Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2261633_0001.png
Folketingets beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Orientering om fejl i beregningen af den kommunale refusion
for sygedagpengeudgifter
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-7087
12. oktober 2020
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er sket en fejl i beregningen af statsrefusi-
onen til kommunerne for sygedagpengeudgifter. Fejlen berører kommunernes og
statens regnskab, men ikke udbetalingerne af sygedagpenge til borgerne og syge-
dagpengerefusion til arbejdsgiverne. Der er således ingen borgere eller virksomhe-
der, der er berørt af fejlen.
Fejlen skyldes, at KMD, som leverer den kommunale it-understøttelse på sygedag-
pengeområdet, i en periode fra januar til juni 2020 har sendt de oplysninger om sy-
gedagpengeudgifter, de får fra virksomhedsindberetningerne, både direkte samt via
indkomstregisteret til det kommunalt ejede Ydelsesrefusion (YR), som beregner
statsrefusionerne på en række indkomstoverførelser. Det har medført, at YR har be-
regnet dobbelt refusion af de virksomhedsindberettede sygedagpengeudgifter sva-
rende til 1,2 mia. kr., som er blevet udbetalt for meget til kommunerne.
Jeg har taget initiativ til, at fejlen bliver rettet hurtigst muligt, og kommunerne skal
derfor tilbagebetale den dobbelte refusion.
Jeg har ikke anledning til at tro, at fejlen skulle vedrøre andre beregninger i YR.
Det er dog en sag, som jeg ser med stor alvor på. Derfor vil Beskæftigelsesministe-
riet rejse sagen for KL, som driver YR og bede dem vurdere, om der skal ændres i
systemet i lyset af den aktuelle sag. Desuden vil bekendtgørelsen for YR blive gen-
nemgået med henblik på at vurdere, om der er behov for præciseringer. Endelig har
jeg bedt om, at sagen bliver fulgt tæt i forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekrutterings tilsyn med YR.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard