Boligudvalget 2019-20
S 1088
Offentligt
2187230_0001.png
BOLIGMINISTEREN
7. maj 2020
2020-4467
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Sikandar Siddique (UFG) har den 4. maj 2020 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1088:
Er ministeren af den opfattelse, at der er overvejende sandsynlighed for, at der
i Danmark, ligesom i en række øvrige lande, er særligt mange borgere med lav
indkomst i udsatte almene boligområder, der er alvorligt berørt af coronakri-
sen, og at mange borgere i de udsatte boligområder har mistet jobbet, fordi de
typisk har løsere tilknytning til arbejdsmarkedet eller er beskæftiget i service-
erhverv, der i særlig grad er ramt af coronakrisen, og vil ministeren tage initia-
tiv til, at det under coronakrisen forventede gennemsnitlige indkomstfald i
udsatte boligområder ikke medregnes i indkomstkriteriet i almenboliglovens
definition af udsatte boligområder og ghettoområder, således at udsatte bolig-
områder ikke omklassificeres til ghettoer på grund af coronakrisen?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af S 863 og min mundtlige besvarelse af S
975 følger jeg nøje med i, hvordan coronakrisen påvirker situationen i landets
udsatte boligområder.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at coronakrisen ikke får nogen konsekvenser
for listerne over udsatte boligområder og ghettoområder, der offentliggøres i
december 2020. Samtidig er det endnu ikke muligt at opgøre, hvilke konse-
kvenser udviklingen vil have for de lister, der kommer i december 2021. Det
gælder både for beskæftigelsessituationen og for indkomstniveauet.
Det er korrekt, at mange mennesker bliver ledige i disse uger. Det er dog på
nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige, om det i de kommende år vil
kunne aflæses i de toårige gennemsnit, som andelen uden for arbejdsmarkedet
i udsatte boligområder opgøres på baggrund af.
På samme måde vil det først senere vise sig, om krisen får et omfang, der kan
aflæses i indkomstniveauet i de udsatte boligområder. Her vanskeliggøres for-
udsigelserne yderligere af, at dette ghettokriterie er defineret som den gennem-
snitlige indkomst for en beboer i et område, målt i forhold til den gennemsnit-
S 1088 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1088: Er ministeren af den opfattelse, at der er overvejende sandsynlighed for, at der i Danmark, ligesom i en række øvrige lande, er særligt mange borgere med lav indkomst i udsatte almene boligområder, der er alvorligt berørt af coronakrisen, og at mange borgere i de udsatte boligområder har mistet jobbet, fordi de typisk har løsere tilknytning til arbejdsmarkedet eller er beskæftiget i serviceerhverv, der i særlig grad er ramt af coronakrisen, og vil ministeren tage initiativ til, at det under coronakrisen forventede gennemsnitlige indkomstfald i udsatte boligområder ikke medregnes i indkomstkriteriet i almenboliglovens definition af udsatte boligområder og ghettoområder, således at udsatte boligområder ikke omklassificeres til ghettoer på grund af coronakrisen?
2187230_0002.png
Side 2/2
lige indkomst i regionen. Det vil sige, at forskellen mellem indkomstfaldet i de
udsatte boligområder og det omkringliggende samfund bliver afgørende.
Derfor mener jeg fortsat, at det er for tidligt at tage stilling til, hvorvidt der op-
står behov for midlertidigt at korrigere for coronakrisen i forhold til listerne
over udsatte boligområder og ghettoområder. Hvis det på et senere tidspunkt
viser sig at være tilfældet, vil jeg drøfte det med partierne i kredsen bag paral-
lelsamfundsaftalen.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek