Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 159
Offentligt
2. juli 2021
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om
kommunal anvisningsret
(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte
og fremleje i udsatte boligområder m.v.)
§1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, som ændret bl.a. ved
lov nr. 2077 af 21. december 2020, lov nr. 430 af 16. marts 2021 og senest ved lov nr. 1167 af 8.
juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »ghettoområde« og »ghettoområder« til: »parallelsamfund«,
»ghettoområdet« til: »parallelsamfundet«, »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesområde« og
»hårde ghettoområder« til: »omdannelsesområder«.
2.
I
§ 28, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1«: », eller et
forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1«.
3.
I
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte« til: »§ 24 a, stk. 1, nr. 1,
i lov om individuel boligstøtte«.
4.
I
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 59, stk. 6, nr. 5,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
5.
I
§ 59
indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk.
7.
Ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er
beliggende i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1, må ikke anvises til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden opfylder kriterierne i stk. 6, nr. 1-4, eller som i de seneste 6
sammenhængende måneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse
eller i de seneste 2 sammenhængende år har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 8.
Stk. 7, finder kun anvendelse, når andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte
boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, stk. 1, ikke overstiger 30
procent af alle almene familieboliger i kommunen.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.
1
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
6.
I
§ 59, stk. 7,
der bliver stk. 9, indsættes to steder efter » stk. 6«: »og stk. 7«.
7.
I
§ 59, stk. 9, 1.-3. pkt.,
der bliver § 59, stk. 1, 1.-3. pkt., og
stk. 10, 1. og 3. pkt.,
der bliver stk.
12, 1. og 3. pkt., ændres fem steder »stk. 8« til: »stk. 10«.
8.
I
§ 60, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,«: »eller i et
forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1,« og i
4. pkt.
indsættes efter »et udsat boligområde, jf. § 61 a,
stk. 1«: », eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1«.
9.
I
§ 61 a, stk. 4,
ændres »4 år« til: »5 år« og udgår », jf. dog stk. 5«.
10.
§ 61 a, stk. 5
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
11.
I
§ 61, a, stk. 6,
der bliver stk. 5, ændres » stk. 1, 2, 4 og 5« til: »stk. 1, 2 og 4 og § 61 b, stk. 1«.
12.
Efter
§ 61 a
indsættes:
Ȥ
61 b.
Ved et forebyggelsesområde forstås
et boligområde, jf. § 61 a, stk. 3, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af
følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse,
overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende
stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive
uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme
gruppe i regionen.«
13.
I
§ 63 e, stk. 1,
ændres »§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4«, til: »85, stk. 1, nr. 4 eller 5«.
14.
I
§ 64, stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
ændres »§ 59, stk. 3 og 8-12« til: »§ 59, stk. 3 og 10-14«.
15.
I
§ 80, stk. 2,
ændres »i 2005 21,75 kr. pr. m
2
« til: »i 2021 29,75 kr. pr. m
2
«, »i 2005 47,30 kr.
pr. m
2
« til: »i 2021 66,50 kr. pr. m
2
«, og »januar 2006« til: »januar 2022«.
16.
I
§ 91, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026« til: »830 mio. kr. i 2021,
992,7 mio. kr. årligt i 2022-2024, og 830 mio. kr. årligt i 2025-2026«
.
17.
I
§ 115 a, stk. 1,
ændres »opfylde krav til energirammen for bygningsklasse 2020 i
bygningsreglementet 2015« til: »kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse i henhold til
bygningsreglementet 2018«.
18.
I
§ 115 a, stk. 2,
ændres »2010« til: »2018«.
2
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
19.
I
§ 165 a,
indsættes efter »udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,«: »eller i
forebyggelsesområder, jf. § 61 b, stk. 1«.
20.
I
§ 168 a, stk. 6,
ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6 og 9«.
21.
I
§ 168 b, stk. 10,
ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6 og 9«.
§2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som senest
ændret ved lov nr. 529 af 27. marts 2021 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 29
ændres: »§ 75 p« til: »§ 75 h, stk. 2,«.
2.
I
§ 64
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a,
stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.«
3.
I
§ 65
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a,
stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
4.
I § 66 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Angår fremlejeaftalen en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens §
61 a, stk. 1, skal lejeren tillige inden fremlejeperiodens begyndelse fremsende fornøden
dokumentation for, at boligen efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder
betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5.
I
§ 69
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Ved bytning af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a,
stk. 1, skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne for
at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter«
6.
I
§ 86, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesområde«.
§3
I lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 11. juni 2009, som ændret ved
§ 50 i lov nr. 628 af 6. august 2016, foretages følgende ændringer:
3
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »i
kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at
boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal foretages
efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,«.
2.
I
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »enkelte ejendomme«: »og understøtte indsatser mod
parallelsamfund.«.
3.
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Varigheden
af anvisningsretten aftales af kommunalbestyrelsen og udlejeren.«
4.
§ 4, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »6-års-perioden« til: »den aftalte periode«.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. november 2021.
Stk. 2.
§ 2, nr. 2-5 finder anvendelse på alle fremlejeforhold og aftaler om bytte, som etableres efter
lovens ikrafttræden.
4
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Bemærkninger
til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
................................................................................................................................................ 6
2.
Lovforslagets hovedpunkter
.........................................................................................................................7
2.1. Afgrænsning af forebyggelsesområder
...................................................................................................7
2.1.1. Gældende ret
.................................................................................................................................7
2.1.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
............................................. 8
2.2. Ny terminologi
.................................................................................................................................... 9
2.2.1. Gældende ret
................................................................................................................................ 9
2.2.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
............................................. 9
2.3. Overgangsordning for hårde ghettoområder gøres permanent
................................................................. 9
2.3.1. Gældende ret
................................................................................................................................ 9
2.4. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsredskaber i forebyggelsesområder
..............................................10
2.4.1. Gældende ret
...............................................................................................................................10
2.4.1.1. Kommunal anvisningsret
.......................................................................................................10
2.4.1.2. Fleksibel udlejning
................................................................................................................10
2.4.1.3. Bytte og fremleje.
.................................................................................................................. 11
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........................................... 12
2.5. Øget mulighed for kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme..........................................
14
2.5.1. Gældende ret
............................................................................................................................... 14
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
........................................... 15
2.6.1. Gældende ret
............................................................................................................................... 15
2.6.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
............................................... 16
2.7. Udvidelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud til iværksættelse af indsatser efter
almenboliglovens § 165 a
.......................................................................................................................... 16
2.7.1. Gældende ret
............................................................................................................................... 16
2.7.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
............................................ 16
2.8. Forhøjelse af investeringsramme til renovering
.................................................................................... 16
2.8.1. Gældende ret
............................................................................................................................... 16
2.8.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
............................................ 17
5
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at gennemføre »Aftale om blandede boligområder
næste skridt i
kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni 2021 blev indgået mellem regeringen
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance.
Med aftalen er parterne enige om at igangsætte en række forebyggende indsatser for at bekæmpe
dannelsen af nye parallelsamfund.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Aftalen er en opfølgning på den aftale, som den daværende regering (Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance) indgik med Socialdemokratiet, Socialistiske Folkeparti og Dansk
Folkeparti den 9. maj 2018 om initiativer på boligområdet for at modvirke parallelsamfund, hvor
der blev der taget et grundlæggende opgør med parallelsamfund i Danmark og igangsat en række
initiativer for at omdanne de mest udsatte boligområder.
Indsatsen mod parallelsamfund er en langsigtet proces, som løber frem mod 2030, og med den nye
aftale er parterne blevet enige om at udbrede indsatsen mod dannelse af parallelsamfund til også at
omfatte en forebyggende indsats i boligområder, som er i risiko for at blive udsatte boligområder.
Målet er, at der i 2030 ikke skal være boligområder, som adskiller sig væsentligt fra det omgivende
samfund socialt og økonomisk, og som har en andel af ikkevestlige indvandrere og efterkommere
på over 30 pct.
Det foreslås at indføre en ny kategori af boligområder, som benævnes forebyggelsesområder. Der er
tale om boligområder, som ikke er omfattet af den nuværende indsats mod parallelsamfund, men
hvor der er behov for en forebyggende indsats.
Endvidere foreslås det at opdatere parallelsamfundslovgivningens terminologi således, at
betegnelsen ghetto ikke længere anvendes. Anvendelse af termen kan modvirke hensigten med
parallelsamfundsindsatsen, som er at integrere og udvikle belastede boligområder for at gøre dem
attraktive for en bredere kreds af boligsøgende.
Det foreslås at forlænge den periode, hvor et boligområde skal opfylde kriterierne for et
parallelsamfund - fra 4 år til 5 år
for at være et omdannelsesområde. Hermed gøres den
overgangsordning, der har været for 2018, 2019 og 2020, permanent.
6
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Desuden udvider nærværende lovforslag anvendelsesområdet for en række redskaber, som efter de
gældende regler er forbeholdt udsatte boligområder, til også at gælde i de nye
forebyggelsesområder. Boligorganisationer og kommuner får med lovforslaget en række nye
redskaber til at forebygge, at almene boligområder udvikler sig til udsatte boligområder.
Det foreslås at skærpe udlejnings-og anvisningskravene i de nye forebyggelsesområder for over tid
at ændre beboersammensætningen. Ved at udbrede de skærpede udlejnings- og anvisningsredskaber
til forebyggelsesområderne er det forventningen, at almene boligområder, som i dag adskiller sig fra
det omkringliggende samfund, i 2030 vil have en mere varieret beboersammensætning og kan
bidrage positivt til den blandede by. Det foreslås derfor at gøre det obligatorisk for
boligorganisationer at anvende fleksibel udlejning i forebyggelsesområder og at forbyde kommuner
at anvise boligsøgende, som opfylder en række betingelser, til forebyggelsesområderne. Der er tale
om at udbrede anvendelse af skærpede udlejnings- og anvisningsbestemmelser, som i dag gælder i
de udsatte boligområder, til også at gælde i de nye forebyggelsesområder.
Desuden foreslås det, at reglerne om fremleje og bytte i lov om leje af almene boliger strammes,
således at de udlejningsregler, der gælder i udsatte boligområder, også skal kunne håndhæves i
tilfælde, hvor udlejning sker i form af fremleje eller bytte.
Det foreslås endvidere at udvide de gældende muligheder for kommunal anvisning til private
udlejningsboliger. Herefter kan alle kommuner indgå frivillige aftaler med private udlejere, som
ønsker at stille en del af deres lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
boligsociale opgaver samtidig med, at kommuner og private udlejere kan indgå aftaler lige så
længe, der er gensidig interesse herfor.
Det foreslås at give lettere adgang til nedrivning af almene familieboliger i forebyggelsesområder.
Herved får boligorganisationer og kommuner stillet flere redskaber til rådighed til at gennemføre
fysisk tilpasning af boligmassen, der kan understøtte målet om over tid at ændre
beboersammensætningen i forebyggelsesområderne.
Som konsekvens af at kommunerne med lovforslaget får nye redskaber til at forebygge, at almene
boligområder udvikler sig til udsatte boligområder, foreslås en udvidelse af boligorganisationernes
mulighed for at gennemføre indsatser mod parallelsamfund uden boligafdelingens godkendelse.
Endelig foreslås det i lyset af, at der er i 2020 kom to nye boligområder, som er blevet omfattet af
kravet om gennemførelse af en udviklingsplan, at der afsættes yderligere 500 mio. kr. (2021-
prisniveau) fra Landsbyggefonden til at hæve rammen til den fysiske omdannelse i de udsatte
boligområder.
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afgrænsning af forebyggelsesområder
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. (herefter almenboligloven), at der ved et
udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af
7
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40
pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af
straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange
landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen
30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct., 4) den gennemsnitlige
bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør
mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Efter stk. 2, er et ghettoområde et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra
ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Efter stk. 4, er et hårdt ghettoområde et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne
for at være et ghettoområde, dog har der efter stk. 5 for årene 2018, 2019 og 2020 været en
overgangsordning, hvorefter et hårdt ghettoområde er et boligområde, der de seneste 5 år har
opfyldt betingelserne for et ghettoområde.
Det fremgår af stk. 3, at ved et boligområde forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i
2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, og at
Indenrigs- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre,
som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
Efter stk. 6, trækker Indenrigs- og Boligministeriet data fra Danmarks Statistik og offentliggør hvert
år den 1. december, hvilke boligområder der opfylder ovennævnte kriterier for et udsat
boligområde, et ghettoområde og et hårdt ghettoområde.
2.1.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 blev der igangsat en række initiativer med henblik på at
bekæmpe udviklingen af parallelsamfund i boligområder med en høj koncentration af beboere uden
tilknytning til arbejdsmarkedet eller under uddannelse, med dom for overtrædelse af straffeloven
mv., med begrænset uddannelsesbaggrund og med lave indkomster.
Der blev dengang ikke taget højde for, at der er boligområder, som adskiller sig fra det
omkringliggende samfund, og som kan være i risiko for at udvikle sig til udsatte boligområder
som
følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere
med ikkevestlig baggrund.
Disse områder opfylder i dag ikke kriterierne for udsatte boligområder,
men kan over tid udvikle sig til udsatte boligområder, hvis der ikke sættes ind med forebyggende
initiativer.
Det foreslås derfor at afgrænse særlige forebyggelsesområder som en ny kategori af boligområder
ud over kategorierne for udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder. Det foreslås,
at forebyggelsesområder er kendetegnet ved at have mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30 pct. Samtidig skal
områderne opfylde to af fire kriterier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst og
kriminalitet.
Kriterierne for forebyggelsesområder foreslås at være identiske med kriterierne for udsatte
boligområder, bortset fra at tre ud af fire kriterier vil blive beregnet ved lavere grænseværdier. Det
8
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
foreslås således, at
ved et forebyggelsesområde forstås et boligområde,
hvor andelen af indvandrere
og efterkommere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30 pct., og
hvor mindst to af følgende
kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til
arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år,
2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende
stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år,
3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.,
4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive
uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme
gruppe i regionen.
Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren hvert år den 1. december vil offentliggøre en liste med
forebyggelsesområder. Det vil ske samtidig med offentliggørelsen af liste over udsatte
boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder.
2.2. Ny terminologi
2.2.1. Gældende ret
Boligområder kategoriseres som udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder efter
almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre terminologien i almenboliglovens § 61 a, således at betegnelserne
”ghettoområde”
og
”hårdt
ghettoområde” udgår og erstattes af andre og mere præcise termer.
Praksis har vist, at den anvendte terminologi kan stå i vejen for, at udsatte boligområder kan
tiltrække en bredere kreds af boligsøgende. Derfor foreslås termer, der mere præcist afspejler, at der
er tale om boligområder med strukturelle problemer, der adskiller sig fra det omkringliggende
samfund og truer sammenhængskraften i landet. Det foreslås således at anvende termerne
”parallelsamfund”
i stedet for
”ghettoområder”
og
”omdannelsesområder”
i stedet for
”hårde
ghettoområder”.
2.3. Overgangsordning for hårde ghettoområder gøres permanent
2.3.1. Gældende ret
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 4, er et hårdt ghettoområde et boligområde, som de seneste 4 år
har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde, dog har der for årene 2018, 2019 og 2020
efter stk. 5, været en overgangsordning, hvorefter et hårdt ghettoområde er et boligområde, der de
seneste 5 år har opfyldt betingelserne for et ghettoområde.
Overgangsordningen blev etableret for at tage hensyn til allerede igangsatte initiativer til
bekæmpelse af parallelsamfund i boligområderne.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
9
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Det foreslås, at overgangsordningen, hvorefter et alment boligområde skal være på listen over
parallelsamfund de seneste fem år for at være et omdannelsesområde, bliver gjort permanent.
I praksis har det vist sig, at fire år kan være for kort tid til at vende udviklingen i et udsat
boligområde. Boligorganisationerne og kommunerne vil med forslaget komme under mindre
tidsmæssigt pres for at vende udviklingen og kan afprøve forskellige løsninger for at undgå at blive
et omdannelsesområde.
2.4. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsredskaber i forebyggelsesområder
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Kommunal anvisningsret
En almen boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde
ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende
boligsociale opgaver i kommunen, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1.
Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen kan også indgå en aftale om, at boligorganisationen
stiller ledige familieboliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver, jf. stk. 2.
Aftalen kan dække op til 100 pct. af de ledige boliger i en afdeling, og kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen kan i forbindelse hermed aftale kriterier for, hvilke af boligorganisationens
ledige boliger som stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, f.eks. kriterier vedrørende
boligernes størrelser, beliggenhed og husleje.
Kommunalbestyrelsens anvisning skal i hvert enkelt tilfælde ske på baggrund af en vurdering af den
boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, som den boligsøgende anvises til
eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen skal på baggrund heraf anvise boligen til den
ansøger, som vurderes at have størst behov.
I henhold til stk. 6, må ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen, og som
er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem
af husstanden enten er dømt for overtrædelse af straffeloven m.v., har fået sit lejemål ophævet eller
opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, ikke er statsborger i et land, der er
tilsluttet Den Europæiske Union, omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, eller i Schweiz mv., i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller i 6 sammenhængende
kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
efter lov om aktiv socialpolitik.
2.4.1.2. Fleksibel udlejning
For almene familieboliger, der ikke er omfattet af reglerne om kommunal anvisningsret, jf.
almenboliglovens § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, om udslusningsboliger, kan kommunalbestyrelsen og
den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes
efter særlige kriterier. Udlejning efter sådanne særlige kriterier kaldes fleksibel udlejning.
10
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Kriterierne aftales af kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af
kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens § 60, stk. 1. Det kan for eksempel aftales, at
boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse får fortrinsret på ventelisten til de ledige
boliger.
Når ovennævnte boliger er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, skal ledige boliger
anvises efter særlige kriterier, jf. § 60, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kriterier,
herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, med henblik på at styrke
beboersammensætningen i boligområdet. Kriterierne tages op til revision senest 4 år efter, at de er
fastsat. Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde.
2.4.1.3. Bytte og fremleje.
Lejeren har i medfør af almenlejelovens § 64, stk. 1, en ufravigelig ret til at fremleje op til
halvdelen af boligens beboelsesrum. Det følger endvidere af § 64, stk. 1, at det samlede antal
personer, der bor i boligen, i så fald ikke må overstige antallet af beboelsesrum.
Udlejeren skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis reglerne om beboermaksimum, jf.
boligreguleringslovens §§ 52 a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af flere end 2
personer pr. beboelsesrum, jf. § 64, stk. 2.
I henhold til almenlejelovens § 65, stk. 1, har lejeren ret til at fremleje hele boligen i indtil 2 år, når
lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig
forflyttelse eller lignende.
Udlejeren kan her modsætte sig fremlejeforholdet, når det samlede antal personer vil overstige
antallet af beboelsesrum, eller udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig
fremlejeforholdet, jf. § 65, stk. 2. Sidstnævnte kan formentlig anvendes, hvis f.eks. fremlejetageren
tidligere har misligholdet et lejemål i ejendommen.
Udlejeren skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis reglerne om beboermaksimum, jf.
boligreguleringslovens §§ 52 a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af flere end 2
personer pr. beboelsesrum, jf. § 65, stk. 3.
I medfør af § 66 skal lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse give udlejeren en kopi af
fremlejeaftalen, når der sker fremleje efter §§ 64 og 65.
Lejere af almene boliger har i henhold til almenlejelovens § 69, stk. 1, en ufravigelig ret til at bytte
med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.
Udlejeren kan modsætte sig bytte, hvis den fraflyttende lejer ikke har beboet boligen i 3 år, hvis
boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller udlejeren i øvrigt
har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte, jf. § 69, stk. 2.
Udlejeren skal også her modsætte sig bytte, hvis reglerne om beboermaksimum, jf.
boligreguleringslovens §§ 52 a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af flere end 2
personer pr. beboelsesrum, jf. § 69, stk. 3.
11
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Både ved fremleje af hele boligen og ved bytning kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn
til efterspørgslen, ved fremleje eller bytning af almene ungdomsboliger, almene ældreboliger og
ustøttede almene plejeboliger stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, jf. § 65,
stk. 4, og § 69, stk. 5.
Ved fremleje af hele boligen eller ved bytning af en bolig i et bofællesskab skal den pågældende
bolig efter fremlejeforholdets etablering eller bytningens gennemførelse bebos af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, jf. § 65,
stk. 5, og § 69, stk. 6.
Efter gældende ret kan der således ikke ved fremleje af op til halvdelen af eller hele almene boliger
eller bytte af almene boliger stilles krav til, at den eller de lejere, som ved fremleje eller bytte
herefter skal bebo boligen, skal opfylde andre betingelserne, end de i § 65, stk. 4 og 5 samt § 69,
stk. 5 og 6, nævnte.
Det fremgår af almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, at udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt
eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil
og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Parallelsamfundsindsatserne har været under gennemførelse siden ultimo 2018, og der er endnu
ikke gennemført en egentlig evaluering af indsatserne, men der er opnået en vis erfaring med
effekterne af indsatserne i de udsatte boligområder.
Erfaringer fra de udsatte boligområder viser, at udlejnings- og anvisningsredskaberne medvirker til
at ændre beboersammensætningen. Opgørelser udarbejdet af Bolig- og Planstyrelsen på grundlag af
Landsbyggefondens huslejeregister viser, at i de foreslåede forebyggelsesområder blev i 2020 over
7 pct. af de ledige almene familieboliger anvist af kommunen, og 23 pct. af boligerne blev udlejet
ved brug af fleksible udlejningskriterier. Der er således mulighed for i endnu højere grad at styre
indflytningen ved at skærpe anvisningskravene og gøre fleksible udlejningskriterier obligatorisk i
de områder, hvor der er behov for en forebyggende indsats. Hermed vil kommunerne og
boligorganisationerne få flere redskaber stillet til rådighed for at nå målet om en mere varieret
beboersammensætning med en større andel af beboerne, som enten er i beskæftigelse eller under
uddannelse.
Efter de gældende regler skal boligorganisationerne anvise ledige almene familieboliger, der er
beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, efter særlige beskæftigelses- og
uddannelseskriterier. Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for reglerne om obligatorisk
fleksibel udlejning, hvorefter reglerne også skal anvendes ved udlejning af ledige almene boliger i
forebyggelsesområder, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1, hvorefter forebyggelsesområder afgrænses
ud fra en række sociale og økonomiske kriterier.
Erfaringen har vist, at redskabet er mest effektfuldt i de større byer, idet effekten afhænger af, at der
er mange boligsøgende, der er opskrevet på boligorganisationens venteliste for at komme i
betragtning til en bolig i området, og dernæst at der på ventelisten er boligsøgende, som opfylder de
fastsatte kriterier.
12
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Endvidere foreslås det at udvide de skærpede krav til kommunal anvisning af boligsøgende i udsatte
boligområder til også at gælde ved kommunal anvisning af ledige almene boliger i
forebyggelsesområder, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1. Det foreslås at stramme anvisningsreglerne,
så kommunerne ikke må anvise ledige boliger i et forebyggelsesområde til boligsøgende, hvor et
medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet
løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan
efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de
seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor
husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden
for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove
overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske
Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i
Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt
uddannelsesinstitution.
Desuden foreslås, at i de nye forebyggelsesområder må kommunalbestyrelsen ikke anvise ledige
boliger til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden i de seneste 6 sammenhængende måneder
har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i de seneste 2
sammenhængende år har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Sammenlignet med kravene, der gælder for et udsat boligområde, vil de foreslåede anvisningskrav
være mindre restriktive i forebyggelsesområderne. Kommunalbestyrelsen vil således kunne anvise
modtagere af uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse til en ledig bolig i et forebyggelsesområde, hvilket ikke er tilfælde efter de
gældende regler i udsatte boligområder.
Formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulighed for at forhindre, at flere ressourcesvage
personer flytter ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressourcestærke personer gives
fortrinsret til boligerne i disse områder.
Det foreslås at fastsætte en grænse for anvendelse af de skærpede anvisningskrav i de foreslåede
forebyggelsesområder. Grænsen foreslås fastsat ved 30 pct. af det samlede antal almene
familieboliger i kommunen. Forslaget skal sikre, at kommuner med mange almene boliger i udsatte
boligområder og forebyggelsesområder stadig har god mulighed for at anvise boliger til
boligsøgende med et akut boligsocialt behov.
Når det kommer til lejernes ret til at bytte og fremleje deres bolig, er der ikke kontrol af, hvem der
flytter ind i områder i de udsatte boligområder, og det kan udfordre bestræbelserne på at ændre
beboersammensætningen og skabe blandede bydele. Derfor foreslås det, at de kriterier, som
regulerer indflytningen i udsatte boligområder, også skal gælde ved fremleje eller bytte af boliger i
udsatte boligområder.
Forslaget vil således finde anvendelse i forhold til aftaler om fremleje eller bytte, som indgås efter
loven er trådt i kraft, jf. lovforslagets § 4.
Almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller
delvist overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og
13
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, vil også finde anvendelse i de tilfælde,
som er omfattet af forslaget.
2.5. Øget mulighed for kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme
2.5.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november
2009, som ændret ved § 50 i lov nr. 628 af 9. juni 2016, kan kommunalbestyrelserne til løsning af
boligsociale problemer i de kommuner, som anvender kombineret udlejning, indgå aftale med
private udlejere således, at kommunalbestyrelsen opnår anvisningsret til lejligheder i udlejerens
udlejningsejendom.
Kommunalbestyrelsen yder for anvisningsretten en vis godtgørelse til udlejeren og har samtidig
krav på en vis refusion af denne godtgørelse fra staten. Reglerne om godtgørelsens udbetaling og
refusion fra staten følger af § 4 i lov om kommunal anvisningsret.
Det følger endvidere af § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at ordningen kan anvendes i
kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise
boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i
almenboligloven samt støttede private andelsboliger m.v. (kombineret udlejning).
Kombineret udlejning omfatter boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af
beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet, eller
boligområder med mindst 5.000 beboere, hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i
afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet.
Aftalen om anvisningsret kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder
med for at opnå en mere balanceret beboersammensætning, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
kommunal anvisningsret.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at aftalen om erhvervelse af
anvisningsret indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke senere indgås en ny aftale
for samme ejendom.
Efter § 5, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, betaler kommunalbestyrelsen, som ved
anvisning til almene boliger, lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen indestår herudover for
eventuelle fraflytningsudgifter, som påhviler lejeren.
Kommunalbestyrelsen og udlejeren fastsætter størrelsen af den godtgørelse, som
kommunalbestyrelsen betaler til udlejeren, i aftalen. Det maksimale statslige refusionsbeløb til
kommunalbestyrelsen udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde over.
Det følger § 4, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, at godtgørelsen udbetales som et
engangsbeløb ved aftalens indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvisningsretten udnyttes.
Godtgørelse for anvisningsrettens udnyttelse betales, når kommunalbestyrelsen inden den i § 5, stk.
14
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
1, i lov om kommunal anvisningsret, fastsatte frist har givet meddelelse om at ville udnytte
anvisningsretten.
Det følger endvidere af § 4, stk. 3, i lov om kommunal anvisningsret, at udlejeren kan afsætte
godtgørelsen for anvisningsretten på vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes
Investeringsfond. Vælger udlejeren dette, er udlejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-
perioden udbetalte godtgørelsesbeløb på den nævnte konto i Grundejernes Investeringsfond.
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kommunerne har fortsat behov for at have et antal boliger til rådighed, som kan anvendes til at
anvise boligsøgende med et akut boligsocialt behov samt boligsøgende, som på grund af særlige
udlejningskriterier ikke kan få anvist en bolig i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.
Der er derfor behov for, at kommunalbestyrelserne tillige får mulighed for anvisningsret til private
udlejningsejendomme.
Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at denne adgang sikres gennem frivillige
anvisningsaftaler mellem kommunalbestyrelserne og private udlejere.
Derfor foreslås det, at den gældende ordning udvides således, at muligheden for at indgå frivillig
aftale om anvisningsret med private udlejere, som ønsker at stille lejligheder til rådighed for
kommunen til løsning af boligsociale opgaver, finder anvendelse i alle kommuner.
Aftalens tidsbegrænsning på 6 år foreslås endvidere ophævet således, at det vil være op til
aftaleparterne at aftale varigheden af anvisningsretten.
Der vil ligesom i dag kunne erhverves anvisningsret til højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig,
eller et antal bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige.
Aftale om anvisningsret vil fortsat kun kunne indgås med henblik på løsning af boligsociale
opgaver i kommunen. Det præciseres i den forbindelse, at aftale om anvisningsret kan indgås for at
understøtte kommunens indsatser mod parallelsamfund.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat, ligesom ved anvisning til almene boliger, indestå for eventuelt
lejetab og fraflytningsudgifter.
Den frivillige model vil efter en 3-årig periode blive fulgt op af en evaluering.
2.6. Nedrivning af almene boliger
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at nedrivning af en ejendom, der tilhører en
almen boligorganisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren, hvis ejendommen
omfatter almene boliger. Efter stk. 3, kan boligministeren godkende nedrivning af almene boliger,
når der er 1) dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen, 2)
15
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder eller 3) væsentlige boligsociale
udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
2.6.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det kan være relevant og nødvendigt at gennemføre fysiske ændringer af et boligområde for at
ændre beboersammensætningen og modvirke dannelsen af parallelsamfund. Derfor foreslås det, at
ministerens adgang til at godkende nedrivning, jf. almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, af almene
boliger i udsatte boligområder udvides til også at gælde i de foreslåede forebyggelsesområder.
Hermed får kommunalbestyrelsen og boligorganisationer flere redskaber stillet til deres rådighed
for at nå målet om en mere varieret beboersammensætning i boligområder, der er i risiko for at
udvikle sig til udsatte boligområder.
2.7. Udvidelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud til iværksættelse af indsatser
efter almenboliglovens § 165 a
2.7.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed, jf. almenboliglovens § 165, om nødvendigt skulle
tage relevante forholdsregler over for boligorganisationen, hvis den ikke af egen drift tager de
skridt, der er nødvendige for at sikre, at de almene boligafdelinger er økonomisk og socialt
velfungerende og fysisk fremstår i god og tidssvarende standard. Der kan f.eks. være tale om påbud
om gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder. I yderste tilfælde kan kommunalbestyrelsen
indsætte en midlertidig forretningsfører, jf. stk. 2 og 3.
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til almenboliglovens § 165 a give almene boligorganisationer
påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod
dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.
2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med den foreslåede indførelse af forebyggelsesområder vil kommunalbestyrelsen skærpe fokus på
en gruppe boligområder, som er i risikoen for at blive udsatte boligområder. Derfor er det vigtigt, at
kommunalbestyrelsen får mulighed for at sikre indsatser i disse områder, når dette findes at være
nødvendigt.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at give almene boligorganisationer påbud om at
iværksætte indsatser i udsatte boligområder udvides til også at omfatte de foreslåede
forebyggelsesområder.
Kommunalbestyrelsen vil herefter have hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om at
iværksætte indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at imødegå, at boligområder
udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til parallelsamfund), idet påbuddene kan iværksættes,
når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.
2.8. Forhøjelse af investeringsramme til renovering
2.8.1. Gældende ret
16
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Landsbyggefonden yder i dag støtte til initiativer og større arbejder, der fysisk og socialt
gennemføres for at omdanne udsatte boligområder og ghettoområder og åbne boligområderne i
forhold til det omgivende samfund.
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 4, at Landsbyggefonden af midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. (2018-prisniveua)
årligt i årene 2021-2026 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af en række
arbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af investeringsrammen
kan der anvendes op til 50 mio. kr. årligt til forbedringsarbejder og arbejder med henblik på
afhændelse af boligerne. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år.
2.8.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der blev med parallelsamfundsaftalen i 2018 afsat ca. 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden frem til
2026 til at understøtte omdannelsen af de udsatte boligområder, herunder til implementeringen af
udviklingsplanerne i hårde ghettoområder.
I lyset af at der er i 2020 er kommet to nye boligområder, som er omfattet af kravet om
udviklingsplaner, foreslås det at afsætte 500 mio. kr. (2021-prisniveau) fra Landsbyggefonden til at
hæve rammen til fysiske ændringer mv. i de udsatte boligområder (de 500 mio. kr. svarer til 488
mio. kr. i 2018-prisniveau, jf. nedenfor). Midlerne tildeles efter behov af Landsbyggefonden efter
de gældende regler.
Det foreslås at hæve rammen i § 91, stk. 4 med 488 mio. kr. (2018-prisniveau) fordelt med 162,7
mio. kr. i årene 2022-2024, således at der i de pågældende år kan anvendes 992,7 mio. kr. (2018-
prisniveau) årligt i 2022-2024. Derefter vil der uændret være afsat 830 mio. kr. (2018-prisniveau)
årligt i 2025 og 2026. Investeringsrammen pristalsreguleres årligt. Det sker fortsat med
henblik på
at give tilsagn om
ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse,
forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene
boligorganisationers byggeri i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.
Den hævede ramme kan ligesom tidligere disponeres fleksibelt over årene med henblik på
gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Tilsagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis det
er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser. En fremrykning
kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra Landsbyggefonden, som godkendes af
indenrigs- og boligministeren. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på aktiviteten på
byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, ligesom Finansministeriet vil blive inddraget i
vurderingen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige
Kommunerne vil ikke kunne anvise ledige boliger i forebyggelsesområder til boligsøgende, som
omfattes af de skærpede regler. Forslagene om skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler
(obligatorisk brug af fleksibel udlejning og skærpede regler for kommunal anvisning) vurderes ikke
at have udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne.
Forslaget om udvidede muligheder for kommunerne til at indgå aftaler om anvisningsret i private
udlejningsejendomme, hvor staten yder refusion for et tilskud på maksimalt 30.000 kr. pr. lejlighed,
17
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
vil ske inden for den allerede afsatte statslige økonomiske ramme på 6,8 mio. kr. til refusion
vedrørende kommunal anvisningsret. Dette vurderes ikke at medføre kommunale merudgifter.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.
Forslaget vedrørende Landsbyggefondens ramme til fysiske ændringer mv. vil forøge
Landsbyggefondens investeringsramme med 500 mio. kr.
(2021-prisniveau)
i perioden 2022-2024
eller med 166,7 mio. kr.
(2021-prisniveau)
om året. De afledte udgifter til driftsstøtte og
ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden vil bliver afholdt efterfølgende over en længere årrække. Det
antages, at disse udgifter kan finansieres af landsdispositionsfondens midler, og at der derfor ikke
vil være behov for optagelse af statslån hertil.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt.
Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler meget enkle og
klare kriterier både for afgrænsning af forebyggelsesområder og anvendelse af særlige udlejnings-
og anvisningsbestemmelser i boligområder, som er kategoriseret som forebyggelsesområder.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation vil forslaget understøtte, at der kan
kommunikeres digitalt. Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere er der indført krav om brug
af digital post ved direkte kommunikation med borgere og virksomheder. Der er også fastsat
mulighed for fritagelse for digital kommunikation. Almene boligorganisationer vil blive omfattet af
den nye digitale postløsning for offentlige afsender, som forventes iværksat i 2021. Det betyder, at
de almene boligorganisationer vil have mulighed for at anvende samme digitale kommunikation
som offentlige afsendere og for fritagelse fra digital post. Der har været stor opbakning fra de
almene boligorganisationer til at tilslutte sig den nye digitale postløsning for offentlige udbydere, og
det forventes, at sektoren fremover overvejende vil gøre brug denne digitale kommunikationsform.
Der er i lovforslaget ingen nye krav om brug af digital kommunikation i forhold til boligsøgende,
virksomheder eller almene boligorganisationer.
Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal administrationen af lovgivningen ske helt eller
delvist digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed. Lovforslaget vurderes at være i
overensstemmelse med dette princip. Lovgivningen understøtter, at administrationen af
lovgivningen kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Med lovforslaget fastsættes objektive kriterier for udpegning af de foreslåede
forebyggelsesområder, og kriterierne for afgræsning af boligområder overlader ikke skøn til
sagsbehandlerne. Afgørelsen vil blive truffet efter objektive kriterier således, at det ligger fast,
hvilke faktiske oplysninger, der er relevante, og hvilke retsvirkninger, det indebærer at blive
omfattet af den nye områdekategori.
Lovforslaget fastsætte desuden objektive kriterier for, hvornår kommunalbestyrelsen ikke må anvise
boligsøgende til ledige boliger beliggende i de foreslåede forebyggelsesområder. Reglerne er
udtømmende og rummer ikke mulighed for skøn og fortolkning. Kommunalbestyrelsen kan dog
18
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
fravige kravene til boligsøgende i tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at anvise en boligsøgende
en bolig uden for forebyggelsesområdet.
Med lovforslaget udvides desuden anvendelsen af obligatorisk udlejningskriterier til de foreslåede
forebyggelsesområder. Det bliver således obligatorisk for kommunalbestyrelsen at fastsætte
udlejningskriterier, hvorved boligorganisationerne i forebyggelsesområder skal udleje ledige
almene familieboliger til boligsøgende, der enten er i arbejde eller under uddannelse. Der er tale om
objektive udlejningskriterier, som giver boligsøgende i arbejde eller under uddannelse fortrinsret til
ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs af myndigheder af fælles begreber
indføres forebyggelsesområde som betegnelse for almene boligområder, som kan udvikle sig til
udsatte boligområder. Herudover foreslås ghettoområde ændret til parallelsamfund og hårdt
ghettoområde til omdannelsesområde. Det forventes, at ministerier og kommunalbestyrelser vil
anvende begreberne konsekvent, da begreberne er defineret i almenboligloven. Indenrigs- og
Boligministeriet vil sikre, at begreberne anvendes konsekvent i lovgivning om almene boliger.
Forslaget vil ikke indebære indsamling og behandling af håndtering af borgernes og
virksomhedernes data i strid med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering. Indenrigs- og
Boligministeriet vil hvert år trække anonymiserede data fra Danmarks Statistik til at fastsætte,
hvilke almene boligområder der kategoriseres som forebyggelsesområder ud fra de objektive
kriterier.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig infrastruktur, idet der er
lagt op til, at administration af reglerne forventes at ske inden for eksisterende IT-løsninger.
Forslaget vil ikke medføre etablering af nye IT-løsninger.
Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl, jf. princip 7 om forebyggelse af snyd og
fejl.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om en forøgelse af Landsbyggefonden ramme til støtte til renovering, nedrivning og
infrastrukturinvesteringer i perioden 2022-2024 skønnes alt andet lige at medføre en samlet
merinvestering på 500 mio. kr. Denne merinvestering forventes isoleret set at resultere i øget
omsætning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene byggeri. Det vil sige
entreprenører, rådgivere, byggematerialeproducenter, private grundsælgere, finansielle
virksomheder m.v., og merinvesteringen vil betyde en aktivitetsforøgelse i byggesektoren i bred
forstand.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering
ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
19
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december
2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse
virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,
EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form af kompensation for en
tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter
traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk.
2.
Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk
interesse, er fritaget for anmeldelsespligten uanset beløbet.
For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen også opfylde de udførlige
betingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandører ikke
overkompenseres.
Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk
interesse være overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter, der
bl.a. skal angive arten og varigheden af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen og de
foranstaltninger, der er truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbagebetaling af en
eventuel overkompensation.
I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække
omkostningerne ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn til de hermed
forbundne indtægter samt en rimelig forrentning af den eventuelle egenkapital, der måtte være
nødvendig for, at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere bestemmelser om
beregningen af omkostninger, indtægter og en "rimelig fortjeneste”.
Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne mellemrum skal foretage kontrol for
at sikre, at virksomheder ikke modtager kompensation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i
overensstemmelse med artikel 5 (hvis overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den
fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbagebetalt).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 er i overensstemmelse med
Kommissionens afgørelse.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
20
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2427817_0021.png
2. juli 2021
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2021 til den 18. august 2021 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-
Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet,
Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske
Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,
DI, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til
fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i
Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Praktiserende
Arkitekters Råd, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND
De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg
Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Ingen
Kommunerne vil ikke kunne
anvise ledige boliger i
forebyggelsesområder til
boligsøgende, som omfattes af de
skærpede regler.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
Isoleret set en vis
aktivitetsforøgelse i
erhvervslivet
byggesektoren.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
21
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2427817_0022.png
2. juli 2021
Klima- og miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af
bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af
kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder,
der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form
af kompensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk
interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter
traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være
forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer
tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for
anmeldelsespligten uanset beløbet.
For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen
også opfylde de udførlige betingelser, der er fastsat i afgørelsens
artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandører ikke
overkompenseres.
Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af
tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse være overdraget
den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter,
der bl.a. skal angive arten og varigheden af forpligtelserne til
levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,
kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen
og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå
overkompensation og for at sikre tilbagebetaling af en eventuel
overkompensation.
I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige,
hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved
opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn til de
hermed forbundne indtægter samt en rimelig forrentning af den
eventuelle egenkapital, der måtte være nødvendig for, at disse
forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere
bestemmelser om beregningen af omkostninger, indtægter og en
"rimelig fortjeneste".
Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne
mellemrum skal foretage kontrol for at sikre, at virksomheder ikke
modtager kompensation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i
22
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2427817_0023.png
2. juli 2021
overensstemmelse med artikel 5 (hvis overkompensationen kun er
af begrænset omfang, kan den fremføres til det efterfølgende år i
stedet for at blive tilbagebetalt).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 er i
overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4, afgrænses udsatte boligområder, ghettoområder og hårde
ghettoområder. Ved
et udsat boligområde, jf. stk. 1, forstås et område, hvor mindst to af fire
kriterier er opfyldt.
Ved et ghettoområde, jf. stk. 2, forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og
efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er
opfyldt.
Ved et hårdt ghettoområde, jf. stk. 4, forstås et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt
betingelserne for at være et ghettoområde, jf. overstående.
Afgrænsningen af boligområderne anvendes til at målrette lovens forskellige redskaber til at
understøtte en positiv udvikling i boligområder, der har brug for en særlig indsats, der modvirker
dannelse af parallelsamfund.
Det foreslås, at overalt i loven ændres »ghettoområde« og »ghettoområder« til: »parallelsamfund«,
»ghettoområdet« til: »parallelsamfundet«, »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesområde« og
»hårde ghettoområder« til: »omdannelsesområder«.
Ændringen af terminologien har ingen juridiske eller administrative konsekvenser. Ændringerne har
heller ikke konsekvenser i forhold til kriterierne, hvorefter områderne udpeges.
23
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Til nr. 2
Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at nedrivning af en ejendom, der tilhører en
almen boligorganisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren, hvis ejendommen
omfatter almene boliger. Efter stk. 3, kan indenrigs- og boligministeren efter ansøgning godkende
nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er dokumenterede alvorlige byggetekniske
problemer ved ejendommen, dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder
eller væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk.
1.
Det foreslås, at almenboliglovens § 28,
stk. 3, nr. 3,
ændres, således at indenrigs- og
boligministeren kan godkende nedrivning af almene boliger i forebyggelsesområder, jf. den
foreslåede § 61 b, stk. 1. Hermed får kommunerne og boligorganisationerne endnu et redskab til
fysisk at omdanne boligområder med strukturelle udfordringer til attraktive boligområder.
Til nr. 3
Ifølge § 51, stk. 2, i almenboligloven kan den almene boligorganisation udleje almene
familieboliger til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere
med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven).
Beboerne i kollektive bofællesskaber, dvs. bofællesskaber, hvor beboerne har hver sit værelse i en
lejlighed, kan som udgangspunkt ikke modtage boligstøtte efter de almindelige regler, da
anvendelse af disse forudsætter, at den enkelte lejer har eget køkken og dermed er lejer af en
lejlighed, jf. boligstøttelovens § 9, stk. 1. § 9, stk. 2, indeholder en række undtagelser fra dette
udgangspunkt, herunder kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.
Formålet med boligstøttelovens kapitel 4 a er at give mulighed for, at deltagerne i disse
bofællesskaber kan modtage boligstøtte efter nærmere bestemte regler. Kapitlet omfatter en række
forskellige typer af kollektive bofællesskaber, hvoraf en enkelt er bofællesskaber for lejere med
særlige social behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1. Det findes derfor uhensigtsmæssigt, at der i
almenboliglovens § 51, stk. 2, henvises til hele boligstøttelovens kapitel 4 a.
Det foreslås at ændre
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
således, at der i stedet for
kapitel 4 a i lov om individuel
boligstøtte henvises til § 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte. Hermed henvises
alene
til den bestemmelse, der vedrører bofællesskaber for personer, der har et socialt betinget behov for
at bo i kollektivt bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en
kommunalbestyrelse, en almen boligorganisation, jf. § 1 i almenboligloven, eller en privat
organisation som udlejer.
Der er ikke tale om nogen realitetsændring, men alene om en præcisering af henvisningen i § 51,
stk. 2.
Til nr. 4
Ifølge § 51 b, stk. 1, og § 59, stk. 6, nr. 5, i almenboligloven skal boligsøgende under nærmere
angivne omstændigheder afvises, når de har modtaget blandt andet integrationsydelse.
24
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for
flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af
indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for
forsørgere m.v.)
blev ”integrationsydelse” ændret til ”selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse” i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at der i
§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 59, stk. 6, nr. 5,
ændres »integrationsydelse« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
Den foreslåede ændring medfører, at sprogbrugen i almenboligloven bringes i overensstemmelse
med lov nr. 174 af 27. februar 2019.
Til nr. 5
Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige familieboliger, som er stillet til rådighed for
kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,
ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og
inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for
hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og
dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78,
stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57
c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller
er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der
er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en
offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, 5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 6)
modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller 7) i 6 sammenhængende kalendermåneder har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv
socialpolitik.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 1, 1. 2. pkt., skal den almene boligorganisation efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed
for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning
sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den
afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen betaler lejen
(boligafgiften) fra det tidspunkt, den ledige familiebolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen,
og indtil udlejning sker.
Efter
almenboliglovens
§ 59, stk. 2-5, har kommunalbestyrelsen en række muligheder for, at
boligorganisationerne stiller et øget antal ledige almene familieboliger til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.
25
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Ved et udsat boligområde forstås i henhold til almenboliglovens § 61 a, stk. 1
et område, hvor
mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden
tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de
seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de
seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,
overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Det foreslås i
§ 59, stk. 7,
at ledige familieboliger, som er stillet til rådighed for
kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk.
1, ikke må anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden opfylder de betingelser, som
fremgår af stk. 6, nr. 1-4, i 6 sammenhængende måneder har modtaget selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i de seneste 2 sammenhængende år har modtaget
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Med den nye bestemmelse foreslås de skærpede krav til den kommunale anvisning af ledige almene
familieboliger i udsatte boligområder i § 59, stk. 6, nr. 1-4, således udvidet til også at gælde
kommunal anvisning i de foreslåede forebyggelsesområder. Derudover foreslås, at
kommunalbestyrelsen ikke må anvise ledige boliger beliggende i forebyggelsesområder til
boligsøgende, som har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
kontanthjælp.
Forslaget adskiller sig fra de gældende regler om kommunalbestyrelsens anvisning af ledige boliger
i udsatte boligområder, jf. § 59, stk. 6, nr. 5-7, derved, at boligsøgende, der modtager
uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse, ikke vil blive afskåret fra anvisning af ledige boliger i
forebyggelsesområderne.
Kravet til modtagere af kontanthjælp er lempede i forhold til reglerne i de udsatte boligområder,
således at kommunen ikke kan anvise en ledig familiebolig til en boligsøgende, hvor et medlem af
husstanden de seneste 2 sammenhængende år har modtaget kontanthjælp.
Formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulighed for at forhindre, at flere ressourcesvage
personer flytter ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressourcestærke personer gives
fortrinsret til boligerne i disse områder.
Der findes ikke i almenboligloven bestemmelser, som sætter grænser for anvendelse af de skærpede
krav, for kommunens anvisning af ledige almene familieboliger i udsatte boligområder, jf. § 59, stk.
6.
Det foreslås i
§ 59, stk. 8,
at stk. 7, om skærpede krav til kommunens anvisning af ledige almene
familieboliger i de foreslåede forebyggelsesområder, kun finder anvendelse, når andelen af almene
familieboliger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf.
det foreslåede § 61 b, stk. 1, ikke overstiger 30 procent af alle almene familieboliger i kommunen.
26
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Forslaget vil indebære, at der sættes en grænse for, hvor mange almene familieboliger i en
kommune, som kan omfattes af de skærpede anvisningskrav i forebyggelsesområder. Grænsen
foreslås fastsat ved 30 procent af det samlede antal almene familieboliger i kommunen.
Hvis andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder er 30 pct. eller højere
beregnet af alle almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede anvisningskrav i
forebyggelsesområder således ikke få betydning for den kommunale anvisning af ledige
familieboliger. I det omfang andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder er
mindre end 30 pct. beregnet af alle almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede
anvisningskrav finde anvendelse for det antal almene familieboliger beliggende i
forebyggelsesområder, der udgør forskellen mellem 30 pct. beregnet af alle almene familieboliger i
kommunen og antallet af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder.
Omfatter de udsatte boligområder mere end 30 pct. af familieboligerne i en kommune, gælder de
skærpede anvisningskrav i udsatte boligområder efter stk. 6 uændret.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke almene familieboliger i forebyggelsesområderne som skal
være omfattet af de skærpede anvisningskrav. Såfremt der i en kommune er eksempelvis 15 pct.
almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder, og 20 pct. som er beliggende i
forebyggelsesområder, vil det betyde, at de nye anvisningsregler gælder for 15 pct. af de almene
familieboliger i forebyggelsesområderne, og kommunen beslutter, hvilke af de 20 pct. som skal
udvælges hertil. De gældende regler for anvisning i udsatte boligområder ændres ikke.
Forslaget skal sikre, at kommunalbestyrelsen i de kommuner, som har forholdsvis mange almene
boliger i udsatte boligområder og forebyggelsesområder eller kun i forebyggelsesområder,
stadigvæk kan anvise almene familieboliger til de boligsøgende, der har et akut boligsocialt behov.
Til nr. 6
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter § 59, stk.
1-5 i en boligafdeling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende som
nævnt i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 59, stk. 7, anvise en ledig bolig i
de nævnte områder.
Det foreslås, at der i almenboliglovens
§ 59, stk. 7,
der bliver stk. 9, to steder indsættes efter
»stk.
6«:
»og stk. 7«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5.
Vurderer
kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en
boligafdeling, der ikke er beliggende i boligområder, som er nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7,
til boligsøgende som nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7, skal kommunalbestyrelsen anvise en
ledig bolig i de nævnte boligområder.
Til nr. 7
Efter almenboliglovens § 59, stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 8
på baggrund af en fælles indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de
almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner. Hvis kommunalbestyrelsen
ikke har truffet beslutning efter stk. 8, eller beslutningen efter proceduren i 1. pkt. omfatter færre
end 10 pct. af de omhandlede ungdomsboliger i kommunen, kan kommunalbestyrelsen desuden
27
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
træffe beslutning efter stk. 8 på baggrund af en fælles indstilling fra en eller flere af de lokale
uddannelsesinstitutioner og en eller flere af bestyrelserne for de almene boligorganisationer og
selvejende institutioner, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9, 2. pkt. Beslutningen efter stk. 8 kan
maksimalt omfatte 10 pct. af de omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen
fastsætter nærmere retningslinjer for anvisningen af boligerne, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9, 3.
pkt.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 10, 1. pkt., for boliger som nævnt i stk. 8 betaler
uddannelsesinstitutionerne efter af kommunalbestyrelsen nærmere fastsatte retningslinjer lejen
(boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil
udlejning sker. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 8 kan af
kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel, jf. almenboliglovens § 59, stk.10,
3. pkt.
Det foreslås, at der i
§ 59, stk. 9, 1.-3. pkt.,
der bliver § 59, stk. 11, 1.-3. pkt., og
stk. 10, 1. og 3.
pkt.,
der bliver stk. 12, 1. og 3. pkt., ændres fem steder »stk. 8« til: »stk. 10«.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter det ved
indsættelse af to nye stykker i § 59, jf. de foreslåede § 59, stk. 7 og 8, foreslås at udvide de
skærpede krav til kommunal anvisning af boligsøgende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, til
også at gælde ved kommunal anvisning af ledige almene boliger i forebyggelsesområder, jf. den
foreslåede § 61 b, stk. 1. De gældende stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.
Til nr. 8
Det følger
af almenboliglovens § 60, stk. 4, at for almene familieboliger, der er beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, og som hverken er omfattet af reglerne om kommunal anvisningsret,
jf. § 59, stk. 1 og 2, eller reglerne om udslusningsboliger, jf. § 63, skal boligorganisationen anvise
ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.
Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen i
boligområdet og offentliggør dem. Kriterierne tages op til revision senest 4 år efter, at de er fastsat.
Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Det foreslås i
§ 60, stk. 4, 1. pkt.,
at for almene familieboliger, der er beliggende i et udsat
boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1, og som hverken er
omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal boligorganisationen anvise ledige boliger efter særlige
kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Det betyder, at der kan gives fortrinsret
til f.eks. personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, personer i lærlingeforløb eller personer
under uddannelse.
Forslaget indebærer, at kravet om obligatorisk anvendelse af reglerne om fleksibel udlejning ved
boligorganisationens anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder udvides til også at gælde i
de nye forebyggelsesområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Formålet er over tid at opnå en mere
varieret beboersammensætning i de nye forebyggelsesområder og herved undgå, at områderne
udvikler sig til udsatte boligområder.
I boligområder, der ikke falder ind under definitionen af udsatte boligområder eller de foreslåede
forebyggelsesområder, vil de gældende regler om fleksibel udlejning, jf. almenboliglovens § 60,
28
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
stk. 1, uændret finde anvendelse. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan
aftale, at der skal ske udlejning efter særlige kriterier.
Almenboliglovens § 60, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres uændret. Som konsekvens af den foreslåede
ændring af § 60, stk. 4, 1. pkt., indebærer 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal beslutte den
nærmere udformning af de konkrete anvisningskriterier, som boligorganisationerne skal avende i
udsatte boligområder og som noget nyt også i forebyggelsesområder. Der skal således fortsat
fastsættes anvisningskriterier, der nøje afspejler de lokale forhold og behov i et område, og
kriterierne kan variere fra kommune til kommune, ligesom de kan variere inden for en kommune.
Som hidtil bør kommunalbestyrelsen drøfte udformningen af kriterierne med boligorganisationen,
så de bliver administrerbare for boligorganisationen. Efter 3. pkt. skal kriterierne som hidtil tages op
til revision senest 4 år efter, at de er fastsat.
Som konsekvens af ændringen af 1. pkt. foreslås det i
§ 60, stk. 4, 4. pkt.,
at anvisningskriterierne
bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 60 a, stk. 1 eller et
forebyggelsesområde, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1. Med forslaget afgrænses den obligatoriske
anvendelse af reglerne om fleksibel udlejning af ledige almene boliger til boligområder, der
opfylder betingelserne for et udsat boligområde eller betingelserne for et forebyggelsesområde.
Opfylder ingen personer på ventelisten de aftalte anvisningskriterier, vil der ske udlejning af ledige
boliger efter den almindelige venteliste, hvor boligsøgende med længst anciennitet får anvist den
ledige bolig.
Til nr. 9 og 10
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er et ghettoområde et boligområde, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af
kriterierne 1 efter stk. 1, er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning
til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2
år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de
seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,
overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme
gruppe i regionen.
Efter stk. 4, forstås et hårdt ghettoområde som et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt
betingelserne for et ghettoområde.
Efter § 61 a, stk. 5, gælder en overgangsordning for årene 2018, 2019 og 2020, hvorefter kriterierne
for et ghettoområde skal have været opfyldt de seneste fem år.
Det foreslås at der i
§ 61 a, stk. 4,
ændres 4 år til 5 år, og at henvisningen til stk. 5 udgår, således at
betingelserne for et ghettoområde skal have været opfyldt i fem år. Herved gøres
overgangsordningen permanent.
Det foreslås, at
§ 61 a, stk. 5,
herefter ophæves, idet overgangsordningen er udløbet.
Til nr. 11
29
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 6, offentliggør indenrigs- og boligministeren den 1. december
hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne for udsatte boligområder, ghettoområder og
hårde ghettoområder, jf. stk. 1, 2, 4 og 5.
Det foreslås, at i
§ 61, a, stk. 6,
der bliver til stk. 5, ændres betingelserne i stk. 1, 2, 4 og 5 til
betingelserne i stk. 1, 2 og 4 og § 61 b, stk. 1 som konsekvens af, at stk. 5 vedrørende en
overgangsordning for hårde ghettoområde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og at der
foreslås en ny kategori af boligområder, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1, om forebyggelsesområder.
Til nr. 12
Der er i den gældende almenboliglov ingen afgrænsning af almene boligområder, som er i risiko for
at udvikle sig til udsatte boligområder.
Der foreslås derfor en ny § 61 b om forebyggelsesområder.
Det foreslås i
§ 61 b, stk. 1,
at der ved et forebyggelsesområde forstås et boligområde, jf. § 61 a, stk.
3, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 30 pct., og hvor
mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden
tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de
seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de
seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,
overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Der er tale om de samme kriterier, som anvendes ved afgræsning af udsatte boligområder, men
grænseværdierne for nr. 1, 2 og 4 er tilpasset den aktuelle situation i boligområderne, som har brug
for en forebyggende indsats.
Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 3 forstås et boligområde som fysisk sammenhængende
matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000
beboere. Indenrigs- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre
matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i
boligområdet.
Formålet med at definere forebyggelsesområder er at udbrede brugen af en række redskaber, som i
dag er målrettet de udsatte boligområder, til også at kunne anvendes i forebyggelsesområder.
Hermed får boligorganisationer og kommuner bedre mulighed for over tid at ændre
beboersammensætningen i forebyggelsesområderne og at understøtte den indsats gennem fysiske
tilpasninger af bygningsmassen.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, giver en boligorganisation ret til at videregive oplysninger til andre
boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i
samme boligområde om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende i boligområdet er blevet
30
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
opsagt eller ophævet efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-10 eller
13, hvis videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i
boligområdet. Videregivelsen må alene omfatte oplysninger om navnet og adressen på den
pågældende lejer og oplysning om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller §
90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.
Bestemmelserne i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 og 4, vedrørte tidligere opsigelse fra udlejers
side på grund af, at lejeren havde tilsidesat god skik og orden, eller på grund af at lejeren havde
tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold.
Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,
ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny opsigelsesgrund som
§ 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven). Samtidig blev § 85, stk. 1, nr. 3
og 4, til § 85, stk. 1, nr. 4 og
5.
Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, blev ved en fejl ikke ændret samtidig. Den foreslåede ændring af
almenboliglovens
§ 63 e, stk. 1,
medfører, at henvisningen til § 85 i almenlejeloven opdateres,
sådan at det fortsat er de samme opsigelsesgrunde som tidligere, der er mulighed for at videregive
oplysning om.
Til nr. 14
Efter almenboliglovens § 64, stk. 4 finder bestemmelserne i § 59, stk. 3 og stk. 8-12, om kommunal
anvisning af almene ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer, § 62, om
kommunal anvisning af boliger til flygtninge, § 63 d om, at politiet kan videregive oplysninger om
strafferetlige afgørelser til en boligorganisation, og § 63 e om, at en boligorganisation kan
videregive oplysninger om et lejemål til andre boligorganisationer m.v. tilsvarende anvendelse på
almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution. For universitetsnære almene
ungdomsboliger efter § 115, stk. 6, gælder § 59, stk. 3 og 8-12, dog ikke.
Som konsekvens af at der efter § 59, stk. 6 foreslås indsat to nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede
krav til kommunal anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder, og de
gældende stk. 7-12 herefter bliver til stk. 9-14, foreslås, at i
§ 64, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
ændres stk. 8-
12 til stk. 10-14.
Til nr. 15
Alle almene boligafdelinger skal indbetale til boligorganisationens dispositionsfond.
Almenboliglovens § 80, stk. 2, fastslår størrelsen af bidrag til boligorganisationens
dispositionsfond, som boligafdelinger med boliger taget i brug før den 1. januar 1970, skal betale.
Det fremgår også, at beløbene reguleres efter byggeomkostningsindekset.
Danmarks Statistik har i 2016 taget et nyt byggeomkostningsindeks i brug med 2015 som basisår.
Den foreslåede ændring af
§ 80, stk. 2,
indeholder en opdatering af beløbene på grundlag af det nye
indeks.
Til nr. 16
Efter
§
91, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven kan Landsbyggefonden
af de midler, der er overført til
31
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
landsdispositionsfonden, jf. § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til almene boligafdelinger til lån til
finansiering af: 1) ekstraordinære udbedrings- og opretningsarbejder og afhjælpning af
sundhedsskadelige forhold inden for en samlet investeringsramme på 8.096 mio. kr. (2021-
prisniveau) i årene 2021-2026, 2) tilgængelighedsarbejder inden for en samlet investeringsramme
på 1.644 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026, 3) ombygning og sammenlægning af
lejligheder inden for en samlet investeringsramme på 304 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-
2026, og 4) forbedring af fællesarealer inden for en samlet investeringsramme på 967 mio. kr.
(2021-prisniveau) i årene 2021-2026.
Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 4, at Landsbyggefonden af midler, der er overført til
landsdispositionsfonden fra boligorganisationerne, jf. § 89, inden for investeringsramme på 830
mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i årene 2021-2026 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til
finansiering af en række arbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af
den investeringsramme kan anvendes op til 50 mio. kr. årligt til forbedringsarbejder og arbejder
med henblik på afhændelse af boligerne. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år.
Det foreslås at hæve rammen i
§ 91, stk. 4,
1. pkt., med 488 mio. kr. (2018-prisniveau) fordelt på
årene 2022-2026, således at der i de pågældende år kan anvendes 992,7 mio. kr. (2018-prisniveau)
årligt i 2022-2024. Derefter vil der uændret være afsat 830 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i 2025
og 2026. Investeringsrammen pristalsreguleres årligt. Opskrevet til 2021-prisniveau vil rammen
udgøre 1.017,2 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 og herefter 850,5 mio. kr. i 2025 og 2026.
Forslaget indebærer, at rammen fortsat kan disponeres fleksibelt over årene med henblik på
gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Det vil betyde, at uforbrugt ramme kan overføres til
senere år, og at tilsagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere
konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.
Det gælder fortsat efter § 91, stk. 7, at tilsagn fra senere år efter indenrigs- og boligministerens
godkendelse kan fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings-
og forbedringsindsatser. En fremrykning kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra
Landsbyggefonden, som godkendes af indenrigs- og boligministeren. I vurderingen af ansøgningen
vil der blive lagt vægt på aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, ligesom
Finansministeriet vil blive inddraget i vurderingen.
Til nr. 17
Ifølge almenboliglovens § 115 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der foretages de
merinvesteringer, der er nødvendige for som minimum at opfylde krav til energirammen for
bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2015, såfremt merinvesteringen er totaløkonomisk
rentabel, selv om merinvesteringerne medfører, at det af ministeren fastsatte maksimumbeløb for
nybyggeri mv. overskrides.
Der er udstedt et ny bygningsreglement i 2018, hvori bestemmelserne om energirammen for
bygningsklasse 2020 er blevet afløst af bestemmelser om lavenergiklasse.
Den foreslåede ændring bringer
§ 115 a, stk. 1,
i overensstemmelse hermed.
32
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Til nr. 18
Efter almenboliglovens § 115 a, stk. 2, udgør merinvesteringen forskellen mellem den samlede
anskaffelsessum og den anskaffelsessum, der er nødvendig for at opfylde den gældende
energiramme for bygningen i bygningsreglement 2010.
Med den foreslåede ændring af
§ 115 a, stk. 2,
henvises der til det nugældende bygningsreglement
fra 2018.
Til nr. 19
Det fremgår af almenboliglovens § 165 a, at kommunalbestyrelsen kan give almene
boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,
herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.
Bestemmelsen i § 165 a skal ses i relation til kommunalbestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed i
forhold til de almene boligorganisationer, jf. § 164. Kommunalbestyrelsen vil som
tilsynsmyndighed kunne meddele boligorganisationerne de påbud, som skønnes nødvendige for at
sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation eller dens afdelinger, jf. § 165.
Med den foreslåede ændring af
§ 165 a,
indsættes efter »udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,«:
»eller i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, stk. 1«. Dermed udvides kommunalbestyrelsens beføjelse
til at give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder til
også at omfatte de foreslåede forebyggelsesområder.
Kommunalbestyrelsen vil herefter have hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om at
iværksætte indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at imødegå, at boligområder
udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til parallelsamfund), idet påbuddene kan iværksættes,
når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.
Det fremgår af almenboliglovens § 168, at ministeren har samme beføjelser, som er tillagt
kommunalbestyrelsen efter §§ 165 og 165 a.
Med den foreslåede ændring af § 165 a, vil ministerens beføjelser derfor også udvides til at omfatte
forebyggelsesområderne.
Til nr. 20 og 21
Som konsekvens af at der efter § 59, stk. 6 indsættes to nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede krav
til kommunal anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder, og de gældende stk.
7-12 herefter bliver til stk. 9-14 foreslås, at i
§ 168 a, stk. 6
og i
§ 168 b, stk. 10,
ændres stk. 6 og 7,
til stk. 6 og 9.
Til § 2
Til nr. 1
§ 75 p i almenboligloven regulerede indtil 1. juli 2011 det økonomiske opgør mellem lejeren og
boligorganisationen i tilfælde, hvor en bolig blev solgt til lejeren.
33
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Med lov nr. 628 af 14. juni 2011 blev hele kapitlet om salg af almene boliger nyaffattet.
Bestemmelsen svarende til den tidligere § 75 p findes herefter i almenboliglovens § 75 h, stk. 2.
Referencen i almenlejelovens § 29 blev ikke samtidig ændret. Det foreslås derfor, at der i
almenlejelovens
§ 29
henvisningen til § 75 p i lov om almene boliger m.v. ændres til § 75 h, stk. 2, i
lov om almene boliger m.v.
Til nr. 2
Der findes ikke i gældende ret krav om, at fremlejetagere ved delvis fremleje af en bolig beliggende
i et udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den
pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i
§ 64, stk. 3,
at
ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af
den pågældende karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som gælder for udlejning af almene
boliger i området, ligeledes finder anvendelse ved delvis fremleje efter almenlejelovens § 64, stk. 1.
Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning,
således at der f. eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område f. eks.
skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved delvis
fremleje.
Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter
boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et
udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 4, vil lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse
skulle dokumentere, at boligen efter fremlejeforholdets etablering vil blive beboet af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.
Det bemærkes, at almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når
lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er
berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde
anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.
Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, jf. den
foreslåede § 4, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.
Til nr. 3
34
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Der findes ikke i gældende ret regler krav om, at fremlejetagere ved fremleje af hele boligen
beliggende i et udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig
af den pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i
§ 65, stk. 6,
at
ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af
den pågældende karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som kommunen har fastsat for at
forbedre beboersammensætningen i området, ligeledes finder anvendelse ved fremleje af hele
boligen efter almenlejelovens § 65, stk. 1.
Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning,
således at der f. eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område f. eks.
skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved fuldstændig
fremleje.
Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter
boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et
udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 4, vil lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse
skulle dokumentere, at boligen efter fremlejeforholdets etablering vil blive beboet af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.
Det bemærkes, at almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når
lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er
berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde
anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.
Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, jf. den
foreslåede § 4, stk. 2.
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.
Til nr. 4
Ved fremleje skal lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse give udlejeren en kopi af
fremlejeaftalen, jf. almenlejelovens § 66, stk. 1.
Der findes ikke i gældende ret krav om, at lejer inden begyndelsen af en fremlejeperiode over for
udlejer dokumenterer, at boliger beliggende i et udsat boligområde efter fremlejeforholdets
35
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af
den pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i
§ 66, stk. 2,
at
angår fremlejeaftalen en bolig beliggende i et
udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal lejeren tillige inden fremlejeperiodens
begyndelse fremsende fornøden dokumentation for, at boligen efter fremlejeforholdets etablering
bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den
pågældende karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at udlejer inden fremlejeperiodens begyndelse får fornøden
dokumentation for, at betingelserne i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 2 eller nr. 3 er
opfyldt.
Bestemmelsen får den virkning, at lejer inden fremlejeperiodens begyndelse skal fremsende
fornøden dokumentation for, at betingelserne iht. den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2, hvis der
er tale om delvis fremleje, eller den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 3, hvis der er tale om
fuldstændig fremleje, er opfyldt.
Det bemærkes, at almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når
lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er
berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde
anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.
Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, jf. den
foreslåede § 4, stk. 2.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.
Til nr. 5
Der findes ikke i gældende ret krav om, at den indflyttende lejer ved bytte af boliger beliggende i et
udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den
pågældende karakter.
Det foreslås som en ny bestemmelse i
§ 69, stk. 7,
at
ved bytning af en bolig beliggende i et udsat
boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal den pågældende bolig efter bytningen bebos
af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende
karakter.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som kommunen har fastsat, for at
ændre beboersammensætningen i området, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4, ligeledes finder
anvendelse ved bytning af boliger iht. almenlejelovens § 69.
Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning,
således at der f. eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område f. eks.
skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved bytte af
boliger.
36
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter
boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et
udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand.
Ønsker en lejer i strid med bestemmelsen at bytte med en person, som ikke opfylder betingelserne,
vil udlejer som ved andre former for uberettigede bytter kunne nægte at acceptere byttet.
Bestemmelsen får virkning for alle aftaler om bytte indgået efter lovens ikrafttræden, jf. den
foreslåede § 4, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.
Til nr. 6
Efter almenlejelovens § 86, stk. 1, 2. pkt., skal udlejeren tilbyde en lejer en erstatningsbolig, når
lejeren opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 2. Udlejeren kan ifølge denne bestemmelse opsige lejeaftalen,
når en ejendom, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., helt eller delvis overdrages.
For beboere i sådanne ejendomme, der er eller har været en del af et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a,
stk. 4, i lov om almene boliger m.v., hvor overdragelsen sker som et led i en
fælles udviklingsplan
eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,
kan der dog alene tilbydes erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde, jf.
almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at der
i § 86, stk. 1, 3. pkt.,
termen hårdt ghettoområde ændres til et
omdannelsesområde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås gennem hele
almenboligloven at anvende termerne parallelsamfund i stedet for ghettoområde og
omdannelsesområde i stedet for hårdt ghettoområde.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at kommunalbestyrelsen i kommuner,
hvor reglerne i almenboliglovens § 51 b, stk. 1, eller § 59, stk. 4, om afvisning og anvisning af
boligsøgende finder anvendelse, kan indgå aftale om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne
lejligheder i private udlejningsejendomme mod at yde en godtgørelse til ejeren. Aftalen om
anvisningsret indgås med henblik på løse boligsociale opgaver.
Det er frivilligt for den enkelte udlejer at indgå aftale om kommunal anvisningsret.
37
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås, at
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres, således at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale efter
reglerne i denne lov om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private
udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 4.
Hermed vil den nuværende afgræsning vedrørende kredsen af kommuner, der kan indgå aftale efter
loven, blive ophævet. Fremover vil enhver kommunalbestyrelse kunne indgå aftale med private
udlejere.
Formålet med ændringen er at styrke den eksisterende aftalebaserede ordning vedrørende
kommunalbestyrelsens anvisningsret til private udlejningsejendomme, som i dag kun omfatter
kommuner, som anvender kombineret udlejning. Ordningen skal styrkes ved, at den skal omfatte
alle kommuner.
Den foreslåede ændring vil medføre, at alle kommuner fremover vil have mulighed for at indgå
aftale om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme i
kommunen. Det vil således ikke længere være en forudsætning, at reglerne om kombineret
udlejning i almenboliglovens § 51 b og § 59, stk. 4, anvendes i kommunen.
Udvidelsen af ordningen om kommunalbestyrelsens anvisningsret til lejligheder i private
udlejningsejendomme skal ses i sammenhæng med opgøret med parallelsamfund i Danmark. Det
præciseres derfor i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale om erhvervelse af
anvisningsret med henblik på at understøtte kommunens initiativer mod parallelsamfund.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal anvisningsret, at aftale efter 1. pkt. kun kan
indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i enkelte ejendomme.
Kommunalbestyrelsen kan således bruge den opnåede anvisningsmulighed til at løse boligsociale
anvisningsbehov i kommunen.
Det foreslås, at der i
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes, at aftale efter 1. pkt. kan indgås med henblik på at
understøtte indsatser mod parallelsamfund. Bestemmelsen vil give mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan indgå aftale også med henblik på at sikre boliger til boligsøgende, som
på grund af særlige udlejningskriterier ikke kan få anvist bolig i en almen boligafdeling.
Der kan eksempelvis være tale om boligsøgende, som afvises efter § 51 b, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v. (kombineret udlejning), boligsøgende i en afdeling omfattet af obligatorisk fleksibel
udlejning, som springes over på ventelisten på grund af manglende opfyldelse af
udlejningskriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 60, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.,
boligsøgende, som boligorganisationen afviser efter almenboliglovens § 51 c, fordi boligen ligger i
et hårdt ghettoområde og den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager
selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, eller beboere, som
38
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
skal genhuses i forbindelse med gennemførelse af en udviklingsplan efter almenboliglovens §§ 168
a og b.
Forslaget vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at udvide anvisningspotentialet, når anvisning
af boliger, som kommunalbestyrelsen får til rådighed fra almene boligorganisationer ikke er
tilstrækkelig.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal anvisningsret, at aftalen om erhvervelse af
anvisningsret indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år.
Det foreslås i den affattede
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
at varigheden af anvisningsretten aftales af
kommunalbestyrelsen og udlejeren.
Den foreslåede ændring vil medføre, at tidsbegrænsningen på 6 år vedrørende aftaler om
anvisningsret til private udlejningslejligheder ophæves. Varigheden af aftalen om anvisningsret
aftales derfor frit mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren. Kommunalbestyrelsen må i den
forbindelse vurdere, hvor længe kommunalbestyrelsen vil have behov at gøre brug af
anvisningsretten til løsning af kommunens boligsociale opgaver.
Det vil som hidtil gælde, at der ikke vil kunne indgås ny aftale om anvisningsret vedrørende en
ejendom, hvorom kommunalbestyrelsen tidligere har haft anvisningsret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 4, stk. 3, 4. pkt., i lov om kommunal anvisningsret, at udlejeren kan afsætte
godtgørelsen for anvisningsretten på vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes
Investeringsfond. Udlejeren vil i den forbindelse være forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-
perioden udbetalte godtgørelsesbeløb på den pågældende konto.
Det foreslås at ændre § 4,
stk. 3, 4. pkt.,
således, at
»6-års-perioden«
ændres til
»den
aftalte
periode«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 3, nr. 3, om, at tidsbegrænsningen på 6 år
for aftaler om kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme ophæves.
Udlejeren vil fortsat være forpligtet til at afsætte de senere udbetalte godtgørelsesbeløb i den aftalte
periode på vedligeholdelseskontoen i Grundejernes Investeringsfond, hvis udlejeren vælger at
afsætte godtgørelsen på vedligeholdelseskontoen, jf. anvisningsretslovens § 4, stk. 3, 3. pkt.
Til § 4
Det foreslås i
stk.1,
at loven træder i kraft den 30. november 2021.
De love, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede
ændringer vil derfor heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
39
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2. juli 2021
Det foreslås i
stk. 2,
at § 2, nr. 2-5, finder anvendelse på alle fremlejeforhold og aftaler om bytte,
som etableres efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen vil indebære, at samtlige fremlejehold og aftaler om bytte, som etableres efter denne
lovs ikrafttræden, omfattes af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1 og 2, uanset om det
lejeforhold, som fremlejeforholdet eller byttet udspringer af, er indgået inden lovens ikrafttræden.
40