L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indfører mulighed for tvungen medicinsk kastration som strafferetlig sanktion for seksualforbrydere, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2019

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2019-0037-0070

1302759

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven. (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. november

2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indfører mulighed for tvungen medicinsk kastration som strafferetlig sanktion for seksualforbrydere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven. (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L

9):

”Vil

ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der

indfører mulighed for tvungen medicinsk kastration som straf-

feretlig sanktion for seksualforbrydere, og vil ministeren rede-

gøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et

ændringsforslag om, at når en person dømmes for visse seksualforbrydelser,

kan retten samtidig træffe afgørelse om, at den pågældende idømmes tids-

ubegrænset tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin (såkaldt

”medicinsk kastration”).

Et sådant ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde:

”Æ n d r i n g s f o r s l a g

til

lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere)

(L 9)

Af (…):

Til § 1

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 79 a indsættes i

9. kapitel:

»§ 79 b.

Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-

retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af §§ 216,

eller 222, § 223, stk. 2, § 225, jf. §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, kan ved

dommen pålægges at blive underlagt behandling med kønsdriftdæmpende

medicin ved løsladelsen eller udskrivelsen.

Stk. 2.

Et behandlingspålæg efter stk. 1 gives indtil videre.

Stk. 3.

Den dømte kan 5 år efter løsladelsen eller udskrivelsen forlange,

at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om behandlingspålægget

for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren

tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. Afgørelsen træffes ved ken-

delse. Går afgørelsen ud på, at behandlingspålægget helt eller delvis opret-

holdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års

forløb.

Stk. 4.

Modsætter den dømte sig behandlingspålægget efter stk. 1, træf-

fer politiet bestemmelse om behandlingens iværksættelse og yder bistand

hertil.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om prøvelsen, frem-

gangsmåden og gennemførelsen af behandlingspålægget efter stk. 1, herun-

der politiets bistand hertil.«

[Indsættelse af bestemmelse om tvungen behandling med kønsdriftdæm-

pende medicin]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede § 79 b, stk. 1, har til formål at indføre en mulighed for, at

retten kan idømme visse seksualforbrydere tvungen behandling med køns-

driftdæmpende medicin (såkaldt ”medicinsk kastration”). Den foreslåede

ordning vil gælde for personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-

delse af straffelovens § 216 om voldtægt, § 222 om seksuelt forhold til et

barn under 15 år og § 223, stk. 2, om seksuelt forhold til en person under 18

år ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed. Ord-

ningen foreslås ligeledes at gælde for personer, der har overtrådt oven-

nævnte bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelo-

vens § 225.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at det er retten, der træffer afgørelse om

varigheden af den medicinske behandling, og at et behandlingspålæg gives

indtil videre, dvs. tidsubegrænset.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at den dømte 5 år efter løsladelsen eller

udskrivelsen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet

om behandlingspålægget for retten. I den forbindelse vil retten kunne træffe

afgørelse om, at behandlingen skal ophøre. Afgørelsen træffes ved kendelse.

Retten skal forkorte behandlingsperioden, hvis retten vurderer, at der ikke

længere er risiko for, at den dømte vil begå ny, lignende kriminalitet, selv

om behandlingen afbrydes. Retten skal som ved vurderingen efter det for-

slåede stk. 2 inddrage sagkyndig bistand, herunder fra læger, sexologer eller

psykologer.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at i de tilfælde, hvor den dømte modsætter

sig behandlingspålægget, træffer politiet bestemmelse om behandlingens

iværksættelse og yder bistand hertil. Politiets bistand vil således kun være

nødvendig i de situationer, hvor den domfældte ikke frivilligt møder op, når

denne indkaldes til behandlingen, eller hvor den domfældte ved f.eks. at

nægte at tage sin medicin afbryder behandlingen inden udløbet af behand-

lingspålægget.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at justitsministeren fastsætter nærmere

regler om gennemførelse og prøvelse af et behandlingspålæg efter stk. 1.

Det forudsættes, at der bl.a. vil blive udstedt nærmere regler om, hvilke præ-

parater, der skal anvendes i forbindelse med behandlingen, gennemførelsen

af kontrol af, at den domfældte ikke afbryder behandlingen, og de nærmere

rammer for politiets bistand til gennemførelsen af behandlingspålægget. Der

vil derudover også kunne fastsættes nærmere regler om behandlingen af an-

modninger om afbrydelse af behandlingen efter det foreslåede stk. 3. Justits-

ministeren forudsættes ved fastsættelsen af reglerne at inddrage relevant

sagkyndig bistand, herunder fra læger, sexologer eller psykologer.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en mulighed for at idømme seksu-

alforbrydere tvungen medicinsk kastration vil rejse spørgsmål i forhold til

Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod bl.a. umenneskelig og

nedværdigende behandling samt artikel 8 om retten til respekt for bl.a. pri-

vatliv og familieliv.

Hertil kommer, at det er et almindeligt anerkendt grundlæggende princip, at

medicinsk behandling af personer, kun kan iværksættes med den pågælden-

des informerede samtykke. Dansk ret er indrettet i overensstemmelse her-

med, således at tvangsindlæggelse og tvangsbehandling alene kan ske i hen-

hold til psykiatriloven. Det bemærkes i den forbindelse, at pædofili betragtes

som en seksuel afvigelse og ikke som en sindssygdom omfattet af psykia-

triloven.

Endvidere kan behandling med kønsdriftsdæmpende medicin medføre al-

vorlige

–

eventuelt livstruende

–

bivirkninger så som leverpåvirkninger, tu-

morer og afkalkning af knoglerne. Personer, der modtager en sådan behand-

ling, skal derfor regelmæssigt undersøges og kontrolleres, således at be-

handlingen kan afbrydes, hvis der optræder komplikationer af en vis svær-

hedsgrad. Sådan behandling og kontrol kræver derfor også i praksis, at per-

sonen aktivt (og frivilligt) medvirker.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag, der inde-

bærer, at en person, som er dømt for visse seksualforbrydelser, kan under-

lægges tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medicin.