Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
21. november 2019
Besvarelse af spørgsmål S 301 stillet af Mai Villadsen (EL) den 13. no-
vember 2019.
Spørgsmål S 301:
Vil ministeren kommentere på indlægget i Jyllands Posten den 13. novem-
ber 2019 »Megabutikker er altædende: Byer er på vej mod det store op-
hørsudsalg«?
Svar:
Som bl.a. Vækstteamet for handel og logistik har beskrevet i deres anbefa-
linger, så medfører den stigende e-handel forandringer i danskernes ind-
købsmønster, idet den stigende e-handel flytter større og større andele af
især udvalgsvareforbruget over på nettet.
Øget e-handel giver danske forbrugere adgang til et væsentligt større va-
reudbud sammenlignet med den fysiske detailhandel, men udviklingen
betyder også, at den klassiske bymidte med detailhandel og andre service-
erhverv i mange mindre og mellemstore byer udfordres, også selvom an-
dre serviceerhverv i et vist omfang rykker ind.
Denne udvikling er jeg meget opmærksom på, og vigtigheden af at der også
fremadrettet er levende bymidter vil være noget, som jeg vil have fokus på,
når vi følger op på anbefalingerne fra Vækstteam for handel og logistik.
I artiklen omtales den mulighed for udlæg af aflastningsområder, som blev
indført som en del af ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser
i 2017. Lovændringen havde til formål at give kommunerne større fleksi-
bilitet i detailhandelsplanlægningen, så de bedre kan tage hensyn til lokale
forhold og udvikle nye områder af byerne efter lokale præferencer. Bl.a.
blev reglerne for udvalgsvarebutikkers størrelse og placering lempet. Den
større fleksibilitet kan være en hjælp til de fysiske butikker i konkurrencen
med e-handlen, herunder den udenlandske.
Det er endnu for tidligt at sige noget om effekten af de nye muligheder for
aflastningsområder, der blev indført i 2017. En del kommuner har planlagt
for aflastningsområder siden lovændringen, men kun et par stykker er på
nuværende tidspunkt realiseret i form af nye butikker.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk