BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Evaluering af

forsøgsordning for

kyst- og naturturisme i

planloven

Marts 2021

Bilag 5

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Indhold

Kapitel 1

Baggrund

Kapitel 2

Redegørelse for de ti forsøgsprojekter

Kapitel 3

Evaluering af forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Evaluering af forsøgsordning for kyst- og

naturturisme i planloven

Marts 2021

Bilag 5 til Evaluering af planloven m.v. 2021

Bolig- og Planstyrelsen

Landsplanlægning & Tilsyn

www.bpst.dk

Layout og grafik: Bolig- og Planstyrelsen

Fotos: Unsplash og Colorbox

Publikationen kan hentes på

www.planinfo.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

KAPITEL 1

Baggrund

Danmark har stærke traditioner som turistland og har et relativt stort turismeerhverv

sammenlignet med vores nabolande. Turismen er med til at skabe sammenhængs-

kraft i Danmark, og næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen,

er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet.

I 2014 kunne det imidlertid konstateres, at væksten i den danske kyst- og naturturisme

var gået i stå i de senere år. Turisterne efterspurgte bl.a. bedre faciliteter og rammer til

at nyde naturen og et bredere udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster.

Herudover fandt kommuner og turismeerhvervet, at planloven og naturbeskyttelses-

loven i en række tilfælde udgjorde en barriere for etablering af og investeringer i nye

anlæg og faciliteter, der kunne udvikle den danske kyst- og naturturisme.

Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti aftalte på den baggrund i juni 2014, at der skulle iværksættes en forsøgs-

ordning til fremme af kyst- og naturturismen.

Det fremgår af aftalen, at en stor del af de udenlandske turister kommer på grund af

den danske natur, de åbne kyster og de rene strande. Flere undersøgelser har vist, at

turisterne efterspørger bedre faciliteter og rammer til at nyde naturen og et bredere

udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster. Det anføres også, at kom-

muner og turisterhverv ved flere lejligheder har gjort opmærksom på, at plan- og

naturbeskyttelseslovgivningen, herunder strandbeskyttelseslinjen, udgør en barriere

for etablering af og investeringer i nye anlæg og faciliteter, der kan skabe grundlag

for udvikling og vækst i kyst- og naturturismen.

I december 2014 vedtog Folketinget en ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse, som giver indenrigs- og boligministeren (tidligere erhvervsministe-

ren) og miljøministeren mulighed for at meddele op til ti tilladelser efter ansøgning fra

kommunalbestyrelser til planlægning eller meddelelse af landzonetilladelse til konkre-

te fysiske projekter (såkaldte forsøgsprojekter) til fremme af kyst- og naturturisme

Reglerne fraviger en række særlige krav til planlægning i kystnærhedszonen inden

for 3 km fra kysten og fra regler i naturbeskyttelsesloven om klitfredede arealer og

1 Jf. planlovens § 5 og naturbeskyttelseslovens § 65 a.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

strandbeskyttelseslinjen. Reglerne giver også kommunerne mulighed for at dispense-

re fra bestemmelser om en række øvrige bygge- og beskyttelseslinjer. Reglerne om

forsøgsordningen trådte i kraft den 1. januar 2015.

Hvilke regler kan fraviges med forsøgsordningen?

Planloven

Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred planlægningszone, der er fastlagt i plan-

loven. Kystnærhedszonen har til formål at sikre, at de kystnære arealer uden for

byzone og særligt udpegede udviklingsområder friholdes for bebyggelse og an-

læg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Der er derfor i planloven fastsat en

række særlige regler om planlægning for anlæg og byggeri i de kystnære områder.

Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme giver mulighed for at fravige kravet i

planloven om, at der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone

og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæs-

sig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. Ordningen giver

mulighed for at tillægge hensynet til fremme af den fysiske udvikling af kyst- og

naturturismen en øget vægt over for hensynet til friholdelse af kystnærhedszonen

for byggeri og anlæg, der ikke er afhængige af en kystnær placering. I stedet for

skal projekterne udvælges på baggrund af de kriterier, der fremgår af forsøgsbe-

stemmelsen, jf. nedenfor.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, der skal medvirke til at

opfylde lovens formål om beskyttelse af natur og landskab m.v. I forhold til beskyt-

telse af kysterne indeholder loven bestemmelser om klitfredningslinjen og øvrige

klitfredninger og om strandbeskyttelseslinjen. Der gælder også en række andre

regler om beskyttelse af særlige landskabselementer som skove, søer og vandløb,

fortidsminder og kirker. Som led i forsøgsordningen for kyst- og naturturisme er

der fastsat regler i naturbeskyttelsesloven, som giver miljøministeren adgang til at

dispensere fra klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen. Kommunalbestyrel-

sen har desuden adgang til at dispensere fra sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyg-

gelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen til gennemførelse af

forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme, som indenrigs- og boligministeren har

meddelt tilladelse til.

Forsøgsordningen medfører ikke lempelse i anden lovgivning. Forsøgsordningen

fra 2015 åbner ikke mulighed for at tillade nye sommerhusområder, og eksisteren-

de sommerhusområder skal fortsat fastholdes til ferieformål. Krav om, at offent-

lighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, kan heller ikke tilsidesættes.

I overensstemmelse med den politiske aftale kan indenrigs- og boligministeren med-

dele tilladelse til i alt ti forsøgsprojekter til kyst- og naturturisme, hvis

projekterne har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget

tiltrækning af udenlandske turister,

etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssi-

ge aktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammenhængende turist-

politiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte

en samlet udvikling i området, og

projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til

den omkringliggende natur og landskabet.

En efterfølgende kommunal planlægning og sagsbehandling efter anden lovgivning

skal ske efter lovgivningens almindelige regler.

Det blev samtidig fastsat, at meddelte forsøgstilladelser samt lokalplaner og landzo-

netilladelser, der er vedtaget og meddelt på baggrund af en forsøgstilladelse, bortfal-

der 5 år efter, at forsøgstilladelsen er meddelt, hvis projektet ikke er fysisk påbegyndt

på dette tidspunkt. Ved ændringen af planloven i februar 2020 er der givet mulighed

for at indenrigs- og boligministeren (tidligere erhvervsministeren) kan forlænge de

meddelte forsøgstilladelser.

Hvad gælder nærmere som betingelser for forsøg efter ordningen?

Forsøgene skal have potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget

tiltrækning af udenlandske turister. Der vil således fortrinsvis være fokus på pro-

jekter, der er beliggende kystnært. De ansøgte projekter kan f.eks. omfatte nye

anlæg og faciliteter i form af overnatnings-, spise-, oplevelses-, aktivitets- og ser-

vicefaciliteter m.v., der kan skabe grundlag for udvikling og vækst i kyst- og natur-

turismen i det pågældende område.

De konkrete fysiske projekter, der etableres i kraft af forsøgsordningen, skal ske

i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmel-

se med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som typisk fremgår af

kommunens planlægning for turisme og turismestrategier, og for at understøtte

en samlet udvikling i området. Der kan således ikke gives tilladelse til større pro-

jekter i ubebyggede, åbne kyststrækninger, men kun i tilknytning til eksisterende

eller planlagte turismemæssige aktiviteter i overensstemmelse med kommunalbe-

styrelsens sammenhængende turistpolitiske overvejelser, så der opstår synergief-

fekter mellem de forskellige turismemæssige aktiviteter.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

De fysiske projekter skal være arkitektonisk indpasset og opføres under særlig

hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet. Heri ligger, at det skal

sikres, at forsøgene om kyst- og naturturisme er bæredygtige og etableres under

hensyntagen til ressourceanvendelsen, og at projekterne kan etableres uden at

medføre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Højde, arkitektur m.v. og

indpasning i det omkringliggende landskab og natur vil indgå som et væsentligt

hensyn.

Kommunerne vil efter forsøgsordningen kunne ansøge om større og mindre pro-

jekter til udvikling og understøttelse af kyst- og naturturisme, herunder udbygning

af eksisterende anlæg eller etablering af nye faciliteter, der f.eks. kan give bedre

muligheder for natur-, frilufts- og rekreative oplevelser, sikre bedre tilgængelig-

hed til strand, herunder øget tilgængelighed for handicappede turister, eller give

indblik i områdets natur- og kulturhistorie. Større projekter kan være hoteller, hvor

der er mulighed for bade- og aktivitetsfaciliteter også uden for sommersæsonen,

tennisbaner m.v. Mindre projekter kan også have stor betydning i lokalområder,

f.eks. på de små øer. Der kan således også gennemføres projekter på de små øer.

Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af de ti meddelte forsøgstilladelser med fokus på

og status for deres realisering. Kapitel 3 indeholder en sammenfattende vurdering af

ordningen, herunder med inddragelse af modtagne indspil fra kommuner og andre

nøgleaktører.

Ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme i 2017

Ved ændringen af planloven i 2017 blev der givet mulighed for en ny forsøgsord-

ning med mellem 0 – 15 tilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige

turismeprojekter. Samtidig blev der indført en mulighed for, at forsøgstilladelser

meddelt i 2015 efter § 5, som efter reglerne er bortfaldet, vil kunne udbydes i en

ny ansøgningsrunde efter bestemmelser og kriterier for den nye forsøgsordning.

Forsøgsordningen vedtaget i 2017 er ikke igangsat.

Af bemærkningerne til lovforslaget fra 2014 om forsøgsordningen for kyst- og natur-

turisme fremgår, at der vil blive foretaget en evaluering af forsøgsordningen, herun-

der i forhold til forsøgenes betydning for udviklingen af kyst- og naturturismen samt

påvirkning af landskab og natur m.v., efter 5 år.

Evalueringen af forsøgsordningen for kyst- og naturturisme er foretaget ud fra en

vurdering af, i hvilket omfang de tre ovennævnte kriterier for forsøgsprojekterne (tu-

rismeudviklingseffekt, synergieffekt og natur- og landskabseffekt) realiseres gennem

de ti forsøgsprojekter og ordningen som helhed, samt en vurdering af processen for

meddelelse og realisering af forsøgsprojekterne.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

KAPITEL 2

Redegørelse for de ti

forsøgsprojekter

Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme blev indføjet i planloven i 2015 for at

skabe vækst og udvikling i dansk turisme. I dette kapitel redegøres for de ti forsøgs-

projekter, der blev givet tilladelse til i november 2015 på baggrund af ændringerne af

planloven og naturbeskyttelsesloven, jf. kapitel 1. Ud over en beskrivelse af processen

for udvælgelsen af de ti forsøgsprojekter omfatter redegørelsen en beskrivelse af de

meddelte forsøgstilladelser, herunder status for realiseringen af de enkelte projekter

samt udviklingen af projekterne i forhold til de tre fastlagte kriterier, jf. kapitel 1.

projekterne er geografisk fordelt i hele landet, og at forsøgsprojekterne omfatter et

varieret udbud af turistfaciliteter og overnatningsformer, herunder hoteller, feriehuse,

campingpladser, konferencefaciliteter, vandlande, besøgscentre, wellnessfaciliteter,

restauranter, cafeer, butikker og faciliteter til strand- og naturaktiviteter.

De ti forsøgstilladelser er meddelt til projekter i Ringkøbing-Skjern, Vordingborg, Søn-

derborg, Lolland, Stevns, Varde, Hjørring, Svendborg, Gribskov og Norddjurs kommu-

ner jf. nedenfor.

Processen for udvælgelse af de ti

forsøgsprojekter

For at sikre, at implementeringen af forsøgsordningen kunne ske hurtigst muligt, blev

landets kystkommuner i september 2014 inviteret til at ansøge om forsøgstilladelse

med frist for ansøgningerne 15. januar 2015 og 1. maj 2015. Ændringen af planloven

trådte i kraft den 1. januar 2015. Med relativt kort tid til ansøgningsfristen måtte kom-

munerne således undersøge mulighederne for nye projekter samtidig med, at det

lovforslag, som muliggjorde forsøgsordningen, blev behandlet af Folketinget.

I 2015 behandlede en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra de da-

værende Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Social- og

Indenrigsministeriet 36 modtagne ansøgninger fra kommuner i forhold til kriterierne

i planloven.

Arbejdsgruppen vurderede, at i alt 20 ud af de 36 ansøgte forsøgsprojekter opfyldte

de tre fastlagte kriterier om, at de skulle have potentiale for at kunne udvikle kyst- og

naturturismen og øge tiltrækningen af udenlandske turister, etableres i tilknytning til

øvrige turismemæssige aktiviteter og indpasses arkitektonisk og opføres under særlig

hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab, jf. nærmere kapitel 1

I november 2015 blev ti kommuner meddelt en forsøgstilladelse efter planloven og

naturbeskyttelsesloven til projekter indenfor kyst- og naturturisme. De ti forsøgstilla-

delser var alle vurderet i forhold til de fastsatte kriterier, jf. ovenfor. Herudover blev

der ved den endelige udvælgelse af de ti forsøgsprojekter lagt vægt på, at forsøgs-

2 Det vurderedes samtidigt, at to af de i alt 36 ansøgte forsøgsprojekter fra kommunerne kunne gennemføres uden

forsøgstilladelse inden for de gældende regler i planloven og naturbeskyttelsesloven.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Overordnet status for realisering af de

ti forsøgsprojekter

De ti forsøgstilladelser blev meddelt i november 2015, og tilladelserne bortfalder i

medfør af planloven efter 5 år, hvis den fysiske realisering af forsøgsprojektet ikke er

påbegyndt på dette tidspunkt. Det betyder, at de meddelte forsøgstilladelser bort-

faldt i november 2020, hvis forsøgsprojektet ikke var fysisk påbegyndt inden, eller der

er meddelt en forlængelse af tidsfristen, som er muliggjort ved en ændring af planlo-

ven i februar 2020.

De ti kommuner har i 2020 haft mulighed for at ansøge om forlængelse og eventuelt

mindre ændringer af de tilladte forsøgsprojekter. Ansøgningerne er blevet behandlet,

og afgørelser herom er meddelt i november 2020. På baggrund af kommunernes op-

lysninger som led heri er status for forsøgsprojekterne, at:

•

Et forsøgsprojekt (Ringkøbing-Skjern Kommune) er under fysisk realisering, og

kommunen forventer, at projektet realiseres i løbet af årene 2020 – 2022.

Seks kommuner (Vordingborg, Sønderborg, Stevns, Varde, Norddjurs og Hjør-

ring) har modtaget en forlængelse på op til 2 år af den meddelte forsøgstilla-

delse, og kommunerne har i forbindelse med ansøgningen herom vurderet, at

forsøgsprojekterne påbegyndes fysisk inden for de næste to år. Det er kun en

af kommunerne, der på nuværende tidspunkt har fået en (toårig) forlængelse af

dispensationen fra strandbeskyttelseslinjen til det samlede projekt.

Tre kommuner (Lolland, Svendborg og Gribskov) har oplyst, at kommunerne

ikke ansøger om forlængelse af forsøgstilladelserne, og at forsøgsprojekterne i

disse kommuner ikke realiseres.

•

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

De ti forsøgsprojekter

Oplysningerne nedenfor, herunder vurdering af besøgstal, omsætning og investe-

ringsniveau, er baseret på kommunernes ansøgningsmateriale til de oprindelige pro-

jekter i 2015 samt efterfølgende oplysninger i planforslag, ansøgninger om projekt-

forlængelse mm.

Vordingborg Kommune – Aquapark Møn (2)

Forsøgstilladelsen fra 2015 giver mulighed for at etablere Aquapark Møn (nu Sukker-

fabrikken Møn), som skal være et ferie- og oplevelsescenter, der består af nye ople-

velsestilbud baseret på vand, natur/outdoor og industrikulturmiljø samt en feriebolig-

bebyggelse på op til 500 enheder på en nedlagt sukkerfabrik. Projektet forventedes i

2015 at indebære en anlægsinvestering på ca.1,3 mia. kr. og årligt at kunne tiltrække

13.000 ugegæster til de nye ferieboliger samt 75.000 dagsgæster.

Vordingborg Kommune har i november 2020 fået tilsagn om en forlængelse af pro-

jektet. Vordingborg Kommune har ved ansøgningen herom oplyst, at der i forbindelse

med en udvikling og modning af projektet er sket mindre ændringer på anlæg på

søterritoriet i forhold til den oprindelige projektansøgning, men at projektets over-

ordnede mål er det samme: At etablere en ferieby, der omfatter et oplevelsescenter

baseret på vandoplevelser samt op til 500 ferieboliger. Projektet har været under ud-

vikling i årene 2012 – 2020.

Vordingborg Kommune forventer fortsat, at projektet vil kunne understøtte de tu-

ristmæssige udviklingspotentialer på Møn som en af Danmarks førende turistdesti-

nationer gennem blandt andet en udvidelse af overnatningskapaciteten. Dette un-

derstøttes ligeledes af Vordingborg Kommunes Vision for 2030 og er konkretiseret i

kommuneplanstrategien fra 2019 på følgende måde:

”Møn er i kraft af Møns Klint en international turismedestination med et enormt tu-

rismepotentiale, der kan udbygges. Gennem de seneste år er flere initiativer blevet

udviklet og brandet som Camønoen, Dark Sky Møn og senest UNESCO Biosfære Møn.

Initiativerne skal udvikles, understøttes og også gerne udvides til resten af Vording-

borg Kommune.”

Vordingborg Kommune oplyser, at det er en vigtig del af projektkonceptet, at det

fungerer som en integreret del af det omgivende by- og naturmiljø, og på baggrund

af natur- og miljømæssige, sociokulturelle og økonomiske bæredygtighedsprincip-

per. Kystdirektoratet har i juli 2020 meddelt tilladelse til en række anlægsarbejder på

søterritoriet, herunder feriehuse på pæle, træbro/pier, badeanstalt mm. Miljø- og Fø-

devareklagenævnet har den 25. februar 2021 ophævet og hjemvist Kystdirektoratets

tilladelse til en del af projektet på søterritoriet. Det er ikke afklaret endnu, om det kan

have betydning for afgørelsen i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Vordingborg Kommune oplyser, at lokalplanarbejdet er igangsat i 2020 for at kunne

sendes i offentlig høring med en forventet endelig vedtagelse i løbet af 2021. Kom-

munen forventer på nuværende tidspunkt, at første del af projektet fysisk vil kunne

påbegyndes i efteråret 2021 eller senest i foråret 2022.

Ringkøbing-Skjern Kommune – Søndervig Feriepark (1)

Den meddelte forsøgstilladelse i 2015 giver mulighed for at etablere Søndervig Fe-

riepark med 500 feriehuse, et større badeland, fællesfaciliteter og wellness-faciliteter.

Projektet forventedes i 2015 at indebære en investering på ca. 0,75 - 1 mia. kr. og en

årlig stigning på op mod 620.000 udenlandske overnatninger.

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i februar 2020 kommuneplantillæg,

lokalplan og projekttilladelse for projektet Lalandia i Søndervig. Projektet omfatter

et anlæg med op til 30.000 m² centerfaciliteter, herunder vandland, restaurationer

og lignende, hotel med op til 200 værelser, samt et sommerhusområde med 483

sommerhuse

. Af plantilladelsen fremgår det, at selvom projektet har udviklet sig,

lever projektet fortsat op til kriterier for at kunne blive forsøgsprojekt, da projektet

i høj grad vil kunne udvikle kyst- og naturturismen og øge antallet af udenlandske

turister. Samtidig vurderes det, at projektet lever op til de opstillede vilkår for for-

søgstilladelsen. Det fremgår af kommunens VVM-rapport, at der i centerfaciliteterne

forventes et besøgstal på 150.000 dagsgæster pr. år. I de nye sommerhuse forventes

årligt omkring 500.000 overnatninger. Dertil forventes der ca. 100.000 overnatninger

i hotellet, når det er opført. Fuldt udbygget vurderes det, at projektet kan generere

400.000 ekstra overnatninger årligt i de omkringliggende sommerhuse inden for en

køreafstand på 30 km.

Samlet vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at projektet vil medvirke positivt og

væsentligt til at styrke områdets oplevelsesudbud og forlænge turismesæsonen

ved at etablere en ny helårs oplevelsesdestination. Sammenfattende vurderes det i

VVM-rapporten, at planens byggemuligheder ikke strider imod de landskabelige inte-

resser i kystnærhedszonen, da projektområdet ikke omfatter åbne kystområder, men

ligger bag eksisterende by- og sommerhusområder, og da bebyggelsen ikke opleves

dominerende i landskabet.

Ringkøbing-Skjern Kommune har oplyst, at kommunen forventer, at sommerhusene

kan stå færdige i løbet af 2020 og 2021, imens badelandet forventes at stå færdigt i

2022.

3 Sommerhusområdet er muliggjort ved "Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af som-

merhusområder i kystnærhedszonen" udstedt i september 2019. Med bekendtgørelsen udlægges et område på ca. 69,1 ha

ved Søndervig Feriepark til sommerhusformål.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Sønderborg Kommune – Nordals Ferieresort (3)

Den meddelte forsøgstilladelse i 2015 giver mulighed for at etablere Nordals Ferie-

resort, der består af 2 hoteller, op til 400 ferieboliger, 2 campingpladser, vandople-

velser, marina med 100 bådpladser, butikker og restauranter, stisystemer mm. I 2015

forventedes det, at projektet ville kunne tiltrække 560.000 gæster om året, som pri-

mært vil komme fra Tyskland og forventedes at indebære en anlægsinvestering på ca.

1,3 mia. kr.

Sønderborg Kommune har i 2020 oplyst, at forsøgsprojektet er langt i realiseringen.

Sønderborg Kommune har i november 2020 fået tilsagn om en forlængelse af fristen

for realisering af forsøgsprojektet samt en godkendelse af mindre ændringer. I for-

bindelse med ansøgningen herom har kommunen oplyst, at et udviklingsselskab har

erhvervet jorden til resortet, og de to investorer bag selskabet har etableret den nød-

vendige finansiering til første fase af projektet med 500 huse og centerfaciliteter med

waterpark og udendørs aktivitetsanlæg

. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt, når

lokalplan og nødvendige tilladelser er givet. Sønderborg Kommune oplyser, at den

fysiske planlægning af resortet er under gennemførelse. Projektbeskrivelse og VVM-

screening var i offentlig høring i januar 2020, og lokalplan forventes sendt i høring

snarest mulig. Byggeriet forventes at kunne igangsættes i marts 2022.

Kystdirektoratet har oplyst, at Naturstyrelsens dispensation fra strandbeskyttelseslin-

jen til forsøgsprojektet blev hjemvist den 1. juli 2016 på grund af en mangelfuld Natu-

ra 2000-vurdering. Kystdirektoratet afventer derfor kommunens VVM-redegørelse for

projektet. Der er på nuværende tidspunkt ikke en gældende dispensation fra strand-

beskyttelseslinjen til forsøgsprojektet i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune vurderer, at ændringerne af projektet vil styrke potentialet for

udvikling af kyst- og naturturisme og øge tiltrækningen af udenlandske turister. Æn-

dringerne er foretaget med baggrund i undersøgelser og analyser af, hvad turisterne

efterspørger i et ferieresort, og ændringerne rykker ikke ved antallet af forventede

gæster.

I forhold til det godkendte projekt er der i ændringsansøgningen i endnu større om-

fang fokuseret på naturoplevelserne i ferieresortet. Der etableres således ny skov og

naturområder mellem feriehusene, så ferieresortet vil opleves som et stort integreret

naturområde med unikke oplevelsesmuligheder. Ved at trække naturen ind i bebyg-

gelsen sikres, at alle huse får udsigt til flot natur i form af græsningseng, skov eller

kyst. Naturoplevelsen forstærkes af, at resortet bliver bilfrit.

4 Sommerhusområdet er muliggjort ved "Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af som-

merhusområder i kystnærhedszonen" udstedt i september 2019. Med bekendtgørelsen udlægges et område på ca. 9,8 ha

til sommerhusformål.

Sønderborg Kommune vurderer, at ændringerne vil betyde, at projektet nemmere kan

indpasses i landskabet og får en mindre påvirkning. I stedet for to hoteller etableres

ferieboliger, altså bygninger i mindre skala, der lettere kan placeres ind i landskabet.

Naturen og landskabet trækkes ind mellem bygningerne og er med til at opdele om-

rådet i mindre enheder.

Sønderborg Kommuner oplyser, at Nordals Ferieresort fortsat er en central del af

kommunens planlagte udvikling af turismetilbuddene i området. Projektet indgår som

et af tre udvalgte fyrtårne i byrådets vision og planstrategi fra 2018.

Sønderborg Kommune oplyser, at erfaringen nu viser, at et projekt i denne størrelse

ikke kan gennemføres fra bunden inden for en frist på fem år. Der er behov for læn-

gere tid, inden der kan findes investorer, udarbejdes forretningsplan, udfærdiges det

nødvendige plangrundlag og gives tilladelser, og anlægsarbejdet endeligt kan igang-

sættes i marken.

Lolland Kommune – Safari Lodge Knuthenborg (4)

Forsøgstilladelsen fra 2015 giver mulighed for at etablere op til 200 tematiserede

overnatningsenheder og dertil hørende konference- og spisefaciliteter i tilknytning til

Knuthenborg Safaripark placeret midt i naturen. Det forventedes i 2015, at projektet

ville resultere i ca. 40-50.000 årlige overnatninger.

Lolland Kommune har i 2020 oplyst, at Knuthenborg Safaripark i sommeren 2019 har

gennemført et pilotprojekt med 10 savannetelte i safariparken. Interessen for over-

natning i savanneteltene har været overvældende, og Knuthenborg Safaripark har

derfor besluttet at udbygge overnatningskapaciteten med yderligere 50 savannetelte

i 2020, der kan realiseres inden for den gældende lokalplan. I processen er det blevet

klart for Knuthenborg Safari Park, at parkens besøgende især overnatter på grund af

safarioplevelsen, som ikke nødvendiggør behovet for overnatning helt ud til kysten.

Knuthenborg Safaripark har derfor ikke længere ønske om at realisere forsøgsprojek-

tet.

Stevns Kommune – Besøgscenter ved Stevns Klint (5)

Forsøgstilladelsen fra 2015 giver mulighed for at etablere et besøgscenter om Stevns

Klint (UNESCO Verdensarv), omlægge en parkeringsplads, etablere nye faciliteter til

formidling, naturlegeplads, stier, nye trapper, styrkelse af udsigtspunkter og land-

gangsbro. Det forventedes i 2015, at det ny besøgscenter ville tiltrække op mod

50.000 turister på årsbasis.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Stevns Kommune har oplyst, at kommunen i 2018 fik tilsagn om 80 mio. kr. til besøgs-

centret af forskellige fonde. Herudover investerer Stevns Kommune 10 mio. kr. i at

udvikle udearealerne i kalkbruddet. Efter udbud til en række tegnestuer er der valgt et

vinderforslag for besøgscentret, der ifølge kommunen udmærker sig ved bygningens

beliggenhed, som er tilpasset landskabet og giver en smuk udsigt over havet og kalk-

pyramidens top.

Stevns Kommune har i november 2020 fået tilsagn om en forlængelse af forsøgstil-

ladelsen samt godkendelse af mindre ændringer af den ene del af projektet. Stevns

Kommune har ved ansøgning herom oplyst, at de arbejder på at få planforhold samt

natur- og miljøtilladelser klar. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, der har

været i otte ugers høring, er vedtaget, og byggetilladelse er meddelt i december

2020. Sideløbende hermed er projektering af byggeriet samt indgåelse af bygherre-

kontrakter sat i gang. Tidsplanen kan kun holdes, hvis der ikke opstår forsinkelser, og

kommunen ansøgte om en fristforlængelse for at imødegå en evt. forsinkelse af den

fysiske igangsættelse af besøgscentret samt færdiggøre arbejdet omkring en del af

projektet. Stevns Kommune har vurderet, at begge delprojekter er rigtig godt på vej,

og en forlængelse af fristen vil betyde, at de begge kan komme helt i mål.

Kystdirektoratet har den 8. januar 2021 meddelt en fornyet dispensation fra strandbe-

skyttelseslinjen til den del af forsøgsprojektet, der er lokaliseret i Boesdal. Før Kystdi-

rektoratet kan vurdere, om dispensationen til den resterende del af Stevns Kommunes

forsøgsprojekt (i Højerup) kan forlænges, skal kommunen foretage en nærmere vur-

dering af projektets påvirkning af bilag IV-arter.

Varde Kommune har i november 2020 fået tilsagn om forlængelse af tidsfristen for

forsøgsprojektet. Varde Kommune har i forbindelse med ansøgningen herom oplyst,

at projektet om Det Blå Plateau har været udbudt i en arkitektkonkurrence, og der

planlægges for funding af projektet i efteråret 2020.

Kystdirektoratet har oplyst, at der afventes en ansøgning om dispensation fra klitfred-

ningslinjen fra Varde Kommune. En dispensation vil forudsætte at der foretages en

nærmere vurdering af Bilag IV-arter i området. Der er derfor på nuværende tidspunkt

ikke en gældende dispensation fra klitfredningslinjen til forsøgsprojektet i Varde Kom-

mune.

Lokalplan for et rekreativt område ved Blåvand Kyst er fortsat gældende. Kommunen

oplyser, at projektet med Det Blå Plateau og Boardwalk mellem de to strande Hvid-

bjerg og Blåvand ligger i forlængelse af en Trafik- og Masterplan for Blåvand, der

forventes at medføre en opgradering af hele Blåvand Bymidte med nye pladser, veje

og inddragelse af naturelementet som det gennemgående tema. Projektet forventes

påbegyndt i foråret 2022 efter gennemført funding og godkendt medfinansiering fra

Byrådet i Varde Kommune.

Hjørring Kommune – Løkken Klithotel (7)

Projektet omfatter erstatning af et ældre hotel med et nyt hotel med 34 værelser,

konferencefaciliteter og restaurant samt 14 satellitværelser, wellness center, planke-

stier og udsigtsplatform i klitterne. 10 nye badehuse på stranden samt omdannelse

af byens vandtårn og redningshus til henholdsvis udsigtstårn og til brug for pop-up

arrangementer. Projektet blev i 2015 anslået til at have en samlet investering på 25

mio. kr.

Projektet Løkken Klithotel er udviklet med baggrund i en overordnet indsats i Løkken,

hvor borgere, foreninger, erhvervsdrivende og Hjørring Kommune i fællesskab arbej-

der med et generelt kvalitetsløft i byen. Det turismemæssige mål for hele indsatsen er

at tiltrække flere gæster med et højere døgnforbrug.

Projektet har udgangspunkt i et eksisterende hotel, der i dag er ejet og drevet af et

lokalt forankret interessentskab.

Hjørring Kommune har i november 2020 fået tilsagn om forlængelse af tidsfristen for

forsøgsprojektet.

Varde Kommune – Blåvand Strandpark (6)

Forsøgstilladelsen fra 2015 giver mulighed for at etablere wellness faciliteter, 50 luk-

susferielejligheder, restaurant, butikker, klubhuse samt en naturpromenade mellem

Blåvand Strandpark og Hvidbjerg Strand. Projektet forventedes i 2015 at skabe en

årlig omsætning på ca. 25 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2018 to lokalplaner som opfølgning på forsøgstilla-

delsen: En for et hotel ved Blåvand Kyst og en for et rekreativt område ved Blåvand

Kyst i form af boardwalk og vandlegeplads, etablering af et gårdrum med aktiviteter i

form af cafe, offentlige toiletter, cafe, iskiosk og udlejningsfaciliteter (Det Blå Plateau).

Lokalplanen for et hotel ved Blåvand Kyst blev efterfølgende ophævet af Planklage-

nævnet og er dermed ikke gyldig. Varde Kommune oplyser, at Varde Byråd ikke har

ønsket at iværksætte udarbejdelsen af en fornyet lokalplan for hoteldelen af projektet.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Kystdirektoratet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er en gældende

dispensation fra klitfredningen til forsøgsprojektet i Hjørring Kommune. Før Kystdi-

rektoratet kan vurdere, om der kan meddeles en fornyet dispensation, skal kommu-

nen foretage en nærmere vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arter.

Kommunen har i forbindelse med ansøgningen om forlængelse oplyst, at man, siden

forsøgstilladelsen blev meddelt, har arbejdet seriøst med at tiltrække investorer til

projektet, og der har gennem årene været forhandlinger med flere reelt interesserede

parter. Der er nu indgået betinget købsaftale på hotellet, og de nye ejere ønsker at

renovere og udbygge hotellet på den nuværende beliggenhed. Hjørring Kommune

har med baggrund i ejerskiftet intensiveret lokalplanlægningen for projektet.

Kommunen har om baggrunden for ansøgningen om fristforlængelse oplyst, at de

nye ejere har tilkendegivet, at de er interesserede i de muligheder, der er knyttet til

forsøgsordningen, men de ønsker at få gennemført renovering af det oprindelige

hotel som en første etape. Stillingtagen til anvendelse af de muligheder, der er med

forsøgsordningen, ønskes placeret som en etape to i revitalisering af hotellet, hvorfor

projektet ikke ville kunne være fysisk påbegyndt inden november 2020, hvor tilladel-

sen udløb.

gæster om året til området. Det er et krav i forsøgstilladelsen, at projektet tilpasses

det eksisterende landskab ved, at en planlagt bygning på havet udgår.

Gribskov Kommune har i 2020 oplyst, at kommunen finder det afgørende vigtigt, at

der etableres en fremtidig mulighed for at transformere traditionelle havnenære er-

hvervsarealer til turistorienterede oplevelses- og overnatningsmuligheder i en central

og vigtig kystturistby som Gilleleje.

Gribskov Kommune oplyser, at de i dialogen om New Nordic Coast har oplevet bety-

delig udviklerinteresse og muligheder for at styrke turismeerhvervet gennem et så-

dant projekt, men at gode langtidsholdbare og dybt lokalt forankrede løsninger vil

kræve en længere modning og tættere samskabelse med alle relevante aktører, end

det er muligt indenfor forsøgsordningens rammer.

Norddjurs Kommune – Strandliv Fjellerup (10)

Forsøgstilladelsen meddelt i 2015 giver mulighed for at etablere fire konkrete ”ned-

slagspunkter” og sammenbindende forbindelse her i mellem på Fjellerup Strands 2,5

km kyststrækning. Nedslagene har bl.a. fokus på leg, læring og sport mv. Projektet

forventedes i 2015 at gøre Fjellerup Strand til en mere attraktiv destination for turister.

Norddjurs Kommune har i november 2020 fået tilsagn om forlængelse af forsøgstilla-

delsen for at sikre den fornødne tid til realisering. Norddjurs Kommune har investeret

i udviklingen af især et af de fire nedslagspunkter i projektet, herunder i samarbejde

med lokale aktører. Samtidig pågår opgaven med at finde ekstern medfinansiering til

udvikling af projektet.

Kystdirektoratet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er en gældende

dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til forsøgsprojektet. Før Kystdirektoratet kan

vurdere, om der kan meddeles en fornyet dispensation, skal kommunen foretage en

nærmere vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arter.

Norddjurs Kommune har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at forsøgsprojektet

”Fjellerup Strandliv” er en central del af Norddjurs Kommunes Plan- og Udviklingsstra-

tegi 2019, hvor realiseringen af de blå og grønne potentialer er rammen for kommu-

nens udvikling.

Projektet vil indgå i den kommende kyststrategi og opdaterede turismestrategi, hvor

fokus er på vækst gennem oplevelser og på at ”indtage kysten”, så det blå Norddjurs

kommer så mange borgere og gæster til gavn som muligt.

Svendborg Kommune – Øhavscenter Christiansminde (8)

Forsøgstilladelsen, som er meddelt i 2015, giver mulighed for at opføre en ny byg-

ning med plads til undervisning, cafe, ophold, vandsport, promenade, gennemgående

cykelsti, støttefaciliteter for friluftsliv og vandsport mv. samt nye hotelværelser. Det

forventedes i 2015, at projektet på årsbasis ville skabe 10.000 ekstra overnatninger og

øge antallet af udenlandske overnatninger og dagturister. Det er et krav i forsøgstil-

ladelsen, at projektet tilpasses det eksisterende landskab ved, at en planlagt bygning

på vandet flyttes ind på land.

Svendborg Kommune har i 2020 oplyst, at kommunen har været i kontakt med pro-

jektejer for forsøgsprojektet, som har oplyst, at projektet ikke længere er aktuelt.

Svendborg Kommune oplyser på den baggrund, at kommunen ikke ønsker at benytte

sig af de nye muligheder for fristforlængelse efter forsøgsordningen.

Gribskov Kommune – New Nordic Coast (9)

Forsøgstilladelsen, der er meddelt i 2015, giver mulighed for at etablere et nyt strand-

hotel samt strandmole med havbad, en forlængelse og forstærkning af eksisterende

havnemoler, bredere sandstrande, anlæg af badebro med flydende sauna og et ak-

tivitetsområde. Det forventedes i 2015, at projektet ville tiltrække af 30-40.000 flere

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

KAPITEL 3

Evaluering af

forsøgsordning for kyst-

og naturturisme

I det følgende vurderes forsøgsordningen for kyst- og naturturisme på baggrund

af oplysninger om de ti projekter og indspil fra kommuner og andre nøgleaktører.

Vurderingen sker ud fra de opstillede kriterier om a) turismeudvikling og tiltrækning

af udenlandske turister, b) sammenhæng med øvrige turismemæssige aktiviteter og

overensstemmelse med kommunernes planlægning for turisme og c) arkitektonisk

tilpasning og opførelse under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og

landskabet. Desuden vurderes d) processen vedrørende etablering af forsøgsordnin-

gen. Da ingen af projekterne på nuværende tidspunkt er færdigrealiseret, er evalue-

ringen baseret på oplysninger om status for projekterne fra de involverede kommu-

ner, jf. kapitel 2.

Dansk Kyst- og Naturturisme har blandt andet til opgave at modne investeringer i

især overnatningskapacitet inden for sit område og har som følge heraf fulgt inve-

steringer mm. i de ti forsøgsprojekter. Dansk Kyst- og Naturturisme har herigennem

et godt indblik i de ti forsøgsprojekter og har bidraget med beskrivelser af gode ek-

sempler fra projekterne og om mulighederne for tiltrækning af større investeringer til

kyst- og naturturismen.

ligere 150.000 dagsgæster. Heraf forventes der at være 100.000 årlige overnatninger

i hotellet. Fuldt udbygget forventes feriecentret desuden at generere 400.000 ekstra

overnatninger i de omkringliggende områder og overnatningstilbud. Der forventes

desuden op mod 250 arbejdspladser i centeret og hotellet foruden en afledt effekt på

op til 600 arbejdspladser i et større område omkring Søndervig bl.a. i andre overnat-

ningstilbud, turismeerhverv og i det lokale butiks- og serviceliv.

Sjælland og øerne er kendetegnet ved at have få markante attraktioner og feriesteder,

der kan drive udviklingen og skabe en stærk brandingværdi. Den sjællandske geografi

er kendetegnet ved et lavt døgnforbrug, en meget kort sæson, hvilket blandt andet

skyldes manglen på markedsrelevant overnatningskapacitet. Både Sukkerfabrikken på

Møn og besøgscentret på Stevns vil, når de er realiseret, bidrage til at skabe nye mar-

kante attraktioner, og når Sukkerfabrikken på Møn er fuldt udbygget som feriecenter,

forventes årligt op mod 375.000 overnatninger. Begge projekter er med til at bringe

Sjælland og øerne i en position som en markant national spiller, drevet af turisme-

mæssige kraftcentre og unikke oplevelser med international appel.

Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at arbejdet med at fremme de ti forsøgsprojekter

kan have medvirket til at fremme investeringer i turisme. Det forhold, at en række

af forsøgsprojekterne forventes realiseret, ses som en interesse fra investorer for at

fremme udviklingen i kyst- og naturturismen. På længere sigt forventes en udvikling

af kyst- og naturturismen at kunne have en positiv betydning for udviklingen i land-

distrikterne, og det vurderes, at interessen for forsøgsprojekterne kan medvirke hertil.

b) Vurdering af forsøgsprojekternes tilknytning til øvrige turismemæs-

sige aktiviteter og overensstemmelse med de sammenhængende

turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning (synergieffekten)

a) Vurdering af forsøgsprojekternes potentiale for udvikling af kyst- og

naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister (den

økonomiske effekt)

Alle meddelte forsøgstilladelser vedrører projekter, som er beliggende kystnært og

indeholder nye anlæg, aktiviteter mm., som er rettet mod udenlandske turister og den

fastboende lokalbefolkning.

Kommunerne forventer, at forsøgsprojekterne kan bidrage positivt til udviklingen af

turismen, både lokalt og regionalt. Det forventes herudover at skabe arbejdspladser

osv. i de områder, hvor de planlægges realiseret.

Som eksempel fra den jyske vestkyst kan nævnes, at når Søndervig Feriepark er fuldt

udbygget, og hotellet etableret, forventes der årligt 600.000 overnatninger og yder-

Kommunerne har i ansøgningerne alle understreget vigtigheden af, at der er tilknyt-

ning til andre turismemæssige aktiviteter, bl.a. for at sikre synergi mellem nye anlæg,

aktivitet mm. og de eksisterende faciliteter. Alle forsøgsprojekterne indgår således

som en del af sammenhængende turistpolitiske overvejelser, oftest i form af en kom-

munal strategi for udvikling af turisme.

Som et eksempel herpå kan nævnes, at besøgscentret ved Stevns Klint etableres med

en tæt forbindelse til turistbyen Rødvig og lige ved siden af Stevnsfortet, der med sine

35.000 årlige besøgende er en væsentlig turismeaktør på Stevns. Projektet understøt-

ter Stevns Kommunes turismepolitiske strategi, hvor verdensarven som bæredygtig

løftestang for en turismemæssig udvikling er central. Kommunens turismepolitiske

redegørelse for 2015-2020 fokuserer på at tiltrække flere besøgende, men også på

at passe på de naturværdier, der får de besøgende til at vælge Stevns Klint som de-

stination. Gennem et strategisk fokus på bæredygtig turisme skal klinten blive en

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

attraktion i verdensklasse. Projektet understøttes desuden af en ny udviklingsplan for

Destination Stevns Klint, der er godkendt juni 2020 af Stevns Kommunes kommunal-

bestyrelse. Planen er blevet til ud fra input fra borgere, ildsjæle, turismeaktører, den

kommunale forvaltning m.fl. og beskriver en samlet strategisk-fysisk udvikling af om-

rådet som en samlet destination – med besøgscenteret som det naturlige udgangs-

punkt for at opleve klinten og kulturhistorien. Der forventes således i de kommende år

et styrket og helhedsorienteret fokus på at udvikle oplevelser og attraktioner, der kan

tiltrække gæster og bygge Stevns op som kraftcentret for endagsturisme, udflugter

og getaways.

Søndervig kan også nævnes som et eksempel på et projekt, der indgår som en del

af sammenhængende turismepolitiske overvejelser. Området er udpeget som et af

18 stærke feriesteder på Vestkysten (jf. Udviklingsplan for Vestkysten), hvor det er

målet at koncentrere turismeudviklingen og skabe basis for turismen hele året. Det

vil Lalandia i Søndervig i høj grad kunne være med til at understøtte. Samtidig ønsker

Ringkøbing-Skjern Kommune en helhedsorienteret turismeindsats, hvor nye turisme-

anlæg primært udvikles og lokaliseres i tilknytning til de eksisterende byer, ferieom-

råder og turismeanlæg, så der sker et positivt samspil med eksisterende handelsliv

og besøgssteder. Der er desuden udarbejdet en ny trafikplan samt strategisk-fysisk

udviklingsplan, som begge understøtter infrastrukturen omkring og sammenhængen

mellem Lalandia feriepark og Søndervig by.

Eksemplerne fra Besøgscentret i Stevns Kommune og Søndervig Feriepark i Ringkø-

bing-Skjern Kommune illustrerer på vellykket vis, hvordan disse forsøgsprojekter er

tænkt ind i en samlet strategi for områdets turismeudbud, så de understøtter allerede

eksisterende turismeaktiviteter og attraktioner og medvirker til samlet set at skabe en

bedre pakke for turisterne, hvor tilbud om overnatning, oplevelser, bespisning, service

spiller sammen.

Det forventes, at der er yderligere potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen,

hvis der ved planlægningen af de konkrete turismeprojekter i endnu højere grad ar-

bejdes med at skabe sammenhæng til de samlede strategiske planer for udviklingen

af de større turismedestinationer.

Det er således Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at det forhold, at det er konkrete

enkeltprojekter, der i 2015 blev givet forsøgstilladelse til, gør, at der i mindre grad har

været fokuseret på, at de hver især er en del af større udviklingsområder eller centre

for investeringer, som har et markedsmæssigt potentiale for at udvikle kritisk masse

af turisme. Ønskes der større effekt, kan det overvejes, om de muligheder, der gives

i planlovgivningen, mere systematisk kan spilles ind som et element i en strategiske

arealplanlægning.

Det vurderes, at en planlægningsmæssig sikkerhed om mulighederne, der tillader

langsigtet planlægning for mere samlede turismeområder, frem for enkeltstående

dispensationer, kan medvirke til at skabe interesse for yderligere investeringer. Det

må forventes at kunne understøtte den dynamik i markedet, der gør, at én initial inve-

stering i et område kan virke som katalysator for øvrige investeringer og udvikling. En

strategisk og langsigtet tilgang til turismeudviklingen og arealplanlægningen for et

område kan også medvirke til at skabe øget tydelighed om og definition af områder,

hvor arealer kan benyttes til turismefaciliteter og -anlæg, og til områder, hvor natur-

og landskabsværdier skal beskyttes.

c) Vurdering af forsøgsprojekternes indpasning arkitektonisk og under

særligt hensyn til den omkringliggende natur og landskabet (natur- og

landskabseffekten)

Fælles for alle projekterne er, at der i forbindelse med meddelelsen af forsøgstilladel-

sen i 2015 blev givet dispensation fra naturbeskyttelsesloven, enten strandbeskyttel-

seslinjen eller klitfredningslinjen, da alle projekterne har en kystnær placering. Pro-

jekternes indpasning i kystlandskabet har været et punkt, hvor der i forbindelse med

forsøgstilladelserne har været opstillet en række betingelser for at sikre hensyn til

natur- og landskabsinteresser. Bl.a. har det været en forudsætning for flere projekter,

at delelementer af hensyn til natur- og landskabsinteresser ikke blev medtaget i den

videre projektering, eller at der skulle tages særligt hensyn til visse forhold omkring

etableringen. Der har fx for enkelte af projekterne i forsøgstilladelsen været et krav

om, at bygninger udgår, bl.a. bygninger på havet, der ville have en uhensigtsmæssig

visuel påvirkning af kyststrækningen.

Kystdirektoratets erfaringer er, at der i forbindelse med flere af forsøgsprojekterne

er behov for en nærmere vurdering af bilag IV-arter, hvilket i nogle tilfælde kan in-

debære feltundersøgelser, som fx. skal foregå over en længere periode. Lokalplanen

for et hotel i Blåvand, som var en del af Varde Kommunes oprindelige forsøgsprojekt,

blev ophævet af Planklagenævnet på grund af mangelfulde bilag IV-undersøgelser.

Dispensationen fra 2015 til forsøgsprojektet på Nordals (Sønderborg Kommune) blev

påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, og afgørelsen blev hjemvist til fornyet be-

handling ved Kystdirektoratet på baggrund af en mangelfuld Natura 2000-vurdering,

herunder manglende vurdering af kumulative effekter. Kystdirektoratet finder, at hen-

synene til Natura 2000 og bilag IV-arter bør inddrages tidligt i ansøgningsprocessen,

så et projekt om nødvendigt kan tilpasses, og der evt. kan indarbejdes afværgeforan-

staltninger. Det er i den forbindelse efter Kystdirektoratets vurdering af afgørende be-

tydning, at projekterne er planlagt tilstrækkeligt detaljeret, således at påvirkningerne

på naturtyper, levesteder og arter kan vurderes. Kystdirektoratets erfaring er, at det har

været vanskeligt at foretage en vurdering i forhold til international naturbeskyttelse

af flere af projekterne grundet det forhold, at de kun har været overordnet beskrevet.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

I projektet for Sukkerfabrikken Møn arbejdes der både med en indpasning i naturen,

landskabet og det eksisterende kulturmiljø. Projektet genanvender sukkerfabrikkens

oprindelige bygninger og tilfører derudover en helt ny produktkategori i kyst- og na-

turturismen med pælehuse på vand. Ferie- og oplevelsescenteret er desuden placeret

på kanten af Stege by og ligger i naturlig forlængelse af eksisterende havnearealer.

Projektet inkluderer etablering af nye rekreative faciliteter, som både kan anvendes

af borgere og besøgende i Stege, fx en bystrand. Projektet formår desuden at inte-

grere elementer, der støtter op om natur og kultur, herunder understøttelse af lokale

håndværk og produkter i form af markedshaller og værksteder. Oplevelsescenteret

tilstræber at blive et omdrejningspunkt for formidling af øens historie, mødet imellem

besøgende og lokale samt udvikling og lære om bæredygtigt landbrug og klimaud-

fordringer.

Som et andet eksempel på, hvordan der arkitektonisk er arbejdet indgående med til-

pasningen af projektet til natur og landskab, kan nævnes, at der for besøgscentret på

Stevns på baggrund af en arkitektkonkurrence er valgt en løsning, hvor besøgscente-

ret får en beliggenhed og en arkitektur, som lægger sig naturligt ind i landskabet og

samtidig giver en smuk udsigt over havet. Arkitektonisk fremstår centret med en klar

reference til bruddets materialitet, idet kalksten anvendes som facademateriale.

Nordals Ferieresort er et eksempel på, hvordan man i udviklingsprocessen har fået

endnu større bevidsthed om projektets forhold til den omkringliggende natur. Søn-

derborg Kommune har således ansøgt om at tilpasse projektet med et større fokus

på naturoplevelsen. Undersøgelser og analyser af, hvad turisterne efterspørger i et

ferieresort, peger på, at naturoplevelsen spiller en vigtig rolle, og der ønskes derfor

etablering af ny skov og naturområder mellem feriehusene. Idéen er, at ferieresortet

i højere grad skal opleves som et stort integreret naturområde, hvor der er udsigt til

græsningsenge, skov eller kyst. Naturoplevelsen vil desuden forstærkes af, at resortet

bliver bilfrit. Samtidig arbejdes der med at skabe mindre ferieboliger, i stedet for to

hoteller, som i højere grad kan indordne sig landskabet.

Med de indbyggede tilpasninger vurderer Bolig- og Planstyrelsen, at der med for-

søgsprojekterne samlet set er skabt et godt grundlag for arkitektoniske løsninger,

som, når projekterne realiseres, tager hensyn til eksisterende natur og landskab, og

som bidrager til at fremme naturoplevelser og kvaliteten i det byggede miljø.

d) Vurdering af processens betydning for realiseringen af forsøgspro-

jekterne

Ud fra et ønske om en hurtig igangsættelse af forsøgsordningen blev ansøgnings-

perioden for kommunernes ansøgninger forholdsvis kort (fra september 2014 til 15.

januar og 1. maj 2015). Ændringen af planloven, der muliggjorde forsøgsordningen,

trådte i kraft den 1. januar 2015. Tidsfristen gav kommunerne kort tid til at udvikle

og konkretisere projekter og sikre tilsagn fra investorer til realisering. Status for de ti

forsøgsprojekter, jf. kapitel 2, viser, at det kan være vanskeligt inden for en periode

på et halvt til trekvart år at sikre en tilstrækkelig projektmodning af nye konkrete

turismeprojekter, herunder skabe sikkerhed for investeringer. Den relativt korte tid,

kommunerne fik til at forberede ansøgninger, vurderes at have haft den betydning, at

nogle kommuner har søgt om projekter, der ikke var tilstrækkeligt færdigudviklede i

forhold til at kunne realiseres, herunder sikre finansiering.

Gribskov Kommune har fx beskrevet, at de i dialogen om New Nordic Coast har op-

levet betydelig udviklerinteresse, men at projektet kræver en længere modning, hvis

der skal opstå en tættere samskabelse med alle relevante aktører, og at det ikke vur-

deres muligt inden for forsøgsordningens rammer. Sønderborg Kommune kan også

nævnes som et eksempel på, at udvikling og modning af turismeprojekter tager tid.

Kommunen oplyser således, at erfaringen viser, at et projekt i en størrelsesorden som

Nordals Ferieresort ikke kan gennemføres fra bunden inden for en frist på fem år. Der

er behov for længere tid, inden der kan findes investorer, udarbejdes forretningsplan,

udfærdiges det nødvendige plangrundlag og gives tilladelser, og anlægsarbejdet en-

deligt kan igangsættes. Ud over behov for ekstra tid til den mere forretningsmæssige

side af projektet, har der også været behov for uforudsete og omfattende ekstraun-

dersøgelser af den tekniske infrastruktur.

Kommunernes arbejde med at realisere de ti forsøgstilladelser i perioden 2015 – 2020

har vist, at der kan være behov for forlængelse af tidsfristen og ønske om mindre

ændringer af forsøgsprojekterne. Der kan være tale om projekter, som kommuner,

grundejere og investorer allerede har anvendt betydelige ressourcer på at udvikle og

realisere.

I erkendelse af, at en realisering af det betydelige potentiale for turismeudvikling kræ-

ver tid og tilpasning af projekterne, vedtog Folketinget en ændring af planloven og

naturbeskyttelsesloven i begyndelsen af 2020, som giver mulighed for fristforlængel-

se og tilladelse til mindre ændring af de ti forsøgsprojekter.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at erfaringerne fra processen med de ti forsøgstilla-

delser peger på et generelt dilemma for forsøgsordninger, at processerne er tilrette-

lagt efter et ønske om at kunne udvælge de bedste projekter i ansøgningsrunder ud

fra en samlet afvejning af alle egnede projekters potentialer. Processen kan således

vanskeligt rumme den fleksibilitet, der kan være nødvendig for at sikre den efterføl-

gende realisering af det enkelte forsøgsprojekt.

Sammenfatning

Sammenfattende vurderer Bolig- og Planstyrelsen, at forsøgsordningen har skabt mu-

lighed for at realisere nogle større turismeprojekter, som ellers ikke eller kun vanske-

ligt ville kunne realiseres inden for gældende lovgivning.

Som det fremgår af gennemgangen i kapitel 2, giver de ti forsøgstilladelser mulighed

for forskellige typer af aktiviteter og anlæg og har en variation i størrelse, omfang og

karakter. Der er blandt andet tale om projekter med nye overnatningsfaciliteter, nye

oplevelsesanlæg og nye faciliter ved kysterne for både turister og fastboende. Det

fremgår, at kommunerne på nuværende tidspunkt forventer, at syv af forsøgsprojek-

terne, heraf flere af væsentlig størrelse, realiseres.

Projekterne vil, i det omfang de gennemføres, resultere i nye faciliteter og anlæg til tu-

rister, herunder ny overnatningskapacitet, der forventes at have afsmittende virkning

på turistomsætningen i området. De vil ligeledes medvirke til skabe arbejdspladser

og understøtte den generelle økonomi i de områder, hvor de planlægges realiseret.

Samtidig kan projekterne bidrage til at positionere Danmark internationalt og åbne

nye markeder. De projekter, der er tættest på en realisering, giver en forventning om,

at der på sigt kan tiltrækkes udenlandske turister, og at de kan medvirke til at under-

støtte en udvikling i kyst- og naturturismen i deres regioner.

I forhold til at udvikle bæredygtige sammenhængende turistområder vurderes det,

at forsøgsordningen har haft den svaghed, at den primært har til formål at fremme

enkeltstående projekter. Bolig- og Planstyrelsen vurderer således, at der er et uud-

nyttet potentiale i forhold til, at projekterne hver især skal understøtte udviklingen

af et større udviklingsområde eller centre for investeringer, der har markedsmæssigt

potentiale for at udvikle kritisk masse af turisme. Det vurderes, at en del af årsagen

hertil er, at designet af forsøgsordningen herunder ansøgningsprocessen, jf. kapitel

2, ikke i tilstrækkelig grad lægger op til eller rummer tid til at indtænke strategiske

sammenhænge til områdets øvrige turismeudvikling.

Det vurderes som vigtigt, at investorer, turismeoperatører og kommuner ser hinanden

som strategiske partnere. Sammen kan man sætte mål for turismeudviklingen, iden-

tificere områder med potentialer og lægge planer, hvor forskellige indsatser koordi-

neres, så de forskellige aktører kan støtte op med konkrete initiativer. Der er gennem

de senere år og efter, at forsøgsordningen for kyst- og naturturisme blev igangsat,

iværksat en række initiativer, der vurderes at have bidraget til at skabe øget interesse

for investeringer i kyst- og naturturismen. Der er blandt andet arbejdet strategisk med

turismeudvikling i udviklingsplaner for henholdsvis den jyske vestkyst og Sjælland og

øerne. Med udviklingsplaner for disse geografiske områder er rammerne for en fælles

udviklingsplan sat. Efterfølgende kan man ved fysisk-strategiske planer udvikle turis-

men lokalt og regionalt.

Indtægterne fra turister har stor betydning for mange virksomheder, borgere og lo-

kalsamfund, både i form af jobskabelse og fordi turisternes efterspørgsel er med til at

opretholde et kundegrundlag til detailhandel, restauranter, kulturtilbud og naturople-

velser, der kommer alle til gode.

Idet turisme som erhverv adskiller sig fra mange andre erhverv ved, at det samlede

turismeprodukt sjældent skabes af en virksomhed, men er et resultat af samspillet

mellem flere forskellige virksomheder og af offentlige ydelser og tilbud, kan det over-

vejes, om der blandt andre tiltag kan være behov for at skabe planlægningsmæssig

sikkerhed om mulighederne. Det kunne fx give mulighed for en mere langsigtet are-

alplanlægning for større og mere samlede områder, hvor turismen kan udvikles. Det

må forventes at kunne understøtte den dynamik i markedet, der gør at en initial in-

vestering i et område kan virke som katalysator for øvrige investeringer og udvikling.

Planloven sikrer, at der kun gives forsøgstilladelse til projekter der kan indpasses ar-

kitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og

landskabet. Der er Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at planloven på den måde sik-

rer, at hensyn til natur og landskab sikres samtidig med, at kommunerne får mulighed

for at planlægge for kystprojekter. Det vurderes at være en væsentlig forudsætning

for udviklingen af attraktive tilbud i fremtidens kystturisme, at der tænkes på løsnin-

ger, som er bæredygtige, som tager hensyn til eksisterende natur og landskab, og

som bidrager til at fremme kvaliteten i det byggede miljø. Idet turisterne efterspørger

kvalitetsløsninger og gode naturoplevelser, kan bestræbelserne på at beskytte natur

og kulturarv også bidrage til at sikre en positiv konkurrenceposition for Danmark i

forhold til turismedestinationer i udlandet. Ved fremtidige ansøgninger kan det over-

vejes, om hensynet til konkrete naturinteresser som fx. Natura 2000 og bilag IV-arter

kan inddrages tidligere i processen, så et projekt om nødvendigt kan tilpasses, eller

afværgeforanstaltninger kan indarbejdes.

På baggrund af erfaringerne med de projekter, som er under realisering eller tæt på

at kunne realiseres, har forsøgsordningen umiddelbart vist sig at medvirke til at skabe

en interesse for udviklingen af kyst- og naturturismen. Omvendt har ordningen også

nogle svagheder, jf. at der er udsigt til, at nogle af projekterne ikke realiseres.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren

Det kan skyldes manglende mulighed for finansiering. En del af årsagen hertil vurderes

at være selve karakteren af forsøgsordningen, hvor projekter udvælges og godken-

des centralt, herunder fastsættelsen af en hurtig ansøgningsproces i 2015, som skulle

fremme igangsættelsen af forsøgsprojekterne, men som ikke levnede tilstrækkelig

tid for kommuner, turismeaktører og potentielle investorer til på forhånd at ”modne”

projektidéerne til helstøbte forslag.

Det er en udfordring at tiltrække investorer og få adgang til risikovillig kapital til tu-

rismeudviklingen i landdistrikterne og ved de danske kyster. Desuden sker turismeud-

viklingen ved kysterne i høj grad i samspil med plan- og naturbeskyttelseslovgivnin-

gen, hvilket er centralt for, at udviklingen sker med respekt for naturen. Historisk set

er overnatningskapaciteten ved de danske kystdestinationer i udpræget grad udviklet

med udgangspunkt i privatejede sommerhuse, der er spredt over store, kystnære are-

aler.

I forbindelse med evalueringen af planloven i 2020 har kommuner og en række andre

nøgleaktører peget på behovet for en mere sammenhængende og strategisk udvik-

ling i turismen ved kysterne. Der peges for eksempel på sammenhængen mellem

destinationsudvikling og udviklingen af turismen i de enkelte kommuner. En række

kommuner har, med henvisning til den succes, man har haft i Tyskland med at kon-

centrere turismeudviklingen i udvalgte turismeudviklingsområder, tilkendegivet, at

mulighederne for at styrke turismeudvikling i afgrænsede geografiske områder bør

undersøges. Natur- og landskabsorganisationer har udtrykt kritik af forsøgsordningen

og har peget på, at fremtidens turisme-, ferie- og fritidsbyggeri ved kysterne bør ske

på baggrund af en regional sammenfattende turismeplanlægning, der afvejer interes-

ser i kysten – herunder mål for natur, klima og miljø - med reelle analyser af behovet

for ferie- og fritidsrelaterede byggerier og anlæg.

Bolig- og Planstyrelsen vurderer sammenfattende, at de danske kystkommuner i dag

har en række muligheder for at understøtte en udvikling af turismen. Erfaringer fra

udlandet kan være nyttige som inspiration, hvis der er ønske om at sikre et højere in-

vesteringsniveau, men det vurderes, at der kan være brug for at finde en dansk model.

Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at der ved eventuel igangsættelse af nye forsøg bør

lægges vægt på hensynet til en sammenhængende og bæredygtig planlægning og

afvejningen af forskellige interesser, herunder hensyn til den unikke natur og landska-

bet ved de danske kyster.

EVALUERING AF FORSØGSORDNING FOR KYST- OG

NATURTURISME I PLANLOVEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om evaluering af planloven m.v. 2021, fra indenrigs- og boligministeren