Retsudvalget 2019-20
S 152
Offentligt
2097359_0001.png
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. oktober 2019
Strafferetskontoret
Malene Lejbach
2019-0033-0130
1275370
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 152, som medlem af Folketin-
get Karina Adsbøl (DF) har stillet til justitsministeren den 24. oktober 2019.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
S 152 - 2019-20 - Endeligt svar på S 152: I hvilke typer af straffesager mener ministeren at det er i orden at nedsætte straffen på grund af lang sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom, og vil ministeren igangsætte et arbejde for at få klarlagt, i hvilke typer af sager straffen bliver sat ned på grund af lang sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom?
Spørgsmål nr. S 152 (Alm. del) fra Folketingets medlem Karina Adsbøl
(DF):
”I hvilke typer af straffesager mener ministeren, at det er i or-
den at nedsætte straffen på grund af lang sagsbehandlingstid fra
anmeldelse til dom, og vil ministeren igangsætte et arbejde for
at få klarlagt, i hvilke typer af sager straffen bliver sat ned på
grund af lang sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom?”
Svar:
Jeg mener helt generelt, at det er problematisk, at nogle gerningsmænd får
nedsat deres straf på grund af lang sagsbehandlingstid hos politiet og ankla-
gemyndigheden. Sagsbehandlingstiderne bør efter min opfattelse aldrig
være så lange, at det fører til, at gerningsmænds straf nedsættes.
I min optik er strafnedsættelse således et symptom på et mere grundlæg-
gende problem, nemlig for lange sagsbehandlingstider hos politiet og ankla-
gemyndigheden. Hvis vi for alvor skal løse problemet med strafnedsættelse,
kræver det derfor, at vi får håndteret den bagvedliggende årsag.
Problemet med de lange sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndig-
heden kan imidlertid ikke løses fra den ene dag til den anden. Det kræver,
at vi mere grundlæggende får taget livtag med de udfordringer, som bl.a.
politiet og anklagemyndigheden står over for.
Jeg vil i den forbindelse – som tidligere annonceret – indbyde til, at parti-
erne sammen med myndighederne bruger den nødvendige tid på at analy-
sere problemerne og de mulige løsninger. Det skal sikre, at vi har et solidt
grundlag at stå på, når vi skal træffe de afgørende politiske valg om retnin-
gen for dansk politi og anklagemyndigheden.
I erkendelse af at det kommer til at tage tid at håndtere det grundlæggende
problem, vil jeg i mellemtiden bede mit embedsværk om at se nærmere på,
i hvilke sager straffen nedsættes på grund af lang sagsbehandlingstid, og
hvor stor strafnedsættelsen er. Justitsministeriet vil i den forbindelse bede
Rigsadvokaten om at afdække, hvordan straffelovens § 82, nr. 13, anvendes
i praksis.
2