L 68 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm., om ministeren er tryg ved at indføre en hjemmel til, at kommunerne kan afvise en anmodning fra forældrene om hjemgivelse, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 9054

Doknr.

177075

Dato

18-02-2020

Folketingets Social- og indenrigsudvalg har d. 4. december 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 18 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 18:

”Er ministeren tryg ved at indføre en hjemmel til, at kommunerne kan afvise en an-

modning fra forældrene om hjemgivelse af et barn, når vi ved, at der er fejl i rigtig

mange anbringelsessager?”

Svar:

Lad mig indledningsvis understrege, at de sager, der vil være tale om, er sager om an-

bringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, som allerede har været behandlet i

børn og unge-udvalget og ofte også i Ankestyrelsen og ved retten

–

i nogen tilfælde

flere gange.

I sager om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, er der en række skærpe-

de indholdsmæssige og processuelle krav af hensyn til retssikkerheden og grundig

sagsoplysning.

Der er bl.a. krav om, at kommunens indstilling til børn og unge-udvalget skal indehol-

de den børnefaglige undersøgelse, handleplanen og barnets eller den unges holdning

til den påtænkte foranstaltning. Med lovforslaget indføres desuden krav om, at indstil-

lingen skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer

til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den

unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden rele-

vant lovgivning.

I sådanne sager skal forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er

fyldt 12 år, gøres opmærksom på deres ret efter forvaltningsloven til at se sagens akter

og udtale sig, inden der træffes afgørelse. Barnet eller den unge, forældremyndigheds-

indehaveren, advokater og eventuelle bisiddere har ret til at udtale sig over for børn og

unge-udvalget, inden der træffes afgørelse. Barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og

forældremyndighedsindehaveren har ret til gratis advokatbistand.

Børn og unge-udvalget består af en byretsdommer, to børnesagkyndige og to læg-

medlemmer af kommunalbestyrelsen. Dommeren har til opgave at lede møderne og

påser, at kommunalbestyrelsen har foretaget de nødvendige undersøgelser efter ser-

vicelovens § 50 (børnefaglig undersøgelse), og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at

der kan træffes en retssikkerhedsmæssig forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren kan

herunder beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger. Dommeren yder også vej-

L 68 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm., om ministeren er tryg ved at indføre en hjemmel til, at kommunerne kan afvise en anmodning fra forældrene om hjemgivelse, til social- og indenrigsministeren

ledning om, hvordan reglerne skal forstås og anvendes og giver en retlig vurdering af

de foreliggende oplysninger i sagen.

De pædagogisk-psykologisk sagkyndige yder vejledning til udvalget om, hvorvidt der

er indhentet de nødvendige sagkyndige udtalelser og undersøgelser til at belyse sagen.

Desuden ydes vejledning om, hvilke foranstaltninger der ud fra en børnesagkyndig

vurdering må anses for at være bedst egnet til at fremme barnets udvikling og trivsel.

Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan kla-

ge til Ankestyrelsen over børn og unge-udvalgets afgørelse, jf. servicelovens § 168.

Klagen behandles efter de særlige regler i retssikkerhedslovens § 55, stk. 2, nr. 2, for

behandling af klager over bl.a. børn og unge-udvalgets afgørelser, dvs. med udvidet

votering, hvor der deltager to medlemmer og to Ankechefer, hvoraf den ene er for-

mand.

Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge skal have mulighed for at

udtale sig over for Ankestyrelsen. Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der

er fyldt 12 år, skal endvidere have tilbud om gratis advokatbistand og gøres bekendt

med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og udtale sig, før der træffes

afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse kan kræves forelagt for retten, jf. servicelovens § 169. Byret-

ten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børnefor-

sorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- og ungdomspsykiatri eller psykologi.

Der er således en lang række indholdsmæssige og processuelle krav, der bl.a. skal sik-

re, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, og at de skærpede krav til grundlaget for sådanne

anbringelser er opfyldt af hensyn til barnets eller den unges bedste og barnets eller den

unges og forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed. Derfor er jeg også betrygget

i, at disse sager alt andet lige vil være grundigt belyst, og at risikoen for væsentlige fejl

vil være begrænset.

Jeg vil også gerne understrege, at anbringelsessagen fortsat vil skulle genbehandles

løbende efter de fastsatte frister, jf. servicelovens § 62. Dvs. som udgangspunkt efter et

år fra endelig afgørelse eller dom og derefter hvert andet år. Dvs. at sagen skal genbe-

handles efter disse frister i børn og unge-udvalget, som skal tage stilling til, om der

fortsat er grundlag for anbringelse uden samtykke. Her gælder de samme skærpede

krav og retssikkerhedsmæssige garantier, og der er samme adgang til at indbringe

sagen for Ankestyrelsen og retten.

Hvis forældremyndighedsindehaveren anmoder om hjemgivelse inden for fristen for

genbehandling, jf. servicelovens § 62, så vil lovforslaget betyde, at kommunen skal

foretage en indledende screening med henblik på at vurdere, om der er væsentlige

ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. I

lovforslagets bemærkninger er det beskrevet, hvad der skal forstås ved væsentlige æn-

dringer af forholdene, og der er givet en række eksempler herpå.

Hvis forholdene er væsentligt ændrede, skal der ske en realitetsbehandling af anmod-

ningen. I modsat fald vil kommunen kunne afvise at behandle anmodningen om

hjemgivelse.

Forældremyndighedsindehaveren vil kunne indbringe kommunens afvisning af at

behandle anmodningen om hjemgivelse for Ankestyrelsen efter reglerne i servicelo-

vens § 166, stk. 1.

Jeg er derfor samlet set betrygget i, at vi har fundet en fornuftig og balanceret løsning,

der understøtter barnets eller den unges bedste, herunder barnets eller den unges

behov for ro, stabilitet og kontinuitet i opvæksten, og samtidig tager højde for retssik-

kerheden for barnet eller den unge og forældrene.

Jeg henviser desuden til mine svar på SOU L 68

–

spørgsmål nr. 8 og 10, der er over-

sendt til udvalget som led i udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Astrid Krag