Spm. nr. S 514 (omtrykt)

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) :

Ønsker ministeren, at en kommende politisk aftale som opfølgning på Ydelseskommissionens anbefalinger skal medføre, at gruppen, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, stiger eller falder i forhold til situationen, før det midlertidige børnetilskud trådte i kraft?

Spm. nr. S 514 (omtrykt)

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) :

Ønsker ministeren, at en kommende politisk aftale som opfølgning på Ydelseskommissionens anbefalinger skal medføre, at gruppen, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, stiger eller falder i forhold til situationen, før det midlertidige børnetilskud trådte i kraft?

Spm. nr. S 514 (omtrykt)

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) :

Ønsker ministeren, at en kommende politisk aftale som opfølgning på Ydelseskommissionens anbefalinger skal medføre, at gruppen, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, stiger eller falder i forhold til situationen, før det midlertidige børnetilskud trådte i kraft?

Værsgo at læse op.

Spørgsmålet lyder:

Ønsker ministeren, at en kommende politisk aftale som opfølgning på Ydelseskommissionens anbefalinger skal medføre, at gruppen, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, stiger eller falder i forhold til situationen, før det midlertidige børnetilskud trådte i kraft?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg har fremhævet i de forrige besvarelser i relation til Ydelseskommissionen, er det en præmis for kommissionens arbejde, at der skal være en betydelig gevinst ved at tage et arbejde. Ydelseskommissionen har nu fået et år til at komme med sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. Jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang og allerede nu begynde at spekulere i, hvad der konkret skal ligge i en politisk aftale som opfølgning på kommissionens arbejde.

Der er dog ingen tvivl om, at kontanthjælpsloftet har ramt nogle kontanthjælpsmodtagere hårdt på pengepungen. Især er nogle af børnefamilierne blevet hårdt ramt. Det skyldes oftest, at de har de største huslejer og derfor mister mest, hvis de rammes af kontanthjælpsloftet. Det har vi bedt ydelseskommissionen tage højde for, så man har en rimelig levestandard i en midlertidig periode, hvor man er uden arbejde.

Men jeg kan fuldstændig afkræfte påstanden om, at vi har givet ydelseskommissionen carte blanche til blot at fjerne kontanthjælpsloftet og rulle systemet fuldstændig tilbage til tiden før kontanthjælpsloftet. Regeringen tror fuldt og fast på, at det bedste for børnene er, at mor og far kommer i arbejde, og det betyder, at vi har stillet som krav til ydelseskommissionen, at der skal være en betydelig gevinst ved også at påtage sig et arbejde. Når Kommissionen har præsenteret sine anbefalinger om et års tid, indkalder jeg til forhandlinger om fremtidens kontanthjælpssystem, og så håber jeg, at vi kan lande en ambitiøs politisk aftale, der skaber ro om kontanthjælpssystemet og sikrer, at det er robust og fremtidssikret.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg synes måske, at ministeren skulle have nævnt, hvad der er sket på kontanthjælpsområdet de sidste mange år. Det er jo titusindvis af børn, der nu hver morgen vågner op til en mor og far, der ikke længere er på kontanthjælp, men som går på arbejde eller er kommet i uddannelse. Det er jo bl.a. en konsekvens af kontanthjælpsloftet. Det synes jeg jo sådan set er den største socialpolitiske gevinst i årtier, nemlig at så mange børn oplever, at mor og far går på arbejde og ikke ligger derhjemme. For er der noget, der er negativ social arv i, så er det desværre kontanthjælp. Det er noget af det, der nedarves allerallermest, desværre. Så at der nu er flere børn, der oplever, at mor og far kan forsørge sig selv, er simpelt hen en fremragende nyhed, som vi ikke kan understrege nok. Og det er et af resultaterne af kontanthjælpsloftet.

Derfor er der min, ikke botanisering, men sådan set ret væsentlige politiske interesse i det, som ministeren jo i et eller andet omfang også understreger i sin besvarelse, nemlig at det er vigtigt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har sådan set været en rød tråd igennem en lang række politiske aftaler de sidste mange år på Christiansborg, altså fra initiativer til at sænke skatten på arbejde, som VK-regeringer lavede, aftalen med regeringen Helle Thorning-Schmidt, som mit parti også var en del af, til også lavere skat på arbejde, som er gennemført under den seneste Venstreledede regering. Men jo også et kontanthjælpsloft.

Der har der været en entydig ambition, i hvert fald i mit parti og nogle gange også sekunderet af Socialdemokratiet, om, at målet var, at den gruppe, for hvem det i yderst beskedent omfang kan betale sig at arbejde eller rent faktisk slet ikke kan tale sig at arbejde, skal nedbringes. For der er også noget moralsk i det, hvis folk skal have penge med på arbejde i forhold til at være derhjemme.

Er der fra regeringens side en ambition om, at det antal, som er faldet en del over de senere år, skal falde yderligere med Ydelseskommissionens arbejde og dens politiske anbefaling, eller er det irrelevant?

Ministeren.

Der er afgjort en ambition om – det er en væsentlig årsag til, at jeg er socialdemokrat – at flere mennesker skal med i arbejdsfællesskabet. Og hr. Torsten Schack Pedersen har jo fuldstændig ret i, at der er sket en meget, meget positiv udvikling igennem de sidste mange år, hvor rigtig mange er gået fra kontanthjælp eller andre ydelser og ud i arbejde. Meget af det skyldes mange forskellige ting. Det skyldes, at vi, tror jeg, med brede flertal er begyndt at gøre nogle andre ting på det socialpolitiske område. »Flere skal med« har spillet en meget vigtig rolle. Kontanthjælpsreformen har spillet en vigtig rolle. Kontanthjælpsloftet med det beskedne bidrag på 450 personer flere i arbejdsudbud har helt sikkert også spillet en rolle.

Spørgeren. Der er 30 minutter. (Torsten Schack Pedersen (V): 30 minutter, det bliver en fest!). Nej, 30 sekunder.

Jeg prøver at begrænse mig til 30 sekunder alligevel. Ja, det var jo sådan en gennemgang af fornuftige tiltag, gode tiltag, vi har lavet, men der var ikke rigtig noget svar på, hvad regeringens ambition er med det arbejde, Ydelseskommissionen skal forestå. Skal forskellen mellem at være på passiv forsørgelse og være i aktiv beskæftigelse stige ifølge regeringens ambitionsniveau, og skal flere danskere opleve, at gevinsten ved at arbejde bliver større, altså at mængden af danskere, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, bliver reduceret som følge af den her øvelse?

Ministeren.

Selv efter det midlertidige børnetilskud, som jo ikke er en del af kommissionens opgave at videreføre i sine anbefalinger, er der en betydelig økonomisk gevinst ved at være i arbejde frem for at være på kontanthjælp. Og en af de ting, jeg bare nogle gange savner fra Venstres side, er en erkendelse af, at for rigtig, rigtig mange, som er på kontanthjælp, og for nogle andre på andre ydelser, så er det andre problemer end mangelen på arbejde, der afholder dem fra at være i beskæftigelse. Det kan være uddannelse. For alt for mange er det også meget dybereliggende sociale udfordringer. Det kan være misbrug, det kan være alt muligt andet. De ting bliver ikke løst ved kun at sænke ydelserne.

Spørgeren.

Det sidste har ministeren helt ret i, men jeg påstår heller ikke, at det en til en, krone til krone er afgørende, hvordan man får en stofmisbruger i arbejde. Men det har altså rigtig meget betydning for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og der er det for mig vigtigt at sige, at det har en betydning. Hvad er forskellen på at være i aktiv beskæftigelse og på passiv forsørgelse? Det beløb har vi forsøgt at øge, og vi har forsøgt at nedbringe antallet af danskere, for hvem forskellen er for lille, og der er det sådan set bare mit ønske at få et svar fra regeringen. Deler regeringen den ambition, og skal den positive udvikling, der har været over en årrække, fortsætte med en Ydelseskommission, eller er det mindre relevant?

Tak. Så har ministeren 30 sekunder.

I regeringen deler vi fuldstændig ønsket om, at der skal være en mærkbar økonomisk gevinst ved at være i arbejde fremfor ikke at være i arbejde. I regeringen er vi samtidig fuldt og helt optaget af, at der også skal være balance i vores ydelsessystem, som tager højde for eksempelvis børnefamilier, hvoraf rigtig mange befinder sig på kontanthjælp eller andre ydelser, fordi de har andre problemer end mangel på arbejde. Det er de balancer, vi gerne vil sørge for, sådan at vi ikke også viderefører nogle af de problemer, som nogle af de her forældre har, til den næste generation, for samlet set vil det være dyrere for samfundet at forsøge at gøre noget ved og skulle til at give nogle ordentlige opvækstvilkår for de her børn.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Beskæftigelsesministeren fortsætter i det næste spørgsmål, og det er fra hr. Mads Fuglede.