Først og fremmest tusind tak til spørgerne, Kim Valentin og fru Anni Matthiesen, for at sætte fokus på det her kolossalt vigtige område med folkeoplysning. Jeg har selv som frivillig i en lang række organisationer, som kasserer og som formand, siddet og arbejdet med at søge penge i folkeoplysningsmidlerne. Så jeg ved, hvor kolossalt vigtigt det er. Det er vigtigt for vores idrætsliv, for vores spejdere, for vores aftenskoler, for en række forskellige foreninger. Det gør en kæmpe forskel, at der er folkeoplysningsmidler. Foranlediget af jeres spørgsmål har jeg jo dykket ned i, hvordan tallene ser ud, og det er slående så stor en forskel, der er på de forskellige kommuner. Så instinktivt har man det sådan, at det må vi kunne gøre noget ved. Jeg er selvfølgelig også nysgerrig efter at høre spørgerne, hvad deres forslag kunne være.
Dog vil jeg nævne, at vi har en flot og en stolt og en stærk tradition i Danmark for det kommunale selvstyre. Jeg er selv tidligere byrådsmedlem i Aalborg, og jeg ved, hvor kolossalt meget det betyder, at man ude i den enkelte kommune selv kan bestemme. Så det allervigtigste her er, at der er en sundere og en stærkere og en mere realistisk kommuneøkonomi. Der er jeg glad og stolt over, at den socialdemokratiske regering har lavet en i hvert fald bedre kommuneaftale, hvor man har tilført 2,2 mia. kr. til kernevelfærden, sådan at der også er mulighed for at prioritere folkeoplysning. Jeg tror, at hvis man centraliserer for meget, vil der være noget, der går tabt i forhold til den lokale mulighed for selv at prioritere. Jeg er en stor og en stærk fortaler for kommunalt selvstyre. Jeg har skrevet en bog, »Frihed til fællesskab«, netop om det tema, og jeg tror, det vil være ærgerligt, hvis vi fratager kommunerne muligheden for at prioritere selv. Men økonomien skal være til stede, for folkeoplysning er simpelt hen for vigtigt til, at der bliver sparet på det.