Spm. nr. S 1405

8) Til justitsministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF) (medspørger: Marie Krarup (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til den tydeligt opdelte og racistiske udmelding, der kom fra talspersonen for Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, under en demonstration i København den 7. juni 2020?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til den tydeligt opdelte og racistiske udmelding, der kom fra talspersonen for Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, under en demonstration i København den 7. juni 2020?

Ministeren.

Så vidt jeg ved, er Black Lives Matters talsperson blevet anmeldt for racisme og ulovlig indsamling efter demonstrationen. Den anmeldelse vil politiet behandle, og jeg har ikke nærmere oplysninger om sagen.

Fra et personligt perspektiv kan jeg dog sige, at jeg ikke er enig med tilgangen til bekæmpelse af racisme, som talspersonen for Black Lives Matter Denmark ifølge medierne har været eksponent for. Jeg tror, at kampen for lighed og ligestilling og kampen mod racisme bedst kæmpes ved at forene og samle – ikke ved at skabe nye skel.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Nu kan jeg jo heller ikke lade være med at nævne den oplysning, der kom i går, om, at der som minimum er én smittet i den der kæmpestore demonstration; så jeg synes, at der er mange hængepartier i forhold til det. Det, der ærgrer mig noget, er, at ministeren ikke klart har meldt ud, for jeg synes, at der har været så mange spørgsmål. Det, der er foregået, har været så udansk. Så man har savnet en klar holdning fra regeringens side.

Er det overhovedet lovligt at bede folk om at opdele sig efter hudfarve? Det er sket. Hvorfor har man ikke reageret imod det? Kan ministeren forestille sig det omvendte, altså at en hvid dansker gjorde det samme og sagde, at hvide skal stå forrest, og at alle sorte skal stå bagved, eller at en etnisk hvid dansker sagde: Hvide danskere forrest, og arabere med muslimsk baggrund skal stå bagest?

Altså, jeg kan næsten ikke holde ud at sige det, for jeg synes simpelt hen, at det er så grænseoverskridende, at man overhovedet kan få de tanker og dermed også handle, som det jo er sket. Det er fuldstændig uhørt. Og vi andre har undret os over, jeg har i hvert fald i allerhøjeste grad, at der er kommet de udtalelser. Men jeg synes ikke rigtig, vi har hørt noget fra ministerens side. Det er jo fint, at ministeren nu kan stå og sige noget. Men hvis der var sagt, at alle hvide danskere er velkomne, mørke og muslimer er uvelkomne og skal forlade demonstrationen, hvordan havde ministeren så reageret? Så havde ministeren og de røde støttepartier – og faktisk også os andre – sagt: Det kan bare ikke være rigtigt.

Men der er jo ikke nogen holdning til det her, og det synes jeg er dybt forkasteligt.

Ministeren.

Lad mig starte med at tage fat i et af elementerne, som blev nævnt, nemlig spørgsmålet om, at der er konstateret en smittet med covid-19 i demonstrationen. Der har sundheds- og ældreministeren været ude at opfordre deltagerne til at lade sig teste.

Man kan så også stille det spørgsmål: Hvordan kan det være, at sådan en demonstration kan være tilladt, når vi i øvrigt har forsamlingsforbud? Men det handler jo netop om de værdier, som vores samfund står på, altså den grundlovssikrede ret til at forsamle sig og ytre sig.

Fru Pia Kjærsgaard.

Ja, og så savner jeg jo så svar på alt det andet. Ministeren udnyttede klart, at jeg lige kom med den bemærkning. Men mener ministeren, at der er en berøringsangst, netop fordi denne talsperson, som vi har nævnt her, er sort og dermed tilsyneladende kan slippe af sted med disse racistiske ytringer?

Nu ved jeg godt – det skal ministeren ikke sige igen – at der har fundet en eller anden anmeldelse sted, men det er dog i allerhøjeste grad foregået, uden at der har været noget som helst. Jeg synes, det er klart forkasteligt, at der ikke har været en melding fra regeringen.

Så er det ministeren. Værsgo.

Nej, jeg oplever ikke nogen berøringsangst.

Så er det medspørgeren, fru Marie Krarup. Værsgo.

Det kan godt være, at der ikke er nogen direkte berøringsangst, men jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke bruger det her til at tage et meget vigtigt emne op, for det er en meget vigtig værdidebat, som jo foregår i vores samfund hele tiden.

Vi har i Dansk Folkeparti oplevet at blive kaldt racister fuldstændig grundløst, for er der er noget, vi er ligeglade med, så er det, hvilken hudfarve folk har, men vi går meget op i, hvilken kultur man har, og vi holder enormt meget af den danske frihed. Af en eller anden grund er der nogle, der har påstået, at vi skulle være racister på den baggrund, og det er selvfølgelig helt og aldeles forkert, men når vi så har åbenlys racisme på Københavns centrale plads, hvor folk bliver behandlet på en bestemt måde udelukkende på baggrund af deres hudfarve, så er der ikke rigtig nogen, der lægger mærke til det, så er der ikke nogen, der råber op, og der er ikke nogen regering, der kommer og har nogle holdninger til det. Det synes jeg er virkelig ærgerligt. Man forpasser en chance til at tage den her meget væsentlige debat og sige, at Danmark er et frit land, hvor vi ikke har plads til den slags.

Derfor vil jeg gentage fru Pia Kjærsgaards spørgsmål: Er det virkelig tilladt at holde en racistisk demonstration i Danmark?

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Når nu spørgeren indikerer, at der er en vigtig værdipolitisk debat, der ligger under det her, hvilket jeg i øvrigt er enig i, så tror jeg også, det handler om en anden værdivinkel, som efter min mening har martret vores samfund de seneste år, nemlig spørgsmålet om identitetspolitik, altså det her med, at man kun har et fællesskab med dem, som man deler identitet med, f.eks. med hensyn til hvilken farve man har eller hvilket køn man har. Det har gennemsyret dele af den politiske debat herhjemme, og jeg synes, at vi skal holde fast i den humanistiske vej, altså holde fokus på personen, mennesket bag facaden – det menneske, der har egne tanker, egne følelser osv. – og det har intet som helst med hudfarve at gøre.

Derfor synes jeg, at det her er en god lejlighed til også at få en diskussion af den identitetspolitik, som er trukket frem i den her sag.

Fru Marie Krarup, værsgo.

Det er jeg fuldstændig enig i, og derfor undrer det mig så også, at ministeren ikke er gået ind i den debat tidligere, men skal tvinges til det her på gulvet i Folketingssalen. For den identitetspolitiske debat berører jo lige præcis alle de her svære emner, og § 266 b har jo lige præcis rigtig meget med det at gøre, og den bliver konstant brugt imod islamkritik, som ikke på nogen måde kan kaldes racisme eller bør falde ind under § 266 b, men det bør rigtig racisme.

Derfor vil jeg endnu en gang stille spørgsmålet, som vi ikke har fået et klart svar på endnu: Må man gerne holde en racistisk demonstration med racistiske ytringer og racistisk organisering?

Tak. Så er det ministeren, der svarer. Værsgo.

Jamen her vil jeg bare citere § 266 b: »Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.«

Tak for det. Så er det fru Pia Kjærsgaard for det sidste spørgsmål.

Jeg bliver bare nødt til at spørge ministeren sådan her til sidst, om man ikke i forhold til alt det, der er sket, og som har været så åbenlyst racistisk, i den her debat har manglet den der meget højtændte og højspændte debat, hvor der, som fru Marie Krarup siger, hvis der er en af os andre, der er gået imod indvandringen i det her samfund og fortsat vil gøre det, så netop lynhurtigt er en debat. Før i tiden var det så sandelig også Socialdemokratiet, og nu har Socialdemokratiet ændret sig, men stadig væk er der store dele af Socialdemokratiets støttepartier, der fortsætter den debat mod os. Men her hører man ikke noget som helst, ingen afstandtagen.

Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål. Derfor vil jeg bare gentage, at uanset om det kommer fra det yderste højre eller det yderste venstre eller fra islamister eller fra nogen som helst andre, så tror jeg, at vi bedst tager kampen for ligestilling, kampen for lighed og kampen mod racisme ved at forene og ved at samle og ikke ved at skille.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til fru Pia Kjærsgaard og fru Marie Krarup.

Vi fortsætter med justitsministeren, og nu er spørgen fru Ulla Tørnæs, og medspørgeren er fru Eva Kjer Hansen.