Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 442
Offentligt
2452889_0001.png
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Vedr.: Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) (Dok.nr.
21/00980-5/STM)
29. september 2021
J.nr. 2021-2421
Folketingets Ombudsmand har ved brev af 6. maj 2021 bedt Beskæftigelsesmini-
steriet om en ny status på de initiativer, som ministeriet, herunder Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering (STAR), har iværksat i forhold til Kommunernes Sy-
gedagpengesystem (KSD).
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der har været afholdt to møder mellem KL
og STAR hhv. den 2. juli og den 13. september 2021 om status på KSD. På mødet
den 13. september 2021 gav KL en opdateret status om KSD. KL oplyste, at de
iværksatte initiativer følges tæt og forløber planmæssigt.
KL oplyste, at der i august 2021 er afholdt møde med de kommunale direktører for
beskæftigelsesområdet om KSD, hvorved der sikres information om status og op-
mærksomhed om udfordringerne på ledelsesmæssigt niveau. Næste møde er plan-
lagt til den 27. september 2021.
STAR har i forbindelse med den kommunale regnskabsafslutning for 2020 haft fo-
kus på revisionserklæringer ift. KSD.
STAR sendte den 18. december 2020 et brev til landets kommuner om, at kommu-
nerne bedes sikre, at der afregnes korrekt over for borgerne samt at de kommunale
revisorer skulle være opmærksomme på udfordringerne med KSD i forbindelse
med den afsluttende revision.
Kommunale revisorer henledte i maj 2021 STAR´s opmærksomhed på, at det i 3.
partserklæringen om applikationskontroller m.v. i relation til KSD fremgår, at der i
2020 har været registreret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD, som kan have
medført, at der har været fejl i udbetalingerne.
Det drejer sig om denne passus i PWC´s revisorerklæring af 19. maj 2021 om ap-
plikationskontroller i relation til KSD:
”Vi har konstateret, at der i løbet af erklæringsperioden har været registreret mere
end 100 fejl i beregningerne i KSD, som har medført et behov for udvikling og æn-
dring af KSD. En delmængde af disse fejl har medført, at der i perioden har været
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Orientering om nyt svar til Folketingets Ombudsmand om Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), fra beskæftigelsesministeren
fejl i udbetalinger til borgerne, og som har medført behov for en manuel korrektion
hos kommunerne eller en automatisk korrektion i KSD med tilbagevirkende kraft.
Vi har dog konstateret, at KMD har gennemført de nødvendige ændringer til KSD,
og vi har ikke i vores stikprøvetest i marts 2021 af beregningerne i KSD identifice-
ret tilsvarende fejl”.
Forud for kommunalbestyrelsernes behandling af regnskabet for 2020 foreslog
STAR KOMBIT at tydeliggøre, om KMD´s revisors erklæring vedrører konstate-
rede og tidligere omtalte kendte fejl, der allerede er håndteret ved manuelle ar-
bejdsgange og workarounds, eller der er tale om nye fejl.
I den forbindelse har STAR noteret sig, at KOMBIT den 4. juni 2021 har udsendt
et nyhedsbrev om KSD, hvoraf det fremgår, at 3. partserklæringen dækker over
regnskabsåret 2020 og derfor har bemærkninger, der går på allerede kendte pro-
blemstillinger, som der løbende er rettet op på og kommunikeret om.
STAR vil også i forbindelse med den kommunale regnskabsafslutning for 2021
have fokus på revisionserklæringer ift. KSD.
STAR vurderer på basis af den seneste status fra KL, at arbejdet med fejlretningen
af KSD overordnet skrider planmæssigt frem. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering har aftalt med KL, at der derfor ikke fremover afholdes regelmæssige
møder, men at der tages kontakt, hvis der skulle opstå forsinkelser eller nye udfor-
dringer ift. KSD.
Venlig hilsen
Christian Solgaard
Kontorchef
2