Europaudvalget 2019-20
S 354
Offentligt
2111862_0001.png
Spørgsmål nr. S 354
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
OMTRYK:
Miljøministeren
25. november 2019
Sjúrður Skaale (JF)
(ændret adressat, den 29. november 2019)
Finder ministeren det rimeligt, at grindekød fratages rigsborgere ved
ankomst til Danmark fra Færøerne, og at der endda idømmes bøder for at
medbringe det?
(Spm. nr. S 354).
Begrundelse
Spørgeren er orienteret om, at danske statsborgere er blevet idømt bøder
for at bringe kød af grindehval til Danmark, angiveligt fordi dette skulle være
i strid med Washington-konventionen (CITES) om truede dyrearter.
Grindehval findes dog ikke at være en truet dyreart på den internationale
CITES-liste, som er den internationale konvention, der overvåger vilde dyr
og planter. Alle videnskabelige og statistiske informationer om grindehvaler
viser også klart, at grindehvalen ikke er en truet dyreart. Men alligevel står
grindehvalen på listen over stærkt truede dyrearter hos Miljø- og
Fødevarestyrelsen. Derfor kan kødet kun undtagelsesvis og i små
mængder medbringes fra Færøerne. Samme kød kan dog medbringes efter
lempeligere regler fra Grønland, hvis grindehvalen er fanget af autoriserede
grønlandske fangere. Men det er ikke lovligt på Færøerne at udføre eller
deltage i hvalfangst uden færøske myndigheders autorisation, hvilket opnås
gennem kursusforløb i grindedrab. Hvalfangst på Færøerne er således
både bæredygtig og foregår på en reguleret måde. Spørgeren kan ikke se
en eneste faglig eller saglig begrundelse for, at færinger og andre
statsborgere ikke kan have grindekød med fra Færøerne til Danmark, og
mener derfor, at reglerne bør ændres.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Sjurdur.Skaale@ft.dk,
jf@ft.dk og til Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Kopi sendt til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling