L 83 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2019-20

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 16. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 5

(Alm. del) efter ønske fra Mette Thiesen (NB) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 5:

Udlændinge- og integrationsministeren skrev den 11. oktober 2019 til Indføds-

retsudvalget, at ministeriet

–

på baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den

12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes

– vurderer, at der ”ved beha dli ge af

ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, som er indgivet inden

ansøgerens fyldte 22. år, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med

henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten

af e fortabelse af da sk i dfødsret og der ed u io sborgerskabet.”. Vil i iste-

ren i forlængelse af ovenstående redegøre for, hvad dommen konkret vil betyde

for Danmark, og hvilke konsekvenser dommen vil få for Danmarks muligheder for

at inddrage udlændinges tildelte danske statsborgerskab? Og vil ministeren i for-

længelse heraf oplyse, hvor mange personer/sager, som dommen forventes at

omfatte?

Svar:

Det følger af den gældende indfødsretslovs § 8, stk. 1, 1. pkt., at en person, der

er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i

Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, fortaber sit

danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre vedkommende derved

bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren kan dog efter ansøgning

indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares, jf. § 8, stk. 1, 2.

pkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har hidtil administreret bestemmelsen

således, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en samlet kon-

kret vurdering af ansøgerens forhold, hvor der lægges vægt på en række faktorer

såsom den samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, og om ansøgeren i

øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske

slægtninge eller gennem danske foreninger mv. Der er imidlertid ikke i denne

praksis lagt vægt på den mulige påvirkning af den pågældendes familie- og ar-

bejdsliv mv. i andre EU-lande.

10. december 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 15316

1056624

Side

1/4

L 83 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for, til udlændinge- og integrationsministeren

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tjebbes-dommen

ikke er til hinder for, at der opretholdes en ordning som den, der er fastlagt ved

indfødsretslovens § 8, stk. 1, der indebærer, at danske statsborgere, der er født i

udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under for-

hold, der tyder på samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden

det fyldte 22. år for at bevare den danske indfødsret. Det skyldes, at den danske

ordning inden det fyldte 22. år netop giver mulighed for en individuel prøvelse,

således som efterspurgt af EU-Domstolen i Tjebbes-dommen. Der stilles med

dommen tilsyneladende ikke krav om, at en sådan prøvelse løbende skal være

mulig. Spørgsmålet kan dog give anledning til tvivl, navnlig i lyset af de forskelle,

der er mellem den nederlandske ordning, som var anledning til EU-Domstolens

dom, og bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1. Der kan i den forbindelse

navnlig henvises til, at den nederlandske ordning gav mulighed for løbende at

bevare statsborgerskabet ved at indgive ansøgning om et rejsedokument eller

andet dokument, der bekræfter det nederlandske statsborgerskab.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer Tjebbes-

dommen derimod, at ministeriet ved behandlingen af sådanne ansøgninger om

bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række yderligere

momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i

forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsbor-

gerskabet.

Ministeriet skal således endvidere tage stilling til tilknytningsmomenter, der knyt-

ter sig til øvrige EU-lande, og vil i hver enkelt sag skulle foretage en konkret vurde-

ring af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerska-

bet er proportionale med formålet med fortabelsen. Det skal indgå i en sådan

proportionalitetsvurdering, om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på

en uforholdsmæssig måde

–

i forhold til det mål, som den nationale lovgivning

forfølger

–

påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejds-

liv i forhold til EU-retten.

For så vidt angår børn til de personer, der fortaber det danske statsborgerskab

efter bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1, og hvor barnet har erhvervet

det danske statsborgerskab fra denne forælder, skal Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet desuden i forbindelse med den individuelle undersøgelse af foræl-

derens sag tage hensyn til barnets tarv som fastsat i chartrets artikel 24, jf. dom-

mens præmis 47.

Tidligere danske statsborgere, der er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller sene-

re, og som har søgt om at bevare dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, og

som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om

fortabelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, hvorved de også miste-

de deres unionsborgerskab, vil kunne anmode Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet om at genoptage deres ansøgning, forudsat at fortabelsen havde virkninger

i forhold til EU-retten.

Side

2/4

Det følger endvidere af Tjebbes-dommen, at det i sager om frakendelse af dansk

statsborgerskab ved dom i medfør af indfødsretslovens § 8 A (frakendelse pga.

svig) og § 8 B, stk. 1-2 (frakendelse pga. visse former for kriminalitet, bl.a. terror),

hvor frakendelse af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af ved-

kommendes unionsborgerskab, endvidere skal indgå i vurderingen, om frakendel-

sen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde

–

i forhold til

det mål, som lovgivningen forfølger

–

påvirker den normale udvikling af vedkom-

mendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå

tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurde-

ringen.

Princippet er grundlæggende det samme for så vidt angår sager om administrativ

fratagelse af dansk statsborgerskab på baggrund af handlinger til alvorlig skade for

landets vitale interesser, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor meget vægt der læg-

ges på de EU-retlige konsekvenser for den berørte i vurderingen af, om et stats-

borgerskab kan fratages mv. Men det er vurderingen, at f.eks. terrorrelateret kri-

minalitet og handlinger til alvorlig skade for landets vitale interesser fortsat vil

veje meget tungt i den samlede proportionalitetsvurdering, også når en fraken-

delse har konsekvenser i forhold til EU-retten.

I praksis indebærer Tjebbes-dommen med andre ord, at der ved vurderingen af en

ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8

og ved vurderingen af, om et statsborgerskab kan fratages eller frakendes efter

indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B, også skal indgå tilknytningselementer til øvrige

EU-lande, f.eks. om den berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet

udsættes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelses-

mæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget un-

der unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.

Der henvises i øvrigt til Orientering om behandlingen af ansøgninger om bevis for

bevarelse af dansk indfødsret efter EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes

(IFU Alm. del

–

bilag 6).

Udlændinge- og Integrationsministeriet satte efter afsigelsen af dommen den

12. marts 2019 og frem til orienteringen af Folketingets Indfødsretsudvalg den 11.

oktober 2019 13 sager om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab i bero. I

alle 13 sager var der tale om, at en person ved at fortabe sit danske statsborger-

skab også fortabte sit unionsborgerskab, hvorfor dommen kunne have betydning

for behandlingen af disse sager.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er herudover ikke i besiddelse af oplys-

ninger, som kan give et indtryk af, hvor mange sager om bevis for bevarelse af

dansk indfødsret dommen forventes at have en indvirkning på.

Side

3/4

For så vidt angår Tjebbes-dommens konsekvenser for frakendelser af statsbor-

gerskab ved dom har Udlændinge- og Integrationsministeriet desuden til brug for

besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag Justitsministeriet, der har oplyst

følgende:

"Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-

drag fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:

Ved e-mail af 15. november 2019 meddelte Rigsadvokaten samtlige

statsadvokater, chefanklagere og chefpolitiinspektører, at i sager,

hvor der skal nedlægges påstand om frakendelse af dansk statsbor-

gerskab efter indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B, og hvor personen

ikke har statsborgerskab i et andet EU-land, skal politi og anklage-

myndighed også være opmærksomme på, at pågældende ved fra-

kendelse af det danske statsborgerskab ligeledes mister sit unions-

borgerskab. Derfor skal tilknytningselementer til andre EU-lande

belyses i forbindelse med politiets udfærdigelse af afhøringsrappor-

ter efter udlændingelovens § 26. Herefter skal oplysningerne indgå

i anklagerens proportionalitetsvurdering ved stillingtagen til ned-

læggelse af påstand om frakendelse af dansk statsborgerskab efter

indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B.

For så vidt angår de straffesager, der allerede er afgjort med fra-

kendelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 A el-

ler § 8 B, er Rigsadvokaten i gang med at vurdere, hvilke tiltag EU-

Domstolens dom af 12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes, måt-

te give anledning til."

Mattias Tesfaye

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

4/4