Tak for svaret. Det kommer bag på mig, må jeg sige. Hvis man graver et lillebitte smule i den her sag, fremgår det rent faktisk, at der ikke er noget som helst lovgrundlag for at udøve den diskrimination, som ministeren bl.a. gennem udtalelser til offentligheden efter min opfattelse har gjort sig skyldig i. Ser man i trepartsaftalen, ser man i aktstykket, som et enigt flertal har vedtaget i Folketingets Finansudvalg, ser man på den bekendtgørelse, som erhvervsministeren har udmøntet reglerne i, så vil man erfare, at der intet grundlag er for den diskriminering mellem virksomheder, som ministeren har været talsmand for, nemlig at man, såfremt man var omfattet af en arbejdskonflikt, ikke var berettiget til at søge om lønkompensation.
Så jeg er noget overrasket over, at ministeren bare står sådan fuldstændig høj i hatten og siger, at det ikke er noget problem, når man udmærket ved, at der findes i hvert fald én virksomhed, som har afskediget ikke mindre end 200 medarbejdere, netop fordi virksomheden blev gjort bekendt med, at den ikke var berettiget til at være omfattet af lønkompensationsordningerne. Sideløbende har jeg haft ministeren i samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor ministeren har forklaret mig, at der i den bunke, hvor den pågældende virksomhed, jeg her taler om, lå, ovre i Erhvervsstyrelsen lå ni øvrige virksomheder. Men ministeren har også svaret mig i et skriftligt svar, at der samlet set er 632 virksomheder, som er omfattet af en arbejdskonflikt og derfor ifølge ministeren, i hvert fald af de oplysninger, som ministeren gav til Folketinget, ikke var berettiget til at være omfattet af lønkompensationsordningerne.