Færøudvalget 2019-20
S 1546
Offentligt
2224262_0001.png
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juli 2020
Lovkvalitet
Pia Valentin Mortensen
2020-0033-0216
1548324
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1544, som medlem af Folke-
tinget Sjúrður Skaale (JF) har stillet til justitsministeren den 30. juni 2020.
Nick Hækkerup
/
Pernille Bjørnholk
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
S 1546 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1546: Da der spørgeren bekendt ikke er andre eksempler på, at man fra offentlig dansk side har taget fejl af andre landes flag eller nationaldage, hvad er så ministerens holdning til, at det gentagne gange sker, når det gælder Færøerne?
Spørgsmål nr. S 1544 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Hvad er ministerens holdning til, at danske myndigheder i år,
for tredje gang ud af fem mulige, begik pinlige fejl, da der i hen-
hold til regeringens beslutning fra marts 2016 skulle flages med
færøske flag på ólavsøka?”
Begrundelse:
”I foråret 2016 besluttede regeringen, at offentlige bygninger på
ólavsøka den 29. juli skulle flage med færøernes flag, Merkið.
Intentionen var at vise respekt for Færøerne. Første gang, der
skulle flages, var det dog ikke det færøske flag, der blev hejst,
men et flag med forkert farvesammensætning. I 2018 blev det
rigtige færøske flag hejst på adskillige bygninger, men på den
forkerte dag, nemlig den 29. juni. Selv om disse pinlige fejl fik
megen omtale, blev flagene mange steder igen i år hejst på den
forkerte dag, nemlig den 29. juni.”
Svar:
Det er selvfølgelig beklageligt, når en myndighed begår fejl i forbindelse
med flagning.
Jeg er dog overbevist om, at der ikke er tale om bevidste fejl, og at intentio-
nen med flagningen den 29. juni har været at vise Færøerne respekt.
De officielle flagdage fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr.
9218 af 23. marts 2018. Det er dage, som har en særlig national betydning.
Statslige myndigheder har på disse dage pligt til at flage med Dannebrog
som splitflag fra deres bygninger – på den færøske flagdag dog med det
færøske flag Merkið og på den grønlandske flagdag med det grønlandske
flag Erfalasorput.
Der er ingen officielle flagdage, hvor der skal flages med andre landes flag,
og dermed heller ingen eksempler på, at der er begået fejl i den forbindelse.
Det forekommer en gang imellem, at en offentlig myndighed glemmer at
flage med Dannebrog på en officiel flagdag. Også i disse tilfælde er jeg sik-
ker på, at der ikke er tale om bevidste fejl.
På Justitsministeriets hjemmeside findes en oversigt over årets officielle
flagdage, således at oplysninger herom altid er tilgængelige for myndighe-
der og andre interesserede.
2
S 1546 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1546: Da der spørgeren bekendt ikke er andre eksempler på, at man fra offentlig dansk side har taget fejl af andre landes flag eller nationaldage, hvad er så ministerens holdning til, at det gentagne gange sker, når det gælder Færøerne?
Den færøske flagdag er som bekendt en forholdsvis ny tradition, og det er
min forhåbning, at der er tale om ”begynderfejl”, som ikke vil gentage sig
fremover.
2