Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
S 494
Offentligt
2132096_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 360
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2019
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1911097
Dok. nr.: 1060824
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 360 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 360:
”I forlæ gelse af artikle ”Slut for i år: Medle
er får stoppet de vederlagsfri fysio-
terapi” på Da sk Ha dicaps
Forbunds web 10/12-19, vil spørgeren gerne vide
a. om kommunerne blot kan stoppe den vederlagsfri fysioterapi, fordi budgetterne
til indsatsen er overskredet?
b. om overenskomsten med fysioterapeuterne forhindrer, at kommuner kan priori-
tere at betale regningen for den fortsatte behandling for borgere, som har brug
for den?
c. om ministeren kan oplyse, hvor borgere alternativt kan få nødvendig behandling,
når behandlingen ophører som ovenfor beskrevet?
d. om ministeren har gjort sig overvejelser om konsekvenserne af overenskomstafta-
ler med private aktører, som definerer behandlingsbehov inden for en snæver
økonomisk ramme, i stedet for en rammeaftale, der omfatter nødvendig behand-
ling?”
Svar:
Patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal selvføl-
gelig have adgang til behandling. I medfør af sundhedsloven skal kommunerne såle-
des tilbyde
og afholde udgifterne til
vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efter
lægehenvisning. Og kommunerne kan
hvilket samtidig er svar på underspørgsmål b
og c
selv tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning i
medfør af sundhedslovens § 140 a.
Kommunerne kan her etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved
indgåelse af aftaler med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.
Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er således en patientrettighed i sund-
hedslovens forstand, og patienter har her som udgangspunkt også frit valg mellem til-
bud i praksissektoren og de tilbud, som kommunalbestyrelsen selv har etableret.
Herudover kan jeg i forhold til undeerspørgsmål a oplyse, at patienter i medfør af
overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi kun kan henvises til fysioterapi af prakti-
serende læger og speciallæger. Det er således ikke kommunerne, som henviser pati-
enterne, og det fremgår også af den nævnte artikel, at kommunerne heller ikke har
stoppet behandlingen.
Derimod har Danske Fysioterapeuter
efter det oplyste i artiklen
bedt fysiotera-
peuterne om at holde udgifterne nede resten af året og næste år. Jeg formoder, at
S 494 - 2019-20 - Endeligt svar på S 494: Hvad er ministerens holdning til, at flere patienter, som får vederlagsfri fysioterapi, ikke kan få den træning, de er vant til, da der ikke er mere økonomi i år på grund af den stigning man har oplevet hos fysioterapeuterne?
dette er en reaktion på, at der i medfør af overenskomstens § 44 og økonomiproto-
kollat vil ske en modregning (nedsættelse) af fysioterapeuternes honorar, hvis de år-
lige udgifter til vederlagsfri fysioterapi overstiger den aftalte ramme.
Men her kan jeg samtidig konstatere, at der i praksisoverenskomsten er mulighed for
at gennemføre udgiftsdæmpende tiltag løbende, så der ikke opstår sådanne pludse-
lige behov for opbremsning i aktiviteten ved årets udløb.
Det fremgår således af økonomiprotokollatet til overenskomsten, at udgiftsudviklin-
gen følges af parterne i månedlige opgørelser i forhold til den aftalte økonomiske
ramme. Hvis opgørelserne viser tegn på, at den økonomiske ramme ikke kan overhol-
des, så skal parterne drøfte mulighederne for at iværksætte udgiftsdæmpende tiltag.
Det er derfor muligt at følge op, inden det bliver aktuelt at foretage opbremsninger
eller modregninger for at et overforbrug. Og parterne har fx allerede aftalt en be-
grænsning i muligheden for brug af hjælpepersonale som ét udgiftsdæmpende tiltag.
Og i forhold til underspørgsmål d indgår det selvfølgelig altid i mine overvejelser, om
vi har de rigtige styringsinstrumenter i sundhedsvæsenet. Derfor mener jeg også, at
overenskomstens parter i høj grad bør være opmærksomme på ovenstående mulig-
heder for løbende økonomisk opfølgning, så patienterne kan sikres adgang til veder-
lagsfri fysioterapi i praksissektoren i alle årets 12 måneder.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emil N. Rasmussen
Side 2