGBTQ+ personer. Det kan

særligt skyldes den manglende undervisning, viden og information i skolen. En re-

spondent beskriver det således:

“I min folkeskole husker jeg ikke på noget tidspunkt at have hørt om LGBTQ+ personer

og jeg tror det er, derfor at det tog mig så langt tid at finde ud af hvem jeg var. Det

er svært selv at skulle undersøge alt når man ikke engang får hjælp til at starte eller

ved hvor man kan starte.”

(Anonym respondent).

110

111

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Kapitel 6: Behov for inkluderende

fællesskaber uden for skolen

I LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark tilbyder vi fællesskaber uden for skolen, som

vi kalder AURA-fællesskaber. AURA findes i mange byer i Danmark bl.a. i Aabenraa,

Esbjerg, Trekantområdet, Aarhus, Viborg, Aalborg, Holstebro og København. AURA er

et akronym og står for Anerkendelse, Ungdom, Respekt og Accept.

Det er et fristed for unge LGBTQ+ personer, der har lyst til at møde jævnaldrende i

trygge(re), hyggelige og alkoholfrie rammer. Det er socialt tilbud for unge under 18

år, der bryder med normer for køn og/eller seksuel orientering, og som har lyst til at

møde andre unge LGBTQ+ personer. Det kræver ikke noget at deltage. Deltagerne

skal bare komme forbi arrangementerne, som afholdes ca. hver anden uge. I AURA

lægges der vægt på, at det er de unge, der er eksperten på egen identitet, og det

giver dem mulighed for at udleve deres identitet, som de har lyst til.

I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, om de kunne være interesseret i

at deltage i et sådan et fællesskab uden for skolen og hvad der skal til for at deltage.

Tabel 6.1: Kunne du være interesseret i at deltage i et fællesskab uden for skolen, hvor du

kan møde andre unge med din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet?

Nej

Ved ikke

Antal svar: 906.

Tabel 6.2 viser, at 6 ud af 10 (60 %) svarer, at oplysning om AURA-fællesskaber vil

kunne få dem til at komme til et arrangement. 29 % svarer, at en personlig invitation

vil få dem til at komme til et arrangement, mens 57 % svarer, at gratis adgang også

spiller en stor rolle for, om de vil komme.

Det er værd at bemærke, at næsten hver tredje (32 %) svarer, at de ville komme,

hvis forældre og venner ikke får det at vide og 24 % svarer, at de vil komme, hvis det

er anonymt. Det tyder på, at mange er nervøse for at deres familie og venner skal

opdage, at de deltager i et fællesskab for unge LGBTQ+ personer. Det indikerer, at

mange børn og unge LGBTQ+ personer stadig oplever, at det er svært at være åben

om sin seksuelle orientering og/eller kønsidentitet over for deres nærmeste

. Det er

selvfølgelig noget de frivillige i AURA-fællesskaberne er meget opmærksomme på.

Den høje andel af “ved ikke” besvarelser kan igen skyldes, at en del af responden-

terne er over 18 år og kan være i tvivl om, de kan deltage i et AURA-fællesskab pga.

aldersbegrænsningen.

Samlet set tyder det på et stort behov og efterspørgsel efter AURA-fællesskaber

blandt børn og unge LGBTQ+ personer, når mere 6 ud 10 (62 %) kunne være interes-

seret i at deltage i et AURA- fællesskab.

62 %

17 %

21 %

Tabel 6.1 viser, at mere end 6 ud af 10 (62 %) gerne vil deltage i et fællesskab uden for

skolen, hvor de kan møde andre unge med samme eller lignende seksuel orientering

og/eller kønsidentitet, som dem selv.

Kun 17 % svarer, at de ikke vil deltage i et fællesskab uden for skolen, mens 21 % svarer,

at de ikke ved om de vil deltage i et fællesskab uden for skolen. Den høje andel af “ved

ikke” besvarelser kan skyldes, at en del af respondenterne er over 18 år og kan være

i tvivl om, hvorvidt de kan deltage i et AURA-fællesskab pga. aldersbegrænsningen.

I forlængelse af ovenstående spørgsmål er respondenterne blevet spurgt om, hvad

der skal til for at de vil komme til et arrangement. Se svarfordelingen i Tabel 6.2:

Tabel 6.2: Hvad skal der til for at du vil komme til et arrangement?

En personlig invitation

Oplysning om fællesskabet

Gratis adgang

Gratis transport

At det er anonymt

At mine forældre eller venner ikke får det at vide

Ved ikke

Andet

29 %

60 %

58 %

13 %

24 %

32 %

16 %

Se kapitel 7

Antal svar: 902. Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

112

113

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Kapitel 7: Åbenhed og accept i familien

Forældre og familien har også et stort ansvar for, at børn og unge LGBTQ+ personer

trives, har det godt med sig selv og føler sig anerkendt. Derfor er respondenterne ble-

vet spurgt, om de er åbne over for deres familie, og om de oplever, at forældre og fa-

milie har fortalt dem om forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. Det skal

afdække, hvordan børn og unge LGBTQ+ personer trives og accepteres derhjemme.

Tabel 7.1: Er der personer i din familie, som du har fortalt om din kønsidentitet og/eller

seksuelle orientering?

En eller flere af min(e) forældre, stedforældre eller værge

En eller flere søskende

Bedsteforældre

Andre familiemedlemmer

Jeg er åben over for alle i min familie

Nej, jeg er ikke åben over for min familie

Andet

Antal svar: 904.

Jeg skammer mig over min kønsidentitet/seksuelle orientering

Jeg har ikke behov for at være åben om min kønsidentitet/seksuelle orientering

Ønsker ikke at svare

Andet

22 %

34%

Antal svar: 699. Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de ikke er åbne over personer i deres familie om deres kønsidentitet og/ eller

seksuelle orientering.

23 %

36 %

Svarfordelingen i Tabel 7.2 viser, at mange er nervøse for at være åbne over for fami-

lien om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering, fordi de ikke mener, deres

familie vil kunne forstå det (33 %), at de ikke tror, de vil acceptere det (27 %) og at de

tror, det vil gøre deres liv mere besværligt (37 %).

32 % svarer, at de ikke er åbne over for personer i familien, fordi de er uafklarede/i tvivl

om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering. Samtidig er der 34 % af respon-

denterne, der svarer, at de ikke har behov for at være åbne om deres kønsidentitet

og/eller seksuelle orientering over for familien. Det kunne være interessant at under-

søge nærmere, hvorfra dette ikke-behov, stammer og hvilke grunde respondenterne

har for at svare således. Det er bemærkelsesværdigt, at mere end hver femte (22 %)

svarer, at de skammer sig over deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering og

derfor ikke har fortalt det til deres familie. 1 ud af 10 (10 %) svarer, at de ikke åbne over

for deres familie, fordi de tror, at familien vil undgå kontakt med dem. 4 % svarer, at de

tror, at de vil blive smidt ud hjemmefra eller blive mobbet af deres familie og derfor

ikke er åbne om deres seksuelle orientering og/kønsidentitet.

Samlet set er det et bekymrende billede af manglende åbenhed blandt børn og unge

LGBTQ+ personer over for familien. På trods af at 34 % svarer, at de ikke har behov for

at være åbne om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering over for familien

(af grunde, vi endnu ikke kender), så er de andre årsager stærkt bekymrende. Særligt

her er frygt for manglende forståelse (33 %), manglende accept (27 %) og at det vil

gøre deres liv mere besværligt (37 %). Det er opsigtsvækkende, at 1 ud af 10 (10 %)

svarer, at de ikke er åbne over for deres familie, fordi de tror, at de vil undgå kontakt

med dem.

Åbenhed og accept over for forskellige kønsidentiteter i familien

Tabel 7.1 viser, at kun 23 % svarer, at de er åbne over for alle i deres familie, mens 32 %

svarer, at de kun er åbne over bestemte familiemedlemmer om deres seksuelle ori-

entering og/eller kønsidentitet, hvor en eller flere af deres forældre, stedforældre eller

værge (23 %) er det mest hyppige svar. Mere end hver tredje (36 %) svarer, at de ikke

er åben over for deres familie om deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

Det tegner et billede af, at mange børn og unge LGBTQ+ personer ikke er åbne over

for deres familie om deres seksuelle orientering og/kønsidentitet.

Sammenligner vi igen med undersøgelsen “Udfordringer og stigma i forhold at have

en LGBTI-identitet”, ALS Research (2020) svarer 55 % af LGBT-personer, at de er åbne

over for alle i familien, mens kun 23 % i vores undersøgelse svarer, at de er åbne over-

for alle i familien, hvilket dermed tyder på, børn og unge LGBTQ+ personer er mindre

åben over for familien end voksne LGBTQ+ personer.

I forlængelse af ovenstående spørgsmål er respondenterne blevet spurgt ind til, hvor-

for de ikke er åbne over for personer i familien. Se svarfordelingen af dette spørgsmål

fremgår i Tabel 7.2:

Tabel 7.2: Hvorfor har du ikke fortalt personer i din familie om din seksuelle orientering og/

eller din kønsidentitet?

Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det

Jeg tror ikke, at de vil acceptere det

Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt

Jeg tror, de vil smide mig ud hjemmefra

Jeg tror, at de vil mobbe mig

Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig

Jeg er uafklaret/i tvivl om min kønsidentitet/seksuelle orientering

33 %

27 %

37 %

10 %

32 %

Respondenterne er blevet spurgt, om deres forældre, stedforældre eller værge har

fortalt dem om forskellige kønsidentiteter. Se svarfordelingen i Tabel 7.3:

Tabel 7.3: Har din(e) forældre, stedforældre eller værge fortalt dig om forskellige

kønsidentiteter, f.eks. transkønnet, non-binær eller genderqueer?

Nej

Ved ikke

Antal svar: 904.

12 %

85 %

Tabel 7.3 viser, at kun 12 % svarer, at deres forældre, stedforældre eller værge har

fortalt dem om forskellige kønsidentiteter, mens 85 % svarer, at de aldrig er blevet

fortalt om forskellige kønsidentiteter. Det tyder på, at børn og unge LGBTQ+ personers

forældre, stedforældre eller værge i meget lav grad har fortalt om forskellige kønsi-

dentiteter til dem.

114

115

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

I forlængelse af tabel 7.3 er respondenterne blevet spurgt, om deres forældre/værge

er åbne og accepterende over for forskellige kønsidentiteter. Se svarfordelingen på

spørgsmålet i Tabel 7.4:

Tabel 7.4: Er du enig i følgende udsagn – ”Min(e) forældre/værge er åbne og accepterende

overfor forskellige kønsidentiteter, f.eks. transkønnet, non-binær eller akønnet”

Meget enig

Delvist enig

Både og

Delvist uenig

Helt uenig

Jeg tror ikke de ved noget om det

Ved ikke

Antal svar: 908.

fortæller forældre, stedforældre eller værge mere om forskellige seksuelle orienterin-

ger (41 %) end forskellige kønsidentiteter (12 %).

I forlængelse af overstående er respondenterne blevet spurgt, om deres forældre er

åbne og accepterende overfor forskellige seksuelle orienteringer. Se svarfordelingen

på spørgsmålet i Tabel 7.6:

Tabel 7.6: Er du enig i følgende udsagn – ”Min(e) forældre/værge er åbne og accepterende

overfor forskellige seksuelle orienteringer, f.eks. homoseksualitet, aseksualitet eller

biseksualitet ”

Meget enig

Delvist enig

Både og

Delvist uenig

Helt uenig

Jeg tror ikke de ved noget om det

39 %

30 %

15 %

20 %

23 %

15 %

10 %

Tabel 7.4 viser, at kun 20 % svarer, at de er meget enige i, at deres forældre/værge er

åbne og accepterende over for forskellige kønsidentiteter. 23 % svarer, at de kun er

delvist enige i, at deres forældre/værge er åbne og accepterende overfor forskellige

kønsidentiteter. Det tegner et billede af, at børn og unge LGBTQ+ personer er i tvivl om

deres forældres/værgers opfattelse af forskellige kønsidentiteter.

25 % svarer, at de delvist er uenige og helt uenige i, at deres forældre/værge er åbne

og accepterende overfor forskellige kønsidentiteter. 7 % svarer, at de ikke tror, at deres

forældre/værge ved noget om forskellige kønsidentiteter. Det er opsigtsvækkende,

at kun 13 % svarer, at deres forældre, stedforældre eller værge har fortalt dem om

forskellige kønsidentiteter i Tabel 7.3.

Samlet set viser det, at 1 ud 4 (25 %) svarer, at de ikke oplever at deres forældre/

værge er åbne og accepterende over for forskellige kønsidentiteter, mens mere end

4 ud af 10 (43 %) oplever deres forældre/værge som åbne og accepterende over for

forskellige kønsidentiteter.

Åbenhed og accept over for forskellige seksuelle orienteringer i familien

Respondenterne er også blevet spurgt om deres forældre, stedforældre eller værge

har fortalt dem om forskellige seksuelle orienteringer. Se svarfordelingen i Tabel 7.5:

Tabel 7.5: Har din(e) forældre, stedforældre eller værge fortalt dig om forskellige seksuelle

orienteringer, f.eks. homoseksualitet, aseksualitet eller biseksualitet?

Nej

Ved ikke

Antal svar: 904

Ved ikke

Antal svar: 907.

Tabel 7.6 viser, at kun 39 % er meget enige i, at deres forældre/værge er åbne og

accepterende over for forskellige seksuelle orienteringer. 30 % svarer, at de kun er

delvist enige i, at deres forældre/værge er åbne og accepterende over for forskellige

seksuelle orienteringer. Det tegner et billede af tvivl om forældre/værgers opfattelse

af forskellige seksuelle orienteringer.

14 % svarer, at de delvist er uenige eller helt uenige i, at deres forældre/værge er åbne

og accepterende over for forskellige seksuelle orienteringer.

Sammenlignet med Tabel 7.4 oplever respondenterne, at forældre er mere accepte-

rende og åbne over for forskellige seksuelle orienteringer (39 %) end forskellige køn-

sidentiteter (20 %).

Samlet set tyder det på, at mange børn og unge LGBTQ+ personer ikke er trygge

ved at være åben over for familien, når kun hver femte (23 %) er åben over for alle i

familien om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering. Det kan forklares ved,

at mange ikke oplever, at deres forældre/værge er accepterende over for forskellige

kønsidentiteter (25 %) og seksuelle orienteringer (14 %). Det er selvfølgelig afgørende,

at opdragelsen inkluderer en fortælling om et mangfoldigt syn på mennesker, så

man føler sig tryg og accepteret, særligt for børn og unge LGBTQ+ personer. To re-

spondenter beskriver det sådan her:

“Jeg var ikke bevidst om, at jeg var queer, før jeg gik ud af folkeskolen, fordi der ikke

var nogen form for repræsentation af andre end heteroseksuelle mennesker, hver-

ken i skolen eller derhjemme. Den generelle tendens var, at alt andet end heterosek-

sualitet var skamfuldt og ’anderledes’.”

(Anonym respondent).

“Man føler sig ikke rigtig set. Der er ingen der ved noget om LGBTQ+ og ingen der

tager sig tid til at lære noget om dig.”

(Anonym respondent).

41 %

54 %

Tabel 7.5 viser, at 41 % svarer, at deres forældre, stedforældre eller værge har fortalt

dem om forskellige seksuelle orienteringer, mens 54 % svarer, at deres forældre, sted-

forældre eller værge ikke har fortalt dem om forskellige seksuelle orienteringer.

Det er bekymrende, at mere end hver anden (54 %) ikke oplever, at deres forældre

har fortalt dem om forskellige seksuelle orienteringer. Sammenlignet med Tabel 7.3

116

117

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Kapitel 8: Omverdenens syn

på egen LGBTQ+ identitet

Børn og unge LGBTQ+ personers oplevelse af omverdenens syn på deres LGBTQ+

identitet er blevet belyst gennem dette spørgsmål: “Hvordan oplever du generelt sy-

net på din kønsidentitet og/eller din seksuelle orientering i Danmark?”. Svarfordelin-

gen fremgår af Tabel 8.1:

Kapitel 9: LGBTQ+ elevernes bud på en mere

inkluderende og mangfoldig skole

I vores undersøgelse er respondenterne blevet spurgt ind til, hvad de mener kan

skabe en mere inkluderende og mangfoldig skole. Det har vi gjort for at give ordet

til dem, det hele handler om; LGBTQ+ eleverne. Svarmulighederne er udformet på

baggrund af vores erfaringer fra arbejdet med målgruppen.

Hvordan kan skolens indretning blive bedre og mere tryg for dig?

Tabel 8.1: Hvordan oplever du generelt synet på din kønsidentitet og/eller din seksuelle

orientering i Danmark?

Meget godt

Godt

Hverken eller

Dårligt

Meget dårligt

Ved ikke

Antal svar: 905.

34 %

38 %

17 %

LGBTQ+ eleverne er først blevet spurgt, hvordan skolens indretning kan blive bedre og

mere tryg for dem.

Svarfordelingen fremgår af Tabel 9.1:

Tabel 9.1: Hvordan kan skolens indretning blive bedre og mere tryg for dig?

Kønsneutrale toiletter

Omklædningsrum til enkeltpersoner

Synlige skilte på skolen, som forbyder skældsord og

mobning mod LGBTQ+ personer

Regnebueflag på skolen

Trygge rum jeg kan søge hen og være alene

Jeg føler, at skolens indretning er god, som den er

Ved ikke

Andet

55 %

53 %

56 %

53 %

40 %

10 %

Svarfordelingen i Tabel 8.2 viser, at kun 42 % svarer, at de generelt oplever et meget

godt eller godt syn på deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering i Danmark,

mens 38 % svarer, at de hverken oplever et godt eller dårligt syn på deres kønsidenti-

tet og/eller seksuelle orientering. Det er opsigtsvækkende at 19 % svarer, at de oplever

et dårligt eller meget dårligt syn på deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering

i Danmark.

I undersøgelsen “Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet”, ALS

Research (2020), er ovenstående spørgsmål også blevet stillet. Her svarer 53 % af

overvejende voksne LGBT-personer, at de oplever et godt syn på deres kønsidentitet

og/eller seksuelle orientering, mens 12 % oplever et dårligt syn på det. Det tyder på, at

færre børn og unge LGBTQ+ personer oplever et godt syn på deres kønsidentitet og/

eller seksuelle orientering (42 %) sammenlignet med den mere generelle LGBT-be-

folkning (53 %) i undersøgelsen fra ALS Research (2020).

Samtidig oplever flere børn og unge LGBTQ+ personer et dårligt syn på deres kønsi-

dentitet og/eller seksuelle orientering (19 %) sammenlignet med LGBT-personer i den

anden undersøgelse (12 %). Det kan muligvis forklares med deres oplevelse af skolen,

der på mange måder er ubehagelig og ensom for mange LGBTQ+ elever, som vores

undersøgelse har belyst. Det er ikke blevet undersøgt yderligere, hvad der ligger til

grund for denne forskel, da det vil kræve en dyberegående undersøgelse.

Antal svar: 905. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Som det fremgår i Tabel 9.1 svarer LGBTQ+ eleverne, at kønsneutrale toiletter (55%)

og omklædningsrum til enkeltpersoner (53 %) vil gøre skolens indretning bedre og

mere tryg for dem. Lige netop disse tiltag vil gøre en stor forskel for transkønnede

og kønsdiverse elever, fordi det vil skabe en anerkendelse og synlighed af forskellige

kønsidentiteter på skolen. Dermed skabe et mere inkluderende og trygt skolemiljø for

LGBTQ+ eleverne. En respondent beskriver det:

“Kønsneutrale toiletter og konstant opdeling af køn, ville være det vigtigste for mig at

ændre.”

(Anonym respondent).

Ydermere svarer 40 % af LGBTQ+ eleverne, at trygge rum, hvor de kan søge hen og

være alene vil gøre skolen bedre og mere tryg for dem. 56 % svarer, at synlige skilte

på skolen, som forbyder skældsord og mobning mod LGBTQ+ personer vil gøre sko-

lens indretning bedre og mere tryg for dem, mens 53 % svarer, at regnbueflag på

skolen vil gøre den bedre og mere tryg for dem. Det er iøjefaldende, at mange af de

ting, som eleverne efterspørger synes at være lige til for skolerne at imødekomme.

Det er dog ikke ens betydende med, at skolerne kan nøjes med ”kun” at hænge regn-

bueflag op. Disse tiltag er en del af en helhedsorienteret indsats, som også inkluderer

undervisningen og skolekulturen.

Kun 9 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at de føler at skolens indretning er god, som den

118

119

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

er. Det kan forklares med den manglende LGBTQ+ repræsentation og mobbepolitik,

som mange af LGBTQ+ eleverne oplever i vores undersøgelse.

Hvordan kan undervisningen blive bedre og mere tryg for dig?

Vi har også være interesseret i at høre, LGBTQ+ elevernes bud på, hvad der skal til

for at gøre selve undervisningen bliver bedre og mere tryg for dem. Svarfordelingen

fremgår af Tabel 9.2:

Tabel 9.2: Hvordan kan undervisningen blive bedre og mere tryg for dig?

Undervisning om forskellige former seksuelle orienteringer, f.eks. homoseksualitet,

aseksualitet eller biseksualitet

Undervisning om forskellige former for kønsidentiteter, f.eks. transkønnethed,

non-binaritet eller akønnethed

En bedre seksualundervisning med fokus på forskellige kønsidentiteter og seksu-

elle orienteringer

At lærerne vidste mere om forskellige seksuelle orienteringer og talte åbent om

det

At lærerne vidste mere om forskellige kønsidentiteter og talte åbent om det

Ingen kønsopdelt undervisning og aktiviteter

Større fokus på pronomener i undervisningen

Jeg føler, undervisningen er god, som den er

Ved ikke

Andet

87 %

82 %

87 %

79 %

75%

59 %

54 %

og mere tryg undervisning. Kønsopdelt undervisning kan bidrage til usynliggørelse af

transkønnede og kønsdiverse elever og skabe utryghed og fremmedgørelse for dem.

Derfor er et større fokus på personlige pronomener og ingen kønsopdelt undervisning

nødvendigt, for at synliggøre accepten og anerkendelsen af forskellige kønsidentite-

ter i undervisningen og på skolen generelt. Dermed skabe et mere inkluderende og

trygt undervisningsmiljø for LGBTQ+ eleverne.

79 % svarer, at hvis lærerne vidste mere om forskellige seksuelle orienteringer og talte

åbent om det, vil det gøre undervisningen bedre og mere tryg, mens 75 % svarer, at

hvis lærerne vidste mere om forskellige kønsidentiteter og talte åbent om det, vil det

gøre undervisningen bedre og mere tryg.

Det er opsigtvækkende, at kun 4 % svarer, at de føler undervisningen er god, som den

er. Det forklares ved den manglende undervisning i forskellige seksuelle orientering

og kønsidentiteter, som resultaterne i vores undersøgelse viser.

Hvordan kan din skole blive mere åben og tryg for elever med din seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet?

Til sidst er LGBTQ+ eleverne blevet spurgt, hvordan deres skole generelt kan blive

mere åben og tryg for elever med deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

Svarfordelingen fremgår af Tabel 9.3:

Tabel 9.3: Hvordan kan din skole blive mere åben og tryg for elever med din seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet?

En mobbepolitik mod skældsord og mobning af personer med min

seksuelle orientering og/eller kønsidentitet

Flere temadage og emneuger om forskellige seksuelle orienteringer

og/eller kønsidentiteter

Oplæg fra unge, som kommer ud på min skole og fortæller om for-

skellige seksuelle orienteringer og/eller kønsidentiteter, f eks LGBT+

Ungdom, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn eller Sabaah.

Mulighed for at tage i teateret, i biografen eller til oplæg om forskelli-

ge seksuelle orienteringer og/eller kønsidentiteter

Støttepersoner på skolen, som ved noget om min seksuelle oriente-

ring og/eller kønsidentitet

At mine venner ikke havde så mange fordomme

At vi talte mere åbent om forskellige kønsidentiteter og/eller seksuel-

le orienteringer på skolen

En skolekampagne mod skældsord og mobning af LGBTQ+ personer

Jeg føler mig inkluderet og tryg på skolen

Ved ikke

Andet

65 %

66 %

78 %

Antal svar: 906. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Svarfordelingen i Tabel 9.2 viser, at undervisning om forskellige seksuelle orienteringer

(87%) og undervisning om forskellige kønsidentiteter (82%) vil gøre undervisningen

bedre og mere tryg for dem.

87 % af LGBTQ+ eleverne svarer, at bedre seksualundervisning med fokus på forskel-

lige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer vil gøre undervisningen bedre og mere

tryg for dem.

To respondenter beskriver betydningen af mere undervisning i forskellige kønsidenti-

teter og seksuelle orienteringer således:

“Hvis jeg kunne ændre noget i skolen i dag, skulle det helt klart være at ændre på

elevernes pensum og undervisningsmateriale. Da jeg gik i folkeskole, var der slet ikke

blevet nævnt noget om homo-, bi- eller panseksualitet, hvilket ledte til, at man, som

LGBTQ+ elev, blev fremmedgjort, og man stod alene med sine problemer.”

(Anonym respondent).

“Hvis jeg kunne ændre én ting, ville det være at få bedre undervisning omkring LG-

BTQ+ identiteter. Det synes jeg klart, der er en mangel på. Jeg tænker det ville hjælpe

meget, hvis unge i folkeskolen blev oplyste om LGBTQ+ identiteter. Det ville sand-

synligvis betyde, at det ikke blev stigmatiseret så meget, som det nu gør. En øget

forståelse for LGBTQ+ identiteter vil uden tvivl gøre skolegangen tryggere for os.”

(Anonym respondent).

Mange LGBTQ+ elever peger også på, at ingen kønsopdelt undervisning og aktivi-

teter (59 %) og større fokus på personlige pronomener (54 %) vil skabe en bedre

51 %

59 %

45 %

72 %

51 %

12 %

Antal svar: 906. Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %.

Svarfordelingen i Tabel 9.3 viser, at 78 % svarer, at oplæg fra unge om forskellige sek-

suelle orienteringer og kønsidentiteter vil gøre deres skole mere åben og tryg, mens

72 % svarer, at hvis man talte mere åbent om forskellige kønsidentiteter/seksuelle

orienteringer på skolen, vil den blive mere åben og tryg.

120

121

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

66 % svarer, at flere temadage og emneuger om forskellige seksuelle orienteringer

og/eller kønsidentiteter vil gøre skolen mere åben og tryg. Det er ikke overraskende,

når vores undersøgelse viser, at manglende repræsentation og oplysning om LG-

BTQ+ identiteter med stor tydelighed er en udfordring i det danske skolesystem.

Ydermere svarer 65 % af LGBTQ+ eleverne, at en mobbepolitik mod skældsord og

mobning af personer med deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet vil gøre

skolen mere åben og tryg, mens 51 % svarer, at en skolekampagne mod skældsord

og mobning af LGBTQ+ personer vil gøre skolen mere åben og tryg. 45 % svarer, at

hvis deres venner ikke havde så mange fordomme, så ville skolen være mere åben

og tryg for dem.

En respondent forklarer behovet for forebyggelse af diskriminerende sprogbrug

således:

“Hvis jeg skulle ændre noget i skolen, så skulle det KLART være sprogbrug! Jeg ved

ikke hvor mange gange jeg har hørt ordene - Bøsse, homo, bøssesvin osv. blive brugt

som skældsord. Og det kan godt være folk bare ikke tænker over det. Men det kan

faktisk såre andre mennesker.”

(Anonym respondent).

Endvidere svarer 59 %, at støttepersoner på skolen, som ved noget om deres seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet vil gøre skolen mere åben og tryg. Det underbygger

den manglende oplevelse af at kunne søge hjælp på skolen, hvis man har brug for

det, hvilket mange LGBTQ+ elever oplever i vores undersøgelse.

Kun 12 % svarer, at de føler sig tryg og inkluderet på skolen, hvilket er stærkt bekym-

rende. Det tyder på, at der er et stort behov for at skabe en mere inkluderende og

mangfoldig skole.

Samlet set viser LGBTQ+ elevernes forslag til løsninger på, hvad der kan skabe en

mere mangfoldig og inkluderende skole, at det kræver en helhedsorienteret indsats –

både i skolens indretning, undervisning og skolekultur – at sikre mere trivsel og bedre

vilkår for LGBTQ+ eleverne i skolen.

Derfor håber vi, at rapporten vil vække interesse for et bredt spektrum af aktører på

skole- og uddannelsesområdet, herunder Danmarks Lærerforening, BUPL, Skoleleder-

foreningen, kommunalpolitikere, folketingspolitikere og Børne- og Undervisningsmini-

steriet, samt de dele af forskningsverdenen, der interesserer sig for unge- og skole-

området mhp. at belyse denne ellers oversete elevgruppes trivsel, livsmuligheder og

vilkår yderligere.

I LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark ser vi frem til at understøtte udviklingen af løsnin-

gerne - både lokalt og nationalt - så undersøgelsens bekymrende og alarmerende

resultater kan blive grundlag for en markant større indsats for en mere inkluderende

og mangfoldig skole til gavn for alle elever. Ligeværd er en grundsten i det danske

skolesystem, men det er desværre tydeligt, at alt for mange LGBTQ+ elever ikke anses

for ligeværdige i deres dagligdag i skolen. Derfor skal vi stoppe diskrimination i skolen

sammen.

Litteraturliste

ALS Research (2019).

Evaluering af Sundheds- og Seksualundervisning og

familiekundskab.

ALS Research (2020).

Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet.

Bethlehem, J. (2010).

Selection bias in web surveys. International Statistical Review,

78(2), 161-188.

Biffignandi, S., & Bethlehem, J.

(2012). Web surveys: methodological problems and re-

search perspectives Advanced statistical methods for the analysis of large data-sets

(pp. 363-373): Springer.

Blasius, J., & Thiessen, V. (2012).

Assessing the quality of survey data: Sage.

Børne- og Undervisningsministeriet (2019).

Sundheds- og seksualundervisning og

familiekundskab Fællesmål. Lokaliseret d. 22. december 2020 på:

https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_SSF.pdf

Børnerådet (2016a).

Mere end hver femte i 9.klasse har skadet sig selv.

Børnerådet (2016b).

Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse.

CASA (2009).

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår.

DBU.dk (2019).

DBU TAGER NYE INITIATIVER I KAMPEN MOD HOMOFOBI. Lokaliseret d.20

december 2020 på:

https://dbu.dk/nyheder/2019/april/dbu-tager-nye-initiativer-i-kampen-mod-ho-

mofobi/

Callegaro, M., Manfreda, K. L., & Vehovar, V. (2015).

Web survey methodology: Sage.

Couper, M. P., & Miller, P. V. (2008).

Web survey methods: Introduction. Public Opinion

Quarterly, 72(5), 831-835.

DCUM (2018a).

Resultater fra den nationale trivselsmåling.

DCUM (2018b).

Hvordan kan vi følge LGBTI-elevers trivsel i folkeskolen og på

ungdomsuddannelserne?.

Fan, W., & Yan, Z. (2010).

Factors affecting response rates of the web survey: A syste-

matic review. Computers in Human Behavior, 26(2), 132-139.

FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2014).

EU LGBT survey Euro-

pean Union lesbian, gay, bisexual and transgender survey.

Gov.scot (2018a).

LGBTI education. Lokaliseret d.16 december på:

https://www.gov.scot/news/lgbti-education/

Gov.scot (2018b).

LGBTI Education Working Group. Lokaliseret d.16 december på:

https://www.gov.scot/groups/lgbti-inclusive-education/

122

123

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen

Gov.uk (2019).

Primary school disruption over LGBT teaching/relationships education.

Lokaliseret den 16. December 2020 på:

https://www.gov.uk/government/publications/managing-issues-with-lg-

bt-teaching-advice-for-local-authorities/primary-school-disruption-over-lg-

bt-teachingrelationships-education

Graugaard, C. et al. (2019).

Sex i Danmark, nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Sta-

tens Serum Institut og Aalborg Universitet.

IGLYO (2018).

LGBTQI Inclusive Education Report.

KL (2016).

Udviklingen i byernes folketal.

Menachemi, N. (2011).

Assessing response bias in a web survey at a university faculty.

Evaluation & Research in Education, 24(1), 5-15.

Meyer, I. H. (1995).

Minority Stress and Mental Health in Gay Men. Publiceret i: Journal

of Health and Social Behavior

Vol 36, No 1 (Mar , 1995),

pp. 38-56 (19 pages) Publiseret

af: American Sociological Association

Naithani, D. (2011).

Guidelines for developing a robust web survey. Advances in Infor-

mation Technology and Management, 1(1), 20-23.

Singh, L. (2011).

Accuracy of web survey data: The state of research on factual ques-

tions in surveys. Information Management and Business Review, 3(2), 48-56.

Steinmetz, S., Bianchi, A., Tijdens, K., & Biffignandi, S. (2014).

Improving web survey

quality. A Data Quality Perspective, John Wiley & Sons Ltd, New York, NY, 273-298.

Stonewall (2017).

School Report: The experiences of lesbian, gay, bi and trans young

people in Britain’s schools.

Sue, V. M., & Ritter, L. A. (2012).

Planning the online survey. Conducting online surveys,

14-32.

Politiken.dk (2019, 8. april).

Viktor Fischer får stor opbakning for sit opråb mod homo-

fobi. Lokaliseret d.16 december på:

https://politiken.dk/sport/fodbold/art7129786/Viktor-Fischer-f%C3%A5r-stor-op-

bakning-for-sit-opr%C3%A5b-mod-homofobi

Psykiatrifonden.dk. Hvad er ensomhed?. Lokaliseret den 18. december 2020 på:

https://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/ensomhed/2-forske-

ren-fortaeller-hvad-er-ensomhed.aspx

Uddannelsesstatistik.dk (2020).

Elevtrivsel for 4.-9. klassetrin - skoleåret 2019/2020.

Lokaliseret den 15. december 2020 på:

https://uddannelsesstatistik.dk/pages/reports/1792.aspx

UNESCO (2016).

Out in the open.

124

125

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Henvendelse af 9/2-21 fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen