L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar, der er afgivet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 49
Offentligt

5. december 2019

J.nr. 2019 - 869

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 49 - Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrol-

loven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af di-

rektiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i for-

bindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 25. november 2019.

Morten Bødskov

/ Per Hvas

L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar, der er afgivet, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. november 2019 fra FSR - danske revi-

sorer, jf. L 49 - bilag 4.

Svar

FSR

–

danske revisorer henviser til, at Skatteministeriet har oplyst, at en dansk kon-

cern, der ikke opfylder størrelsesgrænserne i skattekontrollovens (SKL) § 40 og dermed er

fritaget fra at udarbejde transfer pricing dokumentation, er omfattet af kendetegnet om

”safe harbour”,

som er et kendetegn i kategori E. Fritagelsen indebærer imidlertid alene

en administrativ lettelse, da en dansk koncern fortsat skal opgøre den skattepligtige ind-

komst i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Lettelsen indebærer dermed nor-

malt ikke en skattefordel, hvilket betyder, at det normalt ikke indebærer, at der skal ske

indberetning.

FSR

–

danske revisorer ønsker uddybet, om det er Skatteministeriets opfattelse, at der

ved vurderingen af en ”safe harbour” regel skal indlægges et kriterium

om, at den pågæl-

dende ”safe harbour” regel

skal indebære en skattefordel for skatteyderen, og at dette er

årsagen til, at der i denne situation ikke skal ske indberetning. FSR

–

danske revisorer un-

derstreger, at det er deres opfattelse, at det er et naturligt kriterium at indlægge i forbin-

delse

med vurderingen af en ”safe harbour”-regel

og derfor er enige i, at der ikke skal fo-

retages indberetning i denne beskrevne situation.

Kommentar

Det bemærkes, at der ikke skal indlægges et kriterium om, at den pågældende regel

skal

indebære en skattefordel for skatteyderen. Fritagelsen for at udarbejde transfer pricing

dokumentation for koncerner, der ikke opfylder størrelsesgrænserne i SKL § 40, er en ad-

ministrativ lettelse, men den kan ikke ændre på, hvad der er skattepligtigt.

I lovforslaget er det beskrevet, at safe harbour-regler giver skatteydere mulighed for at

følge et enklere sæt regler for afregningspriser for visse foruddefinerede transaktioner.

Prisfastsættelsen i henhold til sådanne regler accepteres normalt automatisk af skattemyn-

digheden i det land, hvor reglerne gælder. En safe harbour-regel kan tillade skatteyderne

at fastsætte afregningspriserne på en bestemt måde, fx gennem anvendelse af en forenklet

model for prissætning. En safe harbour-regel kan også undtage en bestemt kategori af

skatteydere eller transaktioner fra at være omfattet af hele eller en del af regelsættet om

transfer pricing.

Af denne beskrivelse fremgår, at det er tilstrækkeligt, at safe harbour-reglen

kan

indebære

en skattefordel. Den administrative lettelse i SKL § 40 kan som nævnt ikke ændre den

skattepligtige indkomst, som fortsat skal opgøres i overensstemmelse med ligningslovens

(LL) § 2.

FSR

–

danske revisorer ønsker i forbindelse hermed oplyst, om dette kan udstrækkes

til også at gælde ved vurderingen af selskabsskattelovens (SEL)

§ 11 som en ”safe har-

bour”

regel. FSR

–

danske revisorer vurderer, at der ikke vil ske begrænsning i retten til at

Side 2 af 6

fradrage renter, hvis en virksomhed holder sig indenfor 4 til 1 reglen, og at der heller ikke

- hvis en virksomhed ikke holder sig indenfor 4 til 1 reglen

–

vil ske begrænsning i retten

til at fradrage renter, hvis virksomheden godtgør, at lignende finansiering kan opnås mel-

lem uafhængige parter. FSR

–

danske revisorer finder på den baggrund, at SEL § 11 pri-

mært må betragtes som en administrativ lettelse.

FSR

–

danske revisorer henviser til, at Skatteministeriet i høringsskemaet vedrørende

spørgsmålet om SEL § 11 har anført,

at ”hvorvidt der skal ske indberetning i en situation,

hvor en dansk virksomhed opfylder 4 til 1 regler, vil afhænge af, hvorvidt de øvrige krite-

rier er opfyldt.”.

FSR

–

danske revisorer ønsker i den forbindelse at få bekræftet, at de øv-

rige kriterier, der er tale om, er, at der er tale om en grænseoverskridende ordning, idet

kriteriet om den ”primære fordel” ikke gælder for kategori E.

Kommentar

Som det fremgår af kommentaren ovenfor, er det tilstrækkeligt, at safe harbour-reglen

kan indebære en skattefordel. Det er beskrevet i bemærkningerne til L 28 (Implemente-

ring af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og for-

skellige ændringer af momssystemdirektivet), 2018/19, 1. samling, at den gældende regel

om tynd kapitalisering er

en de facto ”safe harbour”-regel,

hvor forholdet mellem gæld og

egenkapital på op til 4 til 1 altid anses for at være i overensstemmelse med armslængde-

princippet. Anvendelsen af denne regel kan indebære en skattefordel, hvorfor der skal ske

indberetning, hvis der er tale om en grænseoverskridende ordning.

Det bekræftes derfor, at de øvrige kriterier, der kan være tale om, er, at der er tale om en

grænseoverskridende ordning.

FSR

–

danske revisorer henviser til, at Skatteministeriet i kommentarerne i høringsske-

maet til

Danske Advokaters spørgsmål om ”immaterielle aktiver, der er svære at værdian-

sætte”,

har

anført følgende: ”Det skal hertil bemærkes, at kendetegnene i punkt 2 i kate-

gori E omfatter en ordning, der indebærer en overførsel af immaterielle aktiver, der er

svære at værdiansætte. En overdragelse af aktier i et selskab ændrer normalt ikke aktivite-

ten i selskabet og selskabets aktiver og passiver. Aktierne kan imidlertid

–

som følge af

det immaterielle aktiv

–

være svære at værdiansætte, hvorfor en koncernintern overførsel

af aktier, hvorved der overføres et immaterielt aktiv, der er svært at værdiansætte, vil være

omfattet.”.

FSR

–

danske revisorer ønsker bekræftet, at det i den pågældende situation er en forud-

sætning for indberetning, at det ”immaterielle aktiv, der er svært at værdiansætte”,

i sig

selv overføres koncerninternt. Med andre ord, hvis det ”immaterielle aktiv, der er svært at

værdiansætte” stadig ejes af det overførte selskab,

og ikke skal henføres til et fast drifts-

sted i udlandet, medfører overdragelsen af aktierne i selskabet ikke, at der skal foretages

indberetning efter dette kendetegn. Det er FSR

–

danske revisorers opfattelse, at en ind-

beretning efter punkt 2, kategori E forudsætter, at der foretages en koncernintern grænse-

overskridende overførsel af selve aktivet.

Side 3 af 6

Kommentar

Det bemærkes, at det kan være vanskeligt at værdiansætte aktier i et selskab med immate-

rielle aktiver, hvorfor det således også kan være vanskeligt at værdiansætte den koncernin-

terne overdragelse. I en transfer pricing sammenhæng er fokus imidlertid en overførsel af

selve aktivet, hvorfor en overdragelse af aktierne i det pågældende selskab ikke i sig selv

udløser en forpligtelse til indberetning efter kendetegnene i punkt 2 i kategori E.

FSR

–

danske revisorer mener, at tilsvarende må gøre sig gældende i forhold til punkt

3 i kategori E, hvor Skatteministeriet som kommentar til høringssvaret fra Danske Advo-

kater har anført følgende:

”Kendetegnene i punkt 3 i kategori E omfatter en ordning, som

indebærer en koncernintern, grænseoverskridende overførsel af funktioner og/eller risici

og/eller aktiver, hvis overdragerens eller overdragernes forventede årlige indtægter herved

halveres. En koncernintern overførsel af aktier, hvorved der overføres funktioner og/el-

ler risici og/eller aktiver, der opfylder disse kriterier,

vil være omfattet.”.

Det er FSR

–

danske revisorers vurdering, at det her tilsvarende må være en forudsætning

for indberetning, at funktioner, aktiver eller risici i sig selv er overført koncerninternt. I

modsat fald ønsker FSR

–

danske revisorer oplyst, hvor hjemlen til at fordre indberetning

af en indirekte overdragelse efter punkt 2 eller 3 i kategori E fremgår.

Kommentarer

Det bemærkes, at en koncernintern overførsel af aktier, hvorved der overføres funktioner

og/eller risici og/eller aktiver, og hvor overdragerens forventede årlige indtægter herved

halveres, kan være omfattet af det særlige kendetegn. En overdragelse af aktierne i det på-

gældende selskab udløser ikke i sig selv en forpligtelse til indberetning efter kendetegnene

i punkt 2 i kategori E.

Det bemærkes videre, at en overdragelse omfattet af punkt 2 i kategori E om immaterielle

aktiver, der er svære at værdiansætte, eller punkt 3 i kategori E om overførsel af funktio-

ner, aktiver og/eller risici godt kan finde sted uden en formel (kontraktuel) overdragelse.

Dette kunne fx ske ved en flytning af ledelsens sæde. Til illustration af dette kan man fo-

restille sig en virksomhed i Danmark, hvor de ledende medarbejdere har udviklet et soft-

wareprodukt, som endnu ikke er anvendt kommercielt. På et tidspunkt flytter de ledende

medarbejdere til udlandet, og aktiviteten med videreudvikling fortsætter i en ny virksom-

hed placeret i det nye land. Såfremt softwareproduktet på tidspunktet for flytningen kvali-

ficeres som et immaterielt aktiv, der er svært at værdiansætte, så vil dette medføre indbe-

retningspligt efter punkt 2 i kategori E.

FSR

–

danske revisorer henviser til, at Skatteministeriet i forbindelse med kommenta-

ren til Advokatrådets høringssvar vedrørende en kapitalfond i Luxembourg, har svaret:

”Under forudsætning af, at den beskrevne struktur er omfattet af kendetegn D, stk. 2, om

uigennemskuelig juridisk eller reel ejerskabskæde, vil de danske rådgivere ved etablering af

strukturen eller ændring

af strukturen være indberetningspligtige.”.

Side 4 af 6

FSR

–

danske revisorer ønsker i den forbindelse oplyst, om det vil være tilstrækkeligt til,

at kriteriet i punkt 2 Kategori D kan anses for ikke at være opfyldt, hvis de ultimative re-

elle ejere er identificeret efter hvidvaskreglerne, og identifikationen er understøttet af kon-

troloplysninger.

Kommentar

Det følger af kendetegnet i Kategori D, punkt 2, at en af betingelserne for indberetnings-

pligt er, at de reelle ejere er gjort uidentificerbare.

Er de reelle ejere korrekt identificerede, er denne betingelse ikke opfyldt. FSR

–

danske

revisorers opfattelse kan derfor bekræftes.

FSR

–

danske revisorer henviser til, at Skatteministeriet i kommentaren til Finans

Danmarks høringssvar vedrørende leasingforhold har

svaret følgende: ”Den situation,

hvor man beskattes af samme indkomst i flere lande (f.eks. hvor en indkomst fra et fast

driftssted beskattes, hvor det faste driftssted er beliggende, og i det land, hvor skatteyde-

ren er skattemæssigt hjemmehørende) og derved foretager fradrag for samme afskrivnin-

ger i flere lande, er ikke omfattet af kendetegnet i kategori C, punkt 2. Kendetegnet er så-

ledes i bemærkningerne til lovforslaget illustreret med et eksempel, hvor to forskellige ju-

ridiske enheder har ret til afskrivning

på samme aktiv.”.

FSR

–

danske revisorer ønsker bekræftet, at det tilsvarende gælder, at der ikke skal foreta-

ges indberetning efter kendetegnet i punkt 2, kategori C, for et dansk selskab, der CFC-

beskattes af indkomsten i et udenlandsk datterselskab, eller hvor det er valgt international

sambeskatning.

Kommentar

FSR

–

danske revisorers opfattelse kan bekræftes.

FSR

–

danske revisorer henviser til, at Skatteministeriet i kommentarerne til hørings-

svarene anfører, at fx anvendelse af ligningslovens (LL) § 7 P eller kildeskattelovens

(KSL) §§ 48 E-F, kan resultere i en indberetningspligt efter Mandatory Disclosure Reg-

lerne, og at det for begge regelsæt gælder, at Skattestyrelsen gennem anden indberetning

opnår information om reglernes anvendelse.

For KSL § 48 E-F gælder, at arbejdsgivervirksomheden skal tilmelde sig til registrering i

Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt. Meddelelsen skal

indeholde oplysninger om arbejdsgiverens navn og adresse, medarbejderens navn,

adresse, cpr-nummer og ansættelsesperioden. Til brug for registrering af anvendelse af

beskatningsreglerne i KSL § 48 E-F anvendes blanket 01.012, som sendes enten fysisk el-

ler elektronisk til Skattestyrelsen. Kopi af ansættelseskontrakten og eventuel anden doku-

mentation for at betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt, skal fremsendes sam-

men med blanketten. For LL § 7 P gælder en markeringsordning ved tildeling og en ind-

beretningspligt i forbindelse tegning/erhvervelse af aktier.

Side 5 af 6

Allerede gennem det nuværende indberetningssystem vil Skattestyrelsen opnå fuld indsigt

i ordningernes anvendelse. Af hensyn til at undgå unødigt dobbeltarbejde både for bor-

gere, virksomheder, deres rådgivere og for Skattemyndighederne, opfordrer FSR

–

danske

revisorer til, at det overvejes, om unødig administration kan undgås ved enten:



At præcisere, at der ikke skal ske indberetning af almindelige skatteordninger, der gæl-

der for et stort antal skatteydere, og hvor anvendelsen tydeligt er forudsat af lovgiver i

forbindelse med reglernes indførsel, eller



• At præcisere, at der ikke skal ske indberetning efter Mandatory

Disclosure Reglerne,

når Skattemyndighederne på anden vis er fuldt og behørigt orienteret fx gennem for-

udgående ansøgning fra borger/virksomhed og meddelt tilladelse fra Skattestyrelsen,

som tilfældet er ved brug af fx reglerne i KSL § 48E-F.

Kommentar

Det bemærkes, at FSR

–

danske revisorers forslag om, at der ikke skal ske indberetning af

almindelige skatteordninger, der gælder for et stort antal skatteydere, og hvor anvendelsen

tydeligt er forudsat af lovgiver i forbindelse med reglernes indførsel, vil være i strid med

DAC6.

For så vidt angår FSR

–

danske revisorers forslag om, at der ikke skal ske indberetning ef-

ter Mandatory Disclosure Reglerne, når Skattemyndighederne på anden vis er fuldt og be-

hørigt orienteret fx gennem forudgående ansøgning fra borger/virksomhed og meddelt

tilladelse fra Skattestyrelsen, som tilfældet er ved brug af fx reglerne i KSL § 48E-F, be-

mærkes, at indberetning efter DAC 6 indebærer, at en række nærmere specificerede oplys-

ninger skal indberettes i en struktur, der er tilpasset den videregivelse, der skal ske efter

direktivet.

Indberetninger om henholdsvis medarbejderaktier og forskerskatteordningen indeholder

ikke nødvendigvis alle de oplysninger, der skal udveksles. Selv i de tilfælde, hvor alle op-

lysninger måtte være indberettet efter andre regler, er de ikke struktureret med henblik på

udvekslingen.

FSR

–

danske revisorers forslag kan således ikke imødekommes.

Side 6 af 6