Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 7
Offentligt
2099778_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7671
Doknr.
160822
Dato
05-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1. november 2019 fra Gadejuristen, jf. L
7 -
bilag 3”
Svar:
Kommunerne har en klar forpligtelse til at tilbyde den behandling, som en person med
et stofmisbrug har behov for. Det ansvar skal de leve op til.
Med lovforslaget gør vi det tydeligere, at der skal ske en helhedsorienteret afdækning
af personens problemer og behov, inden kommunen træffer afgørelse. Heri ligger også,
at kommunen skal undersøge, hvilken evt. anden hjælp og støtte der skal sættes i gang
for, at borgeren får mest mulig gavn af behandlingen og får den samlede hjælp, der
måtte være behov for, herunder efter anden lovgivning, jf. servicelovens §§ 10 og 12.
Det, mener jeg, vil styrke grundlaget for at sikre, at borgeren visiteres til den rette be-
handlingsindsats.
Mener man ikke, at den tilbudte behandling svarer til den enkeltes behov, kan afgørel-
sen påklages til Ankestyrelsen.
I forhold til Gadejuristens bekymring for kvaliteten i stofmisbrugsbehandlingen og
efterlysning af en vejledning vil jeg henvise til, at Socialstyrelsen i 2016 udgav de nati-
onale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Retningslinjerne bygger
på lovgivning og aktuelt bedste viden. Med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for
2019-2022 blev der afsat midler til at opdatere og videreføre implementeringen af de
nationale retningslinjer. Herudover afholdes temadage og informationsaktiviteter som
et tilbud for alle kommuner.
For så vidt mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug er jeg enig med
Gadejuristen i, at der er brug for bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud.
Regeringen vil derfor som led i, at vi udarbejder en 10-årsplan for psykiatrien, som
noget af det første se på en ændring af ansvarsfordelingen mellem kommuner og regi-
oner for behandling for denne gruppe.
Med venlig hilsen
Astrid Krag