Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del Bilag 63
Offentligt
2427845_0001.png
Center for Sundhed
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Sundhedsministeriet
Opgang
Telefon
Direkte
Web
B
38 66 50 00
24790411
[email protected]
Journal-nr.: 20015511
Ref.: cabuhe
Dato: 8. juni 2021
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes be-
retning om indsatsen for at nedbringe
tvang i psykiatrien
Regionsrådet i Region Hovedstaden er af Sundhedsministeriet blevet anmo-
det om at afgive en udtalelse om Statsrevisorernes beretning nr. 11/2020. Det
er overordnet Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget
en grundig analyse af indsatsen for at nedbringe tvang i psykiatrien.
Baggrund
Rigsrevisionen tog i februar 2020 initiativ til undersøgelsen, som har udmøntet
sig i beretning nr. 11/2020, da de mente, at der er indikationer på, at det ikke
er lykkes at nedbringe brugen af tvang som forudsat i finansloven for 2014.
Formålet med undersøgelsen var således at vurdere, om Sundhedsministeriet
og regionerne har styret indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien,
så det fastsatte mål indfries. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgel-
sen valgt at fokusere på styringen af indsatsen for at nedbringe tvang i Region
Hovedstaden og Region Nordjylland. De to regioner er valgt, da de samlet set
ved undersøgelsens igangsættelse – opgjort på baggrund af monitoreringer
over udviklingen - var henholdsvis tættest på og længst fra at indfri målsætnin-
gerne om at nedbringe tvang. Hensigten har været at belyse, om der er tyde-
lige forskelle i de 2 regioners overordnede styringstilgang til at nedbringe
tvang.
Udtalelse
Region Hovedstadens ser positivt på Rigsrevisionens beretning om indsatsen
for at nedbringe tvang i psykiatrien. Rigsrevisionen har gode og vigtige pointer
i undersøgelsen særligt omkring partnerskabsaftalen med regionerne, som vi-
ser, at der stadig er potentiale for forbedringer og grundlag for indgåelse af en
§71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 63: Ministerredegørelse til beretning nr. 11/2020 om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien
2427845_0002.png
ny partnerskabsaftale omkring nedbringelsen af tvang i psykiatrien. Som det
fremgår af ”Danske Regioners Position for Fremtidens Psykiatri” har partner-
skabet bl.a. tydeliggjort et behov for at inddrage det samlede patientforløb.
Kommunerne er bl.a.derfor en vigtig part i et nyt nationalt partnerskab om at
afskaffe brugen af tvang overfor mennesker med psykisk sygdom.
Region Hovedstaden er ikke enig i Rigsrevisionens konklusion om, at Region
Hovedstaden kun i nogen grad har haft systematisk styring af indsatsen for at
nedbringe tvang, og at der ikke er fulgt op på, om de iværksatte initiativer bi-
drager til nedbringelsen af tvang. Region Hovedstaden har, som det også
fremgår af beretningen, siden 2014 haft ledelsesmæssigt fokus og fulgt de en-
kelte initiativer systematisk til dørs med udbredelse af gode erfaringer og for-
bedringer mellem centrene i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover har
Region Hovedstaden løbende foretaget en række databaserede analyser med
henblik på at forklare forskelle i anvendelse af tvang på de forskellige enhe-
der.
Indsatser for nedbringelse af tvang i Region Hovedsta-
den
Anvendelsen af tvang følges kontinuerligt i Region Hovedstadens Psykiatris
direktion, på centerledelses- og afdelingsledelsesniveau. Der er ligeledes poli-
tisk og administrativt stort fokus på udviklingen i tvangsanvendelsen.
Region Hovedstaden har aktuelt særligt fokus på følgende i indsatser for at re-
ducere brugen af tvang:
Tværsektorielt samarbejde
Fortsat og udvidet implementering af tavlemøder om forebyggelse af
tvangsindlæggelser i det tværgående samarbejde i regi af regionens
samarbejdsudvalgsstruktur. Konkret betyder det, at der sættes fokus
på forebyggelse af tvangsindlæggelser på møderne i samordningsud-
valgene og på netværksmøder.
Udbredelse af F-ACT Teams (Flexible Assertive Community Treat-
ment), der tilbyder fleksibel udgående og opsøgende behandling i nær-
miljøet.
På netværksmøder med patienter, som er tilknyttet et botilbud og tidli-
gere har været tvangsindlagt, skal botilbudslederen (på det botilbud,
patienten er tilknyttet) inviteres med. Formålet er at sikre, at der kan la-
ves aftaler, som kan være med til at forebygge fremtidige tvangsind-
læggelser.
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om indsatsen for at nedbringe tvang i psy-
kiatrien
Side 2
§71, Alm.del - 2020-21 - Bilag 63: Ministerredegørelse til beretning nr. 11/2020 om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien
2427845_0003.png
Forhåndstilkendegivelser og opfølgningssamtaler
Fokus på indhentning af forhåndstilkendegivelser og afholdelse af ef-
tersamtaler og anvendelse af information om patienternes overordnede
præferencer i styringsøjemed i forhold til opfølgning på brug af
mindstemiddel og uhensigtsmæssig substitution mellem tvangsformer.
Herunder mulighed for digital understøttelse via Sundhedsplatformen.
Region Hovedstaden har i denne sammenhæng et særligt fokus på de
seneste data fra den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevel-
ser.
Kompetence, kompetenceudvikling og aktiviteter
Region Hovedstaden har, inspireret af arbejdet i regi af satspuljepro-
jektet ’Bæltefri afdelinger’, besluttet, at der skal etableres en interven-
tionsteamfunktion – i form af uddannelse af såkaldte forebyggelsesin-
struktører - på de fem almenpsykiatriske centre med akutmodtagelse i
regionen. Målet er at sikre en tidlig, forebyggende og deeskalerende
indsats samt forbedre håndteringen af eventuelle akutte situationer.
Region Hovedstaden er pt. i færd med at udvikle et målrettet uddannel-
sesforløb for forebyggelsesinstruktørerne, der forventes udbudt 2. hal-
vår 2021.
Der er i Region Hovedstaden med budget 2021 afsat 17,8 mio. kr. til
en bred opnormering af personalet på alle intensive afsnit i psykiatrien
og 4,5 mio. kr. til uddannelse af plejepersonale. Formålet er at styrke
behandlingen, nedbringe brugen af tvang og forebygge genindlæggel-
ser. Der er ligeledes i forbindelse med budget 2022 et budgetforslag
om nedbringelse af tvang med særligt fokus på børn og unge.
Derudover er der et generelt fokus på at genbesøge de gode initiativer
og sikre, at de fungerer efter hensigten fx interventions teams (forebyg-
gelses-instruktører), safeward indsatser mv.
Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om indsatsen for at nedbringe tvang i psy-
kiatrien
Side 3