S 295 - 2019-20 - Endeligt svar på S 295: Vil ministeren tage initiativ til, at Folketinget får mulighed for at diskutere jobcentres samkøring af data fra flere forskellige myndigheder om eksempelvis etnisk herkomst, alder, eventuel frafaldshistorik på uddannelse og helbredsoplysninger, når Folketinget og Datatilsynet op til vedtagelsen den 30. april 2019 af en lov herom ifølge flere eksperter ikke blev inddraget tilstrækkeligt?

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
S 295
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Mira Issa Bloch

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingsmedlem Mira Issa Bloch (ALT) har den 12. november 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. S 293, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 293:

”Finder

ministeren forløbet forud for vedtagelsen den 30. april 2019 af en lov om

jobcentres samkøring af data fra flere forskellige myndigheder om eksempelvis et-

nisk herkomst, alder, eventuel frafaldshistorik på uddannelse og helbredsoplysnin-

ger

–

hvilket dataværktøj ifølge den tidligere minister Troels Lund Poulsen blev

vedtaget med beskæftigelsesreformen i 2014

–

tilfredsstillende, navnlig med hen-

syn til en vurdering af samkøring af data og profilering af borgere i jobcentre i for-

hold til GDPR-forordningen, som i mellemtiden er trådt i kraft?”

Svar:

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det profilafklaringsredskab, som er beskrevet

i bemærkningerne til den nye hovedlov om beskæftigelsesindsatsen, som Folketin-

get vedtog den 30. april i år, ikke er et nyt værktøj.

Min forgænger på posten som beskæftigelsesminister har ret i, at værktøjet stam-

mer tilbage fra kontanthjælpsreformen (S, RV, SF, V, DF, KF og LA) og beskæfti-

gelsesreformen (S, RV, V, DF og KF), og det har været anvendt i beskæftigelses-

indsatsen siden 2014-2015. I et særskilt bilag til aftalen om reform af beskæftigel-

sesindsatsen beskrives intentionen om at etablere profilafklaringsværktøjet ret præ-

cist, herunder at der til brug for profilafklaringen blandt andet vil blive brugt oplys-

ninger om ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelses-

mæssig baggrund og årsag til ledighed. Jeg har vedlagt bilaget til udvalgets oriente-

ring.

Profilafklaringsværktøjet og den indeholdte personoplysningsbehandling fremgik

også af forarbejderne til det lovforslag (L58)

, som udmøntede beskæftigelsesrefor-

men fra 2014. Konkret blev hjemlen til brug af værktøjet fastsat i § 4 a, stk. 1, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovforslaget var genstand for en grundig hø-

ringsproces, hvor der blev afgivet en række faglige bemærkninger til anvendelsen

af redskabet, herunder en understregning af vigtigheden af, at det er frivilligt for de

ledige at bruge det, at det alene skal være understøttende for sagsbehandlerens

samlede vurdering, og at relevante interessenter skulle inddrages i udviklingen af

19. november 2019

J.nr.

2019-7101

https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l58/index.htm

S 295 - 2019-20 - Endeligt svar på S 295: Vil ministeren tage initiativ til, at Folketinget får mulighed for at diskutere jobcentres samkøring af data fra flere forskellige myndigheder om eksempelvis etnisk herkomst, alder, eventuel frafaldshistorik på uddannelse og helbredsoplysninger, når Folketinget og Datatilsynet op til vedtagelsen den 30. april 2019 af en lov herom ifølge flere eksperter ikke blev inddraget tilstrækkeligt?

redskabet. Forud for vedtagelsen var lovforslaget naturligvis også genstand for tre

behandlinger i Folketinget og en udvalgsbehandling i Beskæftigelsesudvalget.

I den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som Folketinget vedtog den 30.

april i år, er lovbemærkningerne til profilafklaringsværktøjet blevet præciseret,

blandt andet for at tydeliggøre forholdet til de nye GDPR-bestemmelser.

Der har siden maj i nogle medier været historier om, at der med den nye lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats blev vedtaget et nyt profilafklaringsværktøj. Datatilsy-

net blev i den forbindelse kritiseret for ikke at have forholdt sig til profilafklarings-

værktøjet i sit høringssvar og besluttede derfor at foretage en ny vurdering af den

nu vedtagne lov.

I den nye vurdering konkluderer Datatilsynet, at profilafklaringsværktøjet er i fuld

overensstemmelse med såvel databeskyttelsesforordningen (GDPR) som databe-

skyttelsesloven. Datatilsynet baserer sin vurdering på, at værktøjet er et frivilligt

hjælperedskab for sagsbehandleren og borgeren, og at der bliver

ikke

truffet auto-

matiske afgørelser i de lediges sager på baggrund af resultatet. Datatilsynet kritise-

rer dog rent procesmæssigt, at den uddybende beskrivelse af profilafklaringsværk-

tøjet af tidsmæssige årsager ikke var blevet indarbejdet i den udgave af lovforsla-

get, som blev sendt i ekstern høring, men først fremgik efterfølgende i den udgave,

som blev sendt til behandling i Folketinget. Det er derfor noget, ministeriet vil

være meget opmærksom på fremadrettet i sine høringsprocesser.

Jeg har tidligere orienteret BEU om supplerende høringssvar fra Datatilsynet af

brev d. 30. september

Datatilsynets høringssvar glæder mig, da det er helt afgørende, at man som borger

kan have tillid til - og være tryg ved - at vi passer godt på borgerens data.

Jeg synes, at ovenstående sammenfatning beskriver, at etableringen af profilafkla-

ringsredskabet er sket i overensstemmelse med Folketingsflertallets intentioner

–

som vi har tradition for i Danmark

–

og at der senest med den nye hovedlov er ta-

get aktivt stilling til forholdet til GDPR-forordningens bestemmelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at der løbende arbejdes på

at forbedre og styrke redskabet, herunder også på at sikre, at det bedst muligt lever

op til de krav, som databeskyttelsesreglerne foreskriver.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard