Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 27-01-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCALP
Sagsnr.: 2000715
Dok. nr.: 1085712
Medlem af Folketinget Ellen Trane Nørby (V) har den 20. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 581 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 581:
”Hvis
ministeren er enig i, at det er helt uholdbart, at borgerne i Tønder Kommune
står til at miste en potentiel alment praktiserede læge i den dansk fødte, men ameri-
kansk uddannede læge Tessa Myers, vil ministeren så pålægge Styrelsen for Patient-
sikkerhed, at de sammen med Region Syddanmark og Tønder Kommune her og nu
finder en konkret og holdbar løsning, så lægen kan ansættes i f.eks. praktik i almen
praksis, en introstilling eller en anden form for ansættelse, som sikrer en løsning, ind-
til kapaciteten i Styrelsen for Patientsikkerhed tillader en endelig og formel godken-
delse af lægens sproglige og faglige kompetencer?”
Svar:
Det følger af autorisationslovens § 27, stk. 2 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af
8. juli 2019, at retten til at betegne sig som læge og til at udøve lægevirksomhed kræ-
ver autorisation som læge.
Det følger endvidere af autorisationslovens § 18, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan fastsætte nærmere regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af
medhjælp. De nærmere betingelser for at benytte medhjælp er uddybet i bekendtgø-
relse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse
af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed).
I medfør af disse regler er det allerede i dag muligt for en læge med udenlandsk ud-
dannelse at blive ansat i praktik uden en dansk autorisation. Det følger af bekendtgø-
relsen, hvilke former for virksomhed, der af arbejdsgiver/den autoriserede sundheds-
person kan delegeres til medhjælp.
Autorisationsloven er således ikke til hinder for, at en læge med udenlandsk uddan-
nelse kan blive ansat i praktik uden en dansk autorisation. Det står naturligvis Region
Syddanmark og Tønder Kommune frit for at samarbejde om en ansættelse som
denne, men det ligger uden for Styrelsen for Patientsikkerheds opgavefelt at indgå i
drøftelser om konkrete ansættelser.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Lerager Andersen