S 839 - 2019-20 - Endeligt svar på S 839: Vil regeringen være indstillet på at suspendere håndhævelsen af konkurrenceloven over for branchetiltag, der ud over at være rettet mod coronasmitten er rimelige og proportionale, enten via lovændring, der genindfører ordningen med straffrihed mod anmeldelse, eller ved administrativt at give instruks om ikke at nedlægge påstand for visse overtrædelser?

Erhvervsudvalget 2019-20
S 839
Offentligt

Konkurrencereglerne beskytter også i krisetider

Bilag

23. marts 2020

Meddelelse fra Konkurrencerådet om konkurrencereglerne og COVID-19.

COVID-19 og dens mange følgevirkninger medfører flere opfordringer til at stå sammen og tage

kollektivt ansvar for at begrænse skadevirkningerne. Rigtig mange virksomheder tager aktivt del

i håndteringen af krisen og viser samfundssind. Det er positivt og mange tiltag vil kunne

gennemføres uden at virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne. I denne

meddelelse skitseres hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overordnet vil håndhæve

konkurrenceloven under sundhedskrisen.

COVID-19 hærger i disse dage Danmark og resten af verden. Regeringen og Folketinget har

iværksat meget omfattende hjælpepakker, som skal holde hånden under den danske økonomi,

mens krisen står på. Men COVID-19 sætter allerede sine tydelige spor og medfører store

udfordringer for mange virksomheder, der både skal håndtere store fald i efterspørgsel og

omsætning og står over for at skulle afskedige medarbejdere. Det gælder ikke mindst i de

brancher, som rammes direkte af de foranstaltninger, som gennemføres i Danmark og i resten af

verden.

Det kan synes oplagt for virksomheder at samarbejde i forsøget på at afbøde de negative følger for

både dem selv og resten af samfundet. Det er positivt, at virksomheder udviser samfundssind og

tager aktiv del i håndteringen af krisen. Det vil i mange tilfælde også kunne gøres uden, at

virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne.

Samarbejder og priser

Virksomheder kan lovligt hver for sig træffe en lang række beslutninger, som kan afhjælpe den

aktuelle situation. Fx vil de fleste leverandører uden problemer kunne fastsætte maksimumpriser

for deres produkter, sådan at senere omsætningsled ikke kan udnytte en eventuel akut

mangelsituation til at sætte priserne højt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er klar over, at det i nogle tilfælde ikke rækker langt nok at

handle på egen hånd. Der kan således være områder, hvor de problemer, der opstår på grund af

COVID-19, ikke kan løses på anden måde end ved fælles tiltag

–

fordi det ellers vil gå ud over

forbrugerne og forsyningssikkerheden. Det kan fx være nødvendigt med et samarbejde for at sikre

et stabilt udbud af kritiske værnemidler, for at sikre forsyningen af varer til alle forbrugere eller for

at begrænse smitterisikoen. Der ses i denne tid eksempler på, at virksomheder er gået sammen

om at sikre fælles tiltag for medarbejderes og kunders sikkerhed og for at undgå hamstring.

Sådanne samarbejder vil oftest ikke være problematiske i forhold til konkurrencereglerne

–

enten

fordi de slet ikke begrænser konkurrencen, eller fordi de indebærer effektivitetsgevinster for

forbrugerne, der overstiger de negative virkninger fra en eventuel begrænsning af konkurrencen.

S 839 - 2019-20 - Endeligt svar på S 839: Vil regeringen være indstillet på at suspendere håndhævelsen af konkurrenceloven over for branchetiltag, der ud over at være rettet mod coronasmitten er rimelige og proportionale, enten via lovændring, der genindfører ordningen med straffrihed mod anmeldelse, eller ved administrativt at give instruks om ikke at nedlægge påstand for visse overtrædelser?

Bilag

Det er naturligvis vigtigt, at sådanne samarbejder begrænses til den periode, hvor det er

nødvendigt, og ikke går længere end, hvad der kræves for at opnå formålet.

Når styrelsen prioriterer sine sager, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger sådanne

beskyttelseshensyn ved et samarbejde, og om der ikke har været anden vej udenom. Styrelsen vil

ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midlertidige samarbejder, der forfølger sådanne

formål.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil omvendt være særlig på vagt overfor samarbejder, der

udnytter den nuværende alvorlige situation. Det kan fx være virksomheder, der koordinerer priser,

aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler

forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere

situation.

De samarbejder truer konkurrencen på både kort og lang sigt og kan føre til uoprettelig skade for

markederne og forbrugerne. Skaden ved et konkurrenceskadeligt samarbejde kan således være

større i en krise, fordi mange forbrugere og virksomhedskunder i forvejen står i en mere sårbar

situation. Desuden kan det skadelige samarbejde gøre det vanskeligere at genskabe sunde og

effektive markeder, når krisen er overstået.

Det samme gælder, hvis en dominerende virksomhed udnytter krisen til at misbruge sin styrke

over for andre, fx ved at sætte prisen på kritiske produkter urimeligt højt. Styrelsen vil derfor

særligt prioritere sager, hvor disse forhold gør sig gældende.

Konkurrencereglerne

er ed til at sikre e såkaldt ’level playi gfield’ –

ensartede

konkurrencevilkår

–

mellem virksomhederne. Det formål er i høj grad relevant også i en periode,

hvor virksomhederne og økonomien som helhed er i en vanskelig situation.

Hvis man ønsker at læse mere om konkurrencereglerne, kan man orientere sig i Konkurrence- og

For rugerstyrelse s vejled i ger ”Vejled

i g o ko kurre elove ”

og ”Informationsaktiviteter

brancheforeninger”.

Desuden giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uformel vejledning om

konkurrencereglerne. Virksomheder og andre er derfor velkomne til at kontakte styrelsen, hvis

man fx vil vide mere om, hvordan man kan manøvrere uden at komme i konflikt med reglerne.

COVID-19-krisens betydning for fusionskontrollens tidsfrister

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer også fusioner mellem virksomheder. Det sker for at

sikre, at fusionerne ikke hæmmer konkurrencen betydeligt til skade for forbrugerne og for andre

virksomheder.

Styrelsen har en fast, lovbestemt periode til at vurdere om en fusion skal godkendes eller forbydes

inden den kan gennemføres. Som følge af de foranstaltninger, der har været nødvendige for at

forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, har erhvervsministeren udstedt en

bekendtgørelse, som indebærer, at de lovbestemte frister ekstraordinært afbrydes i 14 dage. Det

Bilag

skyldes blandt andet, at det i den aktuelle situation er vanskeligt at indhente oplysninger hos

kunder og konkurrenter, som normalt spiller en central rolle i fusionskontrollen. Hvis det ikke er

muligt at indhente disse nødvendige oplysninger, er der risiko for, at der vil blive truffet forkerte

afgørelser. En fusion indebærer en varig ændring af strukturen på et marked, som også vil gælde

på den anden side af COVID-19-krisen. Det er derfor vigtigt, at der også i denne vanskelige

situation er mulighed for at træffe korrekte og velunderbyggede afgørelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fortsætte sagsbehandlingen i alle fusionssager, og arbejder

for, at de normale frister så vidt muligt alligevel overholdes. Styrelsen har forståelse for, at det er

en vanskelig situation for virksomheder, der er i gang med en fusionsproces. Samtidig er det vigtigt

at have forståelse for de kunder og konkurrenter, der spiller en afgørende rolle i styrelsens

undersøgelser, men som kan have svært ved at svare på spørgsmål inden for sædvanlige

tidsfrister.

Det vil fortsat være en fordel, hvis virksomheder tager kontakt til styrelsen i så god tid som muligt,

når de ønsker at fusionere og fusionen er anmeldelsespligtig. Det gælder særligt i denne tid, og

især, hvis virksomhederne har behov for en hurtig afklaring.

Statsstøtte i forbindelse med COVID-19-krisen

Der rejses for tiden også mange spørgsmål om statslig støtte til virksomheder, både i Danmark og

udlandet. Det gælder her, at så længe der er hjemmel i lovgivning til at give virksomheder støtte,

er spørgsmålet som udgangspunkt ikke relevant i forhold til de danske konkurrenceregler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen beføjelser i forhold til de EU-retlige

statsstøtteregler. Det er Europa-Kommissionen, der håndhæver de EU-retlige statsstøtteregler.