Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 8
Offentligt
2101871_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
07-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (alm. del) til lovforslag L 8 om ændring af lov om social service. (Af-
skaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndigheds-
indehaveren, afskaffelse af særhandleplaner og afskaffelse af afgørelse om revision af
handleplan m.v.) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at opretholde kravet om en afgørelse
ved revision af handleplaner uden en samtidig ændring af foranstaltninger, så en afgø-
relse herom fortsat vil kunne påklages til Ankestyrelsen?”
Svar:
Det er muligt at opretholde kravet om afgørelse om revision af handleplanen, også når
der ikke sker ændring af de foranstaltninger, der indgår i handleplanen. Men jeg me-
ner ikke, at det er den rigtige vej at gå. Jeg mener, at vi med lovforslaget sikrer den
nødvendige retssikkerhed i sagerne. Samtidigt sikrer vi, ved revision af handleplaner-
ne, et mere smidigt sagsbehandlingsforløb til gavn for både børnene, forældremyndig-
hedsindehaveren og for kommunerne.
Handleplanen er et vigtigt redskab for barnet eller den unge og familien, hvor selve
formålet med indsatsen og de konkrete mål for barnets eller den unges udvikling og
trivsel beskrives.
Når kommunalbestyrelsen, senest tre måneder efter at der er iværksat en foranstalt-
ning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, som et led i opfølgningen på
indsatsen skal vurdere, om indsatsen skal ændres, skal kommunalbestyrelsen derfor
også overveje, og om der er behov for at revidere handleplanen. Kommunalbestyrelsen
skal herefter med højst seks måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Disse
regler ændres ikke med lovforslaget.
I forbindelse med opfølgningen er det vigtigt, at parterne i sagen bliver hørt. Det frem-
går derfor også af lovforslaget, at beslutningen om at revidere en handleplan så vidt
muligt altid skal træffes med inddragelse af og samtykke fra den unge, der er fyldt 15
år og forældremyndighedsindehaveren. Forældremyndighedsindehaveren og den unge
vil således som udgangspunkt også skulle inddrages i de tilfælde, hvor handleplanen
ændres, uden at der sker en samtidig ændring af de iværksatte foranstaltninger. Det
kan f.eks. være tilfældet, når der er behov for at justere de konkrete mål for indsatsen i
takt med barnets eller den unges udvikling. Selvom indsatsen ikke ændres, kan foræl-
dremyndighedsindehaveren i øvrigt altid trække et samtykke til en foranstaltning til-
bage, med mindre der er tale om en afgørelse, der er iværksat uden samtykke.
L 8 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om det er muligt at opretholde kravet om en afgørelse ved revision af handleplaner uden en samtidig ændring af foranstaltninger, så en afgørelse herom fortsat vil kunne påklages til Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren
2101871_0002.png
Da der ikke ændres på kravene til kommunernes løbende opfølgning på indsatsen eller
på kravene om, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,
som udgangspunkt skal inddrages og samtykke til beslutningen om revisionen af
handleplanen, mener jeg ikke, at der er grund til at være bekymret for parternes rets-
sikkerhed eller for at ændre lovforslaget på dette punkt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2