Aktstk. 232 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om bilag 36 og bilag 37 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som aftalt på samråd om Aktstk. 232 Aktstykke om igangsættelse af it-projektet CAP2020 IT Regelimplementering den 12. maj 2021.

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 232 § 24 Bilag 2
Offentligt

Bilag 36

Den 4. maj 2021

A. Den fælles landbrugspolitik i EU

Den kommende CAP-reform 2023-2027

Med de nye rammer for den fælles landbrugspolitik (CAP) i EU for perioden 2023-2027 vil hvert

medlemsland for første gang skulle sætte en samlet plan op for, hvordan de krav og muligheder, der er

til rådighed i denne EU-politik, skal anvendes. Det betyder, at der ikke længere vil være et

landdistriktsprogram, der udmønter midlerne i søjle II, men derimod en samlet CAP-plan, der skal vise,

hvorledes Danmark vil udmønte både søjle I og II, herunder hvordan de overordnede fælles

målsætninger for alle EU-lande vil blive adresseret i Danmark, givet det udgangspunkt og de behov, der

er identificeret. Det overordnede mål med den fælles landbrugspolitik er at fremme en bæredygtig

udvikling af landbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne. Dette skal ske ved at fremme og

styrke udviklingen af en robust og mangfoldig sektor; miljøbeskyttelse og klimatiltag samt den

socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. CAP-planen skal godkendes af EU-Kommissionen,

ligesom eventuelle senere ændringer af planen skal godkendes.

Nærværende notat giver en gennemgang af de forskellige elementer, som indgår i implementeringen af

den fælles landbrugspolitik i Danmark. Udmøntning er endvidere angivet i fremhævede tekstbokse i

notatet. Der skal gøres opmærksom på, at notatet tager udgangspunkt i Rådets holdning fra oktober

2020, men i forhold til grøn øremærkning tages dog udgangspunkt i det pt. forventede kompromis. Der

kan således ske ændringer i forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i de

igangværende trilogforhandlinger og blive behov for tilpasninger, når den endelige CAP-reform er

vedtaget. Der forventes en politisk vedtagelse af reformen i EU i maj/juni 2021.

Styrkede ambitioner for miljø- og klimamålsætninger

Medlemsstaten skal sikre, at den nationale CAP-plan indeholder et overordnet højere bidrag til

opfyldelsen af miljø- og klimamålsætningerne i CAP’en sammenlignet med perioden 2014-2020. I CAP-

planen skal medlemsstaten redegøre for, hvordan man vil sikre, at målsætningen om øgede miljø- og

klimaambitioner indfries.

Grøn ramme

CAP-planen vil også skulle beskrive det nye, stærkere samspil mellem grønne indsatser, det vil sige

indsatser målrettet miljø, klima og biodiversitet i søjle I og II med henblik på at understøtte de politiske

målsætninger. De grønne indsatser hviler på kravene i konditionalitet, der afløser de nuværende grønne

krav og krydsoverensstemmelse. Oven på disse basiskrav kan medlemsstaten udbyde frivillige

støtteordninger i både søjle I og II. Medlemsstaterne er tildelt midler i hver søjle, men der er også

mulighed for at overføre midler mellem søjlerne. Fordelingen af EU-midler mellem søjlerne i Danmark

er i udgangssituationen, at ca. 90 pct. ligger i søjle I og ca. 10 pct. i søjle II. Herudover skal der tilføres

yderligere national finansiering til indsatserne under søjle II. For EU-gennemsnittet er fordelingen af

midler knap 75 pct. i søjle I og godt 25 pct. i søjle II.

Fleksibilitet mellem søjlerne:

Muligheden for at overføre midler mellem søjlerne udvides. For Danmark

er det muligt at overføre op til 25 pct. af midlerne fra Søjle I i årene 2023-2026 til Søjle II, hvor de er til

rådighed 2024-2027. Herudover er det muligt at overføre yderligere 15 procentpoint til Søjle II, hvis

midlerne anvendes til miljø- og klimaformål. Sidst kan der overføres ekstra 2 procentpoint til indsatser

rettet mod unge landbrugere. Det er også muligt at overføre midler den modsatte vej ved at overføre op

til 25 pct. fra søjle II årene 2024-2027 til søjle I, hvor de er til rådighed 2023-2026. Det bemærkes, at

overførslen til SII i 2023 maksimalt kan udgøre 15 pct., da dette reguleres i de nuværende EU-regler.

Beslutningen om overførsel mellem søjlerne kan ændres årligt fra 2025.

Grøn øremærkning:

Der vil være et krav om, hvor mange midler, landene mindst skal anvende på

grønne indsatser i søjle I og II. Hidtil har der alene været et krav i søjle II.

Aktstk. 232 - 2020-21 - Bilag 2: Orientering om bilag 36 og bilag 37 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som aftalt på samråd om Aktstk. 232 Aktstykke om igangsættelse af it-projektet CAP2020 IT Regelimplementering den 12. maj 2021.

Grøn øremærkning i Søjle I:

Det nye krav om grøn øremærkning under Søjle I forventes at resultere i,

at der skal anvendes mindst 22 pct. af midlerne i Søjle I til eco-schemes i 2023 og 2024, og 25 pct. for

årene 2025-2027. Eco-schemes er etårige ordninger rettet mod miljø, klima og biodiversitet. Såfremt

medlemsstaten ”overopfylder” kravet om grøn øremærkning i SII (se også næste punkt), forventes det

muligt at modregne det i opfyldelsen af eco-scheme-øremærkningen. Eco-schemes forventes dog som

minimum at skulle udgøre halvdelen af den grønne øremærkning i Søjle 1, dvs. henholdsvis 11 og 12,5

pct. af midlerne i søjle I. Beregningen sker efter eventuel overførsel af midler til søjle II. Den konkrete

opgørelse ses i bilag 37, tabel 1. Allokeringen til eco-schemes forventes at kunne ændres årligt gennem

ændring af CAP-planen.

Eco-schemes:

Et nyt element i CAP-reformen er de såkaldte eco-schemes. Det er et-årige grønne

støtteordninger til gavn for miljø-, klima- og biodiversitet under Søjle I, som landbrugerne kan søge. De

konkrete eco-schemes defineres af medlemsstaten i dens CAP-plan. Det er muligt at anvende en betaling

pr. støtteberettiget hektar eller en betaling pr. dyreenhed. Der kan gives støtte til forpligtigelser, der går

videre end allerede eksisterende krav som f.eks. konditionalitet og nationale krav. Landbrugere kan søge

støtten til arealer, der er støtteberettigede til basisindkomststøtten, og forpligter sig til, på udvalgte

arealer at yde en ekstra indsats på miljø-, klima- og biodiversitetsmålsætninger. Støtten kan opgøres

som kompensation for ekstra omkostninger eller tabt indtjening som følge af forpligtelsen, eller det kan

være en støtte i tillæg til indkomststøtten og dermed uden kobling til en produktion.

Eco-schemes er et nyt element, hvor søgningen kan være usikker, og ikke-søgte midler kan ikke

overføres til det følgende år, da EU-budgettet på søjle I er et-årigt, samt øremærkningskravet på eco-

schemes skal opfyldes. For at give mulighed for at sikre, at midlerne bliver anvendt, er der mulighed for

i en vis grad at lade støttesatserne variere inden for en i forvejen fastsat procentsats mellem de enkelte

eco-schemes og i forhold til basisindkomststøtten. I de første to år (2023 og 2024) er der endvidere

mulighed for at overføre eventuelle fortsat ubrugte midler til søjle II, hvis variationen ikke er

tilstrækkelig.

Grøn øremærkning i Søjle II:

Medlemsstaten skal sikre, at mindst 30 pct. af EU-midlerne i søjle II,

inklusiv eventuelle fleksmidler, anvendes til miljø, klima og biodiversitetsformål set over perioden

2023-2027. Såfremt der er en overopfyldelse over perioden, kan disse midler indregnes i opfyldelsen af

øremærkningen på eco-schemes i søjle I. De udgifter, der kan medtælles, er til arealer og investeringer

til miljø, klima og biodiversitetsformål.

Foreslåede eco-schemes:



Økologisk arealtilskud:

Formålet med ordningen er at understøtte både omlægning til og

opretholdelse af økologisk drift af landbrugsarealer for derved at opnå en række fordele for klima,

miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. I eco-schemet ydes i 2023 og 2024 et forhøjet omlægningstillæg

til alle arealer samt et forhøjet kvælstof(N)-tillæg. Økologisk arealtilskud findes i dag som en 3-5-

årig tilsagnsordning under landdistriktsprogrammet, hvor de sidste tilsagn planlægges påbegyndt

i 2021 og afsluttet i 2024. I takt med at tilsagnene udløber søges støtten derefter direkte under dette

eco-scheme.



Miljø- og klimavenligt græs:

Formålet med ordningen er at udsætte pløjningen af græsarealer,

hvorved der opnås en miljø- og klimaeffekt på det enkelte areal. Sekundært, bidrager den længere

periode uden pløjning til forbedret mikrobiologi og frugtbarhed i jorden. Ordningen kan søges af

landbrugere med arealer, som har været udlagt med græs i omdrift eller permanent græs uden at

have været omlagt eller pløjet i mindst to eller flere sammenhængende år forud for støtteåret, og

som ikke opfylder prioriteringskriterierne for ordningen pleje af græs- og naturarealer eller i

forvejen er omfattet af et pløjeforbud. Arealet må i det år, der søges om støtte, ikke omlægges eller

pløjes i hele året. Hovedparten af de potentielle arealer til ordningen findes hos mælke- og

kvægproducenter. Ordningen skal ses i sammenhæng med, at arealstøtten bliver den samme for

alle landbrugsarealer, når betalingsrettighederne afskaffes fra 2023.



Ekstensivering/brak med slæt på kulstofrige arealer:

Formålet med ordningen er en gradvis

udpining (fjernelse af næringsstoffer) af arealernes næringsstofindhold gennem slæt (fjernelse af

biomasse fra arealet) og ophør af gødskning. Udpiningen kan forberede jorderne til en evt. senere

aktiv udtagning, hvor risiko for fosformobilisering kan udgøre en barriere for gennemførsel.

Ordningen kan søges af landbrugere, der har arealer med mindst 6 pct. organisk kulstofindhold.

Ordningen udbydes i 2022 under LDP og herefter som eco-scheme.

Målrettet regulering:

Formålet med ordningen er at reducere kvælstofudledningen. Ordningen

findes i dag under søjle II (Landdistriktsprogrammet). Med ordningen ydes kompensation til

landbrugere med arealer, hvor der er et indsatsbehov for at reducere kvælstofudledningen. Der

ydes støtte til udlægning af efterafgrøder eller alternativer hertil. Dermed er ordningens formål at

understøtte Vandrammedirektivimplementering frem mod 2027. Kompensationen kan frem til og

med 2025 søges i søjle II, men vil søges overført som eco-scheme i 2026 og 2027.

Plantebaseret fødevareproduktion:

Formålet med ordningen er at understøtte den plantebaserede

dagsorden. Ordningen skal således bruges til at understøtte en mere varieret planteproduktion i

2023, med fokus på planter, der kan indgå i humant konsum og mindre fokus på foderafgrøder.

Reserve til eco-schemes:

Der indgår endvidere en reserve 2023-2027, der skal udmøntes.

Fleksibilitet til sikring af hjemtag af EU-midler:

Der foreslås indført et spænd på op til 10 pct. på

eco-schemes og et spænd på op til 3 pct. på basisindkomststøtten.



Definitioner:

I CAP-planen skal fastlægges en række generelle definitioner af landbrugsarealer

berettiget til støtte under søjle II. Det omhandler f.eks. det støtteberettigede areal, hvad der forstås ved

landbrugsaktivitet m.m. I den nuværende reform er disse fastlagt i EU-reglerne – eventuelt med enkelte

optioner, medlemsstaterne kan vælge mellem. I den nye reform er rammerne fortsat fastlagt i EU-

reglerne, men der gives medlemsstaterne større mulighed for at supplere definitionerne. Særligt i

forhold til definitionen af det støtteberettigede areal gives der langt videre muligheder for, at arealet

tillades at indeholde områder, som ikke dyrkes. Dette kaldes populært bruttoarealmodellen.

Støtteberettigede hektar (søjle I):

Definitionen af støtteberettigede hektar omfatter landbrugsarealer,

der anvendes landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter til produktionsformål eller

opretholdes i landbrugsmæssig stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning. Medlemsstaterne

kan som noget nyt beslutte, at støtteberettigede hektar også indeholder elementer som f.eks.

småbiotoper, så længe de ikke er dominerende på arealet (bruttoarealmodellen), og arealet således

hovedsageligt anvendes til landbrugsformål. Denne mulighed betyder, at der kan udbetales direkte

støtte til landbrugsarealerne, uanset om dele af arealet f.eks. udvikles til småbiotoper eller ikke dyrkes

grundet f.eks. vand på arealet. Endvidere ændres det nuværende krav om, at arealet skal leve op til

betingelserne for støtteberettigede hektar hele året til udelukkende at gælde i dyrkningsperioden,

således at arealer, der f.eks. tilplantes med en ikke-støtteberettiget afgrøde (f.eks. skov eller juletræer)

sidst på støtteåret, ikke mister støtten for det indeværende år. Landbrugsarealer, der ikke længere kan

opfylde kravet til støtteberettigelse, mister støtten, men dette gælder ikke, hvis det skyldes indsatser i

medfør af vandrammedirektivet, Natura2000-direktiverne, eller støtte til privat skovrejsning.

Undtagelserne udvides med reformen til også at gælde arealer, hvorpå ændringerne sker med sigte på

klima, miljø og biodiversitet.

Landbrugsaktivitet:

Landbrugsaktivitet skal defineres på en måde, der inkluderer både produktion af

landbrugsprodukter, såvel som lavskov med kort omdriftstid og skovlandbrug. Dertil kommer, at et

landbrugsareal skal bevares i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning.

Landbrugsareal:

Alle landbrugsarealer skal defineres på en måde, så det omfatter både agerjord,

permanente afgrøder og permanente græsarealer. Permanent græs defineres fortsat som

landbrugsarealer, der har været udlagt med græs og andet grønfoder i mere end fem år i træk, uanset

om de har været pløjet og isået med græs og andet grøntfoder undervejs. Det har gennem mange år været

et EU-krav, at den relative andel af permanent græs skal opretholdes. Arealer med permanent græs kan

pløjes eller omlægges, så længe den nationale andel af permanent græs fastholdes på et stabilt niveau.

Niveauet har været stabilt i Danmark.

Ægte landbruger:

Medlemsstaterne gives mulighed for at definere, hvad der skal forstås ved en ”ægte”

landbruger og afgrænse støtten til denne population. Det var tidligere et obligatorisk krav, som med

ændringer af EU-reglerne fra 2018 blev frivilligt at anvende. Det blev på daværende tidspunkt besluttet

ikke at anvende definitionen i Danmark.

Der foreslås:



Bruttoarealmodellen anvendes i Danmark



Definitionerne af landbrugsaktivitet forenkles således, at der ikke fastsættes krav om særlige

betingelser for landbrugsaktiviteter på bestemte arealer, hvilket giver større handlefrihed for

landmanden. For eksempel vil fugtige arealer kunne dyrkes med paludikultur (f.eks. tagrør, græs)

og derved opretholde støtten, så længe der udføres en landbrugsaktivitet. Herudover lempes

aktivitetskravet på brakarealer fra et 1-årigt til et 2-årigt krav.



De nuværende definitioner af omdriftsarealer, permanent græs og permanente afgrøder fastholdes

uændret, som defineret af Kommissionen i den nugældende forordning.



Reglerne for skovlandbrug lempes og foreslås defineret som arealer med frugttræer, buske og

nøddetræer i kombination med en anden afgrøde. Derved slipper landmanden for at anmelde de

forskellige afgrøder separat og kan nøjes med at anmelde arealet med skovlandbrug som et samlet

areal.



Reglen om ægte landbrugere foreslås ikke anvendt.

Støtte til unge landbrugere:

Medlemsstaterne skal minimum afsætte et beløb svarende til 2 pct. af

søjle I til indsatser, der understøtter og fremmer generationsskiftet i erhvervet. Beløbet svarende til 2

pct. i Danmark er 128 mio. kr. årligt. Ved en ung landbruger forstås en landbruger, som ikke er over 40

år, og som er driftsleder, hvortil det er muligt at stille f.eks. uddannelseskrav. Det er muligt for

medlemsstaten at vælge, om indsatsen for unge landbrugere skal udmøntes som en supplerende støtte

i søjle I til basisindkomststøtten, en etableringsstøtte i søjle II på op til ca. 745.000 kr. (100.000 €) eller

som en investeringsstøtte ligeledes i søjle II specifikt rettet mod unge landbrugere. Der er på nuværende

tidspunkt en obligatorisk EU-ordning til unge landbrugere. Under denne ydes en tillægsstøtte til

grundbetalingen i søjle I. I Danmark ydes et tillæg til højst 90 hektar på 50 pct. af den nationale

gennemsnitlige støtte per hektar. Tillægget vurderes at have en begrænset effekt på at sikre et reelt

generationsskifte.

Det foreslås, at indsatsen rettet mod unge landbrugere fra 2023 udmøntes som en etableringsstøtte på

op til 745.000 kr.

Innovation og vidensdeling.

Medlemsstaterne skal have en velfungerende og upartisk

bedriftsrådgivning,

der kan vejlede landbrugeren i de lovgivningsmæssige rammer for landbrugsstøtte

og krav i medfør af en række direktiver samt den teknologiske udvikling. Dette er også et krav i dag.

Bedriftsrådgivningen kan være privat eller offentlig, Hvis medlemsstaterne kan leve op til dette, kan de

anvende deres eksisterende bedriftsrådgivningssystemer. Danmark har i dag et velfungerende privat

bedriftsrådgivningssystem. Derudover skal medlemsstaterne sikre et

organisatorisk set-up

af et system

af aktører og institutioner, der medvirker til at fremme videndeling og innovation i landbruget. Danmark

er i EU anerkendt for at have et stærkt og velintegreret videnssystem af aktør og institutioner. Endeligt

er der mulighed for at give støtte til implementering af innovationsprojekter med CAP-midler via støtte

til såkaldte

Operationelle Grupper.

Danmark har allerede veletablerede nationale støttestrukturer med

henblik på støtte til innovationsprojekter i landbruget. Eksempelvis via GUDP, Innovationsfonden og

landbrugets fonde. Der har ikke hidtil været ydet støtte til operationelle grupper.

Det foreslås, at den nationale ramme for innovation og vidensdeling opretholdes uændret, idet denne er

velfungerende.

Konditionalitet:

Konditionalitet er de grundlæggende krav (baseline), som en landbruger skal opfylde

for ikke at blive trukket i sin landbrugsstøtte modtaget fra søjle I samt arealbetalinger fra søjle II. I

reglerne fastlægges en række regler i medfør af direktiver og forordninger på f.eks. natur, miljø og

dyrevelfærdsområdet, hvis overholdelse dermed kædes sammen med landbrugsstøtten. Dette er i tillæg

til eventuelle nationale sanktioner ved overtrædelse af reglerne. Endvidere skal medlemsstaten

fastlægge regler om forskellige normer for god landbrugs og miljømæssig stand. Konditionaliteten har

betydning for de frivillige ordninger i søjle II og eco-schemes, fordi der kun må ydes betalinger for tiltag,

der er mere vidtgående end de obligatoriske krav i konditionaliteten og øvrige relevante obligatoriske

krav fastlagt af national lovgivning eller EU-lovgivning. Konditionalitet gælder for alle bedriftens

arealer, som den enkelte landbruger anvender eller forvalter. Skovarealer er omfattet af konditionalitet,

hvis der for arealet er ansøgt om støtte under landdistriktsordningerne. Konditionalitet afløser de

nuværende krav om krydsoverensstemmelse og grønningskravene. Økologiske landbrugere har tidligere

været undtaget disse krav, men vil nu blive omfattet. De 10 GLM-normer er som følger (de med *-

markerede er helt eller delvist videreførte krav):

GLM 1: Opretholdelse af permanente græsarealer som en andel af landbrugsarealet.

Hovedmålsætning: Almindelig bestemmelse til beskyttelse mod omstilling til andre landbrugsmæssige

anvendelsesformål for at bevare kulstoflagrene.



Kravet videreføres uændret, således at andelen af permanent græs opretholdes på samme niveau

nationalt. Arealer klassificeres som permanent græs, hvis de har været udlagt med græs i mere end

fem på hinanden følgende år. Danmarks andel af permanent græs har siden kravets etablering i

2005 ligget stabilt, hvorfor det aldrig har været nødvendigt at udstede krav til den enkelte

landbruger om omlægning eller genetablering af permanent græs.

GLM 2: Minimum beskyttelse af vådområder og tørveområder

(nyt krav fra 2025).

Hovedmålsætning: Beskyttelse af kulstofrige jorder.



Kravet implementeres fra 2023 som pløjeforbud på 12 pct.-kulstofrige jorder i §3-områder (jf. den

nye naturbeskyttelseslov) samt ved en reduceret kvælstofnorm for afgrøder, der dyrkes på 6 pct.-

kulstofrige jorder (jf. gødskningsregler fra 20/21).

GLM 3: Forbud mod afbrænding af stubmarker - undtagen af plantesundhedshensyn. *

Hovedmålsætning: Bevaring af jordens indhold af organiske stoffer.



Kravet videreføres uændret, således at halm eller lignende ikke må afbrændes på marker eller

uopdyrkede arealer, undtagen af plantesundhedshensyn.

GLM 4: Anlæggelse af bræmmer langs vandløb. *

Hovedmålsætning: Beskyttelse af vandløb mod forurening og afstrømning.



Kravet videreføres uændret, således at der pålægges forbud mod gødskning, sprøjtning,

jordbearbejdning og dyrkning i landzone i en bræmme på 2 meter langs vandløb og søer.

GLM 5: Anvendelse af bedriftsbæredygtighedsinstrument for næringsstoffer (forventes at udgå)

GLM 6: Egnet jordbearbejdning eller andre egnede dyrkningsteknikker til mindskelse af risikoen for

jordforringelse under hensyntagen til hældning *

Hovedmålsætning: Minimumsarealforvaltning, der afspejler lokalitetsbestemt stand, for at begrænse

erosion.



Kravet er ikke endeligt afklaret. Det videreføres i videst muligt omfang uændret, dog henset til at

Aarhus Universitet har udarbejdet nyt kortgrundlag.

GLM 7: Minimum plantedække i den/de mest følsomme periode(r) og/eller arealer

Hovedmålsætning: Beskyttelse af jorden i perioder og arealer, som er mest følsomme.



Kravet videreføres uændret. Alle landbrug over 10 ha skal hvert år fra 1. august til 20. oktober

etablere arealer med pligtige efterafgrøder og hus-dyrefterafgrøder.

GLM 8: Omdrift (Afgrøderotation eller anden praksis med et tilsvarende mål, såsom afgrøde-

diversificering). *

Hovedmålsætning: Bevarelse af jordens potentiale.



Kravet afløser det nuværende grønne krav til afgrøderotation med flere afgrøder pr. bedrift pr. år.

Der foreslås et simplere krav med sædskifte på tværs af årene for de afgrøder, der af hensyn til

sygdomssanering skal have årligt sædskifte. Det kan f.eks. være raps, kartofler og bederoer. Små

bedrifter samt bedrifter med meget græs m.v. undtages fra kravet.

GLM 9: Mindsteandel af omdriftsareal afsat til ikke-produktive landskabstræk eller områder */

Bevarelse af landskabstræk*/ Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid */

Som en valgmulighed foranstaltninger til bekæmpelse af invasive plantearter *

Hovedmålsætning: Vedligeholdelse af ikke-produktive landskabstræk og områder med det formål at

forbedre biodiversiteten på bedriften.



Det første del-element kan enten ske ved, at mindst 5 pct. af omdriftsarealet årligt skal være udlagt

med ikke-produktive elementer, efterafgrøder eller kvælstoffikserende afgrøder; eller det kan gøres

ved at nedsætte andelen til 3 pct. ved at kravet opfyldes med ikke-produktive elementer. Kravet

implementeres i Danmark via sidstnævnte model. De 3 pct. skal bestå af landskabselementer som

f.eks. GLM-søer og -fortidsminder, og ekstensive elementer herunder brak, bræmmer og

småbiotoper i form af markkrat. Særligt ved markkrat gælder, at det støtteberettigede areal herved

udvides. Ingen bedrifter undtages fra kravet, da der skal gennemføres biodiversitetsindsatser på

alle landbrugsarealer. Derudover vil de nuværende GLM-landskabselementer fortsætte. Delkravet

om forbud mod beskæring og fældning i fuglenes ynglesæson foreslås uændret. Bekæmpelse af

invasive arter håndteres fortsat gennem kommunernes handlingsplaner (f.eks. for bjørnekl0).

GLM 10: Forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i miljøsårbare områder

indenfor Natura 2000.*

Hovedmålsætning: Beskyttelse af levesteder og arter.



Det nuværende forbud mod omlægning og pløjning af permanente græsarealer på miljøsårbare

områder i Natura2000 videreføres.

Søjle I – Direkte støtte

Basisindkomststøtte:

Medlemsstaterne skal etablere en basisindkomststøtteordning (i dag benævnt

”grundbetaling”, og tidligere ”hektarstøtte”). Støtten kan ansøges til landbrugsarealer, der efterlever

betingelserne for støtteberettigede arealer, herunder kravet om landbrugsaktivitet. Støtten ydes uden

krav om specifik landbrugsproduktion. Det bliver frivilligt for medlemsstaten at anvende

betalingsrettigheder som grundlag for støtten. I den nuværende reform skal en landbruger i Danmark

råde over dels en betalingsrettighed, dels et støtteberettiget areal for at kunne søge støtte.

Betalingsrettigheder:

Det bliver frivilligt for medlemsstater, der anvender betalingsrettigheder, om

man vil videreføre systemet for betalingsrettigheder. Hvis betalingsrettighederne opretholdes, skal de

senest i 2026 konvergere mod en enhedsværdi, således at alle rettigheder mindst har en værdi på 75 pct.

af gennemsnitsværdien.

Betalingsrettighederne blev indført i CAP i 2005. I Danmark har betalingsrettighederne forskellig værdi.

Der er knap 2,6 mio. rettigheder, hvoraf de ca. 1,5 mio. har en højere værdi, da fordelingen af støtten på

rettighederne delvist er baseret på historisk produktion (tilbage til år 2000 for nogle sektorer) og opnået

støtte på det tidspunkt. Støttefordelingen er gennem årene blevet udlignet i begrænset grad.

Betalingsrettighederne kan omsættes (sælges, forpagtes mv). Værdien af den enkelte betalingsrettighed,

og dermed den støtte, landbrugeren kan opnå pr. hektar, kan derfor variere betydeligt under det

nuværende system.

Det foreslås:



Betalingsrettighederne afskaffes, så der ydes det samme beløb pr. støtteberettiget hektar. Støtten

vil fra 2023 være ens for alle landbrugere og landbrugsarealer. Afskaffelsen af betalingsrettigheder

vil medføre enklere regler for landbrugere såvel som myndighed.



Med henblik på at afbøde nogle af de negative støttemæssige konsekvenser som en afskaffelse af

betalingsrettighederne vil have – særligt for kvægsektoren – vil der blive etableret afbødende

foranstaltninger i perioden 2023-2027 i form af en koblet slagtepræmie i kvægsektoren. Etablering

af et eco-scheme til græsarealer vil ligeledes have en afbødende effekt.



De støttemæssige konsekvenser er belyst i bilag 37, afsnit 3.

Hektargrænser:

Medlemsstaten skal definere en hektargrænse, der skal sikre, at den direkte støtte,

inklusiv eco-schemes, kun udbetales til landbrugere, der som minimum opfylder det fastsatte antal

støtteberettigede hektarer. I dag er hektargrænsen i Danmark 2 hektarer. Det er muligt for de enkelte

eco-schemes at fastlægge et adgangskrav i form af et mindsteareal, hvis kravet kan begrundes fagligt ud

fra formålet med ordningen. For arealordninger under søjle II er der ikke krav om, at der skal fastsættes

en minimumsgrænse. Hektargrænsen for ordningen pleje af græs er pt. 2 ha.

Det foreslås:



Videreførelse af den eksisterende hektargrænse på minimum 2 støtteberettigede ha for at være

berettiget til direkte støtte, herunder berettiget til at søge eco-schemes (som kan søges til mindre

end 2 ha).



Videreførelse af 2-hektargrænsen for pleje af græs

Støttelofter:

Det er frivilligt for medlemsstaten, hvorvidt man vil vælge at etablere støttelofter (også

kaldt ”capping”) under den direkte støtte, og dermed reducere årlige direkte støtteudbetalinger over

60.000 € med en eller flere procentsatser op til 100 pct., eventuelt efter fradrag af lønudgifter. Anvendes

muligheden skal støtte over 100.000 € reduceres med 100 pct. Under de nuværende regler er det

obligatorisk at reducere den direkte støtte med 5 pct. for støttemodtagere, der modtager mere end

150.000 euro.

Det foreslås, at støttelofter ikke implementeres. På grund af bedriftsstrukturen i Danmark vurderes det

ikke hensigtsmæssigt at anvende capping i dansk kontekst. Herudover vurderes en implementering af

støttelofter at kunne give incitament til opdeling af bedrifter med henblik på at undgå støttelofterne,

hvilket samtidig kan være svært at bevise sker.

Omfordelingsstøtte:

Det er muligt at yde en omfordelingsbetaling, der vil betyde, at der gives et tillæg

til landbrugerens basisindkomststøtte til de f.eks. første 60 støtteberettigede hektarer. Den vil således

gælde for alle bedrifter, der ansøger om basisindkomststøtte, uanset størrelse. Midlerne til

omfordelingsstøtte fremkommer ved en reduktion af den direkte støtte. Omfordelingsstøtten har ikke

været anvendt i Danmark under den nuværende reform. Der foreligger ikke nogen analyser, der viser,

om omfordeling af støtten har nogen mærkbar effekt i relation til, at der skabes flere arbejdspladser i

landdistrikterne, eller at livet i landdistrikterne mere generelt understøttes.

Det foreslås, at der ikke etableres en omfordelingsstøtte. En eventuel omfordeling af en andel af støtten,

vil således komme oven i den ændrede fordeling som afskaffelse af betalingsrettighederne medfører,

hvilket vurderes uhensigtsmæssigt.

Mindre landbrug:

Det er muligt at etablere en ordning rettet mod mindre landbrug, hvorved der f.eks.

ydes den samme betaling til alle landbrugere, der tilmelder sig ordningen. Landbrugere med f.eks. højst

10 hektar kan vælge at tilmelde sig, og afskæres derved fra at søge eco-schemes og slagtepræmier. Til

gengæld kan medlemsstaten opstille forenklede regler for disse ansøgere. Muligheden for at etablere en

sådan ordning har ikke været anvendt i Danmark under den nuværende reform. Det er usikkert, hvorvidt

det er muligt at sikre en reel forenkling af reglerne for mindre landbrugere, idet det kun er visse krav,

ansøgerne ikke skal leve op til. Endvidere kan ordningen eventuelt medføre flere midler til denne

gruppe, hvis den kun søges af landbrugere, der ellers ville modtage mindre, hvis ordningen ikke blev

etableret.

Det foreslås, at der ikke etableres en ordning rettet mod mindre landbrugere. Det vil være muligt at

introducere ordningen senere i reformperioden.

Koblet støtte:

Ved en koblet støtte kan en landbruger kun opnå støtte ved at have den givne

produktion. Medlemsstaten kan vælge at indføre nye eller fortsætte eksisterende koblede

støtteordninger for en række sektorer (f.eks. kvæg, korn, proteinafgrøder, hamp, kartoffelstivelse,

moderfår, sukker, frugt mv.). I Danmark ydes på nuværende tidspunkt alene en koblet støtte i

kvægsektoren i form af slagtepræmier til kvier og handyr. Formålet med slagtepræmieordningen er

bedre dyrevelfærd, undgå lange transporter af spædekalve, færre aflivninger og gennem opfedning af

dyr hos danske landbrugere at fastholde arbejdspladser i Danmark.

Det foreslås, at slagtepræmieordningen videreføres med et beløb på 245 mio. kr. årligt, hvilket også er

et element i afbødningen af konsekvenserne ved en afskaffelse af betalingsrettighederne. Det bemærkes,

at der er igangsat en analyse med deltagelse af L&F samt ØL af, hvorvidt kriterierne (f.eks. vægt) for

præmien bør ændres. Resultatet heraf forventes at foreligge medio 2021, og vil blive forelagt

aftaleparterne.

Markedsordninger

Bier:

Det er obligatorisk for medlemsstaterne at gennemføre en eller flere indsatser rettet mod sektoren

for biavlsprodukter. Der er en vis fleksibilitet for medlemsstaten til at vælge, hvilke konkrete indsatser

der ønskes til understøttelse af sektoren for biavlsprodukter, f.eks. rådgivning, investeringer, forskning,

salgsfremstød, forbedring af produktkvaliteten. EU har afsat ca. 2,2 mio. kr. pr. år til Danmark, som

kræver en tilsvarende national finansiering. CAP-planen vil erstatte det nuværende biavlsprogram

2020-2022. Indsatserne forventes at blive udmøntet i form af en projektstøtteordning fra 2023.

Producentorganisationer for frugt og grønt:

Producentorganisationer er et samarbejde mellem

producenter. Det vil fortsat være obligatorisk for medlemsstaterne at etablere en støtteordning til

anerkendte producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren, hvorved der udbetales EU-støtte til tiltag

for eksempel med henblik på at samle udbuddet af produkter, sikre afsætning af medlemmernes

produkter, understøtte positive miljø- og klimatiltag i produktionen m.v. Størrelsen af EU-støtten

afhænger af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Medlemmerne af

producentorganisationen og/eller producentorganisationen selv skal medfinansiere indsatsen i samme

omfang som EU. Det er et krav, at mindst 15 pct. af udgifterne under producentorganisationernes

driftsprogrammer skal vedrøre miljø- og klimamålsætninger. Ordningen har eksisteret i mange år. Der

er i Danmark to anerkendte producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren, som tilsammen har en

medlemskreds på ca. 100 avlere. EU-støtten udgør ca. 50 mio. kr. pr. år.

Producentorganisationer i andre sektorer:

Medlemsstaterne kan vælge at yde støtte til

producentorganisationers gennemførelse af støtteprogrammer inden for sektorer, der ikke i forvejen er

omfattet af en støtteordning for producentorganisationer. Der kan allokeres 3 pct. af den direkte støtte.

Støtten må højst udgøre 10 pct. af en producentorganisations samlede markedsførte produktion. EU-

andelen af støtten er som udgangspunkt begrænset til 50 pct. af de faktiske afholdte udgifter.

Støttemodtagerne skal finansiere den resterende del.

Det foreslås, at denne mulighed ikke anvendes.

Søjle II - landdistriktspolitik

Med Søjle II og den nye landdistriktsudvikling fastsættes brede ordningstyper til landdistriktsudvikling

som erstatning for, at man i dag har en lang række foranstaltninger og delforanstaltninger med

detaljerede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Under disse brede ordningstyper kan der

etableres forskellige støtteordninger.

Følgende typer af interventioner vil være mulige:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere, etablering af virksomheder i landdistrikter og udvikling af små

bedrifter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Videnoverførsel og information.

Overordnet set er der tale om frivillige støtteordninger, som helt eller delvist medfinansieres af nationale

midler i tillæg til EU-midlerne, som Danmark er tildelt i søjle II. Eventuelle supplerende midler overført

fra den direkte støtte kræves ikke medfinansieret.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige arealordninger vedrørende miljø- og

klimavenligt landbrug. Støttebetingelserne for arealordninger skal bygge oven på kravene i

konditionalitet og andre relevante krav. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar.

Forpligtelser skal have en varighed på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der

fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der

følger direkte efter den første indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (for eksempel bjerge eller øer), vil der være

mulighed for helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de

specifikke begrænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-

direktiverne eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-

og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke

begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for

tiltag, der går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og

fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer. Betalinger i medfør af begrænsninger fra

vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over konditionalitet fastlagt i bilag III til

fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet til vandrammedirektivet. Der kan ydes

årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til investeringer i fysiske aktiver. Det kan være produktive-

investeringer som for eksempel teknologi eller stalde og ikke-produktive investeringer som for eksempel

vådområder. Investeringsstøtten skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens

strategiske plan. Der kan desuden ydes støtte til etablering af unge landbrugere, etablering af

virksomheder i landdistrikterne og udvikling af små bedrifter, og støtte til risikostyringsinstrumenter i

form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.

Herudover kan der også ydes tilskud til samarbejdsprojekter samt videnoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) med mindst 5 pct. af Søjle IIs budget, og

der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Følgende støtteordninger under søjle II foreslås:

Det er under det enkelte punkt anført, hvis støtteordningen fuldt ud finansieres under

landdistriktsprogrammet for 2022, hvor midlerne skal være udbetalt senest i 2025. Øvrige ordninger

foreslås udmøntet 2022-2027 under søjle II.



Ø-støtte:

Det er muligt for medlemsstaten at yde betaling for områder med naturlige

begrænsninger i enten søjle I eller II. Fra 2023 bliver det alene muligt i søjle II. I den nuværende

reformperiode har landbrugere, der har landbrugsarealer beliggende på 61 ikke-brofaste øer i

Danmark kunnet søge et tillæg til højst 100 ha og er derved blevet kompenseret for øgede

omkostninger ved drift i disse områder. Det foreslås, at ø-støtte-ordningen videreføres i søjle II fra

2023.



Rydning og forberedelse af afgræsning på Natura 2000-områder mm.:

Formålet er at forbedre

forholdene for de lysåbne græs- og naturarealer og tilknyttet biodiversitet, gennem rydning af

tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning bl.a. ved hegning. Ordningen fokuseres, så den er

sammenfaldende med arealer, der kan søge 5-årigt tilsagn om tilskud til pleje af græs- og

naturarealer. Ordningen giver også mulighed for at binde små arealer sammen til større enheder,

så der skabes et bedre udgangspunkt for den efterfølgende drift. Ordningen kan også søges til

arealer i nationalparker.



Pleje af græs- og naturarealer:

Formålet er gennem ekstensiv pleje med afgræsning og slæt af

naturmæssigt værdifulde arealer at skabe bedre betingelser for biodiversiteten på lysåbne natur-

og landbrugsarealer, som er afhængige af den ekstensive drift. Ordningen bidrager til at opfylde

forpligtelser efter EU’s naturdirektiver (Natura 2000).



Biodiversitetsskov:

Formålet er at fremme og bevare biodiversiteten på privatejede skovarealer

med naturmæssigt værdifuld skov via en sikring af stabile levesteder for truede arter, der er knyttet

til skov. Med ordningen støttes aktiviteter, der fremmer biodiversitet på skovarealer. Der gives

tilskud til ekstensiv skovdrift og bevaring af gamle træer til at stå og forgå. Ordningen er målrettet

særligt plejekrævende naturtyper i Natura 2000, samt øvrige naturarealer med højt

naturpotentiale, og bidrager derved til at opfylde forpligtelser efter EU’s naturdirektiver (Natura

2000). Arealkompensation ventes ydet som engangskompensation.



Miljø- og klimateknologi:

Formålet er at være et element i den grønne omstilling af landbrugs- og

gartnerisektoren. Ordningen bidrager dermed til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den

primære jordbrugsproduktion gennem støtte til investeringer i nye teknologier, der har fokus på

klimaindsatsen ved at anvende ny teknologi. Målgruppen er traditionelt både husdyrbrug,

planteavlere og gartnerier. Ordningen finansieres fuldt ud i hele perioden 2022-2024 under

landdistriktsprogrammet for 2022.



Grøn bioraffinering:

Formålet er at understøtte udbredelsen af bioraffineringsanlæg, hvor protein

kan udvindes fra græs. Ordningen bidrager dermed til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra

importen af sojaproteiner fra udlandet og kan dermed være en vigtig brik i en bæredygtig grøn



omstilling af dansk landbrug. Teknologien vil være relevant for landmænd, herunder især økologer.

Ordningen finansieres fuldt ud i hele perioden 2022-2024 under landdistriktsprogrammet for

2022.

Økologisk Investeringsstøtte:

Ordningen bidrager til produktivitetsforbedring i forskellige

økologiske produktionsgrene ved f.eks. at øge effektiviteten, det økologiske areal eller

produktionen for den enkelte økologiske landbrugsbedrift. Ordningen er der i 2022 og finansieres

fuldt ud under landdistriktsprogrammet for 2022.

Kvælstofvådområder:

Formålet er at reducere udledningen af kvælstof fra landbrugsjorder til de

kystvande og fjorde, hvor der i den gældende vandområdeplan er et indsatsbehov. Ordningen kan

søges af kommuner og Naturstyrelsen, og der kan gives støtte til henholdsvis

forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter, herunder med mulighed for jordfordeling og

køb eller salg af jord. Arealkompensationen ventes ydet som engangskompensation.

Fosforvådområder:

Formålet er at reducere udledningen af fosfor fra landbrugsjorder til de søer,

hvor der i den gældende vandområdeplan er et indsatsbehov. Ordningen kan søges af kommuner,

og der kan gives støtte til henholdsvis forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter, herunder

med mulighed for jordfordeling og køb eller salg af jord. Arealkompensationen ventes ydet som

engangskompensation.

Fysiske vandløbsindsatser:

Formålet er at bidrage til en mere fremtidssikret landbrugsdrift ved

bedre håndtering af oversvømmelser og mindre næringsstofudvaskning. Ordningen bidrager til

opnåelse af en god økologisk tilstand i vandløbene. Ansøgere er kommuner. Der gives støtte til

vandløbsrestaurering som følge af, at mange vandløb er blevet udrettet eller nedgravet for at skabe

bedre betingelser for vandløbsnatur og biodiversitet i områderne, en bedre afvanding af markerne,

og en forbedret sammenhæng mellem vandløbet og de vandløbsnære arealer.

Lavbundsprojekter på kulstofholdige jorder:

Formålet er at reducere landbrugets udledning af

drivhusgasser fra kulstofrige landbrugsjorder. Der gives tilskud til forundersøgelser og

etableringsprojekter,

der

omfatter

anlægsarbejde

rådgiverydelser,

samt

afværgeforanstaltninger i forbindelse med ekstensivering og aktiv reetablering af naturlige

vandstandsforhold på landbrugsjorder med minimum 6 pct. organisk kulstofindhold. Herudover

ydes tilskud til køb og salg af projektjord. Desuden gives lodsejerkompensation til de lodsejere, der

vælger at beholde deres projektarealer. Arealkompensationen ventes ydet som

engangskompensation.

Minivådområder:

Formålet er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledning af kvælstof fra

drænvand til vandmiljø. Som en sekundær effekt reducerer minivådområderne også

fosforudledningen til vandmiljøet. Ordningen er rettet mod private ansøgere, der er aktive inden

for landbrugsproduktion. Investeringsstøtten ydes til etablering af minivådområder. Der gives

kompensation for arealudtag og vedligehold.

Privat skovrejsning:

Formålet er at bidrage til en bæredygtig udvikling bl.a. gennem reduktion af

næringsstofudledning til beskyttelse af vandmiljøet. Ordningen skal desuden fremme

klimaindsatsen ved kulstofbinding og beskyttelse af drikkevand og grundvand. Derudover kan skov

fremme biodiversitet, produktion af vedvarende energi i form af træ som en bæredygtig

energikilde, produktion af bæredygtige råmaterialer i form af nyttetræ og andre produkter, samt

udvikling af rekreative værdier og muligheder. Ordningen er rettet mod private ejere af

landbrugsjord, hvor der etableres nye skove, og som medfører varige bindinger på projektarealer.

Det etablerede skov skal kunne opfylde kravene til fredskovsarealer i skovloven.

Fordeling af midler på de forskellige ordninger:

Fordelingen på de enkelte ordninger og år

fremgår af bilag 37.