Tak for det. Jeg tror, man skal passe på med meget skråsikkert at sige, at der ikke er nogen virksomheder, der er blevet nægtet at modtage lønkompensation, når vi lige havde diskussionen før. Jeg ville så nok være ret påpasselig med som minister at gå videre ned ad den vej, men det vurderer ministeren jo selv.
Først og fremmest er det vigtigt at sige, at det jo ikke er arbejdsmarkedets parter, der laver lovgivning i Danmark, trods alt, altså, det er jo med al respekt Folketinget. Det er heller ikke sådan, at ministeren kan regere ved hjælp af dekret. Det kræver, at der er 90 mandater, der bakker op, eller at der i hvert fald er 90 mandater, der ikke mener det modsatte. Derfor er der vel to ting, der rejser sig. Først og fremmest er der jo det principielle spørgsmål, som det her også kredser om, nemlig: Hvor er den lovgivningsmæssige hjemmel, hvor er ophænget til at knæsætte neutralitetsprincippet? Altså, når man ser det aktstykke, der gik igennem Finansudvalget, hvor er det så helt præcis, man siger, at det er her, man vil gøre det? Det er det første spørgsmål.
Det andet spørgsmål er: Hvad vil man gøre i det tilfælde, at der er virksomheder, der har fået afslag på deres ansøgning om lønkompensation, fordi bekendtgørelsen nu har været gældende ved en fejl, men som skulle have haft det? Det er ikke den bekendtgørelse, som ministeren ønsker skulle have været gældende, men det har den så været. Vil der blive udbetalt erstatning til de virksomheder, der har fyret medarbejdere, fordi de har fået oplyst, at de ikke kunne få lønkompensation, fordi man har administreret efter det, som kommer til at være gældende, hvis regeringen får sin vilje, efter den 30. juni?