BILAG 37a
Opdateret september 2021
Bilag med tabeller.
1. Udjævning af landbrugsstøtten – afskaffelse af betalingsrettigheder
En udjævning og afskaffelse af betalingsrettighederne vil betyde, at landbrugerne fra den kommende
reformperiodes start vil modtage en éns støttesats pr. ha. Dette medfører en omfordeling af støtte i
erhvervet, hvor især kvægsektoren (mælk og oksekød) vil opleve reduktion i støtten. Men selv inden for
de mest berørte sektorer vil der være bedrifter, der ved en éns støttesats pr. ha vil modtage mere støtte
end før udjævningen. For kartoffelstivelsessektoren anslås en reduktion i støtten på samlet set 27 mio.
kr., hvilket vil kunne afbødes ved et plante eco-scheme. Et sådant eco-scheme er under udformning og
midler er allokeret i 2023. I sukkerroesektoren ses en nettogevinst (+4 mio. kr.) ved en udjævning og
afskaffelse af betalingsrettighederne.
Tabel 1.1 Status quo støtte (7 pct. fleks)
Sektor
Kvæg (oksekød og mælk)
Kartoffelstivelse
Sukker
Netto tab/gevinst
- 208 mio. kr.
- 27 mio. kr.
+ 4 mio. kr.
Note: Beregningerne er baseret på 2019-arealer, 2019-værdier for betalingsrettighederne, og forventet støtte per
ha i 2023. Kartoffelstivelsesektoren er defineret som alle bedrifter, der har stivelseskartofler.
Det følgende beskriver tallene med fokus på de bedrifter, der
mister
støtte ved afskaffelse af
betalingsrettigheder.
Ved en udjævning og afskaffelse af betalingsrettighederne er det forventede antal landbrugere, der
samlet set mister støtte 7.801. Heraf udgør 3.508 aktive kvæg- eller mælkeproducenter. Af de 3.508
bedrifter er det 3.267 bedrifter, som mister støtte ved en udjævning og afskaffelse af
betalingsrettighederne. I nedenstående tabel er kvægbedrifterne fordelt på 10-procent-intervaller. I
kolonnen ”samlet tab efter afbødning” ses den støtte, der kan opnås efter udjævning og med mulighed
for at søge eco-scheme klima- og miljøvenlig græs samt slagtepræmie. Beregningen er foretaget på basis
af indleverede dyr og anmeldte græsarealer i 2020. Det gennemsnitlige tab i støtte pr. bedrift reduceres
dermed fra ca. 67.000 kr. uden afbødende tiltag, til ca. 13.000 kr. efter afbødende tiltag.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K